Trivselstimer 2015/2016:



Relaterede dokumenter
Bilag 4 Børn og unge i trivsel

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

Klassens egen grundlov O M

Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19

FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Værdigrundlag Ishøj Skole

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Dynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Barnets alsidige personlige udvikling

Alsidige personlige kompetencer

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Digitale krænkelser på skemaet

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

dig selv og dine klassekammerater

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Antimobbestrategi Gedved Skole

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Nordvestskolens værdigrundlag

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen

Solstrålen Læreplaner, 2013

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Læreplan Identitet og medborgerskab

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Vores værdisyn og overordnede mål for social læring i indskolingen på Bagsværd Friskole

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Indsats Beskrivelse af indsats Tidsramme Hvorfor Ansvarlig Trivselsdag En trivselsdag, hvor der arbejdes med og omkring fællesskabet

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Forord. og fritidstilbud.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Mål for børnehaveklassen

Digital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Godt samarbejde - MBK A/S

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Vuggestuens lærerplaner

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Forord til læreplaner 2012.

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

IDA Personlig gennemslagskraft

Læseplan for børnehaveklasserne

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Den usynlige klassekammerat

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Skolebestyrelsens principbeslutning

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Elevens alsidige personlige udvikling

Transkript:

0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen. Opnå øvelse i at kunne efterleve de aftalte sociale regler og normer i klassen. Fælles dialog i klassen omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer og undervisning i forhold til de aftalte sociale regler og normer. Styrke bevidsthed omkring egen indflydelse på og ansvar for den fælles kultur i klassen. Fælles dialog og afstemninger i klassen, hvor børnene kan øve sig på at vurdere og udvikle klassens regler og normer på demokratisk vis. Relationsdannelse Udvikle kompetencer til at skabe gode relationer til de andre børn i klassen. Etablering af legegrupper i klassen, samt fælles dialog omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer. Opnå større bevidsthed omkring eget ansvar for at skabe og vedligeholde gode relationer til andre. Fælles dialog og øvelser i klassen omkring mere eller mindre hensigtsmæssig sprogbrug, samt mulige betydninger og konsekvenser heraf. Opnå større bevidsthed omkring det fælles ansvar for, at klassen fungerer socialt og at alle har mulighed for at indgå i gode relationer. Fælles dialog i klassen omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer og legegrupper med fokus på, hvordan man kan være opmærksom på og hjælpe hinanden. 1. klassetrin Den gode klassekammerat Opnå viden om, hvordan man kan være en god kammerat. Fælles dialog og øvelser i klassen omkring, hvordan man kan være en mere eller mindre god kammerat, samt relatere dette til børnenes egne oplevelser heraf. Udvikle kompetencer til at være en god kammerat. Udvikle kompetencer til at kunne hjælpe andre til at være gode kammerater. Fælles dialog i klassen omkring børnenes egne Fælles dialog i klassen omkring børnenes egne oplevelser og erfaringer med, hvornår de har oplevelser og erfaringer med, hvornår de har hjulpet andre til at være gode kammerater i været gode kammerater i konkrete situationer. konkrete situationer. Konflikthåndtering Opnå viden om metoder til konstruktiv konflikthåndtering. Fælles øvelser og rollespil i klassen, hvor sættes fokus på sprogbrug og kropssprog i forbindelse med konflikter, samt konkrete redskaber til konstruktiv håndtering heraf. konflikter sammen med voksne. Fælles dialog i klassen, hvor sættes fokus på børnenes konkrete oplevelser af og erfaringer med egne konflikter og konstruktiv håndtering heraf i samarbejde med voksne. mindre konflikter på egen hånd. Fælles dialog i klassen, hvor sættes fokus på børnenes konkrete oplevelser af og erfaringer med at håndtere konflikter på egen hånd.

2. klassetrin Det gode samarbejde Udvikle kompetencer til bedre at kunne Styrke forståelse af samarbejde. Styrke fælles forståelse af samarbejde i klassen. samarbejde i klassen. Fælles dialog i klassen, hvor børnene introduceres til forskellige perspektiver på og former for samarbejde, samt hvor inddrages relaterede begreber såsom respekt og fællesskab. Samarbejdsøvelser og lege i klassen, samt fælles definering og ophængning af konkrete regler i klassen omkring samarbejde. Fælles dialog omkring samarbejdsøvelser og børnenes egne konkrete oplevelser med samarbejde i klassen. Relationsdannelse Styrke de sociale relationer i klassen. Styrke det sociale fællesskab i klassen. Styrke tryghed og tillid i klassen. Fælles dialog omkring de sociale regler og Øvelser og lege, hvor sættes fokus på normer i klassen, samt børnenes egne konkrete fællesskabet i klassen, samt fælles dialog oplevelser heraf. herom. Tillidsøveler og lege i klassen, samt fælles dialog herom. 3. klassetrin Vores gode klasse Styrke bevidsthed om egne værdier. Lave øvelser, som kan styrke børnenes oplevelser af sig selv og egne værdier. Styrke bevidsthed om og respekt for andres værdier. Lave fælles øvelser, som kan styrke børnenes oplevelser af de andre børn i klassen og hjælpe børnene til at få øje på ligheder og forskelle mellem sig selv og de andre, samt styrke børnenes respekt herfor. Definere og styrke bevidsthed om klassens fælles værdier. Lave fælles værdigrundlag i klassen, samt lave fælles øvelser, hvor arbejdes med disse værdier i klassen. Konflikthåndtering Opnå større viden om konstruktiv konflikthåndtering. Undervise i metoder til konstruktiv konflikthåndtering - eks. konflikttrappe og Fakta-manden. egne konflikter konstruktivt og på egen hånd. Anvende forum-teater til at øve og gøre sig erfaringer med konstruktiv konflikthåndtering i klassen. Udvikle kompetencer til at kunne hjælpe andre børn med at håndtere deres konflikter på konstruktiv vis. Fælles dialog i klassen omkring konstruktiv konflikthåndtering og børnenes egne konkrete oplevelser og erfaringer hermed.

4. klassetrin Det gode fællesskab Styrke kendskab til de andre børn i klassen. Styrke relationer til de andre børn i klassen. Styrke tillid og tryghed i klassen. Anvende interview-spørgsmål, som børnene kan gøre brug af til at interviewe de andre børn Samarbejdsøvelser og lege i klassen, samt i klassen, som de normalt ikke snakker så fælles dialog herom. meget med i hverdagen. Tillidsøvelser og lege i klassen, samt fælles dialog herom. Sociale medier Styrke kendskab til sociale processer på sociale medier, samt perspektiver på mere eller mindre hensigtsmæssig adfærd på sociale medier. Styrke bevidsthed om det sprog, børnene selv bruger på sociale medier, samt hvad det betyder og kan have af mulige konsekvenser. Fælles dialog i klassen omkring konkrete cases i kritisk og bevidst til egen adfærd på sociale medier, samt definere fælles klasseregler vedrørende kommunikation på sociale medier. samarbejde med SSP, samt definering af fælles klasseregler i forhold til adfærd på sociale medier. 5. klassetrin Pubertet Opnå større viden om pubertet og om kroppens udvikling. Opnå større viden om det modsatte køn. Styrke åbenhed og respekt for hinandens forskelligheder. Gøre brug af spørgeskemaer og undervisningsmaterialer, hvor sættes fokus på forskellige temaer omkring pubertet og krop. Gøre brug af undervisningsmaterialer, hvor sættes fokus på forskellige temaer omkring pubertet og krop. Fælles dialog i klassen omkring generelle temaer og problemstillinger i forbindelse med pubertet og krop. Social pejling Udvikle nysgerrighed og refleksioner omkring egne fordomme og det, man tror om andre. Udvikle kompetencer til at kunne deltage i fælles dialog omkring oplevelser og fordomme om hinanden. kritisk og undersøgende til det, man hører om andre og i medierne. samarbejde med SSP, samt definering af fælles klasseliste.

6. klassetrin Nye klassefællesskaber Styrke kendskab til de nye klassekammerater. Fælles samarbejdsøvelser og lege, samt interviewe de nye børn i klassen. Styrke tillid og relationer til de nye klassekammerater. Lytte- og tillidsøvelser, samt fælles dialog herom i klassen. Styrke det nye fællesskab i klassen. Skabe et fælles produkt (eksempelvis video eller sang), som symboliserer fællesskabet i den nye klasse. Selvværd og status Styrke bevidsthed omkring egne ressourcer. Øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere den gode historie om dem selv. Styrke fælles bevidsthed omkring hinandens ressourcer. Fælles øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere de gode historier om hinanden. Opnå større bevidsthed omkring det fælles ansvar for at fokusere på hinandens ressourcer i klassen. Fælles øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere den gode historie om klassen. 7. klassetrin Kritisk kompetence og personlig stillingtagen Udvikle kompetencer til at kunne lytte til andre og sætte sig ind i deres perspektiv. Lytte- og genfortællingsøvelser, samt fælles dialog herom i klassen. bevidst til egne holdninger og udtrykke disse i fællesskab. Øvelser og spil, hvor de unge skal øve sig på at forholde sig til konkrete og afgrænsede temaer og problemstillinger, samt udtrykke egne holdninger og refleksioner hertil. Udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i fælles debatter. Tage aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger og temaer op til fælles debat og diskussion i klassen. Fordomme og forskellighed Opnå større viden om fordomme. Fælles dialog i klassen omkring fordomme og forskellighed, samt mulige årsager hertil og betydninger og konsekvenser heraf. kritisk og undersøgende til generelle fordomme. Tage konkrete fordomme op i klassen og foretage fælles udforskning og undersøgelse omkring gyldigheden af disse. Styrke kompetencer til at kunne forholde sig reflekterende og undersøgende til egne fordomme. Bringe de unges egne fordomme i spil og skabe fælles dialog herom i klassen. Med udgangspunkt i de fælles undervisningsmål laves differentierede og periodevise læringsmål for de enkelte unge i klassen.

8. klassetrin Hvad vil jeg være? Styrke indsigt i egne kompetencer og interesser. Anvende kompetence-hjul og spørgeskemaer i klassen, samt interviewe og genfortælle for hinanden. Styrke indsigt i egne muligheder og interesser for fremtiden. Undersøge muligheder og kriterier for at kunne opnå specifikke jobs og uddannelser. Styrke bevidsthed omkring egne muligheder for at realisere egne mål og interesser i fremtiden. Lave fremtidsøvelse, hvor de unge forestiller sig, hvilke konkrete mål, de har nået i fremtiden og derefter udtænker handleplan for, hvordan de konkret opnåede disse mål. Jeg er teenager! Opnå større viden og bevidsthed omkring at Fælles dialog i klassen omkring forskellige temaer og problemstillinger i forbindelse med teenage-liv. Styrke fælles forståelse i klassen omkring at Styrke bevidsthed omkring egne perspektiver på og holdninger til at Fælles dialog og definering i klassen omkring, Øvelser i klassen, hvor de unge får mulighed for hvad de unge selv mener, det konkret vil sige at at definere, hvilken slags teenager, de selv gerne vil være. 9. klassetrin Vi leger stadig Styrke glæde og fællesskab i klassen. Styrke glæde og fællesskab i klassen. Styrke glæde og fællesskab i klassen. Socialt ansvar og engagement Opnå større viden om, hvordan man kan Opnå øvelse i at engagere sig og og tage socialt engagere sig og tage socialt ansvar i samfundet. ansvar. Fælles dialog i klassen omkring forenings-, frivilligt og politisk arbejde. Lave gruppearbejde og projekter i klassen, som har fokus på socialt engagement og ansvar. Styrke bevidsthed omkring eget sociale engagement og ansvar. Fremlægge gruppearbejde og projekter, samt fælles dialog herom i klassen. Med udgangspunkt i de fælles undervisningsmål laves differentierede og periodevise læringsmål for de enkelte unge i klassen.