Indkaldelse til generalforsamling 2012 i Andelsboligforeningen Hesseløgård



Relaterede dokumenter
Indkaldelse til generalforsamling 2013 i Andelsboligforeningen Hesseløgård

Referat af ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Hesseløgård tirsdag den 24. april 2012

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård tirsdag den 27. april 2010

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00

Indkaldelse til generalforsamling 2014 i Andelsboligforeningen Hesseløgård

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt.

Direkte telefonnummer København, den 7. marts 2012 J.nr.: «Ejd_ejdnr»-«Lej_lejemålsnr»-«Beb_beboernr»

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE

Forslag samt dagsorden

Referat af ordinær generalforsamling AB Holsteinsgade 36-38,

Andelsboligforeningen Tustrup

Andelsboligforeningen Frederik Ekstraordinær generalforsamling den 31. maj 2012 Udsendt, den 10 juni 2012 Side 1 af 6

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling

Andelsboligforeningen AST

Referat af ordinær generalforsamling. A/B Westend Torsdag den 23. april kl

tirsdag, den 25. oktober 2016, kl , i beboerlokalet.

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade /Øresundsvej 2

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul.

ADVOKATFIRMAET SVENDSEN. Referat af ordinær generalforsamling

Referat fra Aabos ordinære generalforsamling den 26. oktober 2010

Christiansfeld Net c/o Thorsvej 17

Referat af ordinær generalforsamling

A/B Jæger Generalforsamlingsmateriale Hæfte med praktisk information og. Forslag. til generalforsamlingen 2008 i A/B Jæger

Referat ordinær generalforsamling. A/B Ærtevej 8-16

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Referat af ordinær generalforsamling for AB Lange Carl. Onsdag d. 18. november 2015, kl , Valby Kulturhus, 2500 Valby

Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

REFERAT. Ordinær generalforsamling

A/B Holsteinsgade 43-45/ Fiskedamsgade 21. Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamlingen den 25/ kl på Hotel Viking

Faaborg Vest Antenneforening. Referat fra ordinær generalforsamling mandag den på Toftegårdsskolen. Dagsorden

A/B Kongelysvej 18-26

Referat af generalforsamlingen den 26/ kl på Hotel Viking

Andelsboligforeningen Sundglimt

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag den 22. marts 2006 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ekstraordinær generalforsamling i A/B Nørre Allé 3 & Guldbergsgade 4

Referat fra ordinær generalforsamling for Årslev Net 4. april 2013

År 2012, onsdag den 25. april, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Borup. i Ansgar Kirke, Mågevej 33, 2400 København NV.

Der var fremmødt 37 stemmeberettigede medlemmer og 3 uden stemmeret.

Referat af generalforsamling i Ejerforeningen Grönings Have 2013

Ordinær generalforsamling referat

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Parkhøj

Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Eskildsgade 60

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Kap Arkona

Referat af ordinær generalforsamling

Referat fra generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Østrigsgården torsdag den 20. april 2017

E J E N D O M S A D M I N I S T R A T I O N A / S. Referat

INDKALDELSE til ordinær generalforsamling

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have

Referat af generalforsamlingen den 29/ kl på Hotel Viking

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Forslag til behandling på ordinær generalforsamling tirsdag den 4. april 2017

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009

Ordinær generalforsamling referat

Referat fra Toftegården ekstraordinært afdelingsmøde - TV forsyning

2. FORSLAG NY KABLING AF INTERNET OG KABEL-TV

Referat af ordinær generalforsamling i. A/B Sankt Hans Gade 9A - 9E

Brødremenighedens hotel

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Irmingersgade

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00. i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Fredenslund

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/ kl

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade 173 m.fl.

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 5. marts 2012

punkt 1- Valg af dirigent, referent og stemmetællere:

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

GENERALFORSAMLING. 20. feb kl i Grejs Borgergård.

Referat fra generalforsamling

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TIRSDAG DEN 26. FEBRUAR 2013 KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

REFERAT GENERALFORSAMLING

Beslutningsreferat af ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen Schneeklothsgården

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsboligforeningen Hampeland

Når du flytter. Hvad skal du være opmærksom på, når du sælger og flytter ud af din andelsbolig. A/B Frederik

Generalforsamling den 23. april 2014

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 3. april 2012 KL i Amager Kulturpunkt Loftet

År 2012, den 24. oktober, kl.18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Mysundegade 6-10

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRÉENS GÅRDLAUG.

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

Vedr. A/B Saga G indkomne forslag til behandling på ordinær generalforsamling

Vedtægter for SignalUdbyderForeningen (SUF) i A/B Bellmansgade 7-37

Grundejerforeningen Skærbo

Transkript:

Indkaldelse til generalforsamling 2012 i Andelsboligforeningen Hesseløgård Kære andelshavere, Hermed fremsendes dagsorden og diverse dokumenter til dette års ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes i Kildevældkirkens lokale på Ved Kildevældskirken 2. Tirsdag den 24. april 2012 kl. 19:00 Dagsordenen fremgår af de følgende sider. Bestyrelsen har igen i år forsøgt at udforme dagsordenen, så det klart fremgår, hvad de enkelte punkter indeholder, og hvorledes der skal stemmes. Dagsordenen er lang i år. Derfor er det vigtigt, at alle andelshavere forholder sig til dagsordenen forud for generalforsamlingen, så vi kan nå det hele. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Jævnfør vedtægternes 27 vælger generalforsamlingen bestyrelsen, som efterfølgende varetager den daglige ledelse af foreningen og påser, at generalforsamlingens beslutninger føres ud i livet. Vi glæder os til at se Jer til generalforsamlingen og opfordrer alle til at møde op og dermed få indflydelse på vores forenings drift og udvikling. Ønsker du at være tilstede ved fuldmagt, skal du anvende skabelonen i slutningen af indkaldelsen. Med venlig hilsen, Bestyrelsen Side 1 ud af 25

Dagsorden jævnfør vedtægternes 23 stk. 1 Indkaldelse til generalforsamling 2012 i Andelsboligforeningen Hesseløgård... 1 1. Valg af dirigent og stemmeudvalg... 3 2. Bestyrelsens beretning... 3 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet for 2010... 5 4. Budget, likviditetsbudget og vedligeholdelsesplan... 5 4.1. Fremlæggelse og godkendelse af driftsbudget... 5 4.2. Fremlæggelse af vedligeholdelsesplan og likviditetsbudget... 6 5. Forslag fra andelshavere og bestyrelsen... 7 5.1. Forslag fra bestyrelsen: Indarbejdelse af nye standardvedtægter omkring overdragelse af andele... 7 5.2. Forslag fra bestyrelsen: Opsætning af træer på hjørnerne... 9 5.3. Forslag fra bestyrelsen: Udskiftning af låse på døre og porte... 10 5.4. Forslag fra andelshavere: Alternativ internet/telefoni løsning med supplerende TV mulighed... 11 5.5. Forslag fra andelshavere: Bestemmelse af lejepris for fællesrum... 16 5.6. Forslag fra andelshavere: Plant et træ for miljøet... 18 6. Valg til bestyrelsen... 19 7. Valg af bestyrelsessuppleanter... 19 8. Valg af interne revisorer og suppleanter... 19 8.1. Valg af interne revisorer... 19 8.2. Valg af intern revisorsuppleant... 19 9. Valg af eksterne... 19 9.1. Valg af administrator... 19 9.2. Valg af revisor... 20 10. Eventuelt... 20 Bilag: Vedligeholdelsesplan... 21 FULDMAGT... 25 Side 2 ud af 25

1. Valg af dirigent og stemmeudvalg 2. Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning er en gennemgang af aktiviteterne i 2011. Skybruddet. 2011 var præget af sommerens skybrud og efterfølgende vandskade. Alle andelshavere gjorde en stor indsats for at få tømt kældrene for vand i timerne og dagene efter skybruddet, og det bidrog til at skaderne ikke blev større end de gjorde. Vores ejendomsforsikring dækkede alle skader. Dog kunne udgiften til leje af containere og bortslæbning af affald ikke dækkes. Fælleslokalet er nu endeligt funktionelt igen og alle kældrene er rengjort og behandlet mod skimmelsvamp. Bestyrelsen udelukker ikke, at vi med tiden vil opdage følgeskader og opfordrer derfor alle andelshavere til at være opmærksomme på fugtskader. Har man mistanke om en fugtskade, skal man sende en e-mail til bestyrelsen eller få Erling til at se på området. Bestyrelsen opfordrer desuden andelshaverne til at sikre, at kælderrummene er velventilerede, herunder at der er plads nok til at luften kan komme omkring. Vedligehold i 2011. Hesseløgade og Hjelmsgade har fået ny asfaltbelægning og ved samme lejlighed blev fortovet ud for Hesseløgade 30-32 reetableret. Københavns Kommune giver i øjeblikket tilskud til kvarterløft. Bestyrelsen har undersøgt mulighederne for at opnå tilskud. Mulighederne er ikke gode, fordi der kun gives tilskud til ejendomme i meget dårlig energimæssig stand, hvilket vores ikke er, eller til særligt innovative projekter. Ønsker en gruppe af beboere at give sig i kast med et særligt innovativt projekt, er de meget velkomne. Oversigt over foreningen. Bestyrelsen byder alle nye andelshavere velkommen og tilbyder en rundvisning i foreningen. Derfor har vi lavet et kort over gårdene, og hvad der findes af fælles faciliteter. Kortet er vedlagt denne indkaldelse, så alle kan få glæde af oversigten. Fællesrum i kældrene. Der er frigjort en række rum i kældrene der kan bruges til fælles formål, f.eks. cykelværksted eller lignende. Bestyrelsen opfordrer andelshavere, der har lyst til at bruge rummene til tage en snak med bestyrelsen om, hvordan det kan komme i stand. Da alle andelshavere skal have adgang til rummet, kan der bevilliges midler til etablering. Salg af andele. Der er fortsat fornuftigt salg i andele i foreningen. Bestyrelsen underskriver i gennemsnit en overdragelse om måneden. Der bliver fortsat solgt med afslag i andelskronen. Økonomi. Bestyrelsen har i starten af 2012 omlagt foreningens fastforrentede lån til et andet fastforrentet lån med tilsvarende løbetid men med lavere rente. Omlægningen betyder, at foreningen sparer ca. 80.000 kroner om året i renteudgifter. Dette bidrager til at vi endnu en gang i år kan undlade at hæve boligafgiften og samtidig fastholde det nuværende vedligeholdelsesniveau. Bestyrelsen gør dog opmærksom på, at boligafgiften fremover bør hæves såfremt udgifter til vand, el, skatter eller lignende stiger markant. Dette er imidlertid ikke tilfældet i 2012. Side 3 ud af 25

Den daglige drift. I den daglige drift af foreningen er vores gårdmand Erling Pedersen en stor hjælp for bestyrelsen, og bestyrelsen ved, at andelshaverne også sætter stor pris på Erling i det daglige. Erling gjorde derudover en stor indsats i forbindelse med sommerens skybrud. Bestyrelsen er også fortsat meget tilfreds med samarbejdet med vores administrator. Bestyrelsen fortsætter sin praksis omkring kommunikation. Vi vil gerne være tilgængelige, men vi vil også gerne bevare vores privatliv. Derfor er det altid muligt at sende en e-mail til bestyrelsen eller smide et brev ind i brevsprækken i Drejøgade 25, som vi som regel svarer på indenfor en uges tid. Hvis en andelshaver ikke har adgang til internettet eller har behov for at tale med et bestyrelsesmedlem, kan man ringe til vores administrator Malene Jakobsen hverdage mellem 10.00-12.00 og 13.00-15.00 på 38 16 06 16. Malene beder derefter et af medlemmerne af bestyrelsen om at sætte sig i kontakt med andelshaveren. Bestyrelsen holder som regel bestyrelsesmøder den anden tirsdag i måneden. Side 4 ud af 25

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet for 2010 Foreningens regnskab for 2011 er vedlagt som bilag. 4. Budget, likviditetsbudget og vedligeholdelsesplan 4.1. Fremlæggelse og godkendelse af driftsbudget Bestyrelsen har udarbejdet et budget for 2012 på baggrund af vedligeholdelsesmæssige prioriteringer samt udgifterne i 2011. Budgettet fremgår af den vedlagte årsrapport og er nedenfor trykt i oversigtsform for både den almene drift og vaskeriet. Der gøres opmærksom på, at de to områder ikke er adskilt i årsrapporten. Drift Boligafgift 6.952.261 Leje 1.500 Renteindtægter 20.000 Andre indtægter 3.600 Indtægter i alt 6.977.361 Vedligeholdelse Gårdudvalget -34.000 Sandkasser -19.000 Trapperenovering -378.000 Facade- og malerarbejde -125.000 Andet -561.000 Hensættelse -200.000 I alt -1.317.000 Ejendomsudgifter Skatter og afgifter u. vandafgift -1.157.300 Vandafgift -520.200 Forsikring -142.800 El -120.000 Trapperengøring og anden renholdelse -355.000 Inspektørordning -90.300 Afskrivninger -110.000 Valuarvurdering -23.000 I alt -2.518.600 Andet Administration -401.100 Lønudgifter og bestyrelseshonorar -470.610 Foreningsudgifter -26.000 Renter og afdrag -2.421.600 I alt -3.319.310 Udgifter i alt -7.154.910 BUDGETTERET RESULTAT (ekskl. vaskeri) -177.549 Side 5 ud af 25

Vaskeri Regnskab 2011 Budget 2012 Betaling for vaske 161.671 150.000 Indtægter i alt 161.671 150.000 El -47.941-45.000 Service mm. -12.665-14.000 Afskrivninger -15.500-15.500 Reparationer -927-10.000 Udgifter i alt -77.033-84.500 RESULTAT 84.638 65.500 Når generalforsamlingen godkender budgettet, godkender den også: En uændret boligafgift. Der gøres derudover opmærksom på, at ingen af de fremsatte forslag under punkt 5 er indarbejdet i budgettet. Hvis et eller flere af forslagene vedtages vil det påvirke det økonomiske resultat. Budgettet skal vedtages med almindeligt flertal. Kan generalforsamlingen vedtage ovenstående forslag? o JA eller NEJ Fastsættelse af andelskronen Bestyrelsen indstiller, at andelskronen bliver som udregnet efter litra b jævnfør note 18 i årsrapporten: 15.504 kr. Andelskronen skal vedtages med almindeligt flertal. Kan generalforsamlingen vedtage ovenstående forslag? o JA eller NEJ 4.2. Fremlæggelse af vedligeholdelsesplan og likviditetsbudget Bestyrelsen arbejder ud fra en vedligeholdelsesplan der strækker sig frem til 2040. Planen er vedlagt indkaldelsen i overbliksform. Vedligeholdelsesplanen danner samtidig udgangspunkt for et likviditetsbudget. Bestyrelsen budgetterer med likviditet, som det fremgår af grafen i bilaget. Side 6 ud af 25

5. Forslag fra andelshavere og bestyrelsen Bestyrelsen stiller tre forslag til afstemning i år. Bestyrelsen har derudover modtaget tre forslag fra andelshavere inden fristens udløb den 27. marts. 5.1. Forslag fra bestyrelsen: Indarbejdelse af nye standardvedtægter omkring overdragelse af andele Nedenstående forslag blev foreløbigt godkendt på generalforsamlingen i 2011. Det genfremsættes hermed til endelig vedtagelse. Bestyrelsen påtog sig på sidste generalforsamling at undersøge, hvad et rimeligt vederlag i den nye 15 stk. 2 er. Bestyrelsen har adspurgt administrator, som oplyser, at den gældende pris er 750 kr. inkl. moms per forespørgsel. Baggrund Andelsboligforeningen Hesseløgårds vedtægter er baseret på ABFs standardvedtægter. Det valgte vi at gøre i 2010, fordi ABFs standardvedtægter udarbejdes og løbende revideres af folk med stor indsigt i andelsboliger og andelsmarkedet. ABF har for nyligt ændret vedtægterne, så det er muligt for en bank i en kort periode at eje en andel i forbindelse med en eksklusioner/tvangssalg. Det gør det nemmere for nye andelshavere at låne penge til at købe en andel. Ved samme lejlighed indarbejdes to mindre præciseringer vedrørende belåning af andelen og overdragelse ved brug af ejendomsmægler. Ændringerne skal vedtages med 2/3 flertal og 2/3 fremmødte. I fald der er 2/3 flertal men ikke 2/3 fremmødte, kan ændringerne vedtages på en efterfølgende generalforsamling med 2/3 flertal, så længe generalforsamlingen er beslutningsdygtig. Forslag Bestyrelsen stiller forslag om, at der i foreningens vedtægter indsættes nyt 3, stk. 2: Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen/erhvervsandelen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 15. Som konsekvens af ovennævnte ændres nuværende 3, stk. 2 til 3, stk. 3 osv. 6, stk. 3 foreslås ændret fra nuværende ordlyd: Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæring i henhold til Side 7 ud af 25

andelsboligforeningslovens 4 a. Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andelshaveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende. til følgende: Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andelshaveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæringer til brug for tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning i henhold til andelsboligforeningslovens 4 a, ligesom foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler for eventuel vurdering af forbedringer m.v.. 15, stk. 2 ændres fra nuværende ordlyd: Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen, der kan bestemme, at overdragelsen skal oprettes på en standardformular. Foreningen kan hos overdrager og/eller erhverver opkræve et gebyr. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til andelsboligbogen, samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller auktion. til følgende: Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen, der kan bestemme, at overdragelsen skal oprettes på en standardformular. Foreningen kan hos overdrager og/eller erhverver opkræve et gebyr. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til andelsboligbogen, udgifter til besvarelse af forespørgsel fra ejendomsmægler m.m., samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller auktion. Forslaget skal vedtages med 2/3 flertal. Kan generalforsamlingen vedtage ovenstående ændring i vedtægterne: o JA eller NEJ Side 8 ud af 25

5.2. Forslag fra bestyrelsen: Opsætning af træer på hjørnerne Baggrund Foreningen har i perioder været plaget af bilister, der parkerer ulovligt på hjørnerne omkring vores ejendom, ligesom vi har oplevet at vores naboer finder på bruge pladsen til f.eks. at placere affaldscontainere og lign. Dette hæmmer udsynet ved svingning, er til gene for foreningens beboere, fodgængere, cyklister mm., ligesom det ganske enkelt skæmmer. For ca. et år siden fik andelsforeningen på den anden side af Hesseløgade etableret vejtræer, som en naturlig forlængelse af det Allé -forløb gaden har på den anden side af Tåsingegade. Dette gav bestyrelsen anledning til at undersøge muligheden for etablering af vejtræer på hjørnerne omkring vores ejendom, hvorved foreningen både kunne løse problemet med ulovlige parkeringer m.m. og samtidig gøre vores nære omgivelser smukkere. Etablering af 5 vejtræer vil koste 60-80.000 kr. Træerne vil blive etableret på samme både som på den anden side af Hesseløgade og vil være af samme type som de træer, der står på Hjelmsgade (Bornholmsk Røn). Træerne vil blive placeret nogenlunde som skitseret på tegningen nedenfor: Bestyrelsen bringer forslaget til afstemning på generalforsamlingen, da der er både fordele og ulemper knyttet til det, navnlig vil træer kunne påvirke lysindfaldet i lejligheder i stueplan og på første sal. Økonomi. Bestyrelsen vurderer, at der er plads i budgettet. Derudover er det nu muligt at få støtte fra Københavns Kommune til plantning af træer. Den økonomiske konsekvens af forslaget er ikke indarbejdet i budgettet. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at det forventede negative driftsresultat forøges med 80.000 kr., og at der trækkes tilsvarende mere på kassebeholdningen. Forslag Bestyrelsen skal bruge ca. 80.000 kr. til etablering af 5 vejtræer på hjørnerne af foreningens ejendom. Forslaget skal vedtages med almindeligt flertal. Kan generalforsamlingen vedtage ovenstående forslag? o JA eller NEJ Side 9 ud af 25

5.3. Forslag fra bestyrelsen: Udskiftning af låse på døre og porte Baggrund Flere andelshavere har givet udtryk for, at låsene i vores indgangsdøre er nemme at bryde op. Der har bl.a. været en serie af barnevognstyverier i midten af 2011. Hertil kommer, at der slet ikke er låse på dørene til køkkentrapperne i den store gård. Bestyrelsen stiller derfor forslag om, at foreningen investerer i nye låse til samtlige porte, kældre og indgangsdøre. Hvis forslaget vedtages, vil det ved samme lejlighed være muligt at indkøbe en ny lås til den enkelte lejligheds for- og bagdør. Dette erstatter det tilbud, der senere har været annonceret i opgange og porte. Der kommer mere information i opgange og porte efter generalforsamlingen. Forslag Der stilles to separate forslag: Forslag 1: låse i den store gård. Det vil koste ca. 25.000 kr. at få etableret låse i køkkentrapperne i store gård. Forslag 2: udskiftning af eksisterende låse i hoveddøre, køkkendøre, porte og kældre. Det vil koste ca. 150.000 kr. at få udskiftet samtlige eksisterende låse. Forslagene kan vedtages sammen eller hver for sig. Hvis forslag 2 vedtages, er det kun de eksisterende låse, der udskiftes. Hvis forslag 1 også vedtages, bliver der også etableret låse i den store gård. Hvis kun forslag 1 vedtages vil det betyde, at der vil være to låsesystemer i den store gård: ét til hoveddøre og porte og ét til køkkentrapperne. Låsetypen vil for begge forslag være Ruko Garant Plus, der er den sikreste ikke-elektroniske løsning på markedet. Der vil samtidigt blive monteret et sikkerhedsbeslag på hoveddørene, så de ikke kan lirkes åbne. Der vil medfølge tre nøgler per husstand. Økonomi. Bestyrelsen vurderer, at begge forslag vil kunne gennemføres indenfor rammerne af den eksisterende vedligeholdelsesplan pga. besparelsen fra låneomlægningen. Det vil dog betyde, at pengene ikke kan bruges til andre formål, f.eks. renovering af flere trappeopgange. Den økonomiske konsekvens af forslagene er ikke indarbejdet i budgettet. Hvis begge forslag vedtages, vil det betyde, at det forventede negative driftsresultat forøges med 175.000 kr., og at der trækkes tilsvarende mere på kassebeholdningen. Forslaget skal vedtages med almindeligt flertal. Kan generalforsamlingen vedtage forslag 1: etablering af Ruko Garant Plus låse i den store gård? o JA eller NEJ Forslaget skal vedtages med almindeligt flertal. Kan generalforsamlingen vedtage forslag 2: udskiftning af samtlige eksisterende låse til Ruko Garant Plus? o JA eller NEJ Side 10 ud af 25

5.4. Forslag fra andelshavere: Alternativ internet/telefoni løsning med supplerende TV mulighed Baggrundsinformation fra bestyrelsen Bestyrelsen har modtaget et forslag fra Jens-Erik Hansen og Andreas Rasmussen. De stiller forslag om, at foreningen vælger en ny udbyder til internet og telefoni og trækker nye TV-kabler. Jens-Erik og Andreas har gjort et stort stykke arbejde, og bestyrelsen opfordrer derfor alle andelshavere til at sætte sig grundigt ind i forslaget forud for generalforsamlingen. Bestyrelsen vil i den forbindelse gøre særligt opmærksom på: Forslaget indebærer, at alle andelshavere skal betale 60 kr. om måneden for internet/telefoni, og mulighed for supplerende TV-udbyder, uanset at de eventuelt har en anden udbyder (f.eks. medarbejderbredbånd). Forslaget indebærer, at der skal anlægges nye kabler til TV på hovedtrapperne. Det koster ca. 450.000 kr +/- 10%. Det kan enten finansieres via kassebeholdningen eller via en midlertidig huslejestigning på 25 kr. for alle andelshavere om måneden indtil anlægget er betalt af (det tager ca. 7 år). Bestyrelsen anbefaler, at den nye kabling finansieres via en midlertidig huslejestigning, da en reduktion af kassebeholdningen gør os sårbare i forhold til udefrakommende begivenheder, f.eks. skatte- og afgiftsstigninger eller rotteskader. Forslaget indebærer, at vi binder os til en ny udbyder af internet/telefoni i 3 år. Kan dog opsiges inden, efter gensidig aftale. Dette vil fremgå af kontrakten, når denne er forhandlet på plads. Herefter 3 måneder. Opsigelsesperiode på nuværende udbyder af bredbånd er 6 måneder. Forslaget Baggrund Priserne fra vores nuværende TV udbyder YouSee, er siden opstart i 2005 til i dag, steget 80% (stor pakke) Vores pris fra YouSee i 2005, var kun 65% af listeprisen, i dag er den steget til 74% Der er ikke vished for at priserne fra YouSee ikke vil stige i fremtiden Der findes i dag flere gunstige udbydere af bredbånd, TV og telefoni Bestyrelsen har opfordret andelshavere, til at undersøge alternative muligheder for bredbånd og TV Beboerutilfredshed med nuværende udbydere Afdækningsarbejde Andreas Rasmussen og Jens-Erik Hansen har i ca. 1,5 år arbejdet med at finde et alternativ til nuværende leverandører. Udgangspunktet har været leveringssikkerhed, pris og fleksibilitet. Som ny samlet leverandør af bredbånd og telefoni med supplerende TV mulighed anbefales Novomatrix, som har specialiseret sig i løsninger til boligforeninger. YouSee bibeholdes og kan vælges til og fra af den enkelte beboer til de nuværende priser. Side 11 ud af 25

Priser fra nuværende udbyder. Ingen prisgaranti: Begge selskaber ejet af TDC Bredbånd: DKTV TV: YouSee Telefoni: 4/4 Mbit: 111,- 40/40 Mbit: 211,- Grund pakke: 98,- Mellem pakke: 221,- Takseret: 41,- Fastpris: 101,- Stor pakke: 321,- Kommentarer: Antal TV kanaler som i dag sendes digitalt fra YouSee: Grundpakke: 12 kanaler Mellem pakke 14 kanaler, Stor pakke: 20 kanaler. Kræver TV med indbygget DVB-C. HD kanaler kræver desuden MPEG4. YouSee priser er forgæves forsøgt forhandlet ned. Bredbåndspriser er forhandlet ned i forbindelse af afdækningsarbejdet. Forslag til ny løsning Priser fra ny foreslået leverandør Novomatrix. Prisgaranti min. 5 år. Bredbånd TV Telefoni Samlet pris 10/10 Mbit Levering af TV signal Takseret 60,- Derudover kan der individuelt tilvælges fra Novomatrix. Prisgaranti 5 år, for bredbånd, grundpakke og telefoni Bredbånd TV Telefoni Op til 100/100 Mbit: 75,- Grundpakke: 25,- Fastpris: 29,- Boxer, sammensæt selv Viasat og andre kan tilkøbes Kommentarer: TV kanalerne i grundpakken, består af 21 digitale kanaler som ikke kræver kort. TV kanaler fra Boxer kræver kort. Se muligheder og priser i Boxer brochure. Alle kanaler, også Boxer sendes i normal DVB-T, så også alle HD kanaler ses, med normalt DVB-T tv. Hvis kun grundpakken ønskes kan MPEG4 boksen fra YouSee anvendes. Pris på MPEG4 box med Boxer kort holder ca. 500,-, engangsudgift. Pris for og nærmere beskrivelse af ny løsning Den meget lave pris på 60,- for bredbånd, levering af TV signal og telefoni abonnement (takseret), kan kun opnås ved en fælles løsning til alle, med en huslejestigning på 60,- for alle. Det kræver, at generalforsamlingen vedtager det. TV-kabling til Novomatrix TV kanaler foreslås finansieret, som vores bredbåndskabling, over det normale budget. Dette kan selvfølgelig påvirke andre planlagte investeringer. Den samlede pris for TV kablingen er ca. 450.000,- +/- 10% Med etablering af en fælles TV antenneforening, som vores bredbåndsforening, kan vi få: Bredbånd 10/10 Mbit, frit TV valg, for den enkelte og mulighed for takseret telefoni, til alle for kun 60,-. Alternativ til YouSee. Bibeholdes og kan vælges til og fra. Hesseløgård kan fremover vælge den mest gunstige TV udbyder, som alternativ til YouSee. Det ser ikke ud til at IP-TV er fremtiden, før tidligst om 7 8 år. Side 12 ud af 25

Yderligere sammenligning af gamle og nye priser Priseksempel: Bredbånd, TV Grund pakke og telefoni DKTV, og YouSee grundpakke : Ingen prisgaranti Bredbånd TV Telefoni I alt pris / mdr 4/4 Mbit Grund pakke Abonnement 111,- 98,- 41,- 250,- Novomatrix fælles for alle 60,- Prisgaranti min. 5 år Bredbånd TV Telefoni I alt pris / mdr 10/10 Mbit Grund pakke 25,- Abonnement 85,- TV grundpakke kræver ingen kort Årlig besparelse med grundpakke fra Novomatrix: 1.980,- Priseksempel: Bredbånd, TV Mellem pakke og telefoni DKTV, og YouSee mellem pakke: Ingen prisgaranti Bredbånd TV Telefoni I alt pris / mdr 40/40 Mbit Mellem pakke Abonnement 211,- 221,- 41,- 473,- Novomatrix fælles for alle 60,- + 25,- med valg af Novomatrix grundpakke, plus Boxer Mix. Ingen prisgaranti på Boxer Bredbånd TV Telefoni I alt pris / mdr Grund pakke Abonnement 85,- 100/100 Mbit Boxer Mix 0,- 85 + 274 = 359,- 75,- 199,- Boxer TV kræver kort. Første kort gratis. Ekstra kort kan tilkøbes, engangsudgift. Kort kan også bruges i sommerhus. Hvis man kun har behov for grundpakken på tv nummer 2,3 osv., behøves ikke kort (se eksempel på mellempakken). Årlig besparelse med grundpakke fra Novomatrix, plus Boxer Mix pakke: 1.368,- Priseksempel: Bredbånd, TV Stor pakke og telefoni DKTV, og YouSee stor pakke Ingen prisgaranti Bredbånd TV Telefoni I alt pris 40/40 Mbit Stor pakke Fastpris 211,- 312,- 101,- 624,- Novomatrix fælles for alle 60,- + 25,- med valg af Novomatrix grundpakke, plus Boxer Max. Ingen prisgaranti på Boxer Bredbånd TV Telefoni I alt / mdr Grund pakke Fastpris 85,- 100/100 Mbit Boxer Max 29,- 85 + 353 = 438,- 75,- 249,- Boxer TV kræver kort. Første kort gratis. Ekstra kort kan tilkøbes, engangsudgift. Kort kan bruges i sommerhus Årlig besparelse ved Novomatrix, plus Boxer Max pakke: 2.232,- Side 13 ud af 25

Sammenligning af TV-kanaler For sammenligning mellem kanaler henvises til YouSee kanaloversigt på www.yousee.dk, nedenstående Novomatrix oversigt og omdelte Boxer kanaloversigt. Novomatrix grund pakke, pris 25,- som går til copydan afgift, kræver ingen kort: DR1 DR2 DR update DR K DR HD DR Ramasjang RTL SVT1 SVT2 TV4 Folketinget Lorry ARD Demax ZDF NRK1 ProSieben SVTB SVT Kundskabskanalen Deluxe Music Hesseløgård vælger fremover selv til og fra, hvilke kanaler der skal indgå. Alle kanaler skal være public service eller reklamefinansierede kanaler og digitale kanaler, der sendes i normal DVB-T. Fakta Novomatrix: Novomatrix som har eksisteret siden år 2000, er valgt som leverandør, idet de i afdækningsarbejdet har haft de bedste løsninger ud fra, leveringssikkerhed, pris, og fleksibilitet. Ligeledes er der indhentet referencer på firmaet som alle har været gode. Service på foreningens data netværk er inkluderet i aftalen med Novomatrix. Almindelig service på den nye TV hoved station er inkluderet i aftalen med Novomatrix. Bindingsperiode med Novomatrix er 3 år. Kan dog opsiges inden de 3 år efter gensidig aftale. Hvis Novomatrix ophører med at eksistere overtages leverancen af firmaet Netgroup. Hotline til Novomatrix for alle i almindelig kontortid. Supportmails og beskeder lagt på hotline aflyttes løbende alle ugens dage, også weekend. Bestyrelse og netværksansvarlige har direkte nummer, 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Nyttige links: http://novomatrix.dk/ http://www.boxertv.dk/produkter/foreninger/ http://www.netgroup.dk/ http://yousee.dk/ Side 14 ud af 25

Konklusion Billigere bredbånd, TV og telefoni. Egen TV antenneforening, som vores bredbåndsforening. Kabler trækkes i eksisterende eller udvidede kabelbakker på hovedtrapper. Nyt TV stik opsættes ved siden af YouSee TV stik. TV pakker og / eller kanaler kan sammensættes helt efter eget behov. Viasat kanaler kan også tilkøbes. Vi kan selv fremover vælge hvem der skal levere TV. Det behøver ikke at være Boxer. 100/100 Mbit bredbånds forbindelse, fastnet telefoni og Boxer kanaler fakturering, administreres af Novomatrix til den enkelte. Som DKTV i dag. Novomatrix TV grundpakke administreres af Hesseløgård, som YouSee kanaler. Den enkelte betaler for dette. Kan iværksættes 6 mdr. efter opsigelse af nuværende bredbåndsaftale. Formodentlig ultimo 2012. Kan kun lade sig gøre fordi vi i 2005 var så visionære, at etablere en bredbåndsforening. Værdiforøgelse af ejendom. Attraktiv ordning ved salg af lejlighed. Hvis ovenstående tiltaler dig, så mød op på generalforsamlingen, tirsdag den 24. april 2012. NB: Boxer brochure vil blive uddelt til alle, umiddelbar efter indkaldelsen til generalforsamlingen. Med forbehold for fejl. Andreas og Jens-Erik ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Til afstemning Skal foreningen skifte leverandør af internet/telefoni, med supplerende TV mulighed, med en huslejestigning på 60 kr. per lejlighed som konsekvens? Hvis vilkårene, som beskrevet ovenfor, under installationsforløbet ændrer sig til skade for andelshaverne, skal generalforsamlingen godkende dem igen. Forslaget skal vedtages med almindeligt flertal. JA eller NEJ. Hvis forslaget vedtages, skal der vælges mellem forslag A eller B: A) Etableringen af nye TV-kabler skal finansieres ved at trække på kassebeholdningen. B) Etableringen af nye TV-kabler skal finansieres ved at en midlertidig huslejestigning på 25 kr. om måneden per lejlighed, indtil anlægget er betalt af (det tager ca. 7 år). Det alternativ der opnår flest stemmer vedtages. Er der stemmelighed mellem de to alternativer, stemmes der igen, indtil det ene alternativ har flertal. Side 15 ud af 25

5.5. Forslag fra andelshavere: Bestemmelse af lejepris for fællesrum Baggrundsinformation fra bestyrelsen På generalforsamlingen i 2010 fremsatte bestyrelsen et forslag om brug af fællesrum i kældrene. Baggrunden for forslaget var, at flere af rummene blev brugt af enkelte andelshavere til ikke-fælles formål. Bestyrelsen foreslog, at rummene fremover skulle være fælles, men at der skulle være en overgangsordning for andelshavere, som havde benyttet et rum i mere end 10 år. Overgangsordningen for de pågældende andelshavere består i, at de skal betale for den el de bruger i rummene samt betale en husleje. Ordningen gælder kun disse andelshavere. Når de forlader foreningen overgår rummene til fælles brug, og det er ikke muligt for andre andelshavere, at benytte fællesrum til private formål. Bestyrelsen drøftede og traf dernæst beslutning om huslejens størrelse. Det fremgår af generalforsamlingsbeslutningen, at lejeprisen skal være et rimeligt men ikke kun symbolsk beløb. Bestyrelsen besluttede derfor først, at m 2 -prisen for et ekstra rum skulle svare til m 2 -prisen for en lejlighed. Det svarer til 33 kr. pr. m 2 om måneden. Efter et dialogmøde med de berørte andelshavere besluttede bestyrelsen, at et mere rimeligt niveau for huslejen ville være halvdelen af m 2 -prisen for en lejlighed, hvilket vil sige 16,5 kr. pr. m 2 om måneden som svarer til 1.782 kr. om året for et rum på 9 m 2. De berørte andelshavere kunne ikke acceptere bestyrelsens beslutning, og har herefter ønsket at stille forslag på generalforsamlingen om en anden husleje. Forslaget opstiller to niveauer for huslejen. Disse fremgår nedenfor. Bestyrelsen vurderer, at der dermed er tre mulige huslejeniveauer, som generalforsamlingen skal tage stilling til. De tre niveauer er opsummeret til sidst. Forslaget fra de berørte andelshavere: Vivian Liberati, Michael Houmaark, Martina Bianca Wellm, Jan Bøttger og Kalle Dupont På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at andelshavere som havde mulighed for at beholde et ekstra kælder rum skulle betale for disse rum. Det drejer sig om nogle gamle tørre- og cykelrum. I denne forbindelse opstod der desværre et problem om, hvad det skulle koste. Vi mener, at referatet ikke helt stemmer overens med det der blev sagt. Hermed uddrag fra referatet fra generalforsamlingen 2010 under 8.2 Anvendelse af fælles rum : Bestyrelsen har endnu ikke gjort sig overvejelser om lejepris, kun at det vil være et rimeligt men ikke kun symbolsk beløb Vi mener, at der netop blev sagt et symbolsk beløb, og derfor ønsker vi, at generalforsamlingen tager stilling til, hvad rummene skal koste pr. m 2. Bestyrelsen har oprindeligt foreslået en lejepris med udgangspunkt i m 2 lejen for lejlighederne. Der finder to forskellige typer rum: Type 1 er ca. 9m 2 og ville med samme m 2 pris som for lejlighederne koste 3.564 kr. om året Side 16 ud af 25

Type 2 ca. 18m 2 og ville med samme m 2 pris som for lejlighederne koste 7.128 kr. om året Vi mener ikke, at denne pris er et rimeligt eller et symbolsk beløb, da der er tale om et gammelt vaskerum, som ikke har været under renovation. Dette betyder, at andelsboligforeningen ikke har haft nogen udgifter til noget i rummet. Desuden var alle disse rum også ramt af vandskade, så derfor mener vi, at man ikke kan forlange samme pris som en beboelses m 2 koster. Derfor mener vi at en rimelig lejepris skulle være: Oplæg 1: 5 kr. pr. m 2 per måned. For type 1 svarer det til 45 kr. om måneden, 540 kr. om året. For type 2 svarer det til 90 kr. om måneden, 1.080 kr. om året. Oplæg 2: 10 kr. pr. m 2 per måned. For type 1 svarer det til 90 kr. om måneden, 1.080 kr. om året. For type 2 svarer det til 180 kr. om måneden, 2.160 kr. om året. Vi mener, at det er op til fællesskabet at bestemme, om vi der har lånt de store kælderrum til opbevaring skal betale oplæg 1 eller oplæg 2. Til afstemning Hvilken husleje skal de andelshavere, der har mulighed for at leje et rum af foreningen, betale: 1. Bestyrelsens oplæg: 18 kr. pr m 2 per måned, svarende til 1.782 kr. pr. år for et 9 m 2 rum. 2. De berørte andelshaveres oplæg 1: 5 kr. pr. m 2 pr. måned, svarende til 540 kr. pr. år for et 9 m 2 rum. 3. De berørte andelshaveres oplæg 2: 10 kr. pr. m 2 pr. måned, svarende til 1.080 kr. pr. år for et 9 m 2 rum. Den leje der opnår flest stemmer vedtages. Der stemmes skriftligt, og det er muligt at afgive én stemme pr. andelshaver. Angiv 1, 2 eller 3 på stemmesedlen. Er der stemmelighed mellem to lejeniveauer, stemmes der på samme måde om disse to. Side 17 ud af 25

5.6. Forslag fra andelshavere: Plant et træ for miljøet Baggrundsinformation fra bestyrelsen Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag fra Søren R. Pedersen, Drejøgade 21, 2. sal. Vi gør opmærksom på, at forslaget i nogen grad ligner forslaget fra bestyrelsen om etablering af træer på hjørnerne. Forslaget er indkommet lige før deadline, derfor har det ikke været muligt eventuelt at konsolidere de to forslag. Forslaget fra Søren R. Pedersen Begrundelse for forslaget: København og CO2-miljøet har slagside grundet tidernes begunstigelse bilen som et moderne transportmiddel. Imidlertid er Københavnere ved åbne øjne for at cyklen er et akkurat lige så moderne transportmiddel. Vi må som andelsboligforening med hjemsted i Københavns Kommune være med til at værne om miljøet. Vi bør give plads til flere vejtræer langs vore parkeringsanlæg. Der tænkes i muligheder både for Drejøgades og Hesseløgade's anlæg. Se også andelsboligforeningens anlæg på Hjelmsgade. Understøttelse af forslaget: www.plant-et-trae.dk/idd97.aspwww.plant-et-trae.dk/idd97.asp Prospekt: Fotos set fra gadeplan Hesseløgade: Til afstemning Skal der etableres flere vejtræer langs foreningens parkeringsanlæg som på Hjelmsgade? Forslaget skal vedtages med almindeligt flertal. JA eller NEJ. Side 18 ud af 25

6. Valg til bestyrelsen Der skal vælges 2 medlemmer til bestyrelsen for 2 år samt en formand for 2 år. Følgende bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg: Christine Stougaard er valgt i 2011 for 2 år og er ikke på valg. Lars Engelhardt er valgt i 2011 for 2 år og er ikke på valg. Følgende poster er på valg: Marianne Marker (formand) er valgt i 2010 og genopstiller ikke. Anders Fajers er valgt i 2010 for 2 år og genopstiller ikke. Tom Jørgensen er valgt i 2010 for 2 år og genopstiller. Bestyrelsen har desuden modtaget et kandidatur fra nuværende bestyrelsessuppleant Thomas Smith til posten som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har ikke på forhånd modtaget kandidaturer til formandsposten. 7. Valg af bestyrelsessuppleanter Der skal vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år. Claus Mortensen genopstiller som 1. suppleant. Esben Seyffart opstiller som 2. suppleant 8. Valg af interne revisorer og suppleanter 8.1. Valg af interne revisorer Mikael Frederiksen er valgt i 2011 og er ikke på valg. Der skal derfor vælges 1 intern revisor. Kim Svensson er valgt i 2010 og genopstiller for den næste to-årige periode. 8.2. Valg af intern revisorsuppleant Der skal vælges 1 intern revisorsuppleant. Camilla Skortensgaard er valgt i 2011 og genopstiller for 2012. 9. Valg af eksterne 9.1. Valg af administrator Bestyrelsen foreslår genvalg af administrator Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte. Der er således ikke på forhånd opstillet andre kandidater. Side 19 ud af 25

9.2. Valg af revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af revisor fra Deloitte. Der er således ikke på forhånd opstillet andre kandidater. 10. Eventuelt Side 20 ud af 25

Bilag: Vedligeholdelsesplan