Virksomheder opruster på it-sikkerheden men kun på papiret



Relaterede dokumenter
BUSINESS TECHNOLOGY: STRATEGI, TRENDS OG ERFARINGER IT I PRAKSIS 2013 I OVERSKRIFTER:

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

It-sikkerhed i danske virksomheder

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

STRATEGI, TRENDS OG ERFARINGER

ATP s digitaliseringsstrategi

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017

Digitaliseringsstrategi

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Velfærd gennem digitalisering

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Digital ledelse muligheder og udfordringer

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Digitaliseringsstrategi

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Løsninger til fremtidens landbrug

Digitaliseringsstrategi

Nu rykker robotterne ind på de offentlige kontorer

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov.

Digitalisering af danske virksomheder

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 SESSION JUNI 2017 GEVINSTREALISERING: 20% teknologi 80% faglig udvikling

Virksomhedsudvikling

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Lobbyismen boomer i Danmark

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

METODE Dataindsamling & Målgruppe

Security & Risk Management Summit

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Layout ITK Design, Jan Thomassen

Digitaliseringsstrategi

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

Transkript:

Virksomheder opruster på it-sikkerheden men kun på papiret Pressemeddelelse den 27. august 2014 Danske virksomheder skruer op for it-sikkerheden, men det sker ofte kun på papiret. Mange undlader at teste, om it-sikkerheden nu også fungerer i praksis, viser den nye undersøgelse IT i praksis 2014 fra Rambøll Management Consulting og DANSK IT. 60 procent af de danske virksomheder har inden for det seneste år styrket it-sikkerheden, og halvdelen forventer at gøre det i det kommende år. Blandt andet har mere end 80 procent af virksomhederne i dag en formel it-sikkerhedspolitik vedrørende tekniske forhold og lige så mange har en it-sikkerhedspolitik vedrørende brugernes adfærd. Alligevel er det kun 56 procent, der gennemfører tekniske test af itsikkerheden. Og kun 20 procent gennemfører test af, hvorvidt medarbejderne reelt kan anvende og efterlever de givne retningslinjer. - På den ene side er det glædeligt, at danske virksomheder styrker indsatsen på it-sikkerhedsområdet. På den anden side er det bekymrende, at så mange ikke tester, om itsikkerheden fungerer i praksis. Blandt andet de mange sager om læk af cprnumre viser, at det er helt centralt for it-sikkerheden, at man tester og kontrollerer om medarbejderne efterlever retningslinjerne og samtidig gennemfører tekniske test af sikkerheden, siger Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT. En af måderne til at få flere virksomheder til at gøre det, er at styrke Datatilsynet. - Et styrket og mere proaktivt Datatilsyn, der kan give mærkbare bøder, hvis virksomhederne ikke har styr på it-sikkerheden, vil være et væsentligt incitament, lyder det fra Per Andersen, DANSK IT. I den offentlige sektor ser man samme billede af it-sikkerheden som i den private sektor. På positivsiden har to ud af tre offentlige virksomheder øget indsatsen på it-sikkerhedsområdet siden sidste år. På negativsiden har heller ikke de offentlige virksomheder fokus på at afprøve, om it-sikkerheden kan stå distancen i praksis. - Man kan have nok så skrappe retningslinjer for it-sikkerheden, men det er ikke meget værd, hvis medarbejderne fx åbner phisingmails, besøger inficerede hjemmesider eller sløser med omgangen med password, fortæller Ejvind Jørgensen direktør i Rambøll Management Consulting. Side 1 af 9

Kun hver femte virksomhed tilpasser i høj grad deres digitale services til smartphones eller tablets Mere end 40 procent af danske virksomheders kundevendte digitale services kan ikke eller kun i mindre grad anvendes på en smartphone eller tablet. Og det selvom flere end 64 procent af danskerne har en smartphone, og 50 procent har adgang til en tablet, viser ny undersøgelse fra Rambøll Management Consulting og DANSK IT. - Andelen af danskere, der anvender en smartphone og/eller tablet vokser så hurtigt, at virksomhederne har svært ved at følge med. Både private og offentlige virksomheder risikerer at tabe kunder, hvis ikke de får tilpasset deres salgs- og servicekanaler til de mobile teknologier, siger Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT. Kun 18 pct. af de private og omkring 12 pct. af de offentlige tilbyder i høj grad grænseflader tilpasset smartphones eller tablets. Og hver femte af de private virksomheder har slet ikke mobiloptimeret deres services. Selv om smartphones og tablets er kundernes foretrukne enheder, er der en anden vigtig grund til at gøre en indsats i forhold til de digitale grænseflader. - Den høje brugervenlighed har sammen med smartphone- og tabletskærmens lille størrelse skabt, hvad man kunne kalde en app user experience -model. Den store gevinst, når vi taler om app user experience -modellen, er, at man får få, men præcise informationer. Få valgmuligheder, men fremfor alt de rigtige samt enkle intuitive grænseflader, hvor der ikke er behov for nogen form for introduktion, fortæller Nils Roien, senior manager i Rambøll Management Consulting. Side 2 af 9

Digital tornerosesøvn? Danske virksomheder føler sig ikke truet af nye teknologier Kun en femtedel af de danske virksomheder opfatter digitalt baserede produkter som en konkurrencemæssig trussel, viser en ny undersøgelse IT i praksis 2014 fra Rambøll Management Consulting og DANSK IT. Danske virksomheder mener ikke, de er i fare for at få konkurrence fra nye spillere og konkurrenter, der baserer deres produkt på nye teknologier inden for fx mobile, social, cloud og data mining. Kun 20 procent føler sig i høj eller nogen grad truet. 26 procent gør det kun i mindre grad, 45 procent slet ikke og 9 procent har ingen anelse. - Hvis traditionelle brancher tror sig sikre mod at få konkurrence fra virksomheder, der er bedre til at udnytte nye teknologier, kan de godt tro om igen. Hotelbranchen bliver udfordret af nye aktører som Airbnb, som formidler privat udlejning af lejligheder og værelser i hele verden. Taxabranchen bliver udfordret af apps, hvor private kan koordinere samkørsel. Og i finansbranchen er andre aktører som Google og Facebook på vej med finansielle produkter. Kun fantasien sætter tilsyneladende grænser for, hvad teknologien kan anvendes til, lyder det fra Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT. DANSK IT og Rambøll advarer man mod, at danske virksomheder sover digital tornerosesøvn. - Der er et utal af entreprenante folk i startup-virksomheder, hvis primære fokus er at ryste op i traditionelle brancher ved hjælp af digitale produkter eller forretningsmodeller typisk under den parole, at de vil demokratisere eller revolutionere et givent marked. Er man en mere traditionel virksomhed, bør man nok til at overveje, om ikke det vil være rettidig omhu, at man begynder selv at skabe den digitale omvæltning, som må forventes at komme alligevel, tilføjer Per Andersen. Konsekvenserne for organisationen undervurderes Ifølge undersøgelsen tyder noget på, at mange virksomheder organisatorisk ikke er tiltrækkeligt godt klædt på til at udnytte de digitale muligheder. Op mod hver fjerde virksomhed giver således udtryk for, at deres it-organisation ikke vil kunne rumme at yde en indsats til den digitale forretningsudvikling af virksomheden ved siden af det øvrige it-arbejde. Særligt it-cheferne (41 procent) påpeger, at det at deltage i den digitale udvikling af forretningen kræver andre kompetencer, end de it-drift-kompetencer, som it-organisationen traditionelt besidder. Det samme er kun gældende for 26 procent af CEO erne. - Der er risiko for, at ledelsen i virksomhederne undervurderer den digitale udviklings betydning, både for virksomheden som helhed og for it-organisationen specifikt. Der er stadig behov for, at it-cheferne bidrager til at bringe den teknologiske udvikling på dagsordenen i virksomhederne. Og ikke mindst sikre, at det kommunikeres, hvilke konsekvenser den digitale udvikling har for egen organisation og sikre, at den nødvendige tilpasning sker i som uden for it-organisationen, siger Nils Roien, senior manager i Rambøll Management Consulting. Kun 20 procent af de danske it-chefer og forretningsansvarlige vurderer, at de har opnået stor succes i markedet via digital teknologi. Side 3 af 9

Side 4 af 9

Stigende skepsis over for velfærdsteknologi Andelen af danskere, der synes, det er acceptabelt at anvende velfærdsteknologi til personlig pleje og omsorg, er faldet med 10 procent i løbet af blot et år, viser ny undersøgelse. Videokonsultationer med lægen, online overvågning af helbredet, vasketoiletter, GPS-overvågning af demente og mange andre velfærdsteknologier bliver i stigende grad en mulighed for danskerne. Men efter i nogle år at have været blevet mødt med stigende accept, er tilslutningen til velfærdsteknologi nu styrtdykket fra 48 procent til 38 procent. De mange historier om besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor er med til at gøre borgerne mere skeptiske over for nye offentlige tiltag herunder velfærdsteknologi, vurderer man i DANSK IT, der sammen med Rambøll Management Consulting står bag undersøgelsen IT i praksis 2014. - Når modstanden mod velfærdsteknologi er stigende, kan det meget vel hænge sammen med, at mange borgere først og fremmest oplever det som en spareøvelse. Årsagen kan også være, at der nu i mange år er blevet talt og talt om velfærdsteknologi, men teknologierne er endnu ikke blevet udbredt i stor skala. Det er lidt en skam, for nok kan velfærdsteknologi spare ressourcer, men den kan i lige så høj grad forbedre kvaliteten. For eksempel kan kronikeren via online konsultationer slippe for, at bruge lang tid på at gå til kontrol på sygehuset, siger Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll Management Consulting. Kun 37 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at velfærdsteknologi er med til at øge kvaliteten fx i form af mere tryghed, sikkerhed og fleksibilitet. Til gengæld mener mere end halvdelen af danskerne (53 procent), at velfærdsteknologien er med til at spare ressourcer i det offentlige. - Det er helt legitimt, at det offentlige har et behov for at spare penge ved hjælp af velfærdsteknologi, men det er farligt, hvis dette behov bliver vurderet som vigtigere end borgernes behov for løsninger, der opleves som reelle serviceforbedringer. Besparelser og serviceforbedringer kan sagtens gå hånd i hånd. Men det kræver, at det offentlige i højere grad inddrager borgerne, når løsningerne skal udvikles og udbredes. Kan borgerne ikke se, at de får gavn af løsningen, bliver det svært at få udbredt teknologierne og så er der ikke mange besparelser at hente, siger Per Andersen, direktør i DANSK IT. Kun hver femte kommune forventer ifølge undersøgelsen at inddrage borgerne i valg og udvikling af nye velfærdsteknologier. Side 5 af 9

Flere unge er glade for offentlig selvbetjening Antallet af unge, der bakker op den store omstilling til digital selvbetjening i den offentlige sektor er steget markant fra 45 procent sidste år til 63 procent i år. Alligevel er befolkningens samlede opbakning kun svagt stigende. Det viser undersøgelsen IT i praksis 2014 fra Rambøll Management Consulting og DANSK IT. - Det er lykkedes for mange offentlige virksomheder blandt andet via utraditionelle kampagner at få vendt de unges opfattelse af offentlige selvbetjeningsløsninger, som fx Skat, der med hjemmesiden www.skat.dk/unge specifikt henvender sig til unge i såvel sprog og indhold, siger Ejvind Jørgensen, direktør, Rambøll Management Consulting. Til gengæld er opbakningen fra de 26-35-årige faldet fra 73 procent i 2012 til 62 procent i 2014. Det betyder, at befolkningens opbakning kun er steget svagt fra 48 procent til 51 procent i forhold til for et år siden. Blandt de +65-årige bakker kun 29 procent op om fuld digital selvbetjening. - Samlet set er der kun sket en minimal stigning i danskernes accept af, at de inden udgangen af 2015 skal kommunikere digitalt med det offentlige. Årsagen skal næppe findes i en generel modvilje mod digitalisering som sådan for de fleste bruger digitale værktøjer i alle mulige andre sammenhænge i deres hverdag. Årsagen skal snarere findes i kvaliteten af de digitale løsninger, de møder, fortæller Ejvind Jørgensen. De offentlige digitaliseringschefer er godt klar over, at der er plads til forbedringer. 72 procent vurderer, at der et stort eller meget stort potentiale, hvis de tager nye og bedre selvbetjeningsløsninger i brug. Hver femte myndighed kvitterer ikke for data afleveret digitalt Næsten hver femte (17 procent) af de offentlige myndigheder sender sjældent eller aldrig en kvittering til borgerne, når de har afleveret data digitalt. - I alle mulige andre sammenhænge får man en kvittering, hvis man bestiller en vare eller afleverer papirer. Det er en ydelse, som er ganske simpel at levere, og en ydelse som bør være helt central i den digitale kommunikation ellers risikerer man, at borgerne griber telefonen for at tjekke, at deres data ikke er sendt ud i intetheden - og så må både borger og myndighed bruge en masse unødvendige ressourcer, siger Per Andersen, adm. direktør DANSK IT. Undersøgelsen viser, at 68 procent af offentlige virksomheder fremsender en kvittering. 15 procent af de adspurgte er ikke klar over, om de gør de. 17 procent gør det sjældent eller aldrig. - Vi kan kun bakke op om, at Danmark er blandt de første i verden til at omstille den offentlige sektor til digital selvbetjening. Det vil give serviceforbedringer og spare penge. Men skal det yderst ambitiøse projekt komme helt i mål, er der blandt andet behov for, at løsningerne i højere grad kan håndtere borgerens rejse gennem hele værdikæden. Borgerne må fx ikke opleve kun at kunne løse enkelte af sine forretninger under selvbetjeningsforløbet, lyder det fra Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT. - Det er også en udfordring, at hver tredje myndighed ikke har udfaset pdf-blanketter til fordel for interaktive webløsninger. For hermed oplever borgeren næppe den digitale løsning som noget nyskabende, der giver dem specielt bedre service, forsætter han. Hos både DANSK IT og Rambøll peger man på, at den dybereliggende årsag til, at de offentlige selvbetjeningsløsninger ikke altid rammer plet i forhold til borgernes situation og behov, meget vel kan være, at hver tredje offentlige virksomhed ifølge undersøgelsen tager udgangspunkt i egne forudsætninger og præmisser, når de digitaliserer. Side 6 af 9

Side 7 af 9

De store kommuner giver de små digitalt baghjul Selvom det er de små kommuner, der vil få mest gavn af at samarbejde med andre kommuner omkring digitaliseringen, er det primært de store kommuner, som gør det, viser undersøgelsen IT i praksis 2014 fra Rambøll Management Consulting og DANSK IT. Halvdelen af de store kommuner af de store kommuner overvejer eller arbejder allerede i høj eller i nogen grad i forpligtende samarbejder på udvalgte it-områder (shared service-enheder og/eller center of excellence). Blandt de små kommuner er det 43 procent. - Umiddelbart synes det oplagt for de mindre kommuner at søge ind i samarbejdskonstellationer for at opnå tilstrækkelige strategiske og taktiske kræfter til at kunne gribe mulighederne og i det hele taget at opnå kritisk masse kompetence- og ressourcemæssigt. Men det er blandt de største kommuner, at interessen er størst. Mindre kommuner kan simpelthen savne strategisk drivkraft og kompetence til at magte at gå ind i samarbejdskonstellationer, lyder det fra Ejvind Jørgensen, direktør, Rambøll Management Consulting. Også på andre områder er de store kommuner i færd med at løbe fra de små. Fare for kommunal skævvridning 75 procent af de store kommuner opruster i høj eller i nogen grad internt for at have de nødvendige ressourcer til at udnytte de teknologiske muligheder. Det samme gør kun 54 procent af de små kommuner. 29 procent af de store kommuner vil i stigende grad indgå aftaler med private aktører. Det vil kun 13 procent af de små kommuner. - Det viser, at de større kommuner i en hel anden grad er i stand til at udnytte informationsteknologien som en central og vital løftestang for at udvikle services og effektivisere. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at det er et tema som vil komme til at stå højt på direktionens agenda, siger Ejvind Jørgensen og tilføjer, - Vi mærker allerede nu en stærkt øget interesse bl.a. intensiveret af det forhold, at det har været rejst i økonomiforhandlingerne lige før sommer mellem Regeringen og KL Hos DANSK IT frygter man en skævvridning af de kommunale servicetilbud. - Får de små kommuner ikke indhentet de store kommuner, risikerer borgerne på sigt, at komme til at opleve en meget uensartet service på tværs af kommunerne. For eksempel kan man forestille sig, at borgere i små kommuner ikke får adgang til visse velfærdsteknologier, som ellers er standard i de store kommuner, lyder det fra direktør i DANSK IT Per Andersen, der peger på, at de store kommuner er langt foran de små kommuner, når det gælder om at ændre organisationen, så de bedre bliver i stand til at udnytte velfærdsteknologi. I 71 procent af de store kommuner vil udnyttelse af velfærdsteknologi i høj eller nogen grad betyde eller komme til at betyde væsentlige ændringer i måden, man organiserer it på. Det er kun gældende i 40 procent af de små kommuner. Side 8 af 9

Kontakt Ejvind Jørgensen, direktør, Rambøll Management Consulting, M 51 61 78 71, ejj@ramboll.com Per Andersen, direktør, DANSK IT, mobil: 53 39 15 00, mail: pa@dit.dk Marie K. Friborg, projektleder for IT i praksis 2014, Rambøll Management Consulting, M 51 61 78 65, mkf@ramboll.com Morten Larsen, pressechef DANSK IT, T 33 17 97 71 / M 61 20 74 75, e-mail: ml@dit.dk Om DANSK IT DANSK IT er en non-profit interesseorganisation stiftet i 1958 med det formål at udbrede kendskabet til informationsteknologien og dens anvendelse, fremme anvendelsen af informationsteknologien til gavn for både samfundet og den enkelte bruger og samle it-brugere, it-professionelle og andre it-interesserede om disse opgaver. Mere information på www.dit.dk Om Rambøll Management Consulting Rambøll Management Consulting er en international konsulentvirksomhed med mere end 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Oslo, Helsinki, Hamburg, London, Berlin og Bruxelles. Vi leverer uafhængig rådgivning inden for management, it, research og survey til et globalt marked. Vi har over 40 års erfaring fra projektarbejde i det meste af verden og er en del af Rambøll rådgiver koncernen med mere end 10.000 medarbejdere. Mere information på www.ramboll.dk Side 9 af 9