ØKONOMISKE PRINCIPPER I



Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

privat boligudlejning under lup

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en)

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Økonomiske Principper B

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

De samfundsøkonomiske mål

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Dansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

Velkommen til ØkIntro!

1 Monopoler (kapitel 24)

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej Fredericia

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Myter og fakta om de danske apoteker

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen i et frit marked (uden imperfektioner) Hvad hvis markedet ikke er frit? Hvordan virker forskellige former for offentlige indgreb i markedsmekanismen? Kapitel 6 analyserer, hvordan offentlig priskontrol samt skatter/afgifter påvirker et marked

Priskontrol Det offentlige fastsætter en given pris på alle transaktioner et prisloft på alle transaktioner en minimumspris på alle transaktioner Motiv?

Eksempel på prisloft

Eksempel på prisloft FORBRUGERRÅDET VIL HAVE INDGREB MOD UBLU TAKSTER PÅ UDLANDSTELEFONI FORBRUGERRÅDET OPFORDRER NU KOMMISSIONEN TIL AT GRIBE IND MED PRISLOFT PÅ UDLANDSTAKTER FOR MOBILTELEFONI. IFØLGE IT- OG TELESTYRELSENS DIREKTØR JØRGEN ABILD ANDERSEN KAN DER EVENTUELT BLIVE TALE OM, AT EU PÅLÆGGER TELESELSKABERNE ET LOFT OVER ROAMING- TAKSTERNE, HVIS EN UNDERSØGELSE AF PRISNIVEAUET GIVER BELÆG HERFOR.

Eksempel på minimumspris

Prisloft Definition: Prisloft En lovligt fastsat maksimum pris. Handler, hvor prisen er over maksimum prisen, er ulovlige. Hvem vil være interesseret i disse ulovlige handler? Konsekvens af prisloft? Afhænger af størrelsen af maksimum prisen ifht. markedsprisen uden regulering

Konsekvens af prisloft? Pris P* q* S Prisloft D Mængde Konklusion:

Konsekvens af prisloft? Pris P* q* S Prisloft D Mængde Konklusion:

Konsekvens af prisloft? Vindere ved et bindende prisloft? Tabere ved et bindende prisloft?

Konsekvens af prisloft? Effekt af bindende prisloft Lavere udbud og højere efterspørgsel Ny ligevægt med lavere pris og mængde Mangel på varen/overskudsefterspørgsel Rationering Rationeringsmekanismer?

Konsekvenser på kort sigt og langt sigt af prisloft Kort sigt Langt sigt Pris S Pris S D Mængde D Mængde

Konsekvenser af prisloft Eksempel: Huslejeregulering Siden anden verdenskrig har der som hovedregel være tale om omkostningsbestemte huslejer i Danmark Ved boligforlig i 1975 blev princippet om omkostningsbestemt husleje knæsat Flere forsøg på at liberalisere boligmarkedet Ølgaard udvalget, 1987 Konsekvenser Ventelister/vennetjenester Boliglotteri Uklart hvor stort boligbehov i virkeligheden er Manglende vedligeholdelse og nyinvesteringer Boligmangel bliver større på langt sig end på kort sigt Jespersen & Munch, NØT (2001): Hjælper ikke de svage

Minimumspris Definition: Minimumspris En lovligt fastsat minimumspris. Handler, hvor prisen er under minimumsprisen, er ulovlige. Hvem er interesseret i de ulovlige handler? Konsekvens af minimumspris? Afhænger af størrelsen af minimumsprisen ifht. markedsprisen uden regulering

Konsekvens af minimumspris Pris P* q* S Minimumspris D Mængde Konklusion:

Konsekvens af minimumspris Pris P* q* S Minimumspris D Mængde Konklusion:

Konsekvens af priskontrol Motivet bag priskontrol i et marked er typisk, at man forventer et uhensigtsmæssigt resultatet, hvis markedet overlades til de frie markedskræfter Men man overser ofte ulemperne ved priskontrol: Priskontrol mindsker handel Uden priser opstår andre rationeringsmekanismer, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige/retfærdige (lodtrækning, kø, vennetjenester, lotteri ) Priskontrol rammer bl.a. dem, som den skulle hjælpe: Huslejeregulering skaber boligmangel, mindsteløn skaber arbejdsløshed

Konsekvens af priskontrol Man bør overveje alternative muligheder, såsom

Skat Det offentlige opkræver forskellige former for skatter og afgifter af økonomisk aktivitet Formål kan være at påvirke det enkelte marked Eksempelvis Ofte er formålet dog blot at få nogle penge i kassen til at finansiere den offentlige sektor Hvordan påvirkes et marked af at blive pålagt en skat/afgift? Hvem af aktørerne på markedet betaler skatten/afgiften?

Skat Definition: Skatteincidens Fordeling af skattebyrde mellem køber og sælger Vi analyserer først implikationerne af en skat/afgift på køberne/efterspørgerne Herefter analyseres implikationerne af en skat/afgift på sælgerne/udbyderne

Konsekvens af skat/afgift på køberne Pris uden skat 5 30 S L.V. uden skat D Konsekvens af at indføre stk-afgift på 1 kr.:

Konsekvens af skat/afgift på sælgerne Pris uden skat 5 30 S L.V. uden skat D Konsekvens af at indføre stk-afgift på 1 kr.:

Konsekvens af skat/afgift Pris L.V. med skat S Skattekile 5,3 5 4,3 L.V. uden skat D 24 30

Konsekvens af skat/afgift En skat/afgift på en økonomisk aktivitet driver en skattekile indimellem hvad køber vil give, og hvad sælger vil sælge for Indførelse af skat/afgift bevirker, at den økonomiske aktivitet falder, sælgere får en lavere pris for varen, mens køberne betaler en højere pris for varen Det er ligegyldigt hvem (køber eller sælger) der skal betale skatten Dvs. lovgivere kan bestemme hvem (køber eller sælger) der skal betale skatten, men de kan ikke bestemme, hvordan skattebyrden i sidste ende bliver fordelt mellem købere og sælgere

Elasticitet og skatteincidens Skattekile Pris L.V. med skat S L.V. uden skat D Konklusion:

Elasticitet og skatteincidens Skattekile Pris S L.V. uden skat D L.V. med skat Konklusion:

Elasticitet og skatteincidens Skattebyrden fordeles sjældent ligeligt mellem købere og sælgere Skattebyrden falder mest på den side af markedet, som er mest uelastisk Små elasticiteter afspejler at der ikke er tætte substitutter for den pågældende aktivitet, og det er dermed svært at flygte fra skatten Hvem betaler skatten på luksusvarer som pelse, yacht, privatfly?