Den Levende Kulturarv Overgaard 2012 Udvalgte sorter af korn og grøntsager Tekst: Børge Jensen - Fotos: Iris Overgaard Jensen Copyright forfatteren og fotografen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Se i øvrigt mere på hjemmesiden: www.overgaardlangsted.dk
07 18 21 07 18: Kålrabi, Brassica rapa, Rana, NGB 4129 udsået på friland 20.4. fik en forrygende start med en næsten overdådig fremspiring, så en kraftig udtyndning til 6-8 cm afstand mellem planterne måtte til efter ca.18 dage yderligere udtyndning til 10-15 cm efter 25 dage. Kraftig opvækst i den velgødede lermuld med stor bladfylde og begyndende udvikling af rod (1-2 cm Ø) efter 4 uger voksende til 10-12 cm ø 15. juli. Skadevoldere i form af lus og thrips samt meldug sås ikke frem til o. 1. august, da lette angreb af kålbrok satte ind. I løbet af den regnrige august udviklede tilstanden sig kraftigt, således at ca. 30% af planterne rådnede bort på roden. Tilstanden stabiliseret o. 1. september, men væksten er standset med begyndende modning o. 15. september. Ukrudtstålsomhed lille/meget lille før udtyndingen. 21: Salat, Lactuca sativa, Guldgul Stenhoved, NGB 4101. Fremspiring tilsyneladende lidt mangelfuld trods såbed i velgødet og bekvem havemuld. Opvækst ellers frodig og hurtig. Ingen egentlig hoveddannelse, men tætte rosetter af let krusede blade, der holder sig frisk grønne længe (6-8 uger), og som erstattes længe i væksten ved plukning. Smagen synes ret neutral og beholder friskheden næsten indtil længdevæksten indtræder. Blomsterbærende skud op til 60 cm højde med stærkt forgrenede halvskærme af blomsterhoveder (Kurveblomstfamilien). Blomstring og modning august-oktober; fnok rent hvid på brune frø, 1,5-0,5 mm. Næppe fuldmodenhed på blivende sted. Sygdomme og skadevoldere sås ikke.
25 25: Rosenkål, Brassica oleracae, var. Gemmifera, Polarstjernen. Forkultur og udplantning som 023. En kraftigt voksende sort med stærk udvikling af stængler og blade resulterende i en maksimumshøjde på 90 cm i eftersommeren med begyndende udvikling af hoveder på stokken under øverste bladroset. Sygdomme og skadevoldere sås næppe med undtagelse af perifere angreb fra larver af kålsommerfugl. Overvintring på voksested. 42 42: Pastinak, Pastinaca sativa, Skandia, NGB nr. 2412.2. Fremspiring meget optimal og den påfølgende opvækst ikke mindre i den gødede og lettere lermuld (havedyrkning på stedet i 26 år). Sorten synes ret eller meget nøjsom er dog ikke prøvet mht. tørkeresistens pga. den nedbørsrige sommer 2012. Tålsomheden er stor både over for frø- og rodukrudt (især Kvik) og udløbere generer næppe rodudviklingen. Den kraftige vækst holdt sig til o. 1. september, men indtil 1. november sås ingen nedvisning af toppen, ligesom der heller ikke observeredes tegn på indvirkning fra sygdomme eller skadedyr. På dette tidspunkt sås rodlængder på op til 25 cm og med en maksimal tykkelse på 3 cm. Kødet forekommer rent, fast og hvidt under den tynde skræl. Det ser ud til, at planterne for at få maksimal udvikling skal have en indbyrdes afstand på 5-8 cm mod her kun 3-5 cm. Høsttidspunkt og overvintring står til diskussion både når det gælder konsum og frøavl. I dette tilfælde vil det sidste være det primære i 2012/13, så en frostsikret afdækning på voksestedet vil nok være at foretrække for at undgå udtørring og/eller for tidlig spiring ved indendørs eller kuleopbevaring. Afprøvning til konsum er p.t. kun udført i mindre omfang, men smagsoplevelsen er positiv ligesom selve håndteringen af materialet. 3
50 57 50: Rosenkål, Brassica oleracae, var. Gemmifera, Polarstjernen. Jordbund og gødningsforhold som hos nr. 25 ligesom de øvrige miljømæssige faktorer. Idet jeg ser bort fra de ellers givne habituelle forskelle, skal følgende bemærkes om vækst m.m.: Spiring og første del af opvækst tilsyneladende med lidt mindre energi end ventet (arv eller miljø?), men dette blev som det ses for de fleste planters vedkommende så rigeligt indhentet hen over sommeren. Men store individuelle forskelle er set mht. følgende: Stænglens bæreevne, udviklingen af løvblade og hoveder. Også tidspunkt for disses fremkomst synes meget bundet til individuelle faktorer. Hvad angår overvintringen kan det fremhæves, at sorten i vinteren 2010-11 klarede sig fortræffeligt gennem flere frostperioder uden afdækning, idet alle pågældende 14 planter havde fin blomstring og frøsætning i sommeren 2011. Det er dog for tidligt at afgøre, om en kraftigere vindeksponering ville have haft en negativ indvirkning på overlevelsesevnen. Men da der så at sige ikke engang fandt frostsvidning sted i det aktuelle tilfælde, må det antages, at sorten genetisk er meget frosttålende. Der sås ikke skadevoldere som thrips, jordlopper og larver i 2012. 57: Avena sativa, sort vårhavre, Nielsen og Schmidt, landsort, NGB 7252. Sortens egenskaber kendes godt efter 10 års dyrkning her under meget varierende vilkår her markskaladyrkning på let lermuld/sandmuld. Fremspiring og tidlig opvækst generelt noget svage, men længdevækst (110 cm) og skridning forløb som sædvanlig næsten optimalt og viste særdeles god kernesætning og fylde. Den relativt store bladfylde fremskyndede udbredt lejesæd i den meget våde sommer (2,5 x normal nedbør i juli-august) Herved stærkt nedsat ukrudtstålsomhed (frøukrudt) især med Raphanus raphanistrum, Kiddike. Øvrige sygdomme og skadevoldere sås ikke. 4
59 59: Hordeum vulgare distichum, 2-rd vårbyg, Binder 1913, NGB 9440. Denne sort er efterhånden afprøvet og beskrevet meget grundigt efter 11 års dyrkning her i såvel små- og mellem- som markskala (her 4 år). Afprøvet med stort held som maltbyg på Bøgedal Bryghus 2011-12. I 2012 bemærkes ud over den fortrinlige vækst og kernesætning den gode stråstyrke og ukrudtstålsomhed trods den våde vækstperiode forudsat at N-niveauet holdes tilpas lavt (20-25 kg/ha). Der observeredes i øvrigt ingen sygdomme eller andre skadevoldere (i år dyrkning på svær lerjord). Bemærk de maget lange aks. 65 65: Avena sativa verna, gul vårhavre, Ribe, NGB 8703. En ny sort hos mig i 2. dyrkningsår på lettere lermuld med lavt N-niveau. Vækstenergi forbavsende god især ved opvækst og skridning. Toppe lidt åbne med noget spredt kernesætning (store kerner 065). Sorten er nøjsom og relativt stivstrået og med en god ukrudtstålsomhed. Der observeredes ingen sygdomme eller skadevoldere frem til modenhed. Tåler tilsyneladende både megen væde ved modenhed (ingen spirende kerner) og moderat tørke under opvæksten. 5
68 68: Hordeum vulgare hexastichum, 6-rd vårbyg, Abed Juli, 1909, NGB 4585. En interessant sort, som kun er i 2. dyrkningsår hos mig (velgødet lermuld, moderat gødet sandmuld). På begge jordtyper udviser den godt vækstpotentiale især ved rigelig nedbør. Nok ikke udpræget tørketålende hverken i busknings- eller strækningsfasen. God kernesætning med ekstremt lang stak. Tidligt modnende efter kun 12-13 ugers vækst med kun lidt nikkende aks. Ukrudtstålsomheden (både frø og rodukrudt) må betegnes som middel. Sygdomstegn og andre skadevoldere observeredes ikke i 2012. 72 72: Avena sativa verna, gul/hvid vårhavre, Dansk Landhavre uden år, NGB 6976. Igen en gammel kending her efter 10 års dyrkning. Væksten fortrinlig på alle stadier (072), veludviklede toppe med ret spredte småaks og forholdsvis små tyndskallede kerner. Stor længdevækst (op til 120 cm) med desværre temmelig ringe stråstyrke selv ved N-niveauer under 25 kg/ha. Dette sås til fulde i 2012! Denne nøjsomme sort kan anbefales til lettere lermuld og sandmuld under tørre forhold, hvor den viser sig sund i enhver henseende overfor alle skadevoldere. Selv i det fugtige sommervejr 2012 sås ingen angreb af meldug. 6
79 79: Avena sativa nigra, sort vårhavre, Klock-Havre 1901, NGB 6189/44807. 2012 er 10. opformeringsår her. En høj og flot havresort (op til 125 cm) med et stort vækstpotentiale og resistens mod rust, men med en forholdsvis ringe stråstyrke især på velgødet lermuld. Ukrudtstålsomheden er god, og der observeredes ikke øvrige sygdomme og skadevoldere i den fugtige sommer 2012. Sorten må betegnes som en udpræget foderhavre med lange, smalle og tykskallede kerner i de store og åbne toppe (079). Højt fedt- og fiberindhold kombineret med behersket protein- og stivelsesindhold giver en høj fordøjelighed og nedsat tendens til kolik hos heste. Velegnet til dekorationsformål. 91 91: Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Sekskantet opret, landsort 1849, NGB 9324. Denne kraftigt spirende sort er i 4. opformeringsår her på lettere lermuld, men vil sandsynligvis kunne dyrkes med held på sværere jord, forudsat N-niveauet holdes på max. 25-30 kg/ha. Aks- og kernesætningen ovenpå den normalt kraftige buskning forekommer noget varierende (091). Sygdomsangreb synes ikke at være årsagen ej heller vandmangel; noget kunne tyde på, at uregelmæssigheder i mikro-miljøet (jordstruktur og/eller fordelingen af næringsstoffer) kan spille ind her med en mulig virkning også på tendensen til lejesæd. Ukrudtstålsomheden må generelt betegnes som middel (091). Bemærk de kraftige stakke i tydelig vifteform. 7
95 95: Avena sativa verna, gul vårhavre, Støvring, landsort uden år, NGB 7254. Støvring-havren har været i dyrkning her nu begyndende markskala i 6 år, så erfaringsgrundlaget er ved at kunne bruges i en vurdering. Sorten har været prøvet på de gængse jordtyper eksklusive lavbundsjorde, og den lettere middelgødede lermuld synes bedst egnet under de fleste forhold. Men som altid er N-niveauet en meget afgørende faktor, og de sidste 2 års rigelige nedbørsmængder har gjort det klart, at N over 25 kg/ha oftest vil give fatal lejesæd i sådanne år. Denne sort har jo nemlig et kraftigt vækstpotentiale både i spirings- og opvækstfasen, og dette fortsætter uformindsket i stræknings- og skridningsfasen (095). Kernesætningen i de store toppe er rigelig, men kernerne lidt smalle og med moderat skal altså ikke en udpræget grynhavre. Der observeredes ingen sygdomstegn eller skadevoldere i 2012. 102 102: Hrdeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Lynderupgård, landsort 1849, NGB 9529. Efter 8 årds dyrkning af sorten på alle gængse jordbundstyper (ikke engbund og hedesand) er den ved at være veldokumenteret her. Dette gælder også gødningsforhold og tørke-/ukrudtsfølsomhed. Den moderate lermuld med middelhøje Ft og Kt og et N-niveau på op til 30 kg/ha må stadig anbefales for at imødegå lejesæd ved rigelig nedbør (undgås lettest på sandmuld, men her kan tørkeskader let spille ind!). Væksten er under gennemsnitlige forhold frodig i alle faser inkl. skridning og aks-/kernesætning (102). Ukrudtstålsomheden generelt ret god ved frøukrudt dog ikke Lugtløs Kamille. Modenhed under normale vejrforhold o. 28. - 30. juli, hvorefter spiring i akset kan indtræde 8-10 dage senere ved vedvarende fugtigt vejrlig, men de let nikkende aks er her en fordel. 8
105 105: Hordeum vulgare hexasticum, nøgen 6-rd byg landsort 1849. Denne sort har efter 11 års dyrkning her under meget varierende forhold givet et væld af erfaringer fra små-, mellem og markskaladyrkning (jævnf. tidligere rapporter m.m.). De sidste 4 års markskaladyrkning (op til 0,5 tdl) har til fulde vist de realistiske vanskeligheder med lejesæd (vind og væde), ukrudtstryk med påfølgende spild, spiring i akset ved fugtigt vejr, men også sortens tidlighed, ydeevne, vækstpotentiale og resistens mod sygdomme og skadevoldere. Hertil kommer dens store anvendelighed til malt og ølbrygning samt gryn og tilbehør i stedet for ris. Her (105) er en meget lovende mark (1 tdl) 1. juli. Men det meget våde sommervejr og trykket fra Lugtløs Kamille gav store tab. 121 121: Triticum aestivum hiberna, vinterhvede, Tystofte Stakket < 1908, NGB 9017. Ukrudtsforsøg. Også en gammel kending her med 11 års dyrkning bag sig på de fleste gængse jordtyper undtagen mosejord og decideret sand. Sorten har en glimrende vækstenergi i alle faser og når typisk en højde af 100-120 cm med god aks- og kernesætning. Sorten er sund, hvad angår angreb af typiske sygdomme og skadevoldere, ligesom ukrudtstålsomheden må bedømmes som ret god (billede 121). Tendens til lejesæd synes typisk kun at gøre sig gældende under våde forhold og ved overdosering af N (mere end 40 kg/ha). Aksene udmærker sig ved både længde og kernefylde og kernerne under normale forhold ved god melholdighed. 9
125 125: Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Amager. Her har sorten en 6-årig opformering bag sig og er i 2012 for første gang dyrket i markskala (125). Vækstsæsonen blev på mange måder gunstig ved temperatur over normalen og rigelig (for rigelig!) nedbør, så også denne sort fik lov at vise, hvad den dur til. Den har et ekstremt stort vækstpotentiale i alle faser, og på velgødet lermuld vil buskningen være forbløffende og ligeså aks- og kernesætningen. Trods den kraftige længdevækst (op til 125 cm) bevarer sorten en god stråstyrke ved et N-niveau på o. 30 40 kg/ha (billede 126). Ukrudtstålsomheden er god (billede 125) også i fugtigt vejrlig, og dette påvirker tilsyneladende ikke modningen, der indtræder sidst i juli efter 12 13 ugers vækst. Mht. tørkepåvirkninger vil disse selvfølgelig være størst på let jord i dårlig gødningstilstand; men ellers må sorten betegnes som meget dyrkningsstabil. Et udbytte på 24 26 fold vil ikke være urealistisk på veldrevet agerjord. Der observeredes ikke sygdomstegn eller skadevoldere på sorten i 2012, men afknækning af aks og tab af løse kerner viste sig i det ugunstige vejr i august, og stråstyrken holdt desværre ikke alle steder til den ekstreme vind- og nedbørspåvirkning. 128 128 : Hordeum vulgare hexasticum, 6-rd vårbyg, Karlsbyg, Lyngby 1909, NGB 6273. Her har vi at gøre med en af de nye 6-rd sorter (efter 1900), da de 2-rd sorter ellers næsten havde udkonkurreret de 6-rd sorter fra 1800-tallet totalt. Karlsbyg har været i opformering her i 7 år og blev i 2012 dyrket på knap 0,5 ha. Væksten er på lermuldet jord i god drift rigelig i alle faser med en prima aks- og kernesætning (billede 128) og en længdevækst på op til 125-130 cm. Stråstyrken kan desværre ikke altid følge med især på velgødet jord og ved fugtigt/blæsende vejrlig i juli-august som i 2012. Konsekvensen bliver uundgåeligt lejesæd med gennemgroning af ukrudt, men under mindre ekstreme forhold er tålsomheden høj (billede 128). Buskningen forløber optimalt, så der opnås en tæt og jævn plantebestand med et normalt udbytte på 24 26 fold som resultat. Meldug og rust observeredes ikke i 2012 og ej heller andre skadevoldere såsom luse- og svampeangreb. Høsten falder snarere sidst i juli end først i august, så vejrings- og tørringsbehovet for det utærskede korn er relativt stort selv ved gennemsnitlige forhold. 10
130 130: Secale cereale, Midsommer/Sct Hansrug < 1919. Efter 11 års dyrkning er sorten velbeskrevet her (se i øvrigt hjemmesiden), og den klarer sig stort set godt på alle jordtyper med undtagelse af decideret mosejord. Aks- og kernesætning som sædvanlig fortrinlig ligesom melholdigheden i de relativt små kerner. Der observeredes ingen sygdomme inklusive meldrøjer i 2012. Men, men! Det store problem er/var som altid strålængden (op til 240 cm), lejesæd og dermed vanskelig høst og ofte stort spild i spirende aks på jorden. 133 133: Avena sativa verna, Purhavre < 1893. Sorten er her dyrket i 8 år nu og fremstår som rimeligt velbeskrevet med nøjsomheden som det centrale punkt sammen med tidligheden. I mit regi er den dyrket på både lettere og sværere lermuld samt decideret sandmuld i ringe gødningskraft og med tendens til tørkeskader. Udbyttet er selvfølgelig størst på den bedre lermuld (op til 15-16 fold), men det er risikoen for lejesæd også. Ukrudtstålsomheden er stor ved en god, tæt plantebestand, og sygdomme/skadevoldere observeredes ikke i vækstperioden. Kernerne er smalle og tyndskallede i de små, åbne toppe (billede 133) på de tynde, fine strå. Disse iagttagelser understreger endnu en gang rigtigheden i at betragte sorten som en speciel fodersort, specielt beregnet til opfodring i utærsket stand, idet de fine strå er let fordøjelige og giver god struktur i en hestemave. Sorten er 1 år her prøvet som vikkehavre og afgiver for så vidt et fint materiale til både ensilering og opfodring af kvæg, men stråene er generelt for spinkle til at bære de klatrende vikker, så spildet dermed bliver for stort. 11
134 143 134: Bønne, Vicia faba Broddetorp, NGB 17.891. Sorten er dyrket for føste gang blandt mine arter og sorter af kulturplanter på svagt gødet sandmuld, og det med et forbløffende resultat. Væksten har været overdådig på alle stadier (billede 134) ligesom blomstringen og frugtsætningen, hvorfra frøene også har været lette at tørre og konservere til udsæd. De store, 10-15 cm lange bælge synes meget stabile og uden mugdannelse under den lange tørreproces dels på planten, dels under tag. Sorten må absolut også anbefales til produktion af modne spisebønner alene pga. ukrudtstålsomheden og den udtalte sunde og problemfrie vækst. Tilbøjeligheden til nedknækning eller væltning synes forbavsende ringe i betragtning af højden og påvirkninger fra vejrliget. Dyrkning på velgødet lermuld imødeses med stor spænding, og resultatet kan være en både positiv og negativ overraskelse i form af en helt fantastisk vækst efterfulgt af medbrud og væltning vi får se! 143: Så blev det endelig høst med sol og varme her den sorte 6-rd byg høstet i neg 31.7. Den stod endnu nogenlunde op, men ukrudtstrykket var allerede stort, i de opsatte neg med tykke strå og glimrende kernesætning i de fyldige aks. Om den tidligere velbeskrevne sort kan dette tilføjes i 2012 om jordbund m.m.: Lermuld i varierende beskaffenhed og gødningstilstand i den pågældende parcel på ca. 0,5 tdl. Sygdomstegn og andre skadevoldere sås ikke i løbet af vækstperioden, men ukrudtstryk og vejrligspåvirkninger (regn og vind) blev de afgørende, skadelige påvirkninger af den ellers vellykkede afgrøde, hvor der desværre blev et spild på - beregnet 25-30% i kerne. Kvaliteten af denne er heller ikke optimal efter den megen regn i vejringstiden, så der vil givetvis være et større eller mindre fradrag i egnede kerner til maltproduktionen, som ellers har frembragt flere heldige bryg hos Bøgedal (jævnf. fotos!). 12