Skattefri Virksomhedsomdannelse

HD i Regnskab og Økonomistyring Udarbejdet af: Michael Dyrehauge Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen HD-R Afhandling Handelshøjskolen, Århus Universitet Forår 2009

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Summary... 4 2.1 Introduction... 4 2.2. Aim, thesis statement, and method.... 5 2.3 Treatment of the subject... 6 2.4 Conclusion... 7 3. Indledning... 9 4. Problemformulering... 10 4.1 Formål... 10 4.2 Problemdefinition... 11 4.3 Afgrænsning... 11 4.4 Metode... 12 4.5 Kildekritik... 13 4.6 Disposition... 13 4.7 Definitioner... 14 4.8 Anvendte forkortelser... 15 5. Præsentation af casen Oscar Madsen Karosserifabrik... 15 6. Den Historiske udvikling... 18 6.1 Fra 1962 til 1983... 18 6.2 Fra 1983 og frem til i dag... 19 7. Anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse... 20 7.1 Hvem kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven... 22 7.1.1 Definition af personligt ejet virksomhed... 22 7.1.2 Definition af virksomhed... 23 7.1.3 Krav til omdanneren... 27 7.2 Hvilke aktiver og passiver skal omdannes... 28 7.2.1 Fast ejendom... 30 7.2.1.2 Blandet benyttede ejendomme... 31 7.2.2 Andre blandet benyttede aktiver... 32 7.2.3 Flere virksomheder... 34 7.3 Hvad kan der omdannes til... 34 7.4 Vederlag til stifteren... 36 7.5 Aktiernes/anparternes anskaffelsessum... 38 7.5.1 Negativ anskaffelsessum... 42 7.5.2 Følgerne af en negativ anskaffelsessum... 43 7.6 Virksomheder i VO, øvrigt samspil med VSL... 44 7.6.1 Indskudskontoen, VSL 16 stk. 2 og 16a stk. 4... 44 7.6.2 Vederlaget ved delvis omdannelse, 16a stk. 1 og 2... 47 7.6.3 Alle aktiver og passiver ikke omdannet og VSO ophører, 16b... 48 7.6.4 netto indskud af gæld, 16c... 48 7.7 Dokumentation af omdannelsen... 48 7.8 Tidsfrister i forbindelse med omdannelsen... 49 7.9 Udskudt skat... 51 7.10 Regnskabsperiode... 52 7.11 Transaktioner i perioden fra omdannelsesdato til vedtagelsesdato... 53

7.12 Korrektion omgørelse... 55 7.13 Yderligere krav til virksomheder med flere ejere... 57 8. Konsekvenser ved skattefri omdannelse... 59 8.1 Konsekvenser for omdanneren... 59 8.2 Konsekvenser for selskabet... 60 8.2.1 Underskudsbegrænsning... 64 9. Værdiansættelse og omdannelse af virksomheden... 64 9.1 Goodwill... 66 9.1.2 Værdiansættelse... 67 9.1.3 Den vejledende beregningsmodel... 68 9.1.4. Goodwill - Oscar Madsen Karosserifabrik... 69 9.2 Fast ejendom... 71 9.2.1 Fast ejendom Oscar Madsen Karosserifabrik... 72 9.3 Driftsmidler... 72 9.3.1 Driftsmidler Oscar Madsen Karosserifabrik... 73 9.4 Kunst og udsmykning... 74 9.4.1 Kunst og udsmykning Oscar Madsen Karosserifabrik... 74 9.5 Varelager... 74 9.5.1 Varelager Oscar Madsen Karosserifabrik... 75 9.6 Igangværende arbejder... 75 9.7 Tilgodehavender... 76 9.7.1 Tilgodehavender Oscar Madsen Karosserifabrik... 77 9.8 Blandede benyttede aktiver... 77 9.9 Værdipapirer... 78 9.9.1 Værdipapirer Oscar Madsen Karosserifabrik... 78 9.10 Periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger... 79 9.11 Gæld... 79 9.11.1 Gæld Oscar Madsen Karosserifabrik... 79 9.12 Udskudt skat... 80 9.12.1 Udskudt skat Oscar Madsen Karosserifabrik... 80 9.13 VSL Oscar Madsen Karosserifabrik... 80 9.13.1 Opsparede overskud... 81 9.13.2 Indskudskonto... 82 9.13.3 Hensat til senere hævning... 82 10. Anparternes skattemæssige anskaffelsessum... 82 10.1 Skattemæssig Anskaffelsessum Oscar Madsen Karosserifabrik... 83 11. Konklusion... 85 12. Litteraturliste... 90 13. Tabeloversigt... 93 14. Bilag... 94 Bilag 1 - Beregning af goodwill jf. TS-CIRK 2000-10... 94 Bilag 2 - Uddrag af anvendt regnskabspraksis for Oscar Madsen Karosserifabrik... 95 Bilag 3 - Udvalgte noter fra årsrapporten for Oscar Madsen Karosserifabrik... 96 Bilag 4 - Samlet skat uden hævning af opsparet overskud... 97 Bilag 5 - Samlet skat med hævning af opsparet overskud... 98 Bilag 6 - Opgørelse af ejendomsavance efter EBL samt genvundne afskrivninger... 99 3

2. Summary 2.1 Introduction The subject matter of this thesis was chosen on the basis of my personal interest in tax law. Also, the subject matter is highly relevant to my everyday job as an accountant in an accountancy firm, many of whose clients today run their businesses as personally owned companies. In the nearest future, the owners of many of these companies must consider which is the best way to carry out a conversion of their company. Among the aspects that the owners, often in concert with their accountant, have to consider are the following problems. First, is it possible to sell the company at all, and if so, to whom does one wish to sell? Are there family members who are interested in taking over the business or should it be turned over to an employee instead? Would it be an economic advantage for the seller as well as for the purchaser to restructure the company before the sale? What will be the fiscal consequences of a company transfer and, in continuation with this, is it possible to procure the liquidity to pay eventual taxes related to the sale? Is the transfer to include the whole company or are parts of it, such as, for example, real estate, to be kept. Alternatively, the real estate can be sold off to a third party. In the case of personally owned companies, it will often be profitable to restructure the company before the transfer. This is so because of the opportunities that arise from such a restructuring such as, for instance, easing or deferment of taxation or reduction of the cash requirements on both seller and purchaser. In general, it is less complicated to carry out a transfer of a limited company than to transfer a personally owned company. This thesis deals with the theoretical basis of restructuring in accordance with the Act on tax-exempt conversion of enterprises. My treatment of the subject takes as its point of departure a review of the relevant legislation which includes judicial decisions in the field as well as relevant articles concerning the subject. 4

2.2. Aim, thesis statement, and method. Aim: The aim of this thesis is to provide the interested parties with theoretical knowledge of the rules of tax-exempt conversion of enterprises. This knowledge includes an understanding of the way in which such a conversion is made. Also, the interested parties should learn how the valuation of a company s assets and liabilities is calculated and, in continuation of this, learn how the fiscal initial cost of the shares is calculated. Furthermore, the aim is to inform the interested parties about the consequences that arise from the restructuring of a personally owned company through a tax-exempt conversion of the enterprise. Thesis statement: Based on the aim of this thesis, it is relevant to this thesis to account for, analyze, and discuss the rules in the field as they are described in the Act of tax-exempt conversion of enterprises. Moreover, it is of relevance to draw attention to, and discuss, the consequences of a restructuring of personally owned companies through this legislation and, by means of the included example from practice, to account for the way in which the valuation of the business, and, in continuation of this, the measurement of the fiscal acquisition price, is made. In order to meet the aim outlined in the above, I will address and seek to answer the following clarifying questions: 1. What terms in the tax law and company law must be met in order to carry out a conversion of a personally owned company according to the Act of tax-exempt conversion of enterprises? 2. What will be the consequences of the conversion for the owner of the personally owned company and for the new limited company? 3. How are the company s assets and liabilities valuated in the case of a company turn over by means of conversion? 4. How is the fiscal acquisition price on the shares calculated? Method: In order to answer these questions, I will account for the relevant legislation in the different fields that are involved in the process which a tax-exempt company conversion is. My methodic approach is to account for the theoretical framework underlying tax-exempt 5

conversions of enterprises. My account will include an analysis and a discussion of the theoretical framework, which will be based on the inclusion of practice. 2.3 Treatment of the subject The essence of the Act of tax-exempt conversion of enterprises is that a personally owned company may be converted into a limited company without giving rise to the realization of tax liability. The reason for this possibility is the principle of succession, which means that the limited company takes over the former owner s fiscal situation. As payment for the company, the former owner becomes a shareholder in the limited company instead of receiving cash. An acquisition price on the shares is then calculated. The acquisition price is based on a valuation of the company s assets and liabilities in accordance with market value in which, among other things, the profit, which would have been obtained if the company had been sold in a conventional way, is subtracted. Hereby, the tax from the sale is deferred until the day the former owner chooses to sell the shares. In order to be able to benefit from this legislation, a number of terms must be met. If the terms are not met, the conversion becomes taxable. The terms make demands on the company that is to be converted, to the limited company, to the previous owner, and to the conversion itself. In my thesis I describe these terms and seek to draw attention to, and account for, central problems in the field. Apart from accounting for, analyzing, and discussing the terms, the thesis briefly describes the historical development in the field. This section offers the reader insight into how and why the present legislation came into being The decision to restructure the firm by means of tax-exempt company conversion, of course, has consequences for the person who owns the personally owned company as well as for the new limited company. The consequences for the two parties are treated separately in section 8. The central concern for the owner of the personally owned company, of course, is the opportunity for postponing the payment of taxes. Here, it is important to realize that what is 6

in question here is a deferment or a reduction of tax liability and not exactly a tax exemption. In the section dealing with the consequences for the limited company, the company s succession in the former owner s fiscal situation is treated. This includes an account of the effect it has to succeed in relation to the date of acquisition, cost, and purpose of the assets and liabilities and the fiscal depreciations which have been made. At this point, the thesis still needs to treat the valuation of the company s assets and liabilities. In connection with this, the valuation e.t.c. of the company from practice that I have included for illustrative purposes will be calculated concurrently. In this section, I will also treat the special accounts that arise as a consequence of the fact that the company from practice have used the Business Tax Scheme. Following my account for the legislation, for the consequences for the parties, and for the valuation including the conversion of the case company, the fiscal acquisition price is calculated in section 10. The essence of tax-exempt conversion of enterprises appears from the table in section 10, which shows differences in market values, the values in which the limited company succeed, and the fiscal acquisition price. 2.4 Conclusion Taking its point of departure in the aim and the problem definition of this thesis, my thesis statement takes the shape of four concrete, clarifying questions. The conclusion treats the four questions separately. What terms in the tax law and company law must be met in order to carry out a conversion of a personally owned company according to the Act of tax-exempt conversion of enterprises? The law states a number of terms which must be met before the company is converted. The law also states terms that must be met by the limited company. As regards which assets and liabilities that are to be included in the conversion, the main rule is that all must be 7

included; there are, however, certain choices. The only legal payment for the company is shares in the new limited company. In the opening balance sheet, deferred tax of each temporary difference must be transferred to the account for deferred tax provision. The accounting period is determined by the date of the conversion. In some areas the law allows for exemption and reversal if the terms were not met. What will be the consequences of the conversion for the owner of the personally owned company and for the new limited company? The consequence for the previous owner of the company is that the taxation of the profit is deferred. In this connection, it is important to notice that what is at stake here is merely a deferment, not a real exemption from tax. The consequence for the new limited company is the fact that it takes over the former owner s fiscal situation. How are the company s assets and liabilities valuated in the case of a company turn over by means of conversion? In connection with a tax-exempt conversion of the enterprise, the company s assets and liabilities will be valuated in accordance with the cash market value. How is the fiscal acquisition price on the shares calculated? The fiscal acquisition price results from the following calculation: The market value of the assets - Profit - (liabilities + deferred tax) - retained earnings (if any) + original acquisition price (shelf company) + equalization of deferred tax (more owners) 8

3. Indledning Emnet for denne afhandling er valgt på baggrund min personlige interesse for skatteret. Samtidigt har emnet stor relevans for mit daglige arbejde som revisor i en revisionsvirksomhed, hvor mange kunder i dag, driver deres forretninger som enkeltmandsvirksomheder. Ejerne af en stor del af disse virksomheder skal inden for den nærmeste fremtid overveje, hvordan de bedst muligt får udført et generationsskifte. Nogle af de overvejelser ejerne skal gøre sig, ofte i samråd med revisor, omfatter følgende problemstillinger. For det første om virksomheden i det hele taget kan sælges, og i givet fald til hvem ønsker man at sælge. Er der eventuelt familiemedlemmer der er interesserede i virksomheden, eller skal den i stedet overdrages til en given medarbejder. Vil det kunne betale sig, at virksomheden omstruktureres inden et salg gennemføres; dette set ud fra såvel sælger som købers situation. Hvilke skattemæssige konsekvenser får overdragelse, herunder om det er muligt, at fremskaffe likviditet til betaling af eventuelle afledte skatter af salget. Skal overdragelsen omfatte hele virksomheden, eller skal dele heraf, eksempelvis fast ejendom, beholdes eller alternativt sælges til tredjepart. Ved personligt ejede virksomheder vil det ofte kunne betale sig, at gennemføre en omstrukturering inden overdragelsen gennemføres. Dette skyldes de muligheder en sådan omstrukturering medfører i form af for eksempel lempeligere beskatning, eller udskydelse af beskatningen, likviditetskravet til såvel køber som sælger nedsættes, og generelt er det mindre kompliceret, at gennemføre en overdragelse af et selskab end af en personligt ejet virksomhed. Denne afhandling vil behandle teorien omkring en sådan omstrukturering, som blev gennemført i 2008 på den i afsnit 5 nærmere beskrevne virksomhed. Omstruktureringen af den pågældende virksomhed skete efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. 9

4. Problemformulering Denne afhandling vil overordnet søge at klarlægge de problemstillinger, som omstrukturering via lov om skattefri virksomhedsomdannelse medfører. Afhandlingen vil i sin behandling af emnet redegøre for lovgivningen, samt analysere og diskutere de centrale problemstillinger i denne. I forbindelse med redegørelsen samt ved analyse og diskussion af de udvalgte problemstillinger inddrages praksis via det udvalgte eksempel 1, samt ved inddragelse af relevante artikler, domme og øvrige afgørelser hvor det vurderes, at dette vil medvirke positivt til et bedre overblik for interessenterne. Afhandlingen vil på denne måde opfylde sit formål som det er beskrevet i følgende afsnit. 4.1 Formål Formålet med denne afhandling er: At interessenterne, inden for det i afgrænsningen definerede område, tilegner sig teoretisk indsigt i reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Det vil sige, at de opnår viden om hvordan en sådan omdannelse foretages, herunder hvordan værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver fastlægges, og i forlængelse heraf, hvordan opgøres den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Yderligere er det formålet, at interessenter opnår viden om de konsekvenser der er ved omstrukturering af personligt ejede virksomheder gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Interessenterne for denne afhandling er personer med interesse for virksomhedsomdannelse. Her tænkes primært på øvrige studerende på HD studiet eller lignende studier, samt økonomiske og skatteretlige rådgivere. Sekundære interessenter er ejere/ledere af personligt ejede virksomheder hvor en skattefri omdannelse kunne være relevant. Afhandlingen tager udgangspunkt i den primære interessents kundskabsniveau, hvorfor der forudsættes et vist indblik i den almindelige skattelovgivning. 1 Se afsnit 5 10

4.2 Problemdefinition Med ovenstående formål i mente er det relevant for denne afhandling, at redegøre for samt analysere og diskutere reglerne på området, som de er beskrevet i loven om skattefri virksomhedsomdannelse. Yderligere er det relevant, at fremhæve og diskutere konsekvenserne ved en omstrukturering af personligt ejede virksomheder gennem denne lovgivning, samt via afhandlingens udvalgte eksempel fra praksis, at redegøre for hvordan værdiansættelsen af virksomheden, og dernæst opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum foretages. For at afhandlingen opfylder ovenstående kan den endelige problemformulering udformes i følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke skatte- og selskabsretslige krav stilles der for at gennemføre en omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter Lov om skattefri virksomhedsomdannelse? 2. Hvilke konsekvenser medfører omdannelsen for såvel omdanner som for det selskab der omdannes til? 3. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver/passiver ved overdragelse via omdannelse? 4. Hvordan opgøres den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne? 4.3 Afgrænsning Afhandlingen vil udelukkende behandle omstrukturering i form af gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse. Omstrukturering i form skattepligtig virksomhedsomdannelse, fusioner og spaltning mv. bliver derfor ikke behandlet i denne afhandling. Afhandlingen tager i den empiriske del udgangspunkt i en omdannelse af en personligt ejet virksomhed med en ejer, og hvor ejeren har valgt at benytte virksomhedsordningen. Omdannelse af virksomheder med flere ejere, herunder I/S, KS mv. vil således kun, i lighed med ejere med flere virksomheder, blive behandlet i afhandlingens teoretiske gennemgang. 11

Den historiske udvikling gennemgås kun kort for, at give læseren en overordnet forståelse for udviklingen på området. Gennemgang af de almindelige skatteretslige regler som for eksempel personskatteloven, afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven begrænses til, at omfatte de problemstillinger som har direkte sammenhæng med gennemførsel af en skattefri virksomhedsomdannelse, og hvor det samtidigt vurderes, at gennemgangen vil hjælpe til at belyse væsentlige problemstillinger. I forbindelse med gennemgang af værdiansættelse af en virksomhedens aktiver og passiver vil udgangspunktet være den virksomhed, som er valgt til afhandlingens praktiske eksempel, og de typer af aktiver og passiver der indgår i dennes balance. Gennemgangen er således ikke udtømmende. Der vil dog, såfremt det vurderes, at der er typer af aktiver eller passiver der er væsentlige at behandle, og som ikke er med i virksomhedens balance, blive inddraget eksempler på sådanne i gennemgangen. Afhandlingen vil ikke specifikt behandle problemstillinger omkring dødsboer, men kun fremhæve forskelle i relation hertil i den teoretiske gennemgang. Problemstillinger omkring personer med begrænset skattepligt til Danmark, samt udenlandske virksomheder med driftssted eller fast ejendom i Danmark behandles ikke. Indsamlingen af litteratur til brug for afhandlingen er stoppet pr. 1. april 2009. Ændringer efter denne dato er derfor ikke indarbejdet i afhandlingen. 4.4 Metode For at besvare problemformuleringen vil jeg i denne afhandling redegøre for den relevante lovgivning på de forskellige områder, som indgår i den proces, en skattefri virksomhedsomdannelse er. Metoden hertil er en gennemgang af det teoretiske grundlag for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse. Gennemgangen vil omfatte analyse og diskussion af 12

grundlaget i form af inddragelse af praksis gennem udvalgte domme, afgørelser og artikler, samt perspektivering til det for afhandlingen valgte eksempel. 4.5 Kildekritik Igennem hele afhandlingen vil jeg inddrage relevante betragtninger fra diverse eksterne kilder. Kilderne består af fagbøger på området, af relevante artikler samt af øvrigt vejledende materiale. Fælles for de anvendte kilder er, at de alle er anerkendte inden for området, således at pålideligheden af kilderne kan betegnes som værende høj. Det tilsigtes samtidigt, at litteraturen er så opdateret som muligt. 4.6 Disposition Afhandlingens disposition vil udover ovenstående afsnit være følgende: I afsnit 5 præsenteres den valgte virksomhed, som sammen med domme og afgørelser danner grundlaget for inddragelse af praksis i afhandlingen. Afsnit 6 giver en kort beskrivelse af den historiske udvikling på området. Afsnit 7 er afhandlingens teoretiske gennemgang af lov om skattefri virksomhedsomdannelse. I afsnittet inddrages praksis i form af perspektivering til artikler samt domme og afgørelse hvor det vurderes, at dette vil være hensigtsmæssigt for forståelsen af teorien. I Afsnit 8 redegøres for de konsekvenser gennemførelsen af en skattefri virksomhedsomdannelse har for såvel omdanneren, som for det selskab der omdannes til. I afsnit 9 behandles gennemførslen af den skattefrie omdannelse med udgangspunkt i den valgte virksomhed, herunder værdiansættelse, og opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne. For analyse og diskussion af den underliggende teori inddrages praksis i form af relevante artikler, samt domme og afgørelser, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for at belyse problemstillinger. 13

I 10 afsnit foretages der en opsummering af værdiansættelsen fra afsnit 9 således, at resultaterne herfra samles i en oversigt, der leder frem til den skattemæssige anskaffelsessum. Afsnit 11 er afhandlingens konklusion. I konklusionen besvares problemformuleringen via en opsummering af de i afhandlingen fremkomne betragtninger. 4.7 Definitioner Omdannelsesåret: Det år hvori omdannelsen foretages. Mellemperioden: Perioden mellem omdannelsesdagen og vedtagelsesdagen. Omdannelsesdatoen: Den dato der følger efter statusdagen for sidste regnskabsår i den personligt drevne virksomhed. Vedtagelsesdatoen: Den dag hvor det vedtages at stifte selskabet. Overdragelsesdatoen: Den dag hvor selskabet som juridisk enhed overtager driften af virksomheden. Hvis der anvendes et nystiftet selskab vil overdragelsesdatoen svare til vedtagelsesdatoen. Hvis der derimod anvendes et skuffeselskab vil overdragelsesdatoen ligge efter vedtagelsesdatoen. Afståelsesprincippet: Princip hvorefter der sker beskatning af avancerne ved afståelse af en virksomhed. Succession: Ved succession overdrages et aktiv eller passiv til en ny ejer på en sådan måde, at den nye ejer indtræder i den tidligere ejers sted hvad angår anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt, anskaffelsessum, samt foretagne af- og nedskrivninger mv. 14

4.8 Anvendte forkortelser ABL: Aktieavancebeskatningsloven AL: Afskrivningsloven APL: Anpartsselskabsloven ASL: Aktieselskabsloven DSKL: Dødsboskatteloven EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven FUSL: Fusionsskatteloven I/S: Interessentskab KGL: Kursgevinstloven KSL: Kildeskatteloven K/S: Kommanditselskab LV: Ligningsvejledningen LL: Ligningsloven PSL: Personskatteloven RV: Regnskabsvejledning VSL: Virksomhedsskatteloven VO: Virksomhedsordningen VOL: Virksomhedsomdannelseslove VL: Varelagerloven ÅRL: Årsregnskabsloven 5. Præsentation af casen Oscar Madsen Karosserifabrik Oscar Madsen Karosserifabrik blev oprindeligt startet omkring år 1900. Virksomheden er beliggende i egne lokaler i Horsens. Virksomhedens primære forretningsområde er alle former for reparation af karrosserier på skadede køretøjer. Den nu tidligere indehaver Erhardt overtog virksomheden efter sin far for 22 år siden. Virksomheden er solgt i 2009 Erhardt besluttede i løbet af 2007 efter grundige overvejelser at forsøge, at afhænde virksomheden til en af medarbejderne gennem flere år. Baggrunden for det er, at Erhardt fylder 67 år i 2008, og ønsker derfor at stoppe sit aktive erhvervsliv. Erhardt beslutter i samråd med revisor, at virksomheden i 2008 skal omdannes til et anpartsselskab via en skattefri virksomhedsomdannelse. Baggrunden herfor er, at afståelsen af virksomhedens faste ejendom med videre, forventes at udløse en væsentlig avance; en avance som det vil være en fordel at lade indgå i selskabet i stedet for i Erhardts enkeltsmandsvirksomhed, og derigennem til personlig beskatning senest i indkomståret 2009. Med andre ord, er omdannelsen foretaget primært for, at udnytte muligheden af, at udskyde skatten som afståelsen af virksomheden medføre. 15

I virksomhedens balance pr. 31. december 2007 var følgende poster indregnet. BALANCE PR. 31. DECEMBER 2007 AKTIVER PASSIVER kr. kr. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL I ALT 949.403 Grunde og bygninger 1.185.219 Tekniske anlæg og maskiner 4.500 GÆLDFORPLIGTELSER Kunst og udsmykning 5.850 Langfristet gæld MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.195.608 Prioritetsgæld 283.250 Langfristet gæld i alt 283.250 OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Kortfristet gæld Reservedele mv. 74.500 Leverandører af varer 147.681 Varebeholdninger i alt 74.500 Anden gæld 338.736 Kortfristet gæld i alt 486.417 Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg 240.739 GÆLDSFORPLIGTELSE I ALT 769.667 Periodeafgrænsningsposter 40.896 Tilgodehavender i alt 281.635 Værdipapirer Obligationer 7.061 Værdipapirer i alt 7.061 Likvide beholdinger 160.266 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 523.462 AKTIVER I ALT 1.719.070 PASSIVER I ALT 1.719.070 Tabel 1 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapport. Grunde og bygninger består af værksted samt tilknyttede kontorlokaler. Ejendommen er beliggende centralt i Horsens. Driftsmidler består af maskiner og værktøj. Der er ikke nogle blandede benyttede driftsmidler. Periodeafgrænsningsposter vedrører forudbetalte forsikringer mv. 16

Langfristet gæld vedrører prioritetsgæld optaget til finansiering af ejendommen samt foretagne forbedringer i årenes løb. Den skattemæssige egenkapital andrager kr. 34.572. Forskellen på den regnskabsmæssige og skattemæssige egenkapital udgøres af foretagne skattemæssige bygningsafskrivninger på i alt kr. 983.975. Dette er den eneste forskel på de regnskabs- og skattemæssige værdier da de skattemæssige principper for afskrivning har været benyttet også driftsøkonomisk på resten af de afskrivningsberettiget aktiver. Virksomhedens resultat har i årene 2005 til 2007 udviklet sig på følgende vis. 2005 2006 2007 Resultat før finansiering 207.076 211.388 319.755 Tabel 2 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapporter Erhardt har gennem årene benyttet virksomhedsordningen via virksomhedsskatteloven. Udvalgte regnskabstal vedrørende virksomhedsordningen har følgende værdier pr. 31. december 2007. FRA OVERSKUDSDISPONERINGEN Hensat til senere faktisk hævning 166.544 INDSKUDSKONTO PRIMO -36.511 Årets indskud 36.511 INDSKUDSKONTO ULTIMO 0 KONTO FOR OPSPARET OVERSKUD INCL. 25% VIRKSOMHEDSSKAT Opsparet overskud primo 0 Årets opsparede overskud 90.651 OPSPARET OVERSKUD ULTIMO 90.651 Tabel 3 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapport mv. Alle aktiver og passiver i virksomheden ønskes omdannet til et anpartsselskab ved benyttelse af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 17

6. Den Historiske udvikling Det at ændre en personligt drevet virksomhed til et selskab har været foretaget igennem rigtig mange år. Det der kan siges at have ændret sig er måden hvorpå beskatningen af den gevinst der opstår herved behandles. Ved den første væsentlige skattereform i 1903, hvor Statsskatteloven blev indført, blev der herefter pålagt skat på indkomst. Statsskatteloven er ændret flere gange siden. Den i dag gældende 4 i Statsskatteloven, som blev indført ved lov nr. 149 af 10. april 1922, definerer hvilke indtægter der medregnes til indkomst 2. Gevinst i forbindelse med en omstrukturering fra en personligt drevet virksomhed til drift i selskabsform omfattes af denne definition på indkomst, og er som følge deraf skattepligtigt. I perioden frem til 1962 udviklede der sig en praksis hvorefter overdragelse til de skattemæssige nedskrevne værdier blev accepteret af skattemyndighederne. Det vil med andre ord sige, at overdragelse af virksomheden kunne foretages skattefrit. Denne praksis blev, men ikke uden en vis diskussion i form af skattesager primært omkring goodwill 3, fastholdt frem til 1962. 6.1 Fra 1962 til 1983 Landsskatteretten afsagde i 1962 en kendelse 4 om beskatning ved overdragelse af en personligt drevet virksomhed til et selskab. Kendelsen fastslog, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst fra overdragelse skulle medtages et beløb for goodwill. Kendelsen var derfor udtryk for et klart brud med tidligere praksis og antydede, at fremadrettet skulle overdragelser af virksomheder ske til handelsværdi. I forlængelse af denne kendelse udsendte Ligningsdirektoratet et cirkulære 5 omkring beskatning i forbindelse med en privat virksomheds omdannelse til et selskab. Det fremgik heraf, at den hidtidige praksis omkring overdragelse til skattemæssige værdier blev opretholdt hvis det ikke var åbenlyst, at der forelå goodwill, som ikke var medregnet ved overdragelsen. Med andre ord kunne en 2 SR-SKAT - Statsskattelovens 100 års jubilæum 3 Et eksempel på en sådan sag er LSRM 1960, 111LSR 4 LSRM 1962, 175LSR 5 Ligningsdirektoratets cirkulære. af 12. oktober 1962, det såkaldte Firmaomdannelsescirkulære. 18

overdragelse stadig foretages til skattemæssige værdier, og derfor uden at det udløste avancebeskatning, dog med undtagelse af en avance på goodwill. 6.2 Fra 1983 og frem til i dag Erstatningen for det før omtalte cirkulære kom i 1983. Det var den første gennemgribende regulering af området, og resulterede i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse 6. Loven følges umiddelbart efter op af et fortolkningsbidrag fra skatteministeriet i form af et nyt cirkulære 7 på området. Af cirkulæret fremgår følgende: Princippet bag den nye ordning er, at virksomhedsomdannelse kan gennemføres uden, at der samtidig udløses beskatning hos den tidligere ejer. Ordningen bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres ved omdannelsen, finder sted, når den oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier, der er ydet som vederlag for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver, eller afhænder hele virksomheden eller likviderer. Af ovenstående kan udledes, at den praksis som tidligere beskrevet i princippet fastholdes men, at der nu foreligger et lovhjemlet grundlag for skattefri omdannelse af virksomheder. Ovennævnte cirkulære og Lov om skattefri virksomhedsomdannelse holdt frem til 1999. Der blev dog i perioden fra 1983 til 1999 løbende foretaget reguleringer af loven, men den mest gennemgribende ændring kom først i 1999 8, hvor der samtidigt blev udsendt et nyt cirkulære 9. Lovændringen i 1999 medførte såvel skærpelser som lempelser på området. Af lempelser kan nævnes, at det blev lettere for virksomheder med flere ejere at omdanne deres virksomhed. Dette skyldes, at kravet om at alle interessenterne skulle være værnsaktionærer, hvilket vil sige, at de som minimum skulle eje 25% af 6 Lovbekendtgørelse nr. 264 af 8. juni 1983 7 Cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984 8 Lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999 9 Cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 19

aktierne/anparterne, efter omdannelsen bortfaldt. Skærpelsen af loven vedrørte muligheden for at afsætte et stiftetilgodehavende. Frem til ændringen var det muligt at blive vederlagt dels i form af aktier eller anparter, og dels i form af et stiftertilgodehavende på 25% af handelsværdien af den overdragne virksomhed. Efter ændringen skal hele vederlaget for virksomheden erlægges i form af aktier eller anparter. Samtidigt med disse ændringer blev lov om skattefri virksomhedsomdannelse kædet sammen med den i 1992 10 reviderede virksomhedsskattelov. Sammenkædningen i 1999 var en naturlig følge af, at virksomhedsskatteloven først blev en realitet efter vedtagelsen af den første Lov om skattefri virksomhedsomdannelse i 1983. Efter ændringen i 1999 har der ikke været foretaget væsentlige ændringer af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. De ændringer der er foretaget er tilpasninger i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, behandling af dødsbo i relation til VOL, administrative regler, indarbejdelse af CFC-indkomst samt en specificering af hvordan blandede aktiver behandles. 7. Anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelsesloven bygger på tre hovedprincipper 11 : 1. Omdannelsen kan ske, uden at der sker beskatning af omdanneren i forbindelsen med omdannelsen. 2. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og anskaffelsessum/nedskreven værdi. 3. Omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktier eller anparter bliver opgjort efter særlige regler, idet den avance, som omdanneren ikke skal beskattes af ved stiftelsen, fragår i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne. 10 Ved Lovbekendtgørelse nr. 1030 af 19. december 1992 blev virksomhedsordningen indsat i virksomhedsskatteloven 11 Michelsen, Aage med flere Lærebog om indkomstskat side 790 20

For at kunne anvende VOL er der en række betingelser der skal være opfyldt. Betingelserne fremgår af VOL 1 og 2. Jævnfør VOL 1, stk. 1, 1. pkt. er den første betingelse for at kunne anvende loven at der er tale om omdannelse af en personligt ejet virksomhed. I VOL 2 stk.1 nr. 1-8 oplistes yderligere betingelser for anvendelse af lovens regler. 1. Ejeren er underlagt fuld skattepligt efter KSL 1 eller DSKL 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. 2. Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. 3. Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter. 4. Pålydendet af aktierne eller anparterne svarer til den samlede aktie eller anpartskapital. 5. Aktiernes ellers anparternes anskaffelsessum må ikke være negativ. Dette kan fraviges såfremt VO har været benyttet. En eventuel negativ indskudskonto skal udlignes inden omdannelsen. 6. Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. 7. Senest 1 måned efter omdannelsen skal kopi af de i selskabslovgivningen beskrevne dokumenter indsendes til SKAT 8. I åbningsbalancen for selskabet afsættes udskudt skat jævnfør almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger. Er blot en af betingelserne ikke opfyldt, vil reglerne ikke kunne benyttes. Såfremt omdannelsen er gennemført, og det efterfølgende konstateres, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, vil omdannelse i givet fald blive betragtet som en skattepligtig overdragelse til et af omdanneren ejet selskab 12. I de følgende afsnit vil betingelserne for anvendelsen af loven og de øvrige regler der følger af denne blive gennemgået. 12 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 24 21

7.1 Hvem kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven Som det fremgår af ovenstående er det i VOL 1 og 2 der blandt andet opstilles betingelser for, hvem der kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven. VOL 1 og 2 stiller krav til såvel virksomheden som til ejeren af virksomheden, i det følgende benævnt omdanneren. Jævnfør VOL 1, stk. 1 afgrænses brugen af VOL til, at omhandle en personligt ejet virksomhed. For at fastlægge kravene til selve virksomheden, der ønsker at anvende VOL defineres i henholdsvis afsnit 7.1.1 og 7.1.2 begreberne personligt ejet virksomhed og virksomhed i relation til VOL. I afsnit 7.1.3 redegøres der for kravene til omdanneren. 7.1.1 Definition af personligt ejet virksomhed Ved personligt ejet virksomhed forstås en virksomhed der drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, kommanditselskab samt en virksomhed hvis drift varetages af et dødsbo. VOL 2 stk. 1, nr. 1 medfører, at I/S er og K/S er er begrænset i brugen af VOL da, KSL udelukkende omfatter fysiske personer. Det er således ikke muligt, at omdanne kapitalselskaber efter regler i VOL. Det er samtidigt derfor heller ikke muligt, at omdanne et I/S eller K/S skattefrit såfremt disse helt eller delvis ejes af selskaber. Denne betragtning fremgår af Tfs 1987.633, hvor omdannelse af et K/S efter VOL blev nægtet, da komplementaren var et selskab, hvis egenkapital var indskudt i K/S et. Altså ejede selskabet delvist kommanditselskabet. Virksomheder med flere ejere skal være opmærksomme på, at de udover ovenstående også skal opfylde de krav der fremgår af VOL 2, stk. 2 og 3. Disse behandles nærmere i afsnit 7.13. 22

Vedrørende brug af VOL i forbindelse med at et dødsbo ønsker at omdanne en virksomhed, skal opmærksomheden henledes på, at et dødsbo ikke kan være stifter 13. 7.1.2 Definition af virksomhed Begrebet virksomhed defineres ikke direkte i VOL. For en definition heraf må man derfor søge hjælp i den øvrige skattelovgivning samt i praksis, som i en række afgørelse har taget stilling til hvad en virksomhed er i relation til VOL. Betragter vi den øvrige skattelovgivning findes begrebet virksomhed flere steder. Ifølge VSL forudsættes det, at der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed for at kunne benytte virksomhedsskatteordningen. I FUSL 15 c, stk. 2, sidste pkt. findes definitionen på en gren af en virksomhed. KSL 33 C omtaler overdragelse af en virksomhed til familiekredsen. Udgangspunktet er at begrebet virksomhed skal fortolkes ens i relation til de enkelte bestemmelser 14. Det nærmeste man kommer til en klar definition, ud fra ovenstående inspirationskilder, er i FUSL 15 c: Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Det er samtidigt meget relevant at søge hjælp i FUSL når det skal afgøres, om der er tale om en virksomhed i relation til VOL, idet reglerne om tilførsel af aktiver indtil 1992 fandtes i VOL 15. Der er således en historisk sammenhæng mellem disse to regelsæt. Michael Serup henviser også i sin bog om generationsskifte/omstrukturering til FUSL, i forbindelsen med hans gennemgang af definitionen på en virksomhed 16. 13 Jf. Anpartsselskabslovens 4, stk. 2 og Aktieselskabsloven 3, stk. 3 14 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 98 15 Jævnfør Lovbekendtgørelse af 27. aug. 1992 note 10 16 Serup, Michael Generationsskifte/Omstrukturering side 531 23

Betragtes praksis for definition af begrebet er der som nævnt en række afgørelser som kan danne grundlag for en definition heraf. For at skabe et overblik over praksis i denne sammenhæng tager følgende udgangspunkt artiklen Skattefri virksomhedsomdannelse af Bent Ramskov. Ifølge denne artikel kan følgende, jævnfør praksis, betragtes positivt i forhold til, at være omfattet af begrebet virksomhed: 1. Erhvervsmæssig ejendom anses jf. VOL 2, stk.1, nr. 2 for at udgøre en virksomhed. 17 2. Svineproduktion fra egen ejendom kan betragtes som en virksomhed. 18 3. En maskinpark på et gods udgjorde en virksomhed. 19 4. Et skovareal blev betragtet som en virksomhed. 20 5. Udlejning af 13 lastbiler blev betragtet som en virksomhed. 21 6. Udlejning af en autocamper var erhvervsmæssig virksomhed. 22 Det skal her bemærkes at eksemplerne nr. 5 og 6 ikke i dag kan omdannes jf. VOL, da den pågældende aktivitet må betragtes som værende omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 12 23. Ifølge artiklen kan følgende betragtes negativt i forhold til, at være omfattet af begrebet virksomhed. 1. En båd i en virksomhed var ikke at betragte som en virksomhed. 24 2. En entreprisekontrakt er ikke en virksomhed i sig selv. 25 De to eksempler er begge kendetegnet ved, at være forsøg på overdragelse af et enkelt aktiv. At dette ikke accepteres skyldes, dels at der skal være tale om en virksomhed, samt at der skal være tale om en hel virksomhed. Begrebet hel fremgår heller ikke af lovens 17 Tfs 1985, 702 LR og Tfs 2001, 642 LR 18 Tfs 1985, 25 LR 19 RR 1985 SM 185 SD 20 Ligningsrådets afgørelse af 6. November 1983 21 Tfs 1984.229 LR 22 Tfs 1996.99 LSR 23 Se uddybende omkring dette senere i dette afsnit 24 Tfs 1985, 371 LR 25 Tfs 1995, 390 & Tfs 2000, 958 24

formulering, men praksis har i en lang række afgørelser defineret begrebet 26, i trit med ovennævnte to eksempler. Et yderligere krav til virksomheden for, at denne kan benytte VOL er, at der skal være tale om en bestående/igangværende virksomhed. Heller ikke dette krav er umiddelbart defineret i VOL. For en definition heraf kan en virksomhed typisk betragtes som bestående/igangværende, når den afholder driftsomkostninger der via SL 6, stk.1, litra a er fradragsberettiget, og derfor pr. definition er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette gælder selvom virksomheden ikke i perioden har realiseret en indtægt. Omvendt må det samtidigt betyde, at såfremt omkostningerne ikke opfylder SL 6, stk. 1, litra a, for eksempel i forbindelse med afhændelse af en virksomhed, og omkostningerne i perioden derfor kun relaterer sig til afhændelsen, kan virksomheden ikke benytte reglerne i VOL. I relation til praksis kan følgende sager understøtte den teoretiske betragtning. En virksomhed, hvis aktivitet var forskning og udvikling inden for lægemiddelindustrien, blev af ligningsrådet anset for at være en bestående virksomhed. Dette desuagtet, at virksomheden ikke havde realiseret nogen form for indtægt. 27 Det samme kan udledes af afgørelsen vedrørende en anden forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for audioteknologien. Denne virksomhed havde over en tiårig periode forsket, udviklet og patenteret audioteknologi. Omkostningerne til dette var afholdt gennem indgåelse af samarbejdsaftaler med Dansk Teknologisk institut, som efterfølgende skulle tilbagebetales såfremt produktet kom til oppebære indtægter 28. De to afgørelse indikerer en lempelig praksis på området. Minimumskravene for hvornår der foreligger en bestående virksomhed i relation til VOL synes ikke at være store 29. Det er væsentligt at bemærke, at kravet om en bestående virksomhed gælder både på omdannelsestidspunktet, og på det tidspunkt hvor det besluttes at stifte selskabet. Med 26 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 20 27 Tfs 2002, 468 LR 28 Tfs 2003, 452 LR 29 Ramskov, Bent side 4 25

andre ord kan man ikke for eksempel midt i mellemperioden sælge virksomhedens aktiviteter, og efterfølgende omdanne virksomheden med tilbagevirkende kraft. Dette bekræftes af praksis i Tfs 2003, 1011 LSR. I sagen forsøgte man, at omdanne en virksomhed, hvis eneste drift havde omfattet en ejendom. Ejendommen blev solgt pr. 1. april 2000 og efterfølgende forsøgte man at overdrage virksomheden via VOL til et selskab stiftet den 23. juni 2000 med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000. Landskatteretten fandt, at den skattefrie virksomhedsomdannelse ikke kunne gennemføres, da virksomheden var ophørt på stiftelsestidspunktet. Såfremt omdannelsen fortages med tilbagevirkende kraft kan transaktioner i mellemperioden derfor medvirke til, at dokumenterer eller afkræfte om der er tale om en bestående virksomhed. I handels- og produktionsvirksomheder vil der for eksempel fortsat ske køb og salg af varer i mellemperioden. Alle virksomheder som opfylder ovenstående kan omdannes efter VOL. Det er dog, jævnfør VOL 1, stk. 3 ikke muligt, at omdanne følgende virksomheder: 30 1. Selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større en 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed med plantning af juletræer, frugttræer og frugtbuske mv., jf. ligningslovens 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal af ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. For en konkret vurdering af hvornår den skattepligtige kan siges at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang kan man søge hjælp i ligningsvejledningen 2009-1, punkt E.F.1.3.2: 30 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 97 26

Som vejledende norm anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. 7.1.3 Krav til omdanneren Jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 1 skal ejeren være undergivet fuld skattepligt efter KSL 1 eller DBSL 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. Da det er en forudsætning for skattefri virksomhedsomdannelse, at den udskudte skat der er afledt af omdannelsen på et tidspunkt kommer til beskatning, er ovenstående krav ufravigeligt. Det relevante tidspunkt for opfyldelse af betingelserne er på omdannelsestidspunktet. Det vil, ved brug af et skuffeselskab være på overdragelsesdatoen, og ved brug af et nystiftet selskab på vedtagelsesdatoen, og altså ikke på omdannelsesdatoen. Ved omdannelse til såvel et skuffeselskab som til et nystiftet selskab skal ejeren af den personlige virksomhed jævnfør VOL 1, stk. 2 på overdragelsestidspunktet eje hele kapitalen i selskabet. Ved flere ejere skal disse, jævnfør VOL 1, stk. 2. 3. pkt. på overdragelsestidspunktet eje kapitalen i selskabet i samme forhold som deres andele i den personlige virksomhed. Samtidigt findes der jævnfør VOL 2, stk.1, nr. 4 en regel om, at vederlaget for virksomheden skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. Set i sammenhæng med VOL 1, stk. 2 betyder dette således, at det ikke er muligt i forbindelse med omdannelse, at optage nye aktionærer/anpartshavere uanset om der benyttes et skuffeselskab eller et nystiftet selskab, og uanset antallet af ejere. Det er væsentligt at bemærke, at kravene omkring ejerforholdene kun er gældende i forbindelse med gennemførelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse. Det er med andre ord muligt umiddelbart efter omdannelsen, at optage nye aktionærer/anpartshavere via salg af kapitalandele eller eventuelt en kapitalforhøjelse. 27

7.2 Hvilke aktiver og passiver skal omdannes Jævnfør VOL 2, stk.1, nr. 2 skal alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. Dette er således at betragte som hovedreglen på området, men ligesom det er tilfældet mange andre steder, findes der også til denne regel undtagelser. Det fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 2, at ejeren i forbindelsen med omdannelsen har mulighed for, at vælge hvordan en eventuel ejendom skal behandles. Yderligere fremgår det, at beløb hensat til senere faktisk hævning samt beløb på mellemregningskontoen 31, er det op til ejeren at bestemme, hvorvidt de holdes udenfor omdannelsen eller indgår i selskabets egenkapital. Grundlaget for, at ovennævnte poster kan holdes uden for omdannelsen bliver for ejendommes vedkommende behandlet nærmere i afsnit 7.2.1. Vedrørende beløb hensat til senere faktisk hævning skyldes det, at et sådan beløb betragtes som værende overført til privatsfæren i det år hvor hensættelsen finder sted, idet beskatningen sker der. Beløb på mellemregningskontoen er kendetegnet ved, at de ikke indgår i hæverækkefølgen, og således kan hæves skattefrit. Betragter vi igen hovedreglen er det altså alle aktiver og passiver i virksomheden der skal overdrages. Dette volder ikke de store vanskeligheder i den situation hvor der er tale om en omdanner, der alene driver én virksomhed, eller såfremt samtlige af omdannerens virksomheder omdannes samtidigt. Væsentligt mere kompliceret bliver det, hvis ejeren har flere virksomheder, og ikke alle indgår i omdannelsen. Dette behandles i afsnit 7.2.3. Jævnfør cirkulæret om lov om skattefri virksomhedsomdannelse, skal man ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der vedrører virksomheden tage udgangspunkt i de regnskaber, og indkomstopgørelser der er udarbejdet for virksomheden 32. Har virksomheden inden omdannelsen været omfattet af VO er det de 31 Mellemregningskonto og hensat til senere faktisk hævning behandles yderligere i afsnit 7.4 32 Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 Om lov om skattefri virksomhedsomdannelse afsnit 3.2 28

aktiver og passiver der indgik heri, som skal overdrages 33. Skatteministeren har således i sine bemærkninger allerede foretaget en vis afgrænsning. At det er alle aktiver og passiver der skal indgå i omdannelsen fastslås i en Landsskatteretskendelse 34 fra 2003, og i 2006 stadfæster Landsretten dommen 35. Her havde ejeren valgt at holde en obligationsbeholdning, en likvid beholdning samt en ejendom udenfor omdannelsen. Omdannelsen blev efterfølgende skattepligtig, da landsskatteretten fastslog, at de udeholdte poster havde tilknytning til den omdannede virksomhed. Ejeren kan altså ikke frit vælge desuagtet, at de omtalte aktiver ikke var nødvendige for den omdannede virksomheds drift, at holde tilknyttede poster udenfor omdannelsen. Den her omtalte dom er samtidigt et udtryk for den skærpelse der skete ved lovrevisionen i 1999, hvor VOL 2, stk.1, nr. 2 blev tilføjet. Den primære grund til denne skærpelse var at undgå den praksis, der havde udviklet sig på området, hvor ejere optog lån og lagde gælden ind i selskabet, mens pengene fra lånet blev holdt uden for 36. Omkring virksomheder i VO skal man være opmærksom på, at ud over ovennævnte aktiver, skal aktiver, som eventuelt forefindes i privatsfæren, fordi de er af en sådan karakter at de ikke jævnfør VSL 1 kan indgå i VO, samtidigt overdrages til selskabet, såfremt disse kan anses som et aktiv for virksomheden. Et eksempel på et sådan aktiv kan være en aktiebeholdning. Af en bindende forhåndsbesked 37 fremgår følgende: Aktiver, der efter deres art ikke har kunnet indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL 1, skal desuagtet medoverdrages til selskabet ved omdannelsen, når de pågældende aktiver kan anses for aktiver i virksomheden. Dette gælder for eksempel aktier, som virksomheden besidder med henblik på deltagelse i et erhvervsmæssigt samarbejde. 33 Jævnfør bemærkningerne til Lovforslag L 147 34 Tfs 2004, 66LSR 35 Tfs 2006, 568V 36 Bemærkningerne til lovforslag L 147 37 SKM2005, 410 LR 29

Det beror altså på en konkret vurdering hvorvidt aktivet er af en sådan karakter, at det skal medoverdrages til selskabet. Afgørende herfor er den erhvervsmæssige tilknytning til den tidligere personligt drevne virksomhed. Det afgørende i den her omtalte sag var, at aktiebeholdningen var et krav for deltagelse i kædesamarbejdet. 7.2.1 Fast ejendom Vedrørende fast ejendom kan omdanneren frit vælge om den skal holdes udenfor omdannelsen eller overdrages til selskabet, herunder om den skal overdrages til et særskilt selskab, idet ejendom betragtes som en særskilt virksomhed, uanset om ejendommen er anvendt helt eller delvist erhvervsmæssigt. At ejendomme har en særstatus i forbindelse med en omdannelse efter VOL fremgår direkte af VOL 2 stk. 1, nr. 2: Ejeren kan bestemme, om en ejendom, der helt eller delvist anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet, eller om ejendommen skal holdes uden for omdannelsen. Heraf fremgår det direkte, at en ejendom kan udeholdes ved en omdannelse, selvom den hidtil har indgået i virksomheden, og omvendt at det er muligt at lade en ejendom, der ikke tidligere har indgået i virksomheden, indgå i forbindelse med en omdannelse efter VOL. At det skulle være muligt at omdanne en ejendom til et separat selskab kan ikke direkte udledes af VOL 2 stk. 1, nr. 2. At dette er muligt fastslås dels i bemærkningerne til ændringsforslaget ved 2. behandlingen af lovforslaget 38 og dels fremgår det af cirkulæret til VOL står der i punkt 3.2: En ejendom, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, udgør en selvstændig virksomhed. Dette medfører, at en sådan ejendom, dels kan overdrages til et selskab efter loven, selv om ejendommen bliver selskabets eneste aktiv, dels kan holdes uden for en eventuel omdannelse, jf. 2, stk. 1, nr. 2. 38 Lovforslag L 147 30

Heraf fremgår det altså direkte, at en ejendom er en selvstændig virksomhed i relation til VOL. I Tfs 2001, 642 er dette fastslået i en bindende forhåndsbesked, hvori et interessentskab beder om svar på følgende: Kan Ligningsrådet bekræfte, at hver ejendom i et interessentskabs ejendomsportefølje er en selvstændig virksomhed, således at ejerne kan bestemme, om hver enkelt af ejendommene i interessentskabet skal overdrages til selskabet eller holdes uden for omdannelsen, jf. virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 2? Spørgsmålet blev af Ligningsrådet besvaret bekræftende. Overdragelse eller udeholdelse af ejendomme i forbindelse med omdannelse efter VOL er et af de områder, hvor der foreligger en stor mængde af domme. TfS 1984.228 er yderligere et eksempel på, at en ejendom er at betragte som en selvstændig virksomhed i relation til VOL. Omdannes virksomheden, men holdes ejendommen uden for omdannelsen, skal man være særlig opmærksom på kravet omkring aktiernes anskaffelsessum 39. 7.2.1.2 Blandet benyttede ejendomme En stor del af de domme der foreligger på området omhandler en anden væsentlig problemstilling, der ofte opstår i forbindelse med overdragelse af ejendomme via en omdannelse efter VOL: Hvordan skal der forholdes, hvis der er tale om overdragelse af en delvist erhvervsmæssig benyttet ejendom? Hvis den private del af en sådan ejendom ikke har været en del af virksomheden før omdannelsen, er det således nødvendigt at tage stilling til, om den private del af ejendommen kan og skal indgå i forbindelse med en omdannelse efter VOL. 39 Reglerne omkring anskaffelsessum behandles i afsnit 7.5 31

Her skal man se på VOL 2, stk. 1, nr. 2 der giver to muligheder for ejendommen: Inde i virksomheden eller udenfor virksomheden. Der er altså ikke i relation til omdannelse efter VOL mulighed for, at lade en del af ejendommen indgå i omdannelsen, og lade en anden del blive udenfor. Men der er som tidligere anført mulighed for, at lade ejendommen som helhed gå med i omdannelsen eller blive udenfor, jf. VOL 2 stk. 1, nr. 2. Afgørelserne/kendelserne Tfs 2002, 075LR, Tfs 2003, 825LSR, Tfs 2003, 468LR og Tfs 2004, 593LR omhandler alle nogle af de problemer, der kan opstå i relation til overdragelse af en delvist erhvervsmæssigt benyttet ejendom i forbindelse med en omdannelse efter VOL. Fælles for alle fire afgørelser er, at de giver tilladelse til, at den private andel af en blandet benyttet ejendom kan overdrages i forbindelse med en overdragelse efter VOL. De fastslår faktisk, at der skal ske overdragelse af den private andel af en blandet benyttet ejendom, hvis ejendommen skal indgå i det nye selskab. 7.2.2 Andre blandet benyttede aktiver Jævnfør Cirkulæret 40 om VOL, skal andre blandet benyttede aktiver overdrages til selskabet ved omdannelsen, og dermed overgå til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, da alle aktiver og passiver i virksomheden efter VOL 2, stk. 1, nr. 2 skal overdrages. Af ligningsvejledningen fremgår det endvidere at: Hvis der er tale om et blandet benyttet aktiv, der ikke er inddraget under virksomhedsordningen, skal aktivet kun indgå i omdannelsen, hvis det kan anses for et aktiv i den virksomhed, der skal omdannes. Der skal således ske en konkret vurdering af aktivets erhvervsmæssige tilknytning til den personligt drevne virksomhed. Jeg vælger her at betragte problemstillingen i forhold til blandet benyttede biler, da det som oftest er det blandede aktiv der giver problemer 41. Ud fra ovenstående, må det altså bero på 40 Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 Om lov om skattefri virksomhedsomdannelse afsnit 3.2 32

en konkret vurdering om den pågældende bil kan siges at have en sådan tilknytning til virksomheden, at den skal indgå i omdannelsen. Betragter vi en virksomhed der benytter VO, kan bilen i relation hertil behandles på følgende 3 måder 42 : 1. Bilen indgår i virksomheden, og den skattepligtige beskattes efter LL 16, stk. 4 2. Bilen holdes uden for virksomheden, men virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. 3. Bilen holdes uden for virksomheden, men virksomheden godtgør omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel efter Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Bent Ramskov har i sin artikel 43 kommentarerne er følgende: kommenteret de tre situationer, og essensen af Ad. 1: Indgår bilen i virksomheden skal den selvfølgelig indgå i omdannelsen. Ad. 2: Dette er det uafklarede punkt. Bilen er ikke en del af virksomhedens balance, men en del af bilens driftsomkostninger medtages i resultatopgørelse. Det er på administrativt niveau antaget, at en sådan bil skal indgå i omdannelsen, da den er omfattet af alle aktiver og passiver jævnfør Tfs 2004, 20 LR. Ad. 3: Er bilen holdt udenfor virksomheden, og man alene modtager kørselsgodtgørelse, betragtes bilen ikke som et blandet aktiv, og indgår derfor ikke i omdannelsen. 41 Ramskov, Bent side 8 42 Ligningsvejledningen afsnit E.G.2.1.6.3 43 Ramskov, Bent side 8 33

7.2.3 Flere virksomheder Såfremt omdanneren er ejer af flere virksomheder, er der forskellige muligheder som følge VOL. Det er muligt at omdanne alle virksomhederne til et selskab, eller omdanne en enkelt virksomhed til et selskab og beholde resten i VSO, og endelig er det muligt, at omdanne de enkelte virksomheder til separate selskaber. Den første mulighed medfører ikke de store vanskeligheder i forhold til hvilke aktiver og passiver der skal indgå i omdannelsen, mens de to sidste kan være mere problematiske. Først og fremmest skal de enkelte virksomheder identificeres jævnfør afsnit 7.2.1. Når denne opdeling er foretaget skal aktiver og passiver fordeles på de enkelte virksomheder. I bogen af Jan Nygaard og Lars Wøldike anføres det at man ved denne opdeling kan lægge en eventuel tidligere regnskabsmæssig opdeling til grund 44. Dette udgangspunkt bygger de på, at man kan formode, at denne opdeling har været underkastet ligningsmæssig behandling. Også bogen Generationsskiftet peger på den tidligere regnskabsmæssige behandling i form af årsrapporterne for de enkelte virksomheder 45. Forefindes der ikke en regnskabsmæssig opdeling må man, jævnfør ovenstående gennemgang, vurdere hvilke aktiver og passiver der tjener hvilke viksomheder. Aktiver der ikke umiddelbart kan henføres til en enkelt virksomhed, men derimod tjener flere virksomheder er endnu en problemstilling i denne henseende. Vedrørende sådanne aktiver, typisk biler, kan ejeren vælge om bilen skal indgå eller holdes i privat regi 46. Det er dog et krav, at man lader aktiver og gæld følges ad 47. 7.3 Hvad kan der omdannes til Ligesom det af VOL 1, stk. 1 fremgår hvilke virksomheder der kan omdannes fra, fremgår det også hvad der kan omdannes til, såfremt omdanneren ønsker at benytte VOL. De to selskabstyper der kan omdannes til er aktieselskaber og anpartsselskaber. Kravene til 44 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 26 45 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 114 46 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 17 47 Jævnfør bemærkningerne til lovforslag L 147 34

selskaberne fremgår af VOL 1 stk.1 og 2. Jævnfør disse skal følgende betingelser være opfyldt. 1. Selskabet skal registreres i Danmark. 2. Ejer/ejerne skal eje hele kapitalen i selskabet på overdragelsestidspunktet 3. Selskabet må ikke tidligere have drevet erhvervsmæssig virksomhed 4. Hele selskabets egenkapital har siden stiftelsen stået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. De tre sidste betingelser vedrører selvfølgelig den situation hvor der omdannes til et skuffeselskab. For bemærkninger til betingelse nr. 2 henvises til afsnit 7.1.3. Betingelse nr. 3 skyldes, at man ønsker at sikre at selskabets egenkapital, som følge af tidligere aktivitet, ikke har været udsat for risiko for tab 48. Betingelse nr. 4 er en skærpelse, som blev indarbejdet ved ændringen af VOL i 1999. Kravet er indsat som en præcisering 49 af betingelse nr. 3. En præcisering som blev nødvendig på baggrund af en sag 50, hvor Landsretten godkendte et selskab som anvendeligt ved omdannelse efter VOL, desuagtet at selskabet tidligere have foretaget et ulovligt anpartshaverlån til den tidligere anpartshaver. Det var landsrettens vurdering, at det ulovlige lån ikke var at betegne som erhvervsmæssig virksomhed, og selskabet kunne derfor anvendes. De samme krav gør sig gældende ved omdannelse af personligt ejede virksomheder med flere ejere. 48 Fremgår kommentarer til høringsrunde ifbm. Lovforslag L 147 49 Jævnfør bemærkningerne til Lovforslag L 147 50 Tfs 1998, 701 LSR 35

7.4 Vederlag til stifteren Jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 skal hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter og pålydende værdi af disse svarer til den samlede aktie eller anpartskapital. Denne bestemmelse blev indført ved lovændringen i 1999. Bestemmelsen betyder, at stifteren ikke længere har mulighed for, at modtage en del af vederlaget i form af en mellemregning 51 med selskabet; en mellemregning som vel at mærke var fritaget for beskatning. Formuleringen i loven udelukker, at man overhovedet kan modtage nogen betaling fra selskabet udover aktierne eller anparterne 52. Der er dog stadig to muligheder for skattefrit, at hæve beløb i selskabet i mellemperioden. Det drejer sig om beløb hensat til senere faktisk hævning i VO, samt eventuelle beløb der står på virksomhedens mellemregningskonto med ejeren. Sådanne beløb skal optages i åbningsbalancen, og skal være hævet inden omdannelsestidspunktet. Såfremt beløbet ikke er hævet inden overdragelse til selskabet, vil det blive betragtet som en del af den overdragne egenkapital og kan således ikke hæves 53. Ifølge cirkulæret til VOL er et sådant beløb ikke skattepligtigt 54. Jævnfør Jan Nygaard og Lars Wøldike har bestemmelsen i VOL 2, stk.1, nr. 3 været misfortolket, idet enkelte har gjort opmærksom på, at formuleringen udelukker anvendelse af overkurs i forbindelse med stiftelsen 55. Det vil sige, at de mente hele kapitalen skulle indgå i den bundne egenkapital. Ifølge førnævnte forfattere er der intet til hinder for, at selskabet stiftes med en fordeling af kapitalen på henholdsvis frie reserver og bunden egenkapital. Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær gør i deres bog også særskilt 51 Denne mellemregning er det man tidligere kaldte stiftertilgodehavende og kunne omfatte 25% af vederlaget. 52 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 16 53 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 27 54 Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 Om lov om skattefri virksomhedsomdannelse afsnit 3.2 55 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 16 36

opmærksom på, at blot kapitalkravet til selskabet er opfyldt forhindrer reglen ikke, at selskabet stiftes med overkurs 56. Da det er muligt at udlodde udbytte af frie reserver/overkursfond virker det umiddelbart som en udhulning af den stramning man indførte, ved fjernelsen af stiftertilgodehavendet ved lovrevisionen i 1999, at det er muligt at stifte selskabet med en sådan overkurs. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at hævning af stiftertilgodehavendet kunne ske skattefrit, hvorimod hævning af de frie reserver/overkursfond skal ske ved hjælp af udlodning af udbytte, hvoraf der skal betales udbytteskat. Jeg er af den opfattelse, at muligheden for at fordele kapitalen via en overkursfond ikke har været hensigten med loven. Begrundelsen for dette er, at muligheden for at udlodde overkursen som udbytte kun medfører almindelig aktieindkomstbeskatning hos udbyttemodtageren. I de tilfælde, hvor selskabet er stiftet med en negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne giver dette, efter min opfattelse, en utilsigtet mulighed for skatteudskydelse. Hvis der ikke var mulighed for brug af en overkursfond ville overkursen være en del af aktie- eller anpartskapitalen, og for at få denne overkurs udbetalt til aktionæren ville det være nødvendigt med en kapitalnedsættelse, hvilket ville medføre forholdsmæssig beskatning af en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, jævnfør afsnit 7.5.2. I forbindelse med ligning af vederlaget til stifteren, opstiller Bent Ramskov i sin artikel 2 mulige scenarier, at vederlaget enten er for højt eller for lavt værdiansat. Såfremt værdien er ansat for højt, fremgår det af Tfs 2001.173 VLR og Tfs 2001.181, at konsekvensen heraf er, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne bliver reguleret til den faktiske værdi. Det samme gør sig gældende ved en for lav værdiansættelse. Det vil med andre ord sige, at eventuelle ændringer i vederlaget i forbindelsen med ligning af omdannelsen ikke medfører beskatning af nogen art. 56 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 115 37

7.5 Aktiernes/anparternes anskaffelsessum Reglerne for opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum findes i VOL 4, stk. 2 og 3 i samspil med VSL 16, stk. 1 og 16a, stk. 2 og 3. Jævnfør VOL 4, stk.2 anses aktierne eller anparterne for erhvervet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Den skattemæssige værdi er defineret som det kontante beløb, der ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden, med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der kunne konstateres herved. Yderligere fremgår det af stk. 2, at den udskudte skat 57 ikke indgår i opgørelsen. Med formuleringen sædvanligt salg menes der salg af virksomheden til handelsværdien af denne. Altså skal vi for, at kunne opgøre den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne eller anparterne, først fastlægge såvel handelsværdien af virksomhedens aktiver, og dels den skattemæssige fortjeneste som ville være opnået. Dette forudsætter, at der for hvert aktiv opgøres en avance - det vil sige handelsværdien fratrukket den skattemæssige anskaffelsessum for det pågældende aktiv. Avanceopgørelsen foretages med udgangspunkt i den lovgivning der gælder for det enkelte aktiv, eksempelvis jævnfør Ejendomsavancebeskatningsloven, Afskrivningsloven, Kursgevinstloven og Aktieavancebeskatningsloven 58. Såfremt man omdanner til et skuffeselskab tillægges, jævnfør VOL 4, stk. 3, den oprindelige anskaffelsessum for selskabet til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Sådanne aktier anses i skattemæssigt henseende først for erhvervet på det tidspunkt hvor overdragelsen af den personlige virksomhed finder sted. Samspillet med VSL omhandler de under VO eventuelle opsparede overskud. VSL 16 vedrører omdannelse af en hel virksomhed, mens 16a omhandler den situation hvor kun en del af virksomhederne under VO omdannes, mens en anden del videreføres i VO. 57 Udskudt skat er behandlet i afsnit 7.9 58 Se nærmere herom i afsnit 9 til 9.12 38

Jævnfør VSL 16, stk. 1 kan omdanneren vælge om opsparet overskud skal indgå i omdannelsen. Opsparet overskud indgår på den måde, at det fratrækkes ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum. Såfremt omdanneren vælger dette bliver de betalte virksomhedsskatter endelige. Vælger omdanner kun at modregne en del af det opsparede overskud kommer resten til beskatning i omdannelsesåret. VSL 16a, stk. 3 svarer stort set til bestemmelserne i 16. Forskellen består i, at det opsparede overskud som vælges overført til selskabet skal fordeles i forholdet mellem den andel af de virksomheder der omdannes, og de virksomheder der bliver tilbage i VO. Grundlaget for beregning af dette forhold er kapitalafkastgrundlaget. Den fordelingsnøgle der fremkommer ved denne beregning kan have følgende udfald: Tabel 4 - Mulige udfald af fordelingsnøgle, opsparet overskud Kapitalafkastgrundlag, samlet for hele VO (A) Kapitalafkastgrundlag, omdannet del (B) Påvirkning anskaffelsessummen Positivt Positivt Forholdsmæssig andel kan fratrækkes Positivt Negativt Intet kan fratrækkes Negativt Positivt Alt kan fratrækkes. Negativt Negativt Hvis (B) er mindre negativ end (A) kan alt fratrækkes. Hvis (B) er mere negativ end (A), kan intet fratrækkes. Egen tilvirkning efter inspiration af artiklen af Bent Ramskov Tabellen angiver det maksimale beløb der kan fratrækkes i anskaffelsessummen. Ejeren kan vælge, at et mindre beløb fratrækkes anskaffelsessummen, men dette vil medføre, at den del der ikke fratrækkes kommer til beskatning i omdannelsesåret. Det er således ikke muligt jævnfør VSL 16a, stk. 3, at henføre den del til de resterende virksomheder i VO. 39

Ovenstående gennemgang leder frem til at den skattemæssige anskaffelsessum kan opgøres som: Aktivernes kontante handelsværdi fortjeneste (passiver + udskudt skat) evt. opsparet overskud + eventuel oprindelig anskaffelsessum(ved brug af skuffeselskab) + Udligning af udskudt skat (se afsnit 7.13) På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den skattemæssige anskaffelsessum for aktier eller anparterne kan blive negativ. Dette behandles senere i afsnit 7.5.1. Det er væsentligt at bemærke, at det er fortjenesten der skal fratrækkes. Modsat kan det derfor udledes, at tab ikke kan tillægges. I overensstemmelse hermed fremgår det af Ligningsvejledningen 59 følgende: Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver. Denne bestemmelse kan dog give anledning til en del diskussion. Skal opgørelsen ske efter et nettoprincip eller et bruttoprincip. Altså skal man gøre det op aktiv for aktiv, og derefter lægge alle de skattepligtige avancer sammen uden at fratrække eventuelle tab, eller betyder bestemmelsen, at det er summen af avancer og tab der ikke netto må medføre et tab. Hvis vi igen betragter ligningsvejledningen fremgår det yderligere heraf: 59 Ligningsvejledningen 2009-1 afsnit E.H.2.4 40

Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et andet aktiv. Betragtes lovteksten fremgår følgende:.sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste.. Diskussionen kan frembringes af ordet virksomheden, der efter min overbevisning taler for nettoprincippet. Denne opfattelse deles blandt andet af forfatterne Jan Nygaard og Lars Wøldike 60, men anlægges der en subjektiv fortolkning af loven, hvilket ofte anvendes i dansk lovpraksis, vil denne pege på bruttoprincippet. Diskussionen er yderst væsentlig, da det selvsagt altid vil være en fordel, at benytte nettoprincippet frem for bruttoprincippet for omdanneren. Praksis på området har i 2008/2009 taget en drejning hen imod anvendelse af nettoprincippet. Dette fremgår af SKM 2008.875 LSR hvor Landsskatteretten godkendte modregning af tabet på en ejendom i fortjenesten på andre ejendomme. Landsskatteretten udtalte i dommen følgende: Ejendomsavancebeskatningslovens 6, stk. 4 giver imidlertid mulighed for, at tab ved salg af fast ejendom kan modregnes i årets tilsvarende fortjeneste, og det fremgår af virksomhedsomdannelseslovens 4, stk. 2, 3. pkt., at den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Der åbnes altså her mulighed for, at eventuelle tab, hvor den pågældende lovgivning for aktivet tillader modregning, kan modregnes ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum. Altså med andre ord at nettoprincippet kan benyttes. 60 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 49 41

Dommen har også medført, at SKAT i SKM 2009.174 giver meddelelse om ændring af praksis på området. 7.5.1 Negativ anskaffelsessum Som nævnt i ovenstående kan opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum medføre at denne bliver negativ. Jævnfør betingelserne i VOL 2, stk.1, nr. 5 gælder det imidlertid at: Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgjort efter 4, stk. 2 og 3, ikke er negativ, jf. dog 2. Pkt. og stk. 4 Det der skal forstås med denne betingelse er, at anskaffelsessummen som udgangspunkt ikke må være negativ, jævnfør dog tre modifikationer hertil. Den første modifikation er, at såfremt VO har været anvendt i året forud for omdannelsen må anskaffelsessummen godt blive negativ, hvilket typisk sker som følge af modregningen af opsparet overskud. Har omdanneren flere virksomheder i VO er det dog en betingelse, at ejeren samlet omdanner alle virksomheder. Jævnfør Jan Nygaard og Lars Wøldike 61 skal formuleringen samlet omdanner tolkes sådan, at omdannelserne reelt skal ske samtidigt, og ikke tolkes indskrænkende som om, at omdannelserne skal ske til samme selskab. Da modifikationen kun vedrører virksomheder i VO kan vi altså modsat udlede, at såfremt virksomhedsordningen ikke har været benyttet kan den skattemæssige anskaffelsessum ikke være negativ, hvorfor der skal ske udligning af heraf. Hvis udligning ikke foretages bliver omdannelsen anset for værende skattepligtig. De følgende modifikationer giver dog mulighed for reparation eller dispensation herfor. Den anden modifikation er den, at der jævnfør VOL 4, stk. 5 er mulighed for, at gennemføre en omdannelse på trods af en negativ anskaffelsessum. Reglen er en reparationsmulighed som omdanner har et retskrav på at anvende. Den pågældende bestemmelse er møntet på den situation, at den skatteansættende myndighed, ved ligning af 61 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 31 42

omdannelsen konstaterer, at betingelsen ikke er opfyldt. Herefter kan omdanner fastholde anvendelsen af lovens regler ved udligning af den negative anskaffelsessum. Udligningen foretages via indbetaling til selskabet senest en måned efter myndighedernes meddelelse herom. Indbetalingen sker uden skattemæssige konsekvenser for ejeren af selskabet 62. Den tredje modifikation findes i VOL 2, stk. 4, og er en dispensationsmulighed. Afgørende for at få dispensation er en samlet vurdering af omstændighederne. Der skal blandt andet tages hensyn til om der foreligger undskyldelige omstændigheder, og om den manglende opfyldelse af lovens regler skyldes, at omdanneren spekulerer i dispensationsmuligheden. Meddeles der dispensation, skal der også sker udligning af den negative anskaffelsessum ved betaling til selskabet senest en måned efter tilladelse er givet. Også her er indbetalingen uden skattemæssige konsekvenser for ejeren og selskabet. 7.5.2 Følgerne af en negativ anskaffelsessum Da den skattemæssige anskaffelsessum er et udtryk for den værdi, som ejeren kan sælge selskabet for uden, at der ved opstår en skattepligtig avance, kan en negativ anskaffelsessum medføre den situation, at selvom selskabet afstås til kr. 0 opstår der en skattepligtig avance. Beskatningshjemlen følger af VOL 4, stk. 2, 1. pkt. hvoraf det fremgår, at negative beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse. Det vil med andre ord sige, at selvom selskabet er gået konkurs risikerer ejeren, at blive skattepligtig af en betydelig avance, såfremt omdannelsen er sket med en høj negativ anskaffelsessum på aktierne eller anparterne. Herudover findes der i VOL 4, stk. 4, 2. og 3. pkt. en værnsregel hvis effekt er, at beskatningen af den negative anskaffelsessum ikke kan omgås ved hjælp af kapitalnedsættelse eller salg til udstedende selskab. Værnsreglen medfører, at afstås aktierne eller anparterne til udstedende selskab jævnfør LL 16 B og finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse medregnes afståelsessummen, samt 62 Ramskov, Bent side 11 43

en til den svarende andel af den negative anskaffelsessum i ejerens skattepligtige indkomst. Det samme gør sig gældende ved en kapitalnedsættelse. 7.6 Virksomheder i VO, øvrigt samspil med VSL Såfremt en virksomheds ejer ønsker at omdanne sin virksomhed ved brug af reglerne i VOL, og samtidigt i personligt regi har valgt at benytte reglerne i VSL medfører det nogle ekstra forhold der skal tages højde for. Dette skyldes samspillet mellem VOL og VSL, hvor der i VSL er en række yderligere regler i 16, 16a, 16b, 16c der skal følges. Det skal bemærkes, at reglerne omkring opsparet overskud er behandlet i ovenstående afsnit 7.5 da det var naturligt at inddrage der. I de følgende afsnit gennemgås det øvrige samspil med VSL. 7.6.1 Indskudskontoen, VSL 16 stk. 2 og 16a stk. 4 Modsat aktierners/anparternes anskaffelsessum, som gennemgået i afsnit 7.5, må indskudskontoen i virksomhedsordningen ikke være negativ. Jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 5 skal en eventuel negativ indskudskonto være udlignet inden omdannelsen efter VSL 16, stk. 2, og 16 a, stk. 4. Der kan dog dispenseres herfor jævnfør VOL 2, stk. 4. At der skal foretages udligning af indskudskontoen er med til at sikre, at der ikke ved omdannelsen indskydes privat gæld i selskabet. For at forstå baggrunden herfor gennemgås her kort begrebet indskudskonto. Indskudskontoen opgøres ved skatteyders indtræden i VSO, som forskellen imellem de aktiver og den gæld, som den selvstændige erhvervsdrivende har i sin virksomhed. En negativ indskudskonto vil via den selvkontrollerende effekt i VSO medføre rentekorrektion, idet der er formodning om, at der er medtaget privat gæld når indskudskontoen bliver negativ. En negativ indskudskonto er således et udtryk for, at ejeren har lånt midler i virksomheden til privat brug. Hvis det kan godtgøres, at al den indskudte gæld vedrører virksomheden, kan indskudskontoen nulstilles. Udligning af en negativ indskudskonto kan foretages ved indskydelse af et kontant beløb fra privat regi. Men også private aktiver i form af for eksempel en eller en blandet benyttet 44

ejendom kan indskydes, og benyttes til udligning af indskudskontoen. Dette uafhængigt af hvorvidt aktivet kan indgå i virksomhedsordningen under VSL. Omkring muligheden for udligning af en negativ indskudskonto med andre aktiver end kontanter, har praksis udvist forskellige tendenser. Ifølge en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet fra 2004 63 er det et krav, at de aktiver, der skal anvendes til reduktion af den negative indskudskonto, skal kunne indgå i VSO. I den konkrete sag drejede det sig om, hvorvidt friværdien i boligdelen i en blandet benyttet ejendom kunne benyttes til reduktion af den negative indskudskonto. Ligningsrådet havde i 2003 64 truffet en afgørelse om, at boligdelen af en blandet benyttet ejendom kunne anses som et indskud på indskudskontoen i forbindelse med en omdannelse efter VOL, men med afgørelsen i TfS 2004.593 er dette ændret, således at indskud af den private andel af en blandet benyttet ejendom ikke kan ses som et indskud på indskudskontoen. Indskudskontoen findes kun som en del af VO, og er derfor underlagt bestemmelserne i VSL. Set i det sammenhæng virker den holdning som praksis her indtager med Tfs 2004.593 umiddelbart yderst logisk nemlig, at der kun kan ske udligning af en negativ indskudskonto ved indskud af aktiver der kan indgå i VSL. I 2005 ændrer praksis igen holdning til dette spørgsmål. Af SKM2005.98LSR fremgår det, at Landskatteretten ændrer Ligningsrådets afgørelse omkring reduktion af indskudskontoen ved indskydelse af såvel den private andel af en ejendom, samt en privat aktiebeholdning. Landsskatteretten udtalte: at indskud til reduktion af en negativ indskudskonto, i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, ikke forudsætter, at der udelukkende er tale om aktiver, som uden for omdannelsessituationen kan indgå i virksomhedsordningen 63 Tfs 2004, 593LR 64 Tfs 2003, 468LR 45

Konklusionen må være, at det eneste krav der er tilbage er, at indskuddet til udligning af den negative indskudskonto skal ske med det som svarer til privat beskattede midler, hvilket også er tilfældet med f.eks. en bil eller en privat boligdel. Såfremt man vælger at udligne en negativ indskudskonto ved indskud af private aktiver, skal man være opmærksom på følgende. Jævnfør VSL 16, stk. 2, anses beløbet for indskudt på indskudskontoen ultimo året inden omdannelsesåret, dette selv om indskuddet reelt først foretages i mellemperioden. Ligningsrådets tager i en bindende forhåndsbesked i 2005 65 stilling til værdiansættelsen af det aktiv der ønskes indskudt, og det fremgår heraf, at det er aktivets værdi på indskudstidspunktet, der skal lægges til grund for udligningen af indskudskontoen. Med det i mente kan det være væsentligt, at få foretaget en værdiansættelse af et givet aktiv, eksempelvis en bil, ved udløbet af året før omdannelsesåret. Som nævnt i ovenstående er der mulighed for, at få dispensation i forbindelsen med en negativ indskudskonto. Der er to undtagelser til udgangspunktet om, at denne skal være udlignet inden omdannelsen. Den ene undtagelse findes i VOL 4, stk. 5, og omhandler den situation, hvor skattemyndighederne ved den efterfølgende ligning af ejeren konstaterer, at kravet ikke er opfyldt eksempelvis på grund af en fejl ved omdannelsen, eller som følge af ændringer i skatteansættelsen. I det tilfælde får ejeren mulighed for, senest en måned efter modtagelse af besked herom, at indskyde beløbet i selskabet. Den anden undtagelse findes i VOL 2, stk. 4 hvor der er givet mulighed for, at Told og skatteforvaltningen kan tillade, at lovens regler anvendes selvom betingelserne omkring indskudskontoen ikke er opfyldt. Også her skal udligning i form af indbetaling til selskabet ske senest en måned efter, at besked om tilladelse er modtaget. Denne dispensationsmulighed blev indsat ved lov i 2001 66. Af forarbejderne til denne lov fremgår det yderligere, at udligningerne der foretages kort tid efter omdannelsen altid vil medføre 65 SKM 2005, 410 LR 66 Lov nr. 339 af 16. maj 2001 46

dispensation. Hvad kort tid er i denne sammenhæng defineres ikke nærmere. Bent Ramskov anfører i sin artikel 67 at det antageligvis må være nogle måneder, eller inden der indleveres selvangivelser for omdannelsesåret. 7.6.2 Vederlaget ved delvis omdannelse, 16a stk. 1 og 2 Hvis ikke alle aktiver og passiver indgår i virksomhedsomdannelsen, og der forsættes med den resterende del af aktiverne og passiverne i VSO, skal der tages højde for, hvordan vederlaget skal behandles i forhold til VSO. Det fremgår af VSL 16a, stk. 1 at: Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Det fremgår af ovenstående, at vederlaget for den afståede virksomhed indgår i virksomhedsordningen. Men efter grundreglen i VSO må der ikke indgå aktier eller anparter i denne. Det medfører, at vederlaget jævnfør 16a, stk. 2 efterfølgende bliver overført til privatøkonomien ved begyndelsen af det nye år. Dette sker ved, at overføre kontantværdien af vederlaget for virksomheden fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. Den værdi der overføres er kontantværdien af virksomheden, hvilket er den kontantomregnede handelsværdi af aktiver og passiver fratrukket udskudt skat 68. Overførsel til privatøkonomien sker derefter fra mellemregningskontoen. Ved denne manøvre overføres der således ingen likvider til privatøkonomien, hvilket er i overensstemmelse med kravet om, at vederlaget alene må erlægges i aktier eller anparter. Når en delvis omdannelse foretages, bør omdanneren være opmærksom på, at overførslen fra indskudskontoen kan give en negativ indskudskonto. Dette kan give en konflikt hvis 67 Ramskov, Bent side 12 68 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 66 47

man senere ønsker, at omdanne den resterende del af virksomheden, idet den negative indskudskonto så skal udlignes 69. 7.6.3 Alle aktiver og passiver ikke omdannet og VSO ophører, 16b VSL 16b omhandler den situation hvor omdannelsen ikke omfatter alle aktiver og passiver, og de udenfor holdte aktiver og passiver ikke kan betragtes som en virksomhed. I den situation medføre det at de udenfor holdte aktiver og passiver anses for overført til privatsfæren med virkning for regnskabsåret forud for omdannelsesåret 70. 7.6.4 netto indskud af gæld, 16c Hvis der i forbindelse med en omdannelse indskydes netto gæld fra privatøkonomien, skal VSL 16c, der siger følgende, iagttages: Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fraprivatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret. Denne bestemmelse betyder, at et sådant indskud af nettogæld i forbindelse med en omdannelse vil medføre en hævning i året forud for omdannelsen. Denne hævning træder forud for henførelse af opsparet overskud til aktiernes/anparternes anskaffelsessum hvilket betyder, at dette reelt kan medføre en begrænsning heraf, og dermed kan en omdanner jævnfør hæverækkefølgen risikere efterbeskatning af opsparede overskud i denne forbindelse 71. 7.7 Dokumentation af omdannelsen Jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 7 skal ejeren senest 1 måned efter omdannelsen indsende kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med omdannelsen. Det drejer sig om følgende: 69 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 66 70 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 68 71 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 69 48

1. En opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. 2. Ved nystiftelse indsendes dokumentation for registrering af selskabet ved erhvervsog selskabsstyrelsen. Ved brug af et skuffeselskab indsendes i stedet for dokumentation for overdragelsen. 3. Ved omdannelse til et aktieselskab vedlægges referat af den konstituerende generalforsamling. 4. Stiftelsesdokument 5. Vedtægter 6. Vurderingsberetning 7. Åbningsbalance Såfremt der omdannes til et nystiftet selskab skal Erhvervs- og selskabsstyrelsen, jævnfør selskabslovgivningen have tilsendt stiftelsesdokument, vedtægter samt vurderingsberetning. 7.8 Tidsfrister i forbindelse med omdannelsen Jævnfør VOL 2, stk. 1 skal omdannelsen senest foretages seks måneder fra dagen efter statusdagen for sidste årsregnskab i personligt drevne virksomhed. Er omdanneren et dødsbo skal omdannelsen finde sted senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsboets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet skal der omdannes senest 2 måneder efter afgørelsen. Det er yderst vigtigt at disse frister overholdes da der ikke er dispensationsmuligheder herfor 72. Det afgørende for at fristen er overholdt er, at omdannelsen er gennemført. Det vil sige ved omdannelse til et anpartsselskab skal stiftelsesdokumentet være underskrevet senest 6 måneder fra ovennævnte dato. Ved omdannelse til et aktieselskab skal den konstituerende generalforsamling være afholdt. Ved omdannelse til et skuffeselskab skal indskuddet være foretaget indenfor fristen, typisk ved afholdelse af en generalforsamling hvorpå indskuddet godkendes. 72 Ramskov, Bent side 13 49

Tidsfristen på en måned for indsendelsen af de i afsnit 7.7 nævnte dokumenter blev indsat ved lov 73 i 1999 og havde virkning for omdannelser der fandt sted 1. juli 99 eller senere. En del overså denne ændring af tidsfristen. Tidligere skulle dokumenterne blot indsendes sammen med selvangivelsen året efter, hvorimod de nu skal indsendes senest en måned efter omdannelsen. Som konsekvens af, at mange overså dette, blev der i VOL foretaget en reparation i form af 2, stk. 5 hvor det fremgår, at skatteministeren kan se bort fra en overskridelse af denne frist. Det vil med andre ord sige, at der modsat 6 måneders fristen, findes dispensationsmuligheder for denne tidsfrist. Hvorvidt dispensation kan gives beror på en konkret vurdering. Af forarbejderne til loven 74 fremgår det, at man ved denne vurdering skal tage hensyn til følgende omstændigheder: 1. Om fristoverskridelsen er kortvarig. 2. Om der er tale om undskyldelige omstændigheder, for eksempel hos ejer eller revisor. 3. Om ejeren selskabsretligt har haft mulighed for at omgøre beslutningen om overdragelsen. Hvis selskabet er registreret hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen er dette ikke muligt. 4. Om der er tale om spekulation i indkomstudviklingen. 5. Om der er tale om åbenlyse fejl ved kopiering af dokumenter Dispensationsreglerne virker forholdsvis lempelige såfremt der ikke er indikationer på spekulation i indkomstudviklingen. Et eksempel herpå er SKM 2006.47 DEP, hvor der blevet givet dispensation selvom dokumenterne først blev indsendt et år og 10 dage efter udløb af fristen. 73 Lov nr. 252 af 28. April 1999 74 Bemærkninger til Lovforslag L184 af 15. marts 2001 50

7.9 Udskudt skat Af VOL 2, stk. 2, nr. 8 fremgår der følgende: I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse heraf. Formuleringen uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven skyldes, at der i den gældende ÅRL, på tidspunktet for vedtagelsen af Loven om skattefri virksomhedsomdannelse var mulighed for, at vælge mellem at afsætte udskudt skat i balance, eller oplyse beløbet i noterne. Dette er siden ændret således, at der nu jævnfør ÅRL 47, stk. 1 er pligt til, at foretage fuld hensættelse af udskudt skat i balancen. Da ÅRL er en såkaldt rammelov, giver loven i sig selv ikke nogen anvisninger på hvordan den udskudte skat skal beregnes. Det overlades til øvrige standarder og vejledninger at anvise dette. I forhold til udskudt skat, vil dette i praksis sige Regnskabsvejledning 14 omkring indkomstskatter. Samspillet mellem VOL og RV 14 giver, ved beregningen af den udskudte skat i åbningsbalancen for selskabet, ikke anledning til problemer i forhold til de, i balancen for den tidligere personlige virksomhed, eksisterende poster. Men betragter vi reglerne omkring goodwill, finder vi her en konflikt mellem VOL og RV 16. RV 16 foreskriver følgende 75 : Der skal i årsregnskabet indregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle med undtagelse af følgende midlertidige forskelle, hvoraf der ikke må indregnes skat: Midlertidige forskelle på ikke-skattemæssig afskrivningsberettiget goodwill eller ikkeskattepligtigt negativ goodwill, og. 75 Regnskabsvejledning 16 afsnit 29 51

Altså er der her jævnfør ovenstående forskel imellem VOL s enhver skat, og RV 16 undtagelse i forhold til goodwill. Dette har tidligere givet anledning til diskussion. Statsautoriseret revisor Per Randrup Mikkelsen har behandlet dette emne i en artikel i 2005 hvori han argumenterer for, at der ikke skal afsættes udskudt skat af goodwill på baggrund af RV 16. Jeg mener, at udgangspunktet må være, at det er den for området gældende lovs bestemmelser, altså VOL, der skal lægges til grund for opgørelsen. Bestemmelsen i VOL er indsat med det formål 76 at sikre, at der i det pågældende selskab fuldt ud er dækning for egenkapitalen. Dette sikres kun ved afsættelse af den fulde udskudte skat. Af Cirkulære nr. 207 vedrørende lov om skattefri virksomhedsomdannelse fremgår det også af eksemplet på side 8, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for udskudt skat medtages goodwill. 7.10 Regnskabsperiode Regnskabsperioden fastlægges med udgangspunkt i omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er dagen efter statusdatoen for den personligt drevne virksomhed. Denne dato ligger fast, og der kan ikke dispenseres herfra 77. Dette betyder i praksis at omdannelse af en virksomhed kun kan foretages den ene halvdel af året, nemlig inden for tidsfristen på 6 måneder. Jævnfør VOL 3, stk. 2 skal selskabets første regnskabsperiode efter omdannelsen, løbe fra omdannelsesdatoen og udgøre 12 måneder. Til dette udgangspunkt er der dog to undtagelser: 1. Ved overdragelse til et skuffeselskab 2. Såfremt der er særlige forhold 76 Ramskov, Bent side 14 77 Ramskov, Bent side 14 52

Ad. 1: Såfremt der overdrages til et skuffeselskab, kan første regnskabsperiode løbe fra stiftelsesdatoen og frem under forudsætning af, at regnskabsperioden slutter 12 måneder efter omdannelsesdatoen, og perioden ikke overstiger 18 måneder. Ad. 2 78 : Ved vurderingen af om der kan dispenseres, skal der foretages en samlet vurdering af omstændighederne. Det er afgørende for en dispensation, at der sikres kontinuitet i regnskabsaflæggelsen således, at alle indkomstperioder kommer til beskatning og, at intet indkomstår overspringes eller dubleres. Som eksempel på en sådan dispensation fremgår det af Tfs 1995.686 LR, at ligningsrådet tillod en opdeling i henholdsvis 6 og 11 måneder. Umiddelbart virker praksis på dette område lempeligt. Jævnfør Ligningsvejledningen afsnit E.H.2.2 har Ligningsrådet tidligere tilladt en første regnskabsperiode på 9 måneder, hvor ansøgningen var begrundet i hensynet til revisors arbejdstilrettelæggelse. Såfremt man ønsker det, kan regnskabsåret altid omlægges efter udløbet af omdannelsesåret 79. 7.11 Transaktioner i perioden fra omdannelsesdato til vedtagelsesdato Som omtalt i afsnit 7.8 kan en skattefri omdannelse foretages med 6 måneders tilbagevirkende kraft. Det betyder, at i mellemperioden fra omdannelsesdatoen til vedtagelsesdatoen tillades det, at virksomhedens drift indgår i selskabets regnskab uanset om selskabet endnu ikke er stiftet og, at virksomheden i perioden stadig er at betragte som personligt ejet. At virksomhedens drift indgår i selskabets regnskab giver ikke, hverken i praksis eller skattemæssigt, nævneværdige problemer. Hvad der derimod kan medføre et problem er den skattemæssige behandling af ejerens løbende hævninger i virksomheden frem til vedtagelsesdatoen. Efter vedtagelsesdatoen vil alle hævninger være at betragte som A- indkomst, og selskabet er derfor forpligtiget til at indeholde kildeskat, AM-bidrag mv. 78 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.H.2.2 79 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 44 53

Hvis vi ser bort fra, at hævninger i mellemperioden kan være at betragte som maskeret udbytte, efterlader det to mulige måder at betragte disse hævninger på 80 : 1. Hævningen er en skattefri udligning af indehavers mellemværende med selskabet. 2. Hævningen er skattepligtig løn Ad. 1: Som nævnt i afsnit 7.2 skal omdannerens tilgodehavende, jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 2, udlignes inden vedtagelsesdatoen. Udlignes tilgodehavendet ikke vil beløbet indgå i selskabets egenkapital. Loven foreskriver ikke hvordan denne hævning af et eventuelt tilgodehavende skal foretages. De hævninger der kan indeholdes i omdannerens tilgodehavende bør selvfølgelig modregnes heri. Hævninger derudover betragtes som en lønomkostning i selskabet. Ad 2: Problemet her er, at der på tidspunktet for hævningerne ikke er tale om tjenesteforhold. Der i sagens natur ikke noget selskab at stå i tjenesteforhold til. Men set fra det kommende selskabs side er der klart tale om en driftsomkostning i form af løn, såfremt beløbet ikke kan registreres som en udligning af omdannerens tilgodehavende. Der foreligger ikke nogle offentliggjorte afgørelser eller vejledninger som tager stilling til selskabets pligt til indeholdelse af kildeskat 81. Forfatterne af Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike henviser i stedet til to modstridende sæt af praksis der er dem bekendt 82. 1. I nogle regioner er de af den opfattelse, at da selskabet ikke er registreret er der ikke tale om lønudgift jævnfør KSL 43. Ud fra det må selskabet ved årets afslutning indberette udbetalingerne i perioden som B-indkomst. 2. Andre regioner anvender den praksis, at selskabet sammen med den første lønudbetaling efter vedtagelsesdatoen skal indberette et beløb svarende til hævningerne i mellemperioden som A-indkomst. 80 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 41 81 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 41 82 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 42 54

Ad. 1: Dette må betragtes som den nemme og praktiske løsning. Herved får den nu ansatte aktionær også udlignet indbetalte B-skatterater og a/c arbejdsmarkedsbidrag ved årsopgørelsen, eller ved ændring af forskudsregistreringen efter vedtagelsesdatoen. Ad. 2: Denne praksis er efter Jan Nygaard og Lars Wøldike opfattelse uheldig. Det skyldes, at denne metode ofte vil medføre en negativ løn på den første lønseddel, som kunne have karakter af et ulovligt aktionær/anpartshaverlån, idet kildeskatten vil overstige lønnen for denne periode. Jeg er af den opfattelse, at løsningen hvor udbetalingerne i mellemperioden indberettes som B-indkomst, er den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Hvis A-indkomst modellen benyttes skal omdanner, såfremt det medføre en negativ løn, umiddelbart efter indbetale denne til selskabet 83 for, at undgå problematikken omkring ulovligt aktionær/anpartshaverlån. Det vil efter min opfattelse være at påføre omdanneren en urimelig byrde i privat regi, som først udlignes ved højere nettolønninger gennem resten af året. Da det også skattemæssigt set giver det samme over tid, om den ene eller anden løsning benyttes mener jeg ikke, der er noget rimeligt belæg for at anvende A-indkomst modellen. 7.12 Korrektion omgørelse Som det fremgår af ovenstående gennemgang opstiller VOL en række betingelser der skal være opfyldt for at VOL kan benyttes. Konsekvensen af, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt medfører som udgangspunkt, at omdannelse bliver anset for værende skattepligtig. Er omdannelsen selskabsretligt gennemført, og skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at en eller flere betingelser ikke er opfyldt, vil beslutningen om at indskyde virksomheden i et selskab ikke kunne omgøres, hvis selskabsstiftelsen er registreret ved Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Selskabet er således stiftet med den konsekvens at stiftelsen bliver skattepligtig. 83 Arne Larsen Skattefri virksomhedsomdannelse side 1 55

I den situation er der to muligheder for, at reparere på de betingelser der ikke er opfyldt. Den første mulighed er ved brug af de i VOL indbyggede dispensationsregler. Disse regler er gennemgået i ovenstående under de relevante områder. Den anden mulighed for at reparere er ved omgørelse. Omgørelse betyder at der gives tilladelse til, at en disposition efterfølgende ændres med skattemæssige konsekvenser i forhold til den oprindelige disposition. Det betyder altså, at det skatteretligt er muligt at omgøre de dispositioner der er fortaget således at VOL alligevel kan anvendes, selvom betingelserne herfor ikke i første omgang var opfyldt. Betingelserne for at få tilladelsen til en sådan omgørelse findes i Skatteforvaltningslovens 29. Betingelser er følgende: 1. Skatteansættelsen skal hvile på en privatretlig disposition der kan omgøres. 2. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. 3. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger der er væsentlige. 4. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. 5. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. 6. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. Bent Ramskov gennemgår i en artikel 84 ovenstående punkter set i relation til skattefri virksomhedsomdannelse. Det følgende er essensen af denne gennemgang: Ad. 1: Dette betyder jævnfør Tfs 2000, 740, at dispositionen skal være gyldig og samtidig være viljesbestemt. Med viljesbestemt menes, at der ikke må være tale om en ren ekspeditionsfejl. 84 Ramskov, Bent Skattefri virksomhedsomdannelse, Hvad hvis betingelserne svigter side 3 56

Ad. 2: Ifølge forarbejderne til bestemmelserne antages det, at det primære formål med en succession normalt ikke vil være en skattebesparelse, og er dermed diskvalificerende i forhold til denne betingelse. Da VOL er baseret på successionsprincippet, burde dette punkt ikke give problemer i forhold til eventuel omgørelse. Ad. 3: Da VOL s betingelser ofte er specielle og vanskelige at forstå, burde det, at rådgiver eller omdanner overser en betingelse, som udgangspunkt opfylde betingelse nr. 3 Ad. 4: Det må ikke være forsøgt at maskere eller skjule noget for skattemyndighederne. Ad. 5: Dette kan have betydning, særligt ved større omdannelser og særligt hvor anmodningen om omgørelse fremsættes sent. Er der i stedet tale om enkel virksomhedsomdannelse, vil konsekvenserne som oftest være overskuelige, og dermed vil betingelse ikke volde vanskeligheder. Ad. 6: Dette volder ikke problemer ved virksomhedsomdannelse. Jeg mener, det fremgår af ovenstående, at muligheden for at opnå tilladelsen til omgørelse af en disposition foretaget i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, må betragtes som værende rimelig tilgængelig. Dette synes også rimeligt i betragtning af de konsekvenser, som manglede opfyldelse af betingelser medfører nemlig, at dispositionen bliver skattepligtig. 7.13 Yderligere krav til virksomheder med flere ejere Det fremgår af overskriften for dette afsnit, at der er tale om yderligere krav. Dette skyldes, at virksomheder med flere ejere selvfølgelig skal opfylde alle de krav som øvrige virksomheder skal for anvendelse af VOL. Men herudover er der, som omtalt i afsnit 7.1.1, en række yderligere krav jævnfør VOL 2, stk.2 og stk. 3 VOL 2, stk. 2 foreskriver, at alle ejere opfylder følgende: 1. Anvender reglerne i denne lov, 57

2. Har anvendt samme regnskabsperiode og 3. Vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed, jævnfør dog stk. 3. Ad. 1: Dette medfører naturligvis, at det også er et krav, at alle kan anvende lovens regler. Omkring dette henvises til afsnit 7.1 hvori det gennemgås hvem der kan anvende VOL. Ad. 2: Dette krav stilles af hensyn til den successive overgang fra personlig drevet virksomhed til drift af virksomheden i et selskab. Overgangen sker ifølge VOL på omdannelsesdatoen, som her pr. definition er den samme for samtlige omdanneres vedkommende. Det er derfor et ufravigeligt krav, at alle omdanneres regnskabsår udløber på samme dato året før omdannelsesåret. Det må antages, at hvorvidt regnskabsårene starter samtidigt er uden betydning 85. Ad. 3: Dette krav er stillet for at forhindre, at en interessent i forbindelsen med omdannelsen efter VOL afhænder en del af sin andel uden at der sker beskatning. Den andel der her er tale om er den ideelle andel, og der tages således ikke hensyn til særlige aftaler om overskudsdeling, forrentning af egenkapital eller enkelte aktiver der ejes af den enkelte interessent 86. Jævnfør VOL 2, stk. 3 skal der udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den udskudte skat er fordelt på de enkelte ejere. Er fordelingen mellem ejerne ikke ens, det vil sige i samme forhold som de ideelle andele, skal der ske udligning heraf ved indbetaling til selskabet. En sådan indbetaling tillægges anskaffelsessummen for aktierne. Det er væsentligt at bemærke, at udligningen kun sker via indbetaling. Det betyder, at de omdannere der tilfører selskabet en større udskudt skat end den mindste udskudte skatteforpligtelse skal indbetale differencen. Ved denne form følger reglerne hovedprincippet i VOL om, at der ikke kan udbetales beløb til omdanneren 87. 85 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 36 86 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 36 87 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 37 58

Jævnfør afgrænsningen vil denne afhandling ikke behandle dette område yderligere 88. 8. Konsekvenser ved skattefri omdannelse En af konsekvenserne af, at en omdannelse sker ved brug af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er som tidligere nævnt, at omdannelsen som udgangspunkt ikke medfører nogen form for beskatning hos omdanneren på tidspunktet for omdannelsen. I dette afsnit gennemgås konsekvenserne ved omdannelsen for såvel omdanner, som for det selskab der omdannes til. 8.1 Konsekvenser for omdanneren Ved anvendelsen af VOL er konsekvensen, at den avancebeskatning som ville være blevet udløst ved et almindeligt salg af virksomheden udskydes indtil det tidspunkt, hvor aktierne eller anparterne afstås af virksomhedens tidligere ejer. Der er således udelukkende tale om en skatteudskydelse, og ikke en reel skattefritagelse. Ved efterfølgende salg af de ved omdannelsen erhvervede aktier skal en eventuel gevinst beskattes jævnfør aktieavancebeskatningsloven. Hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven er følgende for unoterede aktier og anparter 89 : For personer: Gevinster: Beskattes som aktieindkomst Tab : Tabsfradrag i anden aktieindkomst Idet en skattefri virksomhedsomdannelse ofte efterfølges af en skattefri aktieombytning 90, vil det ofte være et selskab der efterfølgende sælger anparterne: 88 Der henvises til den omfattende litteratur på området såfremt yderligere oplysninger ønskes. 89 Revisorbiblioteket Revisormanualen 2009-01 - Aktiesalg 90 Skattefri aktieombytning bliver jævnfør afgrænsningen ikke behandlet yderligere. 59

For selskaber er følgende gældende: Salg inden 3 års ejertid Ejet i tre år eller mere Gevinst Skattepligtig Skattefri Tab Modregnes i avance Ingen fradragsret Ved opgørelsen af gevinst eller tab modregnes den ved omdannelsen opgjorte skattemæssige anskaffelsessum. Såfremt der ved omdannelsen er opstået en negativ anskaffelsessum, skal denne tillægges 91. Som det fremgår af hovedreglerne for ABL, kan der være skattefordele at hente ved efterfølgende skattefri aktieombytning. Såfremt der i omdannelsen indgår blandet benyttede aktiver, eksempelvis en blandet ejendom, skal opmærksomheden henledes på, at det kun er fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver der indgår i den personligt ejede virksomhed der er undtaget for beskatning. Det betyder, at den eventuelle avance på den private del af en ejendom skal beskattes efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven 92. 8.2 Konsekvenser for selskabet Bestemmelsen i VOL 6, stk. 1, 1. pkt. udgør sammen med reglerne om skattefriheden i VOL 1, og reglerne om aktiernes anskaffelsessum i 4, stk. 2, selve kernen i VOL. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling, og omdanneren beskattes ikke. I VOL 6, stk. 1 til stk. 3 findes lovhjemlen til selskabets succession i den tidligere ejers skattemæssige stilling hvad angår: 1. Anskaffelsestidspunkt 2. Anskaffelsessum 3. Skattemæssige af- og nedskrivninger 4. Anskaffelseshensigt 91 Konsekvenserne af en negativ anskaffelsessum er behandlet i afsnit 7.5.2 92 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 126 60

5. Anvendelse af lagerprincip ved kurstab eller gevinster efter KGL Ad. 1: Selskabets succession i anskaffelsestidspunkt har betydning i forbindelse med senere afståelse af de aktiver, der indgik i omdannelsen. Dette skyldes, at der i mange af avancebeskatningsreglerne er en væsentlig forskel i beskatningen afhængigt af anskaffelsestidspunktet. Dette gælder for eksempel i EBL i relation til vedligeholdelseseller forbedringsudgifter 93. I EBL findes yderligere valgmuligheder omkring opgørelsen af anskaffelsessummen som afhænger af anskaffelsestidspunktet 94. Ad. 2 og 3: Selskabets succession i anskaffelsessummer, og de foretagne af- og nedskrivninger er selvfølgelig, ligesom anskaffelsestidspunktet, væsentlige i relation til avancebeskatning ved afståelse af aktiver eller passiver. Selskabets succession i anskaffelsessummer betyder ikke, at der ikke kan ske en regulering af disse i forbindelse med omdannelsen af virksomheden. Hvis omdannelsen medfører omkostninger i form af tinglysning, stempel eller lignende i forbindelse med registrering af ændringen i ejerforhold, kan disse tillægges aktivets afskrivningsgrundlag. Dette kan ikke direkte udledes af loven, men i praksis er dette stadfæstet i flere afgørelser 95. Omkring succession i virksomhedens anskaffelsessummer på fordringer og gæld er der visse begrænsninger. Der fremgår VOL 6, stk. 1, sidste pkt.: Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt. Dette er en værnsregel, der skal forhindre, at ikke fradragsberettigede kurstab overføres til fradrag i selskabet. Som et eksempel kan nævnes et kurstab på et realkreditlån. Ejeren ville 93 Ejendomsavancebeskatningsloven 5 94 Ejendomsavancebeskatningsloven 4 og 4A 95 Tfs 1992, 144 Tfs 1992, 155Ø Tfs 1993, 240SKM 61

i personligt regi ikke kunne fratrække tabet, hvorimod selskabet har fradragsret for dette tab jævnfør KGL 20-23 96. Ad. 4: Vedrørende anskaffelseshensigten handler dette om, at selskabet succederer i den tidligere ejers spekulations- eller næringshensigt. Med hensyn til spekulationsbegrebet har dette ikke længere praktisk betydning, da det i næsten alle henseender er erstattet af specifik lovgivning i eksempelvis EBL, KGL og ABL. I modsætning til spekulationsbegrebet har næringsbegrebet stadig stor betydning i skatteretten idet aktiver, som er erhvervet som led i den tidligere ejers næring, fortsat skal beskattes efter Statsskattelovens regler 97. Ad. 5: Der fremgår følgende af 6, stk. 3: Har den hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på fordringer og gæld, skal der forholdes på tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Jeg mener, at det klart fremgår af denne formulering, at hvis ejeren tidligere har anvendt lagerprincippet skal selskabet fortsætte med dette princip. Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olesen argumenterer i bogen Generationsskifte for, at VOL medfører i denne relation, at såfremt den tidligere ejer har anvendt realisationsprincippet er selskabet bundet af dette, og selskabet kan ikke efterfølgende overgå til lagerprincippet 98. Bent Ramskov er i sin artikel ikke enig i de ovennævnte forfatteres tolkning. Han anfører, at det alene er urealiserede fortjenester eller tab, der sker succession i relation til. Yderligere skriver han, at anvendes realisationsprincippet, kan 96 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 56 97 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 56 98 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 132 62

selskabet frit vælge hvilket princip man fremover ønsker at bruge, naturligvis med respekt for KGL regler omkring dette 99. Jeg er af samme opfattelse som Bent Ramskov. Jeg mener ikke, det i den ovenfor viste formulering af loven fremgår, at successionen skal gælde, uanset hvilket princip den tidligere ejer valgte at bruge. Den sidste del af VOL 6 stk. 4, omhandler de blandede benyttede aktiver, som kan indgå i forbindelse med en omdannelse efter VOL. Dette vil typisk dreje sig om blandet benyttede bygninger, og blandet benyttede biler. Reglerne herom er meget udførligt beskrevet i cirkulæret til lov om skattefri virksomhedsomdannelse, punkt 6. Ifølge cirkulæret kan selskabet kun succedere i den erhvervsmæssige andel af aktivet. Den erhvervsmæssige andel af aktivet opgøres ud fra de fradragsberettigede afskrivninger sat i forhold til de samlede afskrivninger. På denne måde tages der højde for eventuelle udsving i den erhvervsmæssige andel af anvendelsen af aktivet i de enkelte år. Den resterende del af det privat benyttede aktiv skal overdrages til handelsværdien. For blandet benyttede bygninger gælder samme regler, som beskrevet i eksemplet ovenfor med den blandet benyttede bil. Dog gælder der for bygninger også de almindelige regler efter AL, hvorefter der er krav om, at bygningen skal anvendes til afskrivningsberettigede formål for, at der kan afskrives på den. Hvis man således i forbindelse med en omdannelse efter VOL overdrager den private andel af en blandet benyttet bygning til selskabet, og fortsat anvender den private andel til beboelse, vil selskabets anskaffelsessum for den private andel være handelsværdien, men selskabet vil ikke kunne afskrive på dette beløb. Hvis den private andel derimod efter omdannelsen anvendes til afskrivningsberettigede formål, vil selskabet kunne afskrive på handelsværdien af den private andel. 99 Ramskov, Bent side 19 63

8.2.1 Underskudsbegrænsning I VOL 8, stk. 1 og stk. 2 findes regler, der begrænser successionen. Essensen i paragraffen er, at underskud opstået i tiden som personlig dreven virksomhed ikke kan overføres til selskabet. Dette gælder både underskud af virksomhedens drift, som vil indgå i ejerens skattepligtige indkomst jævnfør PSL, og kildeartsbegrænsede tab efter EBL, ABL og KGL. Disse tab bibeholdes ved omdanneren personligt, og vil således kunne udnyttes i årene efter omdannelsen. Det vil altså sige, at uudnyttede realiserede tab ved en omdannelse efter VOL bibeholdes hos personen, mens urealiserede tab overføres til selskabet, med de begrænsninger, der er gennemgået i ovenstående. 9. Værdiansættelse og omdannelse af virksomheden I dette afsnit behandles selve værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver og, i forlængelse heraf, omdannelsen af case-virksomheden som den er beskrevet i afsnit 5. Selvom der ikke ved en omdannelse efter VOL sker beskatning på omdannelsestidspunktet, spiller værdiansættelsen alligevel en væsentlig rolle. Dette skyldes den sammenhæng der er mellem værdiansættelsen, og opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum 100. Af VOL 4, stk. 2 fremgår følgende:.den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Altså er det her afgørende, at vi får fastslået handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver. For at kunne det, behandler jeg her indledningsvis, hvad der generelt skal forstås ved begrebet handelsværdi. 100 Se afsnit 7.5 64

Ved salg af for eksempel en virksomhed, hvor der er en sælger og en køber, der ikke har fælles interesser, vil sælger forsøge, at få så høj en pris som muligt, mans køber omvendt vil forsøge, at fastsatte prisen så lavt som muligt. Med andre ord har parterne modstridende interesser, og den værdi man bliver enige om kan derfor betragtes som den reelle handelsværdi. Denne prisfastsættelse er umiddelbart sat ud af kraft i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, da handlen her sker mellem interesseforbundne parter. Lovgivningen regulerer prisfastsættelsen ved sådanne handler ved hjælp af det såkaldte armslængdeprincip, hvilket i Ligningsvejledningen er defineret som 101 :.at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner Lovhjemlen til denne definition findes i LL 2. Handelsværdien skal altså fastsættes ud fra dette princip. Det er derfor ikke muligt, at fastsætte handelsværdierne ud fra kriterier der afviger herfra, og for eksempel fordi disse værdier ville medføre skattefordele. Såfremt armslængde princippet ikke er overholdt, kan myndigheder via VOL 4, stk. 5 korrigere prisfastsættelsen. Betragter vi igen VOL 4, stk. 2 fremgår det også deraf, at den værdi der jævnfør ovenstående fremkommer, skal kontantomregnes. Man skal især være opmærksom på dette forhold ved værdiansættelse af fast ejendom, i det omfang man lægger en anden vurdering til grund end den offentlige ejendomsvurdering 102. 101 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.H.1.2 102 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 46 65

9.1 Goodwill Inden værdiansættelsen af goodwill behandles vil jeg specificere hvad der forstås ved goodwill, da dette umiddelbart godt kan være en lidt uhåndgribelig størrelse. Ligningsvejledningen definerer goodwill på følgende måde 103 : Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Denne definition er fastslået ved flere Landsretsdomme 104. Definitionen medfører, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at der er i skattemæssigt henseende kan konstateres en goodwill. En af betingelserne er, at der skal være tale om en reel overdragelse af virksomheden. Her er det af afgørende betydning, at risikoen overdrages 105. Det følger af ovenstående, at goodwill kun kan være knyttet til en virksomhed og ikke til personer 106. Det forhold, at en person, der besidder særlige kvalifikationer, fortsætter i den overdragne virksomhed, har dermed ikke i sig selv betydning for afgørelsen af, om der i skattemæssig henseende foreligger goodwill. I definitionen af goodwill ligger endvidere, at der dels skal være tale om en virksomhed i drift, dels om konkrete konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller forretningsforbindelser repræsenterer. Konkrete konstaterbare faktorer er blandt andet tilstedeværelsen af en fast individualiserbar kundekreds eller særlige forretningsforbindelser. En forventning i sig selv om en fremtidig indtjening er derfor ikke tilstrækkelig til, at begrunde tilstedeværelsen af skatteretlig goodwill hvilket bekræftes i SKM2005.274HR. 103 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.I.4.1.1. 104 Se TfS 1992, 431 VLD og TfS 1992, 537 DEP samt TfS 1998, 459 VLD 105 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.I.4.1.1.1 106 Se SKM 2003, 590LR 66

Det må dog antages, at goodwill, udover kundekredsen, kan være knyttet til det faktum, at der er tale om en igangværende og veletableret virksomhed, og de fordele der er forbundet hermed 107. 9.1.2 Værdiansættelse Ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter skal goodwill ansættes til handelsværdien, hvilket er i tråd med værdiansættelsesbestemmelserne i VOL. Til brug for denne værdiansættelse kan man undersøge, om der inden for branchen foreligger særlige faste branchekutymer for værdiansættelse af goodwill. Skattemæssigt anerkendes sådanne kutymer som grundlag for værdiansættelsen af goodwill, og de kan således også danne grundlag for værdiansættelsen af goodwill mellem parter med interessefællesskab 108. Den part, der påberåber sig en kutyme må være i stand til at dokumentere, at der eksisterer en sådan. Dokumentationen for indholdet af branchekutymen bør komme fra den pågældende brancheorganisation 100. For eksempel blev en beregningsmodel fra ELFO accepteret til beregningen af prisen for en installationsforretning i TfS 1995.046, på trods af, at denne gav en værdi, der væsentlig afveg fra skattemyndighedernes skøn. Foreligger der ingen branchekutyme, kan værdiansættelsen blandt andet sandsynliggøres ved hjælp af erklæringer fra en uafhængig sagkyndig person, eller dokumenterede købstilbud fra fremmede. Kan dette ligeledes ikke fremskaffes, anvendes ofte en vejledende beregningsmodel vedtaget af Ligningsrådet jf. TSS-cirkulære 2000-10. Den værdi der beregnes efter anvisningen kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser. Det er dog vigtig at bemærke, at ved anvendelse af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for 100. 107 Tfs 2000, 256LR og Tfs 2000, 198LR 108 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.I.4.1.2 67

I dag efter den nugældende lov, hvor der ikke længere kan ydes stiftertilgodehavende, er problemstillingen omkring værdiansættelse af goodwill ikke længere så relevant. Efter den nuværende VOL er det i princippet neutralt skattemæssigt, om man hæver eller sænker goodwillen med X kr. i det, at hvis goodwillen for eksempel stiger kr. 1.000 stiger prisen for virksomheden med det samme beløb, men ved beregning af aktierne/anparternes anskaffelsessum skal avancen fratrækkes. Denne avance stiger ligeledes med kr. 1.000, hvorfor en forøgelse af goodwillen ikke har effekt på aktierne/anparternes anskaffelsessum. Vurderingen af goodwill påvirker ligeledes ikke saldoværdien, hvorfor denne vurdering heller ikke har indvirkning på selskabets skattepligtige indkomst i fremtiden. 9.1.3 Den vejledende beregningsmodel 109 De regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre år anvendes som udgangspunkt for beregningen. Resultaterne forudsættes i den forbindelse opgjort efter reglerne i ÅRL. Der er dog mulighed for at anvende virksomhedens skattepligtige indkomst, hvis virksomheden ikke udarbejder årsregnskab (årsrapport) efter ÅRL. De enkelte resultater korrigeres herefter for: 1. Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle 2. Finansielle indtægter 3. + Finansielle udgifter 4. +/ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven 5. + Afskrivninger på tilkøbt goodwill Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andet sidste regnskabsår ganges med 2, og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer. Såfremt der har været en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/negativ) inden for de tre år, der danner udgangspunkt for beregningen, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens. Beregningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været fra det tredjesidste 109 TS-CIRK 2000-10 af 28. marts 2000 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill afsnit 3 68

regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før overdragelsen. Som udtryk for gennemsnittet af udviklingen (stigningen/faldet) i de to udviklingsperioder (år 1 til år 2 og år 2 til år 3) divideres den samlede udvikling (år 1 til år 3) med 2. Det beregnede tillæg for udviklingstendens tillægges/fratrækkes den vægtede gennemsnitsindtjening. Er der herefter fremkommet et positivt beløb anses halvdelen af det herefter fremkomne beløb for driftsherreløn, og fratrækkes. Driftsherreløn skal dog mindst udgøre kr. 250.000 kr. og kan højst udgøre kr. 1.000.000. Såfremt der fremkommer et negativt beløb herefter, ansættes goodwillen til kr. 0. Hvis det fortsat er et positivt beløb, skal dette korrigeres for forrentning af aktiverne efter følgende princip: Forrentningen, der skal fratrækkes, er forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen, bortset fra driftsfremmede aktiver som for eksempel obligationer og pantebreve, samt bogført værdi af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL 9, plus 3 %. Når forrentningen er fratrukket og beløbet forsat er positivt, giver det udtryk for indtjeningsevnen, der herefter skal kapitaliseres, hvorefter goodwillen fremkommer. Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent, og goodwillens forventede levetid som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill. Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL 9, plus 8%. Goodwill kan have varierende levetid, og kapitaliseringsfaktoren må ansættes i forhold hertil. 9.1.4. Goodwill - Oscar Madsen Karosserifabrik For at kunne konstatere en eventuel goodwill i virksomheden skal ovenstående betingelserne være opfyldt. 69

I relation til Oscar Madsen Karosserifabrik er der ikke tvivl om, at der dels er tale om en reel overdragelse af virksomheden, og dels, at den eventuelle goodwill knytter sig til virksomheden i form af en solid kundekreds gennem flere generationer samt at virksomheden er i drift. Betingelserne vurderes derfor som opfyldt. Der foreligger ikke umiddelbart faste branchekutymer eller andre grundlag for værdiansættelsen af den eventuelle goodwill. Udgangspunktet for værdiansættelsen bliver derfor den gennemgåede beregningsmodel 110. Med beregningsmodellen som grundlag medfører, det at værdiansættelsen af goodwillen i virksomheden andrager kr. 0. Jævnfør afsnit 9.1.2 er beregningsmodellens anvisninger ment som et udgangspunkt for fastsættelse af handelsværdien. Det skal altså stadig overvejes hvorvidt kr. 0 er en realistisk værdi, eller der foreligger omstændigheder der taler for en anden værdiansættelse. Sådanne omstændigheder kan jævnfør cirkulæret 111 eksempelvis være: 1. Velbegrundede forventninger til fremtiden, evt. baseret på indgåede aftaler om fremtidige ydelser. 2. Udviklingen fra afslutningen af sidste regnskabsperiode til tidspunktet for overdragelsen. 3. Situationer, hvor indehaver(e) eller medarbejdere med afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden. 4. I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende, eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig. Der bør således ske et nedslag som udtryk for den usikkerhed, der er forbundet hermed. 5. Hvis virksomhedens indtjening i de foregående år har været påvirket af store éngangsindtægter- eller udgifter herunder f.eks. betydelige forsknings- og 110 Beregningen er vist på bilag 1 111 TS-CIRK 2000-10 af 28. marts 2000 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill afsnit 4 70

udviklingsudgifter, ekstraordinært store debitortab eller ekstraordinært store finansielle indtægter eller udgifter. I relation til Oscar Madsen Karrosserifabrik vurderes det, at ingen af ovenstående omstændigheder, eller andre påvirker den beregnede værdifastsættelse. På grundlag heraf fastholdes goodwillens handelsværdi i forbindelse med omdannelse til kr. 0, hvilket også svarer til den skattemæssige værdi. 9.2 Fast ejendom Ifølge SKM 2007, 858SKAT er Cirkulære nr. 38 af 15. marts 2000 vedrørende værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter ophævet med virkning fra 2. januar 2008. Herefter træder SKAT s ligningsvejledning i stedet for omtalte cirkulære. Af LV afsnit E.H.2.4 fremgår der følgende: Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig fortjeneste. Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelsen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven. I almindelighed vil den seneste ejendomsvurdering kunne anvendes som handelsværdi. Den offentlige ejendomsvurdering kan altså benyttes som udtryk for handelsværdien af fast ejendom. Det skal dog bemærkes, at myndighederne heller ikke her er bundet af denne værdi, da den jo i sagens natur kan afvige væsentligt fra den reelle handelsværdi. Det kan eksempelvis være hvis der siden sidste vurdering er foretaget væsentlige forbedringer mv. Såfremt man er af den overbevisning, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er et korrekt udtryk for handelsværdien, kan eksempelvis indhentes en vurdering fra en uafhængig tredjepart. 71

9.2.1 Fast ejendom Oscar Madsen Karosserifabrik Ved omdannelse af den faste ejendom er grundlaget for fastsættelsen af handelsværdien den offentlige ejendomsvurdering, da denne vurderes til at være det reelle udtryk for værdien af ejendommen. Ifølge denne er handelsværdien kr. 1.800.000 Udover handelsværdien skal genvundne afskrivninger samt fortjeneste efter EBL opgøres for, at kunne fastlægge såvel successionsgrundlaget som den skattemæssige anskaffelsessum 112. OPGØRELSE AF SUCCESSIONSGRUNDLAG Handelsværdi 1.800.000 - Ejendomsavance efter EBL 792.203 - Genvundne afskrivninger 983.975 Successionsgrundlag 23.822 Tabel 5 Egen tilvirkning Da personer jævnfør AL 21, stk.6 kun skal medregne 90 % af genvundne afskrivninger ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan den skattemæssige anskaffelsessum opgøres således: OPGØRELSE AF DEN SKATTEMÆSSIGE ANSKAFFELSESSUM Successionsgrundlag jævnfør tabel 7 23.822 + 10% af genvundne afskrivninger 98.398 Skattemæssig anskaffelsessum 122.220 Tabel 6- egen tilvirkning Udskudt skat skal afsættes af avancen der indgår selskabet. Altså forskellen mellem handelsværdien og successionsgrundlaget 113. 9.3 Driftsmidler Driftsmidler skal som omtalt indledningsvis værdiansættes til den kontantomregnede handelsværdi. For fastlæggelse af handelsværdien er der for mange typer af driftsmidler et velfungerende marked 114, hvorpå der er gode muligheder for at finde handelsværdien. 112 For specifikation af disse værdier henvises til bilag 6 113 Se tabel 7 114 Et eksempel herpå er www.bilbasen.dk 72

Ved mere specielle typer af driftsmidler, hvor der ikke umiddelbart er et let tilgængeligt marked at sammenligne med, er det en god ide at få uafhængige fagfolk indenfor området til, at give en professionel vurdering. Det skal her bemærkes, at myndighederne ikke er bundet af en sådan vurdering jævnfør VOL 4, stk. 5. Det skal samtidigt bemærkes, at hvis der er en negativ saldo på driftsmiddelkontoen, overføres denne til selskabet, hvis ikke ejeren i året forud for omdannelsen vælger, at indtægtsføre denne saldo 115. 9.3.1 Driftsmidler Oscar Madsen Karosserifabrik For fastlæggelse af driftsmidlernes handelsværdi er der, på foranledning af ledelsen, indhentet en vurdering af de tekniske anlæg, og maskiner som indgår i saldoen i virksomhedens balance, fra en ekstern fagmand. Den eksterne fagmand har ved sin vurdering fastlagt handelsværdien til kr. 215.300. I virksomhedens balance er tekniske anlæg og maskiner, jævnfør tabel 1, indregnet, såvel skattemæssigt som regnskabsmæssigt, til en værdi på kr. 4.500 Der kan altså her konstateres en avance ved sædvanligt salg på kr. 210.800, en avance hvoraf der skal afsættes udskudt skat 116. For selskabets åbningsbalance betyder det at den regnskabsmæssige værdi bliver kr. 215.300, og den tilhørende skattemæssige værdi andrager kr. 4.500. Ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum vedrørende driftsmidler, tager man handelsværdien, og fratrækker den skattepligtige fortjeneste der ville opnås, hvis man solgte driftsmidlerne på omdannelsestidspunktet. Herudover skal man være opmærksom på, at der ifølge AL 9 stk. 3, kun skal medtages 90% af avancen. 115 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 47 116 Se afsnit 9.12.1 73

Værdien der indgår i den skattemæssige anskaffelsessum andrager derfor kr. 25.580 9.4 Kunst og udsmykning Kunst og udsmykning skal ligesom andre aktiver værdiansættes jævnfør afsnit 9. For fastlæggelse af værdien for kunst og udsmykning henvises til den beskrevne fremgangsmåde vedrørende driftsmidler i afsnit 9.3 9.4.1 Kunst og udsmykning Oscar Madsen Karosserifabrik Ved en ekstern vurdering af kunst og udsmykning er det konstateret at handelsværdien af aktivet svarer til den i regnskabet indregnede værdi på kr. 5.850. Da den indregnede værdi også svarer til den skattemæssige værdi, konstateres der ved salg af dette aktiv ingen avance opgjort efter AL 44A, stk. 9. For selskabets åbningsbalance betyder det, at den regnskabsmæssige værdi bliver kr. 5.850 med en tilsvarende skattemæssig værdi på det samme beløb. 9.5 Varelager Et varelager består af løsøregenstande, der tilhører virksomheden, og som enten i den foreliggende skikkelse er bestemt til videresalg som led i virksomhedens drift, eller er bestemt til at medgå til produktion af genstande, der skal videresælges som led i drift 117. Jævnfør LV 118 er handelsværdien i realiteten lig med den skattemæssige værdi, da det deraf fremgår følgende: Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I realiteten den skattemæssigt bogførte værdi. De skattemæssige principper for værdiansættelse er defineret i VL, og heraf fremgår følgende: 117 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.B.2.6.1 118 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.H.2.4 74

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af: 1. Dagsprisen ved regnskabsårets slutning 2. Indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller, 3. Fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed Af VL 1, stk. 3 fremgår det endvidere, at ved forskellige varegrupper kan der frit vælges mellem de tre opgørelsesmåder. Efter opgørelsen af varelageret efter et af de ovenstående principper, er der mulighed for, at fortage nedskrivning for ukurans. Eventuel nedskrivning for ukurans beregnes efter nedenstående principper, og fratrækkes den faktisk opgjorte værdi jf. ovenstående principper. Endvidere kan ukurante varer optages til salgspris med fradrag af nødvendige direkte omkostninger ved varens salg, for eksempel udgifter til videre forarbejdning og/eller emballering af varen forudsat, at denne værdi er lavere end den, som varen kan optages til efter varelagerloven. 9.5.1 Varelager Oscar Madsen Karosserifabrik Jævnfør tabel 1 udgør varelageret i virksomheden pr. 31. december 2007 kr. 74.500. Yderligere fremgår det af virksomhedens årsrapport 119, at varelageret er opgjort til kostpris, og i den indregnede værdi er der nedskrevet for eventuel ukurans. Det vil sige, at i forhold til omdannelsen andrager handelsværdien kr. 74.500, hvilket også svarer til den skattemæssige værdi. 9.6 Igangværende arbejder Igangværende arbejder skal normalt medregnes efter de gældende regler for området. Hvis virksomheden ikke efter praksis værdiansætter igangværende arbejder, for eksempel advokater, kan dette også undlades ved omdannelse 120. 119 Se bilag 2 120 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 47, de henviser til Tfs 1991, 96 75

De gældende regler på området medfører ifølge LV 121, at følgende skal medregnes ved den skattemæssige opgørelse: 1. Renteindtægter af en forudbetalt entreprisesum skal indtægtsføres løbende og kan ikke ved passivering udeholdes til kontraktforholdets afslutning 2. Udgifter til arbejdsløn, materialer, underentreprenører og lignende udgifter, der er direkte forbundet med det enkelte arbejde skal aktiveres. 3. Den skattepligtige er berettiget, men ikke forpligtet til også at medregne de indirekte produktionsomkostninger (IPO) ved opgørelsen af værdien af igangværende arbejder. 4. Den skattepligtige er endvidere berettiget, men ikke forpligtet til også, at aktivere en acontofortjeneste på det arbejde der er udført i årets løb, det vil sige en andel af avancen. Endvidere fremgår det, at det valgte princip anvendes på samtlige igangværende arbejder Der kan som udgangspunkt frit skiftes opgørelsesprincip fra år til år, når blot dette oplyses i regnskabet. Hvis der ved principskiftet sker eller tilsigtes ikke blot en forskydning i skattebetalingen men en eliminering af skatten, kan der dog ikke foretages principskifte. Som det fremgår af ovenstående er der i den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder ikke indregnet en forventet avance på arbejdet. Den regnskabsmæssige værdi vil derfor være forskellig fra den skattemæssige, da avancen her indregnes. Ved omdannelse af igangværende arbejder indgår den regnskabsmæssige værdi i selskabets åbningsbalance, og i anskaffelsessummen medregnes den skattemæssige værdi. Der skal samtidigt afsættes udskudt skat af forskellen. 9.7 Tilgodehavender Handelsværdien af tilgodehavender beregnes med udgangspunkt i den nominelle værdi med fradrag af hensættelser til tab på uerholdelige fordringer. 121 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.B.2.6.2.1 76

Hensættes der til tab på uerholdelige fordringer, skal der være dokumentation for, at de er uerholdelige, hvilket er i overensstemmelse med definitionen af debitorer i relation til VOL ifølge ligningsvejledningen der siger at 122 : Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. Dette vil i almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi (pålydende - eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller sandsynliggjorte tab). Dermed kan det konkluderes, at urealiserede tab alene kan fragå i værdien af tilgodehavendet, såfremt disse har kunnet fradrages i indkomsten fra den personligt drevne virksomhed 123. 9.7.1 Tilgodehavender Oscar Madsen Karosserifabrik Jævnfør tabel 1 er der indregnet tilgodehavende for i alt kr. 240.739 i virksomhedens balance pr. 31. december 2007. Der er jævnfør virksomhedens årsrapport 124 ikke hensat til tab på debitorer hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt. Det vil sige at i forhold til omdannelsen andrager handelsværdien kr. 240.739, hvilket også svarer til den skattemæssige værdi. 9.8 Blandede benyttede aktiver Sådanne aktiver skal, jævnfør det indledende afsnit, også ansættes til handelsværdi. Da der her typisk er tale om henholdsvis ejendomme eller biler, henvises der dels til afsnit 9.2 og 9.3 for anvisninger til fastsættelse af handelsværdien. Ved blandede benyttede aktiver skal hele handelsværdien indgå i åbningsbalancen, men ved opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum skal kun den erhvervsmæssige del af fortjeneste fragå 125. 122 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.H.2.4 123 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 48 124 Se bilag 3 125 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 47 77

Der henvises til afsnit 8.2 for anvisninger på hvordan den erhvervsmæssige del opgøres. 9.9 Værdipapirer I relation til fastsættelse af handelsværdien for diverse værdipapirer er udgangspunktet kursværdien på omdannelsesdagen. Dette fremgår af LV, hvor i følgende anvisninger er 126 : Værdipapirer: Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningsloven. Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi dvs. kursværdi - skattepligtig fortjeneste opgjort efter kursgevinstloven. I de tilfælde hvor det er muligt at basere handelsværdien på seneste børskurs, volder fastsættelse af handelsværdien ikke de store vanskeligheder. Ved unoterede værdipapirer, hvor der ikke foreligger en offentlig og pålidelig handelskurs, kan der tages udgangspunkt i TS-Cirkulære 2000-9, der giver en vejledning på beregning af værdien af unoterede værdipapirer. Som det samtidigt fremgår af LV skal den skattemæssige værdi opgøres ifølge ABL og KGL. Dette gør sig selvfølgelig kun gældende såfremt værdipapirerne ikke er anskaffet som et led i omdannerens næring 127. 9.9.1 Værdipapirer Oscar Madsen Karosserifabrik De værdipapirer der indgår i omdannelsen af denne virksomhed er en obligationsbeholdning. 126 Ligningsvejledningen 2009-1 - E.H.2.4 127 Se afsnit 8.2 78

Jævnfør virksomhedens årsrapport 128 er beholdningen indregnet til dagsværdien på balancedagen. Dette betyder med andre ord, at den værdi der er indregnet svarer til handelsværdien af beholdningen. Jævnfør afsnit 8.2 er successionsgrundlaget for selskabet lig med kursværdien på omdannelsesdatoen. Altså er handelsværdien lig med den skattemæssige værdi. For selskabets åbningsbalance betyder det, at den regnskabsmæssige værdi bliver kr. 7.061, og den tilsvarende skattemæssige værdi det samme beløb. 9.10 Periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger Handelsværdien vedrørende sådanne aktiver er i sagens natur lig den nominelle værdi. Den skattemæssige værdi svarer ligeledes til den nominelle værdi, hvorfor den skattemæssige anskaffelsessum påvirkes med denne værdi. 9.11 Gæld Jævnfør LV 129 skal den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver opgøres til kursværdien. Lån på anfordringsvilkår ansættes til kurs 100 og dermed til pålydende. For gæld der kan indfries til kurs 100, kan der normalt kun anvendes en kurs over 100, når dette tilsiges af fordringens forrentning sammenholdt med opsigelsesvarslets længde. 9.11.1 Gæld Oscar Madsen Karosserifabrik Prioritetsgælden som fremgår af tabel 1 er i regnskabet indregnet til kr. 283.250. Denne værdi er et udtryk for den nominelle obligationsrestgæld. Kursen pr. 31. dec. 2007 var 98,89 Handelsværdien af gælden bliver derfor kr. 280.106, svarende til kursværdien af gælden, hvilket samtidigt er den skattemæssige værdi. 128 Se bilag 3 129 Ligningsvejledningen 2009-1 Afsnit E.H.2.4 79

Anden gæld i form af bankgæld og kreditorer overføres uændret til selskabet da de indregnede værdien jævnfør tabel 1 svarer til kurs 100. 9.12 Udskudt skat Som gennemgået i afsnit 7.9 skal der afsættes udskudt skat i åbningsbalancen. Udskudt skat skal afsættes på baggrund af forskellen mellem aktivernes handelsværdi og disses skattemæssige værdier. 9.12.1 Udskudt skat Oscar Madsen Karosserifabrik Efter at der i de ovenstående afsnit er opgjort såvel de regnskabsmæssige værdier som de skattemæssige værdier af virksomhedens aktiver og passiver, kan den udskudte skat herefter beregnes. OPGØRELSE AF UDSKUDT SKAT Avance på maskiner 210.800 Avance på inventar 0 Avance på biler 0 Genvundne afskrivninger på ejendom 983.975 Ejendomsavance på ejendom 792.203 Goodwill 0 Tab på debitorer 0 I alt 1.986.978 Skattesats % Udskudt skat 25 496.745 Tabel 7 Egen tilvirkning Som det fremgår skal der i åbningsbalance for selskabet indregnes udskudt med kr. 496.745. 9.13 VSL Oscar Madsen Karosserifabrik Reglerne for omdannelse af konti, samt krav til konti vedrørende VSL er gennemgået tidligere i denne afhandling. Behandlingen af opsparet overskud findes i afsnit 7.5, og indskudkontoen behandles i afsnit 7.6.1. Beløb hensat til senere faktisk hævning og mellemregningskontoen, behandles begge i afsnit 7.2 og 7.4. De følgende tre afsnit omhandler derfor hvordan disse konti specifikt er behandlet i relation til Oscar Madsen Karosserifabrik. 80

9.13.1 Opsparede overskud Vedrørende opsparet overskud har omdanneren jævnfør afsnit 7.5 mulighed for, at vælge hvorvidt opsparet overskud skal til beskatning i året før omdannelsen, eller det skal fragå i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Af tabel 3 fremgår det, at der henstår kr. 90.651. For at kunne foretage det optimale valg foretages en beregning af skattetilsvaret ved valg mellem de to muligheder. Jf. bilag 4 andrager den samlede skat inkl. opsparet overskud kr. 124.088 Jf. bilag 5 andrager den samlede skat eks. opsparet overskud kr. 143.910 Altså medfører hævning af opsparet overskud yderligere skat på kr. 19.447 i år 2007. Såfremt det vælges, at lade opsparet overskud modregnes i den skattemæssige anskaffelsessum medfører det, at anskaffelsessummen nedsættes med kr. 67.988 svarende til netto opsparet overskud. Jævnfør afsnit 8.1 beskattes et efterfølgende salg af anparterne som aktieindkomst. Dette medfører ved salg i 2009 en skat på 130 : 28 % af kr. 67.988 kr. 19.036 På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der umiddelbart opnås en skattebesparelse, som i dette tilfælde kun andrager kr. 411, ved modregning af opsparet overskud i den skattemæssige anskaffelsessum. Men rent likviditetsmæssigt udskydes betalingen af 19.447 i dette tilfælde 2 år, men denne perioden kunne være meget længere. På baggrund af dette vælges det, at modregne opsparet overskud i anskaffelsessummen. 130 Revisorbiblioteket Revisormanualen 2009-01 Aktieinkomst 81

9.13.2 Indskudskonto Som det fremgår af tabel 3 blev der i året forud for omdannelsesåret foretaget udligning af indskudskontoen således, at VOL s regler for anvendelse var opfyldt på dette punkt. Udligningen blev foretaget ved overførsel af opsparet overskud. 9.13.3 Hensat til senere hævning Året forud for omdannelsesåret vil det være relevant, at gøre sig nogle overvejelser omkring overskudsdisponeringen i relation til omdannelsen. Som anført i afsnit 7.2, kan hensættelse til senere hævning og beløb på mellemregningskontoen hæves skattefrit i omdannelsesåret inden overdragelsesdatoen. Beløbene kan således anvendes til afhjælpning af problemet med hævninger i mellemperioden, jævnfør afsnit 7.11. Ligeledes kan disponeringen af hensættelser til senere hævning anvendes til skatteplanlægning ved, at man året inden omdannelsen sørger for, at disponere hævningerne således, at personen lige netop ikke betaler topskat, og således udskyder denne ved, at lade den indregne i anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne. I relation til Oscar Madsen Karosserifabrik fremgår det af tabel 3, at ovenstående muligheder for optimering af skatten er udnyttet, på den måde at der er hensat til senere faktisk hævning i overskudsdisponeringen pr. 31. dec. 2007. Denne disponering medfører, at der i selskabets åbningsbalance skal indregnes et beløb på kr. 166.544. Den skattemæssige værdi er selvfølgelig tilsvarende, og anskaffelsessummen påvirkes derfor også med kr. 166.544 i negativ retning. 10. Anparternes skattemæssige anskaffelsessum I afsnit 9 blev værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver gennemgået. Yderligere blev der redegjort for de foretagne valg i forbindelse med, at Oscar Madsen Karosserifabrik benyttede VO i året forud for omdannelse. De opgjorte værdier i afsnit 9 bliver i efterfølgende afsnit samlet i en oversigt, der leder frem til den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne jævnfør teorien behandlet i afsnit 7.5 82

10.1 Skattemæssig Anskaffelsessum Oscar Madsen Karosserifabrik I nedenstående skema opsummeres værdiansættelsen, og i forlængelse heraf opgøres den skattemæssige anskaffelsessum. Afs. O. M. Karosserifabrik Regnskab pr. 31/12 2007 Selskabets åbningsbalance Beregning af skattefri Regnskabs- Skatte- Regnskabs- Succes- Anskaffelsesvirksomhedsomdannelse mæssige mæssige mæssige sions- sum værdier værdier værdier grundlag for aktier Aktiver: Anlægsaktiver: 9.1 Good-will 0 0 0 0 0 9.2 Ejendom 1.185.258 201.283 1.800.000 23.822 122.220 9.3 Maskiner 4.500 4.500 215.300 4.500 25.580 9.4 Kunst og udsmykning 5.850 5.850 5.850 5.850 5.850 Omsætningsaktiver: 9.7 Debitorer 240.739 240.739 240.739 240.739 240.739 Hensat til tab 0 0 0 0 0 9.5 Varebeholdning 74.500 74.500 74.500 74.500 74.500 9.10 Periodeafgrænsningsposter 40.896 40.896 40.896 40.896 40.896 9.9 Værdipapirer 7.061 7.061 7.061 7.061 7.061 9.10 Likvide beholdninger 160.266 160.266 160.266 160.266 160.266 Aktiver ialt 1.719.070 735.095 2.544.612 557.634 677.112 Passiver: Egenkapital / aktiekapital 949.403-34.572 1.114.801-375.433-255.956 9.12 Udskudt skat 496.745 Gæld: 9.13.3 M/R Anpartshaver 0 0 166.544 166.544 166.544 9.11 Kreditorer & anden gæld 147.681 147.681 147.681 147.681 147.681 9.11 Anden gæld 228.999 228.999 228.999 228.999 228.999 9.11 Prioritetsgæld 283.250 283.250 280.106 280.106 280.106 9.11 Bankgæld 109.737 109.737 109.737 109.737 109.737 Gæld ialt 769.667 769.667 933.067 933.067 933.067 Passiver ialt 1.719.070 735.095 2.544.612 557.634 677.112 Opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum for aktier Skattemæssig egenkapital -255.956 9.13.1 Opsparet overskud 67.988 Aktiers skattemæssige værdi -323.944 Tabel 8 Egen tilvirkning jf. ligningsvejledningen 83

Af tabel 6 fremgår selve essensen af den skattefrie virksomhedsomdannelse. Essensen er, som nævnt i ovenstående gennemgang, at selskabet succederer i overdragerens skattemæssige stilling. Under selskabets åbningsbalance fremgår først de regnskabsmæssige værdier, hvilke svarer til de i afsnit 9 opgjorte handelsværdier. Af kolonnen successionsgrundlag fremgår de skattemæssige værdier, som selskabet indtræder i ved overdragelsen. Og endelig opgøres i sidste kolonne den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne. Betragter vi rækken omkring Tekniske anlæg og maskiner kan det ses, at handelsværdien er kr. 215.300, successionsgrundlaget er kr. 4.500 og i anskaffelsessummen indgår 25.580. Dette betyder at såfremt omdanneren havde afhændet aktiver pr. 31. dec. 2007 ville det havde resulteret i en skattepligtig fortjeneste på kr. 210.800. 90 % heraf ville indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst for 2007. Det der i stedet sker nu, som følge af omdannelsen er, at denne fortjeneste overføres til selskabet via successionen i omdannerens skattemæssige stilling, altså den skattemæssige værdi på kr. 4.500 således, at hvis selskabet afhænder aktiverne umiddelbart efter omdannelsen for det samme beløb, får selskabet en skattepligtig fortjeneste på kr. 210.800. At anskaffelsessummen ikke påvirkes med kun kr. 4.500 men i stedet for kr. 25.580 er den forskel, at en sådan fortjeneste behandles forskelligt afhængig af, om det er en fysisk eller juridisk person der afstår aktivet. For juridiske personer indgår 100 % af fortjenesten, mens der for fysiske personer kun medgår 90 %. Altså hæves anskaffelsessummen med kr. 21.080, der således fratrækkes i den skattepligtige fortjeneste, som omdanner eventuelt opnår ved slag af anparterne. Som det fremgår af tabel 6 resulterer omdannelsen af Oscar Madsen karosserifabrik i en negativ skattemæssig anskaffelsessum på kr. -327.088. Dette betyder for ejeren, at sælges anparterne for eksempelvis kr. 500.000 skal der hertil lægges kr. 327.088, altså en 84

skattepligtig avance på kr. 827.088. Det viser samtidigt, at hvis anparterne afstås til kr. 0, eksempelvis som følge af konkurs, fremkommer der stadig en skattepligtig avance på kr. 327.088. Dette er en væsentlig risiko, som bør indgå i overvejelserne inden omdannelsen. 11. Konklusion Denne afhandling har behandlet emnet skattefri virksomhedsomdannelse. Afhandlingen har i sin gennemgang af emnet søgt at fremhæve og diskutere centrale problemstillinger i forbindelse med at benytte Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Problemformuleringen leder via afhandlingens formål og problemdefinition frem til fire konkrete undersøgelsesspørgsmål. Konklusionen vil behandle de fire spørgsmål særskilt. Hvilke skatte- og selskabsretslige krav stilles der for at gennemføre en omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter Lov om skattefri virksomhedsomdannelse? Den første forudsætning der skal være opfyldt for at kunne benytte loven er, at der er tale om en personligt ejet virksomhed. Kravene til selve virksomheden er først og fremmest at den opfylder definitionen på virksomhed og at det er en bestående/igangværende virksomhed. Kravene til selve omdanneren er, at ejeren skal være undergivet fuld skattepligt og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. Der kan omdannes til to selskabstyper; aktieselskaber og anpartsselskaber. Kravene til selskaberne er, at de skal registreres/er registreret i Danmark, Ejer/ejerne skal eje hele kapitalen i selskabet på overdragelsestidspunktet, at selskabet ikke tidligere må have drevet erhvervsmæssig virksomhed og at hele selskabets egenkapital siden stiftelsen har stået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. De to sidste betingelser vedrører skuffeselskaber. 85

Hvad angår spørgsmålet om hvilke aktiver og passiver i virksomheden der skal overdrages til selskabet, er hovedreglen på området, at omdannelsen skal omfatte alle virksomhedens aktiver og passiver. Men ligesom det er tilfældet mange andre steder, findes der også til denne regel undtagelser. Det fremgår af loven at ejeren i forbindelse med omdannelsen har mulighed for at vælge hvordan en eventuel fast ejendom skal behandles. Yderligere fremgår det, at beløb hensat til senere faktisk hævning, samt beløb på mellemregningskontoen, er det op til ejeren at bestemme, hvorvidt de holdes udenfor omdannelsen eller indgår i selskabets egenkapital. Vederlaget for virksomheden til omdanneren ydes i form af aktier eller anparter i selskabet og pålydende værdi af disse svarer til den samlede aktie eller anpartskapital. Det er her væsentligt at gøre opmærksom på, at blot kapitalkravet til selskabet er opfyldt, forhindre reglen ikke at selskabet stiftes med overkurs Vederlaget for virksomheden, det vil sige aktierne eller anparterne anses, for erhvervet for et beløb svarende til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Den skattemæssige værdi er defineret som det kontante beløb der ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden, med fradrag af den skattepligtige fortjeneste der kunne konstateres herved. Udskudt skat indgår ikke i opgørelsen. Med formuleringen sædvanligt salg menes der salg af virksomheden til handelsværdien af denne. Såfremt anskaffelsessummen bliver negativ skal man være opmærksom på de krav dette afleder. Den nævnte udskudte skat skal afsættes af enhver skat som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den regnskabs- og skattemæssige værdi Regnskabsperioden fastlægges med udgangspunkt i omdannelsesdatoen. Denne dato ligger fast og der kan ikke dispenseres herfra. Dette betyder i praksis at omdannelse af en virksomhed kun kan foretages den ene halvdel af året, nemlig inden for den givne tidsfrist på 6 måneder. 86

Vedrørende transaktioner i mellemperioden er det væsentlige at undgå problematikken vedrørende ulovlige aktionær- / anpartshaverlån. I den situation at en eller flere af betingelserne for anvendelse af loven ikke er opfyldt og omdannelse derfor bliver anset for værende skattepligtig, er der to muligheder for at reparere på de betingelser der ikke er opfyldt: Den første mulighed er ved brug af de i loven indbyggede dispensationsregler. Den anden mulighed for at reparere er ved omgørelse. Det betyder altså, at det skatteretsligt er muligt at omgøre de dispositioner der er fortaget, således at loven alligevel kan anvendes, selvom betingelserne herfor ikke i første omgang var opfyldt. Hvad angår virksomheder med flere ejere, så skal de selvfølgelig opfylde de samme krav som øvrige virksomheder skal for, at kunne anvende loven. Men herudover er der en række yderligere krav. Loven foreskriver, at alle ejere anvender reglerne i denne lov, at de har anvendt samme regnskabsperiode og at de vederlægges i forhold til deres andele i den omdannede virksomhed. For dokumentation af omdannelsen skal ejeren, senest 1 måned efter omdannelsen, indsende kopi til SKAT af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med omdannelsen. Denne tidsfrist kan der dispenseres fra. Omkring tidsfrister er overholdelse af 6 måneders reglen yderst væsentlig, da der i den forbindelse ikke forligger dispensationsmuligheder. Virksomheder der året før omdannelsen har benyttet virksomhedsordningen skal være opmærksom på de regler, der følger af dette. Det skal her fremhæves, at en eventuel negativ indskudskonto skal være udlignet inden omdannelsen. Det er muligt at modregne opsparet overskud i den skattemæssige anskaffelsessum. Hensat til senere faktisk hævning og indestående på en eventuel mellemregningskonto kan hæves i mellemperioden. 87

Hvilke konsekvenser medfører omdannelsen for såvel omdanner som for det selskab der omdannes til? For omdanneren er konsekvensen at den avancebeskatning som afståelse af virksomheden eventuelt ville have medført, midlertidigt udskydes. Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at der blot er tale om en udskydelse og ikke en reel skattefritagelse. Omdanneren modtager som vederlag for sin personligt ejede virksomhed aktier eller anparter i det selskab der omdannes til. Til disse anparter opgøres en tilhørende skattemæssig anskaffelsessum som ligges til grund ved avanceberegningen jævnfør ABL i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Såfremt der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum, kan det for eksempel medføre den konsekvens, at såfremt aktierne eller anparterne afstås til kr. 0 hvis selskabet går konkurs, bliver omdanneren alligevel skattepligtig af den avance der opstår som differencen mellem den negative anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved omdannelse af blandede benyttede aktiver, eksempelvis en ejendom, skal omdanneren være opmærksom på, at en eventuel avance på den private del af ejendommen beskattes efter reglerne i EBL. Altså kan det medføre beskatning hos omdanneren på omdannelsestidspunktet at omdanne sådanne aktiver. Underskud opstået i tiden som personlig dreven virksomhed kan ikke overføres til selskabet. Disse tab beholdes ved omdanneren personligt og vil således kunne udnyttes i årene efter omdannelsen. Konsekvensen for selskabet er, at det indtræder i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Vedrørende selve anskaffelsen, betyder det indtræden i tidspunkt, sum og hensigt. Der indtrædes samtidigt i foretagne skattemæssige af- og nedskrivninger, samt øvrige skattemæssige principper. Dette får selvfølgelig betydning for senere avanceopgørelser ved afståelse af de overdragede aktiver og passiver samt for de skattemæssige afskrivningsgrundlag. 88

Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver/passiver ved overdragelse via omdannelse? I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, skal virksomhedens aktiver og passiver værdiansættes til de kontante handelsværdier. Det betyder at parterne, altså omdanneren og selskabet der omdannes til, skal anvende de priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. For opgørelse af handelsværdierne kan niveauet søges fastlagt via velfungerende markeder, for eksempel som www.bilbasen.dk, eller andre tilgængelige prislister på nettet eller ved brug af ekstern vurderingsmand og reelle købstilbud. Hvordan opgøres den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne? Den skattemæssige anskaffelsessum fremkommer på baggrund af følgende opgørelse: aktivernes handelsværdi fortjeneste (passiver + udskudt skat) evt. opsparet overskud + eventuel oprindelig anskaffelsessum(ved brug af skuffeselskab) + udligning af udskudt skat (vedr. virksomheder med flere ejere) Det skal her bemærkes, at aktivernes handelsværdi skal opgøres til kontantværdien. Passiver skal værdiansættes til kursværdien og eventuelt opsparet overskud fratrækkes med nettoværdien. 89

12. Litteraturliste Faglitteratur, Bøger Michelsen, Aage med flere Lærebog om indkomstskat 12. Udgave Jurist- og økonomiforbundets Forlag 2007. Nygaard, Jan & Wøldike, Lars 2. Udgave Forlaget Thomson 2003. Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering 2. Udgave Jurist- og økonomiforbundets Forlag 2007. Serup, Michael Generationsskifte/Omstrukturering 2. Udgave Forlaget Thomson 2004 Revisorbiblioteket Revisorhåndbogen 2008 Forlaget Thomson Revisorbiblioteket Revisormanualen 2009-01 Forlaget Thomson Anden faglitteratur: Artikler, vejledninger, websites mv. Ramskov, Bent Skatteorientering Revifora april 2006 Arne Larsen Skattefri virksomhedsomdannelse Revision og Regnskabsvæsen Nr. 4 2001 Ramskov, Bent Skattefri virksomhedsomdannelse, Hvad hvis betingelserne svigter? Revision og Regnskabsvæsen Nr. 11 2001. Mikkelsen, Per Randrup Udskudt skat En praktisk problemstilling ved skattefri virksomhedsomdannelse INSPI nr. 4 2005 Revifora Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2009-1 www.skat.dk SR-SKAT - Statsskattelovens 100 års jubilæum Foreningen af statsautoriserede revisorer - 2003 90

Cirkulære Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 Om lov om skattefri virksomhedsomdannelse TS-CIRK 2000-10 af 28. marts 2000 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill TS-CIRK 2000-9 Værdiansættelse af aktier og anparter Ikrafttrædelse den 14. april 2000 Ligningsdirektoratets cirkulære af 12. okt 1962 (Firmaomdannelsescirkulæret) Love Lov om skattefri virksomhedsomdannelse, Lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. okt. 2007 Lov om skatteforvaltning, Lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. aug. 2006 Lov om anpartsselskaber, Lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 Aktieselskabslov, Lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), Lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. aug. 2006 Lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. okt. 2007 Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver mv. (Fusionsskatteloven), Lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. nov. 2007 Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven), Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. sep. 2007 Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven), Lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. feb. 2008 Kildeskatteloven, Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. nov. 2005 Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre mv. (Varelagerloven), Lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. dec. 1993 Lov om indkomstskat for personer mv. (Personskatteloven), Lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. sep. 2006 91

Domme og afgørelser Tfs 1984, 229 Tfs 1985, 702 Tfs 1985, 25 SKM Tfs 1985, 371 Tfs 1987, 633 SKM Tfs 1992, 144 Tfs 1992, 155Ø Tfs 1992, 537 DEP Tfs 1992, 431 VLD Tfs 1993, 240SKM Tfs 1995, 390SKM Tfs 1995, 686 LR Tfs 1996, 99 LSR Tfs 1998, 701 LSR Tfs 1998, 459 VLD Tfs 2000, 958 LSR Tfs 2000, 740 LR Tfs 2000, 198LR Tfs 2000, 256LR Tfs 2001, 642 LR Tfs 2001, 173 VLR Tfs 2001, 181 Tfs 2002, 468 LR Tfs 2003, 452 LR Tfs 2003, 1011 LSR Tfs 2003, 468LR Tfs 2004, 593LR Tfs 2006, 568V LSRM 1990, 111LSR LSRM 1962, 175LSR SKM 2003, 590LR SKM 2006, 47DEP SKM2005, 98 LSR SKM 2005, 410LR SKM2005, 274HR SKM 2007, 858SKAT SKM 2008, 875LSR SKM 2009, 174SKAT 92

13. Tabeloversigt Tabel 1: Balance for Oscar Madsen karosserifabrik pr. 31. december 2007 (side 16) Tabel 2: Virksomhedens resultat før finansiering i årene 2005 til 2007 (side 17) Tabel 3: Udvalgte regnskabstal vedrørende VO pr. 31. december 2007 (side 17) Tabel 4: Mulige udfald af fordelingsnøgle for opsparet overskud (side 39) Tabel 5: Opgørelse af successionsgrundlag, fast ejendom (side 72) Tabel 6: Opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum, fast ejendom (side 72) Tabel 7: Opgørelse af udskudt skat (side 80) Tabel 8: Opsummering af værdiansættelsen samt opgørelse af anskaffelsessum (side 84) 93

14. Bilag Bilag 1 - Beregning af goodwill jf. TS-CIRK 2000-10 Note 2005 2006 2007 Resultat før finansiering jf. tabel x 207.076 211.388 319.755 ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle - - - Reguleret resultat 207.076 211.388 319.755 ganget med 1 2 3 207.076 422.776 959.265 Summen af disse resultater 1.589.117 Svarende til et gnmsn. resultat på i alt 264.853 Eventuel udviklingstendens 56.340 321.192 Driftsherreløn (250.000) Resultat efter Driftsherreløn 71.192 1 Forrentning af aktiver, kap.afk.sats = 4% + 3% (108.619) 2 Rest til kapitalisering (37.427) Kapitaliseringsfaktor jf. ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2.9 Kapitaliseret goodwill Afrundet goodwill 0 Noter jf. tabel 1 1 Grunde og bygninger 1.185.219 Tekniske anlæg og maskiner 4.500 Kunst og udsmykning 5.850 Varebeholdninger 74.500 Tilgodehavender 281.635 1.551.704 2 Da beløbet efter forrentning af aktiverne bliver negativt fastsættes værdien af goodwill jævnfør beregningsmodellen til kr. 0 94

Bilag 2 - Uddrag af anvendt regnskabspraksis for Oscar Madsen Karosserifabrik BALANCEN: Materielle anlægsaktiver: Grunde og bygninger, der består af værksted og administrationsbygning, indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Driftsmateriel, der består af maskiner, inventar og biler indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris med fradrag af evt. restværdi og nedskrivninger. Såvel bygninger som driftsmateriel mv. afskrives efter skattemæssige principper. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. 11.600 pr. enhed, samt aktiver med en levetid på under 3 år udgiftsføres i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret. Finansielle anlægsaktiver: Værdipapirer er indregnet til dagsværdien på balancedagen, når denne kan opgøres pålideligt. Hvor det ikke er muligt at opgøre dagsværdi, indregnes værdipapirer til kostpris. Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer er indregnet direkte på egenkapitalen. Varebeholdninger: Handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer mv. indregnes til kostpris eller til nettorealisationsværdi, såfremt denne er lavere. Lageret er værdiansat efter FIFO-princippet, der medfører, at de senest erhvervede varer anses for værende i behold. Samtlige ukurante og langsomt omsættelige lagervarer nedskrives til forventet nettorealisationsværdi. Tilgodehavender: Der foretages individuel vurdering af debitorerne og hensættelser til tab finder sted, hvor det vurderes at være påkrævet. Gæld til realkreditinstitutter: Gæld til realkreditinstitutter indregnes til kostprisen på optagelsestidspunktet. Efterfølgende opgøres gæld til realkreditinstitutter til amortiseret kostpris. Kurstab og låneomkostninger fordeles herved over lånets løbetid ved brug af den effektive rente på optagelsestidspunktet. Gældsforpligtelser i øvrigt: Øvrige gældsforpligtelser indregnes til kostpris på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet. Efterfølgende opgøres gældsforpligtelserne til amortiseret kostpris, hvilket for korte og uforrentede gældsforpligtelser samt for variabelt forrentede gældsforpligtelser normalt svarer til den nominelle værdi. 95

Bilag 3 - Udvalgte noter fra årsrapporten for Oscar Madsen Karosserifabrik Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser Varedebitorer... 240.739 Hensat til tab... 0 Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser i alt... 240.739 Periodeafgrænsningsposter Forsikringer mv.... 40.896 Periodeafgrænsningsposter i alt... 40.896 96

Bilag 4 - Samlet skat uden hævning af opsparet overskud 97

Bilag 5 - Samlet skat med hævning af opsparet overskud 98

Bilag 6 - Opgørelse af ejendomsavance efter EBL samt genvundne afskrivninger Kontantomregnet salgssum (seneste off. ejend. Vurdering) 1.800.000 Opgørelse reguleret anskaffelsessum Ejendomsværdi pr. 1/1-1993 + 10% 792.000 Ejendomsværdi pr. 1/1-1993 + 10% 792.000 Ejendomsværdi pr. 1/1-1996 880.000 Forskel 88.000 Tillæg, 50% heraf 44.000 Anskaffelsessum 836.000 5 stk. 2: Aktiverede forbedringer over 10.000 kr. /år. 7.296 5 stk. 1: 10.000 kr.s tillæg (1993-2007) 140.000 Reguleret anskaffelsessum 983.296 Avance ved salg af ejendom 816.704 Ejertidsnedslag 3% -24.501 Ejendomsavance 792.203 Genvundne afskrivninger Kontantomregnet salgssum (seneste off. ejend. Vurdering) 1.800.000 Bogført værdi 201.244 Fortjeneste 1.598.756 Genvundne afskrivninger (max. faktiske afskrivninger) 983.975 Til genbeskatning, 90% af genvundne afskrivninger 885.578 99