Sondeernæring til patienter med akut apopleksi



Relaterede dokumenter
Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1

Business Case nr. I 30X/01

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Ernæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

20. november slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Til Redaktionen Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

Patienters måltider. Anbefalinger

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Resultater fra Dansk Apopleksiregister

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Patienters måltider. Anbefalinger

Synkebesvær øger dødelighed

Is MORE enough? DSKE 2012

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Procedure. Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl til Dysfagi er på latin dys-phagia.

Kost- og Ernæringspolitik

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

DYSFAGI set med kliniske øjne. Arrangeret af EFS-dysfagi

Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

Abstraktbog årsmøde i DSFA

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Dysfagi Dorte Melgaard

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Konsistens på mad og drikke

Notat. Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser. Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet

Forskning i neurorehabilitering

Hvad sker der og hvornår?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet?

Forum for Underernæring

Ernæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Transkript:

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Indledning Det årlige antal indlæggelser på grund af apopleksi er 10-12.000 på landsplan. Patienter med akut apopleksi er i risiko for at blive underernærede under indlæggelse. Dysfagi er er en af årsagerne. Hvad skal behandlingen og ernæringsindsatsen være til disse patienter?

FOOD Trial (The Feed Or Ordinary Diet trial) 5033 inkluderede patienter i perioden november 1996 juli 2003 131 hospitaler i 18 lande Det var ikke muligt at inkludere det målsatte antal patienter 9000 Status på dødelighed og outcome 6 måneder efter apopleksi

Food Trial (The Feed Or Ordinary Diet trial) Trial 1 forbedret outcome ved normal sygehuskost + kosttilskud kontra normal sygehuskost? (4023 patienter mål 6000 patienter) Trial 2 forbedret outcome ved tidlig sondeernæring (inden dag 7) kontra sen sondeernæring hos patienter med dysfagi (859 patienter mål 2000 patienter) Trial 3 forbedret outcome med PEG kontra NG sonde (321 patienter mål 1000 patienter)

Food Trial 1 - Resultater Kun 314 ud af 4023 patienter var vurderet underernæret ved indlæggelsen (7.8%) 2007 havde fået normal sygehuskost, 2016 havde fået normal sygehuskost + tilskud Sygehuskost + tilskud betød en absolut reduktion i risiko for død Sygehuskost + tilskud betød øget risiko for død eller poor outcome

FOOD Trial 2 - Resultater Tidlig sondeernæring hænger sammen med en absolut reduktion i risiko for død Tidlig sondeernæring betyder reduktion i død eller poor outcome

FOOD Trial 3 - Resultater 162 havde fået anlagt PEG sonde, 159 NG sonde PEG anlæggelse hang sammen med øget absolut risiko for død PEG anlæggelse hang sammen med øget risiko for død eller poor outcome

FOOD Trial - Anbefalinger Ingen indikation for rutine kosttilskud til alle apopleksipatienter. Tidlig sondeernæring hænger sammen med reduktion i risiko for død, men flere patienter har poor outcome. Det kan derfor ikke entydigt anbefales at anlægge tidlig NG sonde. NG sonde anbefales frem for PEG sonde i de første uger efter apopleksi.

Danske anbefalinger Patienterne screenes systematisk for dysfagi ved indlæggelsen Under indlæggelsen foretages løbende vurderinger af patientens dysfagi Patientens ernæringsrisiko bør vurderes ved indlæggelsen Ved dysfagi bør ernæring tilføres via NG sonde PEG sonde bør alene anvendes til patienter der ikke tolererer NG sonde

Fakta på Afsnit for Apopleksi HH Afsnittet har 30 senge Ca 400 indlæggelser årligt på afsnittet Det skønnes at cirka 30-60% af alle apopleksipatienter har dysfagi ved indlæggelsen, hvoraf en stor andel har spontan remission i løbet af de første uger.

Mål for ernæringsindsatsen i afdelingen Undgå vægttab Bedre almentilstanden Forkorte indlæggelsestiden Bedre outcome Nedsætte dødeligheden

Årsager til underernæring hos patienter med apopleksi Stressmetabolisme Bevidsthedsforstyrrelser Dysfagi Apraksi Neglect Sensibilitetsforstyrrelser Hemianopsi Pareser/paralyser Træthed/depression Appetitløshed Utilpashed Kvalme og opkastninger Smerter

Vurdering af patientens ernæringstilstand og synkefunktion ved indlæggelsen Ergoterapeutisk vurdering af synkefunktion i AMA indenfor 24 timer Stillingtagen til synkefunktion/væske/sondebehov ved neurologisk gennemgang i AMA I afdelingen vægt, højde, ernæringsscreening, kostregistrering, sondeplan

Patienter i ernæringsrisiko/dysfagi Patienter i ernæringsrisiko / Dysfagi 80 70 71 Procent [%] 60 50 40 48 50 36 Ernæringsrisiko (2005) Ernæringsrisiko (2007) 30 20 10 Dysfagi (2005) Dysfagi (2007) 0 Ernæringsrisiko Ernæringsrisiko Dysfagi (2005) Dysfagi (2007) (2005) (2007) Kilde: HH Afsnit for Apopleksi Maj 2005 / September 2007

Tværfaglig indsats omkring individuel ernæringsterapi / monitorering af risikopatienter Plejepersonale Læge Ergoterapeut Logopæd Portør Diætist

Plejepersonalets rolle Registrere vægt og højde ved indlæggelsen Ernæringsscreene ved indlæggelsen Udregne energibehov samt protein og væske Udføre vandtest Bestille kost Mundstimulere Bestille og servere alle måltider Guider og hjælper til spisning Ugentlig vægt

Plejepersonales rolle Vejleder i ernæring Kostregistrerer Udarbejder kostplan Udarbejder plejeplan Ugentlig rescreening Revidering af kostplan Døgnrytmeplan Anlæggelse af NG sonde Sondeplan/standard sondeplan Databaseskema - NIP

Lægens rolle Stillingtagen til sonde ved neurologisk gennemgang Ugentlig vægt, ernæringsstatus og kosttype i journalen Ordinerer NG eller PEG sonde i tæt samarbejde med ergoterapeut/plejepersonale

Ergoterapeutens rolle Vurderer patientens evne til at spise og drikke inden for 24 timer Daglig træning og vurdering af patientens dysfagi Udarbejder spisevejledning FOTT

Ernæringsterapi ved dysfagi Daglig ergoterapi FOTT Mundstimulering Mundpleje Guiding ved måltider Atylet Purè eller findelt kost NG sonde (efter 1 uge) PEG sonde (efter 3 uger)

Farer ved dysfagi Silent aspiration Pneumoni Underernæring Dehydrering Øget dødelighed

Nye tiltag i afdelingen Tværfaglig ernæringsgruppe udarbejder instrukser/vejledninger peg optrapningsskema lokal sondeinstruks højdemålingsinstruks standard sondeplaner dysfagiscreening underviser i ernæring Ergoterapeuter i AMA

Hvornår anlægges NG sonde? Hvornår anlægges NG sonde? 70 60 70 Sonde 1.døgn (2005) Procent[%] 50 40 30 20 10 0 Sonde 1.døgn 40 Sonde 1.døgn 10 Sonde 2.døgn 40 Sonde 2.døgn 20 Sonde 3.døgn 0 Sonde 3.døgn 20 Senere end 3.døgn Sonde 1.døgn (2007) Sonde 2.døgn (2005) Sonde 2.døgn (2007) Sonde 3.døgn (2005) Sonde 3.døgn (2007) Senere end 3.døgn (2007) (2005) (2007) (2005) (2007) (2005) (2007) (2007) Kilde: HH Afsnit for Apopleksi Maj 2005 / September 2007

Hvordan går det så??

Vægt efter 1 måned Vægt efter 1 måned hos patienter med sonde 50 50 50 40 Procenter [%] 30 20 10 0 0 Vægttab Uændret vægt Vægtøgning Kilde: HH Afsnit for Apopleksi September 2007

Afslutning En tværfaglig indsats og en tidlig identifikation af dysfagi er vigtig i behandlingen af apopleksipatienten. Sondeanlæggelse kan vente op til en uge, hvis patienten behandles med iv væske. Patienterne holder vægten på sondeernæring. Var der endnu flere der skulle have en NG sonde??????