HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 108/2015 Danerka Group ApS (advokat Johan Løje) mod 2B Scandinavia ApS (advokat Henrik Løbger) I tidligere instans er truffet afgørelse af Sø- og Handelsretten den 8. maj 2015. Danerka Group ApS har ved ankestævning af 15. maj 2015 anket dommen til Højesteret. Denne kendelse angår, om betingelserne for anke til Højesteret i retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen. Påstande Danerka Group ApS har nedlagt påstand om, at Højesteret antager ankesagen til realitetsbehandling. 2B Scandinavia ApS har nedlagt påstand om, at Højesteret afviser anken. Sagsfremstilling mv. Ved dom af 8. maj 2015 fandt Sø- og Handelsretten, at Per Aagaard Jepsen havde været berettiget til at opsige sit samarbejde med Danerka Group ApS den 31. december 2013, og at
- 2 - Danerka Group efter dette tidspunkt ikke havde været berettiget til at producere, markedsføre og sælge en række møbelprodukter, som var omfattet af Per Aagaard Jepsens ophavsret. Retten forbød på den baggrund Danerka Group at producere, eksportere, markedsføre, sælge eller på anden måde disponere over de pågældende produkter, ligesom Danerka Group blev pålagt at betale 100.000 kr. i erstatning til 2B Scandinavia ApS, som ved aftale af 10. december 2013 med Per Aagaard Jepsen havde erhvervet udnyttelses- og brugsrettighederne til produkterne. Danerka Group blev endvidere pålagt at offentliggøre et uddrag af dommen på sin hjemmeside og udsende en cirkulæreskrivelse med oplysninger om dommen til sine kunder, leverandører og agenter. Endelig blev Danerka Group pålagt at betale sagens omkostninger med 50.000 kr. I Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat hedder det bl.a.: Parterne er enige om, at de omhandlede produkter nyder ophavsretligt beskyttelse, og at Per Aagaard Jepsen er indehaver af ophavsretten til de pågældende værker, jf. ophavsretslovens 1, hvilket retten herefter lægger til grund. Per Aagaard Jepsen indgik i maj 2009 en række efter det oplyste identiske samarbejdsaftaler vedrørende de omhandlede produkter med selskabet Danerka A/S, der efter det oplyste var ejet af Per Aagaard Jepsen selv igennem et holdingselskab. Af det fremlagte eksempel på en sådan samarbejdsaftale fremgår, at Per Aagaard Jepsen ved de pågældende aftaler overdrog sin eneret til at producere og sælge de pågældende produkter globalt til Danerka A/S, jf. aftalens pkt. 1.3 og 5.1. De pågældende rettigheder blev således ud fra aftalens ordlyd endeligt overdraget til Danerka A/S. Der er enighed mellem parterne om, at de pågældende rettigheder ved Danerka A/S konkurs gik tilbage til Per Aagaard Jepsen, og at Danerka Group således ikke fik videreoverdraget de pågældende rettigheder til de omhandlede produkter af Danerka A/S under konkurs ved indgåelsen af overdragelsesaftalen den 16. november 2011. Per Aagaard Jepsen og Danerka Group indgik efterfølgende et formløst samarbejde, der indebar, at Danerka Group udnyttede Per Aagaard Jepsens eneret til at producere, markedsføre og sælge de omhandlede produkter mod afregning til Per Aagaard Jepsen af en royalty på 5 %, der svarer til royaltysatsen i aftalen mellem Per Aagaard Jepsen og Danerka A/S. Danerka Group har imidlertid ikke godtgjort, at der mellem Per Aagaard Jepsen og Danerka Group er indgået en aftale om, at samarbejdet i øvrigt er baseret på samme vilkår, som i aftalen mellem Per Aagaard Jepsen og Danerka A/S, således at de pågældende rettigheder af den grund på tilsvarende vis er endeligt overdraget fra Per Aagaard Jepsen til Danerka Group. Der er således hverken i de fremlagte breve fra november 2011 til kurator, i den mellem Per Aagaard Jepsen og Erik Thode Jørgensen fremlagte korre-
- 3 - spondance fra samme periode, eller i Per Aagaard Jepsens og Erik Thode Jørgensens øvrige korrespondance og ageren sikre holdepunkter for, at dette har været Per Aagaard Jepsen eller Erik Thode Jørgensens hensigt. Dommerne Flemming Bent Lindeløv og Mette Skov Larsen udtaler herefter: Danerka Group har endvidere ikke godtgjort, at det i øvrigt, herunder som følge af samarbejdets varighed, kan anses for aftalt, at de pågældende rettigheder er endeligt overdraget fra Per Aagaard Jepsen til Danerka Group, eller at Per Aagaard Jepsen skulle have givet Danerka Group en uopsigelig ret til at udnytte de pågældende rettigheder. Efter bevisførelsen lægger vi derimod til grund, at Per Aagaard Jepsen og Erik Thode Jørgensen ved indgåelsen af samarbejdet reelt ikke forholdt sig til parternes eventuelle adgang til at opsige samarbejdet. Det almindelige udgangspunkt er herefter, at enhver af parterne er berettigede til at opsige samarbejdet med et passende varsel, og Danerka Group har ikke godtgjort, at der findes en kutyme, der under de foreliggende omstændigheder kan føre til et andet resultat. Under hensyn til karakteren og varigheden af samarbejdet med Danerka Group har Per Aagaard Jepsen været berettiget til at opsige samarbejdet med tre måneders varsel til udløbet af en måned. Per Aagaard Jepsen har således været berettiget til ved brev af 6. september 2013 at opsige samarbejdet med Danerka Group til ophør den 31. december 2013, og Danerka Group har efter dette tidspunkt ikke været berettiget til at producere, markedsføre og sælge de af sagen omhandlede produkter. Vi stemmer på den baggrund for at tage 2B Scandinavias påstand 1 til følge. Danerka Groups produktion, markedsføring og salg af de omhandlede produkter i perioden efter den 31. december 2013 udgør en krænkelse af ophavsrettighederne til de pågældende produkter, jf. ophavsretslovens 2. Da krænkelsen i hvert fald er sket ved uagtsomhed, skal Danerka Group betale erstatning til den forurettede, jf. ophavsretslovens 83, stk. 1. Da udnyttelses og brugsrettighederne til de omhandlede produkter efter den 31. december 2013 har været overdraget fra Per Aagaard Jepsen til 2B Scandinavia, må 2B Scandinavia i perioden herefter anses for den forurettede i forhold til Danerka Groups krænkelse af disse rettigheder. Danerka Groups uretmæssige salg af de omhandlede produkter i perioden efter den 31. december 2013 og frem til afsigelsen af denne dom må antages at have skadet 2B Scandinavias salg af de omhandlede produkter. 2B Scandinavia har dermed lidt et afsætningstab, der må opgøres skønsmæssigt. Det må i den forbindelse tages i betragtning, dels hvilken omsætning og fortjeneste Danerka Group efter sine egne oplysninger har haft på produkterne, dels at 2B Scandinavia som nystartet virksomhed ikke kan antages at ville have haft en tilsvarende omsætning fra begyndelsen, og at 2B Scandinavia ikke har fremlagt dokumentation for sin egen fortjeneste ved salg af de pågældende produkter. Danerka Group har endvidere handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens 1, ved i sin pressemeddelelse vedrørende byrettens kendelse om midlertidigt forbud at oplyse, at usikkerheden vedrørende retten til produktion af de omhandlede stole nu var fjernet, hvilket, Danerka Group må have vidst, ikke var korrekt.
- 4 - Oplysningen har desuden været egnet til yderligere at skade 2B Scandinavias muligheder for at afsætte sine produkter, hvilket må anses for tilsigtet. Indholdet af Danerka Groups e-mail af 30. oktober 2013 til en række af Danerka Groups agenter kan derimod ikke anses for retsstridigt, idet Danerka Group på daværende tidspunkt stadig var berettiget til at producere og sælge de omhandlede produkter. Ved udmålingen af erstatning må der desuden tages et vist hensyn i nedadgående retning til 2B Scandinavias uretmæssige udnyttelse i en periode af Danerka Groups referencer, hvilket efter vores opfattelse ligeledes er i strid med god markedsføringsskik. Som sagen er oplyst, er der dog ikke grundlag for at nedsætte erstatningen under hensyn til 2B Scandinavias benyttelse af de fotografier af de omhandlede produkter, som er optaget af Brahl Fotografi. Danerka Groups betaling af royalty til Per Aagaard Jepsen efter den 31. december 2013 findes endelig at være uden betydning for udmålingen af erstatning til 2B Scandinavia for Danerka Groups krænkelse af 2B Scandinavias rettigheder. Efter en samlet vurdering fastsættes det samlede erstatningsbeløb herefter skønsmæssigt til 100.000 kr. Efter sagens forløb og udfald finder vi, at en offentliggørelse af uddrag af dommen, herunder med oplysning om dommens datering, Sø- og Handelsrettens journalnummer, parternes navne og en gengivelse af dommens præmisser og konklusion, er en nødvendig sanktion, jf. ophavsretslovens 84a og markedsføringslovens 20, stk. 1. En sådan offentliggørelse kan efter vores opfattelse passende ske ved offentliggørelse på Danerka Groups hjemme-side i 30 dage samtidig med udsendelse af en cirkulæreskrivelse med de samme oplysninger til Danerka Groups relevante kunder, leverandører og agenter. Under hensyn til sagens omstændigheder er der ikke grundlag for at pålægge Danerka Group at betale en bøde. Danerka Group frifindes derfor for påstand 4. Dommer Carsten Vagn Jacobsen udtaler: Efter min opfattelse er det i møbelbranchen fast kutyme, at en designer ikke kan opsige en aftale indgået med en producent om udnyttelse af produktions- og salgsrettighederne til et design, medmindre det er udtrykkeligt aftalt. Den pågældende kutyme er bl.a. kommet til udtryk i den standardaftale, der er godkendt af Foreningen Danske Designere (MDD), Danske Arkitekters Landsforbund (DAL) og Foreningen Dansk Møbelindustri (DMI), hvoraf fremgår bl.a., at rettighederne overdrages fra designeren til producenten, og som derfor som udgangspunkt ikke indeholder en bestemmelse om opsigelse. Jeg finder ligeledes, at formanden for Retsudvalget hos Danske Designere, Christian Hvidt, i sin erklæring af 11. december 2013 har bekræftet, at der gælder en sådan kutyme. Per Aagaard Jepsen og Erik Thode Jørgensen hos Danerka Group er desuden begge professionelle parter med indgående kendskab til branchen, og de må derfor have kendskab til den pågældende kutyme. Per Aagaard Jepsen har da også selv anvendt den nævnte standardaftale ved indgåelse af aftalerne med Danerka A/S samt ved udarbejdelse af de samarbejdsaftaler, der blev udleveret til Erik Thode Jørgensen på mødet den 27. marts 2013. Det formløse samarbejde mellem Per Aagaard Jepsen og Danerka Group forløb efter det oplyste uden problemer fra november 2011 frem til mødet den 27. marts 2013, ligesom Danerka Group i den pågældende periode regelmæssigt afregnede royalty til Per
- 5 - Aagaard Jepsen. Det er endvidere ikke anført, at det oprindeligt var parternes hensigt, at samarbejdet blot skulle være midlertidigt, og det er ikke godtgjort, at Per Aagaard Jepsen på tidspunktet for aftalens indgåelse forudsatte, at samarbejdet skulle kunne opsiges, eller at det var en væsentlig forudsætning for Per Aagaard Jepsen, at der blev indgået en aftale om medejerskab. På den anførte baggrund finder jeg, at Per Aagaard Jepsen ikke har været berettiget til at opsige samarbejdet med Danerka Group vedrørende de omhandlede rettigheder, der er endeligt overdraget til Danerka Group. Jeg stemmer herefter for at tage Danerka Groups påstand om frifindelse til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Parternes synspunkter Danerka Group har anført, at sagen vedrører fortolkning af den mellem Danske Designere, Møbelbrancheforeningen og Danske Arkitekter indgåede standardaftale om royaltyberegning i forbindelse med industrielt design. Det er et væsentligt stridspunkt i sagen, hvilken kutyme der kan anses at gælde inden for møbelbranchen. I den indankede dom fandt Sø- og Handelsrettens flertal, at der ikke forelå en kutyme, hvorimod rettens eneste sagkyndige dommer med specialviden om møbelbranchen afgav en længere dissens, hvori han fandt, at der bestod en kutyme om uopsigelighed. Under ankesagen vil det blive gjort gældende, at retten bør følge en sagkyndig dommers udsagn, når det er så klart, som i denne sag. Sagen kan få vidererækkende konsekvenser, da den kan være med til at afklare, hvilken kutyme der findes på møbelmarkedet i Danmark. Sagen må tillige anses for principiel, idet den vedrører spørgsmålet om fortolkning af en royaltykontrakt, herunder om en sådan kontrakt indebærer, at der er sket en varig overdragelse af en del af ophavsretten til producenten. Dette forhold ses der ikke endegyldigt at være taget stilling til i tidligere dansk retspraksis. Hertil kommer, at sagen allerede én gang har været behandlet i Østre Landsret, der fulgte 2B Scandinavias påstand, hvorfor der ved en fornyet behandling i Østre Landsret er en risiko for, at landsretten vil føle sig bundet af sin tidligere afgørelse. 2B Scandinavia har anført, at sagen omhandler, hvem af parterne der har retten til at udnytte produktions- og salgsrettighederne til de omhandlede produkter. Sagen rejser ikke noget principielt spørgsmål, som kan have betydning for andre end parterne og Per Aagaard Jepsen.
- 6 - Sagen handler først og fremmest om, hvilke vilkår der gælder for det formløse samarbejde, der frem til marts 2013 bestod mellem Per Aagaard Jepsen og Danerka Group, herunder om det formløse samarbejde kunne opsiges, eller om samarbejdet havde udmøntet sig i en eksklusiv og uopsigelig overdragelse af produktions- og salgsrettighederne. Vurderingen heraf beror på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder de forudsætninger, forhandlinger og drøftelser mv., der pågik i efteråret 2011, og den implementering af rettighedsudøvelsen, der efterfølgende fandt sted. I forbindelse med denne vurdering er det naturligvis relevant at se på standardaftalerne i branchen, herunder om disse aftaler indeholder en opsigelsesbestemmelse, men dette er ikke ensbetydende med, at den ene eller anden standardaftale kan siges udfyldende at regulere parternes formløse samarbejde. Det forhold, at en dissentierende (sagkyndig) dommer mener, at der findes et fast udgangspunkt om uopsigelighed, gør hverken, at sagen bliver principiel eller kan have relevans for andre. Højesterets begrundelse og resultat Af retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan ankes til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans. Den uoverensstemmelse mellem parterne, som Sø- og Handelsretten har taget stilling til i dommen, angår, hvem af parterne der har rettighederne til at producere, markedsføre og sælge en række møbelprodukter. Afgørelsen heraf beror navnlig på, om Per Aagaard Jepsen kan anses for endeligt at have overdraget ophavsretten til produkterne til Danerka Group ApS eller at have givet Danerka Group en uopsigelig ret til at udnytte rettighederne til produkterne. Stillingtagen hertil må antages at bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Det, som Danerka Group har anført om eksistensen af en særlig kutyme inden for møbelbranchen, beror ligeledes navnlig på en bevismæssig vurdering. Som sagen foreligger, er der ikke grundlag for
- 7 - at antage, at en afgørelse af sagen vil være af principiel karakter og have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der ses heller ikke at foreligge andre særlige grunde, der taler for, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans. På denne baggrund finder Højesteret, at betingelserne for anke til Højesteret ikke kan anses for opfyldt, jf. retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt. Højesteret afviser derfor anken, jf. retsplejelovens 368, stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt. Thi bestemmes: Denne anke afvises fra Højesteret.