Overgreb Af Benny Lauridsen Når misbrugte drenge bliver mænd m æ 6 Nr. 11. 2001
Den krænkede Fallos Artiklen er skrevet på basis af konferencen Den krænkede Fallos, arrangeret af Støttecenter mod Incest. Konferencen fandt sted den 9. maj 2001 på Hotel Eremitage i Lyngby. Der er typisk ikke megen erindring tilbage om de første ti leveår, når den misbrugte dreng er blevet voksen. Skylden, skammen og selvleden sidder alligevel i krop og psyke - sammen med angsten for, at andre skal finde ud af fortidens hemmelighed. I hans psyke, i hans hukommelse, er der områder, han helst aldrig nogen sinde vil sætte sine mentale ben i igen - siden han senest var der for længe. længe siden. Og selv om han typisk har glemt eller fortrængt næsten alt fra sine første ti leveår, har han kun sjældent lyst til at fjerne glemslens tæppe for at se, hvad der egentlig skete. Livet skal jo gå videre, og jeg ville jo også selv, tænker han ofte ved sig selv. Accepterer, at tillid til andre mennesker - mænd eller kvinder - som regel er et fremmedord i hans indre verden. I stedet kaster han sig måske voldsomt over arbejdet bliver arbejdsnarkoman. Eller han dyrker overdreven fysisk træning, så han i hvert fald ikke ligner en kvindagtig, svag homoseksuel. Op gennem barndoms-, ungdomsog voksenårene har han kun yderst sjældent haft mandlige nære venner eller været del af et maskulint fællesskab. I stedet foretrækker han kvinders selskab, for dér føler han sig ikke konstant truet, iagttaget, målt og vejet. Alligevel savner han meget at indgå i et maskulint fællesskab. Selv om han foretrækker og er meget sammen med kvinder, så har han ikke et afslappet forhold til sex. Enten overforbruger han sex eller kan ikke gennemføre samleje, fordi han får flashbacks til dengang, hans krop forrådte ham og han fik erektion og udløsning, da han i drengeårene blev seksuelt misbrugt. Misbruget har alle dage siddet i ham og vil alle dage fortsætte med at sidde i ham. Et misbrug, der har betydet, at han har svært ved at se sin erektion og sin udløsning som tegn på maskulinitet, fordi han dengang egentlig ikke ville, men oplevede kroppens eget liv, kroppens egen lyst og udløsning, da et ældre menneske forgreb sig seksuelt på ham. Faktisk væmmes han som regel ved sin egen sæd. Men selv om han godt ved, noget i hans indre ikke er, som det burde være, søger han kun meget, meget sjældent hjælp. For han er bange, skamfuld og føler sig helvedes skyldig - medskyldig. Og tænk nu, hvis andre lærer hans hemmelighed at kende, så vil de sikkert tro, han selv bliver til en Nr. 11. 2001 7
krænker. For sådan er det jo med os, der er blevet krænket som børn, tænker han dybt inde i sig selv - når han en sjælden gang tænker tanken fuldt ud. Står på i årevis Et menneske med alvorligt behov for hjælp er dermed faldet for en af de mange myter, som omgiver mænd, der er blevet misbrugt seksuelt som børn. Nemlig den, at hvis man én gang er blevet krænket, så bliver man selv til en krænker. Undersøgelser viser imidlertid, at ofre, som fortæller om det, de har været udsat for, og som bliver troet og får hjælp af vigtige personer i deres liv, næsten aldrig selv bliver krænkere. Andre myter, der omgiver det stærkt tabuiserede emne er: Drenge og mænd kan ikke være ofre. Drenge bliver oftest misbrugt af homoseksuelle mænd. Hvis en dreng oplever seksuel ophidselse under misbruget, betyder det, at han frivilligt har deltaget i det eller nød det. Drenge bliver mindre traumatiserede af misbrug end piger. Drenge, der misbruges af mænd, er eller bliver homoseksuelle. Typisk foregår et seksuelt overgreb kun en enkelt gang. Men såvel en ny dansk spørgeskemaundersøgelse som andre nyere udenlandske undersøgelser viser, at ingen af disse myter har noget generelt troværdigt indhold i sig. Den danske undersøgelse (se faktaboks side 12) er foretaget af læge Christine Stubbe Teglbjerg for Støttecenter mod Incest. Undersøgelsen dokumenterer, at antallet af overgreb på den enkelte dreng sker langt hyppigere end almindeligt antaget. Overgrebene foregår ofte over meget, meget lang tid, ja undertiden i årevis. - Undersøgelsen er tilrettelagt på en måde, så den gerne skulle give et mere retvisende billede af, hvor mange mænd der er misbrugt som børn, end hvis man blot havde spurgt til, om de var blevet misbrugt. Det er sket under skyldig hensyntagen til, at drenge i misbrugssituationen som regel både 8 Nr. 11. 2001
føler lyst, får erektion og sædafgang, som de så oversætter til, at de egentlig gerne selv ville, forklarer Christine Stubbe Teglbjerg. - Drenge siger typisk: Jeg ville jo selv, for jeg fik rejsning. Så det undrer ikke, at 70 % i spørgeskemaundersøgelsen siger, at det skete frivilligt. Men alligevel er der mange, der er blevet udsat for tvang i forskellige former og kombinationer. - Selv om disse misbrugte drenge i deres indre definerer overgrebene som noget, de egentlig selv ville være med til, plages de alligevel på én eller anden måde af oplevelsen resten af livet - og søger kun sjældent hjælp. Tabu omkring mænd - Mænd lever meget mere skjult med deres misbrug, end kvinder gør. Og tabuet omkring misbrugte mænd er også meget større. Disse mænd føler sig meget anderledes og meget forkerte i forhold til andre mænd, fastslår Jette og Lone Lyager, begge både psykoterapeuter og socialrådgivere. De har sammen i snart halvandet år ydet Danmarks så vidt vides eneste gruppeterapeutiske tilbud udelukkende målrettet mod mænd. Det er sket via Støttecenter mod Incest i København. Børje Svensson, der gennem mere end 11 år har været psykoterapeut ved drengemodtagelsen hos Red Barnet i Stockholm, hvor man behandler misbrugte drenge samt krænkere, er enig heri: - Drenge vil ikke være ofre og gør sig i stedet delagtige i krænkelsen. Og krænkes en dreng af en mand, optræder homoseksualitetens spøgelse i drengen, som så fortrænger oplevelsen eller oplevelserne. Disse kan dog alligevel dukke op i dissocierede flashbacks senere i livet, fx under samleje, og reelt forhindre manden i at have et fungerende sexliv med en partner. Børje Svensson tror ikke, der er forskel på graden af lidelse og krænkelse, som drenge og piger udsættes for, men der er forskel i måden at forholde sig til overgrebet og dets efterfølgende konsekvenser. Han beskriver direkte og indirekte forskellen til piger gennem følgende karakteristik af de misbrugte drenge: De er yngre, mindre villige til at fortælle, har ofte fysiske skader, oplever oftere anale overgreb end andre former for overgreb og får ofte mindre behandling. Krænkerne er ofte uden for familien, ofte en fremmed, drenge forgriber sig ofte på yngre drenge, og krænkeren er ofte en, der arbejder med børn, eller en far eller stedfar. 72 % udnyttes oftest af nogen uden for familien, resten af nogen fra selve familien, typisk den biologiske far, og kun få af en stedfar eller moderen. Overgreb, der begås af faderen eller en ældre bror, der fuldstændig kan terrorisere yngre søskende, er de overgreb med mest fysisk vold i, hvor offeret slås, sparkes, brændes med cigaretter eller sågar trues med pistol. Når mor krænker Er det moderen, der begår overgreb, er hun typisk psykisk syg, har været i kontakt med det psykiatriske system, begyndte på overgrebene i en meget tidlig alder i form af seksualisering af De børn, der krænkes af moderen, er de mest modvillige til at fortælle om det. De vil ikke skære den eksistentielle gren over, som de sidder på. relationen og onaneren, veksler typisk mellem sadistiske og seksuelle handlinger og typisk går der lang tid, inden overgrebene opdages. Disse mødre er ofte opvokset uden fædre og har ingen referenceramme omkring opdragelse - fordi de er dårligt fungerende mennesker. - De børn, der krænkes af moderen, er de mest modvillige til at fortælle om det. De vil ikke skære den eksistentielle gren over, som de sidder på. Desuden er der, set udefra, uhørt stor modstand mod at tro, at en moder kan begå overgreb, forklarer Børje Svensson. Typisk er det dog også mænd, der forgriber sig på børn. Det viser såvel den nye danske undersøgelse som andre undersøgelser. Men hvor mange seksuelle overgreb finder der egentlig sted? Det findes der ingen sikre tal på, netop fordi ofrene typisk er fulde af skam, skyld og frygt for omverdenens reaktioner. På basis af en stor svensk undersøgelse i 1990 erne, hvor man over for 2.000 17- årige gymnasieelever først definerede og beskrev overgrebsformer og efterfølgende spurgte til, om nogen genkendte noget, har man anslået, at der i Sverige er mindst 50.000 piger og 20.000 drenge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Overføres disse tal til Danmark, går der her mere end 10.000 misbrugte drenge og mænd rundt uden noget offentligt behandlingstilbud rettet mod Nr. 11. 2001 9
I overgrebssituationer forvandles drengen til en svag part, er hjælpeløs og sårbar, og drenge vil hellere være høvdinge end indianere. 10 Nr. 11. 2001
de specifikke maskuline problemstillinger, et seksuelt overgreb medfører. Mænd som ofre Som nævnt er det eneste tilbud gruppeterapien under Støttecenter mod Incest i København. Tilbuddet kom på benene, fordi man i centrets åbne telefonrådgivning oplevede, at flere og flere mænd ringede ind, efter at centret på sin hjemmeside www.incest.dk havde offentliggjort de mange fejlagtige myter og tabuer omkring misbrugte drenge og mænd. - For os er målet ikke blot at hjælpe de mænd, vi har i gruppeterapi. Målet er også at udvikle metoder til brug for offentlige behandlingstilbud rettet mod denne gruppe, forklarer Jette Lyager. At der er behov for særskilte tilbud til mænd, begrundes bl.a. i, at nok har mænd og kvinder mange af de samme følgevirkninger, men for mænd er nogle ting specifikt anderledes, og for visse fælleselementer kønnene imellem er der andre udtryksformer af følgevirkningerne hos mænd. Kampen om maskulinitet er ét område. Mandens indre billede af, hvad det vil sige at være mand, passer ikke på hans billede af at være seksuelt misbrugt. Gennem opdragelse, medier osv. lærer man, at mænd er stærke, initiativrige og kan passe på deres kvinde - nogle ret specifikke kønsrolleforventninger. - Mænd sætter ofte lighedstegn mellem det at være offer og så at være kvindagtig, svag og sårbar. At mænd ikke tør eje disse offerfølelser, er nok det største problem bag, at de ikke tør række ud efter hjælp måske problemets kerne. I overgrebssituationer forvandles drengen jo til en svag part, er hjælpeløs og sårbar, og drenge vil hellere være høvdinge end indianere. Derfor opleves overgreb også anderledes hos mænd end kvinder. De oplever det som demaskulerende, forklarer Jette Lyager. Mandens seksualitet er ofte præget af forvirring, vrede og sårbarhed. De kan føle sig, som kvinder også ofte gør, som konstante objekter og kan have svært ved at skelne mellem intimitet og seksuelle oplæg. Egne følelser af tiltrækning mod kvinder kan forvirre og skabe følelser af at være perverse. Andre sublimerer ømhed og nærhed over i seksualitet. Hændernes eget liv Forholdet til deres krop er hos de misbrugte typisk præget af ekstrem lede, fremmedgjorthed, hoved og krop lever hver sin del. Og typisk er også, at de føler, deres hænder har deres eget liv, en dissociering. - Når en dreng misbruges, oplever han, at kroppen har sit eget liv, sin egen lyst og sin egen sædafgang. Det medfører ofte et udpræget problem: At de har meget, meget svært ved at få udløsning og føler lede ved sæden i sig selv, bemærker Jette Lyager. - Også det at blive far er problematisk for misbrugte mænd. For det er et urgammelt instinkt hos mænd, at man skal kunne passe på sin familie. Men misbrugte mænd oplever sig som værende uden far-evner. De ender i en situation, der kan beskrives sådan: Hvordan skulle jeg, som ikke kunne beskytte mig mod overgreb, jeg for øvrigt selv var skyld i, kunne passe på en familie? - De har også problemer med direkte fysisk kontakt til barnet, føler sig iagttaget imens og er angste for, at andre vil tro, de misbruger barnet. De mødte som børn grænseløs seksualitet og er som voksne angste for, at deres voksengrænser skrider i forhold til barnet. Nogle oplever retraumatiserende erindringer via det lille og hjælpeløse barn, der minder dem om deres egne oplevelser af hjælpeløshed under misbruget. Og her er det, at misbruget kan - men ikke nødvendigvis vil - begynde at gentage sig, hvis manden aldrig har søgt og fået hjælp til at håndtere misbruget og dets indre konsekvenser. Usikker psykologisk grund - Mænd, der forgriber sig på sønner, mindes næsten intet fra deres barndom, de første cirka ti år. Hvis man er krænket som barn, så man ikke tør huske de første ti år af ens liv, står man på meget usikker psykologisk grund, medmindre man bliver behandlet. Når han så møder kvinden, er det typisk en mortype, der skal tage hånd om hans behov. Kommer der børn til, retter moderens kærlighed sig stærkt mod barnet, og manden føler sig fortrængt. - Men når børnene kommer til i et forhold, husker alle jo typisk meget mere end tidligere fra deres egen barndom. Og når mænd med uvilje til at huske deres barndom oplever dette - de kan føle sig tvunget til at huske ellers stærkt fortrængte ting - kan de komme til at hade sønnen voldsomt for det. I dette tror jeg, vi har grundlaget for, at der nogle gange er tale om en meget voldsom form for vold, som fædre kan udøve under overgrebet på en søn, siger Børje Svensson. - Det vil altså sige, at hvis manden fortrænger sin barndom og dens overgrebsoplevelser, så risikerer han at repetere overgrebet, den dag han selv får en søn Dermed må det også være åbenlyst klart, at behovet for afmytologisiering og aftabuisering af synet på misbrugte mænd er uhyre vigtigt, samtidig med at der bør være offentlige behandlings- og støttetilbud direkte rettet mod misbrugte mænd og deres kønsspecifikke oplevelser og problemudtryksformer. For selv om vi lever i et velfærdssamfund, er det ikke alle, der har råd til selv at betale for terapien. Og ti-tolv offentligt betalte terapitimer er heller ikke nok til at løse op for problemets indre knuder, når man fx i en længere årrække efter bedste evne har gjort alt for at fortrænge de konkrete overgrebserindringer. Benny Lauridsen er journalist Nr. 11. 2001 11
Spørgeskemaundersøgelse Støttecenter mod Incest har ved læge Christine Stubbe Teglbjerg gennemført en spørgeskemaundersøgelse. 979 kvinder (= 50 % af de adspurgte) og 673 mænd (= 33 % af de adspurgte) - alle tilfældigt udvalgte - besvarede spørgsmål om seksuelle hændelser i barndommen. Undersøgelsens resultater vil ligge klar senere i 2001, men en del af resultaterne mænd blev offentliggjort på konferencen Den krænkede fallos den 9. maj 2001. Fra den del af undersøgelsen, der vedrørte mænd, kan nævnes: Ud af de 673 besvarelser tilkendegav 516 mænd, at der ingen seksuelle hændelser havde været i barndommen (76,7 %). 157 mænd, at der havde været seksuelle hændelser med en person ældre end dem selv (23,3%). Ud af disse 157 mænd havde de 124 været udsat for en enkelt udøver, mens fem havde været udsat for tre udøvere - for at fremhæve de to relativt største grupperinger. Også antallet af hændelser er der set på. Her har 104 af mændene kun været udsat for noget en enkelt gang, mens fem havde været udsat for noget fem gange. Arten af hændelser: Her skelnes mellem hændelser med og hændelser uden berøring, hvor sidstnævnte kan tage form af: Opfordringer til seksuelle handlinger. Seksualiseret til-/ omtale. Udspørgen om egen seksualitet - bl.a. en del mødre udviser overdreven interesse for teenagersønnens seksualitet. Drilleri med seksuel udvikling. Lytte til andres seksuelle erfaringer. At onanere, mens andre ser på. Pornoblade/ pornofilm - også en meget udbredt foreteelse. Blottelse. Overvære, at andre onanerer. Overvære, at andre har sex. Hændelser med berøring kan være: Seksuel beføling. Beføle andre seksuelt. Gensidig onani. Oralsex. Forsøg på samleje. Gennemført samleje. Afstraffelse af seksuel karakter. Sex med dyr. Undersøgelsen viser, at i 18 % af tilfældene har der været familiemæssig relation mellem drengen og udøveren, mens resten har været med nogen uden for familien. I 79 % af tilfældene har hændelserne været uden kontakt, mens hele 21 % har indebåret kontakt. De fleste overgreb mod drenge (75 %) begås af mænd, og overgriberens gennemsnitsalder har været 26 år. Anvendelse af tvang har man også set nærmere på, og bemærkelsesværdigt er, at 70 % siger, det skete frivilligt, mens resten har oplevet varierende grader af tvang som: misbrug af tillid, bestikkelse, autoritet, trusler og/eller tvang. I undersøgelsen søger man at skelne mellem tre former for seksuelle hændelser i barndommen: De, der befinder sig inden for børns normale rammer for seksualitet. De, der er i en gråzone, hvad angår krænkelser. Hændelser, der har karakter af seksuelle overgreb, herunder incest. Ser vi på de regulære overgreb, er 52 % sket uden kontakt - resten med. I gråzonen, hvor der er sket en eller anden form for krænkelse: her er 84 % sket uden kontakt og resten med. 65 % af overgrebene er sket før puberteten. 28 % har været udsat for overgreb mellem fem og tyve gange, 30 % mellem to og fem gange, og godt 40 % har været udsat for det en enkelt gang. Men varigheden af relationen til krænkeren/krænkerne angives af hele 15 % at være løbende over år, mens 22 % taler om måneder. 12 Nr. 11. 2001