At være læremester er en ære

Finansforbundets magasin nr. 5, 2007 At være læremester er en ære Det fylder meget i hverdagen at være mentor for en nydansker, og det kræver stort personligt engagement, siger mentorer fra Sydbank Mænd tjener markant mere end kvinder Kun pletfri medarbejdere må sælge TEMA: Internationalisering af banker

Indhold 8 12 16 Birgittes kamp for retfærdighed Efter tre bankrøverier kæmper forbundet for erstatning til Birgitte Sørensen Mænd tjener markant mere end kvinder Amatørernes dage er forbi Der sker færre røverier, men bankrøverne er mere professionelle og voldelige 20 God personalepolitik at betale aktier tilbage 22-31 TEMA: Internationalisering af banker Nordea har i dag over 22.000 medarbejdere og næsten 900 filialer udenfor Danmark, mens Danske Bank har omkring 9.500 ansatte og over 400 filialer i udlandet. Og flere er på vej 32 Kun pletfri medarbejdere må sælge Ansatte med plettede straffeattester er ikke velset 36 At være læremester er en ære Det fylder meget i hverdagen at være mentor for en nydansker 42 Frokost i det fri 25 bank-og forsikringsfolk på medlemskursus om mad og motion Speakers Corner Internationalt Nyt Frikvarter Spørgehjørnet Ajour med Finansforbundet Ledige og seniorer Service/teknikere og betjente 35 40 44 46 48 49 51 2 Finans maj 2007

Månedens resultater Danske Bank springer ind i ny medieverden Danske Bank har indledt et nyt kreativt samarbejde med en række specialistbureauer inden for de nye medier Børsen Et firma, der vil være bedst, må ikke lide af teknologiforskrækkelse. Danske Bank er hverken bange for at møde nye mennesker eller for at bruge de mere dialog- og individbaserede nye medier, som for eksempel events, viral, mobil og retailing. Lavere rente på små biler Jo mindre benzin, bilen bruger, desto lavere bliver renten på et billån i Merkur Bank Jyllands-Posten Et lån til en Opel Corsa koster i banken 5, 75 procent. Skal der gøres noget ved den globale økologiske ubalance, skal vi have færre store firehjulstrækkere. Løsningen er ikke biobrændstof til den vestlige verdens biler, for det betyder bare, at man rydder yderligere regnskovsområder. Gribben Danske Bank har slugt Arne Victor Nielsens gamle sparekasse/bank Information Når Arne Victor Nielsen nu skal i banken, har han det lidt som manden, der en dag banker på Skt. Peters dør. Døren går op, og dér står Fanden selv. Bare rolig, siger Fanden til den forskrækkede mand, vi har bare fusioneret. Flere banker mistænkt for kartelvirksomhed Middelfart Sparekasse, Sparekassen Fåborg og Sparekassen Svendborg mistænkes for at have delt markedet Berlingske De tre sparekasser har aldrig åbnet filialer i hinandens byer. De har et fælles leasingselskab. De fingerflettende direktører mødes og taler om fremtidens udfordringer. Hvis de taler om indbyrdes priser eller deling af markedet, er det ulovlig kartelvirksomhed. Finans maj 2007 3

Nyheder På forkant med tværnationale fusioner Finansforbundet er ved at lægge sidste hånd på en manual om tværnationale fusioner. Den skal sikre, at medlemmerne kommer så godt igennem en sammenlægning med udenlandske virksomheder som muligt Hvad siger EU-lovgivningen? Hvordan skal man forholde sig til sine nye samarbejdspartnere i det faglige system? Hvordan og hvornår informerer man medlemmerne? Hvad skal man huske at informere om? Hvordan håndterer man pressen? Det er nogle af de spørgsmål, man vil kunne få afklaret i Finansforbundets nye manual om tværnationale fusioner, som forventes færdig inden sommerferien. Derudover er hele Finansforbundets fusionsberedskab ved at blive opdateret, så organisationen til enhver tid er klar med den hjælp, der er behov for. "Med mellemrum er det vigtigt at give vores beredskab en overhaling, så vi er sikre på, at vi til enhver tid kan levere den service, som kredse og medlemmer efterspørger i en situation, der nemt kan blive uoverskuelig, hvis man ikke har helt styr på, hvad der er behov for, og hvem der leverer hvad. Vi har jo mest rutine i at klare nationale fusioner, hvor vi er eneste part", siger projektleder Kenneth S. Andersen, Finansforbundet. Formand for Finansforbundet Allan Bang, der er præsident for både NFU (Nordiske Finansansattes Union) og for UNI Finance (international sammenslutning af finansforbund), vil arbejde for, at den form for beredskab bliver udbredt til de nordiske og internationale kolleger: "Vi har behov for, at man er lige så forberedt i de andre lande. Det hjælper jo ikke alverden, hvis vi ikke har alle parter med, og tværnationale fusioner vil altid involvere flere fagforeninger. Derfor håber jeg, at vores manual, som også skal være på engelsk, kan danne skole for de andre". Lige nu følger Allan Bang som præsident for UNI Finance fusionsbestræbelserne mellem ABM-AMRO og Barclays på nærmeste hold./et Læs tema side 22-31 Jobklausuler bliver ikke forbudt Lovforslag vil pålægge arbejdsgivere at fortælle medarbejdere, hvis de har klausuler med andre virksomheder. Men det er slet ikke tilstrækkeligt, mener Finansforbundet Arbejdsgiverne får fremover pligt til at fortælle deres ansatte, hvis de har aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere eller om, at medarbejdere, der skifter arbejdsplads, "ikke må tage kolleger med". Det er hovedessensen i et forslag til ny lov, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har fremsat. Den ny lov forbyder altså ikke de såkaldte erhvervsbegrænsende aftaler. De må bare ikke være hemmelige. Beskæftigelsesministeren begrunder det med, at virksomhederne har et legitimt behov for at kunne beskytte deres forretningsgrundlag. Hvis en arbejdsgiver indgår en hemmelig aftale med andre virksomheder, kan virksomheden blive pålagt at betale en godtgørelse til de berørte lønmodtagere, og aftalen har ikke virkning for de lønmodtagere, der ikke har kendt til den. "Det skal være slut med hemmelighedskræmmeriet. Det er simpelthen ikke rimeligt, hvis medarbejderne ikke får ordentlig besked om, hvad der gælder for deres ansættelse og for deres mulighed for at skifte job. Det er en helt urimelig måde at begrænse sine medarbejdere på," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. "Men "ordentlig besked" er slet ikke tilstrækkeligt," siger næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen, der er ærgerlig over det nye forslag: "Arbejdsgiveren kan jo stadig pålægge medarbejderne erhvervsbegrænsende klausuler, og det hæmmer de ansattes karrieremuligheder udenfor virksomheden det er jo meningen med dem. Det er stik imod regeringens ønske om en fleksibel og mobil arbejdsstyrke."/et 4 Finans maj 2007

Bredt flertal for tv-overvågning Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter regeringens lovforslag om tv-overvågning af bankernes facader, hvilket vækker glæde hos Finansforbundet Justitsminister Lene Espersens (K) lovforslag om at tillade levende billeder fra bankrøvernes omklædningsrum, som blandt andet tillader pengeinstitutter at tv-overvåge deres indgange og facader, blev førstebehandlet af Folketinget torsdag den 22. marts. Og selvom debatten var højrøstet og meningerne mange, så tegner der sig allerede nu et flertal for forslaget og et bredt et endda. At både Venstre og Dansk Folkeparti støttede forslaget, var på forhånd kendt, men ved førstebehandlingen meldte Socialdemokraterne sig til ja-sigerne, mens resten af oppositionen var mere skeptisk. Det glæder næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, at der tegner sig et bredt flertal. "Vi har hele tiden håbet på en bred forståelse for argumenterne for mere overvågning under kontrollerede forhold fra begge sider af folketingssalen. Derfor er det glædeligt, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget. Men jeg havde nu helst set, at også Det Radikale Venstre ville støtte forslaget", lyder det fra næstformanden. Med lovforslaget indsættes blandt andet en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven om, at pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker får mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader. Der indføres også en vis mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader./sf Flest uopklarede bankrøverier i Vestjylland Kun 10 ud af 18 bankrøverier er opklaret i Vestjylland, viser Finans' analyse af de seneste tre års røverier. I snit opklarer politiet 73 procent af sagerne Bankrøvere slipper bedst fra deres forbrydelser, når de bliver begået i Vestjylland. Hvor gennemsnitlig tre ud af fire røverier bliver opklaret på landsplan, har røverne i Vestjylland de sidste tre år haft succes med at opsøge øde banker: Her er kun 10 af 18 røverier opklaret, svarende til en opklaringsprocent på 56. "Det er ikke tilfredsstillende. Men fordi der kun er få vidner, er de utrolig svære at få opklaret", siger politiinspektør Ole Henriksen, Midtog Vestjyllands Politi. Han betegner de uopklarede sager som meget velorganiserede, hvor to personer med våben røver banken i fællesskab, inden de forsvinder ad øde landeveje. Og samme karakteristik gælder de fleste nutidige bankrøvere, viser en gennemgang, som Finans har foretaget af de seneste knap tre års bankrøverier. Traditionelt er der en høj opklaringsprocent for bankrøverier. Vicepolitiinspektør Kim Kliver fra Rigspolitiet forklarer, at man gerne vil slå hårdt ned på den grove kriminalitet og holde røverne fra bankerne. "Vi vil gerne op i 90'erne for opklaringsprocenten for de grove utryghedsskabende kriminalitetsformer", siger han. Konsekvensen af den store indsats mod bankrøverier kan læses i politiets egen statistik, hvor andre former for røveri er mere sikkert set fra røverens side. Mens politiet i 2005 sigtede en eller flere røvere i 73 procent af alle bankrøverier, er det kun omkring halvt så mange af andre former for røverier, der bliver opklaret. Samme år var opklaringsprocenten kun 42 for røverier mod kiosker, tankstationer, på åben gade og andre former for røveri. Hvor Vestjylland er et af de områder, der er hårdest plaget af røverier, sker der næsten ingen røverier i Nordjylland længere./pm Læs side 16 Finans maj 2007 5

Nyheder Forbund lægger sag an mod Ankestyrelsen Ankestyrelsen afviste at anerkende tre røverier, som bankassistent Birgitte Sørensen har været udsat for, som en arbejdsskade, fordi anmeldelsesfristen var overskredet. Advokat mener, at afgørelsen er forkert Finansforbundet rejser civilt søgsmål mod Ankestyrelsen på vegne af tidligere bankassistent Birgitte Sørensen. Hun blev i løbet af 2001 og 2002 udsat for tre bankrøverier, mens hun arbejdede i Kongsted Sparekasse. Ingen af røverierne blev anmeldt af hverken arbejdsgiveren eller Birgitte Sørensen selv efter røveriet. Først i 2003 anmelder Birgitte røveriet som en arbejdsskade, hvilket ikke overholder anmeldelsesfristen på et år. Ankestyrelsen kan se bort fra anmeldelsesfristen, hvis der er angivet en rimelig begrundelse for, at anmeldelsen ikke er foretaget til tiden. Men Ankestyrelsen mente ikke, at Birgitte Sørensens tilstand i anmeldelsesperioden var så ustabil, at hun var ude af stand til selv at foretage en anmeldelse. Det på trods af, at psykologer vurderede, at Birgitte havde symptomer på Post Traumatisk Stress Disorder. En tilstand, der udmønter sig i nedsat koncentrationsevne og manglende evne til at strukturere og skabe overblik. Disse symptomer var ifølge psykologer medvirkende til, at Birgitte Sørensen blev fyret fra sit arbejde grundet samarbejdsproblemer. Advokat for Finansforbundet Søren Kjær Jensen fra advokatfirmaet Elmer og Partner mener, at Ankestyrelsens afgørelse er forkert. Jeg mener, at der i Birgitte Sørensens sag er mange gode argumenter for, at der skal dispenseres fra anmeldelsesfristen. En god grund er, at hun ikke regnede med, at røverierne ville give hende varige problemer, og hun troede, skaderne var anmeldt af hendes arbejdsgiver. For bare fem år siden ville Birgittes sag heller ikke være blevet afvist af styrelsen, men det er min påstand, at man har ført en skærpet kurs over for sådanne sager i de senere år, siger Søren Kjær Jensen, der kan fortælle, at der i øjeblikket føres mange lignende sager imod myndighederne./sf Læs side 8 Ny uddannelse er et tilløbsstykke Både store og små banker og sparekasser er interesserede i den nye finansuddannelse for butiks- og kontoruddannede medarbejdere, og ifølge Finansrådet er der en alenlang venteliste med interesserede elever. En ny finansuddannelse målrettet butiks- og kontoruddannede uden en finansiel uddannelse får telefonerne til at gløde hos Sekretariatet for Fælles Finansielle Uddannelser i Finansrådet, der er initiativtager til den nye uddannelse med navnet FlexFinans. Der er en alenlang venteliste. Både store og små banker og sparekasser har vist interesse for uddannelsen, og den gode historie har spredt sig som en steppebrand i sektoren. Vi har allerede nu fået mange ønsker fra medlemmerne om, at de gerne vil have deres ansatte med på uddannelsen, fortæller uddannelseskonsulent i Finansrådet Lars Truelsegaard. Uddannelsen er blevet udviklet i samarbejde mellem Finansforbundet, Finansrådet, Finansforbundets Arbejdsgiverforening og TietgenSkolen i Odense. FlexFinansuddannelsen giver medarbejderne i den finansielle sektor mulighed for på 18 måneder at få en fuld finansuddannelse, som normalt tager to år. Finansforbundet ser uddannelsen som et gode for både den enkelte medarbejder og arbejdsgiver. Udover at sidestille medarbejderne i finanssektoren kan uddannelsen være med til at fremtidssikre medarbejdernes plads på arbejdsmarkedet og gøre, at de kan søge flere job i virksomhederne. Uddannelsen skal derfor være mere end et tilbud. Den skal være en rettighed for medarbejderne, understreger næstformand Michael Budolfsen. Finansrådet regner med, at omkring 200 vil begynde på uddannelsen om året. Det første hold på uddannelsen med 21 elever fra Danske Bank og en enkelt fra Basisbank har siddet på skolebænken i nogle uger./bv 6 Finans maj 2007

Leder TÆNK INTERNATIONALT Er globalisering en trussel mod job og velfærd? Eller er globaliseringen det, som skal sikre vækst, udvikling og ny viden? I Finansforbundet er vi ikke i tvivl. Alt tyder på, at globaliseringen er til gavn for både det danske samfund, finanssektoren og de ansatte. Hvilke konsekvenser, det har for beskæftigelsen i Danmark, når den finansielle virksomheder i stigende grad sætter fod på udenlandsk grund, ved vi ikke med sikkerhed. Men med den mangel på blandt andet rådgivere, vi oplever i øjeblikket, tyder alt på, at det i hvert fald ikke har negative konsekvenser. Det betyder dog ikke, at vi kan gå ind i den globale fremtid med bind for øjnene. Som det fremgår af temaet i dette nummer af Finans, er der meget på spil. De strategiske beslutninger tages ikke nødvendigvis i København, Aalborg eller Fredericia på baggrund af danske aftaler og danske traditioner. Ledelsen tænker internationalt og tager udgangspunkt i en globaliseret virksomhed og verden. Vi skal se de nye tider i øjnene og arbejde for, at internationaliseringen er til gavn for både medarbejderne herhjemme og i udlandet. At den foregår på socialt acceptable vilkår og respekterer grundlæggende menneske- og lønmodtagerrettigheder. denne viden i de nationale forhandlinger. De samler og kører stordrift. De outsourcer og opretter nye filialer. De tænker internationalt og glemmer ind imellem at tænkt lokalt. Vi skal som tillidsvalgte være et skridt foran og også tænke internationalisering i et lokalt perspektivt. Det kan være svært at skabe sig et overblik, når medarbejderne bor i vidt forskellige lande, taler helt forskellige sprog, har hver deres kultur og er undergivet helt forskellige overenskomster og lovgivninger. Men det er nødvendigt. Arbejdsvilkårene skal sikres. Den enkeltes kompetencer skal vedligeholdes og udvikles, så markedsværdien fastholdes. Vores uddannelser skal gøres internationalt anerkendte. Tværnationale aftaler skal gøres juridisk bindende. For bare at nævne de mest iøjnefaldende udfordringer. Derfor har Finansforbundet sat globalisering på sin dagsorden. På sit møde i april vedtog hovedbestyrelsen de overordnede strategiske målsætninger for forbundets arbejde. Målene skal i den kommende tid realiseres til konkrete handlinger gennem de politiske ansvarsområder. Hvis kredse og tillidsmænd er snæversynede og navlebeskuende, bliver de hægtet af de vigtige beslutninger. Men de kan være med og få indflydelse, hvis de tænker internationalt, har en viden, der matcher ledelsens og kommer med forslag, som kan udfordre ledelsen på dens egen banehalvdel. Koncernledelserne er allerede godt i gang. De sammenligner løn- og arbejdsvilkår på tværs af grænser og bruger Kent Petersen Næstformand Allan Bang Formand Michael Budolfsen Næstformand Finans maj 2007 7

Arbejdsskade Birgittes kamp for retfærdighed 50-årige Birgitte Sørensens liv tog en voldsom drejning, da hun på få år blev udsat for tre bankrøverier. I samme periode mistede hun sin mand og blev fyret fra Kongsted Sparekasse. Nu kæmper hun, sammen med Finansforbundet, for at få anerkendt røverierne som en arbejdsskade Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy I december 2001 stormer en ung mand ind i Kongsted Sparekasse i Kongsted på Sydsjælland. Bankassistent Birgitte Sørensen kigger op og stirrer direkte ind i et pistolløb. Læg den telefon, og det er nu!, skriger manden bag pistolen til Birgitte Sørensen. Alt bliver gennemrodet, og røveren slipper af sted med 300.000 kroner. Birgitte Sørensen har stået i den situation før. I 1997 var hun ansat i Danske Bank, da en bankrøver med en kniv truer sig til kassebeholdningen. Røveren bliver dog kort efter fanget. Birgitte og resten af personalet får hjælp af en psykolog. Røveriet bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Og Birgitte får i samarbejde med psykologen rede på situationen. Også i Kongsted Sparekasse snakker Birgitte med en psykolog efterfølgende, efter hendes chef har spurgt til behovet for en sådan. Hun går ud fra, at hendes arbejdsgiver anmelder røveriet, hvilket ikke er tilfældet. Og det viser sig senere at blive afgørende for Birgitte. Da jeg var udsat for røveriet i Danske Bank, skulle vi medarbejdere bare koncentrere os om at få bearbejdet situationen. Både skadeanmeldelse og psykolog blev tilkaldt uden nogen spørgsmål. Naivt nok troede jeg, det samme var tilfældet i Kongsted Sparekasse. Men dels blev det kun til en times psykologbehandling, dels fortalte chefen os efterfølgende, hvor meget det havde kostet ham at hyre psykologen, husker Birgitte, der ud over en anden kollega var den eneste, der tog en snak med psykologen. En psykolog, der efterfølgende betroede til chefen, at Birgitte mest havde talt om sit privatliv. Året før i 2000 havde Birgitte nemlig mistet sin mand, der døde af kræft. Det var et ubeskriveligt tab for mig. Jeg elskede min mand over alt på jorden. Han bar mig igennem livet. Jeg havde det skidt, så jeg forbandt måske ikke min utryghed med røveriet, men med min mands død, fortæller Birgitte, mens hun kæmper med tårerne. Kommer igen Efter røveriet i december 2001 er stemningen på arbejdspladsen dårlig. Birgitte føler, at nogle af kollegaerne har et problem med hende. Men hun kan dog ikke helt sætte fingeren på problemet. Sådan har det aldrig været før i den lille sparekasse. Hun havde altid haft et godt forhold til kollegaerne, og hun var vellidt af chefen. Så vellidt, at hun en dag meget overraskende kunne konstatere, at chefen havde givet hende en lønforhøjelse på 3.000 kroner om måneden uden hun vidste det. Jeg havde et rigtig godt forhold til chefen. Han var nok lidt gammeldags af type, sådan kontrollerende, men jeg kunne rigtig godt lide ham. Han gjorde tingene på sin hel egen måde, husker hun. Men det er ikke kun stemningen mellem kollegaerne, der er trykket efter det første røveri. Hver dag præcis klokken 10 er de alle sammen ekstra opmærksomme især Birgitte. Røveren fra røveriet i december 2001 kom præcis klokken 10, og han er endnu ikke fanget. En dag præcis på slaget 10 står han der igen. Der er gået knap seks måneder siden det sidste røveri. Også denne gang får Birgitte rettet en pistol imod sig. Han bliver ikke fanget, og det samme gentager sig tre måneder efter denne gang er de to røvere. Chefen anmelder heller ikke de to røverier. Medarbejderne bliver spurgt, om de er brug for psykolog. Alle takker nej. 8 Finans maj 2007

Finans maj 2007 9

Arbejdsskade Jeg blev så rørt over, at der er nogle, der er villige til at kæmpe for mig. Det giver mig styrke. Birgitte Sørensen Chefen havde jo efter det første røveri understreget, hvor dyrt det var at hyre en psykolog. Hvem siger så ja tak anden og tredje gang? Man havde jo dårlig samvittighed over at bruge sparekassens penge, når nu man var den eneste, der havde brug for hjælp. For Birgitte har brug for hjælp. Ud over den dårlige stemning blandt kollegaerne er Birgitte utryg og bange det meste af tiden. Hun er bange for mænd med styrthjelme for ansigtet er skult, og det minder hende om den hætteklædte røver. Benzin køber hun ved standere med selvbetjening tankstationer tør hun ikke gå ind i af frygt for at rende ind i røvere. Hvis hun ser noget om røverier i fjernsynet, skifter hun kanal. Jeg har helt sikkert ikke været nem at være sammen med i den periode. Jeg har sat en mur op foran mig. Jeg har nok været sådan en stramtandet en. Det gik nok ud over kollegaerne, siger Birgitte. Problemerne mellem kollegaerne eskalerer. Men der er ingen, der direkte taler om det. Det var den med katten om den varme grød. Ingen talte om det, men bebrejdelserne lå i luften, husker Birgitte. Beordret til psykolog Så en dag bliver Birgitte kaldt ind på chefens kontor. Han har modtaget et underskrevet brev fra Birgittes tre kollegaer. I brevet giver de udtryk for, at det var Birgitte eller dem. I oktober 2002 går Birgitte hjem med en fyreseddel i hånden, og hendes liv går på standby. Apatisk og deprimeret og med dynen trukket op over hovedet og tårerne trillende ned ad kinderne slås hun med mørke tanker. Jeg har det dårligt med at snakke om det, men jeg var så langt ude, at døden var en udvej, fortæller Birgitte med skælvende stemme. Tre måneder efter har hendes døtre fået nok. Mor, vi er her altså stadigvæk, bliver ordene, der får Birgitte på benene igen om end vaklende. Hun opsøger sin egen læge, der straks beordrer hende til at søge psykolog. Psykologen vurderer, at hun lider af PTSD Post Traumatisk Stress Disorder, der blandt andet giver sig udslag i nedsat koncentrationsevne og manglende evne til at skabe struktur og overblik. Psykologen vurderer også, at Birgitte ikke vil være i stand til at komme tilbage i samme jobfunktion som tidligere. Han bemærker endvidere, at hun efter røverierne har haft en personlighedsændring, som er årsag til samarbejdsproblemerne. Det var noget af et stempel at få sat på personlighedsændring. Men på den anden side gav det jo også en forklaring på, hvorfor der havde været problemer på arbejdet, fortæller Birgitte. Vil anmelde røverierne Samtidig med at Birgitte langsomt, men sikkert vender tilbage til livet, bliver hun af en bekendt anbefalet at anmelde røverierne som en arbejdsskade. Efter samtale med Finansforbundets socialrådgiver Bente Knudsbøl anmelder hun røverierne. Hun søger i 2003 en bekræftelse på, at røverierne er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen af arbejdsgiveren. Dette er dog ikke sket. Efter arbejdsskadeloven har arbejdsgiveren pligt til at anmelde røverier/arbejdsskader. Ifølge loven har Birgitte, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt, ret til at anmelde skaden i op til et år efter. Det har Birgitte ikke været klar over. Jeg gik jo ud fra, at ligesom det var tilfældet i Danske Bank, så anmledte arbejdsgiveren røveriet, siger hun. Ankestyrelsen kan ikke anerkende røverierne som en arbejdsskade, fordi anmeldelsesfristen er overskredet (se artiklen på side 6). Birgitte har, mens sagen har været til vurdering, fået revalidering og begynder en ny uddannelse som ejendomsmægler i 2004. En uddannelse, hun netop har afsluttet i år. Hun er efterhånden ved at komme ovenpå igen. Hun har fundet kærligheden på ny, har et job, som hun er rigtig glad for. Også røverierne kan hun forholde sig mere neutralt til. Da Finansforbundets socialrådgiver i april i år ringer og fortæller hende, at hendes sag har været til vurdering hos en advokat, og at der ifølge ham er en chance for, at Finansforbundet kan vinde en sag mod Ankestyrelsen, føler hun sig helt ovenpå. Jeg blev så rørt over, at der er nogle, der er villige til at kæmpe for mig. Det giver mig styrke. Jeg ønsker ikke hævn, men det er rart, at der er andre end mig, der mener, at det ikke var helt retfærdigt. Som der står skrevet i Biblen, så er der syv magre og syv fede år. Nu begynder mine fede år. 10 Finans maj 2007

Nogle siger, at depotrenten er det vigtigste i en pensionsordning Hvis de har ret, ønsker vi vores medlemmer tillykke med landets højeste depotrente.* Vil du være en del af succesen? Så ring på 36 16 40 62, og hør mere om muligheden for at få en firmapension i en medlemsejet pensionskasse. pensionskasse for finansansatte * Kilde: Kirsteins Finansrådgivning 2007 i en sammenligning af Bankpension, Nordea, Danica, PFA, SEB,Topdanmark, AP Pension Finans maj 2007 11 og FSP. Se www.bankpension.dk

Lønforskelle Mænd tjener markant mere end kvinder 77,5 procent af mændene i den finansielle sektor tjener over 30.000 kroner om måneden. For kvinderne er tallet kun 36 procent, viser Finansforbundets store undersøgelse, hvor over 22.000 medlemmer har svaret på spørgsmål om løn, arbejde og uddannelse Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Der er store forskelle på, hvad mænd og kvinder tjener i finanssektoren. Således har 13 gange så mange mænd som kvinder en månedsløn på over 50.000 kroner, og hvor 64 procent af kvindelige ansatte tjener under 30.000 kroner, gælder det samme blot 22,6 procent af mændene. Det afslører Finansforbundets spørgeundersøgelse i februar og marts, hvor 22.315 medlemmer 10.210 mænd og 12.105 kvinder har deltaget. Undersøgelsen skal danne grundlaget for Finansforbundets overenskomstkrav, men den afdækker bredt væsentlige vilkår om løn, arbejde og uddannelse i den finansielle sektor. Nogle af de markante lønforskelle mellem kønnene kan forklares med objektive faktorer som f.eks. øget udbredelse af deltid blandt kvinderne. 21,7 procent af kvinderne arbejder således under 35 timer om ugen, mens det kun gælder for 2,1 procent. af mændene. Til gengæld arbejder 73,6 procent af mændene over 38 timer, mens det "kun" gælder for 44,9 procent af kvinderne. En anden forklaring på de skæve lønninger er, at kvinder dominerer i jobbene som kassemedarbejdere, telefonekspedition samt lånehåndtering og øvrig administration, mens mændene sidder tungt på fonds/valuta og it. Det er også mændene, der sælger forsikringerne og leder kollegerne, mens kvinderne administrerer personalet. På den måde er sektoren et spejl af samfundet, hvor netop det kønsopdelte arbejdsmarked er den største enkeltstående forklaring på forskellen mellem kvindernes og mændenes gennemsnitlige løn. Uforklarligt løngab Finansforbundets medlemsundersøgelse giver ikke mulighed for at regne det korrigerede løngab ud. Det vil sige det løngab, der er tilbage, når alle de objektive forhold som forskelle i arbejdstid, uddannelse og jobfunktioner er trukket ud af beregningen altså det tal der viser, om der er ligeløn lige løn for 12 Finans maj 2007

Fang energien og slip kræfterne løs HR-konference den 13. - 14. juni 2007 Kan kompetencer udgøre en del af forretningsgrundlaget? Er dine medarbejdere mentalt robuste? Kan leg i hverdagen blive til et strategisk valg? Hvor kommer vores værdier fra? Hvilke krav og forventninger har de unge til fremtidens arbejdsplads? Hvordan opleves et imageskifte hos medarbejderne? Hvilken livsstil kan vi forvente som basis for valg/fravalg i fremtiden? Tilmeld dig HR-konferencen - klik ind på www.finansudd.dk Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333 www.finansudd.dk Finans maj 2007 13

Lønforskelle lige arbejde eller ikke. Socialforskningsinstituttet offentliggjorde i 2004 en stor undersøgelse der viste, at det korrigerede løngab på det private arbejdsmarked i 2001 var 8-11 pct., hvor det i 1997 havde været 8-10 pct. Og forskningsprofessor Nabanita Datta Gupta, Socialforskningsinstituttet, mener ikke, at gabet er indsnævret nu, snarere tvært imod. Noget kunne tyde på, at også den finansielle sektor bidrager til dette uforklarlige løngab. 6.367 privatkunderådgivere har svaret i undersøgelsen. Heraf er 2.473 mænd og 3.894 kvinder. Her viser det sig, at 1.603 mænd (65 procent) tjener over 30.000 kroner om måneden, mens det kun er 1.537 kvinder (39 procent). På rådgivning erhverv er lønforskellene mellem mænd og kvinder endnu større. Erhvervskunderådgiverne tjener generelt mere end privatkunderådgiverne, og mændene har sat sig tungt på området. I alt 2.391 erhvervsrådgivere har deltaget i undersøgelsen 1.593 mænd og 798 kvinder. Her får 1.392 mænd (87 procent) over 30.000 kr. i løn, mens det kun er 478 kvinder (60 procent). En fordeling der viser, at selv om en kvinde får tilkæmpet sig det prestigefyldte job som erhvervskunderådgiver får hun ikke automatisk den løn, hendes mandlige kolleger henter hjem hver måned. Og det er værd at bemærke, at privat- og erhvervskunderådgiverne udgør i alt næsten 40 procent af de medlemmer, der har svaret. Forskel i risikovillighed "Det korrigerede løngab er en svær størrelse at have med at gøre", siger Nabanita Datta Gupta, der for tiden har et gæsteprofessorat i USA og tilføjer: "Det er jo den rest, der er tilbage, når alt andet er trukket fra. Den allernyeste forskning herovre peger på nogle adfærdsmæssige barrierer som forskelle i risikovillighed og lysten til at konkurrere, hvor kvinderne foretrækker det sikre og ikke er nær så konkurrencemindede som mændene. Samtidig er der på arbejdspladserne bygget en kultur op, som bedre svarer til mændenes behov. Og orlovsordninger, som især kvinder bruger, kan også være en del af forklaringen. Alle tal viser til gengæld, at kvinderne overhaler mændene med hensyn til uddannelse." Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) påpeger, at løngabet, der er korrigeret for uddannelse, erfaring, funktion, arbejdstid m.m. er både uacceptabelt og ulovligt. "Vi skal ikke finde os i, at kvinder og mænd ikke får det samme i løn for samme arbejde." Når det er sagt, mener hun også det kan være til stor gavn for den enkelte og for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed, at man får gjort op med det kønsopdelte arbejdsmarked. "Ud over at mindske løngabet får vi færre flaskehalse, den enkelte får flere valgmuligheder, og vi begrænser ledigheden inden for bestemte sektorer. Vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked, og det er forudsætningen for økonomisk vækst." Tillid til ny lov Eva Kjer Hansen håber meget på, at det uforklarlige løngab vil blive elimineret af den nye lovgivning om kønsopdelt lønstatistik suppleret med den ligelønsguide, man kan finde på ministeriets hjemmeside. "Jeg mener, at den nye lovgivning om kønsopdelt lønstatistik er et effektivt middel for både virksomheder og deres medarbejdere til at se ligelønnen efter i sømmene. At vi får åbenhed og adgang til alle relevante oplysninger kan være med til at skubbe på for at fremme ligeløn i Danmark, hvis arbejdsgivere og ansatte benytter sig af oplysningerne til at gøre noget ved dem", siger Eva Kjer Hansen til Finans. Lønstatistikker kan ikke alene løse problemet, og derfor opfordrer ministeren til, at man i virksomhederne bruger den ligelønsguide, som ministeriet har udgivet. "Der er rigtig mange faktorer, der har en betydning for forskellen på kvinders og mænds løn. Derfor skal virksomhederne tænke over, hvem der får efteruddannelse, og hvem der forfremmes. Om sygedage og barsel har en betydning for tildeling af tillæg. Det er guiden et rigtig godt værktøj til", siger hun. Kønsopdelt lønstatistik Ligelønsloven er fra 1976. Den bygger på EU's ligelønsdirektiv fra 1975. Lovens princip er, at en arbejdsgiver skal behandle kvinder og mænd lige, når det gælder løn. Kvinder og mænd skal have lige løn og lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi. Alle arbejdsgivere med mindst 35 ansatte skal fra i år udarbejde en årlig kønsopdelt lønstatistik, når der på virksomheden er grupper af medarbejdere med mindst 10 personer af hvert køn. Statistikken skal behandles i virksomhedens samarbejdsudvalg. Den enkelte virksomhed kan også vælge i stedet at udarbejde løbende redegørelser om indsatsen med at fremme lige løn på virksomheden, hvis virksomheden har indgået aftale om det i samarbejdsudvalget. Se guiden til ligeløn her: http://www.ligelon.dk/sw1117.asp 14 Finans maj 2007

Omtanke er bedre end at tænke om... Omtanke er nøglen til gode langsigtede afkast. Det har Sparinvest vist og bevist ved kontinuerligt at placere sig i markedets absolutte top. De seneste år er Sparinvest flere gange blevet kåret som Danmarks bedste investeringsforening og som landets bedste aktie- og obligationshus. De flotte kåringer er udtryk for en gennemtænkt investeringsstrategi, der fokuserer på at bevare investorernes kapital frem for at gå efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi kalder det investering med omtanke. www.sparinvest.dk Finans maj 2007 15

Bankrøverier 16 Finans maj 2007

Amatørernes dage er forbi Politiet og pengeinstitutterne har med farvepatroner, tidslåse og radiosporing haft held til at nedbringe antallet af bankrøverier de seneste år. De tilbageværende røvere er til gengæld blevet mere professionelle og voldelige Af Peter Mulvany, freelancejournalist Antallet af bankrøverier er for nedadgående, men bankrøverne går mere voldsomt til værks end tidligere. Det viser en gennemgang af de 248 bankrøverier begået i perioden 14. maj 2004-31. januar 2007, som Finans har foretaget. Den 14. maj 2004 var den dag, hvor justitsminister Lene Espersen (K) modtog et åbent brev fra Finansforbundets landsmøde om tvovervågning af pengeinstitutternes facader, og siden har forbundet på sin hjemmeside registreret samtlige bankrøverier. Sidste år blev der ifølge Finansrådets opgørelse kun begået 69 bankrøverier, hvilket er 69 procent færre end antallet i 2002. Det rekordlave antal røverier er et resultat af politiets og bankernes indsats for at gøre det svært at røve en bank og endnu sværere at slippe ustraffet. Men til gengæld er bankrøverierne i dag mere professionelt udført, og politiet kategoriserer flere røverier som farlige. En rundringning til de danske politikredse viser, at andelen af røverier, som politiet betegner som farlige hvor bankrøverne bærer skydevåben eller bruger vold mod ansatte eller kunder fra 2004 til 2006 er steget fra 48 til 65 procent. Samtidig siger politi og bankernes sikkerhedseksperter samstemmende, at røverne er mere velorganiserede og ved, hvordan de skal få fat i pengene. Professionelle røvere Danske Banks sikkerhedsansvarlige, Kaj Larsen, oplever, at amatørrøverierne er blevet sjældnere. Enkeltpersoner, som tidligere røvede en bank uden forberedelse, er blevet afløst af professionelle bander, som minutiøst planlægger røveriet og overvåger banken i en periode, før de skrider ind. "Røverne har fordelt rollerne og ved, hvad de går efter", siger Kaj Larsen, Danske Bank. Det er blevet sjældent, at man ser familiefædre forsøge sig, fordi de ikke har penge til terminen. En anden gruppe, der også har opgivet bankerne, er narkomanerne, der har indset, at gevinsten er for lille, og risikoen for stor. "Narkomaner røver ikke mere banker. I stedet laver de kiosker og tankstationer", siger vicekriminalinspektør Ole Brix Therkildsen, Sydøstjyllands Politi. Til gengæld er der kommet en ny type amatørrøvere. Ole Brix Therkildsen er overrasket over de mange ludomaner, spilafhængige, som forsøger sig som bankrøvere. Desperate efter penge og uerfarne i røverhåndværket bliver de dog som regel hurtigt fanget. Hver fjerde bankrøver går fri Professionaliseringen af bankrøverne kan være medvirkende til, at udbyttet ved røverierne er stigende. Fra 2004 til 2006 er gennemsnitsudbyttet steget med omkring 80 procent. Og røverne slipper også oftere af sted med deres forehavende. I 2004 rejste politiet sigtelse mod en mistænkt røver i 82 procent af alle sager. I 2005 var det kun 73 procent, og tendensen er fortsat i 2006. Ifølge vicepolitiinspektør Kim Kliver fra Rigspolitiet bør opklaringsprocenten for bankrøverier ligge et godt stykke over Finans maj 2007 17

Bankrøverier Våben mod bankrøvere Kampen mod bankrøverne bliver udkæmpet med både simple midler og high tech-opfindelser. Det gælder om både at forhindre røverier og gøre det så svært som muligt at slippe af sted med pengene. Samtidig må beskyttelsen ikke være farlig for de ansatte eller kunderne. Det har gjort bankernes våben til en blanding af Georg Gearløs-opfindelser og digitale tryllemidler. Farvepatroner, 1992 Små beholdere med farvet gas ligger mellem pengene og sprænger, efter røveren har forladt banken. Pengene og røveren bliver farvet med et stof, han ikke kan få af. Tidslås på kassen, 2003 Kassen med de store penge er låst inde bag en tidslås. Kassen kan kun åbnes efter flere minutters ventetid. Røveren tør ikke vente og flygter. Radiosporing, 1998 En chip mellem pengene kan spores med radioudstyr fra en helikopter eller politibil. Med udstyret kan politiet indhente en flugtbil på 10 minutter. Digieye, 2005 Bankens kameraer er koblet op til politistationen, så politiet kan se og høre røveren, mens røveriet foregår. Fra 1. juli vil røverne blive filmet allerede ude på gaden foran banken. I al fald hvis det står til det nye lovforslag om tv-overvågning af bankers indgange. 90. Selv om politiet har et stykke vej for at nå den målsætning, fanger man generelt flere bankrøvere end andre typer røvere. I 2005 var opklaringsprocenten kun 42 for røverier mod kiosker, tankstationer, på åben gade og andre former for røveri. Nej tak til vagter og panserglas Udenlandske banker sikrer sig mod røverier med bevæbnede vagter og panserglas. Men den strategi vinder ikke gehør herhjemme. Da de danske banker i 1999 valgte den åbne dørs politik, var holdningen, at det gjaldt om at invitere kunderne indenfor, samtidig med at sikkerheden skulle blive bedre for både ansatte, kunder og penge. I stedet for bevæbnede vagter og panserglas i skranken installerede bankerne teknik, der ikke er farlig for de ansatte og kunder. "Vi har valgt, at det ikke er farligt at gå i banken. På den måde undgår vi de optrappede konflikter", siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær, der er Finansrådets røveriekspert. For at forebygge røverier bruger man i stedet blandt andet tidslåse. En boks med tidslås i skranken koster under 10.000 kroner, og i dag har ni ud af ti banker tidslås på pengene. Det gør livet besværligt for røverne og reducerer muligheden for udbytte. Niels Crone Lyngkjær afviser, at tidslåsene har gjort røverne mere farlige. "Tidslåse har ikke virket optrappende på volden. En røver, der ikke kan komme ind til pengene, bliver så stresset, at han i stedet for vælger at tage flugten", siger han. Fire millioner kroner røvet i 2006 Sidste år blev der kun røvet omkring fire millioner kroner fra danske banker. Det svarer til 2.000 kroner pr. filial. Da man gennemsnitligt bruger omkring 100.000 kroner hvert år på at beskytte en bankfilial mod røveri, er tabet ved røverier småpenge. Ifølge Niels Crone Lyngkjær har pengeinstitutternes årlige udgift på 200 millioner kroner til sikring mod røveri da også et andet formål end at passe på pengene. "Det er lige så meget for at beskytte medarbejderne", siger han. Han bakkes op af sikkerhedschef i Jyske Bank Stine Jensen. "Det er ikke et spørgsmål om at passe på pengene, men om at beskytte medarbejderne. Vores medarbejdere er meget belastede, hvis de oplever et røveri", siger Stine Jensen. Og ifølge sikkerhedschefen fra Jyske Bank er det ikke kun et truende våben eller et puf. En ansat, der får en masse ordrer fra en røver, for at hun skal åbne alle kasserne, kan føle det som et voldsomt overgreb, selvom der ikke bliver brugt vold. "Det kan være voldsomt, selvom det ikke er voldeligt", siger Stine Jensen, Jyske Bank. 18 Finans maj 2007

"Tidslåse har ikke virket optrappende på volden. En røver, der ikke kan komme ind til pengene, bliver så stresset, at han i stedet for vælger at tage flugten" Niels Crone Lyngkjær, Finansrådet. Færre bankrøverier År Antal røverier 1995 88 1996 115 1997 156 1998 131 1999 169 2000 221 2001 208 2002 222 2003 182 2004 121 2005 98 2006 69 Bankrøvere foretrækker mindre banker Ifølge den norske politolog Kåre Rørhus, der i 2000 interviewede en række bankrøvere om deres overvejelser om røverier, har de erfarne røvere nøje overvejet, hvilken bank de vil røve. Det skal være en mindre bank, som er nem at overskue, den skal ligge øde, så der er så få vidner som muligt, og der skal være flere flugtmuligheder væk fra banken. Ingen af røverne, han interviewede, bekymrede sig om tv-overvågning. De tog bare maske på. Kåre Rørhus fortæller, at når sikkerheden i banken bliver skærpet, overvejer røveren risikoen og vælger enten at trække sig eller bliver mere aggressiv. "Der sker en udskilning, hvor de små røvere lader sig påvirke af sikkerhedssystemer, mens resten går målrettet efter de svage punkter i sikkerheden, fx i pengetransportere, eller laver mere militært planlagte aktioner", siger Kåre Rørhus. (Kilde: Finansrådet) Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø... Slut med unødige løft af tunge møntsække! Slut med daglig tømning af mønttællere! Penguin 701 med pengeskab CTcoin Penguin 701 Safe Professionel mønttæller med indbygget pengeskab Med møntkar i pengeskab CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu også leveres med indbygget pengeskab og reduceret støjniveau. MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til ca. 25 almindelige fyldte møntsække. Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver - sorterende med 9 sække eller ikke sorterende med 6 sække. Kontakt CTcoin for en nærmere præsentation - og få et individuelt løsningsforslag! CTcoin Penguin 709 Safe 100% dansk produceret! Med møntsække i pengeskab CTcoin Danmark A/S Odense: Tlf. 6312 7540 København: Tlf. 3636 3535 www.ctcoin.dk ctcoin@ctcoin.dk 4895 - Fohlmann.com Finans maj 2007 19

Millioner til medlemmerne God personalepolitik at betale aktier tilbage Spar Nord Bank har i modsætning til en række andre pengeinstitutter valgt frivilligt at udbetale aktier til tidligere medarbejdere i kølvandet på dommen i Sø- og Handelsretten Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Teritorium Som beskrevet i sidste nummer af Finans har Finansforbundets største medlemssag nogensinde - medarbejderaktiesagen - indtil videre betydet, at virksomhederne har måttet slippe cirka 50 millioner kroner til tidligere medarbejdere. En del banker har frivilligt anerkendt, at tidligere medarbejdere også har ret til aktier, mens andre kan vente en stævning fra Finansforbundet. En af de banker, der frivilligt har udbetalt medarbejderaktier til tidligere medarbejdere, er Spar Nord Bank. Her besluttede man i samarbejde med Spar Nord Kreds i juni 2006, at tidligere medarbejdere skulle tildeles medarbejderaktier. Vi gjorde det, fordi vi stadig gerne ville fremstå som en attraktiv arbejdsplads, også for dem, der har forladt os. Det var jo gode medarbejdere, og vi vil gerne bevare den gode relation, siger HR-direktør Inge Møller, der understreger, at man allerede snakkede om at tildele aktier til tidligere medarbejdere, da en dom i Østre Landsret i 2002 pålagde Novo Nordisk at tilbagebetale aktier til en tidligere medarbejder. Inden for finanssektoren begyndte medarbejderaktiesagen, da Finansforbundet på vegne af tre ansatte i Jyske Bank førte sag i Sø- og Handelsretten. I december 2005 pålagde retten Jyske Bank at udlodde medarbejderaktier til alle medarbejdere også dem, der enten var i opsagt stilling, eller som allerede var fratrådt. I Spar Nord Bank har man udbetalt medarbejderaktier til i alt 110 tidligere ansatte. Til forskel fra andre banker valgte Spar Nord Bank endvidere, at aktierne ikke skulle båndlægges i syv år, fordi aktietildelingen for 2005 er skattepligtig for fratrådte medarbejdere eller medarbejdere i opsagt stilling på tildelingstidspunktet. Vi får ikke noget ud af at straffe, og det har vi heller ikke lyst til. Derfor var det en nem beslutning at vælge ikke at Kontakt til Finansforbundet Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier fra et tidligere ansættelsesforhold, og ikke tidligere har anmeldt dit krav til forbundet, eller har været ansat i en virksomhed, der har anerkendt dommen, men endnu ikke har hørt noget fra dem, skal du henvende dig skriftligt til Finansforbundets juridiske konsulent, Klara Hoffritz, enten via mail til kh@finansforbundet.dk eller som almindeligt brev til: Finansforbundet Applebys Plads 5 1411 København K. Husk at anføre navn, adresse, cpr-nr., fratrædelsesdato og hvilken virksomhed kravet vedrører. Du kan læse alt om medarbejderaktiesagen på www.finansforbundet.dk. 20 Finans maj 2007