Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.



Relaterede dokumenter
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

EUC Syd. Vækstmodellen

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Ledere og Chefer

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Formand, Majbrit Berlau

Hvis din hest er død - så stå af

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

HÅNDTERING AF FORANDRINGER TEMAKURSUS DEN 10. APRIL 2014

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Vejledning til opfølgning

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

Har I plads til unge i jeres forening?

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

The power of keeping it simple

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Arbejdsmiljøkonference

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Den vanskelige samtale

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

Kommunikation at gøre fælles

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Transfer-guide - før, under og efter modulet

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Børne- og Ungepolitik

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Guide til mentorforløb

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Evaluering af Styr Livet Kursus

Samtaleskema (anklager)

Teori U - Uddannelsen

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

TIL GENNEMSYN. Indhold

Marianne Maria Larsen

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Ordstyrerens køreplan

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

Møder med pårørende i SORG

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere


Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Job- og personprofil for områdechefer

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MUS. Vejledning til dig som leder

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Trivselsevaluering 2010/11

MUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

MIN PLAN. Næst gang vi mødes, skal vi aftale hvilke aktiviteter der skal hjælpe dig videre, og dem skriver vi i nedenstående skema:

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

At tænke som en kunde/forbruger. Per Hussmann

Kunsten at formulere udfordringer

Transkript:

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale om det konkrete samarbejde for støttepersoner til borgere med ADHD Samtalen tager sit udgangspunkt i den bevilligede ydelse, som den er beskrevet i bevillingspapirerne eller i den overordnede handleplan. Det er jeres opgave at afprøve modellen, holde jer til konceptet, finde de spørgsmål der virker i samarbejdet med den konkrete borger og fastholde fokus og overblik på opgaven. I er dem, der sammen med borgeren samler op på det i når frem til og får skrevet aftalerne ned, således at borgeren kan anvende dem. Til støtte for jeres proces får i udleveret en guide med forløb og forslag til spørgsmål i kan stille under de enkelte overskrifter i modellen. Forsiden udleveres i to eksemplarer, så borgeren kan beholde den ene. Forsiden er tænkt som siden, hvor der skabes et visuelt og sprogligt overblik over det vigtigste, der er kommet frem i samtalen. Her skrives de konkrete aftaler, der er lavet mellem borgeren og støttepersonen. Hvad er borgerens opgave i forhold til næste gang, og hvad er støttepersonens? De øvrige ark er arbejdspapirer, som støttepersonen tager med tilbage, for at kunne fastholde det nuancerede billede af det, der er talt om og som afsæt for planlægningen af den fremtidige faglige indsats. God arbejdslyst

Går godt Værdsættelsen Værdsættelsen er grundlaget for resten af samtalen og skaber tryghed og tillid mellem parterne i samtalen. - Hvad går godt i forhold til den valgte indsats? - Beskriv hvornår det går godt! - Beskriv sidste gang det lykkedes for dig! - Kan du beskrive andre ting der går godt for dig? Find selv på andre spørgsmål, der fremmer at den anden går i gang med at beskrive alt det, han lykkes med, det han er tilfreds med, det han positivt tror om sig selv Skriv alt nøje ned og gerne med borgerens egne ord Giv det sagte betydning og støt den anden i at trække det væsentligste frem. Skriv det i fællesskab på forsiden.

Udfordringer fra problem til udfordringer Problemer synes at have en særlig evne til at tiltrække en, to eller tre hurtige løsninger. Man løser derved problemet, inden de er ordentlig udnyttede. Hvis man i stedet udnytter problemet i den forstand, at man tager udgangspunkt i, at et problem kan rumme flere konstruktive udfordringer, skabes en mulighed for udvikling, og man afholder sig fra de hurtige løsninger. - Hvilke udfordringer har du i forhold til eksempelvis at kunne købe ind/ den valgte indsats/det valgte fokus. - Hvilke af de nævnte udfordringer er den/de væsentligste for dig? - Hvad er det mest udfordrende for dig i den udfordring? Få den anden til at fortælle om og brede udfordringerne ud, således at både du og han har et tydeligt og nuanceret billede af, hvad udfordringen/udfordringerne består af. Hjælp den anden til at prioritere, så der kun arbejdes videre med en eller to af de vigtigste udfordringer. Giv det sagte betydning og støt den anden i at trække det væsentligste frem. Skriv det i fællesskab på forsiden

Muligheder Mulighedernes muligheder Mulighederne er direkte målrettet de valgte udfordringer. Her drejer det sig om at få så mange muligheder frem som muligt. Det kan være vigtigt, at det bliver enkle og konkrete handlinger, der kan omskabe udfordringerne til positiv og konstruktiv adfærd og handling. I samtalen kan selve arbejdet med at konkretisere eller forenkle en meget overordnet eller kompleks mulighed, skabe den dialog og lydhørhed, der er vigtig i forandringsprocesser. De mange muligheder er med til at synliggøre håb for den anden. - Hvilke muligheder ser du? Skriv alt op, så der virkelig bliver åbnet op for alle visionære sluser og dermed muligheder for flere valg, end man selv kan se. - Hvem er muligheden god for? - Hvad er det mest geniale ved denne mulighed? - Hvad ville gøre muligheden mere konkret? Giv det sagte betydning og støt den anden i at trække det væsentligste frem. Skriv det i fællesskab på forsiden.

Aftaler, der forpligtiger Opgaven her er at skabe klarhed på aftaler. Borgeren vælger en eller flere af de beskrevne muligheder, som han ønsker at arbejde videre med - er motiveret for at forandre. Der laves konkrete aftaler om, hvad borgerens indsats er, og hvad støttepersonens indsats er, således at det er tydeligt for begge parter. I dialogen omkring aftalerne skabes der et forpligtigende samarbejde omkring den konstruktive forandring, som borgeren ønsker. De konkrete aftaler skrives ned. Det kan være en god ide, at det er borgeren, der skriver aftalerne ned på hans forside, og støtteperson der kopierer til sin egen. Eksempler på spørgsmål, der kan fremme det gensidige ansvar og ejerskab til de valgte aftaler - Hvilke aftaler har du lyst til at lave? - Hvilke aftaler vil være gode for dig at lave? - Hvilke aftaler vil være vigtige for dig at lave til vi ses næste gang? - Hvilke konsekvenser vil denne aftale have? - Hvilke opgaver har du valgt at løse med dette valg? - Er der noget du har brug for min hjælp til i forhold til denne aftale? Aftaler: Giv det sagte betydning og overfør aftalerne til forsiden

Værdsættelse af det vi udretter sammen Hvad har været det bedste ved denne samtale? Sådan sluttes alle samtaler for at fastholde det positive fokus og værdsætte den tid, energi og anstrengelse, som borgeren har bidraget med i samtalen. Det er afsættet til, at man går fra samtalen med lyst og energi til at omsætte aftalerne til succesfulde handlinger. - Hvad har været det bedste i denne samtale for dig? - Hvad har været det mest berigende i denne samtale for dig? Skriv det ned, så du har den viden til de næste samtaler. Du får her vigtige informationer om, hvad der er hjælpsomt for den anden. Det kan du give mere af fremover.