CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b



Relaterede dokumenter
Forbedring af faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel. Børn og unge på cykel. Turisme

CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

CYKELREGNSKAB

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

f f: fcykelpolitikken

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Den nationale cyklistundersøgelse

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Den 31. oktober Cykelundersøgelse 2011

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Det er sundt at cykle

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

f f Cykelhandleplan2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Hvorfor stiller vi cyklen?

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Cykelstiplan Indledning

Cykelregnskab Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Spørgeskemaundersøgelse

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Skive Kommune Cyklistundersøgelse - En del af den nationale cyklistundersøgelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Notat. Transportvaner for Odense 2018

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Transportformer og indkøb

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

CYKELPOLITIK for første gang

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie Powered by Cycling: Panorama TNS

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

DANSKERNE OM CYKELLANDET DANMARK

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Side 2. Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * * 02 * 3 " #)

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Cykelpolitik

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Transkript:

CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012

INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en situation, som er til gavn for både helbred, klima og miljø, den stigende trængsel og pengepungen. Derfor deltager Esbjerg Kommune i EUprojektet Cykler uden grænser sammen med fem andre danske og tyske kommuner. Som en del af projektet udarbejder de deltagende kommuner cykelregnskaber. Cykelregnskaber indeholder oplysninger om hvordan kommunen er indrettet i forhold til cyklisme, hvor tilfredse borgerne er med kommunen som cykelkommune, og hvordan borgerne tænker og opfører sig som cyklister eller ikke-cyklister. Cykelregnskabet, du sidder med,, er bl.a. baseret på en borgerundersøgelse, som er gennemført i Esbjerg Kommune i september måned 2012, Cykelvaneundersøgelsen 2012. Der er tidligere udarbejdet et cykelregnskab, som indeholder resultater af den første borgerundersøgelse i 2010 af cykelvaner. Denne kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Herudover indeholder en opgørelse af, hvor meget CO2-udledningen i kommunen reduceres ved, at borgerne cykler i stedet for at anvende andre og CO2-udledende transportformer. Beregningen er baseret på TU-data, se nærmere side 10. Transport er et vigtigt indsatsområde, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser. Cykelregnskab 2010 viste, at cyklisterne i Esbjerg Kommune hvert år skånede klimaet for mere end 3.700 tons CO2. viser, at tallet i 2011 er vokset til 3.786 tons CO2 og i 2012 til 3.802 tons CO2 grundet befolkningsudviklingen, idet det antages, kommunens borgere cykler så meget i 2012 som de gjorde i 2011. viser noget om udviklingen siden sidste regnskab hvad angår borgernes cykelvaner og ønsker med hensyn til cyklisme. Desuden i hvilken udstrækning målene i Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 realiseres. Resultaterne anvendes fremadrettet, således at målene i Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 realiseres i videst mulig omfang. AREAL: STINET: KOMMUNALE GADER & VEJE: INDBYGGERE PR. 1. JAN. 2011: CYKELPARKERINGSPLADSER: FYSISKE FORHOLD ESBJERG KOMMUNE 752,7 km2 360 km 1 1.455 km 115.184 1.304 i Esbjerg 525 i Ribe 502 i Bramming 1 Beregnet på baggrund af Esbjerg Kommunes kortkontors bykort-tema i GIS 2 Danmarks Tekniske Universitets årlige undersøgelser, TU-data. I er anvendt et gennemsnit af tal for 2010 og 2011. 3 Kilde: www.cyklerudengraenser.eu 4 Vejledning til beregning af Cykeltrafikkens CO2-fortrænging, Cogita, sept. 2011 541 TRYKSAG 457 Rosendahls

INDHOLD CYKLISTER OG IKKE-CYKLISTER I ESBJERG KOMMUNE side 6 IKKE-CYKLISTERNE I ESBJERG KOMMUNE side 8 CYKLER FLERE OG CYKLER FLERE MERE side 10 HVAD BRUGES CYKLEN TIL I ESBJERG KOMMUNE side 12 KLIMA- OG MILJØGEVINSTER side 14 SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE side 16 MOTIVATION & FORBEDRINGSMULIGHEDER side 20 er Esbjerg Kommune en god Cykelkommune HVORDAN FÅR MAN FLERE ESBJERGENSERE I SADLEN side 28 METODE & BASISVIDEN OM RESPONDENTERNE side 30

1Afsnit nummer 1 1: Cyklister & ikke-cyklister i Esbjerg Kommune Den typiske borger i Esbjerg Kommune beskrives i det følgende på baggrund af de spørgsmål og svar, der gælder ifølge borgerundersøgelsen, Cykelvaneundersøgelsen i Esbjerg Kommune 2012 herefter kaldet Cykelvaneundersøgelsen 2012. De foretrukne transportmidler for Esbjerg Kommunes borgere i dagligdagen er bil og cykel, idet 48 % dagligt kører bil, 44 % dagligt kører cykel, mens den kollektive trafik kun anvendes dagligt af 3 %. I borgerens husstand vil der typisk være en enkelt bil. 11% 11% 27% 7% 44% Hvor ofte cykler du? Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig Det ses, at 82 % cykler dagligt, et par gange om ugen eller om måneden. SIDEN SIDSTE CYKELREGNSKAB Cykelpolitikkens mål 1: Flere skal cykle og flere skal cykle mere Antallet af cyklister, som dagligt benytter cyklen til transport er ifølge Cykelvaneundersøgelsen 2012 på 44 %. Dette er en stigning i forhold til sidste cykelregnskab, hvor tallet var 38 %. Den samlede andel af respondenter, som cykler dagligt, et par gange om ugen og et par gange om måneden, er 82 %. Også her er der sket en stigning i forhold til sidste cykelregnskab, hvor tallet var 78 %. Resultatet viser, at der er sket en udvikling som går i retning af en højere grad af opfyldelse af målsætningen. Side 6 7 CYKLISTER OG IKKE-CYKLISTER

2 2: nummerikke- 2Afsnit Af de 7 % af borgerne, der har angivet, at de aldrig cykler, er det interessant, at 37 % af dem rent faktisk har en cykel. Dette indikerer, at de på et tidspunkt har gjort brug af cyklen, og at de måske kan komme i sadlen igen. Ikke-cyklisterne er spurgt, hvilket transportmiddel de benytter til følgende formål: cyklisterne i Esbjerg Kommune Til og fra arbejde/uddannelse Besøge venner/familie Til og fra fritidsaktiviteter/sport Ærinder/indkøb Hente/bringe børn Rekreation Andre formål Det helt overvejende transportmiddel for ikke-cyklister er kategorien bil/ motorcykel/taxa. Når ikke-cyklister besøger venner og familie benytter 85 % sig af bil/ motorcykel/taxa som transportmiddel. Til de øvrige, listede formål benytter ikke-cyklister sig også i stor udstrækning af disse transportformer. Mindre end 5 % benytter offentlige transportmidler som tog og bus, indenfor de adspurgte formål og dette er i samme niveau som den typiske borger. Andre ikke-cyklister bevæger sig til fods. De aktiviteter, hvor flest ikke-cyklister bevæger sig til fods er, når de skal foretage ærinder og indkøb og det drejer sig om 11 % af ikke-cyklisterne. Også en del ikke-cyklister bevæger sig til fods, når de skal til fritidsaktiviteter, nemlig 7 %. Side 8 9 IKKE-CYKLISTERNE I ESBJERG KOMMUNE

3 3 3: Afsnit nummercykler flere Den andel af alle ture, der foregår på cykel, kaldes modal split. Begrebet dækker over hvor ofte borgerne vælger at anvende cyklen i forhold til andre transportmidler. Esbjerg Kommune placerer sig pænt i forhold til de andre danske kommuner i Cykler uden grænser hvad angår valg af cykel som transportmiddel, se nedenstående figur. Cyklens andel af den samlede transport Kilde: DTU`s TU-data 2 og cykler flere mere 30 25 Andel af alle ture Andel af korte ture 20 15 10 5 0 Esbjerg Kolding Middelfart Svendborg Der er ikke sket store forskydninger hos de viste kommuner i cyklens andel af den samlede transport, i forhold til det sidst udarbejdede cykelregnskab, Cykelregnskab 2010. Det bemærkes, at disse oplysninger stammer fra Danmarks Tekniske Universitets årlige undersøgelser ligesom i 2010, og ikke fra Cykelvaneundersøgelsen 2012. SIDEN SIDSTE CYKELREGNSKAB Cykelpolitikkens mål 1: Flere skal cykle og flere skal cykle mere. Figuren viser, at i Esbjerg Kommune anvendes cyklen til 17 % af alle ture. Dette tal var 16 % i sidste cykelregnskab. For de korte ture på under fem kilometer foretrækkes cyklen i 26 % af turene. Dette er uændret i forhold til sidste regnskab. Andre TU-data for samme periode (2010-2011) viser, at borgerne i Esbjerg Kommune i gennemsnit cykler 1,43 kilometer om dagen. Dette tal er steget 20 m siden opgørelsen i sidste cykelregnskab på 1,41 kilometer om dagen. Side 10 11 CYKLER FLERE OG CYKLER FLERE MERE

4 4: Hvad bruges 4Afsnit nummer Omkring 65 % af borgerne i Cykelvaneundersøgelsen 2012 angiver, at de er enten lønmodtagere eller studerende, og de må derfor formodes at have et dagligt transportbehov. Afstanden mellem hjemmet og arbejde/uddannelse kan have stor betydning for valget af transportmiddel. Det gælder både det at være fysisk i stand til at cykle længere distancer, men også psykisk mht. at kunne overskue at skulle tilbagelægge vejen mellem hjem og arbejde på en måske mindre bekvem måde. For nogle vil både 10 og 15 kilometer være naturligt, men i projektet Cykler uden grænser arbejdes der med et udgangspunkt på 5 kilometer som en overkommelig afstand for de fleste. 3 PENDLING FRA HJEM TIL UDDANNELSE OG ARBEJDSPLADS Ifølge Cykelvaneundersøgelsen 2012 er alle respondenter spurgt om afstanden fra hjem til arbejdsplads. 30% 25% 20% 15% 10% 5% cyklen til i Esbjerg Kommune Figuren viser, at de to grupper af borgere, som tilsammen har højst 5 km s afstand, udgør næsten 45 %. Der er således en stor andel af respondenterne, der vil kunne tilbagelægge strækningen på cykel. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hver dag Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig /har ikke disse ture 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hver dag Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig /har ikke disse ture Borgerne i Esbjerg Kommune er dog allerede flittige cyklister, og 30 % angiver ifølge nedenstående figur, at de dagligt benytter cyklen til at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejde. Ud over pendlingen mellem hjem og arbejde og uddannelse anvendes cyklen i nogen grad til ærinder og indkøb. Næsten 40 % tager et par gange om ugen cyklen til ærinder og indkøb, og knap 15 % gør dette dagligt. Til og fra arbejde Ærinder/indkøb Hente/bringe børn Andre formål Under 5 % af de adspurgte tager cyklen, når børn skal hentes og bringes. I det følgende præsenteres borgernes cykelbrug til rekreative og praktiske gøremål i fritiden. CYKLEN TIL ANDRE FORMÅL Det fremgår af figuren, at 35 % af respondenterne tager cyklen til og fra fritidsaktiviteter et par gange om ugen, og 5 % cykler dagligt til rekreation og sport. Mange vælger tillige cyklen, når venner og familie besøges. Besøge venner og familie 0% 0-2 km 2,1-5 km 5,1-10 km 10,1-20 km 20,1-50 km over 50 km

5 5 : 5 Klima- Afsnit nummer og miljøgevinster 33 % af de, der cykler jævnligt angiver omtanke for klima og miljø som en af årsagerne til at vælge cyklen frem for anden transportform. Samtidig svarer 26 % af de, der sjældent eller aldrig cykler, at klima- og miljøhensyn vil kunne motivere dem til oftere at tage cyklen. Tallet er steget fra 11-26 % siden sidste borgerundersøgelse. Til dem er der gode nyheder, for ikke alene er cyklen et godt redskab til at få mere motion i hverdagen, den sparer også miljø og klima for den belastning, der er forbundet med motoriseret transport. Selvom produktionen af en cykel naturligvis medfører en vis miljøbelastning, betragtes en cykel som et CO2-neutralt transportmiddel. Man er kommet frem til 4, at for hver kilometer, der tilbagelægges på cykel, spares 0,079 kg CO2 i Esbjerg Kommune. Dette er sket under hensyntagen til, at cyklen nogle gange skiftes ud med en bil eller knallert, og nogle gange med en gåtur, der også er CO2-neutral. Sammenholdt med DTU s TU-data for 2010-2011, hvorefter esbjergenserne tilbagelægger 1,43 km pr. borger pr. dag, kan det beregnes, hvor meget cyklisterne over 16 år herved reducerer CO2 udledningen i kommunen. Ifølge Danmarks Statistik var antallet af borgere på 17 år og derover pr. 01.01.2011 i Esbjerg Kommune 91.809 borgere. Dette giver følgende besparelse på CO2 udledningen for kalenderåret 2011: (1,43 km/borger/dag)(365 dage)(91809 borgere)(0,079 kg CO2) = 3.786 tons CO2/år 1000 kg Transportområdet står for 22 % af den samlede CO2-udledning i Esbjerg Kommune, og der er således potentiale for væsentlige reduktioner. Et af målene i kommunens Klima- og bæredygtighedsplan er at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO2-udledende transportformer. Her vil cyklen spille en væsentlig rolle. Ud over CO2 udleder benzin- og dieselmotorer partikler, der er skadelige for menneskers sundhed, og såfremt cyklen i højere grad bliver foretrukket, vil det medføre mindre partikelforurening og dermed en sundhedsgevinst, ud over helbredsfordele forbundet med mere motion. Endelig betyder det mindre trængsel på vejene. Der er altså mange gode grunde til at skifte sin status som ikke-cyklist ud med en titel som cykelentusiast også i Esbjerg Kommune. SIDEN SIDSTE CYKELREGNSKAB Cykelpolitikkens mål 1: Flere skal cykle og flere skal cykle mere. Delmål: Det sparede CO2 udslip øges fra 3.700 tons CO2 pr. år i 2010 til minimum 5.300 tons CO2 pr. år i 2020. Det sparede CO2-udslip for kalenderåret 2011 er 3.786 tons CO2 i 2011 og 3.802 tons CO2 i 2012 (her er brugt TU data som ved 2011-beregningen). Med det nuværende befolkningstal i Esbjerg Kommune for borgere over 16 år på 92.203 borgere pr. 01.01.2012, giver det et CO2-regnskab, hvor cyklisterne alene årligt sparer følgende, forudsat borgerne uændret kører 1,43 km/borger/dag. (1,43 km/borger/dag)(365 dage)(92203 borgere)(0,079 kg CO2) = 3.802 tons CO2/år 1000 kg Side 14 15 KLIMA- OG MILJØGEVINSTER

6: Afsnit nummer Sikker cyklisme i Esbjerg Kommune Følelsen af at være sikker i trafikken betyder meget for oplevelsen af at være cyklist. Dette gælder både for trafikuheld og følelsen af tryghed ved at bevæge sig på stier om aftenen. Borgerne i Cykelvaneundersøgelsen 2012 blev spurgt om, hvor trygge de er ved at færdes på cykel i forhold til overfald og tyveri og hvor sikre de føler sig i trafikken i forhold til risikoen for færdselsuheld. TRYGHED Fornemmelsen af tryghed kan have betydning for, om man vælger cyklen, hvis man skal af sted efter mørkets frembrud, cykler steder, man ikke kender. Tryghed har generel betydning for hvorvidt det betragtes som en god oplevelse at tage cyklen. Borgerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor trygge de føler sig som cyklist i forhold til overfald, tyveri osv. i kommunen. 21% 4% 4% Hvor tryg føler du dig som cyklist i forhold til overfald, tyveri osv.? 71% Meget tryg, tryg Hverken tryg eller utryg Utryg, meget utryg Det fremgår af figuren, at 71 % af respondenterne føler sig meget trygge eller trygge i forhold til overfald, tyveri osv. Heldigvis er dette næsten 20 gange flere end andelen, som føler sig utrygge/meget utrygge på 4 %. Af de samlede besvarelser har kun tre svaret, at de er meget utrygge ved at færdes som cyklist i Esbjerg Kommune. For at skabe overblik over, hvor der kan arbejdes med borgernes tryghed som cyklister, har der i undersøgelsen været mulighed for at angive, hvor man i særlig grad føler sig utryg ved at færdes som cyklister i forhold til spørgsmålet. Der er modtaget 20 angivelser, heraf angår 18 Esbjerg og omegn. Side 16 17 SIKKER CYKLISME I ESBJERG KOMMUNE

SIKKERHED Andelen af cyklister der angiver, at de føler sig enten sikre eller meget sikre ved at færdes på cykel i Esbjerg Kommune, er 64 %. Det er ca. seks gange højere end andelen, der føler sig enten usikre eller meget usikre, idet denne gruppe udgør 11 %. 2% 23% 11% 64% Hvor sikker føler du dig som cyklist i trafikken i forhold til trafikuheld? Meget sikker, sikker Hverken sikker eller usikker Usikker, meget usikker UHELDSSTATISTIK Uheldigvis er der hvert år cyklister, der kommer til skade i trafikken. Ligesom andre færdselsuheld er det svært helt at undgå, og Esbjerg Kommune er ingen undtagelse. Danmarks Statistik fører regnskab med de uheld, der involverer cyklister, som kommer til politiets kendskab. Tabellen herunder omfatter altså alene de uheld, der anmeldes til politiet. År Dræbte I alt 2005 14 24-38 2006 12 19-31 2007 10 19 1 30 2008 7 7-14 2009 10 11-21 2010 10 9 1 20 2011 7 14 0 21 Kilde: Danmarks Statistik (2005-2009) og Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune (2010/12) Antal tilskadekomne eller dræbte cyklister, der det pågældende år er registreret af politiet i Esbjerg Kommune. Da det langtfra er alle uheld, der involverer cyklister, som bliver meldt til politiet, er det reelle tal formodentligt langt større, hvilket tidligere er bekræftet af antallet af henvendelser på skadestuen i Esbjerg. Dette tal er sandsynligvis også upræcist, da det kun redegør for de cyklister, der henvender sig på skadestuen efter et uheld, og altså ikke dem, der går til deres egen læge eller lignende. For at få et bedre billede af, hvor der kan arbejdes med at højne følelsen af sikkerhed, har respondenterne haft mulighed for at angive, hvor de føler sig særligt usikre i trafikken. Der er indkommet 63 angivelser, fordelt på 10 i Bramming og omegn, 34 i Esbjerg og omegn, og 19 i Ribe og omegn. CYKELHJELME I ESBJERG KOMMUNE Borgerundersøgelsens resultater viser, at 31 % angiver, at de altid eller ofte bruger cykelhjelm, mens der er en kedelig overvægt på 63 % af cyklister, der aldrig eller sjældent bruger cykelhjelm. 63% 31% 6% Bruger du cykelhjelm, når du cykler? Al d, o e En gang imellem Sjældent, aldrig Andelen af cyklister, der altid eller ofte bruger cykelhjelm er imidlertid steget siden sidste undersøgelse i 2010 fra 28 til 31 %, og andelen, som sjældent eller aldrig bruger cykelhjelm er faldet fra 67 til 63 %. SIDEN SIDSTE CYKELREGNSKAB Cykelpolitikkens mål 2: Det skal være mere sikkert at cykle i Esbjerg Kommune. Delmål: Cyklisters sikkerhed og fremkommelighed prioriteres højt. 1.Tryghed I forhold til Cykelregnskab 2010 er der sket en positiv udvikling hvad angår tryghed som cyklist idet der er sket en stigning fra 66 til 71 % i andelen af cyklister, som føler sig meget trygge eller trygge. Antallet af cyklister, som føler sig utrygge eller meget utrygge er samtidig faldet fra 6 % til 4 %. I forhold til respondenternes besvarelser på, hvor man konkret er utryg som cyklist falder Stengårdsvej og også Grønlandsparken i Esbjerg i årets undersøgelse igen uheldigt ud. Seminarievej i Ribe nævnes ikke igen, men i 2012 er nævnt cykelstien fra Nørremarksvej til Obbekærvej, Ribe som øde og mørk om aftenen. I Bramming nævnes Ribevej i Sejstrup som et bud på et indsatsområde. 2.Sikkerhed Siden Cykelregnskab 2010 er der som cyklist i trafikken i forhold til trafikuheld sket en stigning fra 60 % til 64 % i andelen af cyklister, som føler sig meget sikker eller sikker. Samtidig er andelen af cyklister, som føler sig usikker eller meget usikker faldet fra 14 % til 11 %. Mellemgruppen, som hverken føler sig sikker eller usikker, er uændret. I Bramming angives Hejrskovvej, Gørding som et sted, som ikke opleves som sikkert, og i Esbjerg skiller Jernbanegade sig ud ved at have flest angivelser. I Ribe er Tangevej og Seminarievej nævnt. Antallet af cyklister, som altid eller ofte bruger cykelhjelm, er siden cykelregnskab 2010 steget en smule fra 28 % til 31 %. Uheldsstatistikken for 2011 viser et fald fra 2010-2011 i antal lettere tilskadekomne fra 10 til 7, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er steget fra 9 til 14, iflg. Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune 2012.

7 7 7: Motivation er Esbjerg Kommune en god cykelkommune Afsnit nummer & forbedringsmuligheder For at kunne arbejde målrettet med at få esbjergenserne til i højere grad at bruge cyklen til de daglige gøremål, er det vigtigt at have et klart billede af, hvad der motiverer folk til at vælge cyklen, og hvad der forhindrer dem i det. I det følgende præsenteres borgerundersøgelsens svar på hvorfor cyklen til - eller fravælges, samt hvad der skal til for at få flere i sadlen. DERFOR CYKLER ESBJERGENSERNE Når borgerne i Esbjerg Kommune vælger cyklen frem for andre transportmidler, indikerer borgerundersøgelsen, at det primært sker med tanke for de helbredsmæssige fordele, der er ved at cykle. Det har i undersøgelsen været muligt at vælge flere svarmuligheder, se nedenstående figur. Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets / klimaets skyld Jeg sparer penge Det er sjovt at cykle Jeg har ikke andre muligheder Andet (Notér årsag) 193 319 118 140 115 44 5 12 0 20 40 60 80 100 Ud over motion fremhæver over halvdelen, at det er hurtigere og nemmere at tage cyklen. Klima, miljø og muligheden for at spare penge er også en overvejelse hos mange cyklister. En tredjedel synes, det er sjovt at cykle, mens 12 % ikke har andre muligheder end at tage cyklen. Side 20 21 MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

7 7 DERFOR FRAVÆLGER ESBJERGENSERNE CYKLEN I cykelvaneundersøgelsen har det været muligt at angive de vigtigste grunde til fravalg af cyklen. Når afstanden bliver for stor, vinder bil eller bus over cyklen. Når grænsen for distancen den enkelte kan overkomme at cykle overskrides, viger cyklen for andre transportmuligheder, og afstand er den forhindring, der oftest angives i borgerundersøgelsen. Det er hurtigere Det er nemmere Der er for langt at cykle Jeg har meget bagage Jeg skal have flere med i bilen (kolleger, familie, venner, børn) Vejret er for dårligt Jeg risikerer at møde op svedig Jeg er utryg ved at cykle (mørke, overfald, tyveri osv.) Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for at blive kørt ned osv.) Dårlig garderobe-og badeforhold, når jeg kommer frem Manglende/dårlig cykelparkering, når jeg kommer frem Meget forurening fra biltrafikken Jeg har brug for bilen i forbindelse med mit job Når du vælger andre transportmidler frem for cyklen, hvad er så de vigtigste grunde til dette valg? Andet (Notér årsag) 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Dårligt vejr og for meget bagage er også faktorer, der bevirker at cyklen fravælges. En indsats for at gøre borgerne opmærksomme på de mange muligheder der er for vejrdygtig cykelbeklædning og transporttasker/vogne vil muligvis kunne imødegå nogle af de betænkeligheder, der kan være ved at vælge cyklen som transportmiddel. 144 126 244 175 117 182 45 31 18 16 4 3 58 1 22 TILFREDSE CYKLISTER I ESBJERG KOMMUNE Ud over overvejelserne hos den enkelte må det formodes, at også den generelle oplevelse af at være cyklist i kommunen kan have indflydelse på, om det er attraktivt at vælge cyklen frem for andre transportmidler. Cykelvaneundersøgelsen 2012 indeholdt en tilfredshedsundersøgelse, hvori borgerne havde mulighed for at angive, hvor tilfredse de var med forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Overordnet er tilfredsheden med Esbjerg Kommune som cykelkommune meget høj. 34% Tilfredshed: din kommune som cykelkommune 3% 2% 61% Meget god, god Rimelig Dårlig, meget dårlig Af respondenterne angiver 3% en direkte utilfredshed med Esbjerg Kommune som cykelkommune. Ud over den overordnede tilfredshed, blev der i borgerundersøgelsen spurgt ind til mere konkrete forhold omkring forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Side 22 23 MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

7 7 17% 6% 3% CYKELSTIER OG CYKELPARKERING 74% Tilfredshed: omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter 74 % er tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen, mens 6 % er utilfredse. Mege Hverken eller lfreds, lfreds U lfreds/meget u lfreds Tilfredshedsundersøgelsen omkring cykelparkeringspladser er karakteriseret ved en relativt høj andel af ved ikke besvarelser. Dette gælder både spørgsmålet om antal og standard af cykelparkeringspladser. 6% 25% 29% 40% Tilfredshed: antallet af cykelparkeringspladser i kommunen Mege Hverken eller lfreds, lfreds U lfreds/meget u lfreds For at opnå et mere nuanceret billede af borgernes oplevelse af at være cyklist i Esbjerg Kommune, var der i borgerundersøgelsen mulighed for at angive, hvor der i særlig grad er problemer med forholdene. Respondenterne har påpeget ca. 45 lokaliteter. Når det kommer til vedligehold, belægning, fejning og snerydning af cykelstier og baner i kommunen er tilfredsheden mindre, og 19 % svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse i forhold til vedligehold af cykelstierne. En fjerdedel svarer ved ikke i spørgsmålet om tilfredsheden med antallet af cykelparkeringspladser. Det samme er gældende for næsten en tredjedel af svarene på tilfredsheden omkring standarden af cykelparkeringspladserne. Dette kunne indikere, at man som cyklist ikke tillægger det megen opmærksomhed, og der er ligeledes en relativt lav utilfredshedsgrad for begge spørgsmål om cykelparkering. 4% Tilfredshed: Hvor tilfreds er du med vedligeholdelsen af cykelstier mv.? Respondenterne er ikke overvældende tilfredse og har angivet omkring 100 konkrete stedsangivelser med manglende vedligehold. Tilfredshed: standarten af cykelparkeringspladser 19% 48% Mege Hverken eller lfreds, lfreds 30% Mege lfreds, lfreds 37% Hverken eller U lfreds/meget u lfreds U lfreds/meget u lfreds 29% 4% 29%

7 7 51% VEJVISNING Muligheden for nemt at kunne orientere sig som cyklist bidrager ligeledes til den samlede oplevelse som cyklist i Esbjerg Kommune, og 51 % er tilfredse med skiltningen, mens 9 % er utilfredse. I borgerundersøgelsen var der mulighed for at angive problemer med skiltningen, og et indsatsområde er ukomplet og mangelfuld skiltning. 9% 26% 14% Tilfredshed: skiltning/rutevejvisning for cyklister Mege Hverken eller lfreds, lfreds U lfreds/meget u lfreds SIDEN SIDSTE CYKELREGNSKAB Cykelpolitikkens mål 3: Borgerne og kommunens besøgende skal kende Esbjerg Kommune som en god cykelkommune og kende de tilbud, tiltag og muligheder der er. Esbjerg som cykelkommune Af respondenterne angiver 61 % uændret i forhold til sidste cykelvaneundersøgelse, at Esbjerg er en god eller meget god cykelkommune. 95 % imod 96 % i sidste undersøgelse er tilfredse og finder, at Esbjerg er en meget god, god eller rimelig god cykelkommune. En lille andel på 3 % er direkte utilfredshed med Esbjerg Kommune som cykelkommune; dette tal var sidst 4 %. Delmål: Esbjerg Kommune er kendt som en god cykeldestination, hvor cykelforhold og faciliteter vurderes som gode. Cykelstier Andelen af meget tilfredse eller tilfredse respondenter mht omfang af cykelstier, mv er steget fra 68 % til 74 % siden undersøgelsen i 2010, og samtidig er andelen som er utilfreds/meget utilfreds faldet. Hvad angår vedligehold af cykelstier mv er lidt under halvdelen stadig meget tilfreds eller tilfreds, andelen af utilfredse eller meget utilfredse respondenter er faldet fra 27 % til 19 %. Cykelparkering I forhold til både omfang og standard af cykelparkeringspladser er der stort set ikke sket ændringer siden undersøgelsen i 2010, og der er stadig omkring 30 %, som svarer ved ikke på spørgsmålet om i hvilken udstrækning de er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladser. Delmål: Information om cykelruter, faciliteter, kort mm. er lettilgængelige for borgere og turister. Vejvisning Der er ændringer i tilfredsheden med skiltning og rutevejvisningen i forhold til borgerundersøgelsen 2010. Andelen af meget tilfredse eller tilfredse er faldet fra 58 % til 51 %. Side 26 27 MOTIVATION OG FORBEDRINGSMULIGHEDER

8Afsnit nummer 8: Hvordan får man flere esbjergensere i sadlen 8 De cyklister, der i borgerundersøgelsen angiver, at de aldrig cykler, har haft mulighed for at forklare hvorfor de foretrækker andre transportmidler. Cykelvaneundersøgelsen 2012 i Esbjerg Kommune viser, at såvel helbredsmæssige problemer som afstande er de primære årsager til, at ikke-cyklisterne ikke cykler. De mange årsager til manglende cyklisme er undersøgt med et uddybende spørgsmål om motivationsfaktorer, der, ifølge ikke-cyklisterne selv, vil kunne gøre det mere attraktivt for dem at vælge cyklen i fremtiden. I understående tabel er motivationsfaktorerne angivet. At få mere motion og et sundere liv Omtanke for miljø / klima At jeg kan spare penge Hvis vejret var bedre Flere cyklister og cykelbaner Bedre vedligeholdelse af cykelstier og cykelbaner Flere cykelparkeringspladser Mere service for cyklisterne Bedre fremkomlighed (færre stop, mindre trængsel) Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister Bedre forhold for cyklister på min arbejdsplads/uddannelse Jeg kommer aldrig til at cykle Andet 10 7 5 3 3 2 1 2 4 3 5 0 16 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ikke-cyklisterne angiver helbredsmæssige gevinster som den største motivationsfaktor, idet de har et ønske om at få mere motion og et sundere liv. En fjerdedel angiver omtanke for miljø og klima som motivationsfaktor. Andelen af ikke-cyklister, der svarer, at de aldrig kommer til at cykle er 59 %. l sidste undersøgelse i 2010 var andelen 4 %. Umiddelbart synes denne stigning meget opsigtsvækkende. I en kommune af ret stor geografisk udstrækning vil der være en naturlig grænse for hvor mange, der kan cykle, i det mindste i forbindelse med flere af deres gøremål. Det kræver en uddybende analyse at anskueliggøre potentialet for cyklisme i kommunen. Side 28 29 HVORDAN FÅR MAN FLERE I SADLEN

9 9: Metode & 9Afsnit nummer basisviden om respondenterne Undersøgelsen blev gennemført i to uger i september måned 2012. Der blev udsendt 2000 breve til et udsnit af befolkningen i Esbjerg Kommune, med henvisning til et link. For at sikre en så høj repræsentativitet som muligt, har borgere uden internetadgang haft mulighed for at få tilsendt et eksemplar i papirudgave. Der er i alt indkommet 389 svar, svarende til en svarprocent på ca. 19 %. I dette præsenteres basisoplysningerne på de respondenter, der har besvaret spørgeskemaet. ALDERSFORDELING Respondenternes aldersfordeling og Danmarks Statistik 80% 70% 60% Det fremgår af figuren, at Respondenter aldersfordelingen af respondenterne 50% Esbjerg Kommune pr. ligger tæt på alders- fordelingen i kommunen på 40% 01.10.2012 undersøgelsestidspunktet. Det vurderes, at undersøgelsens 30% respondenter i tilstrækkelig grad afspejler kommunens 20% befolkning hvad angår alder, 10% dog er aldersgruppen 25-64 år en smule overrepræsenteret. 0% 17-24 år 25-64 år 65-79 år 80+ KØNSFORDELING Kvinder og mænd er ligeligt repræsenterede i de indkomne besvarelser med 50 % af hver. Dette afspejler desuden præcist fordelingen mellem mænd og kvinder i Esbjerg Kommune pr. 01.10.2012 i alderen 17 år og opefter. BESKÆFTIGELSESSITUATION Den største grupppe af respondenter udgøres af lønmodtagere, som udgør lidt over halvdelen (55 %), førtidspensionister/pensionister/efterlønsmodtagere, tilsammen 27 %, studerende som udgør 9 %, mens 4 % er uden arbejde, 2 % er selvstændige og 2 % har anden beskæftigelse. Endelig er 1 % på orlov og 1 % er langtidssygemeldt. Side 30 31 METODE OG BASISVIDEN

CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012-2012 Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls Grafisk tilrettelægning & design: PLAN afd. Esbjerg Kommune Offentlig høring Forslaget udsendes til offentlig høring i perioden 17/4-2012 16/5-2012. Kommentarer og forslag skal være modtaget inden høringsperiodens udløb. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Klima & Bæredygtighed Torvegade 74 6700 Esbjerg Mail: klima@esbjergkommune.dk