Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fælsindgang roduktion og udvikling. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 8 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om formål og opdeling. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejdende struktur for industriassistent, 2 år Grundforløb sko 20 Hovedforløb raktik skol e prak tik 5 uge Vejdende struktur for industritekniker-maskin, 4 år Grundforløb sko 20 Hovedforløb praktik l e prakti k prak tik 5 uge Vejdende struktur for industritekniker-produktion, 5½ år Grundforløb sko 20 Hovedforløb praktik l e prakti k prak tik - 5 l e 5 uge NB! Valgfri speciafag kan gennemføres i forbindelse med elr uafhængigt af de anførte skoperioder. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoundervisningen i hovedforløbet
Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om kompetencemål, der skal opnås forud for skoundervisningen i hovedforløbet. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefade model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemåne for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, speciafag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordes og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skofag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket elr hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skofag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supprende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemåne - skoden af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn ræstationssta ndard for faget Vejd ende tid Trin 1 Industri assisten t. Specia t Industri teknike r- maskin Specia t Industri teknike r- produkt ion Grundfag 2,0 5,0 5,0 6 Naturfag F 2,0 X X X 1,2,3,4,5,6,7,8 Innovation og iværksætteri 1,2,5,7,11,14,15 Engelsk F 2,0 X X Områdefag ræstationssta 11,0 11,0 11,0 ndard 2,5, 9,,11 Materia- og Rutineret X sforst åelse 4,5,9,13 Konventionel Rutineret 4,0 X X X spåntagende 4,5,6,12 lc-styring Rutineret X 4,5,6,,11,13 Cad-teknik Rutineret X 4,5,6,,11,13 Datastyret Rutineret 4,0 X X X
Speciafag Bundne speciafag Speciarne industriteknikermaskin og industriteknikerproduktion 4,5,6,,14 Cnc, programmering og opstilling 4,5,6,11,15,16 Cad/cam, 4,9,,11,1314,15, 16,18 Industriteknisk må- og kvalitetsteknik 4,5,6,12,17,20 Montage og opretning af maskinkomponen ter 1,2,3,4,7 Kulturforståelse/g lobal arbejdsplads Speciat industriteknikerproduktion 1,2,3,4,5,612,12,17,20 1,2,3,4,5,6,7,8,19,2 1,22 Automatisk produktion roduktionsstyrin g og økonomi ræstationssta ndard 0,0 7,0 7,0 Rutineret 2,0 X X Avanceret 2,0 X X Rutineret Rutineret Rutineret 0,0 0,0 15,0 Avanceret 6,0 X Avanceret 6,0 X 4,5,6,12,17, 20 CE-mærkning Rutineret 1 uge X 15, 19,22 FEA (Finite Rutineret 1 uge X Ement Analysis) 3,4,5,6,20 Robotprogramme Rutineret 1 uge X ring med vision Valgfri speciafag ræstationssta ndard Speciat industriteknikermaskin og speciat industriteknikerproduktion 0,0,0,0
Cam/cnc højhastighedsbear bejdning Cnc-drejning c- akseprogrammeri ng Optimering af cnc-programmer Bearbejdningstek nik, MTMteknologi Cad/cam drejning c og y-akse Cad/cam 3D fræsning Cam, 5 akset AB 44824 AB 45530 Rutineret AB 40398 Avanceret Avanceret Avanceret ostprocessorer Rutineret Termisk og sammenføjning Bearbejdningstek nik, drejning af kompkse emner Fræsning, dehoved Fræsning, tandhjul Robotbetjening for operatører Begynder Rutineret 2,0 X X AB 44819 AB 448209 AA 43934 Håndtering med industrirobotter for operatører AA 43936 2,0 X X Maskinbygning Rutineret Automatiske anlæg, fejlf. relæstyringer og motorer LC programmering af kombinatoriske styringer Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding AB 44652 AB 44638 AB 44650
Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Automatiske anlæg, el-lære og relæteknik Automatiske anlæg, Elpneumatik fejlfinding Må- og kvalitetsteknik 2 Enkel plastindustriel produktion for operatører lastproduktion, råvarevalg og håndtering Systematisk vedligeholdelse af sprøjtestøbeforme Drift af ekstruderingsanlæ g Opstilling af sprøjtestøbeværkt øjer Metrologi med GS ISO standard matrix roduktionsmodn ing roduktionsoptim ering Udenlandsk produktion AB 44651 AB 44647 1,0 X AB 44653 Rutineret AA 40116 AA 40119 AA 40120 AA 45426 AA 45440 AA 45205 2,0 X X 2,0 X X Rutineret Rutineret Rutineret Industrielt design Rutineret rototypedesign til maskinbearbejdni ng roduktionsfiloso fier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesa AB 45889 Rutineret Rutineret
rbejde Ledelse ved Rutineret produktionsomlæ gning Valgfag 2,0 2,0 2,0 Tabel 2 - Fag beskrevet med højere sstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn ræstationsstandard for faget Vejdend e tid Bygger oven på faget: ræstationsstan dard Cam, kompkse konstruktioner Ekspert 1,0 Cad/cam Avanceret Cad kompkse konstruktioner Ekspert 1,0 Cad/cam Cnc makroprogrammering Ekspert 1,0 Cnc, programmering og opstilling roduktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Ledelse ved produktionsomlægning Rutineret 1,0 Datastyret Rutineret 1,0 Montage og opretning af maskinkompone nter Rutineret 1,0 Datastyret Avanceret Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret Ever, der har opfyldt uddannelsens mål på kortere tid end den vejdende varighed, tilbydes undervisning i fagene i tabel 2 elr efter uddannelsens katalog over valgfri speciafag. Undervisningen i valgfri speciafag sker i disse tilfælde ud over den for speciat normerede varighed af disse. Ever med speciat industritekniker-maskin, som har nået de for speciat fastsatte obligatoriske mål på kortere tid end den angivne vejdende varighed, kan desuden vælge undervisning i måne fra de for speciat industritekniker-produktion fastsatte obligatoriske speciafag. Tabel 3 raktikuddannelsens bidrag til kompetencemåne Aktiviteten bidrager til følgende raktikmål Trin 1, industriassi stent Speciat industritek niker- Speciat industritek niker-
kompetencemål maskin produktion 4,5,6,,11,13,14,1 Datastyret. X X X 6,19,22 4,5,9,13 Konventionel X X X 4,5,7,11,13,14,15,1 Cad/cam X X 6,18,22 4,5,6,12,17,20 Maskinteknik X X Al kompetencer Informationsteknologi X 1,2,3,4,5,6,7,8,19,2 1,22 roduktteknologi og produktionsteknik 1,2,3,4,5,612,12,17, roduktions- og 20 økonomistyring X X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoundervisningen og praktikuddannelsen Ingen specifikke krav til samspilt melm sko og virksomhed Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Grundlaget for industriteknikuddannelsen er kompetence- og målbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fæls grundlag for undervisning og praktik igennem he uddannelsesforløbet og sådes også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Trin 1, industriassistent For uddannelsen trin 1 industriassistent afholder skon en prøve i form af et praktisk orienteret projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemåne for trinnet. rojektet bedømmes på skons foranstaltning. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. n indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Indstilling til ny svendeprøve n skal tilbyde ever, der ikke består den afsluttende praktisk orienterede projektprøve, en ny prøve. Even kan kun deltage i én omprøve, idet skon dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Speciarne industritekniker-maskin og industritekniker-produktion Opgaverne for stils af skon efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.
Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. røven finder sted på skon i forbindelse med det afsluttende skoophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skon. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 før svendeprøven. Erhvervsskon modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skons lærere elr tilsynsførende gælder skons loka bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøven for speciat industritekniker gennemføres inden for en varighed af 74 klokketimer og består af en kombineret teoretisk og praktisk projektprøve. Ever med speciat industritekniker-maskin aflægger desuden en individuel fremstillingsprøve af 8 timers varighed. røverne for de 2 speciar gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte ementer: Speciat industritekniker-maskin Varighed: I alt 82 Klokketimer (11 dage) Indhold: Opgavens punkt 1, 2 og 3 nedenfor gennemføres som projektopgave i grupper på op til 4 eksaminander. Opgaven indeholder: 1. roduktionsforberedelse og dokumentation 2. Fremstilling 3. rojektrapport 4. Individuel fremstillingsprøve (8 timer) De enkelte eksaminander gives jlighed til at udføre opgaveementer, der afspejr måne for de gennemførte fag. Speciat Industritekniker, produktion: Varighed: 74 Klokketimer ( dage) Indhold: 1. robmformuring 2. Analyse 3. Forslag til procesoptimering, herunder økonomi og investering 4. rojektrapport Opgaven udføres efter en casebeskrivelse, baseret på begrundet behov for produktionsomlægning i en virksomhed. Instruktion gennemføres i henhold til skons eksamensregulativ.
n skal sikre, at ever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til Gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelsesever med handicap. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver de to skuemestre og læreren samt én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Evens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt evens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Speciat industritekniker-maskin: Mål overholdelse, funktionalitet, kvalitet og finish Dokumentation (projektrapport, planlægning, arbejdsdeling, tegninger, skitser og anden dokumentation) Selvstændighed, overblik, samarbejdsevne, kommunikation (skriftlig og mundtlig) Helhedsindtryk Individuel fremstillingsprøve Speciat industritekniker-produktion: Udarbejdelse af produktionsbeskrivelse Overholdelse af mål og data Fremlæggelse af dokumentation Helhedsindtryk Samta med even I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives even jlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. For speciat industritekniker-maskin gennemføres samtan med even normalt i forbindelse med eksaminationen af he projektgruppen. Karakterberegning, speciat industritekniker-maskin Karakteren for den enkelte eksaminands i forbindelse med projektopgaven fremkommer ved votering melm læreren og de to skuemestre. Karakteren for den individuel fremstillingsopgave fremkommer ligedes ved votering melm læreren og de to skuemestre. Den individuel fremstillingsopgave bedømmes efter traditionel kvalitetskriterier som mål overholdelse, generel kvalitet og funktionalitet, alt efter den enkelte prøvetype. Evens udsagn om opgaven kan inddrages efter behov. Efter vurderingen af den individuel prøve foreligger 2 karakterer pr. ev.
Den noterede karakter for projektopgaven Karakteren for den individuel prøve Evens endelige eksamenskarakter beregnes herefter som følger: Karakteren for projektopgaven * 0,8 + karakteren for den individuel opgave * 0,2 Se afrundingstabel nedenfor: Bemærk! For at svendeprøven er bestået skal even have opnået mindst karakteren 02 i både projektopgaven og den individuel prøve. Karakterskala røverne bedømmes efter 7-trinsskalaen: Karakter Relation til ECTS 12 A B Betegnelse Den fremragende Den fortrinlige 7 C Den gode 4 D Den jævne Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen elr kun få uvæsentlige mangr Karakteren gives for den fortrinlige, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nog mindre væsentlige mangr Karakteren 7 gives for den gode, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangr Karakteren 4 gives for den jævne, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangr 02 E 00 Fx Den tilstrækkelige Den utilstrækkelige Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige, der demonstrerer den minimalt acceptab grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Den ringe Karakteren -3 gives for den helt uacceptab. Såfremt, der i forbindelse med voteringen er behov for at udføre gennemsnitsberegninger, fastsættes den endelige svendeprøvekarakter efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen
Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode 8,5 t.o.m..99 B Den fortrinlige 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren er mindst 02. Læreren og de 2 skuemestre medder lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. Skuemestrene og skon indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. Indstilling til ny svendeprøve n og det faglige udvalg skal tilbyde ever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig elr praktisk), hvor even ikke har opnået mindst karakteren 02. Even kan kun deltage i én omprøve, idet skon efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.