1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Arbejdsplanen Indledning I Danmark har vi gennem de senere år oplevet en skærpet politisk debat og generelt en ny måde at føre politik på. Nogle af de områder, som det tidligere var en selvfølge, at vi investerede i som samfund, er ikke længere sikrede. Et af disse områder er uddannelsesområdet, hvor man nu ser de første markante besparelser efter mange år med enten stilstand eller tilførsel af midler, hvilket også gælder gymnasieområdet. Denne problemstilling sætter os i en position, hvor vi er nødt til at forsvare vores uddannelser for at kunne bevare et minimum af kvalitet, og den skærpede politiske udvikling giver os en situation, hvor vi må danne stærke alliancer, for at kunne stå imod det politiske ønske om besparelser. Mulige alliancepartnere er dog også et redskab til at sætte forskellige emner under debat. Den måde, man taler om ungdommen og om uddannelse på, præges fra politisk hold af nogle nye værdier. Dette kræver dog, grundet den politiske udvikling, flere steder at finde, og denne mulighed må vi gribe, for at sikre vort område og sikre en gymnasieuddannelse præget af kvalitet. Desuden må det være vores opgave, at det igen skal stå klart for politikerne, at en investering i uddannelse er en investering i samfundets fremtid. Den politiske udvikling omhandler øget opmærksomhed fra vores side, således at stigmatiseringer af ungdommen som værende doven eller sløset, ikke får lov til at vinde indpas. Det er os, der skal fortælle historien om, hvem ungdommen er, og ikke politikerne. Slet ikke når de gør det for at retfærdiggøre, og bane vejen for, besparelser. For at vi skal kunne stå så stærkt, at vi kan få politikerne til både at pakke besparelserne og tonen væk, så skal vi have en stærk organisation, som står på et solidt fundament. Derfor skal vi også blive ved med at udvikle på strukturerne i vores organisation, og vi skal turde gøre nye ting for at sikre, at vi kommer til at stå med fødderne endnu stærkere plantet blandt de danske gymnasieelever. Hvis vi sikrer dette, skaber vi også muligheden for, at de danske gymnasieelever kan være med til at definere, hvor gymnasiet skal bevæge sig hen som institution. Med rødderne plantet hos skolernes elevråd kan vi sikre en intern politikudvikling, som er rodfæstet hos vores medlemmer, og vi kan spille ind overfor politikerne med nye inputs, som konkret kan forbedre undervisningen på skolerne. Dette betyder, at vi kan sætte dagsordenen for politikerne, i stedet for at lade dem sætte den for os. På disse tanker om den politiske og organisatoriske situation baseres følgende plan for Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings arbejde i skoleåret 2014-2015. Den skitserer de kampagner, som skal afholdes, og ydermere det politiske og organisatoriske fokus for året. 35 36
37 Kampagner 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 Finanslovskampagne Hvert år fremsætter regeringen et forslag til en finanslov for det kommende år. De seneste år har disse finanslove indeholdt besparelser i den offentlige. Præcis som tidligere forventes der også i år store besparelser på uddannelsesområdet når regeringen til august fremlægger deres forslag til en finanslov for 2015. På STX og HF kan vi se på regeringens fremskrivninger, at det drejer sig om nedskæringer på ca. 2% i år 2015, 4% i år 2016 og hele 6% i år 2017 1. Nedskæringerne forekommer gennem besparelser i taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne. I DGS accepterer vi ikke, besparelser på vores uddannelser, og vi vil derfor føre en kampagne, der har til formål at få nedskæringerne taget af bordet, og som skal flytte fokus hen på højere kvalitet i uddannelse. Som de tidligere år, er det ikke kun vores uddannelser, men også uddannelsesområdet i sin helhed, der sandsynligvis står overfor markante nedskæringer. De seneste år har vist, at det sjældent nytter at stå alene når vi kæmper for vores uddannelser. Derfor er vi i DGS indstillede på at indgå i de nødvendige samarbejder, og på at stå i spidsen for dem for at opnå den mest optimale/effektive kampagne mod nedskæringerne på uddannelsesområdet. Finanslovsnedskæringerne er så stort et emne på det nationale plan, at vi er nødt til at lave en samlet indsats. Det er derfor vigtigt, at vi, på baggrund af regionernes arbejde, formår at styrke den nationale indsats. Det er i DGS regioner, vi formår at gøre kampen lokal, og kampagnen skal derfor også have fundament heri. Dette skal ske ved at give regionerne et økonomisk råderum, der skaber mulighed for at sparke regionen i gang efter sommerferien, såvel som deltage i kampen mod forringelser. Kampagnen skal være med til at aktivere elevråd, såvel som regioner, i starten af det nye skoleår, da skolestartskampagnen er skudt til senere på året og er udformet på en ny måde. Gennem indsamling af konkrete eksempler på, hvad besparelserne vil have af konsekvenser på skolerne, sigter vi efter at gøre konsekvenserne virkelighedsnære og forståelige. For at understøtte dette vil DGS Sekretariat og en kampagnegruppe derfor udarbejde et oplæg, der kan ruste regionerne til kampagnen. Kampagnegruppen skal desuden stå for det overordnede overblik og fungere som tovholdere for kampagnen. 70 71 72 73 1 2 1 Forslag til Finanslov for finansåret 2014, Finansministeriet, Rosendahls - Schultz Distribution, 20.42.02 side 106
74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 Kickstartskampagne: Skolebesøg og undervisningsmetoder Tidligere har rundturen til elevrådene været den første kampagne i et nyt skoleår med både større og mindre succes. Der ses dog et behov for at omtænke denne placering af rundturen, idet man ønsker at nå ud til et større antal skoler end det er set før, og at omtænke udformningen og organiseringen af kampagnen. Dette skal ske for at rundturen kommer til at engagere og aktivere en større mængde elever, både på skolerne og i organisationen, end tidligere set. Netop derfor skitserer dette afsnit også, hvordan man ønsker at sammenkoble denne tur rundt til skolerne med en kampagne om undervisningsmetoder, der fungerer som en fortsættelse og udbygning på kampagnen Hvor er virkeligheden fra foråret 2014. Således ønskes det, at rundturen ikke blot skal være informativ som tidligere, men også politiserende og aktiverende. 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 Regionen Hver regions kickstartskampagne opstartes med et kursus for de aktive i regionen. Her skal der være opkvalificerende oplæg, og man skal klædes på til at skulle ud og holde oplæg på skolerne. Dette er til for at sikre, at så mange aktive som muligt er i stand til at afholde skolebesøgene. Under dette kursus fastlægges desuden alle aftaler med regionens skoler. Alt dette i et forsøg på at opkvalificere skolebesøgene og forbedre det vigtige samspil mellem sekretariatet og regionerne for at kunne nå ud til flere skoler på en god og ny måde. Skolebesøgene I oplægget, der holdes på skolerne, vil der være informerende elementer, som oplyser eleverne om organisationen og vores arbejde. Desuden skal oplægsholderne under besøget facilitere en dialog omkring de undervisningsmetoder, eleverne oplever på den enkelte skole. Endvidere skal der foretages et valg af repræsentanter fra hvert elevråd, som skal repræsentere skolen ved et efterfølgende arrangement i regionen. 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 Arrangementer i regionerne om undervisningsmetoder
109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 Arrangementet i den enkelte region, som de valgte repræsentanter fra elevrådene skal deltage i, omhandler undervisningsmetoder. Til disse arrangementer skal vi sammen finde ud af, hvordan der sikres en bedre undervisning på landets gymnasier. Vi ønsker en kickstart af undervisningen og de metoder, der benyttes i den. Dette vil vi, fordi de metoder, som benyttes i undervisningen, er afgørende for, at alle elever får en god uddannelse. I dag oplever vi som elever, at alt for mange timer foregår med én gennemgåede metode, nemlig tavleundervisning. Det er desværre ikke den måde, hvorpå alle elever kan lære noget. Der findes nemlig mange forskellige måder at lære på, og tavleundervisning er blot én ud af mange. I et forsøg på at kickstarte undervisningen og finde frem til gode undervisningsmetoder, ønsker vi, at der til disse arrangementer skal skabes debat og deles erfaringer fra alle skoler, med gode og dårlige eksempler på undervisningsmetoder. Fra hvert regionalt arrangement får repræsentanterne et konkret output med gode erfaringer omkring undervisningsmetoder med tilbage til den enkelte skole, som repræsentanterne herefter kan arbejde med at få indført på deres skoler. DGS skal i den forbindelse være med til at give elevrådene de værktøjer det kræver at stille og gennemføre krav i forbindelse med undervisningsmetoder. Regionerne skal, i samarbejde med sekretariatet, være med til at holde kontakten med elevrådene og løbende følge op på udviklingen. Det er hver region, der står for at planlægge og afholde arrangementet for at sikre, at det tilpasses den enkelte regions elevgruppe. Arrangementerne kommer til at ligge flydende, alt afhængigt af hvornår hver region vælger at lave skolebesøg. Tidsplanen for denne kampagne er i høj grad lagt ud til regionerne, således at vi kan få en kampagne med masser af overskud og aktivitet. De erfaringer, der indsamles i hver region, skal også benyttes til at skabe et nationalt overblik over, hvordan det gennemgående står til med undervisningen på landets skoler. Derudover skal der i højere grad sørges for at regionernes organisatoriske erfaringer udveksles. Den status skal vi formå at bringe til debat, i samspil med interessenter og politikere, for at bringe elevernes erfaringer på banen og gøre dem gældende - også på det nationale plan. Således skal denne kampagne fungere som en kickstart af ny aktivitet i organisationen, og som en kickstart af vores undervisning og de metoder, den bygger på. 141 142 143 144 145
146 147 148 149 150 Forårskampagne: undervisningsmiljø Forårskampagnen skal være en kampagne båret af lokalt samarbejde og aktivitet, med det formål at skabe grobund for en debat på det nationale plan, hvor undervisningsmiljøets forhold og mangler bringes på dagsordenen. 152 153 154 155 156 157 Når vi taler om undervisningsmiljø er det i en bred forstand; det omhandler rammerne for vores skolegang, både af psykisk og fysisk karakter. Det betyder, at kampagnen kommer til at omhandle meget umiddelbare emner såsom dårlige lokaler og gamle undervisningsmaterialer, der relaterer sig til de fysiske rammer. Med denne kampagne vil vi dog derudover også sætte fokus på fraværsordninger, lærerhåndtering og brugerbetaling, fordi de emner i høj grad også er med til at præge undervisningsmiljøet, blot i en mere psykisk forstand. 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 Fraværsordninger Den nuværende fraværsmodel skaber adskillige problemer for gymnasieeleverne. At elevernes fysiske og skriftlige deltagelse måles og gøres op imod en procentsats, er problematisk. Elevernes, såvel som skolens, fokus er på procentsatserne, og det betyder følgeligt, at der opstår et manglende fokus på årsagerne til fraværet. At dine problemer først bemærkes, efter du passerer en nedsat grænse, er absurd. Der er intet evidens for, at man ikke kan have reelle problemer før man når 5, 8 eller 10 % s fravær. Der er behov for, at gymnasieskolerne i højere grad indtænker individuelle løsninger så den enkelte elev får den nødvendige hjælp - uanset hvilken procentsats, man befinder sig på. Det kan være coachingforløb, psykologhjælp eller noget helt tredje, det afgørende er dog, at eleverne ikke stigmatiseres på baggrund af en procentsats for fravær. Den grundlæggende sammenhæng med fravær og psykisk undervisningsmiljø er flersidig. Elever, der ikke får den tilstrækkelige hjælp til deltagelse på lige fod med resten, har en negativ betydning for undervisningsmiljøet, men også mere konkrete ting, såsom elever, der møder syge i skole for at undgå fravær, spiller negativt ind på undervisningsmiljøet. 174 175 176 177 178 179 180 181
182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 Lærerhåndtering I mange tilfælde kan elevers dårlige forhold til undervisningsmiljøet forklares ved en bestemt lærers problematiske tilgang til klassen eller en enkelt elev. Fordi gymnasiet er indrettet sådan, at læreren er autoriteten og giveren af karakterer, kan det være meget svært for eleverne at rejse problematikken på en fornuftig måde. Der er behov for, at eleverne får mulighed for at håndtere problemer med lærere på bedre måde. Det kan gøres ved at oprette velfungerende muligheder for håndtering af klagesager. Vigtigt er det dog, at muligheden for at klage ikke blot er formel, men at der reelt tages hånd om problemerne, og at eleverne bliver lyttet til og tages seriøst. En anden udfordring kan være, at man til tider bliver mødt af fastlåste lærere, der underviser på samme måde hver gang. For at imødegå dette, kan man arbejde med at indføre anonym evaluering af hvert enkelt undervisningsforløb og inddrage resultaterne fra kickstartskampagnen for at udvide paletten af anvendte undervisningsmetoder. Det er altså essentielt, at ingen elever føler, at de er fastlåste i uhensigtsmæssige lærer-elev forhold, der ikke er til at rokke ved grundet lærerens status og funktion. 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 Brugerbetaling Brugerbetalingen på vores uddannelse påvirker i høj grad det psykiske undervisningsmiljø. Det gør det gennem en ulighed i muligheden for deltagelse, der er forårsaget af elevernes forskellige baggrunde. Et undervisningsmiljø med elever, der har været nødsagede til at tage på arbejde inden timestart/arbejde til sent på aftenen, bliver udfordret alvorligt. Det samme gør sig gældende ift. ekstra betalinger, til simple ting som printning. Det forholder sig tilmed sådan, at det langt fra er alle udgifter, der anerkendes som brugerbetaling. Når skolerne kræver, at eleverne medbringer computer, lommeregnere og selv betaler studieturen, så er det en lige så reel udgift. Det medfører, at nogle elever ikke har mulighed for at deltage og fordybe sig på samme måde som økonomisk bedre stillede elever. Derigennem forværres det psykiske undervisningsmiljø betragteligt. Det er derfor helt centralt for kampagnen om undervisningsmiljø, at der sættes fokus på brugerbetalingen og dens konsekvenser, både for den lige adgang til uddannelse og gennemførelsen af denne, men også af hensyn til det psykiske undervisningsmiljø, som udfordres når de dårligst stillede elever får stillet store økonomiske krav. 213 214 215 216 217 218 Udførsel
219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 Kampagnen skal have et lokalt fundament, forstået sådan, at det er ude på de enkelte skoler, kampen om forbedring af undervisningsmiljøet skal stå. Det er derfor i særdeleshed elevråd, der udfører den aktivitetsbaserede del af kampagnen målrettet lokalområdet og den enkelte skole. Dette gøres med faciliterende hjælp fra DGS-regionen, om det så er i kraft af oplæg om kampagneudførsel eller i form af deltagelse til aktioner. Dette giver mulighed for at løfte lokale kampe og samtidig sammenkæde DGS-regionerne med de respektive elevråd, hvilket forhåbentligt medvirker til, at regionerne kan etablere den base af aktive, som fortsætter efter sommerferien. DGS nationalt skal til kampagnen forsyne de enkelte elevråd med opstarts materiale, der kan hjælpe elevrådene med at faciliteter debatten om undervisningsmiljø på den enkelte skole. Materialet kan fx bestå af flyers og plakater, som elevrådene har mulighed for at bruge under kampagnen. 230 231 232 233 234 235 Den nationale del af kampagnen kommer til at supplere de lokale aktiviteter med dagsordensættende initiativer, der retter fokus mod kompleksiteten, som i den grad mangler, når der diskuteres undervisningsmiljø. Herved skabes en samlende kampagne, der giver regionerne mulighed for at agere mindre som enkeltstående aktør og mere som igangsættende katalysator. 236 238 Tidslinje 239 240 241 Følgende er en tidslinje, der skitserer hvor på året, de forskellige kampagner og nationale kurser ligger. 242 244
245 Politiske fokusområder 247 248 249 250 251 252 253 Den politiske debat - diskursen om unge Hvordan der i offentligheden tales om ungdommen er afgørende for, hvordan ungdommen opfattes. Desværre er den offentlige debat præget af nogle bestemte fortællinger og diskurser, som alt for ofte indeholder ukorrekte stigmatiseringer af ungdommen. Det er vores opgave, som den organisation, der repræsenterer det bredeste spektrum af unge, at præge denne debat og at sikre et brud med fordommene - vi vil i stedet selv skabe fortællingen om, hvem ungdommen i virkeligheden er! 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 Vi oplever i dag særligt to fortællinger omkring ungdommen i den offentlige debat. En af disse er relativt negativ, og den anden er relativt positiv. Den negative diskurs baserer sig på fortællingen om, at vores generation er curlingbørn, at vi er forkælede og fordrukne, at vi fjumrer og er dovne - og i øvrigt, at vi er meget uengagerede; altså at vi bør disciplineres. De ældre generationer lader til at se fuldkommen igennem fingre med, at vi viser os at være den mest engagerede generation siden 68 er generationen, at vi er den generation, som drikker mindst, og at vi generelt viser os at være meget målrettede. Det er vores opgave som organisation at råbe op og i stedet fortælle den rigtige historie om de unge i dag. Den anden diskurs, som kan ses som mere positiv, rummer nogle af disse mere korrekte elementer i fortællingen om ungdommen. Denne fortælling baserer sig på forståelsen af, at vi er generation målrettet - en generation med ekstremt høje ambitioner. Selvom denne fortælling umiddelbart er mere positiv, glemmes det i debatten, hvilken betydning dette har for ungdommen. Det glemmes, hvordan den indbyrdes konkurrence mellem eleverne er en daglig stressfaktor, og hvordan dette daglige og evige ræs om de højeste karakterer skaber et enormt præstationspres på unge. Altså er denne fortælling måske mere positiv, men det er vores opgave at sikre, at det ikke glemmes i debatten, hvilke negative konsekvenser alt dette også har for unge i dag. 272 273 274 Såvel de gode som de dårlige fortællinger skal vi altså påvirke. Vi skal skabe vores egen fortælling om ungdommen, for også på dette område er det os, der har ekspertisen! 276 277 278 279 280
281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 Gymnasiet - for hvem? Da gymnasiet blev skabt i 1903, og mange af de efterfølgende år, var det en uddannelsesinstitution, som udelukkende var forbeholdt elitens børn. I løbet af de seneste år har elevgruppen i gymnasiet forandret sig utroligt meget, og der er i langt højere grad åbnet for, at elever fra forskellige hjem kan komme ind på gymnasiet. Denne udvikling er særligt sket på grund af et stort offentligt fokus på, at alle skal have en ungdomsuddannelse, og at der skal være lige adgang til uddannelserne, uagtet elevernes baggrund. Denne udvikling er meget positiv. Dog ser vi en ny drejning i den offentlige debat, eller rettere sagt, en tilbagevenden til den gamle fortælling om gymnasiet. Med det nye fokus på karakterkrav til gymnasiet, begrænser man adgangen til gymnasiet og påbegynder en tilbagevenden til et gymnasium forbeholdt eliten og de bedrestillede. Denne tilbagevenden kan vi ikke acceptere. Derfor er det vores opgave at bringe den offentlige debat på rette kurs, og sætte fokus på den lige adgang til uddannelse. Det er vores opgave, at sætte fokus på vigtigheden af, at alle unge har mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, uden barriere herfor. Uddannelsers rangering i forhold til hinanden skal gøres op med. STX skal ikke ses som en prestigeuddannelse men derimod ses som en uddannelse for en gruppe unge. På samme måde skal for eksempel erhvervsuddannelser ses som en uddannelse for én gruppe unge. De forskellige uddannelser har forskellige kvaliteter at byde på, og det er man nødt til at anerkende 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 Socialt taxameter I DGS mener vi, at alle elever skal have lige mulighed for at tage en god uddannelse, helt uafhængigt af, hvor mange ressourcer man har i hjemmet. I dag er opbygningen af taxametersystemet, der er det system, som staten tildeler gymnasierne midler efter, en hindring for, at alle kan få lige gode uddannelser. Det system, som eksisterer i dag, skaber nemlig et skel mellem gymnasierne, hvorved der dannes A gymnasier med store økonomiske overskud, og B gymnasier med økonomisk underskud. Dette sker særligt, fordi taxametersystemet indeholder et færdiggørelsestaxameter, som tildeles, når eleven er færdig med sin uddannelse. Dette betyder altså, at skoler med stort frafald får færre midler end skoler, hvor frafaldet er lavt. Det forholder sig samtidig således, at elever fra hjem, som er knappe på ressourcer, er langt mere frafaldstruede end elever fra ressourcerige hjem. Dette skaber altså en mekanisme hvor skoler, der har en udfordret elevgruppe, har underskud og ikke har råd til at skabe gode uddannelser, imens gymnasier med en ressourcestærk elevgruppe genererer overskud og har bedre forudsætninger for at skabe god undervisning. Der sker altså en skævvridning i, hvor gode uddannelser man kan få, afhængigt af hvilket gymnasium, man går på. Vi ønsker i stedet for færdiggørelsestaxameteret, at der indføres et socialt taxameter, som i fordelingen af pengene tager højde for elevgruppens forudsætninger, sådan at man kan få en god uddannelse, lige meget hvilket hjem man kommer fra, og hvilket gymnasium man går på. Der har været forskellige forslag på bordet i drøftelserne om, hvilken form for socialt taxameter, man vil lave. Vi i DGS ønsker, at det sociale taxameter udelukkende skal dække
321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 over hver enkelt sektor, således, at det hos os bliver en omfordeling af pengene internt mellem gymnasierne. En model, hvor man indfører et socialt taxameter på tværs af alle ungdomsuddannelserne, ser vi ikke som ønskeligt. Vi ser i stedet et behov for, at man på hvert område etablerer sociale taxametre og tilfører penge, hvor behovet er. Derfor ønsker vi også at indgå i et bredt samarbejde med de andre elevorganisationer, for at sikre, at alle elever kan få en uddannelse i god kvalitet. Således også, at prioriteringen af en ungdomsuddannelse ikke bliver ensbetydende med en nedprioritering og besparelser på andre ungdomsuddannelser. Hvis vi skal sikre at det ikke sker, ser vi det nødvendigt at arbejde sammen, for sådan står vi stærkest. 332 333 334 335 336 337 338 339 Handicaptillæg på SU en Læser man på en videregående uddannelse, og har man en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, så kan man søge om at få et handicaptillæg ved siden af sin SU. Dette gælder dog ikke, hvis man er elev på en ungdomsuddannelse. I DGS tror vi ikke på, at ens handicap først giver ekstra udgifter, når man begynder på en videregående uddannelse. Derfor vil vi i år holde politikerne op på, at alle skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, også mennesker med handicap, og at denne elevgruppe derfor skal have mulighed for at søge handicaptillæg som supplement til deres SU. 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 Meritoverførsel Det er blevet mere hyppigt at være udvekslingsstudent inden og under gymnasietiden, for derefter at vende tilbage til sit gymnasium med nye faglige og individuelle kompetencer. De faglige kompetencer er ofte tilsvarende eller på højere niveau end de danske, og det kan derfor undre, i en tid, hvor globalisering og internationale relationer prioriteres højt i samfundet, at det er tilnærmelsesvist umuligt at få merit for visse fag fra udvekslingsopholdet, fordi langt de fleste ungdomsuddannelsers faglige niveau uden for Norden ikke er godkendt af undervisningsministeriet, eller fordi gymnasiets ledelse ikke accepterer udenlandsk merit. Endvidere udviklede uddannelsesministeriet i 2013 en såkaldt Internationaliseringshandlingsplan, som kraftigt opfordrer studerende på videregående uddannelser til at studere i udlandet, hvilket bl.a. inkluderer, at de studerende får tilskud til opholdet. Samtidig med dette, fravristede ministeriet i 2013 gymnasieelevernes mulighed for tilskud til deres ophold og sikkerhedsnettet i form af en kvalitetsrapport fra Cirius, som giver kommende udvekslingsstudenter mulighed for at se, hvilke udvekslingsorganisationer, de kan betro sig til. At få merit for et år eller for enkelte fag i gymnasiet, kan betyde en opkvalificering af elevens fremtidige faglige præstation i Danmark. I en tid, hvor der bebudes et hurtigere, bedre og mere sammenhængende uddannelsesforløb, skal også denne problemstilling rejses. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne sammenhæng mulighed for at samarbejde bredt med de frivillige udvekslingsorganisationer i Danmark, Rektorforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening og internationale forbindelser.
361 362 363 Organisatorisk udvikling 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 I DGS er det vigtigt, at vi i det kommende år får igangsat et løbende fokus på den organisatoriske udvikling. Udgangspunktet for dette er, at vi ser, at den gruppe elever, vi repræsenterer, har udviklet sig siden grundlæggelsen af organisationen i 1965. Mængden og mangfoldigheden af gymnasieeleverne er steget markant. Spørgsmålet er blot, om vi i DGS også har fulgt tilstrækkeligt med udviklingen hos eleverne. Hvis man betragter gruppen af elever, der er meget aktive i DGS, så ser man hurtigt den tendens, at de ligner hinanden utroligt meget. Der er intet galt i, at de medlemmer er meget aktive, tværtimod, men hvis vi har indrettet os sådan, at det kun er en enslignende gruppe, der aktiveres, så er der en repræsentativ udfordring, der handler om rummelighed. Med det menes der plads til flere forskellige elevtyper med forskellig baggrund. Vil man forklare hvorfor det i dag ser ud, som det gør, så peger pilen på de strukturelle indretninger og den traditionelle fremgangsmåde, der sjældent bliver taget synderligt grundlæggende og dybfølt op til overvejelse. Forhold, der kan virke banale og åbenlyse, såsom måden vi går til møder på, om det så er i bestyrelsen, i regionen eller til stormødet, har afgørende betydning for organisationens rummelighed. Det forholder sig selvfølgelig ikke sådan, at der ikke på nogen måde gøres noget nu. Et eksempel på en hensigtsmæssig fremgangsmåde er fx gruppearbejdet på stormødet, der har til formål at opkvalificere deltagerne, så den efterfølgende debat er bedst mulig. Erfaringerne med gruppearbejdet er da også overvejende positivt, så meget at man, til et stormøde med mindre gruppearbejde end normalt, kan være sikker på, at det bliver bemærket, og det vil desuden kunne ses tydeligt på kvaliteten af debatterne. Et fokus på forudsætningerne for fyldestgørende debat er altså centralt for, hvor vi skal hen organisatorisk. Hvis vi kan lykkes med at opkvalificere aktive meningsfuldt og opbløde den stringente struktur, så får vi mulighed for at organisere og aktivere bredere blandt gymnasieeleverne end det forholder sig nu. I regionerne kan man sikre denne opkvalificering og udvikling ved, at man tillægger den del af regionsarbejdet, som ikke er ordinært møde, særlig betydning, og at man også søger at være kreativ omkring dette. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke allerede laves masser af sådanne ting i regionerne, fx arbejdsmøder, sociale arrangementer eller aktioner. En forståelse for disses betydning for repræsentation og rummelighed er dog stadig afgørende. Alle de ovennævnte forhold er interne, men problematikken har også en ekstern dimension. Det er i forhold til måden, vi introducerer og præsenterer DGS på til gymnasieeleverne. Et eksempel på problemstillingen er den klassiske skolestartskampagne, som ofte består af en simpel præsentation til rigtig mange elever på én gang. Den form er problematisk, fordi det kun er den allerede interesserede eller engagerede elev, som oplyses og deltager, imens resten bliver forbigået. Tiltag som dem i kickstartskampagnen er eksempler på måder, hvorpå vi kan møde eleverne og sikre, at vi når ud til flere end de allerede interesserede.
400 401 402 403 Dette fokus på organisatorisk udvikling er ikke reserveret til de områder, der nævnes her, men tiltænkt at kunne gennemsyre alle niveauer af politisk arbejde i DGS, så vi får en organisation, som er rummelig og repræsentativ på alle planer. 405 Organisatoriske fokusområder 406 407 408 409 410 411 412 413 DGS som vidensplatform DGS har i det seneste år med succes været med til at sætte den politiske dagsorden, bl.a. via landsdækkende undersøgelser. Disse skal fortsat være en del af DGS arbejde, og DGS skal blive ved med at udvikle viden og analyser i samarbejde med interessenter og forskere indenfor vores område. Undersøgelserne skal i høj grad vinkles til DGS politiske kampagner og derved også kunne give regionerne og de aktive mulighed for at være med til at bruge tallene og søge indflydelse. 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 Internationalt arbejde I DGS har der i 2013-2014 været et øget fokus på det internationale arbejde i Europa gennem OBESSU. Det er vigtigt, at vi fortsætter med den gode kontakt med disse europæiske relationer, men også at vi får et endnu tættere og mere struktureret samarbejde med de nordiske lande - disse landes elevorganisationer minder på mange måder om DGS, og erfaringsudveksling med Norden er derfor specielt udbytterig. DGS internationale udvalg vil kunne få mere politisk arbejde mellem hænderne end tidligere, da der er rig mulighed for at samarbejde med interessenter og internationale forbindelser med henblik på det politiske fokusområde meritoverførsel. Dette kan skabe en ny slags aktivitet i udvalget med grobund for flere aktive i udvalget. 426 427 428 429 430 431 432 433 HF og IB I DGS er vi rigtig mange aktive STX-elever, men vi har i længere tid haft svært ved at få organiseret HF- og IB-elever. I løbet af i år er HF-udvalget vokset, og det kommende år skal vi fortsætte og styrke arbejdet for at blive bedre til at inkludere både HF- og IB-elevernes problematikker i vores undersøgelser og kampagner, således at denne del af vores organisation også sikres repræsentation. Det er vigtigt, at vi har materiale og kampagner, der ikke kun henvender sig til STX-elever, men til alle de elever, vi repræsenterer. Kun derigennem får vi aktiveret elever fra alle de uddannelser, vi repræsenterer. 434 435
436 437 438 439 440 441 442 443 444 Udbygning af kursussektor DGS kursussektor har på det seneste arbejdet hårdt på at styrke den interne skoling i regionerne. Denne positive indsats skal bibeholdes og styrkes yderligere, og samtidig målrettes kampagneindsatsen. Den interne skoling skal således tilpasses regionernes individuelle behov for opkvalificering, hvilket blandt andet muliggøres via bedre kommunikation regionerne og sekretariatet imellem. Derudover skal det eksterne skolingsarbejde forbedres, således at elevrådene i højere grad opkvalificieres. 445 446 447 448 449 Det gøres ved at aktive i regionen skoles til at kunne holde eksterne kurser, primært for elevrådene i deres respektive region. Dette vil medføre, at de aktive bliver tættere knyttet til elevrådene, og at DGS som organisation kan fremme den elevdemokratiske udvikling og blive mere synlig på skolerne. 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 Anvendelsen af nationale arrangementer I løbet af det kommende DGS-år vil vi forsøge at anvende de nationale arrangementer anderledes målrettet end det hidtil har været tilfældet. Kampagnerne skemalægges så det passer med, at de nationale arrangementer enten kan bruges som opsamling eller igangsættelse af kampagnerne. Dette vil kunne bidrage til, at kampagnerne i DGS bliver bredere funderede, og i endnu højere grad end hidtil er kampagner, som de aktive føler medejerskab overfor. Arrangementerne kan også med fordel anvendes til at undersøge eller intensivere aktiviteter vedrørende fokusområderne i arbejdsplanen. Et gengående tema i arbejdsplanen er at nå ud til den enkelte elev for at sikre, at DGS er så repræsentativ som muligt. I det hele taget søges der, at sikre elevdemokratiet, for dermed gennem elevrådet og organisationen også at sikre den enkelte elevs interesser. Dette gøres ved at tage ud på de forskellige gymnasier og ikke blot oplyse, men direkte inddrage eleverne i udviklingen af organisationens politik. Således at eleverne tænker os og ikke jer om den organisation, der varetager deres interesser. 467