studieordning 2010 læreruddannelsen i Århus
Studieordning 2010 for læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen i Århus
Studieordning 2010 Gælder for studerende, der i august 2010 eller tidligere har påbegyndt uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Andreas Striib Studierektor Indhold 1. Omfanget af de enkelte pædagogiske fag... 4 2. Indholdet af uddannelsens fag... 5 3. Timetal for undervisning og vejledning... 6 4. Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne... 7 5. Professionsbachelorprojektet... 8 6. Generelle indholdsmæssige betingelser... 10 7. Det tværprofessionelle element... 12 8. Placering af læreruddannelsens fag i studieforløbet... 13 9. Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik og linjefag... 14 10. Udbud af linjefag, herunder aldersspecialisering m.v.... 16 11. Internationalisering... 17 12. Vejledning om uddannelsens gennemførelse... 18 13. Betingelserne for adgang til linjefag... 20 14. Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen... 22 15. Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse... 24 16. Bedømmelse af praktik... 28 17. Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning... 29 18. Merit, fritagelse og dispensation... 30 19. Samarbejdet mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse... 31 20. Bortvisning fra læreruddannelsen... 32 21. Andre regler... 33 Bilag 1 Praktik... 34 Bilag 2 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab... 38 Bilag 3 De pædagogiske fag... 40 Bilag 4 Almen didaktik... 41 Bilag 5 Psykologi... 43 Bilag 6 Pædagogik... 44 Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret)... 45 2
Bilag 7.1. Dansk fællesforløb... 46 Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mel lemtrin... 48 Bilag 7.3. Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 50 Bilag 8 Fysik/kemi og natur/teknik naturfagligt fællesforløb... 52 Bilag 8.1. Fysik/kemi specialisering... 55 Bilag 8.2. Natur/teknik specialisering... 57 Bilag 9 Matematik (aldersspecialiseret)... 58 Bilag 9.1. Matematik fællesforløb... 60 Bilag 9.2. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin... 62 Bilag 9.3. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 63 Bilag 10 Engelsk... 65 Bilag 11 Historie... 68 Bilag 12 Idræt... 71 Bilag 13 Billedkunst... 74 Bilag 14 Biologi... 76 Bilag 15 Dansk som andetsprog... 79 Bilag 16 Fransk... 81 Bilag 17 Geografi... 83 Bilag 18 Hjemkundskab... 85 Bilag 19 Kristendomskundskab/religion... 88 Bilag 20 Materiel design... 90 Bilag 21 Musik... 92 Bilag 22 Samfundsfag... 95 Bilag 23 Specialpædagogik... 97 Bilag 24 Tysk... 99 Bilag 25 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt... 101 Bilag 26 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag... 102 Bilag 27 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde... 103 Bilag 28 Kurser i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering... 103 Bilag 29 Kursus i skrivning og retorik... 104 Bilag 30 Kursus i Færdselslære, inklusive førstehjælp... 105 Bilag 31 Kursus i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 105 Bilag 32 Lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer... 106 Bilag 33 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer. 107 3
1. Omfanget af de enkelte pædagogiske fag Almen didaktik 11 ECTS point Psykologi 11 ECTS point Pædagogik 11 ECTS point 4
2. Indholdet af uddannelsens fag Indholdet af uddannelsens fag er anført i bestemmelserne for de enkelte fag på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og er beskrevet i følgende Bilag 1 Praktik Bilag 2 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Bilag 3 De pædagogiske fag Bilag 4 Almen didaktik Bilag 5 Psykologi Bilag 6 Pædagogik Bilag 7 Dansk (aldersspecialiseret) Bilag 7.1. Dansk - fællesforløb Bilag 7.2. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mel lemtrin Bilag 7.3 Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 8 Fysik/kemi og natur/teknik naturfagligt fællesforløb Bilag 8.1. Fysik/kemi specialisering Bilag 8.2. Natur/teknik specialisering Bilag 9 Matematik (aldersspecialiseret) Bilag 9.1. Matematik fællesforløb Bilag 9.2. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Bilag 9.3. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fransk Geografi Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Der henvises herudover til afsnit 6, 9 og 15 i denne studieordning. 5
3. Timetal for undervisning og vejledning Timetallet for undervisning i de enkelte fag i læreruddannelsen fastlægges i overensstemmelse med de vejledende tal i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk.2 dvs. de pædagogiske fag 220 timer fordelt ligeligt på de tre fag almen didaktik, psykologi og pædagogik, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 112 timer linjefag pr. 0,6 årsværk 240 timer. Antallet af vejledningstimer til vejledning fastlægges i overensstemmelse med de vejledende tal i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk. 3idet en lærerarbejdstime dog udgør 60 minutter, dvs. de pædagogiske fag 6 timer pr. studerende fordelt ligeligt på de tre fag almen didaktik, psykologi og pædagogik, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 2,5 time pr. studerende linjefag pr. 0,6 årsværk 6 timer pr. studerende. For faget praktik fastlægges et samlet tal for hver studerende med udgangspunkt i Uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk.4 til praktikundervisning og timer med mentor i alt 23 timer vejledning i alt 19 timer praktik/undervisningslektioner i alt 297. 6
4. Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne Bestemmelserne om praktik, dvs. fagets identitet, mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag samt praktikkens nærmere organisation og indhold fremgår af bilag 1. Progressionen i læreruddannelsen er forankret i faget praktik, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 22 og 23. På Læreruddannelsen i Århus fremgår progressionen i beskrivelsen af uddannelsens fire trin. Et trin for hvert studieår. Hvert trin er en udbygning af og forudsætter trinnene på de foregående studieår frem mod tiltagende selvstændighed, initiativ og udøvende ansvar. Hvert trin angiver et samlende fokus for det enkelte studieår: 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På uddannelsens 1. studieår er det målet, at den studerende introduceres til og opnår grundlæggende indblik i lærerfaget og uddannelsen opnår basale kundskaber om professionen, uddannelsen og det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen bygger på styrkes i sin iagttagelse af og nysgerrighed på lærerfaget og uddannelsen og opnår kompetence til at medvirke aktivt i studiet. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På uddannelsens 2. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider grundstudierne fra 1. studieår opnår indsigt i lærerarbejdets etik opnår kompetence til at deltage i studiet på en undersøgende måde. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først to studieår trækker på sine erfaringer med og udviser forståelse for lærerfagets og uddannelsens kompleksitet opnår kompetence til at udøve reflekteret studie- og lærerpraksis. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager På uddannelsens 4. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens første tre studieår i perspektivet ny lærer på vej med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Bedømmelse af praktik fremgår af Studieordningens afsnit 16. 7
5. Professionsbachelorprojektet Overordnede principper Indholdet organiseres med baggrund i den progression, der gælder for faget praktik, dvs. fra at udvikle enkle skriftlige og andre beskrivelseskompetencer til at udvikle kompetencer med stor kompleksitet, der omfatter analyse og vurdering. Organiseringen skal tilgodese, at den studerende gradvis tilegner sig dels en forståelse af professionen, og dels en forståelse af professionsbachelorprojektet som en selvstændig undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den studerende skal løbende udarbejde en professionsportfolio, der dels skal tjene til den løbende refleksion, dels tjene som information for vejlederne med henblik på vejledning undervejs i projektet. Der henvises herudover til bilag 25: Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt. 1. studieår Professionsbachelorprojektets forberedes ved introduktion til en individuel professionsportfolio samt til øvelser i at beskrive mindre sekvenser af undervisning i forbindelse med praktikken. Undervisningen knyttes til studieårets praktikperioder 2. studieår Introduktion til elementær lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence Undervisningen omfatter indkredsning og beskrivelse af mindre komplekse dele af en lærerfaglig undersøgelseskompetence, primært ved øvelser i at undersøge, afgrænse, beskrive og analysere problemstillinger, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt at inddrage forskellige positioner (fx elevers, forældres, ledelsens) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, samt oparbejdelse af formidlingskompetence ved øvelser i at anvende et videnskabeligt undersøgende sprog, der samtidig er modtagerrettet og korrekt. Introduktionen til professionsbachelorprojektet skal præcisere, at der er tale om en selvstændig undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling, det kan tage udgangspunkt i eller inddrage praksis det kan tage udgangspunkt i problemstillinger fra nyere forskning projektet skal være vidensanvendende, dvs. at vidensrefererende projekter er utilstrækkelige, og at egentlig vidensproduktion ligger udover hensigten med professionsbachelorprojektet. Undervisningen omfatter især øvelse i at arbejde problembaseret, undersøgende og vidensanvendende. Arbejdet knyttes til studieårets praktikperioder 3. studieår De studerende skal indkredse, beskrive og undersøge en lærerfaglig problemstilling af betydning for lærerprofessionens udøvelse og for valg af tilknyttet linjefag. Den lærerfaglige problemstilling skal respektere de fordringer, der er introduceret på uddannelsens 2. studieår (se ovenfor). Endvidere vil der på 3. studieår være fokus på - med udgangspunkt i de lærerfaglige problemstillinger 8
at arbejde systematisk med empiriske metoder til at indsamle viden i relation hertil. Arbejdet knyttes til studieårets praktikperioder. 4. studieår Professionsbachelorprojektet gennemføres som en problembaseret undersøgelse. Der dannes undervisningshold sammensat af studerende med sammenfaldende eller sammenlignelige problemstillinger. Undervisningen og vejledningen omfatter behandling og anvendelse af relevant empiri fra skolen lærerfaglig formidlingskompetence til blandt andet at kunne redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af akademisk arbejdsmetode sammentænkning og anvendelse af faglig og pædagogisk viden, udvikling af mundtlig formidlingsevne; det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bachelorprojektets problemstilling begrundelser og argumenter for lærerfaglige handlinger baseret på professionel indsigt og kritisk refleksion. 9
6. Generelle indholdsmæssige betingelser Sprogfærdighed Bestemmelserne om arbejdet med den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag. Internationale emner Bestemmelser om de studerendes arbejde med internationale emner fremgår af Studieordningens afsnit 11 samt af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag. Folkeskolens obligatoriske emner Arbejdet med folkeskolens obligatoriske emner varetages gennem et obligatorisk introducerende kursustilbud vedrørende disse emner samt med et efterfølgende tilbud om frivillig undervisning i færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Udsatte børn Særlige forhold i relation til udsatte børn indgår i indholdet i de pædagogiske fag samt i linjefaget specialpædagogik. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Arbejdet med klasseledelse og emner vedrørende skole-hjemsamarbejdet indgår i de pædagogiske fag herunder i de dele af de pædagogiske fag, som indgår i det obligatoriske linjefag samt i kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab. Børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed I beskrivelsen af indholdet i læreruddannelsens linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Informations- og kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi indgår, jf. Bekendtgørelsens 16, dels som led i uddannelsens og studiets samlede tilrettelæggelse og gennemførelse og dels i de enkelte fag, jævnfør fagenes indholdsbeskrivelser. Målet er, at de studerende erhverver sig kompetencer på et betjeningsniveau idet de studerende skal kunne anvende it til informationsindsamling, produktion og formidling af information, kommunikation, som et læringsmiddel samt til dokumentation og evaluering analyseniveau idet de studerende skal erhverve sig almen- og fagdidaktisk viden som grundlag for udvælgelse af anvendelsesmulighederne på betjeningsniveauet refleksionsniveau idet de studerende skal være i stand til at vurdere de anvendelsesmuligheder, it har i forskellige sammenhænge i forbindelse med undervisning og læreprocesser kulturbærende niveau det de studerende skal være i stand til at kunne analysere og vurdere den rolle, it spiller i det moderne samfund, herunder især dets rolle som kulturbærer og kulturteknik i forhold til forskellige aldersgrupper. 10
Informationskompetence, herunder inddragelse af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder Målet med udviklingen af de studerendes informationskompetence er, at de bliver i stand til at erkende behovet for information i forbindelse med uddannelsen og at formulere spørgsmål på dette grundlag at udvikle søgestrategier og finde relevante informationskilder, så også den nyeste forskning og udvikling kan inddrages i uddannelsen skaffe sig adgang til relevante fysiske og elektroniske kilder vurdere og analysere informationer organisere og dokumentere information med henblik på at kunne anvende den til problembehandling og opgaveløsning. Biblioteket har som opgave at understøtte undervisernes og de studerendes informationsbehov i forhold til litteratursøgning, herunder nyeste viden og forskningsresultater, ved at stille danske såvel som udenlandske ressourcer til rådighed samt at vejlede herom. Resultater af de interne udviklingsarbejder formidles gennem rapporter eller anden dokumentation. Inddragelse af disse resultater samt af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag og skal fremgå af studieplanerne for de enkelte fag og hold, se afsnit 19. Herudover indgår det i arbejdet med professionsbachelorprojektet. Skoleelevers innovative kompetencer Den studerendes arbejde med metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer m.v., jævnfør Bekendtgørelsens 18, fremgår af indholdsbeskrivelsen for de enkelte fag, herunder praktik. Evaluering og dokumentation Fornyelse, udvikling og forbedring af undervisningen og uddannelsen i de enkelte fag er anført i indholdsbeskrivelsen for fagene. Den enkelte underviser gennemfører periodisk en evaluering af den gennemførte undervisning i et samarbejde med de studerende. Der vil ved hvert studieårs afslutning blive gennemført en opsamlende undersøgelse af de nævnte evalueringer. Undersøgelsens resultater vil opfølgende blive sammenfattet og tilgængelig for både studerende og undervisere. 11
7. Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element skal bidrage til, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet arbejdet med udsatte børn, jf. Bekendtgørelsens 20. De studerende skal tilegne sig forudsætninger for og kompetencer til at bruge og udvikle lærerens didaktiske, faglige og praktiske indsigt og kunnen i tværprofessionelle sammenhænge, at arbejde på grundlag af en viden om den indsigt og kunnen, som kendetegner andre professioner, der er relevante i forhold til lærerens virksomhed i skolen, at arbejde tværfagligt i relation til andre professioner, som de som lærere møder i samarbejdet om børn i skolen. Det tværprofessionelle element placeres med hovedvægten på 3. studieår i form af et samarbejdsprojekt med andre af VIAs professionsuddannelser over én uge på uddannelsens 5. semester. I alle læreruddannelsens fag behandles problemstillinger og temaer, som udgør et grundlag for lærerens forståelse af de arbejdsopgaver i skolen, som skal løses i et samspil mellem flere professioner. Dette indhold udgør således en integreret del af undervisningen i alle læreruddannelsens fag og skal som sådan behandles såvel før som efter samarbejdsprojektet på uddannelsens 5. semester. Der identificeres ved samarbejdsprojektets afslutning, hvilke problemstillinger og temaer som skal behandles i den efterfølgende undervisning i læreruddannelsens fag, herunder praktik. Omfanget af det tværprofessionelle element udgør 8 ECTS-point, som afvikles integreret i læreruddannelsens fag, idet samarbejdsprojektet dog afvikles i form af en forøgelse af timetallet til undervisning og vejledning. Se Studieordningens afsnit 3. Der er deltagelsespligt til samarbejdsprojektet på uddannelsens 5. semester. I øvrigt er arbejdet med det tværprofessionelle element omfattet af møde- og deltagelsespligten i læreruddannelsens fag. 12
8. Placering af læreruddannelsens fag i studieforløbet På 1. studieår placeres de obligatoriske linjefags fællesmodul, kristendomskundskab /livsoplysning/medborgerskab, pædagogik og psykologi samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 2. studieår placeres de obligatoriske linjefags specialiseringsmodul, andet linjefag, pædagogik og psykologi samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 3. studieår placeres de obligatoriske linjefags specialiseringsmodul, andet linjefag, almen didaktik samt praktik. Endvidere frivillig undervisning jf. afsnit 17. På 4. studieår placeres 2. del af linjefagene engelsk, historie og idræt, tredje linjefag, professionsbachelorprojektet samt praktik. 13
9. Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik og linjefag Samspillet mellem uddannelsens fag finder sted i en række forskellige organisatoriske og indholdsmæssige sammenhænge. Introduktionsforløb Studiet introduceres og indledes med et introduktionsforløb med temaet Skolens formål og værdigrundlag, læreropgave og uddannelse. Introduktionsforløbet gennemføres med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag, fællesfagene, kristendomskundskab/livsoplys-ning/medborgerskab, de pædagogiske fag og praktik. Det professions- og studiefaglige element I forlængelse af introduktionsforløbet tilbydes de studerende et introducerende professions- og studiefagligt element. Formålet er, at de studerende får viden om uddannelsen, dens enkelte fag og elementer og lærerprofessionen samt får et overblik over den indbyrdes sammenhæng tilegner sig forudsætninger for at udvikle hensigtsmæssige studiekompetencer, herunder at varetage forskellige studiemæssige arbejdsopgaver individuelt, i grupper og i større fællesskaber tilegner sig forudsætninger for at udvikle hensigtsmæssige professionsfaglige kompetencer med særlig vægt på det kommunikative aspekt Praktik Der henvises generelt til Studieordningens afsnit 4 og 16 samt bilag 1 med bestemmelser for faget praktik. Praktikperioder på praktikskolen forberedes og efterbehandles i alle læreruddannelsens øvrige fag inden for en ramme, som aftales og koordineres i teamet ved Læreruddannelsen i Århus med udgangspunkt i studieårets progressionsbestemmelser og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktik. Praktikforberedelse og efterbehandling indebærer altid undervisnings- og vejledningsstøtte til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt eventuelt andre læreropgaver planlægning, gennemførelse og evaluering af observationsopgaver håndtering og opsamling af a) og b) i den studerendes praktikportfolio Formålet er at kvalificere den studerendes arbejde med forberedelse, planlægning, analyse og efterbehandling af studier på praktikskolen. Den studerende forbereder og efterbehandler praktikperioder i samarbejde med medstuderende og undervisere på læreruddannelsen hver praktikperiode med særligt fokus på udvalgte dele af praktikfagets syv ckf-områder og med perspektiver til fagets øvrige indholdsområder. De syv ckf-områder såvel som det særlige fokus på udvalgte områder er beskrevet særskilt for hvert studieår i Studie-, Uddannelses- og Praktikhåndbogen. På uddannelsens 1., 2. og 3. studieår forberedes og efterbehandles praktikperioder inden for rammen af en partnerskabsaftale. Den studerende samarbejder med medstuderende i praktikgruppen og underviserne i de obligatoriske linjefag, fællesfag og praktik. Underviserne i de studerendes 2. linjefag indgår i samarbejdet på 2. og 3. studieår. 14
På uddannelsens 4. studieår forberedes og efterbehandles praktikperioder inden for rammen af skoleperioden. Den studerende samarbejder med medstuderende i netværksgruppen og underviserne i 2. og 3. linjefag og praktik. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag Arbejdet med det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem underviserne i de obligatoriske fag og de pædagogiske fag. Dette er nærmere beskrevet i bestemmelserne for de enkelte fag. Det pædagogiske element indgår i de obligatoriske linjefag både på fællesdelen og på specialiseringsdelene i forløb med temaer fastlagt af Læreruddannelsen i Århus. På fællesdelen er temaerne Børns læring og læringskultur og Enkle didaktiske planlægningsmodeller med fokus på arbejdsformer. På specialiseringsdelenes to årgange er temaerne Børns forudsætninger og udvikling (første år) og Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov (andet år). Samarbejde mellem de pædagogiske fag Underviserne i psykologi, pædagogik og almen didaktik varetager i fællesskab samarbejdet om udvikling af kompetenceområder vedrørende fire temaer, som er anført i fællesbestemmelserne for de pædagogiske fag se studieordningens bilag 3. Temaerne skole-hjemsamarbejde, børn med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse og specialpædagogiske problemstillinger. Professionsbachelorprojektet Undervisere fra alle uddannelsens fag indgår gennem hele uddannelsen i samarbejde om professionsbachelorprojektet i forskellige konstellationer og organiseringer se Studieordning ens afsnit 5. 15
10. Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer m.v. Antallet af studiepladser på alle linjefag fastsættes hvert år på grundlag af fagenes omfang i folkeskolen afvejet med de studerendes valg. Der fastlægges hvert år en øvre grænse for hvor mange studerende, der kan optages på hvert af de obligatoriske fag, herunder specialiseringer inden for fagene. Dimensionering tager udgangspunkt i et årligt optag på 395 studerende. Afvigelser fra dette optag kan medføre forholdsvise ændringer i den anførte dimensionering. Læreruddannelsen i Århus udbyder alle uddannelsens linjefag. Den studerende har mulighed for at vælge begge specialiseringer i enten dansk eller matematik. Oprettelse af specialiseringshold forudsætter, at mindst 15 studerende vælger samme specialisering. Den studerende har mulighed for at vælge to af de obligatoriske fag. Oprettelse af faget forudsætter, at mindst 30 studerende vælger det. På linjefagene med et årsværk på 1,2 kan der hvert år højst optages følgende antal studerende pr. fag: Engelsk 60 studerende. Historie 30 studerende. Idræt 75 studerende. Linjefag med et årsværk på 0,6 udbydes og læses på 2. og 3. studieår i et toårigt forløb og/eller på 4. studieår i et étårigt forløb således: Biologi oprettes med et optag på 15-30 studerende. Billedkunst oprettes med et optag på 30-60 studerende. Dansk som andetsprog oprettes med et optag på 15-30 studerende. Fransk oprettes med et optag på 15-30 studerende. Geografi oprettes med et optag på 15-30 studerende. Hjemkundskab oprettes med et optag på 15-30 studerende. Kristendomskundskab/religion oprettes med et optag på 30-60 studerende. Materiel design oprettes med et optag på 15-30 studerende. Musik oprettes med et optag på 30-60 studerende. Samfundsfag oprettes med et optag på 15-30 studerende. Tysk oprettes med et optag på 30-60 studerende. Specialpædagogik oprettes med et optag på 30-60 studerende. Der kan ske afvigelser fra ovenstående dimensionering, såfremt der er store afvigelser i forhold til de studerendes muligheder for og valg af linjefag. 16
11. Internationalisering Formålet med internationalisering er at fremme indsigt i og forståelse for andre samfund, kulturer, værdier og forskellige former for faglighed, således at de studerende udvikler en interkulturel kompetence, der gør dem bedst muligt i stand til at handle og kommunikere i mødet med børn og forældre fra forskellige kulturer i den danske folkeskole. Dette skal realiseres ved at inddrage en international dimension i undervisningen i fagene og i læreruddannelsens øvrige virksomhed, at give studerende mulighed for at gennemføre studie- og praktikophold i udlandet, at oprette og gennemføre undervisning på et internationalt hold på uddannelsens 2. studieår International dag På 1. studieår gennemføres en seminardag med introduktion til læreruddannelsens internationale dimension og internationaliseringsmulighederne ved Læreruddannelsen i Århus. Studieophold og praktik i udlandet Studerende på 3. studieår tilbydes mulighed for at gennemføre et studieophold i udlandet på en af læreruddannelsens udenlandske partnerinstitutioner. Studieopholdet har et omfang på mindst 3 måneder. Som led i studieopholdet gennemføres et praktikforløb efter de gældende regler for praktik. Studieopholdet forudsætter en begrundet ansøgning fra den studerende. Studieopholdet forudsætter et af læreruddannelsen godkendt studieforløb, der planlægges i samarbejde med den studerende, den udenlandske partnerinstitution og Læreruddannelsen i Århus. Den studerende skal udarbejde en portfolio over studieforløbet, indeholdende en beskrivelse og vurdering af forløbet. Portfolioen afleveres til Læreruddannelsen i Århus` internationale kontor efter studieopholdet. Den studerende kan med portfolioen som udgangspunkt forpligtes på at redegøre for erfaringer og vurderinger af studieforløbet i relevante faglige sammenhænge. Der indgår praktik i forbindelse med studieopholdet på 3. studieår svarende til den praktik, der i øvrigt afvikles på uddannelsens 3. studieår. Studerende på 3. studieår tilbydes mulighed for praktik på Færøerne, Grønland og Sydslesvig. Internationalt hold Udover det generelle formål med internationalisering er formålet med oprettelse af et internationalt hold at udvikle et internationalt og interkulturelt perspektiv på læreruddannelsen, at skabe et attraktivt internationalt studiemiljø samt at skabe hensigtsmæssige rammer for udenlandske udvekslingsstuderende på Læreruddannelsen i Århus Op til 15 danske studerende tilbydes mulighed for at gennemføre 2. studieår på et internationalt hold. Holdet sammensættes herudover af et tilsvarende antal udenlandske studerende. Undervisningen foregår på engelsk. Optagelse af danske studerende på det internationale hold sker efter ansøgning og med en bestået test i engelsk. Der udarbejdes en særlig studieordning for det internationale hold. 17
12. Vejledning om uddannelsens gennemførelse Rådgivning og vejledning af studerende om gennemførelse af uddannelsen varetages af læreruddannelsens ledelse, studieadministration, studievejledere, studentervejledere samt af medarbejdere på læreruddannelsens praktikskoler. Rådgivning og vejledning omfatter valg af linjefag, herunder valg af specialisering i de obligatoriske linjefag. Bestemmelserne herfor fremgår af dette afsnit. Rådgivning og vejledning i forbindelse med eventuelle valg vedrørende det tværprofessionelle element (afsnit 7), valg af frivillig undervisning (afsnit 17) og valg af professionsbachelorprojekt (afsnit 5) fremgår af bestemmelserne i de nævnte afsnit. 1. studieår Rådgivning og vejledning vedrørende valg af linjefag finder sted gennem følgende faser: Før studiestart individuel vejledning med henblik på de studerendes valg af et af de obligatoriske linjefag. Varetages primært af studieadministrationen. Ved studiestart information om uddannelsens opbygning og struktur, valgmuligheder og tidspunkter for valg, herunder om frivillig undervisning. Varetages på uddannelseshold og stamhold ved læreruddannelsens ledelse. I løbet af 1. studieårs 1. semester informeres de studerende om generelle vilkår, muligheder, begrænsninger og konsekvenser ved valg af linjefag og specialiseringsdele informeres de studerende om indhold i de obligatoriske fags specialiseringsdele informerer de enkelte praktikskoler ved mentorerne om forhold af betydning for den studerendes valg af linjefag set ud fra et skole-, lærer- og undervisningsper spektiv tilbydes de studerendes individuel vejledning om deres konkrete valgmuligheder, herunder muligheder for gymnasiale suppleringskurser m.v. Ultimo november afvikles et fællesarrangement for studerende på årgangen med henblik på en opsummerende information og orientering om muligheder for og konsekvenser af valg af andet linjefag efterfulgt af mulighed for opfølgende besøg og samtaler med lærere og studerende på eksisterende linjefagshold. Arrangementet varetages af læreruddannelsens ledelse og undervisere sammen med repræsentanter for praktikskolernes ledelse og praktiklærere. I perioden umiddelbart herefter afsluttende inden jul tilbydes de studerende individuel vejledning og rådgivning. De studerendes valg af andet linjefag skal være afsluttet inden jul. 3. studieår I løbet af 5. semester informeres de studerende om generelle vilkår, muligheder, begrænsninger og konsekvenser ved valg af linjefag og specialiseringsdele informerer de enkelte praktikskoler ved mentorerne om forhold af betydning for den studerendes valg af linjefag set ud fra et skole-, lærer- og undervisningsper spektiv 18
tilbydes de studerendes individuel vejledning om deres konkrete valgmuligheder, herunder muligheder for gymnasiale suppleringskurser m.v. Ultimo november afvikles et fællesarrangement for studerende på årgangen med henblik på en opsummerende information og orientering om muligheder for og konsekvenser af valg af tredje linjefag eller eventuelt en supplerende specialisering efterfulgt af mulighed for opfølgende besøg og samtaler med lærere og studerende på eksisterende linjefagshold. Arrangementet varetages af læreruddannelsens ledelse og undervisere sammen med repræsentanter for praktikskolernes ledelse og praktiklærere. I perioden umiddelbart herefter afsluttende inden jul tilbydes de studerende individuel vejledning og rådgivning. De studerendes valg skal være afsluttet inden jul. 19
13. Betingelserne for adgang til linjefag 1. kriterium. For at kunne vælge og blive optaget på et linjefag er det fastsat i læreruddannelsesloven, at den studerende har læst det tilsvarende fag eller beslægtede fag i en gymnasial uddannelse, der giver adgang til de enkelte linjefag. Der kræves endvidere minimumskarakterer i disse adgangsgivende fag idet karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunkts karakter eller årskarakter. Bilag 26 indeholder en oversigt over adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag. Adgangskrav Dansk Matematik og natur/teknik Øvrige linjefag som vælges efter 1. studieår Niveau og karakter Gammel karakterskala A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 6 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 8 Niveau og karakter Ny karakterskala A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 A-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 02 B-niveau: Én af karaktererne skal være minimum 7 Fagene billedkunst, hjemkundskab og materiel design har adgangskrav på C-niveau her kræves, at mindst én af karaktererne skal være minimum 8 (gammel skala) eller 7 (ny skala). Har man et højere niveau, end der kræves, er karakteren 6 (gammel skala) eller 02 (ny skala) tilstrækkelig. Studerende kan sideløbende med uddannelsen, men forud for påbegyndelse af linjefag, gennemføre en gymnasial suppleringsuddannelse (GS-uddannelse) med henblik på at opnå adgang til et bestemt linjefag. En studerende, der ikke opfylder ovenstående adgangskrav til et linjefag, kan gives adgang til det pågældende linjefag, hvis læreruddannelsens ledelse efter en realkompetence- vurdering skønner, at den studerende har kvalifikationer, der kan sidestilles med opfyldelse af adgangskravene. Læreruddannelsens ledelse vil i sådanne tilfælde foretage en konkret vurdering af den enkelte studerendes kvalifikationer, idet der vil blive lagt vægt på følgende forhold for at blive optaget på et bestemt linjefag, og idet den studerende skal fremlægge dokumentation for disse forhold: 2. kriterium: Gennemførelse af et højskole- eller andet uddannelses- eller undervisningsforløb, hvor faget eller et fag med et indhold, som modsvarer de formelle adgangsgivende fag, har været læst i et omfang, som, læreruddannelsens ledelse vurderer, modsvarer fagets niveau og omfang i en gymnasial uddannelse. 3. kriterium: Erhvervsvirksomhed, organisatorisk arbejde eller anden virksomhed over flere år, hvor den studerende i praksis har arbejdet med opgaver og funktioner, som, læreruddannelsens ledelse vurderer, har ført til kvalifikationer, som modsvarer fagets omfang og niveau i en gymnasial uddannelse. Rækkefølge for optagelse: Hvis der er flere, der vælger et linjefag, end der er mulighed for at optage, vil de stude- 20
rende blive optaget i rækkefølge af, om de opfylder 1. kriterium, 2. kriterium eller 3. kriterium. Er det kun studerende, der opfylder 1. kriterium, der har mulighed for at blive optaget på linjefag vil de studerende blive optaget i rækkefølge afhængig af de opnåede karakterer, således at studerende med højere karakter optages før studerende med lavere karakter. Skal der vælges blandt studerende, der opfylder 2. eller 3. kriterium, vil det ske efter en konkret sammenlignende vurdering af de studerende foretaget af læreruddannelsens ledelse. Adgang til linjefaget musik forudsætter ud over ovenstående dokumentation erfaring med musikudøvelse. Der kan i tillæg til disse bestemmelser eller som en særlig adgangsmulighed til et linjefag blive foranstaltet prøve i faget, som modsvarer fagets niveau og omfang i en gymnasial uddannelse. I ganske særlige tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering kan læreruddannelsens ledelse give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 21
14. Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen I medfør af bestemmelserne i Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 om deltagelses- og mødepligt i uddannelsen fastsættes følgende: Praktik Der er mødepligt til praktik. Praktikskolen registrerer den studerendes fremmøde. En manglende overholdelse af mødepligten skal af praktikskolen umiddelbart meddeles den studerende i form af en advarsel, og således at den studerende i løbet af den resterende del af studieåret kan deltage i praktikken i et omfang, der modsvarer en hidtidig manglende overholdelse af mødepligten. Det er en forudsætning for at få bedømt praktik på hvert studieår, at den studerende over holder mødepligten. Frivillige kurser Der er mødepligt til frivillige kurser. Uddannelsens l. studieår Der er mødepligt til undervisning og vejledning på uddannelsens 1. studieår. Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en underviser til stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet. Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt første vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter. Underviseren fører elektronisk protokol over fremmødet hele året. Protokollen skal være tilgængelig for den studerende. Protokollen føres løbende, således at den studerende til hver en tid kan få en opdateret oversigt over sit fremmøde. To gange i løbet af studieåret, den 15. oktober og den 1. februar, laver studieadministrationen en status over fremmødet. Uddannelsens 2., 3. og 4. studieår I alle fag udarbejder underviseren efter drøftelse med de studerende en studieplan. Studieplanen skal udformes, så den tilgodeser bestemmelsen om, at den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af Læreruddannelsen i Århus. Studieplanen og ændringer i den skal meddeles de studerende på de respektive holds elektroniske konferencer. Studieplanen omfatter en oversigt over undervisningens indhold, indholdets organisering, en oversigt over undervisnings- og arbejdsformer, herunder vejledning, samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Underviseren følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen to gange i løbet af hvert studieår, nemlig den 15. oktober og den 1. februar, hvilke studerende der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Studerende, der registreres jævnfør ovenstående med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Studierektor afgør herefter, om et manglende fremmøde eller en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om det manglende fremmøde eller den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. 22
Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studierektor efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid og trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan studierektor bortvise fra uddannelsen. 23
15. Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse Nedenstående bestemmelser er fastlagt i medfør af Uddannelsesbekendtgørelsen samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Prøvebekendtgørelsen). Interne prøver I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 45 afholdes der interne prøver ved af slutning af et fællesforløb i linjefagene dansk og matematik og efter det naturfaglige fællesforløb, og ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt. Ved intern prøve gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Eksamensterminer Skriftlige prøver afholdes fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet. De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni og i januar måned. Prøver for enkelte studerende kan afholdes uden for den normale eksamenstermin. Omprøver kan afholdes i august og januar, idet den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 i kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab eller bedømmelsen bestået i fællesdelen af det valgte obligatoriske linjefag 2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen Indstilling og framelding til prøver Tidsfrister for den studerendes indstilling til prøve meddeles de studerende ved begyndelsen af det semester, hvor prøven afholdes. Den studerendes indstillingsfrist er identisk med frameldingsfrist til prøven og tæller som ét prøveforsøg, uanset om den studerende går til prøve eller ej, idet den studerende automatisk ved semestertilmelding indstiller sig til prøve. Genindstilling til prøver Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger kan kun gives, hvis studierektor finder det begrundet i usædvanlige forhold (Prøvebekendtgørelsen 6, stk. 4). Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen. Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekonto ret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenster min, hvis det er praktisk muligt, jf. 24
prøvebekendtgørelsens 7, stk. 1. Deltagelse i prøver I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, studieprodukter eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden tidsfrister, der hvert år fastsættes af læreruddannelsens ledelse. Ved prøver uden for denne eksamenstermin fastsættes afleveringstidspunkter administrativ og meddeles på læreruddannelsens hjemmeside. Prøveformer Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Under vis nings ministeriet. Mundtlig prøve afholdes i henhold til de bestemmelser, der fremgår af Studieordningens bestemmelser for de enkelte fag inden for følgende rammer: Opgaver, der danner baggrund for prøver, må højst have et omfang svarende til 5 sider á 2600 anslag inkl. bilag. For almen didaktik dog 15 sider á 2600 anslag inkl. bilag. Eventuelle figurer modregnes med det antal anslag, som figurerne omfangsmæssigt erstatter. Antallet af opgavens anslag angives på dens forside. Det fremgår af prøvebestemmelserne for det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i bedømmelsen. Der skal i henhold til Prøvebekendtgørelsen 11, stk. 4 foretages lodtrækning mellem mindst fire muligheder. Det fremgår af prøvebestemmelserne for det enkelte fag, hvilke elementer der lodtrækkes imellem, og hvordan det lodtrukne element indgår i prøven. For linjefagene musik, idræt, hjemkundskab, billedkunst og materiel design kan prøven være en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve. Det fastlægges administrativt nærmere, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges, og dette meddeles på læreruddannelsens hjemmeside. Ved afslutningen af fællesforløbet i de obligatoriske linjefag og ved afslutningen af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt tilrettelægges en intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve, hvor den studerende får bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået. Tidspunkt for lodtrækning Tidspunkt for lodtrækning i fag, hvor lodtrækningen ikke finder sted i direkte forbindelse med mundtlig prøve, samt tidspunkt for aflevering af opgaver, der danner udgangspunkt for en mundtlig prøve, fastsættes af læreruddannelsens ledelse og meddeles forud for hvert studieår. Prøver på grundlag af et gruppeprodukt I henhold til Prøvebekendtgørelsens 10, stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. Med henvisning til Prøvebekendtgørelsens 13, stk. 4 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Hvis produktet indgår i bedømmelsen, skal de individuelle dele angives jf. Prøvebekendtgørelsens 37, stk. 1. Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på højst 3 studerende, med mindre andet er anført i det enkelte fags prøvebestemmelser. Sameksamen I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig. 25
Ansøgning om sameksamen skal med indstilling fra de pågældende undervisere foreligge til studierektors godkendelse senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen. Litteraturoversigt m.v. Ved afslutningen af undervisningen udarbejder det enkelte fags underviser(e) en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er dels en dokumentation i forhold til kvalitetssikring af uddannelsen, dels en information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Bacheloropgaven Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og af den studerendes to vejledere (eksaminatorer). Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, jf. Prøvebekendtgørelsen 37, stk. 2. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Bacheloropgaven har et omfang, der svarer til mindst 25 og højst 35 sider á 2600 anslag. Eventuelle figurer modregnes med det antal anslag, som figurerne omfangsmæssigt erstatter. Antal anslag skal anføres på opgavens forside. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 sider. En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 10, stk. 4. Tidspunkter for aflevering af valg af emne og fag, problemformulering samt opgave fastsætte administrativt og meddeles forud for hvert studieår. Eksaminations- og bedømmelsestider Skriftlige prøver: Tidspunkt og varighed af eksterne prøver fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 48, stk. 2. Varigheden af interne prøver fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag. Mundtlige og praktiske prøver: Obl. linjefags fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. Linjefag 1,2 årsværk, 1. del: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter, idræt dog 45 minutter Linjefag eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter, musik dog 60 minutter. Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. Fællesfag: Prøven varer 30 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. Bestemmelser om en eventuel praktisk prøve fremgår af bestemmelserne for fagene. Afløsning I henhold til bestemmelserne for de enkelte fag kan der eventuelt udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kan højst omfatte 15% af et fag. Studierektor godkender afløsningsordninger efter ansøgning fra fagets underviser. Fagets underviser godkender den enkelte studerendes afløsningsopgaver eller obligatoriske deltagelse. Klager Klagerreglerne vedrørende prøver er beskrevet i Prøvebekendtgørelsen kap. 10 og 11. 26
Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til 19 i Prøvebekendtgørelsen. Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer. Læreruddannelsen i Århus påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv. Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende selv stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i læreruddannelsens administrative prøvebestemmelser. Der udarbejdes nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster m.v. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. 27