Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices



Relaterede dokumenter
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Eksistentielle behov hos døende

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

1

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Få mere livskvalitet med palliation

Bridge over troubled water

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Helle M. Christensen

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

En god behandling begynder med en god dialog

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Transskription af interview Jette

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Sorg er ikke hvad sorg har været

Kræftsyg - og på arbejde

En værdig død - hvad er det?

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Hospice et levende hus

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation

Coach dig selv til topresultater

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

THE LADY AND THE REAPER

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Demens set indefra. DemensDagene, Frie Foredrag Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen

Excellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Ensomhed, der dræber

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Iflow - skolen for alternative studier

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

En værdig ældrepleje, fordi

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Kapitel 1: Begyndelsen

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

At leve videre med sorg 2

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Temadag: En værdig død

Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Værdig kontakt og sikker håndtering

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Taking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Arkitektur, indretning og udsmykning

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Transskribering af samtale 1

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Indhold. Forord Hvad er eksistentiel psykologi? Lykke og lidelse Kærlighed og aleneværen 70

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Samordnet Pleje og Omsorg

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Transkript:

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark

Baggrund for ph.d.-projektet Forskningen tyder på At livstruende sygdom leder til en intensivering af den syges eksistentielle overvejelser At patienterne og de pårørende ikke oplever deres eksistentielle behov imødekommet At sundhedspersonalet har svært ved imødekomme behovene: Emnet er meget privat Personalet har usikker en viden på feltet Det er tidskrævende at spørge ind til eksistentielle problematikker Øget uddannelse og træning i eksistentiel omsorg øger personalets fokus på feltet og gør dem bedre i stand til at identificere og italesætte de eksistentielle behov. 2 Lene Moestrup

Design 1. 38. dages feltobservationer på Hospice Djursland, Sct. Maria Hospice og Skt. Lucas Hospice i løbet af år 2011-2012 2. 26 semistrukturerede interviews med patienter og pårørende i samme periode. 3 Lene Moestrup

Eksistentielle overvejelser et vidt begreb Irvin Yalom identificerer fire eksistentielle grundvilkår, der altid udfordrer den menneskelige eksistens: 1) At vi skal dø 2) At vi i afgørende stunder er alene 3) At vi har frihed til at vælge vores liv. 4) At vi kæmper med at skabe mening i en verden, hvor vore livsmening ikke er givet på forhånd. 4

1. Existential Concerns About Death: A Qualitative Study of Dying Patients in a Danish Hospice. Lene Moestrup and Helle Ploug Hansen. American Journal of Hospice and Palliative Medicine, online March 2014 5

Existential Concerns About Death: 17 semi-strukturerede interviews med patienter på hospice Alle var kræftpatienter undtagen 2 11 kvinder og 6 mænd Alderen varierede fra 40 til 85 år gennemsnitligt 62 år Overlevelsestiden varierede fra få dage til få måneder fra inklusion til studiet. Analyse Interviewene blev optaget digitalt og transskriberet verbatimt. Kvalitativ deskriptiv analyse 6

Existential Concerns about Death: To hovedkategorier med i alt 7 temaer Thoughts and feelings about death Handling death Awareness of death Avoiding the topic of death Grief leaving life Reconstructing ideas about afterlife Death anxiety Planning death Focusing on life 7 Lene Moestrup

Thoughts and feelings about death Awareness of death Kvinde 85 år: Jeg har da set nogen kister bliver kørt ud herfra. - og det er jo den vej, jeg skal jeg har faktisk vænnet mig til det. Ja jeg er fuldstændig klar over, hvad der skal foregå Foto gengivet med tilladelse fra Hospice Djursland 8

Kvinde 61 år: Thoughts and feelings about death og selvfølgelig er jeg da ked af at skulle herfra jeg synes da ikke, at jeg er parat endnu, men det må man jo tage jeg vil ikke sige, at jeg sidder og er decideret deprimeret, men selvfølgelig kommer der da en tristesse over en og det kan jo komme lige pludselig det kan komme, når man har besøg og sidder og samtaler, ikke, og kommer omkring nogle ting, der betyder noget for en Grief leaving life Foto gengivet med tilladelse fra Hospice Djursland 9

To forståelser: Angst for døden som livets endeligt en ikke-væren Frygt for dødsprocessen Mand 58 år: Jeg tænker sådan set ikke på så meget andet end når jeg nu skal dø, så skal det være uden for mange smerter, og så skal den sidste tid være sådan, at vi kan holde det ud os de der står mig nærmest.. så skal det være sådan, at jeg ikke ligger som sådan en eller anden grøntsag, der ikke kan kontaktes og som ikke har nogen mening om noget Thoughts and feelings about death Anxiety of death Foto gengivet med tilladelse fra Hospice Djursland 10

Managing death Avoiding the topic of death Kvinde 56 år: og jeg har også haft stående i min journal, at jeg ikke har erkendt det men det er noget fis det er bare, fordi jeg ikke tuder.. Jeg har jeg vil bare ikke gå den vej og jeg vil bare gerne leve normalt jeg ved godt, at jeg kan dø af det jeg ved godt med kræft jeg ved det hele, men hvorfor skal vi gå hele tiden og snakke om DET Foto gengivet med tilladelse fra Hospice Djursland 11

Managing death Reconstructing ideas about afterlife Kvinde 56 år: Jeg tror nu ikke, at døden medfører noget, der er ondt jeg tror, den er en befrielse. En tanke om energi man kommer fra en energi og kommer tilbage til den energi om der bliver noget sjæl hængende det ved man jo ikke. Der kan være dimensioner i rummet, som man ikke kender 12

Managing death Planning death Kvinde 61 år: Min søn og mine børnebørn og min svigerdatter og så har jeg en ven og en veninde og de er mit trekløver og de skal også være hos mig i den sidste stund og så har jeg så en ydre periferi af 10 venner, som kommer ind imellem, som også er gode venner, men som ikke kommer helt ind - som øh de er mere udelukket, når jeg kommer så langt, at vi siger jeg er terminal, ikke 13

Mand 73 år: Managing death Focusing on living Jamen ved du hvad når man kommer ind af døren, så mærker man ånden og når man kommer til at kende de sygeplejersker, der er her, så føler man hele tiden, at de har hjertet med i deres arbejde og det, det skal opleves de er sgu så søde og rare og hjælpsomme. Aldrig et ondt ord uanset, hvor galt man kommer af sted I eftermiddag, når min kone kommer, så kører vi sengen, eller også så kommer jeg op i sengen og sidde så drikker vi kaffe derovre, men ellers så kan jeg køre sengen hen, og så kan jeg ligge og kigge ud over vandet ikke. Jeg synes, det er så skønt Jamen det er det og samværet dernede når man kan få lov til spise sammen med alle de andre, med sygeplejerskerne, med personalet i det hele taget det får man jo ikke på et sygehus. Foto gengivet med tilladelse fra Hospice Djursland 14

Konklusion Resultaterne viser en varierende og måske umiddelbart modsigende måde at håndtere døden på: Se døden i øjnene uden dødsangst og alligevel undgå at tænke på / tale om døden Undgå at tænke på / tale om døden og alligevel planlægge praktiske detaljer i forhold til døden og rekonstruere idéer om et eventuelt efterliv Fokus på meningsfyldte aktiviteter i dagliglivet til trods for en erkendelse af en snarlig død. 15

Konklusion Studiet indikerer, at en erkendelse af døden ikke handler om at have en ikke-autentisk eller en autentisk tilgang til døden /livet i form af en eksistentiel opvågning. Patienternes håndtering af døden afspejlede et autentisk engagement i måden, hvorpå patienternes indre og individuelle værdier blev udtrykt gennem meningsfulde aktiviteter i dagliglivet, planlægning af døden og rekonstruktion af forestillinger om efterlivet Patienternes tanker om og håndtering af døden kan ikke forklares, hverken med Yalom (fortrængningsmekanismer / manglende erkendelse) eller Kubler-Ross (5 dødsstadier). Teori om hverdagsliv inspireret af Heiddegger kan måske bidrage til at forstå, hvordan menneskers ønske om at leve sameksisterer med erkendelsen om døden. 16