Kontaktrejserapport 2006 Monitering og Evaluering af Svalernes partnerskaber i Udført af: og Ulandsforeningen Svalerne
Kontaktrejserapport 2006 Kontaktinformation: Ulandsforeningen Svalerne, København. Telefon: +45 22280847 E-mail: nielsenmr@gmail.com Ulandsforeningen Svalerne, Odense. Telefon: +45 40139571 E-mail: birthe.egeskov@gmail.com Taksigelser: Tusind tak til Kirsten Kimer Nielsen fra sgruppen for korrekturlæsning og de mange forslag og kommentarer i forbindelse med denne rapports udarbejdelse. Forsidebilleder: Fra IID og Women s Collective og RPWO. 2
Kontaktrejserapport 2006 Indholdsfortegnelse Resume af kontaktrejserapporten 2006...4 Kort over Tamil Nadu,...9 Introduktion...10 Evaluering af potentielle nye etårige projekter:...12 Women s Collective...14 SSSSS...19 SEAS...23 Monitering af treårige partnerskaber...26 DWDS...28 IID...36 RPWO...45 Afsluttende evaluering af etårige projekter...51 SWLPRD...53 VSRO...57 REEDS...61 FEWIN...66 Evaluering af gamle partnerskaber...70 KEDS/WWPM...72 Generelle anbefalinger...80 Budget...87 Rejseplan...88 Debatoplæg...89 Professionalisering af partnerskabsevalueringen: Kan universiteter i Tamil Nadu varetage Svalernes projektevalueringer...90 3
Kontaktrejserapport 2006 Resume af kontaktrejserapporten 2006 Svalernes kontaktrejse 2006 blev udført i perioden 4. februar til 7. marts af og. Kontaktrejsen omfattede en vurdering af tre potentielle nye etårige projekter (Women s Collective, SSSSS og SEAS), monitering af tre treårige partnerskaber (IID, DWDS og RPWO) og afsluttende evalueringer af fire etårige projekter (SWLPRD, VSRO, REEDS og FEWIN 1 ). Derudover bød kontaktrejsen på en lejlighed til at vurdere bæredygtigheden af et gammelt partnerskabs aktiviteter (KEDS/WWPM). Women s Collective. Women s Collective har i marts 2006 sendt ansøgning om støtte på 112.040 Rs. til det etårige projekt Revival of WWPM and establish new branches for strengthen the movement for the real empowerment of women in Kodaikanal. Projektets formål er at genoplive det tidligere Svalestøttede WWPM (under KEDS), der er en føderation af kvindesangams. Lederen Mrs. Selvi virker fagligt kompetent og projektet tilsvarende velgennemtænkt. De kontaktrejsende er imidlertid betænkelige over tidsperspektivet i forbindelse med projektets varighed, projektets forhistorie og Svalernes mulighed for at indgå i et længere samarbejde. Kvinderne fra WWPM er tidligere blevet svigtet i forbindelse med svindel med deres opsparinger og KEDS ophør. Der er dermed risiko for yderligere svigt og potentielt alvorlige menneskelige konsekvenser, hvis projektet ikke opnår resultater indenfor den periode, der kan bevilliges støtte til og i forbindelse med Svalestøttens ophør. De kontaktrejsende kan således kun anbefale at støtte projektet på betingelse af, at Svalerne er i stand til at indgå et længerevarende samarbejde med Women s Collective og at der kræves, at Women s Collective foretager en aktiv indsats for at oplyse om og afstemme målgruppens forventninger med de tilråde værende økonomiske midler. SSSSS SSSSS har den 29. januar 2005 afsendt anmodning om støtte på 90.700 Rs. til det etårige projekt Vermi compost training for 100 farmers from 10 sustainable agriculture groups in 10 villages in Sarnapatti Block. Projektet vil muligvis kunne skabe en betydelig indtægt for den kvindelige målgruppe og indeholder yderligere miljøfremmende aspekter. Projektet indeholder imidlertid ingen rettighedsstyrkende aspekter og fokuserer ikke på den fattigste del af kvinderne. Omstændigheder ved besøget gav yderligere årsag til at formode at SSSSS ikke er en kvindeledet NGO, som det hævdes. Endelig er det betænkeligt, at kendskabet til SSSSS er meget begrænset. Andre NGO er, der arbejder i samme distrikt havde ikke kendskab til SSSSS og ligeledes havde tolken, der er født og opvokset i denne landsby ikke tidligere hørt om organisationen. På den baggrund anbefaler de kontaktrejsende, at Svalerne ikke støtter SSSSS. SEAS Svalerne støttede SEAS fra 1984 til 1994. Efter støttens ophør har der ikke været kontakt imellem SEAS og Svalerne. Dette års kontaktrejse bød på en lejlighed til at mødes med Mr. Selvam og Mr. Dorai med henblik på at høre om SEAS s fortsatte aktiviteter. Efterfølgende fremsendte SEAS et nyt projektforslag. Formålet er at forbedre forholdene for Irulafolk der arbejder som rotte- og slangefangere, landbrugskulier, fiskere og rengøringsfolk. Dette igennem organisering og uformel voksenundervisning. Det er de kontaktrejsendes overbevisning at SEAS udfører et vigtigt stykke arbejde med et imponerende engagement, især i betragtning af at organisationen har fortsat sine 1 FEWIN er i øjeblikket støttet igennem en etårig bridgefunding som en overgang fra ét treårigt partnerskab til det næste. 4
Kontaktrejserapport 2006 aktiviteter uden støtte i 15 år. De kontaktrejsende anbefaler derfor SEAS som en foreløbig etårig Svalepartner. Det fremsendte budget er imidlertid på 180.000 Rs., hvilket overstiger det, der normalt gives til engangsstøtter Derfor anbefaler de kontaktrejsende, at sgruppen opfordrer SEAS til at revidere projektforslaget i forhold til dette. DWDS Der er indgået et treårigt partnerskab og udbetalt 200.000 Rs. i september 2005 til projektet Awareness building among Dalit Women in Kaniyambabi Block of Vellore District, Tamil Nadu and Promotion of Dalit Womens Movement (DWM). Projektets formål er at mobilisere og udføre bevidsthedsskabende undervisning for dalitkvinder samt at konsolidere et antal SHG er. Alle projektaktiviteter er undervejs og der opnås mærkbare resultater bl.a. at flere af kvinderne stiller op til panchayatvalg. De kontaktrejsende er af den mening, at projektets karakter og ledelsens oprigtighed gør det meget støtteværdigt. DWDS har imidlertid umiddelbare økonomiske udfordringer de er nødsaget til at løse. Et forslag i den forbindelse er at indføre brugerbetaling ved at sangamene betaler for DWDS s støtte til f.eks. at holde regnskab, hvilket de kontaktrejsende bifalder. Derudover har de kontaktrejsende indskærpet nødvendigheden af at DWDS sikrer sig donormidler fra andre kilder end Svalerne med henvisning til at Svalestøtten ophører næste år. Konkret opfordredes der til at FEWIN netværket samarbejder om at finde donorer. Svalerne har ved flere lejligheder lovet at udforme en anbefaling og lovet at assistere med at finde relevante donorer. De kontaktrejsende opfordrer til at begge disse løfter opfyldes snarest. Endelig bør Svalerne overveje, hvordan den afsluttende evaluering og vidensopsamling i forbindelse med dette partnerskab skal foregå. IID Der er indgået en treårig partnerskabskontrakt og udbetalt 150.000 Rs. og 173.000 Rs. i henholdsvis efteråret 2004 og 2005 til projektet, Revolving fond to Anbulagam Women s Bank to run three women cooperatives run by poor dalit women of Budaloor Block of Tanjavur District, Tamil Nadu, India. Projektets formål er at udføre empowerment af kvindelige sangammedlemmer og at finansiere revolving funds. Midlerne i AWB skal lånes ud til tre konkrete projekter. Det vurderes at projektet har ført til en håndgribelig økonomisk forbedring og en vis empowerment. Der er imidlertid årsag til betænkelighed i form af målgruppens store fokus på lån samt vægtningen af låneaspekterne i AWM & B s arbejde i forhold til empowerment aspektet, at kvindebevægelsen ledes af en mand der har stærke forbindelser til IID og centraliseringen af bogføring og låneadministration i AWB. Disse aspekter forekommer at være mindre optimale i forhold til ejerskab og forankring og kan forklare en manglende evne og vilje til at fungere uafhængigt af IID. Derudover havde AWB ikke skriftlige kriterier der definerer, hvem der er låneberettiget og hvordan der prioriteres imellem potentielle låntagere. Ligeledes findes der ikke vedtægter, regler eller procedurebeskrivelser etc. for hverken AWB eller AWM. Dette er betænkeligt i forhold til anvendelsen af fonden efter projektets ophør og stiller spørgsmål til udformningen af kontrakten mellem Svalerne og AWB. De kontaktrejsende opfordrede til, at der udformes skriftlige retningslinjer og vedtægter. AWM & B fremlagde forslag om, at fonden det tredje år anvendes til rehabilitering af gældsslaver i Kurumbati, hvilket støttes af de kontaktrejsende under henvisning til de ovenfornævnte kommentarer. RPWO Der er indgået treårigt partnerskab og i oktober 2004 og 2005 udbetalt ca. 175.000 Rs. til projektet Empowerment of Banjara tribal women and youth through collective activities. Efterfølgende er målgruppen ændret til Irulaer. Formålet er at organisere stammefolkene i sangams, få certifikater på 5
Kontaktrejserapport 2006 at de er stammefolk og derefter opnå adgang til regeringens programmer etc. Projektet har resulteret i mange ansøgninger om regeringsprogrammer, opsparinger i sangams, bevidsthed om rettigheder og en øget selvtillid til at turde kræve dem. Derudover sendes børnene nu i skole, hvilket kan betragtes som et vigtigt skridt mod at bryde isolation og begynde at deltage i det øvrige samfundsliv. De kontaktrejsende mener således, at det er et meget anbefalelsesværdigt projekt. Et gennemgribende problem i forhold til RPWO s videre arbejde er imidlertid at det endnu ikke er lykkedes at få kastecertifikater. De kontaktrejsende anbefaler, at Svalerne er opmærksomme på nødvendigheden af en kapacitetsopbygning af RPWO og en vedvarende opfordring til at lægge pres på myndighederne. Yderligere opfordres til at sikre, at den del af budgettet, der afsættes til kurser og undervisning til staben i RPWO anvendes til det tiltænkte formål. SWLPRD Der er indgået en etårig kontrakt og i maj 2005 bevilliget 64.000 Rs. til projektet: Reintegration of the Leprosy Victims in to the society through awarness building. Formålet er at undervise og oplyse om spedalskhed for at forhindre diskrimination, lære indkomstgenererende aktiviteter til teenager piger der er børn af spedalske og give træer til spedalske. Projektet har givet en lille økonomisk forbedring for målgruppen og et mærkbart holdningsskift. Projektet har også medvirket til, at flere går til lægen hvilket forhåbentligt kan føre til, at sygdommen i flere tilfælde opdages i tide. De kontaktrejsende mener imidlertid at lederen også burde søge regeringens programmer på området og finder det uhensigtsmæssigt, at SWLPRD ikke støtter deres SHGer i at lave ansøgninger for at opnå regeringsstøtte til forbedringer i kolonierne. De kontaktrejsende blev overdraget en ny ansøgning der i en vis udstrækning er en gentagelse af det foregående projekt. Eftersom der er gode muligheder for at få regeringsstøtte eller andre fonde, anbefaler de kontaktrejsende ikke svalestøtte til projektet. VSRO Der er indgået en etårig kontrakt og udbetalt 71.675 Rs. i til projektet Cry of the excluded to resurrect their lives. Formålet er at give scavengers (affaldssamlere) undervisning i at producere sandaler og palmefletning. Herunder gives der penge til en revolving fond. Projektet har bevirket en væsentlig økonomisk og især statusmæssig forbedring for målgruppen. Dette meget hurtigt og med en meget empatisk tilgang. En reservation man kunne have i forhold til VSRO er organisationens store involvering og afhængighed af regeringsprojekterne og deraf følgende begrænset politisk engagement. De kontaktrejsende er imidlertid af den opfattelse, at det på dette målgruppens niveau ikke er et væsentligt problem. VSRO overdrog et nyt projektforslag der har til formål at danne kvinde SHG er og forbedre deres vilkår. Da VSRO i forvejen administrerer mere end 700 kvinde SHG er i forbindelse med regeringsprogrammerne, anbefaler de kontaktrejsende at projektforslaget ikke støttes af Svalerne. REEDS Der er indgået en etårig kontrakt og i december 2004 bevilliget 80.000 Rs. til projektet Awareness creation through leadership promotion among the small and marginal farming rural women communities in the blocks of Dharapuram. Formålet er at organisere og lære kvindelige landbrugskulier økologiske dyrkningsmetoder. Projektet er implementeret i overensstemmelse med planen og har ført til en vis økonomisk forbedring for den primære målgruppe. Der er imidlertid uoverensstemmelser imellem lederens udsagn og den information de kontaktrejsende indsamlede via landsbybesøgene og igennem interviewet med den projektansvarlige. Dette i forbindelse med projektets effekt, omfang og lokalisering. Derudover hævdede lederen et samarbejde med DANIDA der ikke kan bekræftes. Selvom en vis tvivl må komme REEDS til gode stiller de kontaktrejsende 6
Kontaktrejserapport 2006 som følge af de ovenfor nævnte uoverensstemmelser spørgsmålstegn ved Mr. Jayaseelan s troværdighed. Yderligere forekommer det at projektet er kommet til en naturlig afslutning og det anbefales derfor, at en evt. ansøgning om fortsættelse ikke støttes af Svalerne. FEWIN FEWIN er i øjeblikket støttet igennem en etårig bridgefunding på 180.000 Rs. til projektet Empowering unorganised working rural women og der stiles mod et treårigt partnerskab. Formålet er at udvikle organisations- og lederevner for kvindelige NGO ledere og i et foreløbigt pilotprojekt at organisere kvindelige arbejdere i føderationer, der tilsammen skal danne en fagforening. De kontaktrejsende vurderer, at den organisering og undervisning der er foregået i FEWIN har haft en stor positiv indvirkning på de kvindelige NGO ledere og har en tilsvarende afledet effekt for et stort antal kvinder i de enkelte NGO ers SHG er. Yderligere er FEWINs endelige mål absolut støtteværdigt og nødvendigt og det beskrevne pilotprojekt er et vigtigt skridt til at indsamle erfaring. Svalerne har tidligere givet løfte om at assistere FEWIN med at finde en donor til gennemførelsen af deres egentlige projektforslag, der ligger uden for Svalernes kapacitet. De kontaktrejsende opfordrer kraftigt til at der gøres en øget indsats for at leve op til dette løfte. KEDS / WWPM KEDS blev støttet af Svalerne i perioden 1984-2001. Støtten gik overvejende til at organisere Working Womens Protection Movement (WWPM). Perioden op til Svalestøttens udfasning var præget af intern konflikt, ledelsesskift, restrukturering af organisationen og fejlslagne investeringer. Efter Svalestøttens ophør har der været meget begrænset kommunikation med KEDS og efter lederens død i 2003 blev KEDS opløst. Formålet med de kontaktrejsendes besøg var at udføre en vurdering af bæredygtigheden af Svalernes investering i WWPM. Besøget afslørede at WWPM ikke længere fungerer. De enkelte sangams er, bortset fra Head Loaders Sangam, også opløst og spredt. Interviews med tidligere medlemmer af WWPM samt beskrivelsen i kontaktrejserapporterne fra 1999 og 2000 indikerer en administrativ og ledelsesmæssig afhængighed af KEDS. Dette skyldes formodentligt, at der var en lav viden og kapacitet i WWPM pga. medlemmernes ringe skolebaggrund eller analfabetisme og måske også en lav ejerskabsfornemmelse. Denne kan være kulturelt betinget ved at medlemmerne som kasteløse ikke var vant til at tage ansvar og/eller forårsaget af en reelt begrænset involvering og ansvar. Der var heraf følgende ikke kapacitet til at overtage ledelsen og iværksætte indkomstgenererende aktiviteter, på trods af at midlerne i en vis udstrækning var til stede i form af opsparingerne. Da KEDS ophørte med at eksistere ved Mr. Thilagars død var størstedelen af sangamene under WWPM således ikke økonomiske selvfinansierende og formodentligt ikke i stand til egenhændigt at bogføre og administrere medlemmernes penge eller henvende sig til myndighederne. Da de opsparede penge blev delt ud imellem medlemmerne bortfaldt måske en del af motivationen til at være i en sangam, idet der nu ikke længere var mulighed for at låne penge ud til medlemmer i krise. Det indikerer, at det er vigtigt at Svalerne i fremtidige partnerskaber sikrer at målgruppen oplæres i og involveres så meget som muligt ved at decentralisere administration og bogføring og at hver sangam har deres egen bankkonto. Derudover er det vigtigt, at der imellem partneren, målgruppen og Svalerne er en fælles målsætning for målgruppens selvstændighed / uafhængighed. Herunder at der er en fælles forståelse af begrebet bæredygtighed og at der udvikles klare mål og en langsigtet strategi for at opnå dette. Generelle anbefalinger I det afsluttende kapitel fremhæver og diskuterer de kontaktrejsende væsentlige problemstillinger i forhold til kontaktrejsen, partnerne og Svalernes ulandsarbejde i og kommer med konkrete anbefalinger i den forbindelse. De kontaktrejsende mener f.eks. ikke, at det er nødvendigt at forøge 7
Kontaktrejserapport 2006 lønniveauet for tolken væsentligt, men at Svalerne bør sætte midler af til at finde nye tolke inden næste års kontaktrejse. Derudover anbefales det, at den eksisterende kontaktrejsehåndbog opdateres og gøres mere anvendelig ved at den foruden en opdateret beskrivelse af kontaktrejsens formål, procedure etc. også kommer til at indeholde en beskrivelse af det politiske system i Tamil Nadu, en beskrivelse af et typisk kontaktrejseforløb og partnerbesøg, en ordliste der definerer de forskellige termer de kontaktrejsende støder på og skal forholde sig til, og en prisliste med eksempler på de forskellige ydelser og varer der er nødvendige under en kontaktrejse. Yderligere opfordres der til at der gøres en indsats for at samle og gøre tidligere kontaktrejserapporter og artikler tilgængelige på hjemmesiden eller intranettet. I den forbindelse opfordres der også til at alle tidligere og fremtidige kontaktrejserapporter i overensstemmelse med principperne om accountability og transparency gøres tilgængelige på Svalernes hjemmeside. De kontaktrejsende opfordrer også til at sudvalget i større udstrækning er opmærksom på, at antallet af besøg hos en partner ikke er ude af proportioner i forhold til længden af projektet. Derudover opfordres oplysningsudvalget til i stigende omfang at gøre brug af den mulighed der er for at samle materiale i forbindelse med kontaktrejsen og mere aktivt deltage i anvendelsen af dette. De kontaktrejsende argumenterer for indførslen af skabeloner til midtvejs- og projektafslutningsrapportering der i væsentlig grad vil kunne bidrage til erfaringsopsamling og vidensdeling. Endelig anbefaler de kontaktrejsende at Svalerne på forsøgsbasis og efter yderligere diskussion om forudsætninger og procedurer indgår et samarbejde med Bharathidasan universitet i Tamil Nadu med henblik på erfaringsopsamling, dokumentation og vidensdeling vedrørende de Svalestøttede projekter. I den forbindelse mener de kontaktrejsende, at der er et stort behov for en gennemgribende erfaringsopsamling og dokumentation af effekten af Svalernes udviklingsarbejde i Tamil Nadu de sidste 15 år. Formålet med denne erfaringsopsamling skulle især være at optimere den vedvarende udvikling og forbedring af målgruppens forhold, der kan opnås igennem Svalernes fremtidige interventioner. og 8
Kontaktrejserapport 2006 Kort over Tamil Nadu,. 9
Kontaktrejserapport 2006 Introduktion Svalernes kontaktrejse 2006 blev udført i perioden 4. februar til 7. marts af fra Svalerne i Odense og fra sudvalget i København. Resultaterne af kontaktrejsen er sammenfattet i denne rapport og omfatter afsluttende evalueringer af fire etårige projekter (SWLPRD, VSRO, REEDS og FEWIN 2 ), monitering af tre treårige partnerskaber (IID, DWDS og RPWO) og vurdering af tre potentielle nye etårige projekter (SSSSS, Women s Collective og SEAS). Derudover bød kontaktrejsen på en lejlighed til at vurdere bæredygtigheden af et gammelt partnerskabs aktiviteter (KEDS/WWPM). Rapporten er struktureret således, at der startes med vurderingerne af de tre potentielle nye projekter. Herefter gennemgås moniteringen af de tre treårige partnerskabsprojekter og til slut den afsluttende evaluering af de fire etårige projekter. Derudover indeholder rapporten et kapitel med generelle anbefalinger fra de kontaktrejsende og endelig budgettet for dette års kontaktrejse. Dataindsamlingen er baseret på interviews med projekternes målgruppe, feltarbejdere og NGO ernes ledere. Interviewene tager udgangspunkt i metoderne Appreciative inquiry og Most significant change. Derudover er der i nogen omfang foretaget interviews med repræsentanter for relevante myndigheder så som District Forest Office, All Women Police og Adi Dravidar and Tribal Welfare Department, der er den lokale administrator af projekterne under det, der kan oversættes til ministeriet for dalit og stammefolks anliggender. Udover evaluering og monitering blev der under besøget i FEWIN netværket gennemført et halvdagsseminar med indlæg om den danske fagbevægelses funktion og opbygning samt undervisning i anvendelsen af Logical Framework Analysis. Generelt blev der i forbindelse med de fleste besøg givet råd og vejledning om anvendelsen af indikatorer for projekters status og om fundraising. Dette med henblik på at gøre Svalernes partnere bedre i stand til at vurdere projekternes fremskridt og effekt samt at kunne finde andre donorer. Yderligere er der indsamlet information om lønniveauet i Tamil Nadu med henblik på en revision af tolkenes lønninger. Tolkning og koordinering af besøgene blev overvejende udført af Mr. J. Kennedy, der er advokat og sociolog i Trichy, Tamil Nadu,. Mrs. Ursula Nathan der er leder af NGO en TRD (Trust for Rural Development) og præsident for FEWIN netværket fungerede som tolk ved et enkelt besøg. I forbindelse med disse to tolkes fravær havde de kontaktrejsende yderligere fornøjelsen af at arbejde sammen med Søster Felei fra Sakthi centeret i Dindigul og Mr. Anthony Stephen, der er sociolog fra universitetet i Chennai og ansat som young proffessional i Council for Advancement of People s Action and Rural Technology (CAPART) under Ministry of Rural Development, Government of India. Udover selve kontaktrejserapporten er der også skrevet et antal artikler og debatoplæg der vil blive bragt i Svalenyt, Svalebladet eller blive gjort tilgængelige på Svalernes hjemmeside. Disse omfatter: Sakthi en unik dansetrup af dalitkvinder, Fortalervirksomhed for Irulafolket i Tamil Nadu, All Women Police: Tamil Nadus kvindepoliti, Hjælper IID s mikrokreditter dalitterne i de tsunamiramte områder, Professionalisering af partnerskabsevalueringen: kan universiteterne i Tamil Nadu varetage Svalernes projektevalueringer, Præliminær analyse af faktorer for bæredygtigheden af Svalernes bevidsthedsgørende projekter i Tamil Nadu,. 2 FEWIN er i øjeblikket støttet igennem en etårig bridgefunding som en overgang fra ét etårigt partnerskab til et treårigt. 10
Kontaktrejserapport 2006 Endelig er der i forbindelse med kontaktrejsen i samarbejde med tolken Mrs. Nathan iværksat en indsamling af avisartikler angående dalitter og deres rettigheder fra tamilske aviser der udgives på engelsk. Dette til anvendelse i Svalernes oplysningsarbejde og med henblik på at indsamle information om den politiske udvikling og socioøkonomiske kontekst de Svalestøttede projekter arbejder under. Ligeledes til oplysningsarbejde er der taget et stort antal billeder, der kan anvendes efter aftale med de kontaktrejsende. I forbindelse med kontaktrejsen er der også indkøbt to tamilske film på DVD, og en optagelse af Sakthi truppens show på DVD, to musik CD er, to barbiedukker med sari og en burka (muslimsk klædedragt til kvinder), adskillige poser med forskellige typer bindi (mærker til panden) og nogle rør med huller, der bruges til at tegne kovalammønstre på jorden. Disse effekter vil henholdsvis blive fremsendt til lokalafdelingerne sammen med denne rapport eller kunne lånes til foredrag på skoler og lignende ved henvendelse enten til kontoret eller til Odense lokalafdeling. God læselyst og 11
Kontaktrejserapport 2006 Evaluering af potentielle nye etårige projekter: Women`s Collective SSSSS SEAS 12
Kontaktrejserapport 2006 Women s Collective Kvinde i Anna Nagar slumområde i Kodaikanal.. 13
Kontaktrejserapport 2006 Women s Collective Introduktion: Women s Collective (W.C.), der er dannet i 2003, er hjemmehørende i Kodaikanal i Dindigul District og ledes af Mrs. A. Sagaya Selvi. W.C. har i marts 2006 sendt anmodning om støtte på 112.040 Rs. til projektet Revival of WWPM and establish new branches for strengthen the movement for the real empowerment of women in Kodaikanal. Projektets formål er at genoplive det tidligere Svalestøttede Working Women Protection Movement (WWPM) og etablere nye grupper for at styrke bevægelsen og forøge den eksisterende viden om kvinders rettigheder, ligeret og om deltagelse i beslutninger i samfundet. Den eksisterende viden om disse forhold forventes forøget med 30 % iblandt de 14-55 årige kvinder i WWPM og i 4 bjerglandsbyer. Status: Mrs. Selvi var tidligere medarbejder i KEDS, der blev støttet af Svalerne fra ca. år 1984-2001 bl.a. i opbygningen af en føderation af kvindesangams ved navn WWPM. Hun forlod imidlertid organisationen sammen med lederen Mr. Shiva pga. interne uoverensstemmelser (se side 72). Mrs. Selvi har efterfølgende taget en master i kvindestudier og startet sin egen NGO, Women s Collective (W.C.). Mrs. Selvi deltog i 1998 i Vidiyalgruppens besøg hos Svalerne i Danmark. Dette har ansporet hende til at rette henvendelse til Svalerne om støtte til at genoplive WWPM og til at danne kvindegrupper i 4 meget afsidesliggende landsbyer. Mrs. Selvi er projektkoordinator i W.C. men ernærer sig ved at lave undervisning for andre NGOer, da W.C. p.t. ikke har nogle økonomiske ressourcer. Foruden hende er der Mrs. Uhma Ram, der er sociolog og tidligere har arbejdet for Sarva Shiksa Abhaiyan (SSA) og en yngre kvinde, som er forholdsvis nyuddannet i helbreds- og hygiejneforhold. Disse to arbejder for tiden frivilligt pga. manglende midler. Det er planen at Uhma Ram skal organisere og træne kvinderne i bjerglandsbyerne og den yngre kvinde skal organisere WWPM. År 2004 modtog W.C. 44.000 Rs. fra Hesperian-Foundation i USA til et oplysningsprogram for unge kvinder om helbred og hygiejne. Da W.C. endnu ikke er blevet FCRA registreret blev støtten formidlet gennem Human Trust der ledes af Mr. Shiva. I landsbyen Kumbur som ligger ca. 30 km fra Kodaikanal blev piger i 12-15 års alderen undervist i hygiejne- og helbredsforhold. W.C. medarbejderen Mrs. Ram bor i landsbyen og underviser ofte i skolen samtidig med at hun fungerer som en slags sygeplejerske. I forbindelse med dette projekt påbegyndte W.C. også organiseringen af en kvindesangam i Kumbur. Der er 26 medlemmer i sangamen, der nu har eksisteret i to år. Sangamen fungerer ifølge Mrs. Selvi imidlertid dårligt på grund af manglende midler, dårlige busforbindelser og heraf følgende uregelmæssige besøg, selvom Mrs. Ram bor i landsbyen. I perioder har Mrs. Selvi besøgt dem 1-2 gange månedligt og andre gange er der gået op til 6 måneder mellem besøgene. Det overvejende problem i de fire bjerglandsbyer er kvinders meget lave status. De involveres ikke i beslutninger, bliver diskrimineret, undertrykt og udsat for seksuelle overgreb. De har ingen ejendomsret og må sjældent færdes uden mandlig ledsager. Der er mange arrangerede ægteskaber, og ofte bliver pigerne forlovet allerede i 11-12 års alderen. Kvinderne nægtes ligeløn og uddannelse, og pigerne i området tillades ikke at gå i skole længere end til 8. skoletrin, men skal i stedet arbejde i landbruget og i hjemmet. Problemerne er traditionsbetinget og skyldes manglende uddannelse. 14
Kontaktrejserapport 2006 Det er først og fremmest de 12-18 årige piger, der er droppet ud af skolen, som Mrs. Selvi vil organisere, adskilt fra kvindesangamen, med henblik på at styrke dem i forhold til kvindefrigørelse, rettigheder og muligheder og med henblik på at promovere uddannelse. I 2003 ophørte KEDS med at eksistere, hvilket har forårsaget at WWPM er gået i opløsning (se side 72). Nogle af kvinderne fra WWPM er optaget i andre NGO ers SHG er. Andre er ikke længere organiseret. Disse kvinder har store problemer, når der sker ulykker i familien, ved sygdom og manglende arbejde. Tidligere ville de have kunnet finde støtte og lånemuligheder i sangamen. Yderligere er der f.eks. i bydelen Anna Nagar store problemer forbundet med manglende landrettigheder til den jord, mange af dalitterne har boet på i mere end 20 år. Det betyder at de hvert øjeblik kan blive tvunget væk af myndighederne, hvilket der er nylige eksempler på. Et særligt problem er Kodaikanals borgmester, der ifølge Mrs. Selvi udnytter byens fattige vha. assistance fra den lokale mafia. F.eks. har han inddraget det ID kort, der giver brændesamlerkvinderne adgang til skoven og kræver penge herfor. Endelig er der et stort fokus på opsparing og stor konkurrence mellem NGOerne i Kodaikanal, hvilket har ført til opsplitning af kvinderne snarere end organisering. Mrs. Selvi vil derfor fokusere på, at kvinderne analyserer deres levevilkår og skabe opmærksomhed om deres rettigheder. Ved at starte WWPM op igen vil W.C. først sikre, at kvinderne opnår social og politisk empowerment og først på længere sigt vil de etablere indkomstgenererende aktiviteter. Mrs.Selvi har på nuværende tidspunkt kontakt til de fleste kvinder fra det tidligere WWPM. Dog ikke med de kvinder der tidligere fungerede som animatorer i KEDS pga. de interne stridigheder. Projektet forventes implementeret ved først at give tre dages træning i lederskab og organisering til de to stabsmedlemmer i W.C. I de fire bjerglandsbyer vil W.C. afholde aftenmøder for mænd for at informere om projektet og derved imødegå en eventuel modstand. Umiddelbart efter vil medarbejderne foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen for at undersøge niveauet af empowerment blandt kvinderne. Ud fra denne undersøgelse planlægges hvad der skal styrkes og hvad der kan gøres for at motivere kvinderne til at danne sangams. Efter fire landsbymøder vil W.C. danne sangams i landsbyerne og der skal vælges repræsentanter til WWPM. Ligeledes vil der i fem udvalgte områder i Kodaikanal blive udvalgt repræsentanter til WWPM og disse vil få træning i ledelse, kvinders rettigheder m.m. Ved projektets afslutning vil samme spørgeskemaundersøgelse blive foretaget for at vurdere projektets effekt. Konklusion og anbefaling: Projektet virker velgennemtænkt og det er metodisk velbeskrevet. Målgruppen og projektets formål er yderligere i overensstemmelse med Svalernes støttekriterier. Der er yderligere interessante aspekter i at foretage spørgeskemaundersøgelse både før og efter projektet og derved forsøge at måle projektets effekt om end anvendeligheden afhænger af de valgte indikatorers egnethed. De kontaktrejsende finder projektet støtteværdigt men kun under visse forudsætninger og vil gerne fremhæve et antal punkter der giver årsag til betænkelighed. Oprindeligt blev projektforslaget præsenteret for de kontaktrejsende i form af et concept paper med et budget på 210.000 Rs. Der var ikke sat tal på de enkelte poster i budgettet men blot nævnt at det ansøgte beløb gik til dækning af leje af kontor, træning, workshops, møder, fokusgruppediskussioner og organisering af kvinder både fra byen og fra bjerglandsbyerne. Derudover var der nævnt medicinhjælp til tilskadekomne brændesamlerkvinder. Da det ansøgte beløb oversteg det beløb der er til rådighed for et etårigt projekt, anbefalede de kontaktrejsende Mrs Selvi at fokusere på enten genetableringen af WWPM i Kodaikanal eller organiseringen og det 15
Kontaktrejserapport 2006 bevidsthedsskabende arbejde i bjerglandsbyerne. Allerede to uger efter de kontaktrejsendes besøg forelå der et nyt projektforslag, der stadig indeholder begge de nævnte delprojekter (på nær medicinhjælpen) men trods det er ca. 100.000 Rs. billigere. Det tyder imidlertid på, at Mrs. Selvi har justeret målet i forhold til indtægten. F.eks. er formålet at få 30 % af de tidligere kvinder fra WWPM ind i sangamen igen indenfor et år, øge vidensniveauet med 30 % og opnå en 30 % vækst i attitudes and behavioural changes. Umiddelbart er der derfor ikke grund til at frygte at Mrs. Selvi har skåret så meget ned i budgettet, at det vil kunne hæmme projektets gennemførsel. Yderligere overvejelser der må tages i betragtning er situationen i Kodaikanal og W.C. stabens evner til at håndtere denne. Der er en stor koncentration af NGOer i Kodaikanal og konkurrencen mellem dem er hård (se artiklen, Nielsen, MR 2006 Svalebladet: SHG konceptets mangler og NGO problemer i Kodaikanal). W.C. mener imidlertid, at de kan klare sig i konkurrencen fordi de har mere fokus på empowerment end de andre NGOer, der kun arbejder med opsparing i SHGer. Mrs. Selvis holdning til SHGer er meget kritisk, idet hun mener, at de fastholder kvinderne i gæld. I stedet for at være afhængige af lånehajer, er de nu afhængige af NGOerne. I løbet af diskussioner og i et essay skrevet af Mrs. Selvi er der ingen tvivl om, at hun lægger stor vægt på at kvinderne opnår en empowerment, der gør dem i stand til at ændre deres vilkår. I praksis har W.C. imidlertid indtil nu fortrinsvist arbejdet med helbredsaspekter for unge piger i bjerglandsbyerne. Mrs. Selvi virker kompetent og har en vis gennemslagskraft, hvilket er nødvendigt i forhold til at arbejde med kvindegrupperne i Kodaikanal i betragtning af den hårde konkurrence, trusler fra den lokale mafia etc. Derudover har Mrs. Selvi en stor indsigt og er fagligt meget kompetent og produktiv, hvilket kunne være til stor fordel for Svalernes oplysningsarbejde og erfaringsopsamling. Det er de kontaktrejsendes vurdering at Mrs. Selvi er i stand til at løfte den nævnte opgave om end, det ifølge hendes eget udsagn, vil være tidskrævende. I modsætning hertil virkede det umiddelbart ikke som om den medarbejder, der er udset til at arbejde med WWPM besidder en lignende gennemslagskraft. Tidsperspektivet i forbindelse med dette projekts varighed, projektets forhistorie og Svalernes mulighed for at indgå i et længere samarbejde er endnu en årsag til betænkelighed. Kvinderne fra WWPM er blevet svigtet i forbindelse med KEDS ophør og svindel med deres opsparinger (se side 72). Mindst én af kvinderne fra WWPM er blevet beskyldt for at have stjålet de omtalte penge og er blevet udsat for tortur af politiet og tvunget til at betale erstatning. Der er dermed stor risiko for yderligere svigt og potentielt alvorlige menneskelige konsekvenser, hvis projektet ikke opnår resultater indenfor den periode der kan bevilliges støtte og i forbindelse med Svalestøttens ophør. Endelig har W.C. endnu ikke fået FCRA registrering og Mrs Selvi foreslog derfor, at støtten kunne kanaliseres gennem Human Trust. De kontaktrejsende anbefalede at finde en anden NGO, hvis det skulle blive aktuelt, fordi Human Trust ledes af Mr. Shiva (tidl. KEDS). De kontaktrejsende kan således kun anbefale at støtte projektet på betingelse af, at Svalerne er i stand til at indgå et længerevarende samarbejde med W.C. og at der kræves at W.C. foretager en aktiv indsats for at oplyse om og afstemme målgruppens forventninger med de tilråde værende økonomiske midler. Yderligere anbefales at ændre navnet WWPM. Både for at stoppe diskussioner om, hvad der skete i KEDS og for at undgå urealistiske forventninger. Dette forslag har Mrs. Selvi accepteret igennem e-mail korrespondance, om end det ikke nåede at blive inkorporeret i projektforslaget. 16
Kontaktrejserapport 2006 Appendiks: Program: Fakta: Women s Collective besøgtes d.16-17 feb. Mr Anthony Stephen var tolk den første dag. Udover Mrs. Sagaya Selvi selv, som taler nogenlunde engelsk var der ikke mulighed for tolkebistand anden dag. Den 16. feb. afholdtes møde på hotellet med W.C. og 5-6 kvinder fra det tidligere WWPM, flere brændesamlerkvinder, en fra Dhobikanal (vaskekone) og nogle fra Anna Nagar. Senere aflægges besøg i Anna Nagar. På andendagen besøges landsbyen Kumbur. En to-timers køretur fra Kodaikanal. Her interviewes ni piger i 12-15 års alderen. Senere møde på hotellet med Sagaya Selvi og den yngre medarbejder. Anna Nagar: Slumområde i Kodaikanal, hvor der bor 1200 familier. Efter 20 år har de stadig ingen ejendomsret til den jord deres boliger er bygget på. Familierne lever i frygt for at blive smidt ud af deres boliger. De sanitære forhold i området er ringe, der er kun få offentlige toiletter. Vandhaner, der skal forsyne mange familier virker kun en ud af fem dage. Der er mange enlige forsørgere og mange kvinder ernærer sig som brændesamlere. I den senere tid har der været to fremtrædende politikere på besøg i området og lovet forbedringer, men der er stadig ikke sket noget. Nogle af de tidligere WWPM kvinder har for nylig tilsluttet sig en SHG i området og er her blevet lovet lån om ½ år. En ny sangam har iværksat et sundhedscenter, der giver ½ pris på fødselshjælp, når man har ID-kort. Kumbur: Her besøges landsbyens skole. Der er 74 børn i landsbyen hvoraf, 54 går i skole. Læreren kommer 2-3 gange om ugen og underviser alle fem klassetrin samtidig i et lille klasselokale. Mrs. Uhma Ram underviser frivilligt de resterende dage. Pigerne i området får meget lidt uddannelse, de dropper ud af skolen for at arbejde i landbruget eller i hjemmet. De arbejder fra kl. 10-18 i marken og tjener 40 Rs. om dagen Pigerne bliver ofte gift, når de fylder 18 år og udelukkende med mænd fra de nærmeste landsbyer. Drengene arbejder før og efter skoletid. For tiden sendes en del børn på arbejde i spinderier, da der pga. manglende regn ikke er så meget arbejde i landbruget. Ni piger i 12-15 års alderen er til stede. De er alle droppet ud af skolen, fordi forældrene ikke havde råd. Alle ni piger ville gerne fortsætte i skolen og uddanne sig til lærere, læger eller advokater, men de vil også gerne giftes, når de fylder 18 år. De svarer ja på et spørgsmål om, hvorvidt de vil acceptere at deres fremtidige ægtemand bestemmer over dem. De vil dog også gerne bestemme noget, og de mener at parterne skal være ligeværdige. Women s Collective har undervist disse piger i personlig hygiejne og om at holde husene og omgivelserne rene, og de har dannet en ungdomssangam. Det er lykkedes sangamen at få bevilget offentlige toiletter til landsbyen. Det er dog overvejende pigerne selv, der benytter dem. Yderligere information: Women s Collective, 2006. Women and Self help groups in Kodaikanal. Women s Collective, 2006. Concept paper on revival of WWPM and establish new wing in upper hills of Kodaikanal. Women s Collective, 2006. The project proposal on revival of WWPM and establish new branches for strenghten the movement for the real empowerment of women in Kodaikanal. Nielsen, M.R. 2006: SHG konceptets mangler og NGO problemerne i Kodaikanal. Svalebladet 2006. Særnummer om dalitter. B.F. Egeskov: www.svalerne-fyn.dk/oplysningsmaterialer/dhobiart.html. 17
Kontaktrejserapport 2006 SSSSS En håndfuld ormekompost.. 18
Kontaktrejserapport 2006 SSSSS Introduktion: Serene Secular Social Service Society (SSSSS), der er grundlagt i 1994, er hjemmehørende i Sarnapatti, Dindigul district, og ledes af Mrs. L. Juliet Avila Theresa. SSSSS har den 29. januar 2005 afsendt anmodning om støtte på 90.700 Rs. til det etårige projekt Vermi compost training for 100 farmers from 10 sustainable agriculture groups in 10 villages in Sarnapatti Block. Status: SSSSS har syv fastansatte på kontoret. To mænd og fem kvinder. Mrs. Theresa er administrerende direktør og Mr. James Victor er program direktør. Derudover er der 33 deltidsansatte på deres børnecentre og tre fuldtidsansatte på deres børnehjem. Yderligere er der 15 frivillige. SSSSS har flere forskellige projekter, der fortrinsvist omhandler kvinder, børn og landbrug. De driver et børnehjem i Kosovpati for 50 børn og giver yderligere ikke-formel undervisning til børn i 33 centre Med støtte fra Emmaus har 1500 kvinder modtaget undervisning om helbred og hygiejne, og der er dannet 21 health komiteer. Derudover arbejder SSSSS generelt for børnerettigheder, leverer retshjælp og foretager advocacy i forbindelse med overgreb imod børn. De nævner seks konkrete tilfælde hvor en skoleinspektør anklages for voldtægt af eleverne. Organisationen støttes i den forbindelse af en professor fra det lokale universitet. SSSSS har også dannet en ungdomsfarmergruppe med 402 medlemmer, der driver bæredygtigt organisk landbrug og arbejder på at sikre dem rettigheder og vandingsmuligheder til uopdyrket brakland. Ligeledes er der etableret 126 SHG er med 12-20 kvinder i hver, der har gennemgået træningsprogrammer og sparer 32-50 Rs. op per uge. Hver gruppe har en bankbog og pengene udlånes til medlemmerne. Kvinderne har også fået en vis undervisning i kvinderettigheder. Endelig arbejder SSSSS for at danne et fagforbund for tekstilarbejdere i nabodistriktet. Disse arbejdere der overvejende er dalitkvinder snydes og underbetales af deres arbejdsgivere. På nuværende stadie indsamler de fortrinsvis information men vil gerne opnå permanent ansættelse, højere løn, helbredsfaciliteter og regler imod sexchikane for de ansatte ved at lægge pres på arbejdsgiverne igennem forbrugerhenvendelser etc. SSSSS er ikke direkte engageret i politik og giver ikke nogen undervisning i den retning. Alligevel er der 22 mænd fra deres farmergruppe, der på eget initiativ stillede op til panchayatvalg. Mr. Victor fortæller, at SSSSS aktiviteter foregår uden en ekstern donor og dermed fortrinsvist er finansieret igennem private donationer. Dog har hollandske Mama Cash finansieret undervisning om helbred og hygiejne og dannelsen af health kommitterer og amerikanske RSWR har besøgt kvindegrupperne på en studietur, dog uden at donere. Det fremsendte projektforslag har til formål at give 100 kvinder i 10 landsbyer fem dages undervisning i ormekompostering (vermi compost) med henblik på at skabe en fattigdomsreducerende indtægt. Målgruppen er dalitkvinder fra ti af deres sangams (betegnelsen sangam og SHG bruges om de samme grupper). 10-15 kvinder fra hver gruppe har organiseret sig i sustainable agricultural groups og har selv ønsket at lære disse færdigheder. På længere sigt er deres hensigt at muliggøre afgrødeproduktion året rundt til trods for tørken og dermed forårsage at 19
Kontaktrejserapport 2006 deres mænd ikke behøver at emigrere for at søge efter arbejde, hvilket efterlader kvinderne som eneforsørgere af familien. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Natural Farmers Association også kaldet farmers, hvilket er det samme som de tidligere omtalte ungdomsfarmergrupper. De arbejder i forvejen med organisk landbrug og efterspørger ormekompost. SSSSS mener at der herved er sikret en lokal afsætning for produkterne. Omvendt er kvinderne afhængige af at kunne samle komøg sammen fra farmernes mange køer i området. SSSSS har arbejdet med ormekompost i 2-3 år, men har manglet midlerne til at implementere et egentligt projekt. De har i stedet eksperimenteret med at udvikle nye produkter og har ret stort fokus på vidensdeling igennem deltagelse i konferencer etc. De har også tidligere på foranledning af delstatsregeringen givet oplæg om ormekompost og økologisk landbrug. Vi besøger en demonstrationsplot og får proceduren beskrevet. Normalt vil folk have fire pits der producer 200 kg ormekompost om måneden. Dette giver en indtjening på 100 Rs. per dag og en profit på 500 per måned, når transport, køb af orme etc. er trukket fra. Udbyttet vil stige yderligere efterhånden, og efter et par måneder kan der også høstes regnorme, der oprindeligt er importeret fra Afrika og kan sælges for 1600 Rs. per kg. Arbejdet med komposten er ikke mere krævende, end at folk kan have et deltidsjob ved siden af. Modtagerne af undervisning i kompostproduktion vælges ud fra, at de skal være i stand til at kunne fortsætte produktionen efterfølgende, og det indebærer bl.a. at de skal have et stykke jord i forbindelse med deres bolig, hvor de kan have en pit. Et andet kriterium er, at de fattigste af kvinderne vælges. Et antal lokale piger, der allerede har fået gratis undervisning fra universitetet vil forestå undervisningen i samarbejde med ressourcepersonerne, der er en professor og en foredragsholder om organisk landbrug. Undervisningen skal foregå i fem hold á 20 kvinder. Selve kompostproduktionen kræver foruden mursten til konstruktion af pits også materialer og farm kit i form af rottefælder, skovl, kurv, sække etc. Projektet indeholder månedlige evalueringer og en to dages opfølgning på den modtagne undervisning. Afslutningsvist er der planlagt en gennemgående evaluering og en end of project rapport. Succeskriterierne for projektet omfatter: korrekt udførsel af ormekompostering, markedsafsætning, stigende jordkvalitet, forbedret forhold imellem landbrugsudbytte og omkostninger, øget indtjening til kvinderne og sikring af uddannelse og lægehjælp til deres børn. Konklusion og anbefaling: Produktion af ormekompost vil sandsynligvis kunne skabe en betydelig indtægt for kvinderne og føre til en forbedret levestandard. Samarbejdet med Natural Farmers Association indikerer også, at der er marked og afsætningsmuligheder for produkterne. Desuden indeholder projektet væsentlige miljøfremmende aspekter. Til gengæld indeholder projektet ingen rettighedsstyrkende aspekter og det tyder heller ikke på, at disse aspekter har stort fokus i SSSSS kvindegrupper, hvor målgruppen kommer fra. Yderligere er det tvivlsomt, om projektet vil forbedre forholdene for den fattigste del af kvinderne pga. kravet om adgang til en vis mængde jord til konstruktion af pits. Men mest betænkeligt er det forhold, at vores tolk, der er født og opvokset i denne landsby samt andre NGO er, der arbejder med organisk landbrug i samme distrikt ikke har kendskab til SSSSS. 20
Kontaktrejserapport 2006 Yderligere deltog den administrerende direktør, Mrs. Theresa, ikke i mødet og var ikke til stede på kontoret under besøget. De kontaktrejsende så hende kun ganske få sekunder og havde ikke mulighed for at tale med hende. Da vores tolk ringede og spurgte efter hende for at arrangere besøget fik han i øvrigt den besked, at hun var på arbejde på den lokale skole. Dette indikerer, at SSSSS sandsynligvis ikke er en kvindeledet NGO, som det hævdes. På baggrund af disse forhold anbefaler de kontaktrejsende at Svalerne ikke støtter SSSSS. Appendiks: Program: Fakta: Yderligere information SSSSS blev besøgt den 15. februar 2006 med udgangspunkt fra Dindigul. Landsbyen Sarnapatti ligger 15 km fra Dindigul, og det kræver en taxi eller auto at besøge den. Selve interviewet varede 2 timer og derefter besigtigedes deres demonstrationsplot der ligger på vejen tilbage til Dindigul. Tolken til dette besøg var Søster Felei fra Sakthi Centeret i Dindigul. SSSSS har hørt om Svalerne igennem en NGO fra Vellore der hedder Semcoda. De har blot fået adressen. SSSSS, 2005. Vermi compost training for 100 farmers from 10 sustainable agriculture groups in 10 villages Sarnapatti Block. 21
Kontaktrejserapport 2006 SEAS S. Selvam og P. Veeraragavan fra SEAS teaterstykke Sten. Billedet er fra brochuren om indisk kulturkaravane, der turnerede Danmark i 1990. 22
Kontaktrejserapport 2006 SEAS Introduktion: Social Education & Action Society (SEAS) er etableret i 1984, hjemmehørende i Thiruporur i Kancheepuram District og ledes af Samuel Selvam. Svalerne støttede SEAS fra 1984 til 1994. Efter støttens ophør har der ikke været kontakt imellem SEAS og Svalerne siden 1994. Dette års kontaktrejse bød på en lejlighed til at mødes med Mr. Selvam og Mr. Dorai med henblik på at høre om SEAS s fortsatte aktiviteter. Baggrund: SEAS blev dannet med det formål at udføre bevidsthedsgørende arbejde og herigennem motivere fattige til at danne landsbykommitter og handle for at løse deres grundlæggende problemer. I 1984 startede SEAS med Svalestøtte Awareness Education Project for Social Change, der i perioden 1984-92 omfattede 48 undervisningslejre for mere end 2000 personer. Yderligere blev der afholdt mere end 50 bevidsthedsgørende kulturarrengementer, 24 offentlige møder og 60 månedlige sangammøder. Fra 1985 arbejdede SEAS i 45 landsbyer og havde organiseret 11 sangams med unge, 14 kun med kvinder og 10 blandede. Derudover havde de dannet tre sangams for Irulafolk. Gennemsnitligt var der 25 medlemmer i hver sangam. SEAS havde på det tidspunkt 12 ansatte og var særligt kendt for deres gadeteater. Deres fokus var at sikre støtte under regeringsprogrammerne for dalitter til landrettigheder, pension og forsikring til enker, undervisning til piger og ægteskab imellem folk af forskellige kaster. Derudover arbejdede SEAS med stammefolk som bl.a. ernærede sig ved at fange slanger (se Egeskov 1989, Svalebladet). Omkring 1992 ændrede man strukturen i SEAS og dannede føderationerne OSMS og ADMI for henholdsvis dalit- og stammefolksangams. SEAS fik i denne periode også midler fra Vastenaktie/DBLC og OXFAM. Som følge af en meget kritisk evaluering udført af Indian Social Institute 3 stoppede Vastenaktie/DBLC deres støtte i 1992 efter fem år og ligeledes tilbagetrak OXFAM tilsyneladende et løfte om midler i samme periode. Umiddelbart herefter døde Mr. Selvams far og Mr. Selvam blev indlagt tre måneder på et psykiatrisk hospital. Det resulterede i, at SEAS ikke fik skrevet den krævede årlige ansøgning til Svalerne 4 og derfor ikke fik støtte i en periode på 10 måneder. I 1994 giver Svalerne afslag på ansøgningen Mass Movement for Creating Awareness, der omfattede en ekspansion af SEAS s arbejde til yderligere fire blokke. Samtidig stoppes samarbejdet og det afvises at skrive en anbefaling til Danida. Begrundelsen omfatter i særdeleshed manglende kommunikation 5 Derudover havde SEAS ikke formuleret en overordnet strategi og handlingsplan med en vision for deres arbejde, trods krav om en sådan. Dette var et krav, fordi det bemærkedes at SEAS overvejende løste folks mindre individuelle problemer og tilsyneladende ikke formåede at arbejde på et højere niveau. Derudover kritiseredes Mr. Selvams lederegenskaber og evne til at facilitere med begrundelse i, at SEAS tilsyneladende stagnerede imens han var borte. Endelig 3 Indian Social Institute. Centre for research, training and actionfor social and economic development. 4. juni 1992. 4 Frem til 1994-95 havde Svalerne overvejende tidsubegrænsede partnerskaber men med krav om at partnerne fremsendte en årlig projektansøgning. 5 På det tidspunkt var der en yderligere forsinkelse, idet man modtog korrespondance på Tamil og herefter fik det oversat. 23