Ernæring gruppearbejde 1



Relaterede dokumenter
PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Til Redaktionen Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Forum for Underernæring

Udvikling få viden til at virke!!!

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Inklusionskriterier for patienter var:

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

National Klinisk Retningslinje for

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Krig mod bakterier i munden

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Is MORE enough? DSKE 2012

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

Projektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group

Krig mod bakterier i munden

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer

25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Video som beslutningsstøtte

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

MINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter.

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Model for risikovurdering modul 4 og 6

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Konsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Transkript:

Ernæring gruppearbejde 1 Deltagere: Sara, Lisa, John, Karin og Birte

Hvordan identificere I risikoen for Næstved: ernæringsproblemer? Ernæringsscreening indenfor 24 timer. Alle betragtes som risikopatienter Kostregistrering i 3 dage PLAN? Lund: DRUM-liste (drikke- og urin registrering) Beskrive hvor meget patienten spiser (individuelt hvor længe, kan være hele indlæggelsen)

Benytter I systematisk et måleinstrument til identifikation? Næstved: Ernæringsscreeningsskema Kostregistreringsskema (kan tastes på PC, elektronisk udregning) Lund: DRUM-liste (man kan registrere kost på dette skal udregnes manuelt)

Har I fortrykte plejeplaner Næstved: Ja Lund: På afsnit 10 på hofterevisioner (ikke på 11+12)

Hvilke områder indgår i fortrykte plejeplaner? Næstved Præ- og postoperative observationer Mobilisering og udskrivelse Ernæring Udskillelser Kommunikation / information / cerebralt smerter

Hvilke områder indgår i fortrykte plejeplaner? Lund: Respiration Cirkulation Nutrition Elimination Hud Smerter

Klinisk spørgsmål Hvilken effekt har supplering af ernæringen i det postoperative forløb for mobilisering af patienter med hoftenær fraktur eller patienter med hoftealloplastik?

Søgeprotokol Søgeord:ernæring, hoftenær fraktur, mobilisering, postoperativ Inklusionskriterier Studiepopulationen: Patienter med hoftenær fraktur Litteraturtyper: Kvantitative (RCT, metaanalyser, Kliniske nøgleområder: ernæring, mobilisering, hoftenær fraktur, postoperativ Eksklusionskriterier - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk ekskluderes. - Artikler omhandlende studier, hvor sygeplejepraksis ikke indgår. Databaser (2000) Databaser: - Cochrane, cinahl, pub med Internetsider: - Sundhedsstyrelsen, sygeplejersken Håndsøgning:

Fokuseret spørgsmål: Hvilken effekt har supplering af ernæringen i det postoperative forløb for mobilisering af patient med hoftenær fraktur eller hoftealloplastik. Former for supplering af konventionel ernæring: -protein- og energidrikke -Sondeernæring -Parenteral ernæring -Eller kombination af disse Ved faste har parenteral sin klare fordel. Konfuse patienter vil have svært ved at samarbejde omkring sondeernæring. Risiko ved manglende enteral ernæring, at tarmen falder hen og der bliver øget permeabilitet, så bakterier kan komme over i blodbanen med risiko for efterfølgende infektion i hoften.

Hvad viser artiklerne: Artikel 1: Preben U. Pedersen: Nutritional care: the effectiveness of actively involving older patients (2003) mange studier har rapporteret sammenhæng mellem underernæring og nedsat immunforsvar, sepsis, nedsat sårheling, nedsat muskelfunktion og styrke, øget træthed, evne til at fuldføre program og øget mortalitet Artiklen beskriver mere HVORDAN behovet dækkes end hvilken effekt det har at indtaget øges. Artikel 2: Margareta Hedstrøm m.fl.: Metabolism and catabolism in hip fracture patients (2006) Pt. Med hoftefraktur er allerede i en katabolsk fase i minutterne efter deres traume, og har en anderledes metabolisk situation end den elektive kirurgiske patient Vægttab er relateret til dårligere evne til rehablitering, længere hospitalsindlæggelse og manglende evne til at vende tilbage til et normalt liv

Det antages at hoftefrakturpatienter forbliver i en hyperkatabolisk fase igangsat af et inflammatorisk syndrom i OP i op til 3 mdr. efter opr. Der er ikke nogle sikre fordele ift mortalitet, efter protein og energi supplering Men forbedringer i det kliniske outcome fx hurtigere helbredelse, færre komplikationer og kortere indlæggelsestid blev fundet i 6 af studierne ADL funktionerne blev bevaret hos patienter som fik proteindrikke som supplement (uklart hvor mange undersøgelser der viste dette) Proteinsupplement mindsker tabet af knogledensiteten i femur Komklusionen efterlader at peroral flerstrenget ernæring MÅSKE reducerer ufavorable outcome fx mortalitet og komplikationer. Artiklen beskriver også at anabolske steroider kombineret med ernæringsdrikke i 6 mdr. hos kvinder har positiv effekt på ADL og livskvalitet. Brug af væksthormon medfører hurtigere tilbagevenden til præfrakture liv. Artiklen konkluderer at evidensen stadig er svag og flere veldesignede interventionsstudier er nødvendige, for at fastslå mulige positive effekter.

Artikel 3: AC Milne m.fl.: Protein and energy supplementation in elderly people at risk from malnutrition (2009) Supplering producerer en lille men konsekvent vægtøgning hos ældre mennesker.mortaliteten vil måske reduceres hos ældre som er underernærede. Der vil måske også være en fordelagtig effekt på komplikationer, men dette skal bekræftes. Hvorimod dette opdaterede review ikke fandt evidens for forbedring af funktionsniveau eller reduktion i indlæggelsestiden ved supplerende ernæring. Tilføjende data fra store undersøgelser er fortsat nødvendige. Det finns inga bevis før mortaliteten minskar i de studier som undersøktes. Man kunde inte se att antalet dagar som patienten fick stanna på sjukhus minskade. Komplikationer som till eksempel trycksår, djup ven trombos och urininfektion minskades. Patientens funktionella status ex kognitiv funktion, muskelfunktion sjuklighet och fårmågan att kunna delta i aktiveter i det dagliga livet økade. Studien kunde inte heller se om det fanns rutiner før oralt næringstillførsel som spelade någon roll før undernærda patienter.

Artikel 4 Nutrional supplementation for hip fracture aftercare in older people (Review) Avenell A, Handoll HHG 2010. Orala tillægg har ej visat sig ha någon effekt på dødlighet men kan minska komplikationer. Enerot 2006: Hittade att en kombination av intravenøs tillskott och oralt tillægg kan minska komplikationerna men ær en dyr och teknisk komplex åtgærd som bør andvændas till patienter som ej kan tillgodo gøra sig næring oralt. Ett førhøjt intag av protein kan førkorta sjukhusvisteln och ett flertal komplikationer men har ej visats ha någon effekt på dødligheten. De starkaste evidensen før effekten av nutrionstillægg finns før oral eller oral/intravenøs føda men evidensen ær svaga. Før nyttan av sondmat ær evidensen ænnu svagare och bør endast andvændas till mycket malnutriernade patienter.

Artikel 5 Nutrional Supplementation Decreases Hip Fracture-releted Complications. Eneroth et al 2006 Ifølge artiklen er det første undersøgelse af resultat af intravenøs og oral supplement intervention til hoftenær fraktur patienter. Kontrolgruppe 40 ptt. Fik ordinær sygehuskost. Blev kostregistreret i 10 dage. Interventionsgrp. 40 ptt. Fik parenteral ernæring i 3 døgn (1000 kcal), herefter oral nutritional supplement i 7 dage (400 kcal) blev kostregistreret i 10 dage. Man registrerede frakturrelaterede komplikationer, andre komplikationer samt mortalitet i 4 måneder. Kontrolgruppen fik opfyldt sit energibehov med 54 % Interventionsgruppen fik opfyldt energibehov 85 % Interventionsgruppen havde færre komplikationer og lavere mortalitet. 70 % af kontrolgruppen havde mindst en komplikation, mod kun 15 % i interventionsgruppen.

Konklusion: Outcome: Mobilisering (intet sikkert) Mortalitet (intet sikkert) Indlæggelsestid Artikel 2: supplement reducerer indlæggelsesdage Artikel 3: ingen evidens for reduktion i indlæggelsesdage

Muskelmasse: Artikel 2: anabolske steroider øger muskelmasse Komplikationer: Artikel 5: Indikerer at det giver færre komplikationer med intensiv supplering (parenteral og oral) Altså behov for yderligere undersøgelser!!!

STATUS FRA GRUPPEN: -nødvendigt at skelne mellem hoftefraktur patienter og alloplastikpatienter Vælge indsatsområde: præoperative fase Postoperative fase FX Studie: Hvilken betydning har tilstrækkelig ernæring for den elektive hoftealloplastik patient over 65 år? OUTCOME hvad vil vi måle på? Fastetid? Vægt / muskelmasse? Livskvalitet? Indlæggelsestid?

Interventioner: Præoperativ information Mundtlig og skr. Information Patienten delagtig i sin egen ernæring Daglig evaluering sammen med patienten Kostregistrering Vejning af patient 2 gange om ugen Postoperativ opfølgning (inkl. Evt. telefonopfølgning) Udvikle tilbud i afdelingen (ernæringstilbud) Informationsmøde for (indlagte) patienter del af emnet ernæring Minimere kvalme og smerter ift appetit Optimere madsituationen / hygiejne og etik

Videre samarbejde i gruppen: Opstille plan for studiebesøg, fx i forbindelse med næste internat. Indsamle data ud fra fælles skema indtil da (lille studie aftales pr mail)