TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI



Relaterede dokumenter
Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

GRØNLAND SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Kommunikationsstrategi

Beregnings- og kontrolskemaer samt hærdediagrammer (side 14-41) er placeret i en separat pdf-fil.

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

for god kommunikation

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Kommunikationspolitik

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

Kommunikationspolitik

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Handicappolitik Med plads til alle

Kommunikationspolitik

Lov om webtilgængelighed web og apps for alle

FN s handicapkonvention

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Strategi for den interne kommunikation

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Strategi for kommunikation

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Intern kommunikationsstrategi

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

KOMMUNIKATIONSPOLITIK OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR THURØ SEJLKLUB

Transkript:

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og omgivelser på lige fod med alle andre. VISION ˮ På Institut for Menneskerettigheder indtænker vi tilgængelighed i vores kommunikation, arrangementer, arbejdsplads og bygninger, så vi ikke skaber barrierer for personer med handicap. Vi vil foregå med et godt eksempel og dele vores viden på området med andre. Institut for Menneskerettigheder skal overvåge, fremme og beskytte gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Derfor er vi særligt opmærksomme på, at der med opgaven følger et ansvar for at være tilgængelige. Det betyder, at instituttet skal efterleve konventionens krav om tilgængelighed og universelt design. Det gælder både for de fysiske rammer og for hjemmesider, publikationer, arrangementer etc. For at sikre brug af universelt design og dermed tilgængelige løsninger arbejder vi på, at vores tilbud, produkter og arbejdsplads bliver inkluderende også for personer med handicap. Det kræver, at vi internt sikrer kendskab til, hvad tilgængelighed indebærer. Denne strategi lægger op til, at vi arbejder målrettet og struktureret med universelt design og tilgængelighed på tværs af alle instituttets afdelinger og opgaver, så instituttet og vores tilbud uden hindringer kan benyttes af flest muligt.

TILGÆ NGELIGHE D SK ABE R LIGE M ULIGHEDER FOKUSOMRÅDER FYSISK TILGÆNGELIGHED OG TILGÆNGELIGHED TIL INFORMATION Tilgængelighed er ét af FN s handicapkonventions grundlæggende principper. Ved at skabe tilgængelighed fjerner vi barrierer og skaber grundlag for at sikre adgang og lige muligheder for personer med handicap. Tilgængelighed handler både om tilgængelighed til de fysiske omgivelser og vores kommunikationsprodukter. Instituttet arbejder derfor med at sikre at vores tilbud, produkter og omgivelser bliver nemme at bruge for flest muligt. I strategiperioden vil instituttets tilgængelighedsarbejde r have følgende to områder i fokus: 1. Fysisk tilgængelighed 2. Tilgængelige kommunikationsprodukter. 3

1. FYSISK TILGÆNGELIGHED Fysisk tilgængelighed betyder, at personer med forskellige handicap skal kunne komme ind og færdes i instituttets bygninger, både for at deltage i vores arrangementer og møder og for at kunne arbejde. Instituttets omgivelser skal derfor give størst mulig tilgængelighed for flest mulige mennesker. Derfor vil det fremover indgå som et vigtigt kriterium for valg af sted for arrangementer, at det er muligt for personer med handicap at benytte faciliteterne på lige fod med personer uden handicap. Derudover skal der i planlægningen af arrangementer tages højde for forskellige kompensationsbehov, eksempelvis tolkebehov, handicapparkering, særlig kost etc. INDSATSER Vi vil sikre, at instituttet løbende prioriterer at forbedre tilgængeligheden til instituttets faciliteter, bl.a. med udgangspunkt i anbefalinger i tilgængelighedsrapport fra God adgang. Vi vil sikre, at tilgængeligheden til instituttets faciliteter løbende tjekkes af God adgang. Vi vil sikre, at instituttets medarbejdere kender retningslinjerne for tilgængelige arrangementer.

TILGÆ NGELIGHE D S K ABER LIGE M ULIGHEDE R 2. TILGÆNGELIGHED TIL DIGITALE MEDIER Instituttet informerer og kommunikerer om vores arbejde via mange forskellige medier og i flere forskellige formater. Tilgængelighed til instituttets formidling og kommunikation dækker derfor over flere områder: digitale medier, trykte publikationer og andet skrifteligt materiale og alternative formater som, pdf, DAISY, letlæst materiale samt tegnsprog. TILGÆNGELIGHED TIL DIGITALE MEDIER Instituttet har to hjemmesidermenneskeret.dk og humanrights.dk. Hjemmesiderne indeholder muligheder for e-læring. Derudover har instituttet et intranet til den interne kommunikation. I forbindelse med særlige projekter kan der desuden blive oprettet hjemmesider. Instituttet samarbejder med eksterne konsulenter om at sikre tilgængeligheden på menneskeret.dk, humanrights.dk og intranettet. Konsulenterne gennemfører tilgængelighedstjek med en efterfølgende rapport, der dokumenterer tilgængelighedsproblemerne samt informerer om mulige løsninger. Samtidig er konsulenter med i processen omkring udvikling af instituttets e- læringsprodukter, så de i vides muligt omfang bliver tilgængelige. For at sikre at alle hjemmesider, vi udarbejder, er tilgængelige for personer med handicap, følger vi de retningslinjer (WCAG 2.0), der er standard for tilgængelige hjemmesider. Med retningslinjerne lægger vi vægt på, at der allerede i projektskitsen bliver taget højde for og budgetteret med, at leverandøren kan opfylde tilgængelighedskrav til netprodukter. INDSATSER Vi vil løbende få foretaget tilgængelighedstjek og følge op på dem. Vi vil sikre, at de ansvarlige for digitale medier er opmærksomme på og har viden om at sikre tilgængelighed på instituttets hjemmesider, intranet m.m. Vi vil arbejde for, at retningslinjer for tilgængelighed på de hjemmesider, der oprettes i instituttets regi, er kendt af instituttets medarbejdere. 5

TILGÆNGELIGHED TIL PUBLIKATIONER OG SKRIFTELIGT MATERIALE Instituttet udgiver flere forskellige typer af publikationer. Disse publikationer ligger ofte både i papirformat og i elektronisk format via menneskeret.dk. Ud over publikationer sender instituttet også forskelligt andet skriftligt materiale ud af huset, heriblandt breve, høringssvar, invitationer og ansøgninger. Det stiller forskellige krav til tilgængeligheden for personer med handicap. Tilgængelighed til publikationer i papirformat samt andet skrifteligt materiale stiller krav til layoutet (for eksempel fonttype, punkstørrelse, kontraster og papirkvalitet), som sikrer, at flest muligt kan læse publikationerne. De skabeloner, instituttet har fået udarbejdet som standarder for instituttets skriftlige kommunikation, tager i størst mulig omfang højde for dette. INDSATSER Vi vil arbejde på at sikre, at publikationer, der layoutes uden for instituttets skabeloner, overholder de samme standarder som de, der ligger i instituttets skabeloner. Vi vil arbejde på at sikre, at instituttets skabeloner i videst muligt omfang sikrer tilgængelighed i elektroniske formater af vores udgivelser. Vi vil sikre at eksterne layoutere kender til tilgængelighedskrav for publikationer. PDF ER OG ALTERNATIVE FORMATER Tilgængelighed til instituttets publikationer og til tider også andet skriftligt materiale indebærer også, at materialet findes i et elektronisk format som minimum i et tilgængeligt pdf-format og ideelt også indlæst i DAISY-format (et format for digitale lydbøger) samt en letlæst version. Det er omkostningstungt at få indlæst publikationer i DAISY-format, så instituttet har ikke mulighed for at få indlæst samtlige publikationer. Letlæste udgaver er også et ressourcekræve arbejde, så det bliver kun udvalgte udgivelser, der bliver tilgængelige i dette format.

TILGÆ NGELIGHE D SK ABE R LIGE M ULIGHEDER INDSATSER Vi tilstræber, at pdf er af publikationer og høringssvar på instituttets hjemmesider, ligger i et tilgængeligt pdf-format, så de kan læses med en skærmlæser. Vi vil vurdere mulighederne for letlæst format af instituttets vigtigste publikationer samt vigtig dele af menneskret.dk. Vi vil sikre, at væsentlige og stationære dele af menneskeret.dk også bliver formidlet via tegnsprog. Vi vil undersøge, i hvor stort omfang der er behov for DAISYudgaver af instituttets væsentligste udgivelser. 7