"Retningslinie for påklædning og færdsel på operationsafdelingen"

Relaterede dokumenter
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Færdselsregler på C-op

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Statens Serum Institut

MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN:

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Information om hudforandringer

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Uniforms- og håndhygiejne

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Stik, skæreuheld og sprøjt (JMNN-75GCSP)

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Velkommen til operationsafsnittet. Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn. Central introduktion program vedlagt

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Ventilation på operationsstuer/dagkirurgiske operationsstuer

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation.

CPO - temadag. 15. November 2018

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Information om MRSA af svinetype

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Arbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Operation for hammertå. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Indikator 4.1 Hygiejne

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Desinfektion - overordnet set

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Indhold. FLEXODUCT Kildefilter

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

YNOLENS Parfumefri lugtfjerner

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren

Sygeplejeprofiler for sygeplejersker på AKO 2010

Ankelstabiliserende operation - brostrøm operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Excellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus

FAQ frequently asked questions

Forebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi - en vejledning i individuelt tilpasset forebyggende sygepleje til operationspatienten

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Afholdt d. 30. marts 2017

Dagkirurgisk operation - Skulder

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

Skæv storetå kellers. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Isolationsregimer og resistente bakterier

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Operationssygeplejerskens udfordringer ved Vågen kraniotomi mapping

Clostridium difficile

Julius Casecart system en ny må at arbejde på gir effektiv logistikstyring og stor patientsikkerhed.

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Medicinske ansigtsmasker

Transkript:

Side 1 af 5 Udgiver: H:S / BBH / Anæstesi- og Operationsafdeling Z / ZOA (Operationsafsnit I, II og III) Retningslinie for påklædning og færdsel på operationsafdelingen (Klin 17-1) Type: Kategori: Ikrafttrædelse: Retningslinie Klinisk 08/09/2000 Gældende for: Alt personale, der arbejder eller har ærinde på operationsafsnittene Formål: At sikre patienten optimalt mod opståen af kirurgiske sårinfektioner ved - at begrænse den mikrobielle forurening på operationsstuen gennem hensigtsmæssig påklædning af personalet og gennem korrekt adfærd og disciplin - at ventilationssystemet sikres bedst mulige funktionsbetingelser på operationsstuerne Definitioner: Omfang/afgrænsning: Retningslinien er gældende for alt personale, der arbejder eller har ærinde på operationsafsnittene. Fremgangsmåde: PÅKLÆDNING PÅ OPERATIONSAFDELINGEN Hovedbeklædning Hue: Forskellige modeller. Alt hår skal være dækket af en operationshue, som skal slutte tæt til ansigt og nakke, så der ikke drysser løse hår og skæl ned i operationsfeltet eller på de sterile utensilier. Såfremt huen har været taget af må den ikke genbruges ved næste operative indgreb. Muslimske kvinder der bærer uniformstørklæde, kan beholde dette på, men der skal bæres "elefanthue" ud over tørklædet. Hvorfor: En tætsiddende hue reducerer bakteriespredning fra håret med >90% og vil derved beskytte patienten mod bakterier fra løst hår (2). Hvor: Operationsstuen (uanset om der er en pågående operation eller ej) Vaskerum for kirurgisk håndvask Sterildepoter Skyllerum/pakkerum hvor instrumenter håndteres Mundbeklædning Bæres af alt personale på operationsstuen fra steril udpakning påbegyndes og indtil såret er tildækket, undtaget er anæstesipersonalet under mave-tarmkirurgiske operationer. Maske: Forskellige modeller +/ visir Masken skal dække næse og mund og begge bånd bindes. Masken er engangs og kasseres efter brug. Masken må aldrig hænge om halsen, idet den kontaminerer uniformen (3). Hvorfor: Beskytter patienten mod luftbåren smitte via dråber fra personalets næse og mund. Visir beskytter personalet mod stænk/sprøjt fra operationsfeltet. Hvornår: Alle der - taler med sterilt påklædte personer - assisterer personer som udfører kirurgisk håndvask - udpakker sterilt gods - omgås sterilt opdækkede borde

Side 2 af 5 - renser og rengør fx tilsmudsede instrumenter, for at beskytte dig selv Uniform Personalet skal iføre sig afdelingens operationsuniformer; bukser og busseronne. Der findes to forskellige typer, en barriere uniform grøn/blå og en bomulds uniform, samt diverse undertrøjer, sjælevarmere og termotrøjer samt strømper, dog må lange ærmer ikke benyttes i situationer hvor håndhygiejne er påkrævet. Personalet iklæder sig rent uniformstøj hver dag og ved synlig forurening. Barriere: Polyester/bomuld 50/50, Barriereuniformen er en speciel vævning der gør at hudpartikler tilbageholdes af uniformen,og dermed bakterier. Barriereuniformen haren mindre afgift af tekstilfibre til omgivelserne end bomuld (4). Har ribkant på over- og underdel, som lukker tæt af for partikler ved ankler, talje, overarme og hals. Bomuld: 100% bomuld. Porerne i bomuld er stå store at de er gennemtrængelige for hudpartikler. På stuer hvor der udføres alloplastik eller osteosyntese skal alle personalegrupper bære barriereuniform. Såfremt gulv- eller anæstesipersonalet har brug for yderligere overtrækstøj benyttes engangstrøjer eller termotrøjer/veste, (ikke tæpper/sjælevarmere, da disse afgiver flere partikler) (1), dog må lange ærmer ikke benyttes i situationer hvor håndhygiejne er påkrævet. Portørerne skal benytte engangsskittel over deres uniform. Lægekitler: Må aldrig bæres på operationsstuen, hænges op uden for operationsstuen. Pårørende og evt. tolk som skal med på operationsstuen skal have engangskittel og hue på. Såfremt de er tilstede under udpakning, skal de være omklædt i operationsuniform af hensyn til steriliteten. Bisidder under operation skal klæde om til operationsuniform både til ortopæd- og gastrokirurgiske indgreb. Studerende, observatører og personale fra andre afdelinger som skal på operationsstuen efter der er dækket sterilt op skal : - ved gastrokirurgiske indgreb bære engangskittel over almindelig hospitalsuniform, såfremt der har været patientkontakt - ved ortopædkirurgiske indgreb klæde om til operationsuniform. Engangskittel Der findes to typer engangskitler. En uden barriere (blå), benyttes fortrinsvis af portører, for at beskytte patienten mod evt. forurening som findes på uniformen. En med barriere (gul), benyttes til urene/inficerede indgreb til beskyttelse af operationsuniformen. Svenske undersøgelser har vist, at personale med direkte kontakt til patienten har 100 gange færre bakterier på egen arbejdsdragt, hvis de bruger engangskittel, end personale der ikke bruger engangskittel (3). Portører fra portørcentralen, aften/nat/weekend, skal bære engangskittel over deres uniform når de hjælper på operationsstuerne. Engangsskitlerne er placerede ved huer og masker, så de er tilgængelige. Ved urene operationer af typen "sår med renhedsgrad 4, dvs. operationssår med åbenbar tilstedeværelse af mikroorganismer inden operationen i: gamle traumatiske åbne sår, sår med tegn på purulent infektion eller med forudgående perforation af bakterieholdige organer samt operations-sår efter operationer i væv med purulent infektion". (bilag I). skal man bære enten steril kittel, plastikforklæde eller barriere engangskittel(gul) for at skåne sin uniform og ved direkte/synlig forurening skal man skifte uniform. Dvs. man går ikke fra svært forurenede operationer til rene operationer uden at skifte tøj. Ved patienter der er inficeret med multiresistente bakterier (inkl. MRSA) bæres altid barriere engangskittel. Fodtøj På operationsafdelingen udleveres til alle personalemedlemmer træsko, som beskytter mod skarpe og tunge instrumenter. Det er frivilligt om man vil benytte disse. Valg af andet fodtøj skal kunne tåle afvask af spildt materiale. Generelt skal alt fodtøj rengøres efter behov (6). Det er ikke nødvendigt at skifte fodtøj ved færdsel ud af operationsafdelingen. Overtrækssko må ikke benyttes, da påtagning af disse medfører kraftigt forurening af hænderne, med deraf følgende risiko for indirekte kontaktsmitte (3). Hvis fodtøjet er meget forurenet af gadesnavs skal man anvende "gæstetræsko". Hvis pårørende klæder om til operationsuniform skal de have "gæstetræsko" på. FÆRDSEL/DISCIPLIN PÅ OPERATIONSSTUEN Et lavt partikelindhold i luften på operationsstuen har betydning i forebyggelsen af postoperative infektioner. Dette gælder specielt i perioden fra incision til lukning af operationssåret. Al ortopædisk kirurgi hvor der i forbindelse med operationen indsættes fremmedlegemer som fx skruer, skinner eller proteser er af flere grunde særlig infektionsfølsomme.

Side 3 af 5 For det første kan bakterier, som sædvanligvis anses for relativt harmløse, forårsage infektion i vævet omkring de indsatte fremmedlegemer. Det drejer sig eksempelvis om staphylococcus epidermidis, der typisk hører til de bakterier, der afgives fra personalets hudoverflader til den omgivende luft. For det andet er en enkelt eller ganske få bakterier, der efterlades i nærheden af det indsatte materiale, tilstrækkeligt til at udløse en infektion. Dette i modsætning til andre operationstyper, hvor der typisk skal tusindvis af bakterier til at forårsage infektion. Det er kendt, at infektioner i forbindelse med indsættelse af fremmedlegemer ikke alene truer patienters førlighed og medfører langvarige lidelser og sengeleje, men også udgør en stor økonomisk belastning. En enkelt infektion er således beregnet til at kunne koste op til ½-1 mill. kr. (4) Følgende forhold påvirker luftens indhold af mikroorganismer på operationsstuen: ventilationen antal personer på stuen trafik/disciplin personalets påklædning En skematisk fremstilling af ovenstående forhold kan ses i bilag II. Ventilationseffekten Ventilationen har i infektionsprofylaktisk øjemed to formål. For det første skal såret og den sterile udrustning beskyttes mod bakterier udefra, altså fra gangarealer, andre operationsstuer og andre dele af hospitalet. For det andet skal sår og udstyr beskyttes mod luftbårne bakterier, der stammer fra selve operationsstuen, altså hovedsageligt fra det tilstedeværende personale (4). Ventilationssystemet På operationsafdelinger vil ventilationssystemet ofte være adskilt fra det øvrige ventilationssystem i sygehuset. Indholdet af mikroorganismer i luften skal være så lavt som muligt. Med et luftskifte på 15 gange i timen reduceres luftvejsvirus med ca. 97% og stafylokokker med ca. 60%. Da luftskiftet sker via indblæsning og udsugning vil der med et luftskifte på 15 gange i timen opnås så effektivt et overtryk, at dette virker som barriere for mikroorganismer fra arealer uden for operationsstuen. (3). For at opnå optimale forhold for såvel patient som personale spiller også temperaturen og luftfugtigheden en rolle. For at undgå afkøling af patienten og for det stillesiddende anæstesipersonale er det ønskeligt med høje temperaturer på op til 260 C, men for kirurgen der dels er ekstra varmt klædt på med dobbelt dragt og dels ofte udfører fysisk hårdt arbejde er den optimale temperatur nærmere 200 C. Der kan desuden være ret stor forskel på temperaturen forskellige steder i rummet ligesom strålevarmen fra lamper og udstyr kan spille ind. Som et kompromis anbefales gerne en temperatur på ca. 210 C. Generelt frarådes fugtning af luften her i landet. Dels er der sjældent behov for dette, og dels kan det give bakteriologiske problemer med fx Legionella i stillestående vand. Luftens gennemsnitlige fugtighed anbefales til at være 40% (4). Antal personer på stuen Luftbårne bakterier stammer næsten udelukke fra huden på det tilstedeværende personale. Hver person afgiver ca. 10.000 hudpartikler pr. minut stigende ved fysisk aktivitet (bilag III) og ca. 10 % af disse er bakteriebærende, dvs. jo flere personer på stuen og jo højere aktivitet, jo flere hudpartikler afgives. Partiklerne vil fordele sig i rummets luft, hvorefter det vil sedimentere Definition på sedimentation: Faldhastighed: Man kan ved sedimentation undersøge forekomster af mikroorganismer i luften. Hastighed, hvormed partiklerne falder angiver forholdet mellem sedimenterede partikler pr. m2 og antallet af partikler i luften pr. m3. til de tilstedeværende overflader, herunder operationssåret og de sterile instrumenter og afdækninger (4) antal nærværende personer 0 antal luftskift 10 /timen 20 80 600 1 38 13 8 2 0,3 5 188 67 41 12 1,7 10 375 135 82 25 3,5 15 563 202 123 38 5 20 750 269 164 49 7 Kilde: Sjukhusinfektioner, smitta & smittesrpridning. Hambraeus, Anna og Laurell, Gunnar, Liberläromedel, Stockholm 1979. Tabellen viser mængden af bakteriebærende partikler pr. m3 luft i forhold til antal af personer på en operationsstue og luftskifte (5). Trafik Ved hver døråbning påvirkes luftskiftet, og som konsekvens deraf mindskes overtrykket på stuerne, hvorfor døråbninger bør minimeres. Generelle retningslinier for færdsel Alt operations- og lejringsudstyr skal være samlet før operationen (se fremstillingskort). Dørene holdes lukkede.

Side 4 af 5 Antal personer på operationsstuen begrænses til det nødvendige. Gæster modtages kun efter aftale. Stille og rolig færdsel på stuen. Vær opmærksom på tøj som flagrer. Man skal altid passere med front til det sterile område. Ræk aldrig ind over et steril område. Oprydning påbegyndes ikke før operationssåret er tildækket med forbinding. Opfyldning på stuen må først finde sted, når operationsstuen er rengjort Senge/sengeudstyr, uden dyne og pude, er kun tilladt på operationsstuen før operationen, i de tilfælde hvor der anvendes ekstensionsleje - eller hvis pt. skal bedøves i sengen. Patientens seng kan køres på stuen efter indgrebet, men uden pude og dyne. Det endelige ansvar for hygiejnen på stuen har den opererende kirurg og operationssygeplejersken (1). Særlige regler gælder for færdsel på de operationsstuer, hvor der foretages Primære hofte/knæ og skulder-alloplastikker Revisions-alloplastikker Åben frakturkirurgi incl. hemi-alloplastikker Stue 1, 2 og 3 (Laminar air flow): Når der foretages alloplastikker, er stuen lukket. Dørene åbnes kun efter aftale med kirurgen. Når der foretages frakturkirurgi (BFX dog som under alloplastikker), tillades op til 6 fagligt begrundede døråbninger regnet fra incisionstidspunktet. Kirurgen informeres, når dette antal er nået, og yderligere døråbninger aftales med kirurgen. Stue 4, 5 og 6 (Konventionel luftskifte): Stuerne er lukkede under de ovenfor nævnte operationstyper. Døråbninger aftales med kirurgen Afd. M - "lukkede stuer" Teamlederen er ansvarlig for at holde regnskab med antallet af døråbninger under den enkelte operation. Der føres ikke register over antallet af døråbninger, medmindre antallet overstiger 6. I det tilfælde indføres det i EPJ og sygeplejejournalen Manglende udstyr leveres via gennemstiksskab Telefon/samtaleanlæg benyttes ved kontakt til og fra stuen Afløsning af personale under operationen tilstræbes undgået. I de tilfælde hvor det bliver nødvendigt, skal dette foretages samlet (anæstesi-/operationspersonale) (1). JCIA-standarder: FI 3, FI12, KP1 Kvalitetskontrol: Der foretages 4 x årligt kontrol af kimtal på LAF-stuerne. I den forbindelse og i forbindelse med Bench-marking 2 x årligt vil der blive foretaget stikprøve kontrol med antallet af døråbninger. Henvisninger: Litteraturliste 1. Retningslinier i forbindelse med operationer på afdeling M. Hygiejneorganisationen, oktober 1998. 2. Persson, K., Wigerfelt, L. Grundläggande operationssjukvård. Andra upplagan, Studentlitteratur, 1990. 3. Knudsen, A., Hygiejne i sygeplejen. Munksgaard; 1991, 39, 64-65, 79, 113 4. Ventilationsrapport, Bispebjerg Hospital. Februar 1997, 4-7. 5. Bekhøj, L., hygiejnesygeplejerske. Personalets påklædning og adfærd på operationsstuen. Klinisk Sygepleje nr. 4, august 1992. 6. Retningslinie for vask af træsko, Centraloperationsafdelingen, 20-11-2001 Bilag: Bilagsfortegnelse I Sårets renhedsgrad på operationstidspunktet. Kilde: Hygiejne i sygeplejen, Munksgaard; 1991. II Operationsstuen og sårinfektion. Kilde: Undervisningsmateriale fra Efteruddannelse for operationssygeplejersker Rigshospitalet III Afgivne partikler ved bevægelse. Kilde: Dansk Sygehus Institut, Projektrapport 85.01. Ændringslog 19-01-2007 : Retningslinien er nu gældende for både anæstesi og - operationsafsnit. Særlig tilføjelse "dog må lange ærmer ikke benyttes i situationer, hvor håndhygiejne er påkrævet. Retningslinien er tilrettet Laminær Air Flow. 12-01-2007 : Retningslinien "Færdsel på de ortopædkirurgiske operationsstuer" er indarbejdet i denne nyredigerede udgave, som derfor har ændret navn og indhold.

Side 5 af 5 Emneord: Behandling Hygiejne Infektion Operation Patientsikkerhed Personale Fagområder: Anæstesiologi Kirurgi JC-Standard: Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed (KP) KP.1 De ansvarlige ledelser deltager i planlægning og overvågning Forebyggelse og kontrol af infektioner (FI) FI.3 Hospitalet identificerer hvilke procedurer og arbejdsgange d FI.12 Hospitalet tilbyder undervisning i foranstaltninger til infe Få mere information om indholdet hos Joan Røge, ZOA/Operation Afdeling Z, Bispebjerg Hospital, Dokumentet vedligeholdes af Ida Maria Westphall, og er sidst opdateret 12-01-2007 Ansvarlig for indhold Helle Krabbe Degn, Afdelingsledelse Afd. Z Afdeling Z, Bispebjerg Hospital, Fagligt område: Anæstesiologi, Kirurgi Emneord: Behandling, Hygiejne, Infektion, Operation, Patientsikkerhed, Personale, Udskrevet: 19. December 2007 Kl. 11:28:07