Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen



Relaterede dokumenter
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Strandgårdens værdier

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Relationel Koordinering - CSSM

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværsektorielt samarbejde

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Tværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde

Godkendt: August 2016

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Specialområde Hjerneskade

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

At få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf November 2014 Middelfart Kommune

Rabu - et teamorganiseret tilbud

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Sundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sundhedsfaglig supervision i tværfaglige teams

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup

Værdighedspolitik 2018

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Kvalitetsmodel og sygeplejen

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Værdig hverdag. Værdighedshedspolitik

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Den aktive borger under rehabilitering

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Fra vision til handling

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Værdighedspolitik 2016

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

KL hjerneskadekonference den 26. marts Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

Transkript:

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen

Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er), en økonomisk analyse og en MTV viser: En bedre overlevelse efter hoftefraktur Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : http://www.sst.dk/udgivelser/2011/hjerneskaderehabilitering%20- %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx

11-11-2013 side 4 Forskellige former for samarbejde i praksis Monofaglighed Flerfaglighed Tværfaglighed/ Interdisciplinær Fagintegration/ Trans disciplinær

11-11-2013 side 5 Flerfaglighed (information) Arbejder parallelt med delaspekt af samme problemkompleks Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Fagpersoner udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer

11-11-2013 side 6 Tværfaglighed / Tværprofessionelt/ Interdisciplinært samarbejde (team) Der samarbejdes ud fra fælles mål hvor borger/patient og pårørende er inddraget Indsatserne koordineres jævnligt (dagligt - ugentligt) skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Hver fagperson anvender sin faglige ekspertise for at patienten når de fælles aftalte mål Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles viden

11-11-2013 side 7 De tre lag i det tværprofessionelle samarbejde

11-11-2013 side 8 Fagintegration/ Trans disciplinær (team) Der arbejdes med samme mål og opgaver Patient/borger og teammedlemmet tilknyttes på grund af personlige kompetencer og ikke på grund af faglige baggrund Faggrænserne glider ud - rolleopløsning

11-11-2013 side 9 Forskellen på flerfaglighed og tværfaglighed er: Flerfaglighed: Forskellige faggrupper mødes for at koordinere og administrerer eller forvalte delaspekter af samme opgave. Omdrejningspunktet er: Hvem gør hvad? Tværfaglighed: Forskellige faggrupper mødes og arbejder i teams for at belyse en opgave ud fra forskellige specifikke kompetencer for sammen at udvikle merviden/syntese. Man udvider sin forståelse og erkendelse af den opgave som undersøges. Det er opgaven som er bestemmende for, om der er brug for den ene eller anden samarbejdsform. Interdisciplinært samarbejde er velegnet til meget komplekse opgaver. Kilde: Kjell Dahl: Tværfagligt samarbejde -gevinst eller tab? I Antologi om tværfagligt samarbejde. Jens Bundgaard Nielsen og Margit Knudsen(Red) 2001. Udviklings- og formidlingscentret Børn og Familier

11-11-2013 side 10 Forudsætninger for tværfagligt samarbejde De professionelles for-forståelse (fordomme) Det gode samarbejdes kendetegn (hvad er fremmede for godt samarbejde?) Udvikling af den professionelles samarbejdskompetencer Overkomme samarbejdets udfordringer (forskelle og ligheder hvad søger vi?)

Hvordan Tværfagligt samarbejde (Interdiciplinært) Teammøder konferencer hvor: Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning

11-11-2013 side 12 Koordinering af tværfagligt samarbejde på organisatoriske niveauer Strategisk niveau Områdeniveau / Afdelingsniveau Det konkrete niveau o Team kan give øget handlekapacitet o Ressourcer kan fordeles og koordineres mere effektivt o En integrering af medlemmernes kompetence kan give synergieffekter

11-11-2013 side 13 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford

11-11-2013 side 14 Kildeliste Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2 og 3.