Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren



Relaterede dokumenter
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Indgåelse af aftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne

Den Ældre Medicinske Patient

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

Stop medicineringsfejl

Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Hvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

FMK Ven eller fjende? (Session 10)

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

FMK opgradering. Messedag 7.nov

Polyfarmaci - Region Sjælland

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Fælles Medicinkort (FMK)

Netværksmøde Region Midtjylland FMK

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015

Hvad er Fælles Medicinkort?

Åtkomst till läkemedelsinformation hur hanteras frågan av våra grannländer? Ivan Lund Pedersen, Chefkonsulent, Statens Serum Institut, Danmark

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

Netværksmøde Region Nordjylland FMK

Indhold. Vejledning til FMK-online Indledning Definition af begreber Adgang til FMK-online... 4

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

FMK-online, vejledning for apoteksansatte Juni 2014 Side 1

Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

informerer bostøtter til borgere, der bor for sig selv om projektet og forarbejdet til inklusion. Introducerer til Medicinpædagogik og dets værktøjer

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015

FMK begreber & Quickguide

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Brugermanual. Til Det Fælles Medicinkort i WinPLC

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Projektlinje FMK og DDV

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer

FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

FYRAFTENSMØDE FMK OG FORLØBSPLANER

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

FMK netværksmøde i Region Midtjylland

FMK-evaluerings-/netværksmøde i Region Nordjylland

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

FMK netværksmøde i Region Sjælland

Den Ældre Medicinske Patient

Dagsorden. Regionshuset Viborg

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

22. maj Best Pratice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.1

Samarbejdsaftale. den terminale patient

FMK-evaluerings-/netværksmøde i Region Syddanmark

Anbefalede arbejdsgange

Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune

Patientsikre overgange

MedWin Lægevagt: Fælles MedicinKort

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Januar Brugermanual. Til Det Fælles Medicinkort i WinPLC. Tlf info@a-data.dk

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

holder fællesmøde med udpegede tovholdere

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Roskilde 11. maj 2015

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

Kort præsentation af lægerne, repræsentationen og organisering i vagtringe.

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

August Fælles Medicinkort. En fremtid med adgang til et fælles og samlet overblik over borgernes aktuelle medicinering

Denne handleplan er dog ikke alene rettet mod Albertshøj, men de skitserede tiltag vil blive gennemført både på Albertshøj og i Humlehusene.

VEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse

Ansvar og opgaver i Omsorgssystemet vedrørende Sam:Bo og elektronisk korrespondance September 2012 Version 6

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune

Transkript:

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk

Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse med aftale om systematik i medicingennem gang der er indgået mellem regionen og Praksisudvalget. Aftalen omfatter, at almen praksis i Region Syddanmark i 2011 arbejder med medicingennemgang for ældre polyfarmacipatienter. Aftalen kan ses her: www.visinfosyd.dk/wm349648. Formålet med indsatserne i forbindelse med aftalen er at sikre kvalitet, sammenhæng og sikkerhed i ældre patienters læge middelanvendelse ved at understøtte almen praksis i rollen som tovholder for patientens samlede medicinering. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for apoteker, kommuner, region og almen praksis står bag anbefalingerne, som giver forslag til hvordan man kan samarbejde om systematik i medicingennemgang. Bidragene til anbefalingerne er indsamlet ved en erfaringsindsamling hos kommuner og apoteker i Region Syddanmark. Formålet med anbefalingerne er at inspirere til samarbejde om medicinafstemning og medicingennemgang i primærsektoren. Lokalt er der forskellige vilkår for samarbejde alt efter praksisform, kommunestørrelse, antal apoteker i området og det samarbejde der allerede findes. Anbefalin gerne skal derfor læses som en palet af for slag til inspiration, hvoraf nogle kan passe ind i jeres hverdag, mens andre ikke vil kunne fungere i den kontekst I arbejder i. Definitioner Medicinafstemning: En procedure som sikrer et samlet og tidstro overblik over den medicin som patienten reelt anvender sammenholdt med den ordinerede medicin. F.eks. en sammenligning mellem pleje centrets og den praktiserende læges medi cinliste. Medicinafstemning indeholder ikke en lægelig stillingtagen til behandlingen, men helt enkelt at de aktuelle lister sammenlignes og afstemmes. Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at opti mere den medicinske behandling ved at tage stilling til hvert enkelt lægemiddel. Ofte vil det være den praktiserende læge der gennemfører medicingennemgangen. Kilde: Sundhedsstyrelsen (let bearbejdet)

Samarbejde mellem almen praksis og kommunen At aftale vilkårene for samarbejde Det er nødvendigt at mødes for at etablere et godt samarbejde om systematik i medicin afstemning og medicingennemgang. Et fysisk møde er en god forudsætning for at aftale vilkårene for et samarbejde og det giver et godt udgangspunkt at have sat ansigter på hinanden. Aftal, hvem der tager initiativ og præcis hvilke opgaver hver part har. Forslag til måder at mødes på: Møde i det kommunale lægelaug med repræsentanter for kommunen (f.eks. repræsentanter for hjemmesygeplejerskerne, plejecentre eller embedsmænd) Møde i den enkelte praksis med repræsentanter for kommunen (f.eks. hjemmesygeplejersker eller medarbejdere fra plejecenter) Regelmæssige (f.eks. hvert halve år) besøg i praksis af kommunal kontaktperson Det anbefales, at der afholdes møder i de kommunale lægelaug omkring samarbejde om systematik i medicinafstemning og medicingennemgang. Inspiration til samarbejde Forslagene til samarbejdsformer stammer i høj grad fra plejecentrene; men systematikken og samarbejdsformerne kan også overføres til ældre, hjemmeboende polyfarmacipatienter (defineres her som patienter i behandling med mindst 6 lægemidler). Medicinafstemning og -gennemgang med udgangspunkt i kommunens medicinliste Medicinafstemning og -gennemgang foregår som udgangspunkt på lægens initiativ, men kommunen kan opfordre lægen til at udføre en medicinafstemning og -gennemgang. Det skal fremgå af kommunens medicinskema hvornår medicinlisten sidst er gennemgået med lægen. Embedslægerne opfordrer til, at plejecentre fremsender medicinlister til praksis en gang om året eller ved væsentlige ændringer af medicineringen for at skabe systematik og mulighed for revision af medicinlisten. Det anbefales kraftigt, at praksis altid responderer på de fremsendte medicinlister, uanset om der er ændringer til listen eller ej. Dette kan ske via en elektronisk korrespondancemeddelelse, en konsultation med patienten, eller et sygebesøg/ opsøgende hjemmebesøg. Aftal, hvem der tager initiativ og præcis hvilke opgaver hver part har. 3

Samarbejde mellem almen praksis og kommunen Forskellige metoder til systematik: Kommunen fremsender medicinlisten i patientens fødselsdagsmåned og anmoder om en revision Kommunen fremsender medicinlister for alle beboere tilknyttet en praksis i en aftalt måned Plejecentret fremsender medicinlisten ved indflytning Nogle kommunale omsorgssystemer kan opsættes til at give en årlig reminder om medicingennemgang På baggrund af embedslægernes opfordring, anbefales det, at medicinlisten fremsendes mindst 1 gang årligt. Når det Fælles Medicin Kort (FMK) er fuldt implementeret vil alle parter have elektronisk adgang til den samme medicinliste. Der vil dog stadig være behov for, at der regelmæssigt foretages medicingennemgang. Sammen med medicinlisten kan kommunen fremsende yderligere information om f.eks. pn forbrug af medicin, indikation for smerter, uoverensstemmelser mellem dosering på recepten og medicinlisten. 4

Samarbejde mellem almen praksis og kommunen Opsøgende hjemmebesøg Praktiserende læger kan ifølge overenskomsten udføre opsøgende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre normalt over 75 år (ydelse 0121). Årlige opsøgende hjemmebesøg kan give en større kvalitet i behandlingen af patienten og er en mulighed for en helhedsvurdering af patienten såvel som en gennemgang af medicinen. Besøgene kan både tilbydes beboere på plejecentre og hjemmeboende skrøbelige ældre normalt over 75 år. Forslag til systematik: Aftal, om det er plejepersonalet eller praksis der tager initiativ til besøgene. Som udgangspunkt er det praksis der tager initiativ. Patient/pårørende kan også anmode om et besøg Besøgene kan udføres efter forskellige systematikker: Efter fødselsdagsmåned Efter plejecenter patienter på samme plejecenter kan besøges på en dag Når en beboer flytter ind på plejecentret Når der ordineres behandling fra egen læge til en hjemmeboende skrøbelig patient Der er gode erfaringer med at plejepersonale/pårørende er til stede ved besøget Plejepersonalet kan foretage blodtryksmålinger eller kliniske observationer op til besøget Nogle kommuner har en hjemmelaborant der kan tage blodprøver før besøget Samarbejde efter udskrivelse Nogle praksis har gode erfaringer med: At afsætte 1 time om ugen til opfølgning og koordination efter udskrivelse af tunge patienter (efter gældende 2- aftale ydelse 4176 og 4676). Så er der altid tid til disse besøg af mere akut karakter At samarbejde om epikriser: Kommunen sender praksis en kopi af den medicinliste de har modtaget fra sygehuset. Sekretæren kontrollerer medicinen i epikrisen og kommunens medicinliste i forhold til medicinen i praksis eget system. Når FMK er fuldt implementeret vil alle parter have elektronisk adgang til den samme medicinliste Løbende dialog mellem plejepersonale og praksis Nogle praksis har gode erfaringer med: At afsætte fast tid til at en hjemmesygeplejerske/plejecenteransat besøger praksis og drøfter aktuelle problemstillinger om patienterne efter samtykke fra disse. Dette sparer en række enkeltstående telefonopkald og der opstår en løbende dialog At praktiserende læge fast besøger plejecentret en gang om ugen, hvor også spørgsmål fra hjemmesygeplejen kan tages op 5

Samarbejde mellem almen praksis og apoteket At mødes med hinanden giver en god dialog fremadrettet Apotek og almen praksis er hyppigt i kontakt med hinanden, primært pr. telefon, i relation til patienternes medicinering og ekspedition af recepterne på apoteket. At få sat ansigt på hinanden og drøfte lokale samarbejdsmuligheder åbner mulighed for en relation der kan være givende for begge parter. Forslag til måder at mødes på: Kommunale lægelaug En gruppe af praksissekretærer fra området besøger apoteket Møde mellem den enkelte praksis og apoteket gerne med faste intervaller Apoteket besøger de lokale praksis i området Inspiration til samarbejde Daglig kommunikation Aftalt lokalt, hvordan man kommunikerer i hverdagen (f.eks. elektronisk korrespondancemeddelelse/hemmeligt telefonnummer som apoteket kan bruge). Tag en dialog om: Henvender apoteket sig altid når der er problemer med recepter fra praksis? Tilbagemelding om recepternes kvalitet til praksis Farmakologi, lægemiddelformer og substitutionsmuligheder i forbindelse med medicingennemgang Redskaber til øget compliance Dosisdispensering samarbejde om drift af ordningen Elektronisk korrespondancemeddelelse Samtlige lægesystemer kan sættes op til at sende og modtage elektroniske korrespondancemeddelelser til/fra apotekerne og alle apoteker er også klar. Det anbefales, at apoteker og praksis benytter sig af muligheden for at kommunikere via elektroniske korrespondancemeddelelser. 6

Samarbejde mellem almen praksis og apoteket Oprydning i gamle recepter på receptserveren På receptserveren kan der ligge flere reitererede recepter på samme lægemiddel til en patient. Nogle af recepterne kan være op til 2 år gamle. Hvis der er ændret dosering eller hvis et lægemiddel er seponeret, kan det indebære en risiko for patienten, at gamle recepter stadig kan ekspederes. En recept er gyldig i max 2 år. Herefter slettes den automatisk fra receptserveren. Patientens og apotekets adgang til recepter Patienten har selv adgang til at inaktivere recepter på Medicinprofilen ved brug af digital signatur. Patienten kan også spørge på apoteket, om de vil hjælpe med at få ryddet op i recepterne ved at de giver samtykke til apoteket. Apoteket kan efter patientens ønske annullere eller inaktivere ikke-aktuelle ordinationer. Dette forudsætter, at patienten er helt sikker på hvilke ordinationer der sikrer den aktuelle lægemiddelbehandling. Vejledning til annullering af ikke-aktuelle recepter I forbindelse med lægens medicingennemgang og forberedelse til brug af Fælles Medicinkort anbefales det, at ordinationer, der ikke længere er aktuelle, bliver annulleret fra receptserveren via Medicinprofilen. Vejledning til annullering af ikke-aktuelle recepter kan læses på VisInfoSyd se under menupunktet Lægemidler (www.visinfosyd.dk/wm365098). Tjek på inhalationen (TPI) TPI er en sundhedsydelse som leveres af apotekerne og finansieres af Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Apoteket tjekker, om patientens teknik ved anvendelse af inhalationsmedicin er korrekt. Ydelsen kan tilbydes patienter første gang de køber inha lationsmedicin med et nyt device, men også rutinerede brugere af inhalationsmedicin. Der findes desuden Mobil TPI, hvor apoteket udfører ydelsen på f.eks. plejecentre eller i patientens hjem. Lægen kan skrive TPI på patientens recept eller bede patienten spørge efter ydelsen på apoteket. Medicintilskud Apoteket har adgang til patienternes tilskudsstatus i det centrale tilskudsregister (CTR). Efter samtykke fra patienten kan lægen få oplysning om, hvorvidt borgerens CTR-saldo giver anledning til at ansøge om kronikertilskud. Lægen og dennes personale har selv adgang til patientens CTRsaldo via den elektroniske medicinprofil (PEM). Patienten kan også henvende sig på apoteket og få oplyst saldoen. 7

Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11367 - Region Syddanmark - 11.2011 Henvendelse kan rettes til: Lægemiddelteamet i Region Syddanmark Lægemiddelkonsulent Merete Willemoes Nielsen Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon 7663 1408