EN VISION Tryghed & Sikring Netwærk & Social Rel. Information & Orientering Medlemmet Lokalt Service Faglighed & Viden IDA Virksomhed hvor Medlemmet er i Centrum Udarbejdet for Ingeniørforbundet Region Nordsjælland til Præsentation på Forbundsbestyrelsesmødet den 14. december 1999 Peter Grum-Schwensen Anthony Svane Jørn Bundgaard-Nielsen
IDA, en organisation med et globalt view og en vision? Forord og Efterskrift Formål 4 Opdraget 5 Organisationen IDA 7 IDÉ - ID - IDA 7 Mig & IDA 8 Hvad kan IDA tilbyde mig? 8 Mine forventninger 8 Mine Krav 10 Vision 2001 en definition og et bud 12 Sandhedens øjeblik 12 Det handler om at have et budskab. 14 Livsyn/værdier/vision giver samspil og gensidighed. 15 IDAVISION 2001 16
Søren Kierkegaard "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse" ( 1849) At m an, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestem t Sted, først og frem m est m aa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hem m eligheden i al H jælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han m ener at kunne hjæ lpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjæ lpe en Anden, m aa jeg forstaae m ere end han - m en dog vel først og frem m est forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjæ lper m in Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre m in Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er saa forfæ rdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Efterskrift Indbildning Er IDA så stolt, at de vil beundres for deres tropiske ædeltræ, i en atmosfære der oser af traditioner, lidt reserverthed, konform stivhed grænsende til kedsommelighed, markant manglende et budskab,, der fortæller, hvad vi staar for og har at give fremtiden? Hjælpekunsten Naar det i sandhed skal lykkes en at føre et Medlem hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at lægge stedet s der hvor der er rummelighed, hvor der kan bygges broer, hvor den enkelte kan udfolde sig og skabe netværk, et sted hvor der er handlekraft og frem for alt, et sted hvor drømme om det teknisk mulige trives. Ingeniørkunst: Fra idé til virkelighed Peter Grum-Schwensen Anthony Svane Jørn Bundgaard-Nielsen
Formål Den 3. dec. 1999 stod der bl.a. at læse på IDAs Hjemmeside: Det bliver lettere at være medlem af Ingeniørforeningen, i hvert fald hvis det står til den politiske arbejdsgruppe. I lørdags fremlagde IDA s formand Per Ole Front arbejdsgruppens foreløbige skitse til ny struktur for IDA. Fem elementer. Mere skal der såmænd ikke til for at få IDA til at fungere fremover, fremgår det af skitsen fra den politiske arbejdsgruppe. Gruppen består af en repræsentant fra hver af de politiske lister i foreningen med Ole Marqweis som formand. Re præ s e n t an t s k abe t 6 1 m e dl e m m e r HOVEDBESTYRELSE Formand + 14 medlemmer Politikformulerende udvalg ARBEJDSVILKÅRS Udvalg 1 formand + 10 medlemmer REGIONAL ORGANISATION FAGTEKNISK ORGANISATION Medarbejdergrupper Er denne struktur optimal for fremtidens organisation, og er IDAs valgsystem tidssvarende? Formålet med dette skrift er ikke at begrave os selv i en argumentation om, hvordan den nye politiske struktur i IDA skal se ud, det har en masse mennesker været i gang med længe. Formålet er derimod at finde frem til hvilken overordnet vision og mål IDA skal præstere for at være attraktiv for mig som ingeniør og medlem, eksempelvis: Er IDA en væsentlig del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet? Er IDA stedet hvor jeg hele tiden kan komme tilbage til mine rødder, vurdere og måle mig selv i forhold til mine omgivelser? Er IDA en del af mit sociale rum, både som aktiv og som ledig ingeniør? Er IDA en Ingeniørforening, hvor medlemmet er i centrum? Det er nogle af de spørgsmål, vi ønsker at få besvaret. Ovenstående organisationsdiagram viser det i hvert fald ikke. IDA har i dag ca. 45.000 erhvervsaktive ingeniører som medlemmer. Ifølge Danmarks statistiks angivelser var der i 1995 ca. 72.500 erhvervsaktive ingeniører en organisations % på ca. 60! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 rev1. 22-12-99 4
Opdraget Opdraget Gruppen I forbindelse med Forbundsbestyrelsens møde den 4. okt. 1999 fik Anthony Svane i opdrag i samarbejde med ING-Hillerød at belyse emnet: Hvilke overordnede mål/visioner skal IDA præstere for at være attraktiv? En visionsgruppe blev formeret i IngHuset i Hillerød for at debattere og formulere et visionsoplæg til et nyt IDA. Udover visionsgruppens medlemmer har der været involveret ca. 15 andre ingeniører, som tilfældigvis kom forbi, blev inviteret eller blot var interesseret i at høre med. Blandt bidragyderne har kun en siddet i én IDA bestyrelse. Alle andre har været almindelige medlemmer: ung/ senior, mand/kvinde, bekymrede/ubekymrede. Medlemsspontanitet En af de første ting gruppen gjorde var at stille alle involverede 5 spørgsmål - hvor det kun var tilladt at svare på et af dem. Resultatet blev som følger: Medlemsspontaniteten Medlemmer som 7% 20% 13% 33% 33% Har været inde & ude af IDA 27% Overvejet udmelding af IDA 20% Per tradition - ikke overvejet 7% Ægte / stolt medlem af IDA 27% 13% Tidligere medlem af IDA Selv om det måske ikke var en professionel måling, overraskede den og viste en tendens, som vi senere fik en slags bekræftelse på hos foreningen 1 ; nemlig at kun ca. 60 % af de erhvervsaktive ingeniører er medlem af foreningen. De unge i alderen 30-35 syntes mest overbeviste om værdien af medlemskab, hvorimod det politiske var uinteressant for dem for megen snak. I foreningen fik vi bekræftet, at det er de helt unge under 30 der melder sig ud. Begrundelsen ligger nok i, at IDA ikke har nok at tilbyde! Den største usikkerhed for medlemskab syntes at herske i alders- gruppen 35 50, heriblandt ingeniører bosiddende i udlandet. Medlemskabet i et ingeniørliv er som en sinuskurve. 1 Jf. Notat til Repræsentantskabet pkt. 3.1 En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 5
Opdraget Brainstorming En brainstormingssession gennemført over 2 dage, hvori der deltog 15 ingeniører, viser medlemmernes forventninger/krav til IDA: Forventning til fremtidens IDA 3 5 % 3 0 % 2 5 % 2 0 % 1 5 % 1 0 % 5 % 0 % Andre emner Op iniond annende Inf ormat ion/ net værk Jo bservice Juridisk service Synlig gø relse Sammenlignet med fase-2 gruppens rapport 2 over prioriterede medlemsønsker, var der rimelig overensstemmelse, undtaget dog punktet synliggørelse af ingeniøren, som her var meget markant nemlig 33 % interesse. En sådan analyse viser nok ikke et reelt billede, men man kunne fristes til at spørge: - Er der et overset problem? Fokus på hvad Anne E. Jensen tidligere direktør i Dansk Industri og nu medlem af Europa Parlamentet - var inde på samme emne på et IDA- inspireret parlamentarikermøde d. 13. november på Bryggen. Her sagde hun bl.a. noget i retning af: IDA lever i sig selv, og af at administrere sig selv! IDA skal stå frem og markere hjertesager! IDA skal yde et positivt bidrag, have sexappeal være synlig/engageret! Det er vigtigt, at man har evnen til at få andre til at føle sig værdifulde! Hvis foreningen skal have sexappeal og være attraktiv for ingeniører generelt og medlemmer i særdeleshed, vil det være naturligt at spørge: Hvad skal fremtidens IDA fokusere på for at: Du melder dig ind i foreningen? Fastholder og vedligeholder dit medlemskab? Som Kierkegaard engang skrev for i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Det må være den opgave vi skal løse sammen. Er synliggørelse af Ingeniøren - et overset problem? 2 Baseret på en analyse foretaget af Vilstrup Research, august 1998 jf. fase-2 gruppens rapport af 7 april 1999 En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 6
Opdraget Organisationen IDA IDÉ - ID - IDA Om idégrundlaget for foreningen står der at læse i Kort om IDA : Ingeniørforeningen Danmark, IDA, er de danske ingeniørers interesseorganisation. IDA varetager såvel ingeniørprofessionens interesser som det enkelte medlems interesser, En interesseorganisation for ingeniører, og bredere fortolket, et samlingssted for meninger vedrørende ingeniørmæssig virksomhed, er med informationsteknologiens stormskridt blevet et begreb i hastig forandring og udvikling. Nøgleordene er: ingeniører, interesse og organisation. Sagt med andre ord - befinder vi os i minefeltet mellem Forbund, Forening, Ledelse, Uddannelse / Udvikling, Rådgivning, Sikring og Samkvem i almindelighed. Hvor ligger medlemmernes interesser? Det fristende svar fra en organisationsledelse kunne være: - som vi har det i dag, lidt af det hele. Ikke desto mindre er der, set med det enkelte menneskes øjne forhold, som har stor indflydelse på, hvorvidt et medlemskab er attraktivt eller ej. Organisationen IDA er limen, der skal føje ingeniører og interesser sammen med henblik på både udvikling og vækst. Det betyder, at set med medlemmets øjne er det IDA s fornemste opgave, at skabe de funktionsmæssige rammer og muligheder for ingeniørernes interesser: det enkelte medlem serviceydelser, information professionen viden/faglige/sociale netværk, image, profilering løn & arbejdsvilkår, tryghed, støtte ledige, sikring Organisationen IDA skal binde det hele sammen i en: Politisk organisation, der sikrer medlemmets interesser og stiller krav. Administrativ organisation, der gennemfører visionen og den valgte politik samt skaber rammer, der retter sig mod medlemmernes forventninger. Hvis medlemsopbakningen skal øges, må IDA tage både sit idégrundlag og sin overordnede strategi op til seriøs revision, hvad angår både indhold og form. Det vil sandsynligvis betyde et opgør med den indre selvforståelse i IDA og en ny lydhørhed over for omverdenens opfattelse af foreningen / forbundet. Vi befinder os i et minefelt mellem Forbund, Forening og Ledelse. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 7
Opdraget Mig & IDA Forventningerne Hvad kan IDA tilbyde mig? Det skorter ikke på tilbud, når man i dag stikker næsen indenfor hos IDA på Bryggen; det faglige, ja, næsten 40 faggrupper har man, foredrag, seminarer, pensionskasse, uddannelsestilbud (flotte, men fa`me dyre for den private pengepung), jobservice (hvis du har tid og mod til at vente), restaurant for de rige og frokoststue for de udvalgte, alt sammen fint og uden parkeringsmuligheder. Som en næsten betinget refleks vil man tage til genmæle og forsvare sig, når man bliver kritiseret; - du har misforstået dette og hint, og hvis bare du sætter dig ordentligt ind i tingene - ja, så vil du se, at IDA bare er sagen... e.t.c...stop! - Vi påstår ikke, at det ovenfor skrevne er faktuelt, men det er altså sådan det opleves! Jeg kommer forventningsfuld til IDA, som nydimitteret eller måske allerede som studerende og modtages af tropisk ædeltræ (tidligere marmor), i en atmosfære der oser af traditioner, lidt reserverthed, men frem for alt af konform stivhed, grænsende til kedsommelighed, og jeg må spørge; Hvorfor optræder IDA ikke med lidt mere spræl, fest og farve? Hvorfor deltager IDA ikke mere engageret i den offentlige debat? Hvorfor er IDA ikke mere synlig både nationalt og internationalt? Mine forventninger Se, jeg forventer, at IDA rækker mig en hjælpende hånd og samtidig - på inviterende vis - lokker mig ud i den vide verdens myriader af muligheder. Nogle kalder det at markedsføre, andre at forføre lige meget, det er dejligt at vide, at man er interessant for foreningen. Set med mine medlemsbriller har jeg en forventning om, at foreningen varetager mine interesseområder og behov: Service - indadtil (eks.: juridisk bistand, vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold samt generel rådgivning), udadtil - orienterende og informative aktiviteter (eks.: imagepleje, markedsføring, PR-virksomhed, nyhedspleje både fagligt og generelt samt bladudgivelse). Tryghed og sikring - indadtil (eks.: pension, arbejdsmiljø, men ikke nødvendigvis lønpleje, som det foregår i dag), udadtil - IDA-virksomhed (eks.: projektarbejde, konferencer og uddannelse, uddannelse dog anderledes end i dag). Sociale relationer og netværk - indadtil og udadtil faglighed og viden (eks.: teknik både fagspecifik og tværgående samt værktøjsmæssige områder som IT-anvendelse). Varetager IDA i dag mine interesser og behov? En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 8
Opdraget Jamen dog; - det har vi jo i store træk alt sammen, vil mange nok umiddelbart tænke, og det er også en nærliggende konklusion at komme til. Men ovenstående interesseområder skal ses med medlemmets øjne og i en helhed: - en form for 6-armet servicenøgle, der lukker dig ind i organisationen IDA, som varetager dine interesser, synliggør dine evner og profilerer standen generelt, således at jeg føler, jeg får værd som dansk ingeniør. IDA skal være en del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet både lokalt, nationalt og internationalt. Mine forventninger som medlem af IDA ligger i servicenøglen, som vist grafisk nedenfor. Jeg placerer mig selv i centrum, ikke fordi jeg ser mig selv som noget unikum i ingeniørverdenen, men fordi du spurgte mig om, hvad der skal til, for at jeg melder mig ind og forbliver medlem. Tryghed & Sikring Netwærk & IDA Social Rel. Medlemmet Lokalt Information & Orientering Service Faglighed & Viden Virksomhed Servicenøglen Ingeniørens forventning til fremtidens IDA Internationalt Nationalt Lokalt IDA som organisation binder forventninger sammen. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 9
Opdraget Kollektive goder Service/Inform. Internet Mine Krav Man må forvente, at jeg som medlem i stadig stigende grad vil stille spørgsmålstegn ved det rationelle i at organisere sig i IDA. Min villighed til at deltage vil afhænge af de goder, jeg som medlem kan drage fordel af, nemlig IDAs evne til at profilere mig - ingeniøren. som løn- og arbejdsvilkår, profilering m.v. nyder alle godt af, uanset om man betaler eller ej (dog undtaget VG erne). Isoleret set er det kollektive i løn- og arbejdsvilkår af mange opfattet mere som en ulempe end en fordel i jobsituationen. Det er de mere snævre individuelle goder og fordele, der fastholder mig som medlem i fremtiden - fordele, som jeg kun kan få, hvis jeg er medlem og ikke free-rider, væsentlige individuelle goder som jeg har behov for eller sætter pris på - eksempelvis: Retten til udvidet juridisk hjælp i en aftrædelsessituation. Råd og vejledning i private sager med henvisninger til tryg anbefalelsesværdig juridisk hjælp, evt. med en rabatordning En bedre og mere fokuserende jobservice. Et regionskontor hvor jeg kan få råd og vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold, få information, blive orienteret samt medvirke i lokale møde- og kursusaktiviteter i øvrigt. Et medlems-identifikationskort som er anerkendt i ind- og udland. Lokal nyhedspleje, imageskabende aktiviteter, PR-virksomhed En udvidet servicenøgle lokalt som nationalt. Råd og vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold kan jeg få mange steder. Oplevelsen af forventningsbrud vil altid medføre risiko for at jeg foretager en økonomisk beregning og søger den bedste og billigste ansættelsesretslige service. Min adgang til Intertrans, min IDA BBS, er unik alle tiders. Mit lille videncenter, stedet hvor jeg går hen, når jeg mangler faglig teknisk orientering/information, der hvor jeg kan få råd, hvor jeg kan finde ting, komme ind på alverdens databaser, min InternetStåbi, mit nyhedscenter, min kontaktflade, det er her jeg har min e-mail mig.ida.dk, det er der, jeg chatter med faggruppen, får inspiration og faglig viden! Undskyld! her løb min fantasi vist af med mig det kan jeg nok ikke forlange så foreløbig går jeg andre veje for at dække mine behov. IDAs hjemmeside er ok informativ, men statisk. Tænk hvis IDA var billigste internetudbyder og havde et viden- og informations center Wov!!!! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 10
Opdraget Tryghed/Sikring Mit netværk Det er trygheden ved at være i en organisation, der varetager ens interesser, synliggør ens evner og profilerer standen generelt, der er vigtig for at få mig til at blive i foreningen. Trygheden kan også ligge i at opleve IDA som en slags livsledsager - eksempelvis: Min pensionsordning Arbejdsmiljø generelt Profilering og markedsføring Synlighed i den offentlige debat Støtte til min karriereprofilering At jeg i en ledighedssituation har trygge forhold, hvor jeg har mulighed til at vurdere og justere mig selv til et nyt arbejdsliv. IDA skal være en væsentlig del af mit netværk, hvor faglighed og viden er i højsædet, både lokalt, nationalt som internationalt. Det skal være stedet, hvor jeg hele tiden kan komme tilbage til mine rødder, vurdere og måle mig selv i forhold til mine omgivelser. Det skal være en del af mit sociale rum både som aktiv og som ledig ingeniør. Udviklingen på det faglige/teknologiske område sker i et stigende tempo. Det stiller krav til mig, min nu-viden, min kompetence og min personlige udvikling. Det vil stille krav til udvikling af: Faglighed, min faggruppe, viden summering og tilgængelighed. Min kompetence og identitet med fokus på rammer og vilkår, bl.a. de bløde værdier i lederroller. Min internationale kompetenceprofil den globale ingeniør. Mine muligheder for få en relevant Internetadgang og IT-viden. IDA - en del af mit sociale rum både som aktiv, som ledig ingeniør. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 11
Vision 2001 en definition og et bud Vision 2001 en definition og et bud Sandhedens øjeblik Sandhedens øjeblik for en organisation opstår, når den møder omverdenen, medarbejderen vs. kunden - frontlinien, der hvor kontakten i sekunder kan blive afgørende for sejr eller tab. Lad os se på en serviceorganisation, vi alle kender, SAS, og hvad der sker, når de møder sandhedens øjeblik - kundekontakten: I gennemsnit har 5 SAS-medarbejdere direkte kundekontakt i 15 sekunder i forbindelse med en flyrejse et salg. Vi prøvede at spørge IDA, om de havde et kvalitetssystem, der kunne fortælle os noget tilsvarende det har vi ikke. Med 21 mil. kunder/år eksisterer SAS 102 mil. gange overfor sine kunder. Hvor mange gange eksisterer IDA for sine kunder/medlemmer? For sandheden er jo, at hver gang man skal opad i en organisation for at søge råd/løsning til at træffe en beslutning, er de 15 sek. for længst gået og medlemmet måske også, det var i hvert fald det, som SAS fandt ud af sandhedens øjeblik. IDAs frontlinie er hvor medarbejderne dagligt møder medlemmet /kunden og omverdenen. Frontlinien er bl.a. de regionale centre og ikke i et beskyttet prestigebyggeri med en overdimensioneret organisation mellem en havnekaj og et lysreguleret killingfield. I SAS sagde man vælt pyramiderne vi siger vend pyramiden, for i sandhed, der er bunden bredest og kontaktfladen størst. Sandhedens øjeblik er det tidsrum hvor IDA eksisterer for mig En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 12
Vision 2001 en definition og et bud Til foreningspolitikerne vil vi sige vedtag nu det I kalder enhedsorganisation så vi kan komme i gang med virkeligheden visionen og omorganiseringen, det er der, de reelle problemer er, og de tager tid lang tid. Medlemmer Kunder - Mig F r o n t l i n i e n Brugerflade - Service Administration Ledelse Bestyrelse Hoved Bestyrelsen Og når I nu laver om på tingene, så husk: Budskabet! Service, service og service! Glem ikke Netværket og min IT-vision! Trygheden! Udvid frontlinien regionalt! Informere og orientere! Gør ledelsen synlig på alle niveauer! Synliggør IDA! Få medlemsaccept! Få harpiksen af stolene! Få en kvalitets- og videnredegørelse! Uden information kan du ikke tage ansvar, med information - kan du ikke undgå det. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 13
Vision 2001 en definition og et bud Det handler om at have et budskab. Mennesker vil have fortællinger, som de kan forstå og knytte forventninger til. IDA skal koncentrere sig om at tegne billeder af fremtidens ingeniører, der matcher tidens uomgængelige krav til bredde og fleksibilitet. Værdier Vi vil tilsyneladende den susende hurtige udvikling, eller også formår vi ikke at hoppe af karrusellen, samtidig med, at vi sætter krav om forankring i tryghed. Det kan være svært at se sammenhængen i sådanne modgående behov, men løsenet tror vi ligger i begrebet værdier. Hvilke værdisæt står IDA for? Er de defineret, fortalt og forstået? Fra forretningslivet kender vi alle den hierarkiske opbygning for en virksomheds forretningsgrundlag, begyndende med visionen - missionen via overordnede strategier, taktiske overvejelser, procedurer og instruktioner. Men samkvem mellem mennesker fordrer også kultur, og kultur forudsætter opfattede og accepterede værdier, ikke mindst, når det drejer sig om foreninger, som kun har mennesker som "produkt". Derfor mener vi, at vi skal begynde at lede efter, hvilke værdier IDA fremover ønsker skal være kilden til både foreningens selvforståelse og medlemmernes accept. Det kan måske være nyttigt at tage et dyk ned i foreningens publikationer og seneste, interne korrespondance. Her findes et væld af direkte og indirekte fortællinger, om hvor "toget" er på vej hen! - Her går det jo faktisk ganske godt, så hvorfor bekymre sig? - Næe, vil mange nok mene, og alligevel have en oplevelse af, at der er noget galt; og med rette - tror vi. Rester fra imperiets hundredårige opvækst hænger ved endnu, IDA forekommer noget formel, "militærisk tilknappet" og elitær. Ingeniørgerningen har oprindeligt sit udgangspunkt i hær og forsvar, så historien fornægter sig heller ikke denne gang. Selv IDA s flotte, nye domicil signalerer på én gang grandiositet og sammenklemthed; - hvad vil man på en smal kajfront, når der ikke en gang gives plads til mig og en pølse med brød? Erfaring? Ikke kun en billet til et tog der er kørt! En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 14
Vision 2001 en definition og et bud Budskabet Det der springer i øjnene som markant manglende, er "budskabet". Et budskab, der fortæller, hvad IDA står for og har at give i fremtiden. Mennesker er nu en gang sådan indrettet, at de reagerer på værdier, der taler til dem og bidrager til oplevelse af identitet! Værdier bæres frem af visioner. Livssyn/værdier/vision giver samspil og gensidighed. Livssyn Værdier Ordet livssyn bruges her som en sammenfatning af de værdier et menneske eller en organisation ønsker at fungere ud fra. Vi mennesker springer ofte sådanne filosofiske problemstillinger over, da de er svære at håndtere. Det er de nok, fordi de er komplekse, men samtidig er de ofte altafgørende vigtige for at komme videre. Værdier, det man inderst inde mener at stå for, er fundamentet for resten af bygningen og vil sammen med visionerne give dig mulighederne for forandring og udvikling, vel at mærke hvis du holder dem for øje og gør dem til fælleseje. Visionen er ledestjernen, de mere fjerne mål, vi hele tiden skal have for øje. Det er den ultimative prøve på vores evner som teknikere og mennesker. Hvis IDA kan formulere de værdier, der så at sige skal være foreningens drivkraft og knytte en vision til dem, er grundstenen lagt til en forening, som kan fastholde og tiltrække medlemmer gennem samspil og gensidighed. Vi vil gerne give et bud på nogle værdier og en tilhørende vision, der efter vores mening kan udfylde savnet. Man må blot huske, at det ikke er gjort med det. Vision og strategier skal målsættes og følges op uafladeligt. IDAs 4 værdier kunne være: Rummelighed. Handlekraft. Brobygning. Drømmen om det teknisk mulige. Efter vores mening rummer dette værdisæt et grundlag for fornyelse og opblomstring af IDA. Den dybere betydning af disse nøgleord skal selvfølgelig gøres til fælleseje. Vi mener, at kun ved at fortælle nuværende og fremtidige medlemmer, hvilket "livssyn" - udtrykt gennem en vision og erklærede værdier - IDA ønsker at nære og udvikle, først da kan den enkelte tage stilling til foreningen som en livsledsager. En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 15
Vision 2001 en definition og et bud IDAVISION 2001 Formål Vision & Mål Formålet med en vision bør være, at den skal skabe klarhed og enighed, være enkel, fremadrettet og opnåelig. En vision kan defineres med følgende udsagn: Evnen til at skabe en anden virkelighed ved systematisk at analysere muligheder samt organisere og udvikle en målbevidst strategi mod et forudbestemt udfald. En vision skal derfor udover sine værdier indeholde opnåelige og målbare mål som har fået accept og som kan visualiseres. IDA har faktisk allerede i dag til dels formuleret indholdet af de fire værdier, nemlig dem IDA kalder sine 4 visioner 3. Forudsætter man, at de er blevet accepteret eller kan accepteres af baglandet medlemmerne, så har vi jo allerede skabt et grundlag for IDAVISIONEN 2001. Vi vover pelsen og giver vores bud på en IDAVISION 2001, som samtidig er en opsummering af vore tanker og idéer. Vi vover også pelsen ved at spørge IDAs formænd, om de tør møde os, så vi sammen kan lave en fælles vision. Vi tror, at mange gerne vil medvirke til et nyt IDA, hvor medlemmet er i centrum. Ønsker IDA virkelig forandringen? Tør ledelsen røre ved deres nuværende fundament? Vi håber det. Vi stiller gerne bilen et stykke fra Kalvebod Brygge 31-33, hvis bare vi kan finde åndelig parkeringsplads på adressen. 3 IDAs 4 visioner fase-2 rapporten side 11 (ekskl. de medfølgende målsætninger, som anses mere som et udtryk for nogle politiske intentioner end nogle egentlige forpligtelser i målbare mål.) En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 16
Vision 2001 en definition og et bud Rummelighed Brobyggere Handlekraft Drømmen om det tekniske mulige IDAVISION 2001 En organisation med 50.000 erhvervsaktive medlemmer i år 2001 IDA skal som interesseorganisation uafhængig af bevægelser og politiske partier være det attraktive samlingspunkt for alle ingeniører. Med dette udgangspunkt vil IDA skabe en effektiv og tidssvarende forening, som arbejder ud fra medlemmernes interesser og ønsker, herunder: IDAs medlemsskare skal inden år 2003 omfatte 62.000 erhvervsaktive ingeniører Inden år 2001 skal IDA omfatte mindst 8 regionale centre, hver med sin egen regionsbestyrelse, mindst en fastansat sekretær og en IDA kyndig administrator for hver 3000 medlemmer. IDA skal gennem de regionale centre aktivt jobstøtte ledige ingeniører. IDA skal have en høj grad af service- og informationstilbud og gøre Ingeniørhuset i København medlemsvenligt og imødekommende såvel fagligt som socialt. IDA skal tilbyde medlemmerne e-mail og hjemmeside. IDA vil gennem aktiviteter i hele landet og gennem en målrettet informations- og kommunikationsindsats bidrage til videnspredning og kompetenceopbygning, herunder: IDA skal muliggøre og støtte dannelsen af såvel faglige som sociale netværk. IDA skal øge deltagelsen i foreningens aktiviteter. IDA skal opgradere sin BBS til et professionelt videncenter for ingeniører med adgang til diverse større offentlige databaser. IDA skal være en synlig og troværdig samarbejdspartner, der skaber resultater gennem holdninger og viden. IDA skal have en klar og meningsdannende holdning til samfundsproblemer, der vedrører ingeniørverdenen generelt og miljøet i særdeleshed. IDA vil arbejde for at udvikle et dynamisk arbejdsmarked med mulighed for udvikling og udfoldelse. IDA vil arbejde for at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold og et udfordrende, harmonisk arbejdsliv, herunder: IDA skal bevare en betydelig indflydelse over for relevante samarbejdspartnere - og i større udstrækning støtte Virksomhedsgrupperne. IDA skal have en samlet og synlig politisk ledelse med et klart mandat og entydig profilering. IDA skal have en effektiv aktivitets- og økonomistyring, som placerer IDA blandt de mest omkostningsbevidste organisationer i Danmark, herunder at kunne fremlægge en årlig miljø- og videnredegørelse (regnskab.) IDA vil gennem dialog med og påvirkning af samfundets beslutningstagere understøtte foreningens interessevaretagelse samt medvirke til en bæredygtig og samfundsgavnlig teknologisk udvikling, herunder: IDA skal oparbejde og sikre sig international kompetence, bl.a. ved at formidle tekniske fremskridt på et højt niveau. IDA skal stå som Danmarks ypperste forum for anvendt teknik En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 17
Vision 2001 en definition og et bud IDA struktur år 2001 den politiske organisation HOVEDBESTYRELSE Formand + 14 medlemmer Politikformulerende udvalg ARBEJDSVILKÅRS Udvalg 1 formand + 10 medlemmer REGIONAL ORGANISATION FAGTEKNISK ORGANISATION Medarbejdergrupper Region Region Region Region Region Region Region Region Fremtidens IDA En Vision hvor medlemet er i centrum Udarb. Af: Peter Grum-Schwensen, Anthony Svane, Jørn Bundgaard-Nielsen dec. 1999 18