Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak



Relaterede dokumenter
En god behandling begynder med en god dialog

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

En god behandling begynder med en god dialog

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

At være pårørende til en kræftpatient

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Mænd som syge, mænd som patienter

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Hvordan undersøger man patientinddragelse

Calgary-Cambridge Guide

Patientansvarlig læge

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Patientsikkerhed på tværs af aktører

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Morten Freil Direktør

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Patientoplevelse med accelererede nefrektomiforløb

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Den pårørende som partner

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft.

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

ACCESS spørgeskema dag 7

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Patienttilfredshedsundersøgelse Zhiying Zhang Rasmussen fra perioden

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Introduktion til refleksionskort

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom


DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Guide til den gode dialogsamtale

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Introduktion til øvelse

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Transkript:

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1

Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i praksis Resultater: Holdninger til patientinvolvering i patientsikkerhed Perspektiver for fremtiden 2

Projektet Formålet var at undersøge: Eksisterende praksis for involvering af kræftpatienter i arbejdet med at fremme patientsikkerheden i deres forløb. Muligheder og barrierer for involvering af kræftpatienter i arbejdet med at fremme patientsikkerheden i deres forløb. 3

Deltagere i projektet Onkologisk afdeling på Vejle Sygehus Urologisk afdeling på Ålborg Sygehus Gastroenheden på Hvidovre Hospital Gynækologisk afdeling på Hillerød Hospital 4 Praktiserende læger 2 Praktiserende speciallæger i gynækologi 25 interview med cancerpatienter, heraf 9 kvinder med livmoderkræft, 10 patienter med prostatakræft og 6 patienter med mave-tarm kræft. 4

Hvad ved vi fra litteraturen? Patienter kan være med til at identificere risici, fejl og UTH Nogle patienter vil gerne involvere sig i patientsikkerhed Patienter kan finde det ubehageligt og vanskeligt at tale selvoplevede fejl med sundhedsprofessionelle Patienter anser sundhedsprofessionelles støtte og opmuntring af dem som en forudsætning for, at de involverer sig i patientsikkerhed Der er svag evidens for, at patientinvolvering kan styrke patientsikkerheden. (Kilde: Litteraturreview DSFP 2011) 5

Patienter kan bl.a.: Følge op på tider og aftaler Forberede sig på konsultationen Tage en pårørende med Søge viden om sygdom og behandling Gøre opmærksom på sin identitet Kende sin medicin Spørge til personalets håndhygiejne Spørge når der er noget, der undrer eller bekymrer Personale kan bl.a.: Åbent tilkendegive at patienten kan bidrage til sikkerhed Sikre sig, at patienten har forstået information Forklare forløb og evt. ændringer Invitere til spørgsmål Lytte aktivt Selv stille spørgsmål i relation til sikkerhed Støtte/instruere i og opfordre til specifikke handlinger 6

Tilgang: Fokus på kommunikation Patientens rolle handler om forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser i eget forløb Patientinvolvering sættes i spil i samtaler mellem patient og personale Antagelser med inspiration fra socio-linguist Ainsworth-Vaughn Spørgsmål og udsagn skaber temaer Temaer udtrykker prioriteter, forventninger og rollefordeling hos deltagerne i samtalen 7

Patientinvolvering i praksis I Ingen direkte italesættelse af patientsikkerhed og patienters rolle ift. denne Samtaler handlede overvejende om patientens krop, symptomer, reaktioner på behandlingen mv. Patienter og personale taler om sikkerhed som compliance og selvmonitorering 8

Patientinvolvering i praksis II Der foregår patientinvolvering, som kan relateres til patientsikkerhed men ikke systematisk Patientinvolvering er situationel og personbåret Personalet opfordrer fx patienter til at Stille spørgsmål Holde øje og reagere! Fx indkaldelser, prøvesvar, symptomer mv. Tage en pårørende med Følge aktivt med i eget forløb 9

Patientinvolvering i praksis III Patienternes involvering på eget initiativ varierer tilsvarende Patienterne Stiller spørgsmål til forløb, medicin, men ikke til patientsikkerhed Holder øje med forløbet - især hvis de tidligere har oplevet at noget er gået galt Påpeger uklarheder fx omkring aftaler, medicindosis Påpeger mangler fx tilsendelse af prøvesvar 10

Case 1 Læge: Du skal nu ind i et kontrolprogram. Et år efter operationen skal du scannes. Patient: Nej, om to år har jeg fået at vide Læge: Nej, du skal komme igen til december. Du har vist også fået en tid. Læge og sygeplejerske diskuterer om patientens tid til scanning er bestilt. De leder i systemet og finder, at tiden ikke er booket. Patienten: er det noget med, at I skriver til mig eller skal jeg selv henvende mig? Læge: Det ordner vi. Du skal bare vente på et brev fra os og så skal du ikke gøre mere. 11

Case 2 En kvinde der tidligere er opereret for coloncancer kommer for at få svar på en ultralydsscanning og skal have en tid til kontrol igen nogle måneder senere. Sygeplejersken booker en tid til hende. Læge: Husk at ringe og rykke, hvis du ikke får en indkaldelse med posten. Det sker ind imellem. 12

Hvad siger personalet om muligheder og barrierer? Muligheder: Patientinvolvering er en god idé Særligt ift. overgange og ved travlhed Hvordan: Mere af det, der allerede foregår Det sundhedsfaglige personale har det endelige ansvar ikke patienterne 13

Barrierer: Travlhed gør at der ikke er tid til involvering Patientinvolvering i patientsikkerhed kan gøre patienterne utrygge Patientinvolvering kan tage for meget tid Patienter kan blive for aktive (irriterende) Patientinvolvering må ikke blive en kontrol af personalet (fx ved håndvask) 14

Hvad siger patienterne? Overordnet: Generelt tilfredse med forløb Ved at der kan ske UTH Har tillid til personalet 15

Patienterne: muligheder Når patienterne er trygge, føler de sig sikre Tryghed handler i høj grad om god kommunikation og relationer Vil gerne bidrage, men ansvaret skal ligge hos personalet Personalets attitude og støtte er afgørende Konkret: Bedre tid til spørgsmål Nem adgang til oplysninger Et sted at henvende sig 16 Holde øje med forløb

Patienterne: barrierer Psykisk belastning begrænser involvering Svær sygdom begrænser involvering Ikke alle patienter ønsker at blive inddraget Patienter er urolige for at udfordre personalets autoritet og få dårligere behandling 17

Opsummering Tillid handler ikke om fraværet af risiko Det er menneskeligt at fejle Villighed til involvering i patientsikkerhed Usikkerhed om hvordan + implikationer for praksis Patientinvolvering ses som en potentiel trussel mod faglige autoritet og arbejdspraksis Konfliktpotentiale knyttet til patientens rolle som overvåger af det sundhedsfaglige arbejde 18

Perspektiver for det videre arbejde Patientinvolvering foregår allerede i det små - potentiale for en systematisering Patienter og personale skal klædes på til patientinvolvering i patientsikkerhed Paradigmeskifte (kulturændring, patienten som ligeværdig partner) eller gøre brug af eksisterende magtfordeling? Evt. kombination af: Generel opfordring til involvering Generiske råd omsat til lokal praksis evt. på 19 baggrund af personalets erfaringer med risici,