MAGASINET NR. 2 2012 TEMA Corporate Social Responsibility Social ansvarlighed betaler sig 24 5 gode råd Sådan arbejder I med socialt ansvar 26 Interview Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Ingen løftede pegefingre 38 Slut med forfrosne håndværkere 4 Gamle støvsugere belaster indeklimaet 42 Holdbart helbred på bagagebåndet 44
Tema: Corporate Social Responsibility Social ansvarlighed betaler sig Virksomhedernes sociale ansvarlighed CSR kan have stor indvirkning på arbejdsmiljøet. Det skaber engagerede, stolte og tilfredse medarbejdere og det kan ses på bundlinjen. Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Det kan betale sig at være en socialt ansvarlig virksomhed. Hvis man arbejder strategisk og systematisk med CSR, Corporate Social Responsibility, kan man ikke alene få gladere, sundere, mere loyale og tilfredse medarbejdere. Det kan rent faktisk også ses på bundlinjen; medarbejderne får færre sygedage, de bliver mere effektive og yder gerne en ekstra indsats. En af dem, der tegner det billede, er Maarten van Engeland, direktør i ISS og formand for Virksomhedsforum for 1 Socialt Ansvar og for CSR-Fonden. Han 24 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012
Fakta om CSR CSR defineres af EU som virksomhedernes ansvar for deres indvirkning på samfundet, og det dækker over, at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. CSRinitiativer er kendetegnet ved, at virksomheden går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov. Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 25
Tema: Corporate Social Responsibility 2 har netop i samarbejde med en sociolog undersøgt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet at arbejde med CSR i virksomheden. Vores undersøgelse viser, at der er større arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed i de team, hvor der er en høj grad af mangfoldighed og familiefølelse. Man giver hinanden en hånd og gør en ekstra indsats for, at man lykkes som team, fortæller Maarten van Engeland. I ISS er en af de overordnede holdninger, at sygdom er et fælles ansvar, og at arbejdspladsen skal være aktiv omkring at få en sygemeldt medarbejder tilbage på arbejde. Den tilgang betyder ifølge direktøren, at medarbejderne i de enkelte team føler sig mere ansvarlige over for hinanden. Hvis en teamkollega er syg, dækker man for eksempel ind. Man udviser omsorg og interesserer sig for hinandens hverdag, viser undersøgelsen. Men det giver også bedre resultater. Medarbejderne yder en bedre service, der er færre omkostninger til spild og sygefravær og fejl og mangler. Det viser sig 5 gode CSR-råd til lederen 1. Din CSR-indsats skal starte fra toppen. Den skal være forankret i topledelsen, og der skal være hjerte bag. Ellers vil dine medarbejdere opdage, at det er falsk. 2. Udtryk din CSR-strategi i klar og tydelig kommunikation til medarbejderne. 3. Følg op med initiativer, der understøtter strategien. Har du sagt, at du vil ansætte flere medarbejdere i alderen 55-65 år, så gør det. Vis med dine handlinger, at du mener det, ellers bliver det hult. 4. Sæt ord på, hvorfor du gør det. 5. Gør noget inden for CSR, fordi du vil det, ikke fordi det er et modefænomen. Det giver troværdighed. Kilde: Maarten van Engeland, ISS. CSR i ISS: Mangfoldighed. Et center for mangfoldighed skal sikre, at alle også de mere end 4.000 nydanske ansatte fra over 130 lande har mulighed for at gøre karriere. Jobudvikling. Virksomheden har gennemført flere projekter, der sætter fokus på at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelse, indvandrerkvinder og traumatiserede ind på arbejdsmarkedet. Trivsel. ISS har fra 2007 til 2009 øget antallet af uddannelsesdage fra 1.824 til 19.400 om året. Kilde: ISS. direkte på bundlinjen, pointerer Maarten van Engeland. CSR virker positivt CSR kan defineres som den frivillige indsats, der gøres ud over det, man er forpligtet til gennem love og reguleringer. Mange initiativer, der er relaterede til arbejdsmiljøet for eksempel et sundhedstjek eller tilbud om gratis motion i arbejdstiden kan have en direkte positiv effekt på arbejdsmiljøet. Men også andre typer CSR-aktiviteter kan indirekte påvirke arbejdsmiljøet. Vores medarbejdere fik den idé at donere 10 pct. af vores julegavebudget til Røde Kors, og de 120.000 kr. gik til en sommerlejr for dem, der ikke havde råd til ferie. Lejren var drevet af frivillige ISS ere, og det var en fantastisk følelse at se så mange mennesker være taknemmelige. Det gør vores medarbejdere stolte, siger Maarten van Engeland. Han bakkes op af Lise Granerud, som er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun har forsket i, hvordan CSR kan bruges som redskab til at forbedre arbejdsmiljøet, og hun mener, at det kan have en afsmittende positiv effekt at arbejde med CSR. Deciderede arbejdsmiljøaktiviteter kan have en både direkte og indirekte effekt. Et sundhedstjek kan for eksempel påvirke sundhedstilstanden, men det kan også give medarbejderne en følelse af, at der bliver taget hånd om dem, siger Lise Granerud. Men CSR er en bred palet af aktiviteter for eksempel inden for miljø, og de spiller ikke altid sammen med arbejdsmiljøet på en positiv måde. Hvis medarbejderne ikke bliver taget med på råd og føler, de får trukket noget ned over hovedet, kan virksomhedens fine CSR-hensigter ende med at blive en ekstra stressfaktor i en i forvejen travl hverdag. Der kan være en række indsatser, som medarbejderne kan føle er irriterende, belastende eller ekstra arbejde. Så det kan også have en stor afledt negativ indflydelse, forklarer Lise Granerud. Mange kan se fordelen CSR har på få år bredt sig fra at være noget, som især de fremmeste erhvervsledere og handelshøjskolefolk beskæftiger sig med, til at være allemandseje. Også arbejdsgiverorganisationer har afdelinger, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af CSR-området. I Dansk Industri (DI) oplever arbejdsmiljøkonsulent Jan Lorentzen, at mange af DI s 10.000 medlemmer gerne vil yde en indsats for et godt arbejdsmiljø, der ligger ud over lovgivningskravene. En høj grad af social ansvarlighed er både vigtig for medarbejdernes trivsel og virksomhedens kerneopgave. I det hele taget har virksomhederne en selvstændig interesse i at fremstå som ansvarlige både over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, siger han. Jan Lorentzen mener, det betaler sig for virksomhederne at investere i at være en socialt ansvarlig arbejdsplads og gøre noget ekstra for arbejdsmiljøet. Det kommer dem til gode på mange måder. Blandt andet kan social ansvarlig- 26 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012
hed bidrage til fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere, ligesom det kan være netop det, der gør, at virksomheden vinder en udbudsrunde, siger han. CSR er ikke en sidevogn Hvis en virksomhed beslutter at gå ind i et mere strategisk og målrettet arbejde med CSR, kan det placeres i både samarbejdsorganisationen, arbejdsmiljøorganisationen, HR og kommunikation eller e gentli ge CSR-afdelinger, som mange større virksomheder har i dag. Men det væsentlige er, ifølge Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar, at arbejdet med CSR forankres i ledelsen. Ledelsen skal opfatte CSR som vigtigt for virksomhedens overlevelse og udvikling. Ledelsen skal satse på det og skubbe på, for at medarbejderne får forpligtelse og mandat til at arbejde med det. Hvor det ligger i organisationen, er underordnet, men det skal ejes af alle i de yderste ringe af organisationen. Jan Lorentzen, DI, supplerer: CSR er mange ting, så man skal sørge for, at der er samarbejde på tværs i virksomheden. CSR er ikke et sideprojekt. Vi skal væk fra sidevognstænkningen og i stedet have en bred dialog mellem de forskellige instanser, der arbejder med det. Det kan sikre en udvikling og en strategisk forankring af beslutningerne, siger Jan Lorentzen. 3 Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen De gode initiativer smitter CSR-relaterede aktiviteter i mindre virksomheder kan styrke arbejdsmiljøet. Blandt andet frivilligheden og muligheden for at tilpasse sin indsats gør, at de mindre virksomheder er motiverede for at gøre noget ekstra for arbejdsmiljøet. Mange aspekter af arbejdsmiljøet er reguleret ved love og regulativer. Men en hel del bløde områder kan med fordel styrkes ved hjælp af CSR-begrebet i små og mellemstore virksomheder. Det viser et forskningsprojekt fra Copenhagen Business School (CBS) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). I projektet undersøgte forskerne, hvordan CSR-indsatsen i 24 mindre virksomheder påvirkede arbejdsmiljøet. Konklusionen er, at de fleste aktiviteter påvirker arbejdsmiljøet i en vis udstrækning. Som ansvarlig virksomhed gør man jo meget for sine medarbejdere, og det er oplagt at arbejde mere med CSR. Hvis medarbejderne inddrages, kan CSR-relaterede aktiviteter have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Også hvis det er støtte til grøn energi og vindmøller, siger Lise Granerud, forsker ved NFA og den ene af forskerne bag projektet. En af definitionerne på CSR-aktiviteter inden for arbejdsmiljø er, at det er en indsats, der ligger ud over de lovregulerede røg, støj og møg-områder. Og netop frivillighedselementet skaber motivation hos de små virksomheder, fordi indsatsen i højere grad kan tilpasses de individuelle behov end den traditionelle arbejdsmiljøregulering. Det er flødeskum til arbejdsmiljøet. Det er en anden måde at arbejde med arbejdsmiljø på, fordi det sker af egen motivation og drivkraft, siger Dorte Boesby Dahl. Hun er ph.d.-studerende og en anden af forskerne bag projektet. Pral af din indsats Ifølge Dorte Boesby Dahl er der et potentiale i mindre virksomheder for at forbedre arbejdsmiljøet gennem CSR. Vi skal ikke forvente, at de laver store, forkromede CSR-planer. Det har de ikke ressourcer til, og generelt er ordet strategi grænseoverskridende, fordi de har for travlt i hverdagen til at lægge langsigtede strategier. Derfor foregår det ofte uformelt og ad hoc, siger hun. 1 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 27
Tema: Corporate Social Responsibility 2 2 Dorte Boesby Dahl anbefaler, at virksomhederne som minimum bliver bevidste om, hvad de gør i forvejen, og kommunikerer det udadtil. Måske har de en frugt- eller motionsordning eller en diætist tilknyttet. For selv om mange helst ikke praler af deres CSR-aktiviteter, kan det have en positiv virkning at fortælle om det. Det er attraktivt for kunderne. For eksempel er en kommune interesseret i at handle med en virksomhed, der har et godt arbejdsmiljø. Og hos medarbejderne kan der opstå en gejst eller stolthed over at tilhøre en virksomhed, der gør noget ekstra, siger hun og suppleres af Lise Granerud: Det, at kunderne stiller krav til CSR, kan være med til at få de små og mellemstore virksomheder til at interessere sig mere for det og blive mere systematiske. Mange små virksomheder gør allerede meget ekstra for arbejdsmiljøet, men de kan blive mere systematiske og synlige. Mit budskab er: Gør meget, bliv mere systematiske og mere synlige. Så har vi en forventning om, at det også smitter af på arbejdsmiljøet. 3 Nyt værktøj Et større forskningsprojekt om CSR er i gang i øjeblikket, og i den forbindelse bliver der udviklet et online værktøj målrettet små og mellemstore virksomheder. Værktøjet skal efter hensigten blandt andet hjælpe virksomhederne til at blive mere bevidste om, hvad de allerede gør, blive mere systematiske i deres CSR-indsats og bruge det mere aktivt over for deres kunder. Værktøjet, som er ved at blive afprøvet netop nu, skal også kunne klæde virksomhederne på til fremtiden, for det er forskernes forventning, at der vil blive stillet større krav til afrapportering af, hvordan de driver deres virksomhed. Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Grundfos anden bundlinje Pumpeproducenten Grundfos er en pionér på CSR-området og har arbejdet med social ansvarlighed længe inden, det blev moderne på ledelsesgangene. De gjorde det, længe før social ansvarlighed kom på handelshøjskoleskemaet og fik den fine betegnelse Corporate Social Responsibility, CSR. Siden grundlæggelsen i 1945 har pumpegiganten Grundfos i Bjerringbro taget stor del i lokalsamfundet og handlet ud fra en social ansvarlighed. Det kastede i 2011 en pris som Årets Arbejdsplads af sig og to priser uddelt af CSR Fonden. I dag har virksomheden for alvor taget betegnelsen CSR til sig. Mogens Lindhard har for eksempel fået den internationalt klingende titel CSR Manager, og han fortæller, at social ansvarlighed er en del af Grundfos værdigrundlag. Det er en selvfølge. For det første føler vi, at vi skal være ansvarlige. For det andet får vi meget igen ved at opføre os ordentligt, blandt andet tilfredse medarbejdere, der trives. Som stor virksomhed i et lille lokalsamfund har Grundfos en særlig forpligtelse til at hjælpe, mener Mogens Lindhard. Kilde: Lise Granerud, NFA. 28 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012
På Grundfos i Bjerringbro betragtes social ansvarlighed som en selvfølge og er en del af virksomhedens værdigrundlag. Vores grundlægger (Poul Due Jensen, red.) sagde: Uanset hvem du er, har du noget, vi i fællesskab kan drage nytte af. Om ikke andet kunne man feje i produktionen. I 1968 blev der oprettet et beskyttet værksted i samarbejde med åndssvageforsorgen, hvor medarbejdere blev ansat på særlige vilkår, så det er noget, vi altid har gjort. Man tænker ikke over det i det daglige, men det giver en god fornemmelse, at der er plads til alle, forklarer Mogens Lindhard. Mere bevidste om effekten Mogens Lindhard ser CSR som den overordnede paraply, hvor blandt andet bæredygtighed og social ansvarlighed hører til, deriblandt også ansvarlighed over for medarbejderne. Vi gør meget for medarbejderne og forsøger hele tiden at blive bedre. Vi kommer snart med en ny sundhedsstrategi, hvor sundhed og trivsel er mere i fokus. At medarbejderne ikke kommer til skade, at de får uddannelse, at de har den rigtige balance mellem de aktiviteter, de har i deres liv, at de ved noget om sund kost og motion. Det giver stolte og loyale medarbejdere. Og det giver et godt image, som viser sig på den anden bundlinje. Det er svært at gøre op i penge, men for eksempel får vi rigtig mange uopfordrede ansøgninger, så vi skal ikke bruge så mange ressourcer på at rekruttere, siger han. Ifølge Mogens Lindhard arbejder Grundfos meget mere strategisk og systematisk med CSR end tidligere. Ledelsen er blevet mere bevidst om effekten og gør mere ud af at fortælle om sin indsats end tidligere. Virksomhedens samfundsansvar skal tænkes ind i forretningens strategi. Det skal give mening i forhold til forretningen, og vi forsøger da at differentiere os fra vores konkurrenter på den måde. Det er naturligt, siger Mogens Lindhard. 3 4 bud på CSR i Grundfos 1. Grundfos sætter penge af til uddannelse af medarbejderne, så den enkelte altid er udrustet med værdifuld viden. 2. Grundfos har partnerskabsaftaler med fem kommuner, som dækker 85 pct. af Grundfos medarbejdere. Samarbejdet omhandler afklaring af borgere på passiv forsørgelse. 3. Grundfos fastholder 87 pct. af alle langtidssyge medarbejdere. 4. Grundfos vil arbejde mere med sund kost og med at informere om, hvor vigtigt det er at holde sig i form, så man bedre kan holde til sit arbejde. Kilde: CSR Manager Mogens Lindhard, Grundfos. Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 29
Tema: Corporate Social Responsibility 30 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012
Spreder glæde i IKEA IKEA Odense har ansat tre udviklingshæmmede i job med løntilskud. En af dem er Trine Nielsen, som ud over selv at udvikle sig fagligt og socialt er med til at skabe glæde og motivation blandt sine kolleger. Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Trine Nielsen er 26 år og udviklingshæmmet. Det sidste år har hun trods sit handicap arbejdet i IKEAs store varehus i Odense. Først seks måneder i praktik og det sidste halve år i job med løntilskud. Hun arbejder i serviceafdelingen og i Småland, som er et legeland, hvor børnene kan hygge sig, mens forældrene kigger på møbler. Trine Nielsen sørger for, at der er papir og blyanter til børnene, hun vasker tøjdyr og sørger for, at der ikke ligger noget og flyder eller er i stykker. Jeg har gode øjne til at se, om noget er i stykker. Så afleverer jeg det til dem, der skal reparere det, og siger det her er ødelagt, siger Trine Nielsen, som også afløser for sine kolleger i selve legelandet. IKEA Odense har ansat Trine Nielsen gennem et samarbejde med Odense Værkstederne, som er et tilbud i Odense Kommune til voksne mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her udvikler de udviklingshæmmede blandt andet deres 1 Odense Værkstederne Er et dagbeskæftigelsestilbud til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som arbejder med at udvikle de handicappedes kompetencer, så de forbedrer deres chancer for at kunne fungere i et skånejob på det ordinære arbejdsmarked. Har i øjeblikket 60 personer ude i job. Det koster virksomheden 40-45 kr. i timen at ansætte en medarbejder fra Odense Værkstederne i et skånejob, fordi vedkommendes forsørgelsesgrundlag er en førtidspension. Der ydes tilskud til lønnen på ca. 20 kr. i timen. Kilde: Odense Værkstederne. Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 31
Vi skal også være mangfoldige. Vi skal afspejle samfundet og vores kunder, og Trine Nielsen er også en af vores kunder, siger Mette Andersen og tilføjer, at arbejdspladsen får meget igen, fordi de ansatte fra Odense Værkstederne spreder arbejdsglæde og begejstring. De går rundt med store smil og er meget engagerede i deres job. Det smitter. Og deres kolleger lærer noget og udvikler sig ved at arbejde sammen med dem. De bliver mere tolerante og lærer noget om samarbejde, siger Mette Andersen. Revideret udgave med flere nyheder Koster meget tid En af Trines teamkolleger, Birthe Lydal Nielsen, føler sig stolt af at arbejde i en rummelig virksomhed. Det betyder meget, at alle får en chance, og at der er plads til forskellighed. Det gør mig glad. Jeg har selv oplevet at komme hertil som praktikant, og den måde, huset er på, gør, at man føler sig velkommen. Det giver motivation, siger hun. Martina Halama har som leder gjort meget for at være nærværende og til stede for at hjælpe Trine Nielsen på plads. Hvis man vælger at gøre det, skal man prioritere tiden til det. Hvis hun er ked af det, skal jeg tage tiden til at tage hånd om hende. Ellers kan det ikke fungere, slår hun fast og bakkes op af Ole Lundager Jensen, som mener, det netop er altafgørende, at virksomheden prioriterer den udviklingshæmmede og tager sig tid til at hjælpe ham eller hende især i starten. Jeg kan snakke med alle om Trine Nielsen, fordi alle kender hende og ved, hvordan hun har det. Det er ikke kun hendes kontaktperson, der kender hende. Når IKEA siger ja, tager de det alvorligt. Det koster ikke meget i løn, men det koster i tid, og det har de virkelig investeret. Jeg tror, det er derfor, det er lykkedes så godt 1 at integrere Trine Nielsen. 3 Opdater dit arbejdsmiljøarbejde Fakta om arbejdsmiljø 2012 er opdateret med Hvem har hvilket ansvar for arbejdsmiljøet Nye muligheder for at organisere arbejdsmiljøarbejdet Ledelsens (arbejdsgiverens) opgaver Årlig drøftelse af arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppens operationelle metoder Samarbejde og påvirkning af holdninger Køb bogen på Du kan læse mere om bogens indhold på www.arbejdsmiljoeforlaget.dk www.arbejdsmiljøbutikken.dk Bogen koster kr. 210,- inkl. moms, men uden forsendelse Bredgade 45 B, 1260 København K, telefon 33 11 30 17 E-mail: info@arbejdsmiljoeforlaget.dk Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 33
Tema: Corporate Social Responsibility Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Eksport af arbejdsmiljø Danske virksomheder har i dag en stor forpligtelse til at sørge for, at deres underleverandører i specielt tredjeverdenslande overholder vedtagne standarder for arbejdsmiljø og menneskerettigheder. Mads Øvlisen forklarer, at de virksomheder, heriblandt en del danske, der benytter sig af leverandører i eksempelvis tredjeverdenslande, gennem årene har fået bedre muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet hos underleverandørerne. Tidligere forlod virksomheden bare leverandøren, hvis der var problemer. I dag har man en forpligtelse til at sætte leverandøren i gang med initiativer, der forbedrer arbejdsmiljøet. Det er kun, hvis der er tale om grove krænkelser, at man kan trække sig, siger Mads Øvlisen og forklarer, at de lokale virksomheder dermed får viden om og uddannelse i arbejdsmiljø. De er i mange situationer ikke vant til at tænke i værdiskabelse på den måde. Men de finder ud af, at når de investerer i bedre forhold og uddannelse af deres medarbejdere, så kan det højne deres produkts værdi. Også fordi kunderne tit er villige til at betale mere for produktet. Værdien af et menneske Det kan være en stor udfordring for små og mellemstore virksomheder at tjekke forholdene hos deres underleverandører. Derfor er det i nogle tilfælde brancheorganisationer, der tager sig af at inspicere og validere arbejdsforholdene under fremmede himmelstrøg. Blandt andre har Håndværksrådet sat CSR på dagsordenen i en global kontekst. I Danmark passer vi godt på vores medarbejdere. I udviklingslandene værdsætter virksomhederne sjældent værdien af deres medarbejdere. Vi rådgiver og træner de lokale til at forstå værdien af et menneske og til at tage vare på den enkelte ved at undgå skader ved for eksempel monotont arbejde. Men det er en lang proces, indrømmer Henning Høy Nygaard, der er udviklingschef i Håndværksrådet. Et eksempel på Håndværksrådets arbejde er et projekt, som skal opgradere kenyanske virksomheder inden for CSR i samarbejde med deres danske forretningspartnere. Projektet involverer ni danske og ni kenyanske virksomheder. Jeg oplever, at de danske virksomheder gerne vil tage den dagsorden med ud. Tit ved de bare ikke hvordan, siger Henning Høy Nygaard. 3 Global Compact Global Compact er et FN-initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. 1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. 2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. 3. Virksomheden bør opretholde forenings friheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling. 4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde. 5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde. 6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. 7. Virksomheden bør støtte en forsigtigheds tilgang til miljømæssige udfordringer. 8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. 10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. 6.000 virksomheder i 135 lande og heriblandt 244 danske virksomheder og organisationer har tilsluttet sig FN s Global Compact. Kilde: samfundsansvar.dk og unglobalcompact.org 34 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012