74,4 % 54 % 60 % 65 % 65 % 65 % 58 % 60 % 70 % 70 % 70 %

Opdateret: 29. januar 2015 Sundhedspolitikkens og -strategiens indsatser, målepunkter og resultatkrav Sundhedspolitikkens resultatkrav Sundhedspolitikkens resultatkrav og Kvalitetskontraktens målsætninger AKF-analysen Udviklingen i folkesundheden monitoreres og udviklingen skal være positiv Det nære sundhedsvæsen skal udvikles og samarbejdet om dette skal opleves som positivt 50 % af udviklingsopgaverne i sundhedsstrategien skal inden udgangen af 2013 være igangsat 70 % af indsatserne i sundhedsstrategien har ved udgangen af 2013 fokus social ulighed i sundhed 95 % af indsatserne i sundhedsstrategien anvender ved udgangen af 2013 borgerinddragelse som metode Gennemsnitslevealderen for kommunens kommer niveau med landsgennemsnittet (år, 16-66-årige) Begrænse andelen af kronikere så kommunen kommer niveau med landsgennemsnittet Reducere de samlede udgifter til sundhedsområdet, så Fredericia Kommunes udgifter pr. borger ligger landsgennemsnittet (kr. pr. indbygger) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 74,4 % 54 % 60 % 65 % 65 % 65 % 58 % 60 % 70 % 70 % 70 % FK 77,8 78,1 78,3 78,7 79,1 DK 78,3 78,6 78,8 79,1 79,4 FK 5,8 % DK 4,6 % FK 2067 2.223 2291 3803 3924 DK 1964 2.076 2094 3459 3567 Forklaring Rækkefarver Der anvendes tre forskellige farver rækkerene: Tilbud er orange (markeringsfarve, 60 %) Rammer er blå (markeringsfarve, 60 %) Udviklingsopgaver er olivengrønne (markeringsfarve, 60 %) Kolonnerne Målepunkt og metode og B, M og S For alle udviklingsprojekter og en del indsatser indenfor Tilbud og Rammer er der opstillet målepunkter. Indsatser med målepunkter indgår i monitorering af fremdrift og evaluering af implementeringen af sundhedsstrategien. For hvert målepunkt er der angivet en målemetode. Resultatet af målingen skrives i Status-feltet. En vurdering af denne status mht. graden af målopfyldelse foretages i forhold til indsatsen i sig selv. Fx kan rygestopkurser i apoteksregi (indsats 1) vurderes til 4, fordi det kører så godt som det kan indenfor den ramme. Vurderingen af målopfyldelsen sker tre gange - ved Baseline (B), Midtvejs (M), dvs. marts 2013, og Slut (S) ved udgangen af 2013. Der anvendes en skala med fem trin fra 0 til 4, hvor 0 antyder, at indsatsen ikke er igangsat, mens 4 angiver, at indsatsen er kører, som den skal, eller er gennemført.

2 T 1 SUU Borgerrettede rygestopkurser arrangerer i samarbejde med apotekerne forskellige rygestopaktiviteter. Der er tilbud om (i gennemsnit fire årlige) gruppekurser, ligesom direkte fra gaden kan få hjælp individuelt til at stoppe med at ryge. Desuden findes endelig et tilbud om afklaring af motivationen for at stoppe. Målepunkt 1: Deltagerantal og profil ved rygestopkurser samt effekten heraf registreres såvel som fremdriften i omlægningen af rygestoptilbud. Metode: Opgøre data fra apotekerne Baseline 25.6.12: Apotekerne gennemfører fire kurser årligt med omkring 8-12 deltagere pr. kursus. 4-9 deltagere gennemfører og succesraten blandt disse er 56-100%. Deltagerprofilen er ikke undersøgt, men det er den almene opfattelse, at kurserne har flest deltagere blandt mellem- og langvarigt uddannede, og at kortuddannede har lavere succesrate kurserne. Indtil videre forlænges kontrakten men skal fremover overvejes i forhold til om indsats 9 kan erstatte. I januar afprøvede vi at apoteket kørte et kursus kun for mænd. Holdet fik dog ikke nok deltagere og derfor blev der kun gennemført et kursus i forårs halvåret. En stor del af deltageren apotekets kurser er kommunale medarbejdere. Apoteket afholder fortsat kurser i foråret og efteråret. Sund.sek. følger i det nye år op rygestopdatabasen, så vi kan få et overblik over antallet der gennemføre et rygestopkursus. Status jan 15: Samarbejdet med apotekerne fortsætter. Der afholdes kurser forår og efterår. Der er startet et storryger projekt i kommunen med støtter fra SST. T 2 KFU Foreningsidræt Foreningerne tilbyder, støttet via Idrætssekretariatet, idræt og fysisk aktivitet til alle målgrupper. Tilbuddene er brede. Idrætssekretariatet Målepunkt 2: Statistik og profiler brugerne af foreningsidrætten. Målemetode: Opgørelser af medlemmer fordelt alder Baseline 5.7.12: 68 Idrætsforeninger får tilskud fra kommunen, og her er medlemssammensætningen: 7.908 medlemmer under 21 år. 543 medlemmer mellem 21 25 år 9.169 medlemmer over 25 år Der er intet nyt at tilføje til punktet. Der er intet nyt at tilføje til punktet. Status januar 2015: Der er intet nyt at tilføje til punktet T 3 BUU Gasværksgrunden Gasværksgrunden og aktiviteterne dér, er Institutionsafdelingens tilbud til alle 0-100 år om deltagelse i uorganiserede fysiske aktiviteter. Dog er de typiske brugere af grunden børn og fra 0 til 18 år. R 4 SUU MU KFU Gåtursfoldere Natur & Miljø, Kultur & Fritid og har udviklet fem foldere omhandlende gåtursruter, der varer 30 minutter og giver mulighed for at opleve natur og/eller kultur undervejs. Disse foldere distribueres bl.a. via bibliotekerne og turistbureauet. R 5 SUU Sundhedsguides har udviklet en række sundhedsguider om ændring af vaner, fx om rygning, kost, stress og fysisk aktivitet. Disse distribueres bredt og udleveres fx af forebyggerne i Den forebyggende afdeling. R 6 KFU Idrætslederakademi Idrætssekretariatet tilbyder via Fredericia Idrætsleder Akademi generelle kurser og uddannelser til at arbejde med idræt, leg og sundhed til den foreningsbaserede idræt. Desuden er der indgået en aftale med Syddansk Idrætsleder Akademi, som giver kommunen mulighed for bl.a. netværksmøder og udvikling af instruktørkurser, der også matcher kommunale behov. Klub7000 Idrætssekretariatet

3 Vej og Park/ René Olesen R 7 TU Cykelbyprojektet Som led i projekt Cykelby er der etableret flere cykelstier og cykelparkering udvalgte områder i byen. Projektet skal således få flere i Fredericia til at cykle ved hjælp af kampagner (fx CykelScore), cykeltællere ved portene, cykelstier, cykelparkering og service. Cykelprojektet er også koblet til tiltag omkring offentlig transport. Således er der en særlig indsats omkring banegården fx med tilbud om pendlercykler, bycykler og mere og bedre cykelparkering. Målepunkt 3. Vej & Park laver faste tællestationer for cyklister og følger ns transportvaner via borgerpanel og nationale data. Målemetode: Optællinger og undersøgelser Der er etableret 6 cykelbarometre med faste tællestationer samt yderligere 2 andre faste tællestationer. Ved hjælp af disse data kan cykeltrafikken i kommunen løbende overvåges og evalueres. Hvert delprojekt evalueres desuden ud fra flere parametre. Der er bevilget yderligere midler til cykelprojekter med små børn og seniorer, og EU giver støtte til cykelprojektet Bike the Track Track the Bike. Udtræk fra de nationale transportvaneundersøgelser for Fredericia viser, at i perioden 2007 2009 udgjorde cykelturene 16,4 % af turene (modal split), mens de i perioden 2009 2011 udgjorde 18,0 %. Dermed er der tale om en stigning 10 %, hvilket er relativt flot. 4 3 3 4 Der er principvedtaget en samlet plan for etablering af 43 skolevejsprojekter som konsekvens af den nye skolestruktur. 22 projekter udføres i 2013, herunder er projekter med fremme af gå- og cykelbusser. Indsamlede data fra de faste tællestationer viser en fremgang i antallet af cykelture fra 2012-2013 ca. 10 %, hvilket er ganske positivt. Status jan. 2015: Cykelbyprojektet er afsluttet pr. 31.12.2014 for så vidt angår puljemidlerne fra Vejdirektoratet. Resultaterne af de forskellige indsatser i projektet samt cykelregnskab vil blive offentliggjort i en evalueringsrapport, som skal afleveres til VD, ultimo marts 2015. U 8 SUU Vægtstoptilbud. etablerer et vægtstoptilbud til voksne. Tilbuddet er bredt, men kan fx henvende sig til sygedagpengemodtagere eller, der er henvist fra de praktiserende læger. Målepunkt 4. Fremdriften Baseline 11.4.12: Ikke opstartet. Der er udarbejdet forslag til hvorledes denne indsats sammen med andre indsatser kan igangsættes. Ikke igangsat pga. manglende ressourcer. 0 0 0 0 Status januar 15: Ikke igangsat pga. manglende ressourcer. U 9 SUU Omlægning af rygestoptilbud. Mulighederne undersøges for at omlægge rygestoptilbuddene med henblik at have et kontinuert tilbud, evt. efter Kom & Kvit-konceptet, som læger og forskellige kommunale fagafdelinger kan henvise til. Led i denne omlægning er også at fokusere fødekanaler til de kommunale tilbud og snitflader til tilbud i almen praksis og sygehusene. Jens Christensen Målepunkt 5. Fremdriften Baseline 24.8..12: Der afprøves som pilotforsøg screening og tilbud om rygestop efter Kom & Kvit konceptet Genoptræningscenteret. Det skal afklares om metoden kan afprøves andre steder såsom projekt Sund og Glad, bydelsprojekterne og via Frivillighedscenteret. Pilotforsøget er opstartet genoptræningscentret. spørges systematisk til rygning i anamnese. En del terapeuter GC er uddannet i Den korte samtale om rygning 1 2 2 3 Kom & Kvit genoptræningscentret er i gang med andet hold. Der har ikke været helt så mange deltager som ønsket og der arbejdes fortsat med at GCs øvrige terapeuter henviser til tilbuddet. GC er i gang med ar uddanne to medarbejder til rygestopinstruktører. Der planlægges et møde med GC i starten af 2014 for at høre om erfaringer og muligheder for udvidelse fx til Korskærparken. I 2014 arbejdes der at undersøge mulighederne i en omlægning af kommunens samlede rygestopkurser. Status januar 15: Kom & Kvit er stadig et tilbud Genoptræningscentret. Herudover har Fredericia Kommune få 1.2 millioner til et treårigt projekt af Sundhedsstyrelsen til at køre rygestop kurser og individuelle samtaler målrettet storrygere. Der er ansat en rygestopkoordinator 20 timer om ugen dette projekt.

4 Idrætssekretariatet U 10 KFU Rygepolitik i haller mv. Udvikling af retningslinjer, så der ikke ryges hallernes matrikler. Målepunkt 6. Fremdriften Baseline 24.5.12: Aftalt i møde med Bodil og Keld, at Idrætssekretariatet skriver til halinspektørerne og beder dem overveje, hvordan målet i indsatsen kan indfris: At rygning kommer så langt væk fra hallerne som muligt. at emnet drøftes næste halinspektørmøde i april i 2013. 1 1 2 3 Der er ikke sket yderligere. Der arbejdes dog kontinuerligt i forhold til at diskutere det hensigtsmæssige i synlig rygning foran indgangen til FIC. Der arbejdes fortsat med målet. Status januar 2015: Der arbejdes kontinuerligt målet. Der er stor fokus i de lokale idrætscentre at få stoppet rygning foran indgangene til centrene. U 11 KFU Modeller for fordeling af halressourcer. Undersøgelse af den samlede økonomi omkring haller og idrætsfaciliteter med henblik at opstille andre modeller for fordeling af halressourcer m.m., herunder en model, hvor hallerne gøres gratis for skoler, foreninger m.fl. Kultur & Fritid Målepunkt 7. Fremdriften Baseline 24.5.12: Aftalt i møde med Bodil og Keld, samt med Vibeke, at anvendelsen af den ledige haltid, der findes, kan drøftes i forbindelse med igangsætning af indsatsen. Der er gjort særlige tiltag for at opstille økonomiske modeller for, hvad det vil koste at gøre for eksempel hallerne gratis. Kultur og Fritid er plads med status for vedligeholdelsesbehov idrætsfaciliteter i en Masterplan. Det giver økonomisk indblik i et område der kan understøtte arbejdet med emnet. 1 2 3 3 Der er intet nyt at tilføje. Status januar 2015: Der arbejdes aktuelt med at regne ud, hvor mange kroner det vil koste Fredericia Kommune at stille idrætshaller gratis til rådighed. U 12 KFU Sundere madtilbud i haller Udvikling af sundere madtilbud i haller mv. Erfaringer med at tilbyde sund mad som led i at lave en sportscafé i Elbohallen kan anvendes i dette, ligesom erfaringer fra Vejen Idrætscenter, hvor man har fordoblet omsætningen ved en total omlægning til kun at tilbyde sund mad, kan inddrages. Idrætssekretariatet Målepunkt 8. Fremdriften Baseline 24.5.12: Aftalt i møde med Bodil og Keld, at Idrætssekretariatet og sammen planlægger en temadag for alle haller. Herunder kan Fødevarestyrelsen inddrages, og der skal diskuteres ideer til, hvordan der kan arbejdes videre, fx ved at hallerne deltager i Fødevarestyrelsens netværk eller ved, at der udvikles et projekt sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen. Temadag er afholdt. Der har efterfølgende været afholdt individuelle møder med de haller som har været interesseret. Der ud over har hallerne mulighed for at være med i Fødevarestyrelsens netværk. Hallerne arbejder hver deres måde med at udvikle sundere madtilbud. 1 3 3 3 Status januar 14 og 15: Der er ikke sket yderligere. Fødevarestyrelsens netværk er fortsat en mulighed for hallerne.

5 U 13 TU SKV teknisk område Planer og projekter teknisk område screenes for sundhedsmæssige konsekvenser, når det vurderes, at der kan være en væsentlig sundhedsmæssig virkning. Afhængigt af screeningens resultat gennemføres sundhedskonsekvensvurderinger. Miljøvurderingsgruppen, Teknik og Miljø Marianne Bay Andersen Marianne Jensen Henriette Corbin Susanne Vangsgaard Målepunkt 9. Fremdriften Baseline 24.8.12: De første erfaringer med projektet er forelagt styregruppen i juni 2012. Projektgruppen skal nu udarbejde en indstilling til, hvordan de foreløbige erfaringer bedst muligt videreføres. Den tværgående permanente gruppe, Miljøvurderingsgruppen, der forstår Fredericia Kommunes myndighedsopgaver omkring miljøkonsekvensvurderinger af planer, programmer og projekter, varetager under inddragelse af sundhedskonsekvens-vurderingerne af planer, programmer og projekter i Teknik & Miljø. Relevante medarbejdere og ledere i Natur & Miljø, By & Erhverv og Vej & Park har i februar 2013 deltaget i et internt temamøde om arbejdet med SKV. 2 3 4 4 Erfaringerne i Teknik & Miljøs Miljøvurderingsgruppe, der også forestår opgaverne i forbindelse med SKV af planer mv., er, at det er vanskeligt at bruge konceptet omkring SKV til noget, der reelt gør en forskel. Gruppen oplever screeningsøvelsen som overflødig, idet det ret hurtigt kan fornemmes, om fx et lokalplanarbejde indebærer en væsentlig sundhedsmæssig konsekvens - uden at følge en skemalagt procedure. Derudover er det miljøvurderingsgruppens opfattelse, at de planlæggere, der udarbejder lokalplaner, af sig selv inddrager sundhedsaspektet i forbindelse med planlægningen. De arbejder med alle aspekter af sundhedsfremmende tiltag i dialog med bygherre/investor. Der planlægges for tiltag, såfremt det er muligt. De planprocedurer, der følges, dækker det indhold, der er i sådan en vurdering med de redskaber, som planlæggerne allerede bruger. Formålet med at lave en sundhedskonsekvensvurdering opfyldes således faktisk uden at vi laver den. Det er ikke ret mange sager (af dem der er blevet forelagt for Miljøvurderingsgruppen), hvor det har været relevant at SKV-screene og det er svært at få øje, hvor der i realiteten skulle kunne flyttes noget. Omvendt synes der at være planer, hvor der i høj grad kunne have været noget at diskutere ift. sundhed uden at dette måske er sket. Det gælder fx ændringerne af skolestrukturen, i hvilken forbindelse der er blevet nedlagt skoler. Miljøvurderingsgruppen foreslår, at indsatsen afsluttes, men at arbejdet med at tænke sundhed ind i planlægningen fra start fortsætter. Slutevaluering januar 2015: Indsatsen er afsluttet og arbejdet med at tænke sundhed ind i planlægningen fra start, er implementeret i lokalplanproceduren. U 14 KFU Sundhed i eksisterende kulturtilbud Undersøgelse af mulighederne for at indtænke sundhed i flere af de eksisterende kulturtilbud. Idrætssekretariatet Målepunkt 10. Fremdriften Baseline 24.5.12: En række tiltag er allerede igangsat, og nye vil komme til som en følge af Kultur, -idræts og fritidspolitikken. I 2013 undersøges behovet for at gennemføre yderligere tiltag. status uændret 2 2 3 3 Der arbejdes fortsat med at opnå målet Status januar 2015: Status er uændret U 15 KFU Løbetursfoldere Udvikling af foldere à la gåtursfolderne til løbere, såfremt disse ikke findes i forvejen. Kultur og Fritid Carsten Pedersen (Natur og Miljø) Målepunkt 11. Fremdriften Baseline 6.7.12: Ikke igangsat status uændret Status uændret 0 0 0 3 Status januar 15: Der er arbejdet med etablering af gåture foldere via digitale medier ( nettet) idet den teknologiske udvikling betyder, at foldere i fysisk format måske ikke er pengene værd.

6 Borgere Baseline 25.6.12: Der er afleveret et statuspapir til SUU i april 2012. i udvalgte Der er udarbejdet en oversigt over de mange aktiviteter, antal bydele deltagere mm. Denne oversigt er forlag SUU marts 2013. T 16 SUU Bydelssundhed - aktiviteter planlægger og gennemfører, i samarbejde med i Korskærparken og Sønderparken og øvrige tiltag i områderne, aktiviteter, der skal fremme sundheden og øge livskvaliteten. Beboerne inddrages som frivillige og deltager i planlægningen af aktiviteter så som sundhedstjek, forskellige rygestopsog motionsaktiviteter og aktiviteter af social og netværksopbyggende karakter, fx væresteder. Der er desuden aktiviteter gennem en motionsforening, der har et par hundrede medlemmer. Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus gennemførte aktiviteter og disses effekter. Staturs januar 14: Projektet i Korskærparken overdrages i vid udstrækning til de frivillige. Der er oprettet en forening i Korskær som skal løfte opgaven med sundhedsprojektet når projektlederen trækkes ud kommunen er i tæt samarbejde med denne forening og yder økonomisk tilskud. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale. I Sønderparken er der opstartet en del succesfulde aktiviteter, så som motion for ledige. Projektet i Sønderparken kører til udgangen af 2014 og projektlederen fra Korskærparken flyttes pr. 1. Januar 2014 til Sønderparken. Status januar 15: Foreningen Korskær viderefører sundhedsprojektets tilbud. Foreningen for økonomisk tilskud i 2014 og 1015. Sønderparken er netop evaluering og de fleste aktiviteter videreføres af frivillige. 3 4 4 4 Borgere i udvalgte bydele R 17 SUU Bydelssundhed - samarbejde Der samarbejdes tværs af de kommunale projekter i Korskærparken og Sønderparken og med boligforeningernes helhedsplaner, samt med alle kommunale fagafdelinger. Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus gennemførte aktiviteter og disses effekter. Baseline 25.6.12: Der er afleveret et statuspapir til SUU i april 2012. Der samarbejdes med øvrige aktører i området. Der er lavet en oversigt over aktiviteter og i denne oversigt fremgår det hvem den enkelte indsats er opstartet sammen med. Oversigten er forlagt SUU marts 2013. Med overdragelsesplanen i Korskærparken intensiveres samarbejdet med de frivillige. Fremadrettet vil samarbejdet mellem de øvrige projekter i området skulle gå direkte igennem de frivillige. Pleje og sundhed er dog inde over blandt andet via medfinansiering af ny helhedsplan. I Sønderparken er der gode erfaringer med indsatsen Motion for ledige i et samarbejde med jobcenteret. Status januar 15: Kommunen har stadig et tæt samarbejde med foreningen Korskær. Kommunen har medfinansieret Helhedsplanen med ti timer om ugen til en medarbejder der kan arbejde med sundhedsprojekter. Samarbejdet mellem kommune og helhedsplanen er godt og der opstå hele tiden nye samarbejdsområder. 3 3 3 4 Borgere i udvalgte bydele Borgere i udvalgte bydele R 18 SUU Bydelssundhed - forskningssamarbejde Gennem en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet følges bydelssundhedsprojekterne og deres resultater forskningsmæssigt. U 19 SUU Flerstrengethed i bydelssundhedsprojekterne Der sigtes mod at gøre indsatserne i bydelssundhedsprojekterne mere flerstrengede i et samarbejde med andre fagprofessionelle. Susanne Andersen Susanne Salling Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus gennemførte aktiviteter og disses effekter. Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus gennemførte aktiviteter og disses effekter. Baseline 25.6.12: Der er afleveret et statuspapir til SUU i april 2012. Samarbejdet med SDU fortsætter. SDU forestår en evaluering sammen med Epinion af Korskærparken. Denne evaluering præsenteres for beskæftigelse -og sundhedsudvalget og en national konference i maj i Korskærparken. Status januar 15: Ud over SDU og Epinions evalueringer af Korskærparken er der også lavet et speciale projekt. Baseline 25.6.12: Der er afleveret et statuspapir til SUU i april 2012. Jens Peter Jensen fra MidtLab har afholdt temadag for politikere, projekt og frivillige. Status april 2013: Der samarbejdes løbende med andre fagprofessionelle. I Sønderparken er der udviklet en ny indsats i samarbejde med Jobcentret, som både fokusere at forbedre den enkeltes sundhed og mulighed for at komme i arbejde. Status januar 14 og 15: Der er fortsat fokus samarbejde tværs og særligt kan fremhæves indsatsen motion for ledige i Sønderparken og Stanford kurserne som startes op i Korskærparken i 2014. 1 3 3 3

7 Borgere U 20 SUU Metodeforfinelse Susanne Andersen i udvalgtterne Borgerinddragelse som metode i bydelssundhedsprojek- Susanne Salling udvikles yderligere. bydele Målepunkt 12. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Der gives desuden jævnligt en status bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus gennemførte aktiviteter og disses effekter. Baseline 25.6.12: Der er afleveret et statuspapir til SUU i april 2012. Der er afholdt temadag for politikere, administration og beboere fra Korskærparken og Sønderparken 12.6.12., hvor beboerne er blevet inddraget i bud hvordan erfaringer fra projektet kan bruges ind i den kommunale organisation og i andre områder af byen. Jens Peter Jensen fra MidtLab stod for temadagen og udarbejder materiale sammen med beboerne, samt rapport om bl.a. metode til udbredelse andre steder. Beboerne er fra juni 2012 blevet inddraget i indretning og organisering af den nye lejlighed i Korskærparken. De har medansvar for at drive lejligheden. Status april 2013: Der skal afholdes dialogmøde mellem beboerne og SUU i april 2013 hvor forankringen af aktiviteterne skal drøftes med beboerne. Metoden med kommuneinddragelse forsøges italesat andre steder i organisationen. Ligeledes formidles de gode resultater eksternt. 3 4 4 4 Samarbejdet med forening Korskær er begyndt og skal være med til at sikre forankringen af aktiviteterne beskrevet i overdragelsesplanen. Dertil er der udarbejdet en samarbejdsaftale. Erfaringer om borgerinddragelse som metode vil indgå i slutevalueringen, ligesom erfaringerne videreføres i sundhedssporet under FFF. Status januar 15: Samarbejdet med foreningen Korskær fortsætter og er en lærerig proces. børn og T 21 BUU Børnetandplejen Tandplejen er for børn og fra 0-18 år. Målet er at fremme og fastholde sundhed, og det gøres ved, at barnet allerede omkring 20 måneders alderen indkaldes første gang. Tandplejen indgår i det sundhedspædagogiske arbejde skolen og taler med elever om rygning og kost- og drikkevaner, hvor dette er særlig relevant. Tandplejen Ved de årlige undersøgelse af børn og registreres sunde tænder, tænder med fyldning og tænder med nye cariesangreb. Resultaterne bearbejdes statistisk og præsenteres i forskellige tabeller. Vi har valgt at følge tandsundhedens udvikling måling af, hvor mange procent af de 17 årige der ingen fyldninger eller huller har i tænderne eller kun små helt ukomplicerede fyldninger. Baseline ved start i 2010 var at 61,97 % af de 17 årige var uden huller/ fyldninger eller kun ganske små ukomplicerede fyldninger. Tilsvarende tal for 2011 er at 63,07 % faldt i samme kategori altså en lille forbedring af tandsundheden blandt de 17 årige. Tal for 2012 er under bearbejdning I henhold til de nyeste statistiker vi har i dag er tallet for 2013 sådan at 58,7 % af de 17 årige var uden huller/ fyldninger eller med kun ganske små ukomplicerede fyldninger. Der er tale om et lille fald i tandsundheden for de 17 årige det er dog vigtigt at understrege at det ikke er de samme der er tale om. Vi revurdere løbende de forebyggende indsatser i tandplejen for at forfølge målet Slutstatus januar 2015: : I henhold til de nyeste statistiker vi har i dag er tallet for 2014 sådan at 67,5 % af de 17 årige var uden huller/ fyldninger eller med kun ganske små ukomplicerede fyldninger. Der er tale om et lille forbedring i tandsundheden for de 17 årige det er dog vigtigt at understrege at det ikke er de samme der er tale om. Vi revurdere løbende de forebyggende indsatser i tandplejen for at medvirke til endnu bedre tandsundhed for vore brugere.

8 Sundhedsplejering Målepunkt 13. Monitore- børn og af overvægt og moto- risk kunnen via Indskolingsundersøgelsen. (folkeskoler) Målemetode: Data fra Novax. T 22 BUU Ind- og udskolingsundersøgelser I skolen gennemfører Sundhedsplejen indskolingsundersøgelser og udskolingsundersøgelser af børnene. Undersøgelsen i indskolingen foretages 0. klassetrin og har til formål at vurdere børnenes helbred, trivsel og sundhedsmæssige forhold med henblik at drøfte relevante sundhedspædagogiske fokusområder med dagtilbud og indskoling. Undersøgelsen i udskolingen foretages 8.-9. klassetrin og har til formål at give en samlet vurdering af s helbred og sundhed inden de forlader skolen. Herunder drøftes risikoadfærd i forhold til bl.a. alkohol og prævention. Tal fra indskolingsundersøgelsen 24.8.: I 2011 var 12,2 % overvægtige, heraf var 5,8 % over 97 % percentilen altså ekstrem overvægtige. I 2012 var 12,1 % overvægtige heraf 5,2 % over 97 percentilen altså ekstrem overvægtige. I 2012 var 12,1 % overvægtige heraf 5,2 % over 97 percentilen altså ekstrem overvægtige. Der ses et mindre fald i antallet af overvægtige Status januar 14 Motorisk screening: ud af 480 børn er 445 alderssvarende motorisk og 35 er ikke, og det er et lille fald fra sidste år, hvor der er 546 børn undersøgt, og heraf er 497 ok, og 47 er ikke. Der er hele skoleområdet ca. 10 % overvægtige og 5 % undervægtige, hvilket ikke har rykket sig siden skoleår 11/12 Slutstatus jan. 2015 Motorisk screening: Ud af 481 undersøgte børn er 445 alderssvarende motorisk og 36 er ikke. Det er næsten enslydende med sidste år. Overvægt / undervægt Der er rettelse til sidste skoleår Skoleåret 11/12 hele skoleområdet 21,4 % overvægtige fordelt : 10,8 % overvægtige; 4,7% svær overvægtige; 5,9 % ekstrem overvægtige 8,4% undervægtige fordelt : 4,9% undervægtige; 2,0% svær undervægtige; 1,5% ekstremt undervægtige Skoleåret 12/13 hele skoleområdet 20,8 % Overvægtige fordelt : 10,9% overvægtige; 4,7% svært overvægtige; 5,2% ekstremt overvægtige 7,9% undervægtige fordelt : 5,1% undervægtige; 2,0% svært undervægtige, 0,8% ekstremt undervægtige Skoleåret 13/14 22,2% Overvægtige fordelt : 11,6% overvægtige; 5,3% svært overvægtige; 5,3% ekstremt overvægtige 8% undervægtige fordelt : 5,6 undervægtige; 1,0% svært undervægtige; 5,3% ekstremt undervægtige Konklusion: Sammenligning af de tre sidste år, er der næsten samme antal overvægtige børn, og det samme gælder undervægtige. børn og (folkeskoler) børn og T 23 BUU Sundhedsværksteder Sundhedsplejerskerne tilbyder sundhedsværksteder i folkeskolen en række forskellige årgange. Værkstederne skal udvikles og kobles med de øvrige sundhedspædagogiske tiltag for folkeskolens elever. R 24 BUU Sundhedsplejens konsulentbistand Sundhedsplejen yder konsulentbistand til dagpleje, daginstitutioner og skoler, dvs. generel rådgivning både institutionsniveau, gruppeniveau og individniveau. Indsatsen drejer sig om hygiejne generelt, fysiske rammer, kostpolitik, sundhed og livsstil, medicin og forebyggelse af ulykker i daginstitutioner og skoler. Sundhedsplejen Sundhedsplejen

9 R 25 BUU Sundheds- og trivselsråd Børn og Unge børn og I alle distrikter er der nedsat sundheds- og trivselsråd, der arbejder med opfølgning implementeringen af (folkeskoler) skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Målepunkt 14: Opfølgning skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse, som sundheds- og trivselsrådene skal evaluere, samt elevernes repræsentation i Sundheds- og trivselsrådene. Sundheds- og trivselsrådene skal evaluere skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse I relation til ny skolestruktur pr 1.august 2013 nedlægges skolernes trivsels- og sundhedsråd. De erstattes at fem trivsels- og sundhedsråd. De fire af rådene opbygges i distrikterne tværs af 0-18 år, og det femte opbygges i relation til børn- og i specialtilbud. Første møde i hvert af de fem nye sundheds- og trivselsråd forventes afviklet i september 2013. Der er etableret sundheds- og trivselsråd i de 4 distrikter samt Frederiksodde tværs af 0-18 år. 3 2 3 4 Status januar 15: Der arbejdes lokalt i de enkelte årgangsteam med indsatsen. Systematikken i indsamling af årsplaner arbejdes der med for fremlæggelse i sundhed og trivselsråd. børn og (folkeskoler) R 26 BUU Årsplaner for trivsel og sundhed Skolerne implementerer årsplaner for trivsel, sundhed, og kriminalitetsforebyggelse. Årsplanerne skal bl.a. rumme indsatser, der fremmer elevernes muligheder for mere fysisk aktivitet i skoletiden. Der er dokumentation for, at sådanne tiltag i kombination med servering af sund mad har effekt elevernes vægt allerede efter få måneders intervention. Desuden skal årsplanerne have fokus antimobbestrategier, herunder træning i sociale færdigheder og problemløsning og tidlig opsporing og håndtering af trivselsproblemer. Størst effekt opnås hvis hele skolen inddrages, og der opbygges et samarbejde mellem skole og forældre. Årsplanerne kan også rumme indsatser, der har fokus at løfte lærere og pædagoger i forhold til sundhedspædagogiske metoder. Børn og Unge Målepunkt 14: Opfølgning skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse som sundheds- og trivselsrådene skal evaluere, samt elevernes repræsentation i Sundheds- og trivselsrådene. Sundheds- og trivselsrådene skal evaluere skolernes årsplaner for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolerne har udarbejdet de første årsplaner for skoleåret 2012-13. Fokus udviklingen af årsplaner fortsætter i de nye skoler og bliver en del af det, som der skal evalueres i de nye trivsels- og sundhedsråd. Processen omkring implementeringen af den nye skolestruktur har forsinket arbejdet og har betydet en nedprioritering af arbejdet med systematisere indsatserne. Status januar 15: Implementeringen og systematikken begynder at tage sin nye form i sundhed og trivselsrådene, indsatser koordineres og erfaringer deles. 3 3 2 3 børn og (folkeskoler) børn og R 27 TU Trafiksikkerhed Børns aktive transport til og fra skole og fritidsaktiviteter understøttes af trafiksikkerhedspolitikker alle folkeskolerne, cykelstier, skolepatruljer og færdselsundervisning. Der arbejdes for at flere børn kan tilbydes en sikker skolevej til fods og cykel. U 28 BUU Tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole Der etableres et tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole, men tværs af sundhedsplejen, daginstitution og skole (indskoling, SFO og sundhedsråd) samt klubtilbud, som skal sikre øget videndeling og bedre overgange, der bl.a. tager afsæt i det sundhedspædagogiske arbejde. Det skal ske med udgangspunkt i indskolingsundersøgelsen den enkelte skole, og kan udmøntes i lokale planer for de 0-18 årige. Vej og Park Børn og Unge Familie & Børnesundhed Institutionsafdelingen Målepunkt 15. Fremdriften Baseline 30.5.12: Er allerede i gang som en følge af den nye skolestruktur. Der arbejdes frem imod at skabe et børne- og perspektiv 0-18 år, som også vil skabe mere integration mellem de forskellige fagafdelinger. Der er ikke iværksat tiltag tværs af dagtilbud og indskoling i 2012-13, som skal fremme dette, men det indgår som mål for de nye trivselsog sundhedsråd. De nye sundheds- og trivselsråd arbejder fremadrettet med dette punkt. 1 0 2 3 Status januar 15: Der arbejdes med den røde tråd i det tværfaglige samarbejde ud fra indsatser LSP viser hele 0-18 års området. Der skal mere fokus, at sikre et mere konkret output af det tværfaglige samarbejde.

10 U 29 BUU Fælles forståelsesramme om trivsel Skoleafdelingen Skoleafdeling Baseline 25.6.12: Ikke igangsat. børn og Der udvikles en fælles forståelsesramme omkring trivsel Sundhedspleje tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skole og klub. Institutionsafdeling Målepunkt 16. Fremdriften En strategi skal drøftes med hvert af trivsels- og sundhedsrådene i løbet af 2013-14. Med de nye sundheds-og trivselsråd er der etableret en organisering for at drøfte strategier tværs af 0-18 års området, herunder trivsel. 0 0 2 3 Status januar 15: Strategier og indsatser koordineres 0-18 års området gennem arbejdet i sundheds og trivselsrådene. Har udmøntet sig i fælles strategier for distrikterne børn og U 30 SUU Sundhedsspor Der etableres et projektet om en bevægelsesrute ved to skoler, der skal få børn til at bevæge sig mere til og fra skole og i fritiden. Skoleafdelingen Kultur og fritid Vej & Park Målepunkt 17. Der følges op brugen af bevægelsesruten. Baseline 24.5.12: Bevægelsesruterne (Sundhedssporene) er etableret. Midtvejs status 16.04.13: Status quo Status januar 14 og 15: Sundhedssporet er etableret, men muligheden for at registrere sig hjemmesiden er ophørt. børn og (folkeskoler) U 31 BUU Opfølgning idrætsskolerne Der skal følges op erfaringerne fra Skjoldborgvejens Skole og Bakkeskolen, som frem til og med skoleåret 2011/2012 er idrætsskoler, hvor der arbejdes med at børn kan være mere aktive i hverdagen og med udvikling af idrætstalenter. Skoleafdeling og Idrætssekretariatet skal vurdere, om og hvordan erfaringerne fra idrætsskolerne skal videreføres. Børn og Unge Idrætssekretariatet Målepunkt 18. Fremdriften Baseline 30.5.12: Afklaret med Claus, at det politisk er valgt, at alle skoler skal have en bevægelsesprofil (frem for at der er enkelte skoler med en idrætsprofil) at det afklares, hvordan Sundhedsudvalget kan orienteres om erfaringer med at gøre sundhed til en del af hverdagen i skolen og i undervisning. Evalueringsrapport foreligger. I relation til ny skolestruktur pr 1.august 2013 vil der fremadrettet være én skole (Ullerup Bæk Skole) der får tildelt ekstra idrætstimer, således at alle elever fra 1.-6. klasse Ullerup Bæk Skole får 5-6 lektioner idræt om ugen. I overbygningen er det muligt for alle elever i kommunen at vælge sig ind en form for idrætslinje/sportslinje/idræt- og naturlinje, hvis de er motiveret for at fortsætte med ekstra idræt i skoledagen. De øvrige skoler er forpligtet at fortsætte arbejdet med at indarbejde mere bevægelse i fagene generelt. 4 3 3 4 På baggrund af skolereformen skal alle skoler arbejde frem mod at integrere mere bevægelse i skoledagen. Der igangsættes processer frem mod kommende skoleår. Idrætssekretariatet evaluerer talentdelen. Status januar 15: Erfaringer er delt, der arbejdes blandt andet med idrættsmærket samt andre lokale indsatser, herunder udvikling af understøttende undervisning. Idrætsklasser er etableret fra 7.årgang. Børn 0-9 år T 32 BUU Sundhedsplejens hjemmebesøg Sundhedsplejen differentierer hjemmebesøgene i barnets første leveår, så der er mulighed for at familier med særlige behov tilbydes ekstra støtte og rådgivning i forhold til tidlig indsats. Marte Meo og projektet Tryg start i livet er en del af det differentierede tilbud. Desuden taler Sundhedsplejen med forældre om barnets kost og med forældrene om deres ryge- og alkoholvaner, hvor dette er relevant. Sundhedsplejen

11 Børn 0- Børn og Unge 9 år R 33 BUU Daginstitutionernes kostpolitikker Daginstitutionerne har udarbejdet kostpolitikker og fokus kost og bevægelse er en del af de obligatoriske læreplaner. Dette fokus bliver endnu vigtigere fremover, hvor madordninger ikke længere er obligatoriske. Målepunkt 19. Følge op daginstitutionernes læreplaner og deres fokus kost og bevægelse Baseline 13.8. Udover daginstitutionernes kostpolitikker, som tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger arbejder daginstitutionerne forskellig vis og i forskellig grad med sund kost fx gennem hverdagslivstemaer i læreplaner, holdninger til fødselsdagsmad, inspiration til forældrene hjemmesider. De kostfaglige medarbejdere deltager desuden i løbende netværksmøder, for at sikre opdateringer området. 3 3 4 4 I Børn & Kultur arbejdes der videre med, at udvikle en fælles måltids- og bevægelsespolitik for 0-18 år. Opstarten tager udgangspunkt i et internt oplæg omkring hvordan en måltidspolitik kunne se ud. Daginstitutionerne har taget initiativ til forskellige tiltag der skal sikre gode og sunde madvaner samt madkultur. Det opleves konkret, at børn tør smage mere forskelligt mad, når de alle spiser det samme og dermed sikres en alsidig kost og kræsenhed mindskes, hvilket også virker risikoen for overvægt. Læreplanerne anvendes i dagplejen til at sætte fokus basale forhold som at lære navne maden, smage og prøve ny mad, bordskik og selvhjulpenhed, herunder rutiner i relation til madkulturen. Der er fokus at vedligeholde igangsatte initiativer, ligesom en ny madmåltids- og bevægelsesstrategi er vej. Staus januar 15: Der har været et forrygende frokostvalg i kommunen hvilket intensivere arbejdet med mad, måltid og bevægelsesstrategien. Pædagogikken omkring måltidet, madkort og sundhed generelt. Børn 0-9 år U 34 BUU Tilbud til overvægtige børn Udvikling af tilbud til børn, som er overvægtige eller i særlig risiko for at blive det. Tilbuddet kan bestå i vægtstopforløb, herunder tilbud om forløb hvor familien inddrages og undervises i sund kost, og børnene tilbydes særlige motionsforløb. Børnene rekrutteres via daginstitutioner eller i forbindelse med indskolingsundersøgelsen hos skolesundhedsplejersken. Indsatsen har i Tyskland vist gode resultater børnenes vægt allerede efter et år. Der skal indarbejdes koordinering og samarbejde med andre aktører fx praktiserende læger, pædagoger og skolelærere. Sundhedsplejen Skoleafdeling Sundhedspleje Institutionsafdeling Målepunkt 20. Fremdriften Baseline 1.6.12: Sundhedsplejen har deadline i juni en ansøgning med fokus overvægtige børn. Der er enighed om at sikre koordineringen mellem Familie & Børnesundhed, Institutionsafdelingen, Skoleafdelingen og via et sundhedsfagligt forum/arbejdsgruppe. er tovholder arbejdsgruppen. Der er ikke modtaget støtte til projektet, men sundhedsplejen har opstartet egen indsats. Hvor der indgås kontrakter med forældre og overvægtige børn. Indsatsen har indtil nu været tilbud skoleelever, men næste skridt er at udvide tilbuddet til børnehavebørn. n er således 0-18 år. I indsatsen er der pr. 1. Marts 32 elever 75% har tabt sig eller er stagneret i vægtstigning, men 25 % har taget Vægttabet ligger mellem 0,5 6 kg 1 4 4 4 Der er 57 børn og familier der deltager i vægtstop programmet, hele skoleområdet. Der er hele skoleområdet ca. 10% overvægtige og 5% undervægtige, hvilket ikke har rykket sig siden skoleår 11/12 Slutstatus januar 2015: Der er 87 børn og familier der deltager i vægtstop programmet, hele skoleområdet, 10 der ophører før 3 mdr., og 17 der afslår.

12 Børn 0- Sundhedsplejen 9 år U 35 BUU Fælles forståelsesramme om overvægt Der udvikles en fælles forståelsesramme om overvægt blandt børn. Denne kan udmønte sig i, at forældre til overvægtige børn tilbydes et vægtstopforløb, der retter sig mod hele familien. Tilbuddet skal kobles til kompetenceudvikling af personalet. Skoleafdeling Sundhedspleje Institutionsafdeling Målepunkt 21. Fremdriften Baseline 1.6.12: Denne indsats kan være en del af sundhedsplejens ansøgning (indsats 34). Der er via sundhedssekritariatet nedsat en tværfaglig gruppe som arbejder med overvægt tværs. Dernæst vil indsatsen bliver mere synlig, når den nye skolestruktur går i gang i august 2013 1 3 3 3 Arbejdsgruppen fortsætter og barsler nu med en ny mad-,måltids- og bevægelsesstrategi. Samtidig drøftes samarbejdet vedr. monitorering af børnene i førskolealderen, hvordan finder vi dem? Slutstatus januar 2015: Igangsat pilot projekt daginstitutionsområdet, hvor 2 sundhedsplejersker har undervist i personalet i 2 daginstitutioner i holdninger til børn / overvægt og bevægelse, og hvad kan vi gøre i fællesskab? Tilbyder hjemmebesøg til de børn der findes overvægtige eller lever i risiko for at blive det. Børn 0-9 år U 36 BUU Motorik og krop det pædagogiske arbejde Personalet i daginstitutionerne har mulighed for særlige kompetenceudviklingskurser i motorik, som skal skærpe fokus bevægelse og motorisk udvikling. Der er samtidig udviklet et værktøj som personalet kan bruge til motorikscreeninger. Der skal løbende ske opfølgning kompetenceudviklingen i forhold til motorik. Der gøres status en gang om året vedr. projekt krop det pædagogiske arbejde, fx gennem årlige motorikscreeninger. Institutionerne har opstillet årlige mål for indsatsområdet. Der tilkobles en konsulent med særlig viden indenfor pædagogisk idræt, som skal drive udviklingsarbejdet med at få mere bevægelse ind i hverdagen i såvel dagpleje som daginstitutioner. Børn og Hanne Bramm, Susanne V., Jakob Stenmann Hansen Målepunkt 22. Fremdriften i udviklingsprojektet følges, bl.a. via resultater af motorikscreeninger. Baseline 1.6.12: Temadagen, som har været tale for alle institutioner, udrulles nu løbende over de næste fire år i form af aktionslæringsforløb. Det har i år ikke været muligt at få en studerende til at foretage motorikscreeningen. Der arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til motorik og bevægelse via: 1. Motoriske screeninger Der er afholdt en temadag om testværktøjet til screeninger. Endvidere er der udarbejdet en handleplan for frekvensen af screeninger af 4-4½ årige børn. Endeligt gemmes testresultater til statistisk brug for at måle progressionen området. 2. Andre tiltag Der gennemføres temadag om overvægt for ledere. For dagplejen har idrætsentreprenøren igangsat motoriske aktiviteter i legestuerne og Gasværksgrunden. DGI projektet Intelligent læring legepladsen starter efter sommerferien med p.t. 7 daginstitutioner. Der er gennemført pædagogisk tilsyn, der viser, at der arbejdes målrettet med fysisk udfoldelse, men at der kan fokuseres mere pulsrelateret aktivitet. 2 3 3 4 Via læreplansarbejdet arbejdes struktureret med at flette bevægelse og motorik ind i dagligdagen for alle børn. Der er et aktiv netværk tværs af institutionerne om pædagogisk idræt. Idrætsentreprenøren frer som konsulent for hele dagtilbud. To dagplejere i Nordbyen har fået det grønne flag for motorisk stimulering gennem aktivt udeliv. DGI-projektet intelligent læring kører med pt. 14 institutioner. Der er fortsat fokus fysisk udfoldelse i pædagogisk tilsyn. Sundheds- og bevægelseskonsulent Jakob Hansen frer som konsulent for dagtilbuddene. Systematikken omkring motoriske screeninger og test er indarbejdet i årshjularbejdet i daginst Status januar 15: Samme som 14, dog er tilført bevægelsesuge og systematik i motorikscreeningen, udvikling af skabelon for årshjul, samt status for kompetenceudvikling er under udarbejdelse.

13 Børn og Klub7000 10-20 T 37 BUU Fritidspas Kultur og Fritid, Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Klub7000 tilbyder Fritidspasordningen, hvor udsatte børn og gives mulighed for at gå til fritidsaktivitet uden betaling. Desuden gives fritidsvejledning, ligesom der suppleres med en ung-til-ung-metode til at fastholde de i tilbuddet, samt at udbygge sociale netværk og udvikle den sociale sundhed. Målepunkt 24. Brugen af fritidspas monitoreres, herunder deltagerantal og beskrivelse af forløb. Målemetode: Den enkelte deltager følges via en tilknyttet pædagogisk kontaktperson. Kontaktpersonen afholder samtaler og udfylder skemaer som beskriver den s fritidspasforløb. Skemaerne registrerer et samlet resultat (del/-) hvor projektet er i forhold til de overordnede målsætninger. Baseline 6.8.12: I første projektår har der været 64 deltagere tilknyttet. Deltagerne fordeler sig 31 drenge og 33 piger, som benytter 33 forskellige tilbud. Af de 64 deltagere har 9 deltagere haft behov for en ambassadør. Projektet har netop indgået en aftale med Syddansk Universitet omkring en ekstern evaluering af projektet jf. projektansøgningen. Endvidere er der indgået en aftale med UC Syddanmark omkring et temaforløb der skal uddanne foreninger, kontaktpersoner og ambassadører i forhold til at arbejde med social inklusion til fritidsaktivitet. Temaforløbet udbydes i efteråret 2012. Der er 95 børn og i projektet, som er knyttet til 34 aktiviteter. 20 har haft behov for ambassadør. Der 52 drenge og 43 piger i projektet. Siden sidst er der igangsat 6 aktiviteter med: - Fredericia Golfklub for elever i 2. klasse - Interviewanalyse af to SDU studerende, bl.a. om aktiviteter i døde perioder i sommerferien - Samarbejde med ALAVU om fastholdelse af fra Korskærparken i deres fritidsaktiviteter - Hjælpe foreninger med at søge økonomisk støtte i Danmarks Idrætsforbund - Aktør ved afholdelse af Feriesjovs aktiviteter i Korskærparken - OPP-projekt med den Kreative skole og Marianne Bitsch om finansiering af stipendiepladser til eks. musikundervisning. 3 3 4 4 Projektet er i fuld drift i forhold til projektbeskrivelsen. Der er desuden foretaget midtvejsevaluering. Status januar 15: Projektet er i fuld drift. Børn og 10-20 Børn og 10-20 T 38 BUU Sundhed i Klub7000 Via Sund i Klub7000 tilbydes forskellige sundhedstilbud. Fremover skal der bl.a. sættes fokus overvægt og trivsel ved at skabe netværk under målsætningen om, at alle har en ven. U 39 BUU Model for sundhedsundervisning Der udvikles model for sundhedsundervisning i skolerne om fx seksuel sundhed og rusmidler i et samarbejde mellem lærere og sundhedspleje. Klub 7000 Børn og Unge Sundhedsplejen SundSek Målepunkt 24. Fremdriften Baseline 25.6.12: Ikke i gangsat De nye udskolingsenheder, Frederiksodde Skole samt 10 ende skal i dialog med sundhedspleje/tandpleje i 2013-14 omkring udvikling af skolens model for sundhedsundervisning (faghæfte 21). 0 0 0 0 Der skal nedsættes en arbejdsgruppe tværs af skoledistrikter, der kan tage fat arbejdet Status januar 15: Der er ikke igangsat initiativer kommunalt plan. På de enkelte distriktsskoler arbejdes der dermed forskelligt med dette. Mange klasser har gennem flere år deltager i Uge Sex kampagnen. Børn og 10-20 U 40 SUU Forældermaterialer Der udvikles materiale til forældrene evt. kontrakter, foldere, som kan være et inspirationsmateriale til at tale fx tobak og alkohol med egne børn og. Kaj Gullaksen Sundhedsplejen Institutionsafdelingen Målepunkt 25. Fremdriften Baseline 30.6.12: Kaj Gullaksen har begyndt et kortlægningsarbejde. Indsatsen er ej begyndt. Der ansættes en sundhedskonsulent i en etårig stilling til bl.a. at undersøge muligheden for at opstarte denne opgave. 0 0 0 0 Status januar 15: Indsatsen er ej begyndt.

14 Børn og Børn og Unge Baseline 25.6.12: Ikke igangsat. 10-20 U 41 BUU Ungeambassadører Uddannelse af ambassadører og rollemodeller ungtil-ung-basis. Fokus kan både være rygning, seksualitet, alkohol og fysisk aktivitet, samt trivsel og mental sundhed. Det skal undersøges om ambassadørerne kan uddannes via aftalen med Syddansk Idrætsleder Akademi. Desuden kan uddannelsen af juniorledere idrætsskoler med fordel bredes ud til klubområdet, som et led i at de bliver rollemodeller. Idrætslederakademiet Klub7000 Skoleafdelingen SundSek Målepunkt 26. Fremdriften Denne indsats drøftes med skolerne under model for sundhedsundervisning (indsats 39), da det er en af flere metoder, som skal indarbejdes i skolens model for sundhedsundervisning. Indsatsen bør tænkes i forhold til indsats 39 Model for sundhedsundervisning Status januar 15: Samme som i 14 0 0 0 0 Børn og 10-20 U 42 BUU Røgfri skoletid Udvikling af eksisterende rygepolitikker i folkeskolerne i retning af, at hverken eleverne eller lærerne må ryge skolens område i skoletiden. Det skal desuden undersøges, om røgfri skoletid kan udbredes til klubberne i form af røgfri klubtid. Børn og Unge Målepunkt 27. Fremdriften Baseline 30.5.12: Aftalt med Claus og Charlotte, at det afventer vedtagelsen af revisionen af rygeloven Dette forslag om forbud skal drøftes med de nye skoler ledelse/skolebestyrelser/elevråd. Der er ikke lagt en konkret plan. Det bør drøftes om den reviderede lovgivning skal følges op af et rygeforbud i arbejdstiden. Der er ikke lagt en konkret plan. 0 0 0 0 Status januar 15: Der er ikke taget yderligere skridt. Børn og 10-20 U 43 SUU Organisering af rygestop Klub7000, Ungdomsskolen og Skoleafdelingen udvikler og afprøver en hensigtsmæssig organisering af rygestopkurser målrettet (X-hale). Klub7000 Ungdomsskolen Skoleafdelingen Målepunkt 28. Fremdriften Baseline 30.5.12: Aftalt med Claus og Inger, at tager en snak med Ungdomsskolen (Carsten Knudsen) og Klub 7000 (fx Gurli) om mulighederne i dette. Indsatsen er ej begyndt. Der ansættes en sundhedskonsulent i en etårig stilling til bl.a. at undersøge muligheden for at opstarte denne opgave. 0 0 0 0 Status januar 15: Indsatsen er ej begyndt. Børn og 10-20 U 44 SUU Model for sundhed ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne udvikler i samarbejde med en model for, hvordan Ungdomsuddannelserne kan støttes i at arbejde mere med elevernes sundhed og trivsel. Erfaringerne fra projektet om Kostudbuddet Ungdomsuddannelserne kan indgå, ligesom erfaringerne med oprettelse af sundheds- og trivselsråd i folkeskolerne kan inkluderes. Målepunkt 29. Fremdriften Baseline 25.6.12: Ikke igangsat Sund sek. har kontaktet FUR med henblik at præsentere et oplæg for en model. Der afventes svar. Der ansættes en sundhedskonsulent i en etårig stilling til bl.a. at undersøge muligheden for at opstarte denne opgave. Der er aftalt møde i FUR primo 2014. Her ud over er der aftalt møde med SOSU skolen vedr. en sundhedssatsning. 0 0 1 0 Status januar 15: Der er nuværende tidspunkt ikke kontakt til FUR og der arbejdes ikke med indsatsen. Børn og 10-20 U 45 SUU Kompetenceudviklingstilbud om elevernes sundhed og trivsel Ungdomsuddannelserne, UU og udvikler et tilbud om kompetenceudvikling til UUstudievejlederne i temaer som sårbare, rusmidler og risikoadfærd, ADHD m.m. Psykiatrifondens Ungdomsprojekt har i Københavns og Frederiksberg kommuner opnået gode resultater i form af øget trivsel og mindre frafald, ved at supplere ovenstående med individuel rådgivning og klasseundervisning ved psykolog. I Fredericia kræver det, at Ungdomsuddannelserne selv finansierer psykolog-delen. Målepunkt 30. Fremdriften Baseline 25.6.12: Ikke igangsat har kontaktet FUR med henblik at præsentere et oplæg for en model. Der afventes svar. Der ansættes en sundhedskonsulent i en etårig stilling til bl.a. at undersøge muligheden for at opstarte denne opgave. Status januar 15: Der er nuværende tidspunkt ikke kontakt til FUR og der arbejdes ikke med indsatsen. 0 0 0 0

15 Børn og Baseline 25.6.12: Ikke igangsat 10-20 U 46 SUU Forældremateriale videreudvikler i samarbejde med Ungdomsuddannelserne et materiale til forældre med børn Ungdomsuddannelserne evt. kontrakter, foldere eller andet inspirationsmateriale til at tale om fx tobak og alkohol med egne børn. Målepunkt 31. Fremdriften har afholdt møde med undervisere IBC. Der er udarbejdet materiale fra Sundhedsstyrelsen, men det vurderes at indsatsen i højere grad bør ske folkeskoleniveau. Sund.sek har kontaktet FUR med henblik at præsentere et oplæg for en model for hvordan der kan arbejdes med sundhed evt. sundhedsråd, ungdomsuddannelserne. Der afventes svar. 0 0 0 0 Indsatsen vedr. forældremateriale ungdomsuddannelserne er drøftet med målgruppen og vurderet ikke relevant. Indsatsen skal i stedet for prioriteres folkeskoleområdet. Status januar 15: Indsatsen vedr. forældremateriale ungdomsuddannelserne er drøftet med målgruppen og vurderet ikke relevant. Indsatsen skal i stedet for prioriteres folkeskoleområdet. arbejdspl dser arbejdspl dser arbejdspl dser arbejdspl dser arbejdspl dser T 47 ØK Arbejdsmiljøindsatsen Personale & Uddannelse understøtter via arbejdsmiljøkonsulenter, at det generelle sundheds- og sikkerhedsarbejde udvikles og at fysisk og psykisk nedslidning forebygges. Der er afhængigt af opdukkende problemstillinger også fokus sundhedsfremmeemner som fx ergonomi, stress og mental sundhed. T 48 TU Cykelbyprojektet Cykelbyprojektet under Vej og Park har et delprojekt, der retter sig mod at få medarbejdere private og offentlige arbejdspladser til at cykle til og fra arbejde (bl.a. gennem CykelScore kampagnen). R 49 ØK APV Den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, er et redskab til, at de kommunale arbejdspladser (og andre) kortlægger arbejdsmiljøproblemstillinger og opstiller handlingsplaner, som også kan indeholde sundhedsfremmetiltag. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen giver samme måde et grundlag for at prioritere personalerettede indsatser det brede personalepolitiske område. R 50 SUU Samarbejde om virksomheder Arbejdsmarkedsafdelingen, Personale & Uddannelse og samarbejder om de indsatser, der dels retter sig mod private og andre offentlige arbejdspladser, dels mod kommunens egne arbejdspladser. U 51 SUU Sundhed arbejdspladsen tilbyder rådgivning til virksomheder om, hvordan de formidler, gennemfører og evaluerer aktiviteter, der fremmer fysisk aktivitet, sund kost og trivsel, samt aktiviteter om rygestop og forebyggelse af alkoholproblemer. Rådgivningen kan også handle om, hvordan virksomheder udvikler en sundhedspolitik. Rådgivningen kan foregå i den enkelte virksomhed, fx som inspirationsmøder eller for grupper af virksomheder, fx via fyraftensmøder for ledere og centrale medarbejdere tværs af virksomheder. U 52 SUU Green Network Fredericia Kommune er medlem af Green Network. Dette giver mulighed for at samarbejde om initiativer med afsæt i CSR (virksomhedernes sociale ansvar). Det konkrete indhold i samarbejdet skal udvikles. Personale & Uddannende Vej og Park HR arbejdspladser Målepunkt 32. afleverer løbende en status til Sundhedsudvalget vedr. arbejdspladsindsatsen. Målepunkt 33. Fremdriften Baseline 25.6.12: Ikke igangsat. Midtvejsstatus 16.4.13: Ikke igangsat. Indsatsen kan delvist dækkes af en videreudvikling af LMIA. Status jan 14: Der skal muligvis arbejdes med sundhedsfremme arbejdspladsen i Formel M et netværk af virksomhedsledere der førhen har arbejdet med mobilitet. har tilbudt at holde oplæge om emnet. Status januar 15: Denne indsats er ikke igangsat. Baseline 25.6.12: Susanne og Kurt afholdt møde med Lone Strøh. Resultatet af mødet kan indgå i Indsats 51. Der skal afholdes nyt møde med Green Network og medarbejdere fra Natur og Miljø og erhverv for at afklare fremtidigt samarbejdspotentiale. 0 0 0 0 3 2 2 2 Status januar 14 og 15: Fredericia Kommune er fortsat medlem af Green Network, hvilket giver arbejdspladser mulighed for at tilkøbe assistance. har ikke iværksat yderligere tiltag.

16 U 53 ØK Røgfri arbejdstid HR Målepunkt 34. Fremdriften Eksisterende rygepolitikker, som er gældende for kommunale i udviklingsprojektet føl- arbejdspla arbejdspladser, udvikles i retning af, at der ikke ges. ryges i arbejdstiden. dser Baseline 24.8.12: Der er pr. 15.8.12. sket en skærpelse af rygeloven så det bl.a. er forbudt at ryge skoler og daginstitutioners matrikler. Desuden er der skærpelser i forhold til arbejdspladser, hvor rygerum og rygekabiner skal skiltes med forurenet luft. Status april 13 : Der er i januar 2013 nedsat en arbejdsgruppen under HMU, der arbejder med sundhedsfremme de kommunale arbejdspladser. Der arbejdes ud fra KRAMS faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress). Tiltagene forventes besluttet HMU møde den 3.6.2013 og igangsat i efteråret 2013. 0 2 3 3 Der har været drøftelser i HMU omkring indførelse af et forbud mod rygning i arbejdstiden. Der var modstand mod dette og det skulle undersøges hvordan det håndteres i andre kommune. Drøftes igen i HMU i 1. Halvår 2014 med henblik en beslutning af, hvorvidt der skal indføres et forbud. Status januar 2015: Efter drøftelse i HMU blev det besluttet at spørge MEDorganisationen, hvorvidt der var opbakning til indførelse af røgfri arbejdstid. Tilbagemeldingerne er, at der ikke ønskes forbud mod rygning i arbejdstiden, men at der skal arbejdes hen mod dette via øget fokus frivillige rygeafvænningstilbud. HMU har et møde den 26.1.2015 tilsluttet sig frivilligheden og øget tilbud om rygeafvænning. arbejdspla dser U 54 ØK Forebyggelsespakker Personale & Uddannelse og udvikler pakker til kommunale arbejdspladser, som bl.a. indeholder en drejebog til både at sætte fokus arbejdsmiljøet og de ansattes sundhedsvaner. HR Tine Busk Ea Pehrson SundSek Målepunkt 35. Fremdriften Baseline 25.6.12: Ikke igangsat Status april 13 : Der er i januar 2013 nedsat en arbejdsgruppen under HMU, der arbejder med sundhedsfremme de kommunale arbejdspladser. Der arbejdes ud fra KRAMS faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress). Tiltagene forventes besluttet HMU møde den 3.6.2013 og igangsat i efteråret 2013. Efter et møde med Ea i september 2013 fandt vi at forebyggelsespakkeren hører ind under en fonden for forebyggelse og fastholdelse og Ea søger der pakker der kan søges. 0 4 3 3 Der er søgt forebyggelsespakker, og her i efteråret 2013 har vi fået godkendt to forebyggelsespakker. HMU arbejder med at udbygge sundhedsfremme til medarbejderne, efter at en del af de tiltag, der blev besluttet i 2013 nu kører. Status januar 2015: HMU har bedt Arbejdsmiljøorganisationen om at fremkomme med nye forslag til sundhedsfremme arbejdspladserne. Dette arbejde forventes færdiggjort forår 2015. Motion arbejdspladsen understøttes af årets julegave 2014, hvor dette var frikort til FIC til særlige sundhedsfremmende aktiviteter. I 2014 har vi haft 3 forebyggelsespakker om vold og trusler, de hedder Fra fortælling til forandring. Pakkerne skal sætte medarbejderne i stand til, via praksisfortællinger at lærer af den praksis de har og derved forebygge vold og trusler i deres arbejde. Pakkerne kan søges af døgninstitutioner. Der er desuden søgt 3 pakker mere hjem, som startes op i 2015. Desuden er der en pakke som hedder de tre mest ressourcekrævende, som også handler om, at lære medarbejdere til bedre at mestre udfordrende Plejecentre. Desuden startes en pakke institutionsområdet mere fysisk aktivitet og mindre belastning. Den ligger vist godt i tråd med DGI projektet.

17 U 55 MU Mobility management Natur og Målepunkt 36. Fremdriften Baseline 5.7.12: Indsatsen rettet mod virksomheder: Mobility management er Natur & Miljø vil med mobility management projektet Miljø deltager ad hoc i indarbejdet i kommuneplan og lokalplaner og andre relevante politikker og arbejdspla sætte fokus at få ansatte udvalgte offentlige og møder planer og der er identificeret virkemidler. 7 virksomheder er rekrutteret og der private arbejdspladser til at fravælge individuel bilkørsel Målemetode: Statusbeskri- er dialog med yderligere 4 virksomheder. dser og i stedet vælge cyklisme, kollektiv transport samt velse Indsatsen rettet mod kommunalt ansatte: Indsatser igangsat mod at fremme deleordninger. cyklisme, elcykler, samkørsel og transportpolitikker arbejdspladserne. Kommunen er blevet grøn transport certificeret. 3 4 4 4 Fredericia Kommune deltager fortsat i mobilitetsplanlægningsprojektet Formel M. Projektet, der forløber frem til februar 2014, gennemføres i et samarbejde mellem 17 private og offentlige partnere samt 3 forskningsinstitutioner. Det handler om at udvikle og teste konkrete værktøjer til nedbringelse af CO2- emission fra persontransporten ved at få flere til at vælge mere grøn mobilitet. Fredericia Kommune deltager i følgende dele: Spor 1: Mobilitetsplaner for virksomheder i lokale netværk. Fredericia Kommune har blandt virksomheder i DanmarkC etableret et mobilitetsnetværk, hvor man samarbejder om at fremme en bæredygtig transport. Projektet skal medvirke til at gøre området til et attraktivt erhvervsområde, som det er let at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til. Blandt de medvirkende virksomheder er medarbejdernes transportvaner undersøgt for at kortlægge de eksisterende transportmønstre og undersøge potentialet for fx samkørsel tværs af virksomhederne. Der afholdes 4 5 netværksmøder årligt. 14 virksomheder medvirker i netværket. Spor 2: Transportpolitik for store enheder. Gennem en kortlægning af kommunens vognpark og af medarbejdernes pendling og erhvervskørsel udvælges indsatsområder, der fremmer en grønnere transport. I forlængelse heraf udarbejdes en transportpolitik, og tiltag for mere grøn transport gennemføres. Spor 3: Mobilitetsvurdering af planer for nyudlagte områder. I samarbejde med Formel M undersøges potentialet for at inddrage mobilitetsplanlægning i planlægningen af erhvervsområdet DanmarkC. Målet er at effektivisere mobiliteten i området. Mobility Management, virksomheder i DanmarkC: I 2013 er der afholdt fire møder i mobilitetsnetværket. Der er gennemført en cykelkampagne af tre måneders varighed, hvor 82 medarbejdere dystede mod hinanden. To af virksomhederne deltog i Cykelstafetten, som tilbydes alle arbejdspladser i Fredericia. Der er udarbejdet foldere om mulighederne for at benytte kollektiv trafik til DanmarkC. Der har ikke været interesse blandt virksomhederne for at samarbejde om en samkørselsportal. Mobility Management, Fredericia Rådhus: Der er indkøbt tre elcykler til rådhuset til erstatning for bilen kortere ture. Cyklerne blev præsenteret for medarbejderne ved to mindre cykel-til-møde -arrangementer. HR-afdelingen har indkøbt fem elcykler, der i tre måneders perioder udlånes til medarbejdere, der ønsker at afprøve elcykler til pendling. Praktisk Bistand afprøver to elcykler til arbejdsrelateret transport. En tranportpolitik for rådhuset er under udarbejdelse. Her guides medarbejderne i valget af transportform. Formel M-projektet afsluttes som planlagt i februar 2014. Slutstatus jan. 15. Projektet er afsluttet februar 2014. Rekrutteringen af virksomheder i et netværk, hvor man skulle samarbejde med Fredericia Kommune og nabovirksomheder har været succesfuld. Der har været stor velvilje til at gå ind i projektet hos langt de fleste virksomheder, vi har kontaktet med henblik at rekruttere dem til netværket. Ved den afsluttende evaluering har der også været et ønske hos flertallet af deltagerne om en videreførelse af netværket. Til gengæld var arbejdet med konkrete transporttiltag en vanskelig proces i DanmarkC-netværket, og kun få tiltag er afprøvet primært tiltag, der handler om at få folk til at cykle mere.

18 T 56 AMI Kost og motion hos anden aktører Arbejdsmar- Anden aktører tilbyder kost- og motionsaktiviteter i kedsafdelin- sygedag aktiveringsprojekter. gen dagpengeområdet sygedag dagpengeområdet sygedag dagpengeområdet sygedag dagpengeområdet T 57 AMI Sund og glad Sund og glad tilbyder fysisk og psykisk træning med afsæt i ns ressourcer og erhvervsrettet hjælp og afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Rehabilitering er den gennemgående tanke i den tværfaglige indsats. T 58 ØK Forebyggelseskonsulenterne Kommunalt ansatte tilbydes samtaler og coaching omkring sygefravær via Sygefraværsindsatsen. Samtalerne er med egen leder, men kan også være en samtale med én af forebyggelseskonsulenterne i Personale & Uddannelse. R 59 ØK Forebyggelseskonsulenterne Sygefraværsindsatsen (Personale & Uddannelse) støtter både ledere og medarbejdere i at gennemføre sygefraværssamtaler. U 60 AMI Kompetenceudvikling af sagsbehandlere Sagsbehandlere rustes til at tage samtaler om rygning og/eller overvægt og efterfølgende give tilbud om rygeog/eller vægtstop i relevante sager. foranstalter tilbuddene, som sagsbehandlerne kan videreformidle til sygedagpengemodtagerne. sygedag dagpengeområdet Arbejdsmarkedsafdelingen Personale & Uddannelse Personale & Uddannelse Arbejdsmarkedsafdelingen Målepunkt 37. Der monitoreres deltagelse og effekt vedr. vægtstop og rygestop. På Fredericia Rådhus og i andre afdelinger, der bor udenfor rådhuset, er elcykler blevet et kendt alternativ til bilen. Der er gennemført interviews med de primære brugere, som er meget tilfredse med ordningen. Det var dog ønskeligt, om flere ville gøre brug af elcyklerne. Baseline 18.6.12: Mogens orienterer sin ledergruppe om indsatsen. Herefter indkalder SundSek, når tilbud er klar, til et møde, hvor indsatsen kan planlægges. Tilbuddet afventer at SundSek har etableret tilbud og evt. resultatet af indsats 61. Når indsats 61 er klar afholdes møde, hvor idéer drøftes. Juni 12 Jan. 13 Jan. 14 Jan. 15 0 0 1 0 Der har været afholdt møde hvor ideerne om et kompetenceudviklingsforløb og et henvisningskatalog blev drøftet. Indsatsen blev desværre ikke opstartet pga. af manglende ressourcer i jobcentret og sund.sek. Indsatsen forsøges opstartet i regi af FFF-sundhed i foråret 2014. Status januar 15: Der er interesse i indsatsen. Men da FFF-Sundhed er lukket bliver der ikke arbejdet med indsatsen. sygedag dagpengeområdet U 61 AMI Evaluering af effekt af kost og motion i aktiveringsprojekter medvirker til at udvikle et værktøj til evaluering af effekten af kost og motion i aktiveringsprojekter. Arbejdsmarkedsafdelingen Målepunkt 38. Fremdriften Baseline 18.6.12: Aftalt med Mogens, at SundSek udvikler et udkast til et skema, som herefter drøftes med AMA. Resultater af undersøgelsen kan bruges som input i indsats 60 Der er begyndt en kortlægning af sundhedsindsatser i aktivering og hvorvidt der sker en evaluering af disse. 0 2 2 2 Status januar 14 og 15: Kompetencecentret har indført en kort evaluering af deres indsatser i samarbejde med sundhedssekretariatet. Kompetencecenteret følger selv op evalueringen løbende. har ikke ressourcer til at arbejde med denne indsats, projektejer bør være fremadrettet være arbejdsmarkedsafdelingen.

19 T 62 SOU Rygestop i voksenservice Voksenservice Misbrugscentret og Socialpsykiatrien tilbyder voksenområdet hjælp til rygestop. Målepunkt 39. Udbud, deltagerantal og effekt af rygestopkurserne i Misbrugscentret og i Socialpsykiatrien Baseline 25.6.12: Maria Karminsholt: I Misbrugscentret er rygestop organiseret som et åbent tilbud til brugerne. Pt. er der ingen søgning. Det vurderes, at da gratis nikotinerstatning ikke længere var en del af tilbuddet, faldt interessen fra brugeres side. HC Langpap siger, at der holdes et kursus årligt i socialpsykiatrien, ligesom der er et tilbud om individuel rådgivning. Der er planlagt et rygestop kursus min. en gang årligt. Sidste blev planlagt i december 12, og gennemført, dog svingende mødehyppighed. Vi må konstatere at nogen har tilbagefald. Alternativt er der et tilbud om individuelle rygestop samtaler / rådgivning. Der skal lægges en strategi for anderledes markedsføring af kurser 1 2 4 4 I forbindelse med brugere der vil eller har fortaget et rygestop, oplever vi at de er opsøgende i forhold til vores rådgivning /vejledning. Der har muligvis været en sekundær effekt af kurserne, idet et stort antal medarbejdere er stoppet med at ryge. Projektet kører planmæssigt Status januar 2015: Socialpsykiatrien: Der arbejdes fortsat med at arrangere rygestopkursus. De uddannede rygestopinstruktører arbejder løbende med at motivere i forhold til rygestop. Der afholdes kurser når der er fundet et tilstrækkeligt antal deltagere og der har minimum været afholdt kurser 1 gang årligt. Herudover er der fortsat mulighed for at få rådgivning og opfølgningssamtaler, for de der har behov, eller er i risiko for tilbagefald. Der er for borgerne et udbredt kendskab til hvor der kan søges rådgivning. Vi vil fortsat have fokus hvilke tilbud er de mest optimale. Misbrugsområdet: Der tilbydes individuelle samtaler til, der ønsker rådgivning i forhold til rygestop. Der vil ligeledes være mulighed for at oprette rygestopkursus, hvis dette efterspørges. voksenområdet voksenområdet voksenområdet T 63 SOU Motion i socialpsykiatrien Socialpsykiatrien tilbyder motion til brugerne via IFS (Idræt for Sindslidende), såvel som et motionsrum i Aktivitets- og samværstilbuddet Stoppestedet. T 64 SOU Tosset med sundhed - tilbud Tosset med sundhed er overgået fra projekt til drift som en måde at arbejde. Det betyder, at der er forskellige tilbud til de udviklingshæmmede med fokus især kost og motion, fx deltagelse i Hannerupløbet. Målet er at fastholde indsatsen og at bringe indsatsen ind i hverdagen. R 65 SOU Tosset med sundhed - sundhedsudvalg I forbindelse med Tosset med sundhed er der etableret et sundhedsudvalg i Team Udviklingshæmmede, som følger og understøtter de tiltag, der er i forhold til brugerne. HC Langpap Charlotte Enevoldsen Charlotte Enevoldsen

20 U 66 SOU Kostvaner i socialpsykiatrien og misbrugsområdet Voksenservice Målepunkt 40: Fremdriften Socialpsykiatrien og Misbrugscentret vil udvikle en i udviklingsprojektet føl- voksenområdet indsats omkring brugeres kost og kostvaner. ges. Målemetode: Statusbeskri- velse Baseline 30.5.12: Flere steder væresteder, bo- og aktivitetstilbud findes der et madtilbud. Status april 13 Daglig fokus sund kost og motion i alle enheder af Socialpsykiatien Efteråret 2012 har der været udbudt kursus (3 trins forløb) med fokus kost og ernæring. 1. En introduktionsdag til emnet 2. En halv temadag for alle om emnet 3. Et kursus over 6 eftermiddage med brugerbetaling Kurset varetaget af klinisk diætist 0 2 4 4 Fortsat fokus sund kost og motion Status januar 2015: Socialpsykiatrien: Der er søgt projektmidler til et partnerskab med behandlingspsykiatrien. Projektet igangsættes forår 2015 og retter sig mod undervisning af personalet i forhold til sundhed og kost længere sigt et samarbejde med behandlingspsykiatrien omkring KRAM. På aktivitets- og samværstilbuddet Stoppestedet, arbejdes kontinuerligt med ændringer af kostvaner, da der fremstilles en sundere og mere varieret kost i cafeen. Her ses specielt ernæringsindhold og alternativer til traditionel kost. Fokus er at italesætte alternativer og motivere til at tænke anderledes om ernæring, både i forhold til hyppige måltider og indhold af disse. Der ligges vægt at der er en sammenhæng mellem kost og psykisk velvære. Misbrugsområdet: I forbindelse med Sundhedsprojektet i Misbrugscenteret var der ansat en diætist, som har undervist personalet i kost og sammensætning af menuer. Denne undervisning danner blandt andet baggrund for den mad der serveres værestederne. Herudover bliver der i varierende omfang arbejdet med sund livsstil som et tema i behandlingsgrupperne, ligesom medarbejderne har fokus at tale om kost med i det omfang, at det er relevant. Socialpsykiatrien og Misbrugscenter er nu en del af et samlet center og et af pejlemærkerne i det nye center bliver en samlet sundhedsstrategi. Der er nu et langt bredere kompetenceområde, som skal tilgodese den nu bredere samlede målgruppe også i forhold til kost og kostvaner. Der er ansat en diætist i fleksjob døgntilbuddene. På misbrugsområdet arbejdes der med motion (idræt i dagtimerne) som et åbent tilbud til alle der er indskrevet.