Skattefri Virksomhedsomdannelse

HD i Regnskab og Økonomistyring Udarbejdet af: Michael Dyrehauge Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen HD-R Afhandling Handelshøjskolen, Århus Universitet Forår 2009

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Summary... 4 2.1 Introduction... 4 2.2. Aim, thesis statement, and method.... 5 2.3 Treatment of the subject... 6 2.4 Conclusion... 7 3. Indledning... 9 4. Problemformulering... 10 4.1 Formål... 10 4.2 Problemdefinition... 11 4.3 Afgrænsning... 11 4.4 Metode... 12 4.5 Kildekritik... 13 4.6 Disposition... 13 4.7 Definitioner... 14 4.8 Anvendte forkortelser... 15 5. Præsentation af casen Oscar Madsen Karosserifabrik... 15 6. Den Historiske udvikling... 18 6.1 Fra 1962 til 1983... 18 6.2 Fra 1983 og frem til i dag... 19 7. Anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse... 20 7.1 Hvem kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven... 22 7.1.1 Definition af personligt ejet virksomhed... 22 7.1.2 Definition af virksomhed... 23 7.1.3 Krav til omdanneren... 27 7.2 Hvilke aktiver og passiver skal omdannes... 28 7.2.1 Fast ejendom... 30 7.2.1.2 Blandet benyttede ejendomme... 31 7.2.2 Andre blandet benyttede aktiver... 32 7.2.3 Flere virksomheder... 34 7.3 Hvad kan der omdannes til... 34 7.4 Vederlag til stifteren... 36 7.5 Aktiernes/anparternes anskaffelsessum... 38 7.5.1 Negativ anskaffelsessum... 42 7.5.2 Følgerne af en negativ anskaffelsessum... 43 7.6 Virksomheder i VO, øvrigt samspil med VSL... 44 7.6.1 Indskudskontoen, VSL 16 stk. 2 og 16a stk. 4... 44 7.6.2 Vederlaget ved delvis omdannelse, 16a stk. 1 og 2... 47 7.6.3 Alle aktiver og passiver ikke omdannet og VSO ophører, 16b... 48 7.6.4 netto indskud af gæld, 16c... 48 7.7 Dokumentation af omdannelsen... 48 7.8 Tidsfrister i forbindelse med omdannelsen... 49 7.9 Udskudt skat... 51 7.10 Regnskabsperiode... 52 7.11 Transaktioner i perioden fra omdannelsesdato til vedtagelsesdato... 53

7.12 Korrektion omgørelse... 55 7.13 Yderligere krav til virksomheder med flere ejere... 57 8. Konsekvenser ved skattefri omdannelse... 59 8.1 Konsekvenser for omdanneren... 59 8.2 Konsekvenser for selskabet... 60 8.2.1 Underskudsbegrænsning... 64 9. Værdiansættelse og omdannelse af virksomheden... 64 9.1 Goodwill... 66 9.1.2 Værdiansættelse... 67 9.1.3 Den vejledende beregningsmodel... 68 9.1.4. Goodwill - Oscar Madsen Karosserifabrik... 69 9.2 Fast ejendom... 71 9.2.1 Fast ejendom Oscar Madsen Karosserifabrik... 72 9.3 Driftsmidler... 72 9.3.1 Driftsmidler Oscar Madsen Karosserifabrik... 73 9.4 Kunst og udsmykning... 74 9.4.1 Kunst og udsmykning Oscar Madsen Karosserifabrik... 74 9.5 Varelager... 74 9.5.1 Varelager Oscar Madsen Karosserifabrik... 75 9.6 Igangværende arbejder... 75 9.7 Tilgodehavender... 76 9.7.1 Tilgodehavender Oscar Madsen Karosserifabrik... 77 9.8 Blandede benyttede aktiver... 77 9.9 Værdipapirer... 78 9.9.1 Værdipapirer Oscar Madsen Karosserifabrik... 78 9.10 Periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger... 79 9.11 Gæld... 79 9.11.1 Gæld Oscar Madsen Karosserifabrik... 79 9.12 Udskudt skat... 80 9.12.1 Udskudt skat Oscar Madsen Karosserifabrik... 80 9.13 VSL Oscar Madsen Karosserifabrik... 80 9.13.1 Opsparede overskud... 81 9.13.2 Indskudskonto... 82 9.13.3 Hensat til senere hævning... 82 10. Anparternes skattemæssige anskaffelsessum... 82 10.1 Skattemæssig Anskaffelsessum Oscar Madsen Karosserifabrik... 83 11. Konklusion... 85 12. Litteraturliste... 90 13. Tabeloversigt... 93 14. Bilag... 94 Bilag 1 - Beregning af goodwill jf. TS-CIRK 2000-10... 94 Bilag 2 - Uddrag af anvendt regnskabspraksis for Oscar Madsen Karosserifabrik... 95 Bilag 3 - Udvalgte noter fra årsrapporten for Oscar Madsen Karosserifabrik... 96 Bilag 4 - Samlet skat uden hævning af opsparet overskud... 97 Bilag 5 - Samlet skat med hævning af opsparet overskud... 98 Bilag 6 - Opgørelse af ejendomsavance efter EBL samt genvundne afskrivninger... 99 3

2. Summary 2.1 Introduction The subject matter of this thesis was chosen on the basis of my personal interest in tax law. Also, the subject matter is highly relevant to my everyday job as an accountant in an accountancy firm, many of whose clients today run their businesses as personally owned companies. In the nearest future, the owners of many of these companies must consider which is the best way to carry out a conversion of their company. Among the aspects that the owners, often in concert with their accountant, have to consider are the following problems. First, is it possible to sell the company at all, and if so, to whom does one wish to sell? Are there family members who are interested in taking over the business or should it be turned over to an employee instead? Would it be an economic advantage for the seller as well as for the purchaser to restructure the company before the sale? What will be the fiscal consequences of a company transfer and, in continuation with this, is it possible to procure the liquidity to pay eventual taxes related to the sale? Is the transfer to include the whole company or are parts of it, such as, for example, real estate, to be kept. Alternatively, the real estate can be sold off to a third party. In the case of personally owned companies, it will often be profitable to restructure the company before the transfer. This is so because of the opportunities that arise from such a restructuring such as, for instance, easing or deferment of taxation or reduction of the cash requirements on both seller and purchaser. In general, it is less complicated to carry out a transfer of a limited company than to transfer a personally owned company. This thesis deals with the theoretical basis of restructuring in accordance with the Act on tax-exempt conversion of enterprises. My treatment of the subject takes as its point of departure a review of the relevant legislation which includes judicial decisions in the field as well as relevant articles concerning the subject. 4

2.2. Aim, thesis statement, and method. Aim: The aim of this thesis is to provide the interested parties with theoretical knowledge of the rules of tax-exempt conversion of enterprises. This knowledge includes an understanding of the way in which such a conversion is made. Also, the interested parties should learn how the valuation of a company s assets and liabilities is calculated and, in continuation of this, learn how the fiscal initial cost of the shares is calculated. Furthermore, the aim is to inform the interested parties about the consequences that arise from the restructuring of a personally owned company through a tax-exempt conversion of the enterprise. Thesis statement: Based on the aim of this thesis, it is relevant to this thesis to account for, analyze, and discuss the rules in the field as they are described in the Act of tax-exempt conversion of enterprises. Moreover, it is of relevance to draw attention to, and discuss, the consequences of a restructuring of personally owned companies through this legislation and, by means of the included example from practice, to account for the way in which the valuation of the business, and, in continuation of this, the measurement of the fiscal acquisition price, is made. In order to meet the aim outlined in the above, I will address and seek to answer the following clarifying questions: 1. What terms in the tax law and company law must be met in order to carry out a conversion of a personally owned company according to the Act of tax-exempt conversion of enterprises? 2. What will be the consequences of the conversion for the owner of the personally owned company and for the new limited company? 3. How are the company s assets and liabilities valuated in the case of a company turn over by means of conversion? 4. How is the fiscal acquisition price on the shares calculated? Method: In order to answer these questions, I will account for the relevant legislation in the different fields that are involved in the process which a tax-exempt company conversion is. My methodic approach is to account for the theoretical framework underlying tax-exempt 5

conversions of enterprises. My account will include an analysis and a discussion of the theoretical framework, which will be based on the inclusion of practice. 2.3 Treatment of the subject The essence of the Act of tax-exempt conversion of enterprises is that a personally owned company may be converted into a limited company without giving rise to the realization of tax liability. The reason for this possibility is the principle of succession, which means that the limited company takes over the former owner s fiscal situation. As payment for the company, the former owner becomes a shareholder in the limited company instead of receiving cash. An acquisition price on the shares is then calculated. The acquisition price is based on a valuation of the company s assets and liabilities in accordance with market value in which, among other things, the profit, which would have been obtained if the company had been sold in a conventional way, is subtracted. Hereby, the tax from the sale is deferred until the day the former owner chooses to sell the shares. In order to be able to benefit from this legislation, a number of terms must be met. If the terms are not met, the conversion becomes taxable. The terms make demands on the company that is to be converted, to the limited company, to the previous owner, and to the conversion itself. In my thesis I describe these terms and seek to draw attention to, and account for, central problems in the field. Apart from accounting for, analyzing, and discussing the terms, the thesis briefly describes the historical development in the field. This section offers the reader insight into how and why the present legislation came into being The decision to restructure the firm by means of tax-exempt company conversion, of course, has consequences for the person who owns the personally owned company as well as for the new limited company. The consequences for the two parties are treated separately in section 8. The central concern for the owner of the personally owned company, of course, is the opportunity for postponing the payment of taxes. Here, it is important to realize that what is 6

in question here is a deferment or a reduction of tax liability and not exactly a tax exemption. In the section dealing with the consequences for the limited company, the company s succession in the former owner s fiscal situation is treated. This includes an account of the effect it has to succeed in relation to the date of acquisition, cost, and purpose of the assets and liabilities and the fiscal depreciations which have been made. At this point, the thesis still needs to treat the valuation of the company s assets and liabilities. In connection with this, the valuation e.t.c. of the company from practice that I have included for illustrative purposes will be calculated concurrently. In this section, I will also treat the special accounts that arise as a consequence of the fact that the company from practice have used the Business Tax Scheme. Following my account for the legislation, for the consequences for the parties, and for the valuation including the conversion of the case company, the fiscal acquisition price is calculated in section 10. The essence of tax-exempt conversion of enterprises appears from the table in section 10, which shows differences in market values, the values in which the limited company succeed, and the fiscal acquisition price. 2.4 Conclusion Taking its point of departure in the aim and the problem definition of this thesis, my thesis statement takes the shape of four concrete, clarifying questions. The conclusion treats the four questions separately. What terms in the tax law and company law must be met in order to carry out a conversion of a personally owned company according to the Act of tax-exempt conversion of enterprises? The law states a number of terms which must be met before the company is converted. The law also states terms that must be met by the limited company. As regards which assets and liabilities that are to be included in the conversion, the main rule is that all must be 7

included; there are, however, certain choices. The only legal payment for the company is shares in the new limited company. In the opening balance sheet, deferred tax of each temporary difference must be transferred to the account for deferred tax provision. The accounting period is determined by the date of the conversion. In some areas the law allows for exemption and reversal if the terms were not met. What will be the consequences of the conversion for the owner of the personally owned company and for the new limited company? The consequence for the previous owner of the company is that the taxation of the profit is deferred. In this connection, it is important to notice that what is at stake here is merely a deferment, not a real exemption from tax. The consequence for the new limited company is the fact that it takes over the former owner s fiscal situation. How are the company s assets and liabilities valuated in the case of a company turn over by means of conversion? In connection with a tax-exempt conversion of the enterprise, the company s assets and liabilities will be valuated in accordance with the cash market value. How is the fiscal acquisition price on the shares calculated? The fiscal acquisition price results from the following calculation: The market value of the assets - Profit - (liabilities + deferred tax) - retained earnings (if any) + original acquisition price (shelf company) + equalization of deferred tax (more owners) 8

3. Indledning Emnet for denne afhandling er valgt på baggrund min personlige interesse for skatteret. Samtidigt har emnet stor relevans for mit daglige arbejde som revisor i en revisionsvirksomhed, hvor mange kunder i dag, driver deres forretninger som enkeltmandsvirksomheder. Ejerne af en stor del af disse virksomheder skal inden for den nærmeste fremtid overveje, hvordan de bedst muligt får udført et generationsskifte. Nogle af de overvejelser ejerne skal gøre sig, ofte i samråd med revisor, omfatter følgende problemstillinger. For det første om virksomheden i det hele taget kan sælges, og i givet fald til hvem ønsker man at sælge. Er der eventuelt familiemedlemmer der er interesserede i virksomheden, eller skal den i stedet overdrages til en given medarbejder. Vil det kunne betale sig, at virksomheden omstruktureres inden et salg gennemføres; dette set ud fra såvel sælger som købers situation. Hvilke skattemæssige konsekvenser får overdragelse, herunder om det er muligt, at fremskaffe likviditet til betaling af eventuelle afledte skatter af salget. Skal overdragelsen omfatte hele virksomheden, eller skal dele heraf, eksempelvis fast ejendom, beholdes eller alternativt sælges til tredjepart. Ved personligt ejede virksomheder vil det ofte kunne betale sig, at gennemføre en omstrukturering inden overdragelsen gennemføres. Dette skyldes de muligheder en sådan omstrukturering medfører i form af for eksempel lempeligere beskatning, eller udskydelse af beskatningen, likviditetskravet til såvel køber som sælger nedsættes, og generelt er det mindre kompliceret, at gennemføre en overdragelse af et selskab end af en personligt ejet virksomhed. Denne afhandling vil behandle teorien omkring en sådan omstrukturering, som blev gennemført i 2008 på den i afsnit 5 nærmere beskrevne virksomhed. Omstruktureringen af den pågældende virksomhed skete efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. 9

4. Problemformulering Denne afhandling vil overordnet søge at klarlægge de problemstillinger, som omstrukturering via lov om skattefri virksomhedsomdannelse medfører. Afhandlingen vil i sin behandling af emnet redegøre for lovgivningen, samt analysere og diskutere de centrale problemstillinger i denne. I forbindelse med redegørelsen samt ved analyse og diskussion af de udvalgte problemstillinger inddrages praksis via det udvalgte eksempel 1, samt ved inddragelse af relevante artikler, domme og øvrige afgørelser hvor det vurderes, at dette vil medvirke positivt til et bedre overblik for interessenterne. Afhandlingen vil på denne måde opfylde sit formål som det er beskrevet i følgende afsnit. 4.1 Formål Formålet med denne afhandling er: At interessenterne, inden for det i afgrænsningen definerede område, tilegner sig teoretisk indsigt i reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Det vil sige, at de opnår viden om hvordan en sådan omdannelse foretages, herunder hvordan værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver fastlægges, og i forlængelse heraf, hvordan opgøres den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Yderligere er det formålet, at interessenter opnår viden om de konsekvenser der er ved omstrukturering af personligt ejede virksomheder gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Interessenterne for denne afhandling er personer med interesse for virksomhedsomdannelse. Her tænkes primært på øvrige studerende på HD studiet eller lignende studier, samt økonomiske og skatteretlige rådgivere. Sekundære interessenter er ejere/ledere af personligt ejede virksomheder hvor en skattefri omdannelse kunne være relevant. Afhandlingen tager udgangspunkt i den primære interessents kundskabsniveau, hvorfor der forudsættes et vist indblik i den almindelige skattelovgivning. 1 Se afsnit 5 10

4.2 Problemdefinition Med ovenstående formål i mente er det relevant for denne afhandling, at redegøre for samt analysere og diskutere reglerne på området, som de er beskrevet i loven om skattefri virksomhedsomdannelse. Yderligere er det relevant, at fremhæve og diskutere konsekvenserne ved en omstrukturering af personligt ejede virksomheder gennem denne lovgivning, samt via afhandlingens udvalgte eksempel fra praksis, at redegøre for hvordan værdiansættelsen af virksomheden, og dernæst opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum foretages. For at afhandlingen opfylder ovenstående kan den endelige problemformulering udformes i følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke skatte- og selskabsretslige krav stilles der for at gennemføre en omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter Lov om skattefri virksomhedsomdannelse? 2. Hvilke konsekvenser medfører omdannelsen for såvel omdanner som for det selskab der omdannes til? 3. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver/passiver ved overdragelse via omdannelse? 4. Hvordan opgøres den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne? 4.3 Afgrænsning Afhandlingen vil udelukkende behandle omstrukturering i form af gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse. Omstrukturering i form skattepligtig virksomhedsomdannelse, fusioner og spaltning mv. bliver derfor ikke behandlet i denne afhandling. Afhandlingen tager i den empiriske del udgangspunkt i en omdannelse af en personligt ejet virksomhed med en ejer, og hvor ejeren har valgt at benytte virksomhedsordningen. Omdannelse af virksomheder med flere ejere, herunder I/S, KS mv. vil således kun, i lighed med ejere med flere virksomheder, blive behandlet i afhandlingens teoretiske gennemgang. 11

Den historiske udvikling gennemgås kun kort for, at give læseren en overordnet forståelse for udviklingen på området. Gennemgang af de almindelige skatteretslige regler som for eksempel personskatteloven, afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven begrænses til, at omfatte de problemstillinger som har direkte sammenhæng med gennemførsel af en skattefri virksomhedsomdannelse, og hvor det samtidigt vurderes, at gennemgangen vil hjælpe til at belyse væsentlige problemstillinger. I forbindelse med gennemgang af værdiansættelse af en virksomhedens aktiver og passiver vil udgangspunktet være den virksomhed, som er valgt til afhandlingens praktiske eksempel, og de typer af aktiver og passiver der indgår i dennes balance. Gennemgangen er således ikke udtømmende. Der vil dog, såfremt det vurderes, at der er typer af aktiver eller passiver der er væsentlige at behandle, og som ikke er med i virksomhedens balance, blive inddraget eksempler på sådanne i gennemgangen. Afhandlingen vil ikke specifikt behandle problemstillinger omkring dødsboer, men kun fremhæve forskelle i relation hertil i den teoretiske gennemgang. Problemstillinger omkring personer med begrænset skattepligt til Danmark, samt udenlandske virksomheder med driftssted eller fast ejendom i Danmark behandles ikke. Indsamlingen af litteratur til brug for afhandlingen er stoppet pr. 1. april 2009. Ændringer efter denne dato er derfor ikke indarbejdet i afhandlingen. 4.4 Metode For at besvare problemformuleringen vil jeg i denne afhandling redegøre for den relevante lovgivning på de forskellige områder, som indgår i den proces, en skattefri virksomhedsomdannelse er. Metoden hertil er en gennemgang af det teoretiske grundlag for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse. Gennemgangen vil omfatte analyse og diskussion af 12

grundlaget i form af inddragelse af praksis gennem udvalgte domme, afgørelser og artikler, samt perspektivering til det for afhandlingen valgte eksempel. 4.5 Kildekritik Igennem hele afhandlingen vil jeg inddrage relevante betragtninger fra diverse eksterne kilder. Kilderne består af fagbøger på området, af relevante artikler samt af øvrigt vejledende materiale. Fælles for de anvendte kilder er, at de alle er anerkendte inden for området, således at pålideligheden af kilderne kan betegnes som værende høj. Det tilsigtes samtidigt, at litteraturen er så opdateret som muligt. 4.6 Disposition Afhandlingens disposition vil udover ovenstående afsnit være følgende: I afsnit 5 præsenteres den valgte virksomhed, som sammen med domme og afgørelser danner grundlaget for inddragelse af praksis i afhandlingen. Afsnit 6 giver en kort beskrivelse af den historiske udvikling på området. Afsnit 7 er afhandlingens teoretiske gennemgang af lov om skattefri virksomhedsomdannelse. I afsnittet inddrages praksis i form af perspektivering til artikler samt domme og afgørelse hvor det vurderes, at dette vil være hensigtsmæssigt for forståelsen af teorien. I Afsnit 8 redegøres for de konsekvenser gennemførelsen af en skattefri virksomhedsomdannelse har for såvel omdanneren, som for det selskab der omdannes til. I afsnit 9 behandles gennemførslen af den skattefrie omdannelse med udgangspunkt i den valgte virksomhed, herunder værdiansættelse, og opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne. For analyse og diskussion af den underliggende teori inddrages praksis i form af relevante artikler, samt domme og afgørelser, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for at belyse problemstillinger. 13

I 10 afsnit foretages der en opsummering af værdiansættelsen fra afsnit 9 således, at resultaterne herfra samles i en oversigt, der leder frem til den skattemæssige anskaffelsessum. Afsnit 11 er afhandlingens konklusion. I konklusionen besvares problemformuleringen via en opsummering af de i afhandlingen fremkomne betragtninger. 4.7 Definitioner Omdannelsesåret: Det år hvori omdannelsen foretages. Mellemperioden: Perioden mellem omdannelsesdagen og vedtagelsesdagen. Omdannelsesdatoen: Den dato der følger efter statusdagen for sidste regnskabsår i den personligt drevne virksomhed. Vedtagelsesdatoen: Den dag hvor det vedtages at stifte selskabet. Overdragelsesdatoen: Den dag hvor selskabet som juridisk enhed overtager driften af virksomheden. Hvis der anvendes et nystiftet selskab vil overdragelsesdatoen svare til vedtagelsesdatoen. Hvis der derimod anvendes et skuffeselskab vil overdragelsesdatoen ligge efter vedtagelsesdatoen. Afståelsesprincippet: Princip hvorefter der sker beskatning af avancerne ved afståelse af en virksomhed. Succession: Ved succession overdrages et aktiv eller passiv til en ny ejer på en sådan måde, at den nye ejer indtræder i den tidligere ejers sted hvad angår anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt, anskaffelsessum, samt foretagne af- og nedskrivninger mv. 14

4.8 Anvendte forkortelser ABL: Aktieavancebeskatningsloven AL: Afskrivningsloven APL: Anpartsselskabsloven ASL: Aktieselskabsloven DSKL: Dødsboskatteloven EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven FUSL: Fusionsskatteloven I/S: Interessentskab KGL: Kursgevinstloven KSL: Kildeskatteloven K/S: Kommanditselskab LV: Ligningsvejledningen LL: Ligningsloven PSL: Personskatteloven RV: Regnskabsvejledning VSL: Virksomhedsskatteloven VO: Virksomhedsordningen VOL: Virksomhedsomdannelseslove VL: Varelagerloven ÅRL: Årsregnskabsloven 5. Præsentation af casen Oscar Madsen Karosserifabrik Oscar Madsen Karosserifabrik blev oprindeligt startet omkring år 1900. Virksomheden er beliggende i egne lokaler i Horsens. Virksomhedens primære forretningsområde er alle former for reparation af karrosserier på skadede køretøjer. Den nu tidligere indehaver Erhardt overtog virksomheden efter sin far for 22 år siden. Virksomheden er solgt i 2009 Erhardt besluttede i løbet af 2007 efter grundige overvejelser at forsøge, at afhænde virksomheden til en af medarbejderne gennem flere år. Baggrunden for det er, at Erhardt fylder 67 år i 2008, og ønsker derfor at stoppe sit aktive erhvervsliv. Erhardt beslutter i samråd med revisor, at virksomheden i 2008 skal omdannes til et anpartsselskab via en skattefri virksomhedsomdannelse. Baggrunden herfor er, at afståelsen af virksomhedens faste ejendom med videre, forventes at udløse en væsentlig avance; en avance som det vil være en fordel at lade indgå i selskabet i stedet for i Erhardts enkeltsmandsvirksomhed, og derigennem til personlig beskatning senest i indkomståret 2009. Med andre ord, er omdannelsen foretaget primært for, at udnytte muligheden af, at udskyde skatten som afståelsen af virksomheden medføre. 15

I virksomhedens balance pr. 31. december 2007 var følgende poster indregnet. BALANCE PR. 31. DECEMBER 2007 AKTIVER PASSIVER kr. kr. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL I ALT 949.403 Grunde og bygninger 1.185.219 Tekniske anlæg og maskiner 4.500 GÆLDFORPLIGTELSER Kunst og udsmykning 5.850 Langfristet gæld MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.195.608 Prioritetsgæld 283.250 Langfristet gæld i alt 283.250 OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Kortfristet gæld Reservedele mv. 74.500 Leverandører af varer 147.681 Varebeholdninger i alt 74.500 Anden gæld 338.736 Kortfristet gæld i alt 486.417 Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg 240.739 GÆLDSFORPLIGTELSE I ALT 769.667 Periodeafgrænsningsposter 40.896 Tilgodehavender i alt 281.635 Værdipapirer Obligationer 7.061 Værdipapirer i alt 7.061 Likvide beholdinger 160.266 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 523.462 AKTIVER I ALT 1.719.070 PASSIVER I ALT 1.719.070 Tabel 1 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapport. Grunde og bygninger består af værksted samt tilknyttede kontorlokaler. Ejendommen er beliggende centralt i Horsens. Driftsmidler består af maskiner og værktøj. Der er ikke nogle blandede benyttede driftsmidler. Periodeafgrænsningsposter vedrører forudbetalte forsikringer mv. 16

Langfristet gæld vedrører prioritetsgæld optaget til finansiering af ejendommen samt foretagne forbedringer i årenes løb. Den skattemæssige egenkapital andrager kr. 34.572. Forskellen på den regnskabsmæssige og skattemæssige egenkapital udgøres af foretagne skattemæssige bygningsafskrivninger på i alt kr. 983.975. Dette er den eneste forskel på de regnskabs- og skattemæssige værdier da de skattemæssige principper for afskrivning har været benyttet også driftsøkonomisk på resten af de afskrivningsberettiget aktiver. Virksomhedens resultat har i årene 2005 til 2007 udviklet sig på følgende vis. 2005 2006 2007 Resultat før finansiering 207.076 211.388 319.755 Tabel 2 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapporter Erhardt har gennem årene benyttet virksomhedsordningen via virksomhedsskatteloven. Udvalgte regnskabstal vedrørende virksomhedsordningen har følgende værdier pr. 31. december 2007. FRA OVERSKUDSDISPONERINGEN Hensat til senere faktisk hævning 166.544 INDSKUDSKONTO PRIMO -36.511 Årets indskud 36.511 INDSKUDSKONTO ULTIMO 0 KONTO FOR OPSPARET OVERSKUD INCL. 25% VIRKSOMHEDSSKAT Opsparet overskud primo 0 Årets opsparede overskud 90.651 OPSPARET OVERSKUD ULTIMO 90.651 Tabel 3 Egen tilvirkning jf. virksomhedens årsrapport mv. Alle aktiver og passiver i virksomheden ønskes omdannet til et anpartsselskab ved benyttelse af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 17

6. Den Historiske udvikling Det at ændre en personligt drevet virksomhed til et selskab har været foretaget igennem rigtig mange år. Det der kan siges at have ændret sig er måden hvorpå beskatningen af den gevinst der opstår herved behandles. Ved den første væsentlige skattereform i 1903, hvor Statsskatteloven blev indført, blev der herefter pålagt skat på indkomst. Statsskatteloven er ændret flere gange siden. Den i dag gældende 4 i Statsskatteloven, som blev indført ved lov nr. 149 af 10. april 1922, definerer hvilke indtægter der medregnes til indkomst 2. Gevinst i forbindelse med en omstrukturering fra en personligt drevet virksomhed til drift i selskabsform omfattes af denne definition på indkomst, og er som følge deraf skattepligtigt. I perioden frem til 1962 udviklede der sig en praksis hvorefter overdragelse til de skattemæssige nedskrevne værdier blev accepteret af skattemyndighederne. Det vil med andre ord sige, at overdragelse af virksomheden kunne foretages skattefrit. Denne praksis blev, men ikke uden en vis diskussion i form af skattesager primært omkring goodwill 3, fastholdt frem til 1962. 6.1 Fra 1962 til 1983 Landsskatteretten afsagde i 1962 en kendelse 4 om beskatning ved overdragelse af en personligt drevet virksomhed til et selskab. Kendelsen fastslog, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst fra overdragelse skulle medtages et beløb for goodwill. Kendelsen var derfor udtryk for et klart brud med tidligere praksis og antydede, at fremadrettet skulle overdragelser af virksomheder ske til handelsværdi. I forlængelse af denne kendelse udsendte Ligningsdirektoratet et cirkulære 5 omkring beskatning i forbindelse med en privat virksomheds omdannelse til et selskab. Det fremgik heraf, at den hidtidige praksis omkring overdragelse til skattemæssige værdier blev opretholdt hvis det ikke var åbenlyst, at der forelå goodwill, som ikke var medregnet ved overdragelsen. Med andre ord kunne en 2 SR-SKAT - Statsskattelovens 100 års jubilæum 3 Et eksempel på en sådan sag er LSRM 1960, 111LSR 4 LSRM 1962, 175LSR 5 Ligningsdirektoratets cirkulære. af 12. oktober 1962, det såkaldte Firmaomdannelsescirkulære. 18

overdragelse stadig foretages til skattemæssige værdier, og derfor uden at det udløste avancebeskatning, dog med undtagelse af en avance på goodwill. 6.2 Fra 1983 og frem til i dag Erstatningen for det før omtalte cirkulære kom i 1983. Det var den første gennemgribende regulering af området, og resulterede i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse 6. Loven følges umiddelbart efter op af et fortolkningsbidrag fra skatteministeriet i form af et nyt cirkulære 7 på området. Af cirkulæret fremgår følgende: Princippet bag den nye ordning er, at virksomhedsomdannelse kan gennemføres uden, at der samtidig udløses beskatning hos den tidligere ejer. Ordningen bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres ved omdannelsen, finder sted, når den oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier, der er ydet som vederlag for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver, eller afhænder hele virksomheden eller likviderer. Af ovenstående kan udledes, at den praksis som tidligere beskrevet i princippet fastholdes men, at der nu foreligger et lovhjemlet grundlag for skattefri omdannelse af virksomheder. Ovennævnte cirkulære og Lov om skattefri virksomhedsomdannelse holdt frem til 1999. Der blev dog i perioden fra 1983 til 1999 løbende foretaget reguleringer af loven, men den mest gennemgribende ændring kom først i 1999 8, hvor der samtidigt blev udsendt et nyt cirkulære 9. Lovændringen i 1999 medførte såvel skærpelser som lempelser på området. Af lempelser kan nævnes, at det blev lettere for virksomheder med flere ejere at omdanne deres virksomhed. Dette skyldes, at kravet om at alle interessenterne skulle være værnsaktionærer, hvilket vil sige, at de som minimum skulle eje 25% af 6 Lovbekendtgørelse nr. 264 af 8. juni 1983 7 Cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984 8 Lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999 9 Cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 19

aktierne/anparterne, efter omdannelsen bortfaldt. Skærpelsen af loven vedrørte muligheden for at afsætte et stiftetilgodehavende. Frem til ændringen var det muligt at blive vederlagt dels i form af aktier eller anparter, og dels i form af et stiftertilgodehavende på 25% af handelsværdien af den overdragne virksomhed. Efter ændringen skal hele vederlaget for virksomheden erlægges i form af aktier eller anparter. Samtidigt med disse ændringer blev lov om skattefri virksomhedsomdannelse kædet sammen med den i 1992 10 reviderede virksomhedsskattelov. Sammenkædningen i 1999 var en naturlig følge af, at virksomhedsskatteloven først blev en realitet efter vedtagelsen af den første Lov om skattefri virksomhedsomdannelse i 1983. Efter ændringen i 1999 har der ikke været foretaget væsentlige ændringer af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. De ændringer der er foretaget er tilpasninger i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, behandling af dødsbo i relation til VOL, administrative regler, indarbejdelse af CFC-indkomst samt en specificering af hvordan blandede aktiver behandles. 7. Anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelsesloven bygger på tre hovedprincipper 11 : 1. Omdannelsen kan ske, uden at der sker beskatning af omdanneren i forbindelsen med omdannelsen. 2. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og anskaffelsessum/nedskreven værdi. 3. Omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktier eller anparter bliver opgjort efter særlige regler, idet den avance, som omdanneren ikke skal beskattes af ved stiftelsen, fragår i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne. 10 Ved Lovbekendtgørelse nr. 1030 af 19. december 1992 blev virksomhedsordningen indsat i virksomhedsskatteloven 11 Michelsen, Aage med flere Lærebog om indkomstskat side 790 20

For at kunne anvende VOL er der en række betingelser der skal være opfyldt. Betingelserne fremgår af VOL 1 og 2. Jævnfør VOL 1, stk. 1, 1. pkt. er den første betingelse for at kunne anvende loven at der er tale om omdannelse af en personligt ejet virksomhed. I VOL 2 stk.1 nr. 1-8 oplistes yderligere betingelser for anvendelse af lovens regler. 1. Ejeren er underlagt fuld skattepligt efter KSL 1 eller DSKL 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. 2. Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. 3. Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter. 4. Pålydendet af aktierne eller anparterne svarer til den samlede aktie eller anpartskapital. 5. Aktiernes ellers anparternes anskaffelsessum må ikke være negativ. Dette kan fraviges såfremt VO har været benyttet. En eventuel negativ indskudskonto skal udlignes inden omdannelsen. 6. Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. 7. Senest 1 måned efter omdannelsen skal kopi af de i selskabslovgivningen beskrevne dokumenter indsendes til SKAT 8. I åbningsbalancen for selskabet afsættes udskudt skat jævnfør almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger. Er blot en af betingelserne ikke opfyldt, vil reglerne ikke kunne benyttes. Såfremt omdannelsen er gennemført, og det efterfølgende konstateres, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, vil omdannelse i givet fald blive betragtet som en skattepligtig overdragelse til et af omdanneren ejet selskab 12. I de følgende afsnit vil betingelserne for anvendelsen af loven og de øvrige regler der følger af denne blive gennemgået. 12 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 24 21

7.1 Hvem kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven Som det fremgår af ovenstående er det i VOL 1 og 2 der blandt andet opstilles betingelser for, hvem der kan anvende Virksomhedsomdannelsesloven. VOL 1 og 2 stiller krav til såvel virksomheden som til ejeren af virksomheden, i det følgende benævnt omdanneren. Jævnfør VOL 1, stk. 1 afgrænses brugen af VOL til, at omhandle en personligt ejet virksomhed. For at fastlægge kravene til selve virksomheden, der ønsker at anvende VOL defineres i henholdsvis afsnit 7.1.1 og 7.1.2 begreberne personligt ejet virksomhed og virksomhed i relation til VOL. I afsnit 7.1.3 redegøres der for kravene til omdanneren. 7.1.1 Definition af personligt ejet virksomhed Ved personligt ejet virksomhed forstås en virksomhed der drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, kommanditselskab samt en virksomhed hvis drift varetages af et dødsbo. VOL 2 stk. 1, nr. 1 medfører, at I/S er og K/S er er begrænset i brugen af VOL da, KSL udelukkende omfatter fysiske personer. Det er således ikke muligt, at omdanne kapitalselskaber efter regler i VOL. Det er samtidigt derfor heller ikke muligt, at omdanne et I/S eller K/S skattefrit såfremt disse helt eller delvis ejes af selskaber. Denne betragtning fremgår af Tfs 1987.633, hvor omdannelse af et K/S efter VOL blev nægtet, da komplementaren var et selskab, hvis egenkapital var indskudt i K/S et. Altså ejede selskabet delvist kommanditselskabet. Virksomheder med flere ejere skal være opmærksomme på, at de udover ovenstående også skal opfylde de krav der fremgår af VOL 2, stk. 2 og 3. Disse behandles nærmere i afsnit 7.13. 22

Vedrørende brug af VOL i forbindelse med at et dødsbo ønsker at omdanne en virksomhed, skal opmærksomheden henledes på, at et dødsbo ikke kan være stifter 13. 7.1.2 Definition af virksomhed Begrebet virksomhed defineres ikke direkte i VOL. For en definition heraf må man derfor søge hjælp i den øvrige skattelovgivning samt i praksis, som i en række afgørelse har taget stilling til hvad en virksomhed er i relation til VOL. Betragter vi den øvrige skattelovgivning findes begrebet virksomhed flere steder. Ifølge VSL forudsættes det, at der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed for at kunne benytte virksomhedsskatteordningen. I FUSL 15 c, stk. 2, sidste pkt. findes definitionen på en gren af en virksomhed. KSL 33 C omtaler overdragelse af en virksomhed til familiekredsen. Udgangspunktet er at begrebet virksomhed skal fortolkes ens i relation til de enkelte bestemmelser 14. Det nærmeste man kommer til en klar definition, ud fra ovenstående inspirationskilder, er i FUSL 15 c: Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Det er samtidigt meget relevant at søge hjælp i FUSL når det skal afgøres, om der er tale om en virksomhed i relation til VOL, idet reglerne om tilførsel af aktiver indtil 1992 fandtes i VOL 15. Der er således en historisk sammenhæng mellem disse to regelsæt. Michael Serup henviser også i sin bog om generationsskifte/omstrukturering til FUSL, i forbindelsen med hans gennemgang af definitionen på en virksomhed 16. 13 Jf. Anpartsselskabslovens 4, stk. 2 og Aktieselskabsloven 3, stk. 3 14 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 98 15 Jævnfør Lovbekendtgørelse af 27. aug. 1992 note 10 16 Serup, Michael Generationsskifte/Omstrukturering side 531 23

Betragtes praksis for definition af begrebet er der som nævnt en række afgørelser som kan danne grundlag for en definition heraf. For at skabe et overblik over praksis i denne sammenhæng tager følgende udgangspunkt artiklen Skattefri virksomhedsomdannelse af Bent Ramskov. Ifølge denne artikel kan følgende, jævnfør praksis, betragtes positivt i forhold til, at være omfattet af begrebet virksomhed: 1. Erhvervsmæssig ejendom anses jf. VOL 2, stk.1, nr. 2 for at udgøre en virksomhed. 17 2. Svineproduktion fra egen ejendom kan betragtes som en virksomhed. 18 3. En maskinpark på et gods udgjorde en virksomhed. 19 4. Et skovareal blev betragtet som en virksomhed. 20 5. Udlejning af 13 lastbiler blev betragtet som en virksomhed. 21 6. Udlejning af en autocamper var erhvervsmæssig virksomhed. 22 Det skal her bemærkes at eksemplerne nr. 5 og 6 ikke i dag kan omdannes jf. VOL, da den pågældende aktivitet må betragtes som værende omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 12 23. Ifølge artiklen kan følgende betragtes negativt i forhold til, at være omfattet af begrebet virksomhed. 1. En båd i en virksomhed var ikke at betragte som en virksomhed. 24 2. En entreprisekontrakt er ikke en virksomhed i sig selv. 25 De to eksempler er begge kendetegnet ved, at være forsøg på overdragelse af et enkelt aktiv. At dette ikke accepteres skyldes, dels at der skal være tale om en virksomhed, samt at der skal være tale om en hel virksomhed. Begrebet hel fremgår heller ikke af lovens 17 Tfs 1985, 702 LR og Tfs 2001, 642 LR 18 Tfs 1985, 25 LR 19 RR 1985 SM 185 SD 20 Ligningsrådets afgørelse af 6. November 1983 21 Tfs 1984.229 LR 22 Tfs 1996.99 LSR 23 Se uddybende omkring dette senere i dette afsnit 24 Tfs 1985, 371 LR 25 Tfs 1995, 390 & Tfs 2000, 958 24

formulering, men praksis har i en lang række afgørelser defineret begrebet 26, i trit med ovennævnte to eksempler. Et yderligere krav til virksomheden for, at denne kan benytte VOL er, at der skal være tale om en bestående/igangværende virksomhed. Heller ikke dette krav er umiddelbart defineret i VOL. For en definition heraf kan en virksomhed typisk betragtes som bestående/igangværende, når den afholder driftsomkostninger der via SL 6, stk.1, litra a er fradragsberettiget, og derfor pr. definition er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette gælder selvom virksomheden ikke i perioden har realiseret en indtægt. Omvendt må det samtidigt betyde, at såfremt omkostningerne ikke opfylder SL 6, stk. 1, litra a, for eksempel i forbindelse med afhændelse af en virksomhed, og omkostningerne i perioden derfor kun relaterer sig til afhændelsen, kan virksomheden ikke benytte reglerne i VOL. I relation til praksis kan følgende sager understøtte den teoretiske betragtning. En virksomhed, hvis aktivitet var forskning og udvikling inden for lægemiddelindustrien, blev af ligningsrådet anset for at være en bestående virksomhed. Dette desuagtet, at virksomheden ikke havde realiseret nogen form for indtægt. 27 Det samme kan udledes af afgørelsen vedrørende en anden forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for audioteknologien. Denne virksomhed havde over en tiårig periode forsket, udviklet og patenteret audioteknologi. Omkostningerne til dette var afholdt gennem indgåelse af samarbejdsaftaler med Dansk Teknologisk institut, som efterfølgende skulle tilbagebetales såfremt produktet kom til oppebære indtægter 28. De to afgørelse indikerer en lempelig praksis på området. Minimumskravene for hvornår der foreligger en bestående virksomhed i relation til VOL synes ikke at være store 29. Det er væsentligt at bemærke, at kravet om en bestående virksomhed gælder både på omdannelsestidspunktet, og på det tidspunkt hvor det besluttes at stifte selskabet. Med 26 Nygaard, Jan & Wøldike, Lars side 20 27 Tfs 2002, 468 LR 28 Tfs 2003, 452 LR 29 Ramskov, Bent side 4 25

andre ord kan man ikke for eksempel midt i mellemperioden sælge virksomhedens aktiviteter, og efterfølgende omdanne virksomheden med tilbagevirkende kraft. Dette bekræftes af praksis i Tfs 2003, 1011 LSR. I sagen forsøgte man, at omdanne en virksomhed, hvis eneste drift havde omfattet en ejendom. Ejendommen blev solgt pr. 1. april 2000 og efterfølgende forsøgte man at overdrage virksomheden via VOL til et selskab stiftet den 23. juni 2000 med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000. Landskatteretten fandt, at den skattefrie virksomhedsomdannelse ikke kunne gennemføres, da virksomheden var ophørt på stiftelsestidspunktet. Såfremt omdannelsen fortages med tilbagevirkende kraft kan transaktioner i mellemperioden derfor medvirke til, at dokumenterer eller afkræfte om der er tale om en bestående virksomhed. I handels- og produktionsvirksomheder vil der for eksempel fortsat ske køb og salg af varer i mellemperioden. Alle virksomheder som opfylder ovenstående kan omdannes efter VOL. Det er dog, jævnfør VOL 1, stk. 3 ikke muligt, at omdanne følgende virksomheder: 30 1. Selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større en 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed med plantning af juletræer, frugttræer og frugtbuske mv., jf. ligningslovens 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal af ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. For en konkret vurdering af hvornår den skattepligtige kan siges at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang kan man søge hjælp i ligningsvejledningen 2009-1, punkt E.F.1.3.2: 30 Halling-Overgaard, Søren & Olesen, Birgitte Sølvkær Generationsskifte, Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering side 97 26

Som vejledende norm anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. 7.1.3 Krav til omdanneren Jævnfør VOL 2, stk. 1, nr. 1 skal ejeren være undergivet fuld skattepligt efter KSL 1 eller DBSL 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. Da det er en forudsætning for skattefri virksomhedsomdannelse, at den udskudte skat der er afledt af omdannelsen på et tidspunkt kommer til beskatning, er ovenstående krav ufravigeligt. Det relevante tidspunkt for opfyldelse af betingelserne er på omdannelsestidspunktet. Det vil, ved brug af et skuffeselskab være på overdragelsesdatoen, og ved brug af et nystiftet selskab på vedtagelsesdatoen, og altså ikke på omdannelsesdatoen. Ved omdannelse til såvel et skuffeselskab som til et nystiftet selskab skal ejeren af den personlige virksomhed jævnfør VOL 1, stk. 2 på overdragelsestidspunktet eje hele kapitalen i selskabet. Ved flere ejere skal disse, jævnfør VOL 1, stk. 2. 3. pkt. på overdragelsestidspunktet eje kapitalen i selskabet i samme forhold som deres andele i den personlige virksomhed. Samtidigt findes der jævnfør VOL 2, stk.1, nr. 4 en regel om, at vederlaget for virksomheden skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. Set i sammenhæng med VOL 1, stk. 2 betyder dette således, at det ikke er muligt i forbindelse med omdannelse, at optage nye aktionærer/anpartshavere uanset om der benyttes et skuffeselskab eller et nystiftet selskab, og uanset antallet af ejere. Det er væsentligt at bemærke, at kravene omkring ejerforholdene kun er gældende i forbindelse med gennemførelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse. Det er med andre ord muligt umiddelbart efter omdannelsen, at optage nye aktionærer/anpartshavere via salg af kapitalandele eller eventuelt en kapitalforhøjelse. 27

7.2 Hvilke aktiver og passiver skal omdannes Jævnfør VOL 2, stk.1, nr. 2 skal alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. Dette er således at betragte som hovedreglen på området, men ligesom det er tilfældet mange andre steder, findes der også til denne regel undtagelser. Det fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 2, at ejeren i forbindelsen med omdannelsen har mulighed for, at vælge hvordan en eventuel ejendom skal behandles. Yderligere fremgår det, at beløb hensat til senere faktisk hævning samt beløb på mellemregningskontoen 31, er det op til ejeren at bestemme, hvorvidt de holdes udenfor omdannelsen eller indgår i selskabets egenkapital. Grundlaget for, at ovennævnte poster kan holdes uden for omdannelsen bliver for ejendommes vedkommende behandlet nærmere i afsnit 7.2.1. Vedrørende beløb hensat til senere faktisk hævning skyldes det, at et sådan beløb betragtes som værende overført til privatsfæren i det år hvor hensættelsen finder sted, idet beskatningen sker der. Beløb på mellemregningskontoen er kendetegnet ved, at de ikke indgår i hæverækkefølgen, og således kan hæves skattefrit. Betragter vi igen hovedreglen er det altså alle aktiver og passiver i virksomheden der skal overdrages. Dette volder ikke de store vanskeligheder i den situation hvor der er tale om en omdanner, der alene driver én virksomhed, eller såfremt samtlige af omdannerens virksomheder omdannes samtidigt. Væsentligt mere kompliceret bliver det, hvis ejeren har flere virksomheder, og ikke alle indgår i omdannelsen. Dette behandles i afsnit 7.2.3. Jævnfør cirkulæret om lov om skattefri virksomhedsomdannelse, skal man ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der vedrører virksomheden tage udgangspunkt i de regnskaber, og indkomstopgørelser der er udarbejdet for virksomheden 32. Har virksomheden inden omdannelsen været omfattet af VO er det de 31 Mellemregningskonto og hensat til senere faktisk hævning behandles yderligere i afsnit 7.4 32 Cirkulære 1999-12-23 nr. 207 Om lov om skattefri virksomhedsomdannelse afsnit 3.2 28

aktiver og passiver der indgik heri, som skal overdrages 33. Skatteministeren har således i sine bemærkninger allerede foretaget en vis afgrænsning. At det er alle aktiver og passiver der skal indgå i omdannelsen fastslås i en Landsskatteretskendelse 34 fra 2003, og i 2006 stadfæster Landsretten dommen 35. Her havde ejeren valgt at holde en obligationsbeholdning, en likvid beholdning samt en ejendom udenfor omdannelsen. Omdannelsen blev efterfølgende skattepligtig, da landsskatteretten fastslog, at de udeholdte poster havde tilknytning til den omdannede virksomhed. Ejeren kan altså ikke frit vælge desuagtet, at de omtalte aktiver ikke var nødvendige for den omdannede virksomheds drift, at holde tilknyttede poster udenfor omdannelsen. Den her omtalte dom er samtidigt et udtryk for den skærpelse der skete ved lovrevisionen i 1999, hvor VOL 2, stk.1, nr. 2 blev tilføjet. Den primære grund til denne skærpelse var at undgå den praksis, der havde udviklet sig på området, hvor ejere optog lån og lagde gælden ind i selskabet, mens pengene fra lånet blev holdt uden for 36. Omkring virksomheder i VO skal man være opmærksom på, at ud over ovennævnte aktiver, skal aktiver, som eventuelt forefindes i privatsfæren, fordi de er af en sådan karakter at de ikke jævnfør VSL 1 kan indgå i VO, samtidigt overdrages til selskabet, såfremt disse kan anses som et aktiv for virksomheden. Et eksempel på et sådan aktiv kan være en aktiebeholdning. Af en bindende forhåndsbesked 37 fremgår følgende: Aktiver, der efter deres art ikke har kunnet indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL 1, skal desuagtet medoverdrages til selskabet ved omdannelsen, når de pågældende aktiver kan anses for aktiver i virksomheden. Dette gælder for eksempel aktier, som virksomheden besidder med henblik på deltagelse i et erhvervsmæssigt samarbejde. 33 Jævnfør bemærkningerne til Lovforslag L 147 34 Tfs 2004, 66LSR 35 Tfs 2006, 568V 36 Bemærkningerne til lovforslag L 147 37 SKM2005, 410 LR 29