BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed 4 3.1. Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer 4 3.2. Hvad efterspørger beboere i området? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde 4.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 4.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7
1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Møllevænget og Storgaardens afdelinger 6, 7, 8, 13, 1 og 18 (Stadfeldtsvej, H.Stillingsvej, P. Knudsensvej, Scandiagade), som vi videre i undersøgelsen vil referer til som Dronningborg. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Dronningborg synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 3 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Som det fremgår af undersøgelsen repræsenterer de deltagende husstande et bredt udsnit af de forskellige husstande i boligområdet. 1 % af besvarelserne kom fra kvinder, mens 49 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Her er beboerne i alle aldersgrupper: 14 % er i alderen 18-3 år, 46 % er mellem 36 år og 6 år og 42 % er over 6 år. Ifølge undersøgelsen kom de fleste besvarelser fra etniske danskere. 94 % af beboerne svarede, at de altid har boet i Danmark og 92 %, at begge deres forældre er født i Danmark. Det vil sige, at 6-8 % af besvarelserne kom fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Hvis man ser på KÅS-tal 2 for beboersammensætningen i området, viser det sig, at procentdelen af indvandrere og efterkommere i området svarer til procentdelen af beboere i denne undersøgelse. 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 2 KÅS-tabeller er fastlagte statistikker, udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt område. Tal for boligområdet anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.
3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Dronningborg spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 90 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens 6 % svarer, at de er meget utilfredse eller utilfredse. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel har 2 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 6 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 8 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, hvorimod 62 % ikke har planer om at flytte fra deres område. Ifølge denne undersøgelse vil 40 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af larm, uorden og affald, og 40 % vil flytte på grund af lejlighedens størrelse. 3 % angiver utryghed og kriminalitet, 30 % kvaliteten af udendørs arealer og 30 % forholdet til naboerne som en årsag til deres ønske om at flytte. 3 4 3.1. BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Generelt er der stor tilfredshed på alle områder. 8 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 9 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 20 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 79 % er enten tilfredse eller meget tilfredse, mens 8 % udtrykker utilfredshed. Ifølge denne undersøgelse er 43 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 60 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs. 3.2. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDET? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det først og fremmest fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, som beboerne oplever, vil kunne gøre deres boligområde til et bed-re sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 36% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 27% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 4% Ændring af beboersammensætningen 11% Flere aktiviteter i boligområdet 9% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 14% Mere tryghed i boligområdet 14% Andet 18% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.)
4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af, hvordan beboerne oplever deres boligområde og hvordan de trives i det, blev beboerne spurgt ind til forskellige emner, bl.a. til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, deres oplevelse af kriminalitet og deres mening om områdets forskellige tilbud til børn og unge. 4.1. BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne mener, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. 98 % af beboerne føler sig således trygge om dagen, og 82 % af beboerne udtrykker, at de føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 73 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 6 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål om, hvorvidt beboerne har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 42 % af de adspurgte beboere, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. De har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som indbrud i bolig eller garage (4 %), tyveri af cykler eller bil (36 %), hærværk (18 %) og vold eller trusler om vold (14 %). 4.2. BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET Beboere med børn og unge er blevet spurgt om, hvor godt de mener, at det er at være henholdsvis barn og ung i området. 43 % af beboerne har svaret, at området hverken er dårligt eller godt for børn og unge. For at uddybe blev beboerne spurgt til, om de var tilfredse med deres barns folkeskole. Resultaterne viser, at 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. Hvad angår benyttelse af fritids- og ungdomsklubber så svarer 40 %, at deres børn benytter de eksisterende aktiviteter og 60 %, at de ikke gør brug af dem, fordi barnet ikke ønsker at gå til disse aktiviteter. Det samme billede tegner sig omkring benyttelse af fritidstilbuddene i idrætsforeninger. Når man spørger ind til, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, viser besvarelserne, at 17 % har kontakt med andre børn i boligområdet mange gange om ugen, og 83 % svarer at husstandens børn og unge sjældent har kontakt med andre børn i boligområdet.. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 81 % af beboerne i Dronningborg, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens 8 % mener, at området har et dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er desuden blevet bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. Her peger beboerne især på fordomme og rygter (33 %), sociale problemer (33 %) og beboersammensætning (33 %) som af afgørende betydning for boligområdets omdømme.
6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. 71 % af beboerne har svaret, at de taler med nogle enkelte naboer og 27 %, at de taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Der viser sig, at 62 % mener, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 26 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 42 % afkræftende. Derudover taler 49 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 11 % af beboerne er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres boligområde, mens KÅS tal for boligområdet viser, at 9,0 % af husstandene bebos af personer med anden etnisk baggrund og/eller efterkommere. Ifølge denne undersøgelse føler hovedparten af beboerne sig respekteret af naboerne. 88 % af beboerne svarer således, at de i høj eller i nogen grad føler sig respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, svarer 44 % af beboerne, at de deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er 8 % af beboerne, der har deltaget i undersøgelsen, med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. 6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel hos deres børn/unge. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at overordnet set er der en rigtig høj tilfredshed med at bo i området. Ni ud af ti beboere svarer således, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i Dronningborg. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer, er der igen en generel tilfredshed at spore. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det dog først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som beboerne nævner som en vigtig faktor, der kan gøre området til et bedre sted at bo. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et billede af, at de fleste beboere trives godt i Dronningborg. De er trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen, og er tilfredse med børnenes folkeskole. Beboerne mener også, at deres boligområde fremstår rent og pænt, og de anser ikke kriminalitet for at være et stort problem. Der synes at være et behov for at styrke børn og unges sociale aktiviteter, da undersøgelsen viser, at 4 ud af børn og unge sjældent leger/mødes med andre børn og unge i området. Dette står i kontrast til undersøgelsens resultater for de 8 boligområder samlet set, hvor dette tal er væsentligt lavere(38%).
Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboerne taler med andre beboere, og 3 ud af oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. Der er dog plads til forbedringer i forhold til beboernes deltagelse i fællesarrangementer og aktiviteter, hvor mere end halvdelen af beboerne svarer, at de ikke deltager. Overordnet set efterlader undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er tilfredse med at bo i Dronningborg. De udtrykker en generel tilfredshed med at bo i boligområdet, de fysiske rammer og naboskabet. Dertil er de trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet, og anser ikke kriminalitet for værende et stort problem. 7
CONFIDENZ 261 08 Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ