Europa-Parlamentets Særlige Eurobarometer 75.2. Frivilligt arbejde. Bruxelles, den 27. juni 2011 SAMMENDRAG

Directorate-General for Communication Directorate for relations with citizens 'Monitoring Public Opinion' Unit. Europa-Parlamentets Særlige Eurobarometer 75.2 Frivilligt arbejde Bruxelles, den 27. juni 2011 SAMMENDRAG Dækning: EU-27 (26.825 EU-borgere) Befolkning: Europæere, 15 år og derover Metode: Direkte (computerformidlet personligt interview) Undersøgelsesperiode:13. april - 2. maj 2011, gennemført af TNS opinion Indledning...2 I. ERFARINGEN MED FRIVILLIGT ARBEJDE...6 1. Påtager europæerne sig frivilligt arbejde?...6 2. På hvilke områder udfører europæerne frivilligt arbejde?...9 III. FORVENTNINGER...17 1. Skal rammen for og måden, hvorpå frivilligt arbejde fungerer, defineres på: nationalt plan eller EU-plan?...17 2. Er der støtte til oprettelse af frivillige redningshold i alle regioner?...19 IV. EUROPÆERE OG SOLIDARITET MELLEM GENERATIONERNE...20 1. Hvilke forbindelser kan der skabes mellem ældre og yngre mennesker?...20

Indledning På Europa-Parlamentets initiativ er 2011 blevet udnævnt til at være "året for frivilligt arbejde", mens 2012 bliver "året for solidaritet mellem generationerne": to gode grunde for Europa-Parlamentet til at foretage en Eurobarometerundersøgelse for at finde ud af, hvad europæernes holdning er til disse to begreber, og for bedre at kunne forstå, hvordan de oplever dem eller udøver dem i praksis. På baggrund af den finansielle, økonomiske og sociale krise, som påvirker alle dele af det europæiske samfund, blev denne Eurobarometerundersøgelse foretaget mellem den 1. og den 16. maj 2011 af TNS opinion. Før der foretages en analyse af europæernes svar, er det nødvendigt at fremhæve nogle vigtige punkter fra denne undersøgelse. Det er meget vanskeligt at drage overordnede konklusioner, fordi den frivillige sektor har forskellig status fra medlemsstat til medlemsstat. I mangelen på statistisk materiale fra Eurostat eller andre almindelige statistikker kan der ikke med sikkerhed siges noget om, hvor mange europæere der påtager sig frivilligt arbejde. Det er meget vanskeligt at anslå den frivillige sektors bidrag til EU's og dets medlemsstaters BNP. Der findes ingen statistikker for hele EU. Kun nogle få lande ligger inde med nationale data. Der er bred enighed om, at frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle i samfundet baseret på solidaritetsværdierne. Det bidrager til at skabe samfundssind, navnlig da det er godt forankret på lokalt plan, og er et middel til personlig udvikling og tilfredsstillelse. Som ordføreren Marian Harkin sagde: "Mennesker arbejder ikke frivilligt for personlig vindings skyld: det er ulønnet. Mennesker bliver involveret i frivilligt arbejde af egen fri vilje. Frivilligt arbejde er til gavn uden for kredsen af familie og venner. Frivilligt arbejde kan udføres af alle." 22 til 25 % af europæerne er involveret i frivilligt arbejde I denne undersøgelse sagde 6.462 ud af de 26.825 europæere på 15 år eller derover, som blev interviewet, at de jævnligt eller engang imellem var involveret i frivilligt arbejde. Dette udgør 24 % af de adspurgte. I Kommissionens Eurobarometerundersøgelse, som blev foretaget i februar 2007, erklæres det, at det med stor sikkerhed kan anslås, at flere end 100 mio. borgere er engageret i frivilligt arbejde. Resultaterne af de to undersøgelser ligner således hinanden. Det europæiske gennemsnit for frivilligt arbejde skal modereres ved at se på de nationale resultater (se tabel side 8). 48 points forskel mellem Nederlandene (57 %), hvor frivilligt arbejde er mest udbredt, og Polen (9 %), hvor det er mindst udbredt. 2

12 lande ligger over det europæiske gennemsnit og 15 under. I syv af disse ligger frivilligt arbejde under 20 %. Europæiske frivilliges sociodemografiske profil De adspurgte på 20 år og derover er mest tilbøjelige til at udføre frivilligt arbejde (32 %) efterfulgt af studerende (26 %). Hvad beskæftigelse angår, siger 34 % af lederne, at de er involveret i frivilligt arbejde, sammenlignet med 17 % af de ikkeerhvervsaktive. Sport og kultur: hovedområderne for frivilligt arbejde 24 % af de adspurgte, som sagde, at de var involveret i frivilligt arbejde, blev spurgt, hvilken type frivilligt arbejde de udførte. o 24 % svarede, at de var frivillige i en sportsklub eller en klub for udendørs aktiviteter. o 20 % svarede "i en kulturel, udannelsesmæssig eller kunstnerisk organisation". o 16 % sagde, at de arbejdede frivilligt "i en velgørenhedsorganisation eller en social hjælpeorganisation, en ngo, en humanitær forening eller havde med udviklingsbistand at gøre". Solidaritet og humanitær bistand: det område, hvor den frivillige sektor har størst betydning Alle respondenter blev spurgt, på hvilket område de følte, at den frivillige sektor har størst betydning. Tre af de fire førstnævnte områder havde direkte noget med solidaritet og integration at gøre. o "Solidaritet og humanitær bistand" var med 37 % to af de områder, der lå øverst i svarene. Det er interessant at bemærke den meget klare forskel mellem den generelle opfattelse blandt europæere af betydningen af et givet område og det frivillige arbejde, som udføres af 24 % af de adspurgte, som faktisk er involveret i dette arbejde. Sport f.eks. er den førende frivillige aktivitet, selv om kun 15 % af de adspurgte siger, at den spiller en vigtig rolle. o Sundhedsvæsnet ligger på andenpladsen med 32 %. o Dette efterfølges af uddannelse og erhvervsuddannelse og miljø, begge på 22 %. 3

o Det fjerde område, hvor europæerne mener, at den frivillige sektor spiller en vigtig rolle, er "social integration af ugunstigt stillede borgere" med 21 %. Samme spørgsmål blev stillet sidste år i en Eurobarometerundersøgelse foretaget af Kommissionen. Mellem disse to undersøgelser er der inden for de første tre områder registreret en stigning på mellem +2 og +8 procentpoint. Det frivillige arbejdes betydning for "opbygningen af den europæiske identitet" blev nævnt sidst med kun 3 %. Opretholdelse og styrkelse af den sociale samhørighed er den største fordel ved det frivillige arbejde i EU. Dette svar viser endnu en gang, i hvor høj grad solidaritet ligger europæerne på sinde, når det drejer sig om frivilligt arbejde. o "Styrkelse af den sociale samhørighed" blev nævnt først af 34 % af de adspurgte, og "styrkelse af de grundlæggende solidaritetsværdier" af 25 %. o De to emner, som derefter blev nævnt af de adspurgte, er direkte knyttet til de fordele, som de frivillige selv kan nyde godt af. Det frivillige arbejdes bidrag til de frivilliges personlige tilfredsstillelse og udvikling opnåede 25 %, og dets rolle med hensyn til tilegnelse af viden og integration i arbejdslivet 22 %. o Den frivillige sektors økonomiske værdi for EU blev kun nævnt af 12 % af de adspurgte. Definition af en funktionsramme for den frivillige sektor på nationalt plan eller på EU-plan: et delt svar. Som vi har set i de tidligere svar, er den frivillige sektors rolle eller dens økonomiske betydning efter europæernes opfattelse begrænset. Det er derfor ikke overraskende at finde ud af, at europæerne er delte med hensyn til, hvilken ramme den frivillige sektor bør fungere inden for. 47 % mener, at dette bør defineres i et "europæisk charter for frivillige", hvorimod 45 % siger, at det er op til de enkelte medlemsstater at fastsætte en national ramme. Det er vigtigt at bemærke, at den potentielle merværdi af et "europæisk charter for frivillige" ikke anerkendes i de lande, hvor det frivillige arbejde er mest almindeligt. Nederlandene, Danmark, Finland og Østrig er således de lande, hvor de adspurgte er mindst begejstrede for chartret. Omvendt finder man en europæisk ramme mest attraktiv i lande, hvor frivilligt arbejde er mindst almindeligt, med Spanien, Cypern og Grækenland i spidsen. En massiv støtte til oprettelse af redningshold bestående af frivillige i alle regioner. Som svar på bølgen af naturkatastrofer og ulykker ville Europa-Parlamentet gerne have EU's medlemsstater og deres lokale og regionale myndigheder til at oprette redningshold bestående af frivillige i alle regioner. 4

Da de blev spurgt, om de troede, at disse hold ville være nyttige, var 88 % af europæerne enige om, at det ville de være. Fremme af solidaritet mellem generationerne. NB! 2012 bliver året for solidaritet mellem generationerne. Respondenterne fik tre udsagn. Deres svar påviste et meget klart hierarki: o jobskabelse for unge mennesker på området med at yde hjælp til ældre og plejekrævende mennesker opnåede 45 %. o sikring af samme adgang til job og uddannelse for europæere i alle aldre fulgte efter med 38 %. o tilskyndelse af mennesker på 60 år til at forblive på arbejdsmarkedet for at give deres erfaringer videre til næste generation opnåede 23 %. Læserne erindres om, at resultaterne af en undersøgelse er et skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. For stikprøver på omkring 1.000 interview (den normale stikprøvestørrelse i medlemsstaterne) varierer de reelle procentsatser, dvs. resultatet, der ville være opnået, hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for de følgende konfidensgrænser: Stikprøveandel 10 % eller 90 % Fejlmargin +/- 1,9 procentpoint 20 % eller 80 % +/- 2,5 procentpoint 30 % eller 70 % +/- 2,7 procentpoint 40 % eller 60 % +/- 3,0 procentpoint 50 % +/- 3,1 procentpoint 5

I. ERFARINGEN MED FRIVILLIGT ARBEJDE 1. Påtager europæerne sig frivilligt arbejde? SP15 Udfører du i øjeblikket frivilligt arbejde regelmæssigt eller engang imellem? 1) Europæisk gennemsnit Total Yes : 24% 1 1 Yes, on a regular basis Yes, on an occasional basis No 75% DK Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 24 % af europæerne udfører i øjeblikket en form for frivilligt arbejde regelmæssigt eller engang imellem, med helt lige store andele af mænd og kvinder. 6

2) Nationale forskelle Total 'Yes' No DK NL DK FI AT LU DE SI IE EE SK BE IT EU27 FR LT CZ CY UK LV HU SE MT ES EL RO BG PT PL 4 39% 3 35% 34% 34% 3 30% 29% 26% 26% 24% 24% 24% 2 2 2 2 2 2 16% 15% 14% 14% 1 1 9% 5 5 6 6 65% 65% 66% 6 70% 70% 74% 7 75% 76% 76% 7 7 7 7 78% 79% 8 85% 86% 85% 85% 8 90% 4 Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 Engagement i frivilligt arbejde varierer meget markant fra en medlemsstat til en anden, 48 procentpoint adskiller Nederlandene (57 %) og Polen (9 %). Der er tendens til, at lande med det største antal frivillige skal findes i den nordlige halvdel af EU (Nederlandene 57 %, Danmark 43 % og Finland 39 %). 7

3) Sociodemografiske forskelle Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 I alt "ja" Nej DK EU-27 24% 75% 15-16% 8 Alder ved afslutning af uddannelse 16-19 2 7-20+ 3 6 Stadig under uddannelse 26% 7 Selvstændige 29% 70% Ledere 34% 66% - Andre funktionærer 24% 76% - Beskæftigelse Arbejdere 2 78% - Hjemmegående 2 78% Ikkeerhvervsaktive 1 8 - Pensionerede 2 7 Studerende 26% 7 En analyse af de sociodemografiske forskelle viste, at de mest uddannede europæere er mest tilbøjelige til at sige, at de er involveret i frivilligt arbejde (32 % af dem, der studerede, indtil mindst 20 år). Desuden er ledere den kategori med flest frivillige (34 %), mens ikkeerhvervsaktive udgør kategorien med de færreste (17 %). 8

2. På hvilke områder udfører europæerne frivilligt arbejde? Spørgsmål stillet til 24 % af de adspurgte, som sagde, at de i øjeblikket udfører en eller anden form for frivilligt arbejde regelmæssigt eller engang imellem. SP16 I hvilken type organisation eller forening udfører du frivilligt arbejde? 1) Europæisk gennemsnit: In a sports club or club for outdoor pursuits (sports, fishing and hunting) 24% In a cultural, educative or artistic association In a charity organisation or social aid organisation, NGO, a humanitarian association, development aid In a community or neighbourhood association In a religious or church organisation 20% 16% 1 1 In an organisation for protection of the environment, animal rights, etc. In a leisure association or club for the elderly In a leisure association or club for the young people (scouts, youth clubs, etc.) In an association defending the interests of patients and/or disabled In a professional organisation In a trade union In an organisation for the defence of the rights of minorities (association against racism, against discrimination of women, or for the rights of homosexuals, etc.) In a consumer organisation In a political party or a political organisation 6% 5% 4% 4% Other (SPONTANEOUS) 1 DK Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 Et flertal af europæiske frivillige udfører deres frivillige arbejde i en sportsklub eller en forening med udendørs aktiviteter (24 %). En ud af fem frivillige udfører frivilligt arbejde i en kulturel, uddannelsesmæssig eller kunstnerisk forening (20 %) og 16 % i en velgørenhedsorganisation eller social hjælpeorganisation, en ngo, en humanitær forening eller inden for udviklingsbistand. 9

2) Nationale forskelle Irland, Danmark og Tyskland er de tre lande, hvor de adspurgte har størst tilbøjelighed til at engagere sig i frivilligt arbejde inden for sport eller udendørs aktiviteter. Italien og Frankrig er de lande, hvor de adspurgte er de mest aktive i kulturelle, uddannelsesmæssige eller kunstneriske foreninger. 10

II. FRIVILLIGT ARBEJDES IMAGE 1. På hvilke områder spiller frivilligt arbejde en væsentlig rolle? Følgende spørgsmål blev stillet til alle de adspurgte, hvad enten de var engageret i frivilligt arbejde eller ej. SP11 På hvilke af følgende områder mener du, at frivilligt arbejde spiller en væsentlig rolle? 1) Europæisk gennemsnit De områder, på hvilke frivilligt arbejde betragtes som værende væsentligt af alle europæere, svarer ikke direkte til aktiviteterne for de 24 % af europæerne, som var engageret i frivilligt arbejde. Solidarity and humanitarian aid 34% 3 Health care 24% 3 Education and training 14% 2 Environment 18% 2 Social inclusion of disadvantaged citizens 2 20% Protection of human rights Active ageing Employment Sport 10% 1 15% 15% 15% 16% 2 20% 75.2 (April-May 2011) (May 2010) Culture 10% 1 Intercultural and interreligious dialogue 9% Intergenerational dialogue 9% 8% Consumer protection 9% Democratic life Construction of European identity None (SPONTANEOUS) Other (SPONTANEOUS) 0% DK 6% Kilde: Eurobarometer, Europa-Parlamentet 75.2; Eurobarometer, Europa-Kommissionen Sammenlignet med maj 2010, skønt solidaritet og humanitær bistand forbliver det førende felt, inden for hvilket den frivillige sektor spiller en væsentlig rolle (+3 point), har der været en betydelig stigning i den andel, der tilskrives en vigtig rolle for frivilligt arbejde på områderne sundhedspleje (+8) og uddannelse (+8). Lidt under et år tidligere lå uddannelse og erhvervsuddannelse ikke blandt de tre øverste områder. 11

2) Nationale forskelle og tendenser Solidaritet og humanitær bistand Sundhedspleje Uddannelse og erhvervsuddannelse Miljø Social integration af dårligt stillede borgere Beskyttelse af menneskerettigheder Aktiv aldring Beskæftigelse Sport Kultur * * 75.2 Forskel 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forsk el 75.2-75.2 Forsk el 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forskel 75.2-75.2 Forsk el 75.2 - EU- 27 34% 3 +3 24% 3 +8 14% 2 % +8 18% +4 20% 2 +1 20% 2 +1 1 15% +2 10% 15% +5 16% 15% -1 1 10% -1 BE 3 4 +9 24% 35% +11 19% 24% +5 18% 2 +4 19% 18% -1 16% 2 +7 2 20% -3 1 1 = 18% 2 3 15% 1-2 BG 3 4 +10 1 24% +12 8% 1 +5 16% 24% +8 26% 3 +7 2 2-1 1 19% +6 14% 24% +10 6% -3 4% -1 CZ 44% 5 +9 24% 3 +7 9% 10% +1 24% 30% +6 24% 2-1 24% 2-3 16% 19% +3 1 16% +3 15% 10% -5 9% -2 DK 34% 38% +4 1 1-1 6% 1 +5 18% 19% +1 3 3 = 16% 19% +3 25% 2-2 5% +2 49% 4-2 19% 1-2 DE 34% 36% +2 2 3 +6 15% 2 +6 24% 3 +8 26% 2-4 18% 19% +1 14% 1-1 10% +3 3 3 = 16% 16% = EE 26% 28% +2 1 25% +8 19% 3 +12 29% 36% +7 20% 2 +3 1 18% +5 9% 10% +1 10% 1 +2 1 9% -2 1 1 = IE 1 14% +3 15% 24% +9 16% 30% +14 8% 10% +2 1 1 +5 1 1 +5 19% 25% +6 1 1 +5 24% 26% +2 9% 9% = EL 3 4 +6 2 36% +14 8% 1 +4 46% 50% +4 1 1-1 2 2 = +1 1 9% -2 25% 26% +1 26% 24% -2 ES 54% 48% -6 18% 24% +6 1 19% +8 16% 2 +6 28% 25% -3 29% 24% -5 1 +6 1 15% +4 4% -1 8% -1 FR 4 5 +10 14% 2 +8 18% 26% +8 1 19% +2 16% 2 +5 19% 18% -1 20% 2 +1 1 18% +6 24% 24% = 14% 1-1 IT 3 40% +3 30% 3 +2 9% 1 +4 1 1 +4 2 26% +3 28% 2-1 1 1 +1 8% 1 +3 +1 6% +1 CY 68% 68% = 15% 20% +5 15% 16% +1 2 2 = 18% 2 +4 40% 40% = 2 15% -7 10% 1 +3 9% 1 +3 1 1 = LV 20% 24% +4 2 40% +13 1 28% +11 19% 24% +5 1 1 +5 1 16% +4 4% 5% +1 1 18% +6 10% 9% -1 1 14% +1 LT 2 26% +4 3 4 +12 9% 1 +8 16% 19% +3 1 16% +4 18% 2 +5 10% +3 1 1 +5 6% +1 1 10% -3 LU 44% 49% +5 15% 24% +9 19% 24% +5 16% 19% +3 25% 2-3 18% 20% +2 19% 20% +1 10% 20% +10 18% 16% -2 15% 1-3 HU 3 35% +3 26% 3 +11 10% 18% +8 25% 28% +3 24% 2 +3 2 2-1 4% 9% +5 10% 18% +8 9% 1 +2 10% 10% = MT 35% 38% +3 2 35% +8 19% 2 +3 20% 20% = 24% 2-3 16% 19% +3 30% 3 +2 9% 1 +4 14% 9% -5 9% 10% +1 NL 28% 3 +4 44% 4 +3 18% 2 +5 1 15% +4 24% 2-1 15% 19% +4 24% 2-3 4% 8% +4 35% 34% -1 1 2 +4 AT 26% 38% +12 25% 46% +21 18% 1-1 20% 25% +5 2 2 = 24% 2-2 16% 2 +5 1 1 = 16% 1 +1 10% 10% = PL 25% 29% +4 36% 55% +19 14% 19% +5 1 1 = 9% 14% +5 18% 18% = 1 2 +6 6% 1 +5 6% 4% -2 8% 9% +1 PT 45% 48% +3 29% 4 +18 8% 1 +3 5% +2 2 24% +2 1 18% +1 1 28% +11 9% +2-1 4% -1 RO 34% 40% +6 2 3 +9 1 19% +6 16% 29% +13 1 1 +6 14% 2 +8 5% 8% +3 15% 2 +7 4% +1 4% -1 SI 56% 54% -2 10% 18% +8 9% 15% +6 2 29% +8 2 2 +2 15% 18% +3 1 2 +9 1 1 +1 18% 15% -3 18% 1-7 SK 39% 50% +11 2 30% +8 10% +3 2 34% +7 1 19% +2 24% 2-1 9% 1 +4 14% 15% +1 16% 14% -2 15% 1-3 FI 2 3 +6 24% 3 +13 9% 15% +6 2 2 +2 3 3 +1 2 3 +4 1 16% +3 14% 19% +5 24% 24% = 1 1 +1 SE 54% 58% +4 2 29% +6 10% 2 +13 25% 1-8 24% 19% -5 34% 38% +4 9% 8% -1 10% +3 2 15% -7 15% 1-4 UK 8% 9% +1 2 28% +7 2 39% +16 19% 20% +1 15% 1 +2 1 15% +3 1 8% -3 10% 2 +12 18% 1-5 6% +1 Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 *75.2: Undersøgelsesperiode: 13. april - 02. maj 2011. : maj 2010. 12

Frivilligt arbejdes betydning inden for solidaritet og humanitær bistand har vundet terræn i langt de fleste medlemsstater, og især i Østrig (+12), Slovakiet (+11), Frankrig og Bulgarien (+10). Der har kun været tilbagegang i to af 27 medlemsstater, Slovenien (-2) og Spanien (-6). Opfattelsen af betydningen af frivilligt arbejde inden for sundhedspleje er blevet forstærket overalt, undtagen i Danmark (-1). Der er især stor stigning i Østrig (+21), Polen (+19) og Portugal (+18). Opfattelsen af betydningen af det frivillige arbejdes rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse er kun svækket i Østrig (-1) og har vundet terræn i Det Forenede Kongerige (+16), Irland (+14) og Sverige (+13). 13

2. Hvad er de væsentligste fordele ved frivilligt arbejde? SP13 Hvilke af følgende tror du er de to væsentligste fordele ved frivilligt arbejde i EU? (højst to svar) 1) Europæisk gennemsnit It allows maintaining and reinforcing social cohesion 34% It strengthens fundamental values of solidarity of the EU 25% It contributes to the self-fulfilment and to the personal development of volunteer workers It facilitates acquisition of knowledge and competencies which allow a good professional integration 2 25% It gives Europeans the opportunity to develop their civic participation 20% It plays an important role in the sustainable development and in the protection of the environment 18% It plays an important role in the economy of the EU 1 None (SPONTANEOUS) Other (SPONTANEOUS) DK Kilde Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 I tråd med de områder, hvor den frivillige sektor ses at have en betydelig rolle efter europæernes opfattelse, er de væsentligste fordele ved frivilligt arbejde udpeget som opretholdelse og styrkelse af den sociale samhørighed (34 %), styrkelse af de grundlæggende solidaritetsværdier og personlig tilfredsstillelse og udvikling (begge 25 %). 14

2) Nationale forskelle Det opretholder og styrker social samhørighed: Det styrker de grundlægende solidaritetsværdier i EU Det bidrager til personlig tilfredsstillelse og udvikling Det letter tilegnelse af viden og færdigheder, som tilskynder til integration i arbejdslivet Det giver europæerne lejlighed til at udvikle deres deltagelse i samfundslivet Det spiller en betydelig rolle med hensyn til bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet Det spiller en vigtig rolle i EU's økonomi Ingen (SPONTANT) Andet (SPONTANT) DK EU-27 34% 25% 25% 2 20% 18% 1 BE 35% 3 38% 19% 20% 19% 15% BG 40% 15% 2 24% 26% 20% 15% 0% 8% CZ 3 30% 28% 1 25% 24% 1 0% DK 4 20% 5 18% 2 20% 8% 0% DE 50% 26% 2 19% 20% 1 1 4% EE 25% 14% 35% 24% 2 20% 14% 0% 8% IE 2 24% 35% 16% 2 1 20% 1 EL 38% 3 2 2 24% 2 10% ES 28% 29% 24% 16% 1 16% 10% 9% FR 4 26% 3 1 2 18% 10% 6% IT 25% 34% 14% 25% 24% 2 1 5% CY 24% 46% 29% 2 39% 16% 15% - LV 29% 1 29% 20% 24% 16% 1 4% 0% 8% LT 20% 15% 2 24% 24% 14% 18% 15% LU 3 29% 24% 25% 20% 24% 16% - HU 40% 19% 2 29% 16% 2 16% 0% MT 16% 35% 19% 15% 28% 18% 14% - 16% NL 36% 26% 4 2 2 1 1 4% AT 48% 2 28% 2 20% 2 16% PL 2 1 26% 24% 19% 14% 1 0% 1 PT 3 3 2 14% 19% 9% 1 RO 2 16% 18% 2 26% 2 14% 1 SI 3 38% 28% 1 2 19% 1 SK 3 30% 24% 1 25% 24% 1 4% FI 4 30% 2 18% 20% 30% 8% 0% SE 36% 30% 29% 3 29% 2 4% 0% UK 2 14% 24% 3 14% 15% 20% 5% 1 Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 15

De væsentligste fordele ved frivilligt arbejde opfattes noget forskelligt fra land til land. Nedenstående var de svar, der oftest blev nævnt i følgende lande: - Frivilligt arbejde opretholder og styrker den sociale samhørighed var det hyppigste svar i Tyskland (50 %), Østrig (48 %) og Finland (47 %). - Det styrker de grundlæggende solidaritetsværdier i EU: Cypern (46 %), Slovenien (38 %) og Malta (35 %). - Det bidrager til personlig tilfredsstillelse og udvikling for de frivillige: Danmark (52 %), Nederlandene (41 %) og Belgien (38 %). - Det letter tilegnelse af viden og færdigheder, som tilskynder til integration i arbejdslivet: Sverige (33 %), Det Forenede Kongerige (32 %) og Ungarn (29 %). - Det giver europæerne lejlighed til at udvikle deres deltagelse i samfundslivet: Cypern (39 %), Sverige (29 %) og Malta (28 %). - Det spiller en vigtig rolle i den bæredygtige udvikling og beskyttelse af miljøet: Finland (30 %), Grækenland og Ungarn (begge 27 %), Den Tjekkiske Republik, Luxembourg og Slovakiet (alle 24 %). - Det spiller en vigtig rolle i EU's økonomi: Irland og Det Forenede Kongerige (begge 20 %), Litauen (18 %), Luxembourg, Ungarn og Østrig (16 %). Det kan tænkes, at disse svar er med til at illustrere, hvad der optager de europæiske borgere, samt på hvilke områder de forventer en form for handling. 3) Sociodemografiske forskelle De respondenter, der har tilbragt længst tid i uddannelsessystemet, har størst tilbøjelighed til at sige, at frivilligt arbejde opretholder og styrker den sociale samhørighed (40 % af de adspurgte, som fortsatte deres studier, til de fyldte 20 og derefter, sammenlignet med 28 % af dem, der forlod skolen i en alder af 15 eller tidligere). Denne samme gruppe (de mest "uddannede") er de mindst tilbøjelige til at mene, at den frivillige sektor bidrager væsentligt til EU's økonomi (11 % sammenlignet med 13 % af dem, hvis uddannelse sluttede i en alder af 19, og 14 % af dem, der stadig er under uddannelse). 16

III. FORVENTNINGER 1. Skal rammen for og måden, hvorpå frivilligt arbejde fungerer, defineres på: nationalt plan eller EU-plan? SP12 For at definere rammen for og måden, hvorpå frivilligt arbejde fungerer, hvilke af følgende muligheder ville du da foretrække? (Kun et svar) 1) Europæisk gennemsnit Et lille flertal af de adspurgte foretrak en europæisk ramme for den frivillige sektor, selv om der er en ligelig fordeling blandt europæerne med hensyn til dette spørgsmål. 8% 4 45% The Member States and the EU should define together the framework and the way volunteering works in an European Charter for volunteer workers (OUR COUNTRY) should define individually the framework and the way volunteering works DK Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 47 % af respondenterne støtter oprettelsen af et europæisk charter for frivillige, mens 45 % mener, at de enkelte medlemsstater bør skabe deres egen ramme og måde at udføre frivilligt arbejde på for den frivillige sektor i deres respektive lande. Undersøgelsen foretaget af Europa-Kommissionen GD ESA, 2010. Voluntary Services in the European Union 1, som falder sammen med det europæiske år for frivilligt arbejde, fremhæver den frivillige sektors forskellighed i EU og mangelen på en harmoniseret retlig ramme. Frivilligt arbejde styres på forskellige niveauer i medlemsstaterne som følger: 1) Medlemsstater med en retlig ramme specifikt for den frivillige sektor: BE, CY, CZ, HU, IT, LV, LU, MT, PL, PT, RO, ES 1 European Commission - DG EAC, 2010. Voluntary Services in the European Union. Final report. London: GHK (p. 110). 17

2) Medlemsstater uden en specifik retlig ramme, hvor den frivillige sektor styres af eller via andre gældende almindelige love: AT, DK, EE, FI, FR, DE, GR, IE, LT, NL, SE, UK 3) Medlemsstater, hvor en retlig ramme i øjeblikket undersøges: BG, SK og SI 2) Nationale forskelle: The Member States and the EU should define together the framework and the way volunteering works in an European Charter for volunteer workers (OUR COUNTRY) should define individually the framework and the way volunteering works DK ES CY BE EL IT PT SK LU BG MT HU SE FR EE UE27 LT RO CZ PL FI DE IE SI LV UK AT NL DK 15% 68% 65% 60% 58% 5 56% 55% 55% 54% 5 50% 50% 50% 4 4 4 46% 45% 4 4 38% 38% 3 34% 3 3 3 2 29% 39% 39% 35% 30% 4 40% 39% 38% 4 4 4 4 45% 4 36% 50% 48% 5 54% 3 59% 60% 60% 65% 59% 84% 10% 6% 8% 14% 4% 5% 10% 6% 8% 1 18% 5% 9% 8% 25% 4% 6% 8% 4% 10% Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 Det europæiske charter for frivillige får størst opbakning i Spanien (68 %), Cypern (65 %) og Belgien (60 %). De lande, hvor det får mindst opbakning, er Danmark (15 %), Nederlandene og Østrig (begge 31 %). 18

2. Er der støtte til oprettelse af frivillige redningshold i alle regioner? SP14 Europa-Parlamentet ville gerne have EU's medlemsstater og deres lokale og regionale myndigheder til at oprette frivillige redningshold i alle regioner til håndtering af naturkatastrofer og ulykker. Mener du, at en sådan foranstaltning ville være nyttig eller ej? 1) Europæisk gennemsnit 88 % af europæerne mener, at der bør oprettes frivillige redningshold til håndtering af naturkatastrofer og ulykker. 2) Nationale forskelle Undersøgelsen viste ikke noget direkte sammenfald med lande, som for nylig har været berørt af naturkatastrofer. Total 'Utile' Ne Sait Pas Total 'Pas utile' CY MT EL HU SI BG EE SK BE AT IT PT PL SE LU IE CZ RO ES LT FI UK UE27 LV DE FR DK NL 9 96% 96% 95% 94% 94% 94% 94% 9 9 9 9 9 90% 90% 90% 90% 89% 89% 89% 89% 88% 88% 8 85% 84% 8 78% 5% 6% 4% 4% 4% 5% 5% 4% 5% 6% 8% 9% 5% 8% 5% 8% 10% 8% 9% 1 1 1 18% 2 Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 19

IV. EUROPÆERE OG SOLIDARITET MELLEM GENERATIONERNE 1. Hvilke forbindelser kan der skabes mellem ældre og yngre mennesker? SP17 Angiv for hver af følgende foranstaltninger med det formål at styrke solidariteten mellem generationerne (og især mellem yngre og ældre mennesker), om du mener, det ville være en effektiv foranstaltning eller ej. 1) Europæisk gennemsnit Very efficient Fairly efficient Not very efficient Not at all efficient DK Encouraging jobs creation for young people in the area of help to the elderly and dependent people 45% 44% 2 Ensuring that Europeans of all ages benefit from the same access to the work market and to training possibilities 38% 45% 1 4% Encouraging people aged 60 and more to stay on the working market in order to make the next generations benefit from their knowledge and experience 2 36% 24% 1 4% Kilde: Eurobarometer/Europa-Parlamentet 75.2 89 % af adspurgte støtter jobskabelse for unge mennesker på området for hjælp til ældre og plejekrævende mennesker (45 % sagde, at dette ville være "meget effektivt" og 44 % "temmelig effektivt"). 83 % af europæerne mener, at borgere i alle aldre bør have samme adgang til arbejdsmarkedet og til muligheder for uddannelse (38 % "meget effektivt" og 45 % "temmelig effektivt"). 59 % af de adspurgte mener, at det ville være effektivt at tilskynde ældre (60+) til at blive på arbejdsmarkedet for at give deres erfaringer videre til unge mennesker (23 % "meget effektivt" og 36 % "temmelig effektivt"). 2) Sociodemografiske forskelle De sociodemografiske forskelle, især hvad angår alder, er marginale for disse tre forslag. 20

Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion. EPEurobarometer@europarl.europa.eu Jacques Nancy (tlf. +32 2 284 24 85) Elise Defourny (tlf. +32 2 284 11 23) Saïd Hallaouy (tlf. +32 2 284 60 73) Luisa Maggio (tlf. +32 2 284 14 21) Nathalie Lefèvre (tlf. +32 2 284 12 26) Caroline Van de Calseyde (tlf. +32 2 284 14 76) 21