Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk økologisk planteproduktion. Blandt andet for at skepsis blandt konventionelle planteavlere og deres konsulenter forhåbentlig kan erstattes af bedre kendskab til produktionsmetoderne og de økonomiske resultater i den økologiske drift. De tre bedrifter der deltager i projektet er: Espehøjgaard, v/ Thomas Linulf, Sandved. Stengården, v/ Claus Petersen, Svebølle. Egebjerggård og Gelstrupgård, v/ Jesper Adler, Egebjerg, Nykøbing Sj. I det efterfølgende er de tre bedrifter nærmere beskrevet. Det økonomiske udbytte er beregnet for udvalgte afgrøder på bedrifterne. Årets aktuelle udbytter og opnåede/forventede priser på afgrøderne ligger til grund for beregningerne. Den opnåede hektar- og økologistøtte indgår også i indtægten. På udgiftssiden har vi medregnet udførte handlinger i marken enten til vejledende maskinstationstakst for 2003 eller til landmandens egen takst, hvis der er gennemført en maskinanalyse. Espehøjgaard af Jesper Hansen Thomas Linulf startede på Espehøjgaard i 1989 med 24 ha. I dag hører der knap 75 ha til ejendommen. Markerne ligger lige omkring gården og i umiddelbar nærhed af kysten. Alle marker påbegyndte omlægning til økologisk drift i september 1999. Indtil sidste år passede Thomas selv alle sine marker. I år er der indgået en pasningsaftale med en økologisk landmand i nærheden på hovedparten af jorden. Det giver Thomas mere tid til alle de andre opgaver han har. Det omfatter bl.a. at være plejefamilie for tre børn. Som noget nyt er Thomas i færd med at indrette en af driftsbygningerne med værelser. De skal anvendes som bolig for unge mennesker over 18 år, der stadig har brug for støtte og familiære forhold. Der er ikke nogen større animalsk produktion på ejendommen. Det begrænser sig til et par ammekøer plus opdræt og et par heste. Markplan og udbytter 2003 I tabel 1 er årets afgrøder og gødningstildeling vist. Arealet har i år været dyrket med knap 50% vårsæd (havre og ærter), godt 20% vinterhvede, knap 20% frø (hvidkløver, karse og radis) og 11% diverse (brak og græs). Gødningen prioriteres til afgrøder, der giver det højeste afkast for den tilførte gødning. Dvs. i priorteret rækkefølge: Karse, radis, vinterhvede og havre. Markproduktion er altså lagt an på produktionen af frø, konsumkorn og ærter. Vinterhveden fra høst 2003 afsættes på brødkontrakt. Havren dyrkes for at opfylde en grynkontrakt der udløber i år. Ærterne dyrkes til foder. Ca. halvdelen af avlen kan opbevares på ejendommen. Foderbælgbrakken anvendes til foder til egne dyr, eller sælges som hø. 1
Hvidkløvermarken har to roller i sædskiftet. Denne ene er produktion af frø, mens den anden er at fungere som kvælstofsamler. Efterafgrøder bestående af kløvergræs har også været anvendt som kvælstofsamler. Efterafgrøderne nedprioriteres dog noget fremover, for at give plads til bekæmpelse af rodukrudt i efteråret. Forsyning af kvælstof med husdyrgødning kommer fra konventionel svinegylle. Der importeres den maksimalt tilladte mængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hektar). Gødningen prioriteres til de afgrøder der giver det højeste afkast, eller har den dårligste forfrugt. Gødningsmængden ligger på niveau med andre økologiske planteavlsbrug. Ukrudtsbekæmpelse sker med strigle og radrenser i rækkeafgrøderne. Rodukrudtet forsøges bekæmpet ved stubharvning i efteråret. Hvidkløveren (Sonja) er udlagt i vårbyg. For at få en mere sikker etablering af udlægget er udsædsmængden reduceret. Desuden er gødningsmængden reduceret. Kløverudlægget er sået efter ukrudtsbehandlingen i byggen var afsluttet. Såningen er sket med en 6 meter Nordsten radsåmaskine. Ved høst er halmen fra dæksæden snittet ud over udlægget. Derefter er marken pudset helt i bund med brakpudser for at sprede halm og stubester mest muligt. I foråret er kløveren afpudset med får. Pga. en meget lille belægning kunne fårene ikke følge med kløvervæksten, og derfor er marken også 19% 9% 2% 23% 47% Figur 1. Arealfordeling 2003 Vintersæd Vårsæd Frø Brak Diverse mekanisk afpudset. Angreb af snudebiller var moderat, og der var da også en god frøsætning. Desværre var afgrøden vanskelig at samle op, hvilket medførte et relativt stort spild. Varen er netop renset op, og det viste sig at der er høstet 66 kg frø/ha (renvare). Karse er med i sædskiftet for anden gang i år. Det er tilsyneladende en nem afgrøde, der nu er lykkedes relativt godt to år i træk. Marken er fældet så tidligt som muligt, hvorefter der er nedharvet gylle. Derefter er der etableret falsk såbed 3 gange med en let opharvning og efterfølgende tromling. Karsen er sået den 16. april på 50 cm rækkeafstand med ca. 10 kg/ha. Såningen er udført med enkornsmaskine. Efter fremspiring er marken radrenset 2 gange. Skårlægning skete den 24/7. Karsen blev tær- Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Espehøjgaard 2003. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2002 2003 ton/ha type 1 hkg/ha 1 6.4 Byg/ært Havre Rise 20 S 53 1-1 6.8 Byg/ært Foderbælgbrak Kl.græs 0 - - 2 8.1 Havre Ærter Pinochio 0-42 3 7.2 Vårbyg Hvidkløver Sonja 0-0.7 3-1 0.3 Kl. græs Kl. græs 0 - - 4 12.0 Hvidkløver Vinterhvede Complet 25 S 49 5 2.0 Vinterhvede Radisefrø 50 S 10 5-1 0.8 Kl. græs Kl. græs 0 - - 5-2 3.4 Vinterhvede Ærter Pinochio 0-42 6 4.6 Vinterhvede Karsefrø 50 S 9 7 0.8 Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S 50 8 9.6 Ærter Havre, gryn Rise 20 S 53 10 6.1 Vinterhvede Ærter Pinochio 0-42 11 4.1 Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S 49 1: S = Svinegylle 2
Billede 2. Afblomstret karse d. 7. juli 2003 Billede 3. Radise i blomst d. 7. juli 2003 sket efter at have ligget på skår i knap 14 dage. Med et udbytte på knap 1000 kg/ha renvare, lever den ikke helt op til sidste års fine udbytte. Som det fremgår af tabel 2 og figur 2, er det økonomiske udbytte dog stadig helt i top. Radiserne er med for første gang i år. Jordbehandling, gødskning og såning er udført på samme måde som for karsen. Såningen er dog sket en uge senere (22/4) med 5 kg/ha. Der er radrenset 2 gange. Afgrøden er skårlagt den 12/9 og er efter at have ligget på skår i næsten tre uger tærsket d. 1. oktober. Bortset fra høsten, der voldte lidt problemer, er radiser også en nem afgrøde. Glimmerbøsserne var temmelige hårde ved den, og der blev mistet mange skulper på grund af dem. Alligevel ser det ud til at udbyttet kommer til at ligge på ca. Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i karse og radise, Espehøjgård 2003. Karse Radise mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 980 kg 20 19.600 1000 kg 20 20.000 Ha-tilskud 0 0 0 0 Øko-tilskud 1 1.100 1.100 1 1.100 1.100 Brutto-indtægt 20.700 21.100 Stykomkostninger Udsæd 10 kg 30 300 5 kg 300 1500 Analyse/rensning 2.000 2000 I alt 2.300 3500 DB-I 18.400 17.600 Maskin- og arbejdsomkostninger Gødningsudkørsel 50 tons 18 900 50 tons 18 900 Stubharvning 5 165 825 5 165 825 Pløjning 1 625 625 1 625 625 Såbedsharvning 4 125 500 4 125 500 Tromling 3 140 420 3 140 420 Enkornssåning 1 435 435 1 435 435 Radrensning 2 275 550 2 275 550 Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010 Tørring 980 kg 0 0 10 hkg 5 500 I alt 5.265 5.765 DB-II 13.135 11.835 3
1000 kg/ha. Med en pris på ca. 20 kr/kg kommer dækningsbidraget alligevel til at ligge på niveau med karsen (se tabel 2 og figur 2). Vinterhveden (Complet) er er for hovedpartens vedkommende placeret efter sidste års hvidkløver. Den øvrige del er sået efter karse, der også er en udmærket forfrugt. Hveden er striglet en gang i efteråret, og var ren for frøukrudt. I marken efter hvidkløver har marken været plaget af kvik og skræpper, der begge har haft plads til at brede sig i kløveren. Gyllen er udbragt ad én gang med ca. 28 t/ha svarende til ca. 135 kg total-n/ha i medio maj. Udbyttet ligger på lige knap 50 hkg/ha. Med god forfrugt og gylletilførsel burde den have givet mere. Den sene tildeling af gyllen i en tør periode, har sandsynligvis kostet udbytte. Havren (Rise) er først og fremmest med i markplanen, fordi Thomas har kontrakt på levering af havre til gryn, på de "gamle" betingelser, med en pris på over 170 kr/hkg. Desuden betyder dens fremragende dyrkningsmæssige egenskaber, at den egner sig de fleste steder. Den er sået i begyndelsen af april med 160 kg/ ha. Der er tilført ca. 100 kg total-n/ha før såning. Marken er striglet en gang. Afgrøden har hele sæsonen set godt ud og uden ukrudt af betydning. Den kvitterede da også med et udbytte på over 50 hkg/ha af en god og tør kvalitet, men lidt lav HL-vægt. Ærterne (Attika) har udgjort 17,6 ha i år. De er sået tidligt og kom fint. Der er kun striglet en gang. Alligevel var afgrøden forholdsvis ren. Der var ikke væsentlige problemer med lus. Ærterne kviterede da også med at give omkring 42 hkg/ha. Udover et pæn udbytte har de også frigivet ekstra kvælstof til hveden. Der var etableret udlæg af persille i den ene ærtemark. Da ærterne var meget kraftige og det samtidig blev tørt, blev udlægget for tyndt og måtte derfor harves op. Brakmarkerne er i år flyttet hjem efter at have været placeret i Nordjylland. Der er udsået en kløvergræsblandíng, der opfylder foderbælgplantekravet. Marken kan dermed levere foder til kreaturene. Overskudsproduktionen sælges i form af hø. Indtil videre får den lov til at ligge i samme mark. Om den senere skal med rundt i sædskiftet er endnu ikke afgjort. Gns. karse radis vinterhvede græs hvidkløver ærter brak havre 0 3.000 6.000 9.000 12.000 15.000 DB II, kr/ha Figur 2. DB-II for Espehøjgård 2003 Økonomi i udvalgte afgrøder. I tabel 2 kan man se en detaljeret opgørelse af det forventede økonomiske resultat for karse og radise på Espehøjgård. En sammenligning af alle afgrødernes dækningsbidrag-ii for 2003 kan ses i figur 2. Med undtagelse af prisen på ærterne er alle de øvrige priser fastlagt i kontrakter. Hvede, havre, karse og radise er med fast pris, mens kløveren afregnes med 200% over den tilsvarende konventionelle sort. En prisliste med de tilsvarende afgrødepriser i fri handel kan ses forrest i beretningen. Udbytter i radise og hvidkløver er skønsmæssigt vurderet, da afgrøderne ikke er oprenset endnu. Maskinomkostninger er sat til nabopriser. Både radise og karse har klaret sig vældig flot. På trods af at der er en relativ stor omkostning på maskinsiden, ligger dækningsbidrag-ii for begge afgrøders vedkommende noget over 10.000 kr/ha. Det eneste man i den situation kunne ærgre sig over var at arealet ikke var større! Hvede og havre ligger i kraft af høje afregningsriser lige under 10.000 kr/ha i dæknngsbidrag II. Skulle de samme afgrøder afsættes til dagspris ville dækningsbidrag-ii falde med omkring 4.000 kr/ha. Hvidkløveren gav 145 kg/ha råvare. Efter oprensning var der kun 66 kg/ha tilbage! Med en pris på omkring 65 kr/kg incl. EU-støtte bliver dækningsbidrag-ii ca. 3000 kr/ha. Ærterne kan i kraft af et pænt udbytte og rimelige ærtepriser komme op på over 6000 kr/ha. Forfrugtsværdien for både kløver og ærter er ikke indregnet. Et gennemsnitligt dækningsbidrag-ii på over 7.500 kr/ha må siges at være tilfredsstillende. 4
Egebjerggård & Gelstrupgård af Carsten Hvelplund Jensen og Lisbeth Frank Hansen Egebjerggård og Gelstrupgård ligger i nærheden af landsbyen Egebjerg syd for Nykøbing Sj. Gårdene ejes af Randi og Jesper Adler. Gelstrupgård blev overtaget efter Jespers far i 1986, mens Egebjerggård blev købt 2000. Landbrugsdriften omfatter 140 ha ager. De 2 gårde bliver drevet som en enhed med Egebjerggård som den økologiske hovedgård. På Gelstrupgård findes en konventionel smågriseproduktion på basis af 160 årssøer. Produktionen foregår under reglen om samdrift af en økologisk og ikke-økologisk enhed. Markerne omkring Gelstrupgård påbegyndte omlægning i efteråret 1999 og har dermed været drevet økologisk i fire år. Egebjerggårdens marker begyndte omlægningen i 2002,. Disse afgrøder er derfor omlægningsafgrøder. Markplan på Egebjerggård og Gelstrupgård Markproduktionen har både i 2002 og 2003 været koncentreret om produktion af brødkorn. I år har der været dyrket både vårhvede og vinterhvede. Vårhvede har i gennemsnit givet 44 hkg/ha. Mellem de seks marker var der en vis variation i udbyttet, der primært kan henføres til mængde og type af husdyrgødning. For eksempel er en vigtig årsag til forskellen i udbyttet mellem mark 1 og 3, at der til mark 3 er tilført kvægdybstrøelse, hvor den umiddelbare gødningsværdi er ret lav, mens mark 1 har fået svinegylle. Kvaliteten af hele partiet af vårhvede lå på et acceptabelt niveau, og afgrøden kunne derved godkendes til brødkorn. Dog lå indholdet af protein lidt i underkanten med kun 11,0%. Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Egebjerggård og Gelstrupgård 2003. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2002 2003 ton/ha type hkg/ha 1 9.1 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18+5 S+F 52 3 5.7 Vårhvede Vårhvede Vinjett 17+5 D+F 40 4 2.3 Vårbyg Lupin Bora - - 33 5 11.4 Vårbyg Vinterraps Canberra 30 S 27 7 3.0 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S 43 8 4.4 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S 44 10 14.5 Markært Vinterhvede Pentium 17 S 57 13 4.3 Vårhvede Vårhvede Vinjett 15 S 39 15 10.9 Vårhvede Vårhvede Vinjett 20 F 39 17 10.3 Vårbyg Lupin Bora - - 33 22 9.7 Vårbyg/havre Vinterbyg Ludo 17 S 24 23 7.0 Lupin Vinterhvede Pentium 15-45 24 17.0 Lupin Vinterhvede Pentium 15 S 37 24-1 15.0 Vårbyg/havre Vårhvede/lupin Vinjett/Prima - - 43 Div. 13.9 Brak Brak - - - 25 2.0 Kløvergræs Kløvergræs - - - Gødningstype: S = svinegylle, F = fast gødning, D = dybstrøelse 5
Billede 2. Pentium vinterhvede på Gelstrupgård ultimo maj 2003 Vinterhveden har givet 57 hkg/ha, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 54 hkg/ha for planteavl på lerjord. Proteinindholdet er målt til hhv. 9,6 og 10,6% af to forskellige firmaer. Hvilken prøve der komnmer til at gælde for afregningsprisen er endnu ikke afgjort. Lupiner har i år været dyrket i både renbestand og i blanding med vårhvede. I renbestand er det sorten Bora der blev dyrket på en fremavlskontrakt. Udbyttet blev på 33 hkg/ha. I forhold til landsgennemsnittet på 20 hkg/ha, så må et udbytte på 33 hkg betegnes som særdeles tilfredsstillende i år. Hvorvidt lupinerne kan anvendes som såsæd vides endnu ikke. Vårhvede/lupin blev dyrket som omlægningsafgrøde med henblik på salg til en lokal mælkeproducent. Udbyttet blev på 43 hkg/ha, eller ca. 10 hkg over landsgennemsnittet. Da der ikke er tilført gødning til marken, må udbyttet betegnes som meget tilfredsstillende. Før omlægning havde vinterraps en fremtrædende plads i markplanen, og den findes nu også i den økologiske markplan. Vinterraps blev bredsået, og der sker således ikke nogen form for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. En god etablering og en tæt afgrøde er nok til at holde ukrudtet væk. Tilførsel af husdyrgødning inden såning giver rapsen en hurtig start. Udbyttet lå på 27 hkg/ha, hvilket er tilfredsstillende. Det ligger tæt på gennemsnittet for raps på lerjord på østlige øer, som er ca. 25 hkg/ha. På en stor del af omlægningsarealet blev der dyrket vintersæd. Dels vinterhvede iblandet Billede 3. Bora lupiner på Gelstrupgård ultimo maj 2003 lidt triticale af hensyn til reglen om parallelavl, og dels blev der dyrket vinterbyg. Fælles for disse arealer var, at udbyttet lå på et relativt lavt niveau, hvilket bør tilskrives en utilstrækkelig gødningsforsyning. Desuden blev udbyttet i vinterbyg påvirket af skader i afgrøden udført af råger, som åd kernerne lige før høst. Kvælstof til afgrøderne Afgrødernes forsyning med kvælstof sker gennem husdyrgødning, der kommer fra bedriftens egen konventionelle besætning af søer og smågrise, samt fra en anden konventionel svineproduktion svarende til i alt 60 kg N/ha. Desuden modtages en mindre mængde økologisk dybstrøelse fra en nærliggende kvæggård, svarerende til 7 kg totalt N/ha. Den samlede tilførte husdyrgødningsmængde ligger derfor på niveau med andre planteavlsbrug. Afgrødeetablering og ukrudtsbekæmpelse på bedriften håndteres særdeles tilfredsstillende. Alligevel må udbytteniveauet angivet i tabel 1 betegnes som værende middel. Hovedårsagen til at udbytterne generelt ikke ligger på det ønskede niveau, skal findes i en utilstrækkelig kvælstofforsyning til afgrøderne. Den lidt for dårlige kvælstofforsyning har også påvirket proteinindholdet i både vårhvede og vinterhvede og dermed afregningsprisen. Anvendelsen af kløvergræs og kløverefterafgrøde som kvælstofsamlende afgrøde har indtil nu ikke været anvendt i særlig stor udstrækning. Det skyldes dels mislykket etablering af udlæg og dels en generel højere prioritering af dyrkning af korn på bekostning af en helårsafgrøde med kløver. Intentionen er dog, at kløver aktivt skal 6
indgå i sædskiftet i fremtiden. Her i 2003 er der etableret et godt udlæg af hvidkløver til frø efter vinterraps i mark nr. 5 og en hvidkløverefterafgrøde efter vinterbyg. Sammen med en fortsat dyrkning af lupiner, vil det næste år være muligt at fordele den tilgængelige mængde husdyrgødning på færre marker end det er sket i 2003, og derved vil gødningsforsyningen generelt blive bedre til alle marker i sædskiftet. Økonomi i markproduktionen I tabel 2 og 3 ses dækningsbidragsberegninger for 4 udvalget afgrøder. Vi har valgt at medtage vårhvede og vinterraps, der har været dyrket som økologiske afgrøder, og desuden er vinterbyg og vårhvede/lupin medtaget som omlægningsafgrøder. Vårhvede/lupin anvendes ofte som 1. års omlægnings afgrøde, der kan høstes efter 1. september. Prisfaldet på brødhvede fra 2002 til 2003 har betydet, at dækningsbidraget for dyrkning af brødhvede er faldet betydeligt. Alligevel er der Billede 4. Canberra vinterraps på Gelstrupgård ultimo maj 2003 opnået et fornuftigt dækningsbidrag på lidt under 6.000 kr. som gennemsnit af bedriftens arealer med vårhvede. Blandingsafgrøden af vårhvede og lupin blev dyrket som en omlægningsafgrøde. Det samlede tilskud på 5.000 kr/ha er stærkt medvirkende til det høje dækningsbidrag på ca. 6.500 kr/ ha. Iblanding af lupiner betyder, at udbyttet Tabel 2. Dækningsbidrag i økologisk vårhvede og omlægnings vårhvede/lupin. Egebjerggård og Gelstrupgård 2003. Økologsik vårhvede Omlægnings vårhvede/lupin mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 44 hkg 140 6.160 43 hkg 125 5.375 Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450 Øko-tilskud 1 1.050 1.050 1 2.550 2.550 Brutto-indtægt 9.660 10.375 Stykomkostninger Udsæd 205 kg 3.50 720 200 kg 6.30 1.260 I alt 720 1.260 DB-I 8.940 9.115 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 1.5 165 250 1.5 165 250 Pløjning 1 625 625 1 625 625 Gødningsudkørsel 20 tons 18 360 0 tons 18 0 Såbedsharvning 2 125 250 2 125 250 Såning 1 250 250 1 250 250 Strigling 2.5 100 250 1 100 100 Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010 Tørring 0 hkg 3 0 43 hkg 0 0 I alt 2.995 2.485 DB-II 5.945 6.630 7
formentligt bliver højere end ved dyrkning af korn i renbestand, når kvælstof mængden er begrænset. Desuden er der mulighed for en højere afregning i kraft af en højere foderværdi i den høstede afgrøde. Tabel 3 viser det økonomiske resultat ved dyrkning af omlægnings vinterbyg og økologisk vinterraps. Vinterbyg blev primært sået for at komme hurtigere i gang med høsten og fordi afgrøden kun kunne afsættes som foder. Som tidligere nævnt blev udbyttet forholdsvist lavt pga. mangel på næringsstoffer og skader efter sorte fugle. Det ses også af dækningsbidraget, som er på ca. 4.200 kr/ha. Det endelige dækningsbidrag er således noget mindre en det udbetalte tilskud. Til gengæld er der nu etableret et kraftigt kløverudlæg, som kan forsyne næste års afgrøde med kvælstof. Generelt må dyrkning af vinterbyg betegnes som uinteressant for økologiske planteavlere, med mindre det sker på kontrakt til såsæd. Imidlertid kan dyrkning af vinterbyg komme på tale, hvis man ønsker en tidlig høst for at få mulighed for tidlig bekæmpelse af rodukrudt. Vinterraps er den afgrøde, der har givet det højeste dækningsbidrag på bedriften i 2003. Det skyldes især et tilfredsstillinde udbytte, og at dyrkningsomkostningerne er forholdsvis lave. Et dækningsbidrag af denne størrelse er imidlertid nødvendigt, da en rapsafgrøde med mellemrum helt eller delvis ødelægges af skadedyr f.eks. agersnegle eller rapsjordlopper. Her i efteråret er der igen etableret en vinterrapsafgrøde til høst i 2004. Etableringen er sket meget tilfredsstillende. Hvis man, som denne bedrift, er i stand til at frembringe et udbytte på 25-30 hkg pr. ha, bør man holde fast i vinterraps som afgrøde i sædskiftet, da vi vurderer at afsætningen for raps også fremover vil være stabil. Tabel 3. Dækningsbidrag i omlægnings vinterbyg og økologisk vinterraps. Egebjerggård og Gelstrupgård 2003. Økologisk vinterraps Omlægnings vinterbyg mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 27 hkg 293 7.910 24 hkg 95 2.280 Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450 Øko-tilskud 1 1.050 1.050 1 2.550 2.550 Brutto-indtægt 11.410 7.280 Stykomkostninger Udsæd 3.3 kg 90 300 200 kg 3.50 700 I alt 300 700 DB-I 11.110 6.580 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 1.5 165 250 1.5 165 250 Pløjning 1 625 625 0 625 0 Gødningsudkørsel 25 tons 18 450 13 tons 18 230 Såbedsharvning 2 125 250 2 125 250 Såning 1 250 250 1 250 250 Strigling 0 100 0 1 100 100 Skårlægning 1 460 460 Høst og hjemkørsel 1 1.300 1.300 1 1.010 1.010 Tørring 0 hkg 3 0 24 hkg 0 0 I alt 3.585 2.090 DB-II 7.515 4.490 8
Stengården af Henrik Rasmussen Claus Petersen driver 211 hektar forpagtet jord. Markerne er fordelt i "klumper forskellige steder i Nordvestsjælland. Det største samlede areal ligger omkring Stengården ved Svebølle. Jordtype svinger meget - fra "grus iblandet sten til lerjord. Samlet kan man sige om markerne, at der er mange sten og ikke så meget god lerjord. Claus Petersen startede som økologisk landmand i 1996 sammen med Stengårdens ejer i et selskab, der drev cirka 40 hektar økologisk. I 2000 opløstes selskabet, og Claus Petersen Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Stengården 2003. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2002 2003 ton/ha type 1 hkg/ha 1+2 6.5 Vinterhvede Karsefrø 35 S 9 1-1 1.0 Vinterhvede Salvie 0-0 3 4.2 Havre Vårhvede Vinjett 0-25 4+7 6.8 Havre Triticale Tricolor 30 S 38 5+6 8.2 Havre Lupin Prima 0-30 9 14.9 Vinterhvede Vårhvede Vinjett 30 S 50 10 6.4 Karsefrø Vinterhvede Asketis 30 S 60 11 7.8 Rødkløver Vinterhvede Asketis 25 S 50 13+14 8.0 Vårhvede Rødkløver 0-2 16 2.6 Byg/havre/ært Triticale Tricolor 0-35 17+18 6.9 Triticale Havre Revisor 20 S 40 19+20 7.0 Triticale Havre Revisor 20 S 40 21 1.8 Persillefrø Persillefrø 35 S 6 21-1 2.4 Lupin Vårhvede Vinjett 25 S 50 21-2 4.0 Vårhvede Byg/ært Cicero/Pinochio 0-35 22 3.0 Rajgræs Rajgræs 35 S 10 22-1 2.4 Lupin Vårhvede Vinjett 25 S 50 23 5.3 Vinterhvede Vårhvede Vinjett 35 S 50 24 3.9 Spelt Vårspelt 34 D 25 25 3.3 Spelt Vårspelt 0-25 26 4.4 Vårhvede Vinterspelt 0-30 27 6.0 Vårhvede Vinterspelt 19 D 30 30 10.5 Rug Rug 20 S 35 31 11.5 Byg/ært helsæd Byg/ærthelsæd Cicero/Pinochio 0-2500* 33-1 4.1 Vedv. græs Havre/byg/ært 0-2000* 34 9.5 Vårbyg Vårbyg 0-20 36+3712.4 Vinterhvede Vårbyg 18 S 37 Flere 27.7 Brak Brak - - - Flere 18.9 Vedv. græs Vedv. græs 0 - - Ialt 211.4 1: S = svinegylle, D = dybstrøelse. * = FE. 9
Billede 2. Medarbejder i blomstrende karse. drev alene jorden videre sammen med cirka 60 hektar, der blev omlagt i 2000. Siden er der tilforpagtet yderligere jord, der straks er omlagt til økologisk drift. Claus Petersen lejer Stengårdens driftsbygninger til maskiner og til produktion af 55 økologiske tyrekalve årligt. Markproduktion er koncentreret om produktionen af frø og brødkorn. Der dyrkes havefrø som for eksempel karse, persille og salvie. Af græsmarksfrø dyrkes rødkløver og rajgræs. Vinter- og vårspelt dyrkes på kontrakt med bageriet Aurion. Vårhveden afsættes som brødkorn. Lupinerne dyrkes i fremavl. De kvælstoffikserende afgrøder som rødkløver og lupin roterer i sædskiftet. Endvidere benyttes efterafgrøder med kløver som kvælstofsamler. Forsyning af kvælstof gennem husdyrgødning kommer primært fra konventionel svinegylle. Der importeres den maksimalt tilladte mængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hektar). Svinegylle til vårsæd udbringes på opharvet pløjet jord og harves derefter ned. Nedpløjning er ikke muligt i den arbejdsintensive tidsperiode for gylleudbringning. De ekstra harvninger giver en form for falsk såbed. Til produktionen af spelt anvendes dybstrøelse fra egen økologisk besætning. Årets markplan, gødskning og udbytter kan ses i tabel 1. Frøudbytterne (karse, rødkløver, persille og rajgræs) er skønnet renvare, da partierne endnu ikke er renset. Udbytterne for vinterog vårspelt er skønnede, da rumvægten for disse ikke kendes helt præcist. Claus Petersen prøvede for første gang i år salvie, som er en flerårig afgrøde, hvor der først høstes andet år. Billede 3. Vårhvede den 26. juni. Etableringen slog fejl, fordi salvie vokser meget langsom til at begynde med og derfor ikke kunne konkurrere med ukrudtet. Vårhvede Der var vårhvede (sorten Vinjett) på fem marker. Markerne blev alle vinterpløjet efter 2-3 stubharvninger. Gylle blev bragt ud i slutningen af marts. To af markerne havde lupin som forfrugt og blev gødsket med 25 tons/ha konventionel svinegylle. To af markerne havde vinterhvede som forfrugt. Disse blev gødsket med henholdsvis 30 og 35 tons/ha konventionel svinegylle. Mark 3 fik ikke gylle. Ingen af vårhvedemarkerne blev striglet mod ukrudt hverken før eller efter fremspiring. Travlhed gjorde at tidspunktet blev forpasset. Heldigvis var maj måned i år helt ideel for vårsæd kølig og fugtig så vårhveden fik god mulighed for at udvikle et godt rodsystem og sætte sideskud, hvilket vårhvede ellers ikke gør i særlig høj grad. Midt på sommeren stod der nogle tætte vårhvedemarker med næsten intet ukrudt i bunden. Se billede 2. Med hensyn til ukrudt var det også bemærkelsesværdigt, at mark 23 nærmest var uden tidsler på trods af, at der årene før havde være en del tidselkolonier. Tre gange stubharvninger i det lune efterår 2002 havde virkeligt et gjort stort indhug i bestanden. I de fire marker, der fik gylle, var udbyttet i gennemsnit 50 hkg/ha. Der var kun meget lille forskel mellem markerne, selvom der var to marker med lupin og to med vinterhvede som forfrugt. Proteinindholdet var 11,5% og al vår- 10
hveden er solgt som brødkorn. Mark 3 der havde en dårlig forfrugt, og som ikke fik gylle, gav kun 25 hkg/ha af foderkvalitet. Vårspelt Vårspelten på mark 25 blev sået efter en kraftig efterafgrøde bestående af selvsået rødkløver. Denne mark blev ikke tilført husdyrgødning. I mark 24 var der lidt hvidkløver som efterafgrøde. Denne mark fik 34 tons/ha økologisk dybstrøelse. Spelten blev sået den 3. april. Selvom der ikke blev ukrudtsstriglet, kom der i den tætte afgrøde kun ganske lidt ukrudt. Udbyttet kendes endnu ikke præcist. Der er høstet cirka 460 m³ ialt. Rumvægten er usikker, da kernerne er meget små i år. Der regnes med et udbytte på 25 hkg/ha i tabel 2. Lupin Lupinsorten Prima blev sået den 20. april på en jord, der primært består af grus. Afgrøden blev hurtigt tæt, og var med undtagelse af enkelte pletter med agersennep næsten uden ukrudt af betydning i løbet af vækstsæson, Billede 4. Vårspelt den 26. juni. selvom der ikke blev ukrudtstriglet. Udbyttet blev imponerende 30 hkg/ha i et år, hvor lupiner ellers skuffede fælt de fleste steder. Lupinerne afsættes til fremavl, hvilket giver 25 kr/ hkg over foderærteprisen. Rødkløver Claus Petersen har i flere år dyrket rødkløver til frø. Dette års mark blev pudset af efterår og Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i rødkløver og lupin, Stengåden 2003. Rødkløver Lupin mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 200 kg 35 7.000 3000 kg 1.60 4.800 Frø-støtte/ha-tilskud 200 kg 1 2.820 2.820 Øko-tilskud 1 600 600 1 680 680 Brutto-indtægt 7.600 8.300 Stykomkostninger Udsæd 3.0 kg 60 180 180 kg 6.00 1.080 I alt 180 1.080 DB-I 7.420 7.220 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 2 165 330 Pløjning 1 625 625 Såbedsharvning 1 125 125 Kombiharvesåning 1 345 345 Tromling 1 140 140 Strigling 0 100 0 Afpudsning 2 210 420 Skårlægning 1 380 380 Høst og hjemkørsel 1 1.450 1.450 1 1.010 1.010 I alt 2.250 2.575 DB-II 5.170 4.645 11
Tabel 3. Forventet dækningsbidreag i vårhvede og vårspelt, Stengården 2003. Vårhvede Vårspelt mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 50 hkg 135 6.750 25 hkg 250 6.250 Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450 Øko-tilskud 1 870 870 1 600 600 Brutto-indtægt 10.070 9.300 Stykomkostninger Udsæd 200 kg 3.50 700 200 kg 5.50 1.100 Husdyrgødning 30 tons 0 0 18 tons 0 0 I alt 700 1.100 DB-I 9.370 8.200 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 2 165 330 0 165 0 Pløjning 1 625 625 1 625 625 Gødningsudkørsel 30 tons 18 540 18 tons 14 250 Såbedsharvning 2 125 250 2 125 125 Kombiharvesåning 1 345 345 1 345 345 Tromling 0 140 0 0 140 0 Strigling 0 100 0 0 100 0 Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010 I alt 3.100 2.355 DB-II 6.270 5.845 forår på grund af mange tidsler og kvik. Råvareudbyttet blev 280 kg/ha, hvilket formentliggiver 200 kg renvare. Udbyttet blev så lavt på grund at store pletter med meget kvik. Økonomi i udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for fire udvalgte afgrøder fremgår af tabel 2 og 3. Det højeste dækningsbidrag blandt de udvalgte afgrøder har Claus Petersen opnået i vårhvede på grund af det høje udbyttet af god kvalitet. Også vårspelt har givet et pænt dækningsbidrag. Dækningsbidragene for rødkløver og lupin må også siges at være pæne i betragtning af henholdsvis den dårlige rødkløver og det dårlige lupinår. Maskinomkostninger Claus Petersen fik i 2002 udført en maskinanalyse, der viste den præcise udgift til maskinhandlingerne i marken. Da afgrødevalg og maskinpark ikke er væsentlig anderledes i 2003, kan man stadig regne med samme takster for de handlinger Claus Petersen udfører. Anvendes disse bliver dækningsbidrag for ovenstående fire afgrøder som følger: Afgrøde Maskin- og arbejdsomk DB-II kr/ha kr/ha Billede 5. Lupin (Prima) den 26. juni. Vårhvede 2.364 7.006 Vårspelt 1.764 6.436 Lupin 2.047 5.173 Rødkløver 1.259 6.361 12