GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt af Karl Erik Hansen Beskrivelse Udbygningsplan for fjernvarme i Glostrup 2011 Ref. 11693300 Udbygningsplan for Glostrup Varme 20110727 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Indledning 1 2. RESUME 2 2.1 Formål 2 2.2 Historisk udvikling 2 2.3 Fremtidig fjernvarmeproduktion 2 2.4 Glostrup Varmes udbygningsmuligheder 2 2.5 Økonomisk vurdering af udbygningen 5 2.6 Tids- og aktivitetsplan 7 3. LOVGRUNDLAG FOR VARMESEKTOREN 8 3.1 Den historiske udvikling 8 3.2 Dansk lovgivning 9 3.2.1 Formål 9 3.2.2 Varmeforsyningslovens prisbestemmelser 9 3.2.3 Administration efter projektbekendtgørelsen 10 3.2.4 Særlige krav til blokvarmecentraler 12 3.2.5 Tilslutningspligt og kollektive varmeforsyningsanlæg 12 3.2.6 Forbud mod elvarme 13 3.2.7 Bygningsreglementet og energirammen 13 3.2.8 Temperaturdimensionering af varmeanlæg 14 3.3 Vigtige EU direktiver på energiområdet 14 4. UDVIKLINGSMULIGHEDER I VARMEFORSYNINGEN 16 4.1 Baggrund 16 4.2 Status for varmeforsyningen i Glostrup Kommune 16 4.2.1 Fjernvarmen i Glostrup Kommune 17 4.2.2 Naturgassen i Glostrup 17 4.2.3 Samspil med fjernvarmen i nabokommuner 17 4.2.4 Opdeling i energidistrikter 18 4.3 Grundlag for udbygningsplanen 20 4.3.1 Forbrugsestimater baseret på data fra BBR registret 20 4.3.2 Potentielle kunder i fjernvarmeområderne 21 4.3.3 Fjernvarmeforsyningen fra transmissionsnettet 22 4.3.4 Eventuel krydsning af jernbanen 23 4.3.5 Eventuelt samarbejde om Ejby Industriområde 25 4.3.6 Glostrup Hospital 27 4.3.7 Ny bebyggelse og energirenovering 28 4.3.8 Indledende selskabsøkonomisk vurdering af potentialet 29 4.4 Udbygningsplanen 30 4.4.1 Tids- og aktivitetsplan 30 4.4.2 Selskabsøkonomi 32 4.4.3 Tariffer og brugerøkonomi 33 4.4.4 Eventuel kompensation til HMN 38 4.4.5 Samfundsøkonomiske omkostninger, herunder miljø 38 4.4.6 Forsyning af fase 2 39 4.4.7 Variationsberegning 39 4.5 Analyse af nye kunder indenfor forsyningsområdet 40 4.5.1 Tilslutning af eksisterende bygning med oliefyr eller gaskedel 40 4.5.2 Tilslutning af ny bygning 40

4.6 Energibesparelser 41 4.6.1 Generelle forhold om varmebesparelser 41 4.6.2 Glostrup Varme A/S arbejder med energibesparelser 42 4.7 Bæredygtighed 43 5. Organisering og tariffering 44 5.1 Tarifreform 44 5.2 ESCO modeller og en mulig model for tilslutning 44 5.2.1 Traditionel ESCO model 44 5.2.2 Forsyningsselskabernes model for tilslutning 46 6. Referenceliste 47 BILAG Bilag 1 Kortbilag Bilag 2 Kundeliste Fase 1 Bilag 3 Tarif Bilag 4 Beregninger Bilag 5 Hydrauliske analyser

TABEL- OG FIGURFORTEGNELSE Figur 2-1 Energidistrikter og foreslåede ledninger i udbygningsplanen... 3 Figur 2-2 Indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser... 6 Figur 2-3 Resultat af finansiel analyse for udbygningsplanen... 6 Figur 4-1 Energidistrikter, der vurderes i udbygningsplanen... 19 Figur 4-2 Det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem... 22 Figur 4-3 De to muligheder for at krydse jernbanen... 24 Figur 4-4 Skitse af krydsning vest for Søndre Ringvej.... 25 Figur 4-5 Billede af jernbanekrydsningen set fra broen på Søndre Ringvej.... 25 Figur 4-6 Forsyning af Islevdal Industriområde med samkøring... 26 Figur 4-7 Forsyning af Islevdal industriområde uden samkøring... 26 Figur 4-8 Samfundsøkonomiske varmepriser som funktion af elprisen... 28 Figur 4-9 Udbygningstakt... 31 Figur 4-10 Omkostninger og indtægter i udbygningsplanen i løbende priser.. 32 Figur 4-11 Resultat af finansiel analyse... 33 Figur 4-12 Maksimal stikledning til nye kunder afhængig af varmebehov... 40 Figur 4-13 Maksimal stikleding til ny bygning afhængig af varmebehov... 41 Figur 4-14 Investering i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år... 42 Tabel 2-1 Potentialet for at udbygge med fjernvarme... 4 Tabel 2-2 Oversigt over udbygningsplanens økonomi... 5 Tabel 2-3 Tids- og aktivitetsplan... 7 Tabel 4-1 Estimeret forbrug i Glostrup Kommune (MWh/år)... 20 Tabel 4-2 Estimeret forbrug i fjernvarmeområder (MWh/år)... 20 Tabel 4-3 Estimeret forbrug i undersøgte områder (MWh/år)... 20 Tabel 4-4 Estimeret forbrug i Glostrup Kommune (MWh/år) > 500 m2... 21 Tabel 4-5 Estimeret forbrug i fjernvarmeområder (MWh/år) >500 m2... 21 Tabel 4-6 Estimeret forbrug i undersøgte områder (MWh/år) >500 m2... 21 Tabel 4-7 Oversigt over selskabsøkonomi ved alle potentielle områder... 29 Tabel 4-8 Tids- og aktivitetsplan... 30 Tabel 4-9 Varmebehov og kapacitetsbehov i udbygningsplanen... 31 Tabel 4-10 Oversigt over selskabsøkonomi for udbygningsplanen... 32 Tabel 4-11 Brugerøkonomi for fjernvarme og naturgas... 36 Tabel 4-12 Brugerøkonomi for fjernvarme og varmepumpe til ny bebyggelse 37 Tabel 4-13 Samfundsøkonomi... 39 Tabel 4-14 Variationsberegning... 39

Side 1 af 50 1. Indledning Denne udbygningsplan indgår som en del af Glostrup Varme A/S's bidrag til Glostrup Kommunes arbejde med varmeplanlægningen. Den viser, hvordan Glostrup Varme A/S kan udvikles. Glostrup Kommunes varmeplan for naturgas og fjernvarme fra 80'erne er implementeret. Resultatet er, at varmebehovet i Glostrup Kommune er udlagt til kollektiv varmeforsyning, fordelt med ca. 70 % til naturgas og ca. 30 % til fjernvarme, der leveres af Glostrup Varme A/S. I fjernvarmeområderne er der næsten fuld tilslutning, medens der fortsat er en del oliefyr tilbage i naturgasområderne. Siden 1990, hvor ansvaret for varmeplanlægningen helt overgik til kommunerne, har Glostrup Kommune godkendt enkelte projektforslag. Rambøll udarbejdede i april 2005 en statusrapport for varmeforsyningen i Glostrup. Rapporten blev dog ikke fulgt op med analyser af, hvor det ville være fordelagtigt at udbygge fjernvarmen. I de seneste år er de energipolitiske målsætninger ændret. Det langsigtede mål er, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler og, at omlægningen skal ske på den mest samfundsøkonomiske måde. Klima og Energiministeren har således i brev af 27. januar 2009 anmodet alle kommuner om i varmeplanlægningen at fremme konvertering af større naturgasfyrede ejendomme til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Senest har Klimakommissionen i sin rapport fra september 2010 peget på, at der skal ske en fortsat udbygning af fjernvarmen med henblik på at gøre opvarmningen uafhængig af fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde. Det er kommunernes ansvar, at dette sker inden for opvarmning af bygninger. Ifølge varmeforsyningsloven er det pålagt kommunerne at arbejde med varmeplanlægning i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber med henblik på at fremme en samfundsøkonomisk fornuftig udvikling af opvarmningen. Det skal ske som en integreret del af kommuneplanlægningen, og det skal ske i samarbejde med de berørte nabokommuner og forsyningsselskaber. For at kunne gennemføre denne planlægning kan det være hensigtsmæssigt for kommunen at ajourføre varmeplanen, når der er behov for det. Planen er et velegnet redskab til at opdatere status for udviklingen og til at prioritere investeringer og øvrige tiltag indenfor opvarmning. Der er således ikke noget lovkrav om, at kommunen skal udarbejde en varmeplan, og den vil ikke blive juridisk bindende. Den kan derimod opfattes som kommunens egen strategi og arbejdsredskab til at fremme samarbejdet mellem kommunens forvaltning og forsyningsselskaberne. Varmeplanen kan udpege oplagte projektforslag, som selskaberne efterfølgende bør arbejde videre med og fremsende til kommunen med anmodning om behandling i medfør af Varmeforsyningsloven. Det gælder især for Glostrup Varme A/S, da der er oplagte muligheder for at forbedre fjernvarmeforsyningen ud fra samfundsmæssige hensyn. Et vigtig led i kommunens samarbejde med de berørte forsyningsselskaber er, at Glostrup Varme A/S udarbejder og ajourfører en udbygningsplan, som indeholder målsætninger og handlingsplaner for, hvordan Glostrup Varme A/S bedst kan leve op til både egne målsætninger og de energipolitiske målsætninger, som skal forvaltes af Glostrup Kommune. Samspillet mellem udbygningsplan, varmeplanlægning i kommunen og projektforslag fra Glostrup Varme A/S er en løbende iterativ proces, og denne rapport er et bud på en udbygningsplan, der kan indgå i kommunens arbejde med varmeplanlægning. Denne bør løbende ajourføres i takt med, at der opstår nye muligheder, og varmeplanlægningen peger på konkrete forslag.

Side 2 af 50 2. RESUME 2.1 Formål Det er formålet med denne udbygningsplan at bidrage til at videreføre den positive udvikling, som Glostrup Varme A/S har været igennem, og at belyse, hvordan Glostrup Varme A/S kan bidrage positivt til varmeplanlægningen i Glostrup Kommune, og levere miljøvenlig og sikker varme med bedst mulig økonomi for nuværende og potentielle nye kunder. 2.2 Historisk udvikling Fjernvarmeforsyningen i Glostrup Kommune var inde i en krise i 70'erne, og man måtte nedlægge fjernvarmen i et villaområde. Fjernvarmen blev overtaget af kommunen med henblik på at forsyne større bebyggelser, og den blev udbygget markant i 80'erne som led i varmeplanlægningen med henblik på at fortrænge olie. Glostrup Hospital skulle være forsynet med fjernvarme, men blev ikke tilsluttet, da opvarmningen var baseret på damp. Erhvervsområderne blev ikke tilsluttet, da energi til opvarmning af erhvervsbygninger på daværende tidspunkt var fritaget for afgift. Siden områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas blev fastlagt i 80'erne er forudsætningerne ændret væsentligt. Hospitalets varmeanlæg er konverteret fra damp til varmt vand, der er kommet afgift på brændsel til rumvarme, og der er sket en fortætning af flere erhvervsområder. Desuden er den energipolitiske målsætning ændret markant. Tidligere var det et delmål i varmeplanlægningen at fremme naturgasprojektets økonomi. Nu er det målet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Derfor er der nu et meget stort potentiale for at konvertere fra naturgas til fjernvarme i Glostrup Kommune. 2.3 Fremtidig fjernvarmeproduktion Varmeplan Hovedstaden fra september 2009 giver fire mulige scenarier for den fremtidige fjernvarmeproduktion i Hovedstadsområdet. Alle fire scenarier peger på et skift fra kul til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. Parallelt med denne omstilling forventes det, at der etableres geotermianlæg samt, at store varmepumper og stor-skala solvarme kommer til at bidrage med nogle få procent af den samlede varmeproduktion. Glostrup Varme A/S vil fortsat købe sin varme hos VEKS, som køber og transmitterer varme på den mest optimale måde i samarbejde med CTR, Københavns Energi og Vestforbrænding. Der er umiddelbart ikke nogle oplagte muligheder for konkurrencedygtig fjernvarmeproduktion i Glostrup Kommune ud over Vestforbrænding, som leverer sin overskydende varme til VEKS og CTR. 2.4 Glostrup Varmes udbygningsmuligheder I nedenstående figur 2.1 er vist den eksisterende fjernvarmeforsyning (grønne ledninger) samt nye energidistrikter i Glostrup Kommune, som det umiddelbart kan være fordelagtigt at forsyne med fjernvarme fra Glostrup Varme A/S. Gennem en dialog med Brøndby Fjernvarme er der enighed om, at det formentlig vil være mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne områder syd for jernbanen fra Brøndby Fjernvarme og at forsyne områder i Brøndby Kommune nord for jernbanen fra Glostrup Varme A/S. I udbygningsplanen belyses økonomien i at udbygge Glostrup Varme A/S til alle energidistrikterne, men den endelige udbygningsplan inkluderer ikke områder syd for jernbanen.

Side 3 af 50 Eksisterende ledninger GF VEKS transmissionsnet Foreslåede ledninger Vekslerstation Figur 2-1 Energidistrikter og foreslåede ledninger i udbygningsplanen Figur 2-1 viser de udvalgte energidistrikter i Glostrup Kommune. Figuren viser desuden VEKS transmissionsledning (rød), vekslerstationer (røde firkanter), Glostrup Varmes eksisterende fjernvarmeledninger (grøn) samt foreslåede fjernvarmeledninger i udbygningsplanen (blå). Distrikterne 91-95 er de eksisterende fjernvarmeområder.

Side 4 af 50 Distrikt 95 forsynes af Brøndby Fjernvarme. Distrikt 20 ligger i Brøndby kommune, men kan formentlig bedst forsynes af Glostrup Varme A/S, da Brøndby Fjernvarme ville være nødt til at krydse jernbanen. Distrikt 8, 9 og 11 kan overvejes forsynet fra Brøndby Fjernvarme, der formentlig kan gøre det billigere. Distrikt 5 kan overvejes forsynet fra Albertslund Fjernvarme, der kunne tænkes at have mulighed for at gøre det billigere. Distrikt 10 er en villavej, der er blevet analyseret for at vurdere økonomien i at forsyne denne type boliger. Det er dog fundet urentabelt på nuværende tidspunkt, hvorfor distrikt 10 ikke er medtaget i udbygningsplanens første fase. Nedenstående tabel viser hvordan fjernvarmen kan udbygges til distrikter med god økonomi. Glostrup Kommune Antal BBR areal Varmebehov Invest. I alt Tilslutn. Nettoinv. Årligt DB Tilb.bet. Distrikter kunder m2 MWh kwh/m2 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr/år år Distrikt 1, 2, 3 og 4 77 317.086 31.397 99 43.174 19.557 23.617 3.275 7,2 Distrikt 7, Nord for Hovedvejen 19 42.638 4.895 115 7.452 3.712 3.740 502 7,4 Distrikt 12, Paul Bergsøes Vej 13 64.424 5.531 86 6.314 3.001 3.313 623 5,3 Distrikt 13, Ejby Industripark 50 236.622 20.951 89 35.296 10.561 24.735 2.197 11,3 Distrikt 20, Brøndby (nord for banen) 23 47.432 5.075 107 7.170 3.064 4.106 556 7,4 Distrikt 6, Glostrup Hospital 2 122.000 15.700 129 1.873 0 1.873 613 3,1 I alt 184 830.201 83.549 101 101.279 39.895 61.384 7.766 7,9 Tabel 2-1 Potentialet for at udbygge med fjernvarme I tabellen er beregnet varmebehov, investering, tilslutningsbidrag samt direkte tilbagebetalingstid for Glostrup Varme A/S baseret på nuværende tariffer. På grundlag af udbygningsplanens foreløbige analyser anbefales følgende: at Glostrup Varme A/S snarest indgår en særlig aftale med Glostrup Hospital, VEKS og EON om at forsyne distrikt 6, Glostrup Hospital, med fjernvarme, som samkøres med det naturgasfyrede kraftvarmeværk på hospitalet og, at Glostrup Varme A/S udarbejder et projektforslag for denne samkøring. at Glostrup Varme A/S snarest udarbejder projektforslag for at udbygge fjernvarmen til distrikterne 1, 2, 3, 4, 7, 12 og 20. at Glostrup Varme A/S tilbyder nye kunder en samlet løsning for at konvertere til fjernvarme, hvor alle omkostninger finansieres og inkluderes som et tillæg til varmeprisen (ESCO). at Glostrup Varme A/S afventer Brøndby Fjernvarmes projektforslag for at forsyne distrikterne 8 og 9 og, at Glostrup Varme A/S er villig til at forsyne områderne snarest, hvis det samlet set viser sig mest samfundsøkonomisk, eller hvis Brøndby Fjernvarme mod forventning ikke ønsker at forsyne dem. at Glostrup Varme A/S anmoder Brøndby Fjernvarme om at belyse muligheden for at forsyne distrikt 11. at Glostrup Varme A/S anmoder Albertslund Forsyning om at belyse muligheden for at forsyne distrikt 5. at Glostrup Varme A/S sammen med VEKS, Vestforbrænding og Rødovre Kommunale Fjernvarme afklarer, hvordan forsyningen bedst kan organiseres til distrikt 13, Ejby Industripark, og tilstødende områder i Rødovre Kommune.

Side 5 af 50 at ledningsnettet i første fase af udbygningsplanen forberedes, så det kan indgå i et net, der kan forsyne hele Glostrup om 10-15 år, under hensyntagen til, at forbrugerne i mellemtiden har sparet på varmen og sænket returtemperaturen. at Glostrup Varme A/S forsyner al ny bebyggelse og alle tilbygninger mv. i Glostrup kommune indenfor forsyningsområderne og, at Glostrup Varme A/S tilbyder overgangsløsninger til de bebyggelser, der ikke kan forsynes umiddelbart. at Glostrup Varme A/S planlægger med henblik på evt. at fjernvarmeforsyne resten af Glostrup (villaområderne) på et senere tidspunkt, når priserne på naturgas er steget og den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er sænket yderligere. Dette kræver relativt beskedne opdimensioneringer af nettet. At der i næste udbygningsplan gennemføres en analyse af varmetætheden i villaområderne i kommunen med henblik på at kortlægge hvilke af disse, der vil være mest fordelagtige at forsyne med fjernvarme i fremtiden. at Glostrup Varme A/S fortsætter arbejdet med at effektivisere forsyningen. at Glostrup Varme A/S intensiverer arbejdet med at forbedre afkølingen hos kunderne, idet målet er at sænke returtemperaturen med 10 grader og spare 10 % på varmen. at Glostrup Varme A/S arbejder med at få tilsluttet de resterende inden for det nuværende forsyningsområde. at Glostrup Varme A/S arbejder med at få konverteret varmt brugsvandsbehov til fjernvarme og at forsyne bl.a. vaskemaskiner og opvaskemaskiner med varmt brugsvand. 2.5 Økonomisk vurdering af udbygningen Samfundsøkonomien beregnes i henhold til Energistyrelsens forudsætninger af april 2011. Brugerøkonomien vurderes foreløbigt ud fra den nuværende tarif for Glostrup Varme A/S. Selskabsøkonomien for udbygningsområderne vurderes med Glostrup Varme A/S nuværende tarif og VEKS nuværende varmepris, som inkluderer fem års fritagelse for den faste afgift for nye kunder. Det forudsættes, at VEKS afholder investeringer i vekslere og tilslutning af hospitalet indenfor rammerne af 50.000 kr. pr tilsluttet TJ varme. Desuden antages, at Klima- og Energiministeren vil fastlægge en godtgørelse som Glostrup Varme A/S skal betale til HMN som netselskab, svarende til den mistede distributionsafgift (svarende til Vestforbrændings aftale med HMN). Nedenstående tabel viser økonomien i udbygningsplanen med udvalgte ændrede forudsætninger. Økonomisk gevinst som nutidsværdi i mio.kr for en periode på 20 år Samfundet iht. Energistyrelsen Glostrup Varme (Gamle kunder) Udbygningsplan (Nye kunder) Gamle og nye kunder i alt Projektforslaget 125 35 106 141 Ændrede forudsætninger 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % 116 27 106 133 2 Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år 112 28 99 127 3 Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % 125 35 54 89 4 Diskonteringsrente falder til 3 % 180 35 106 141 Ændring i forhold til projektforslag 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % -9-8 0-8 2 Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år -13-7 -7-14 3 Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % 0 0-52 -52 4 Diskonteringsrente falder til 3 % 55 0 0 0 Tabel 2-2 Oversigt over udbygningsplanens økonomi

mio.kr. lb. priser mio.kr. lb. priser UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 6 af 50 De nye kunder vil spare mellem 15 og 20 % i forhold til individuel naturgas. Det ses, at der er en god robust økonomi for både samfundet, Glostrup Varme A/S og de nye fjernvarmeforbrugere. Dermed er den særdeles god for lokalsamfundet i form af summen af alle varmekunder i Glostrup. Desuden er der en mindre gevinst til VEKS. 80 60 40 20 0-20 -40-60 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Salg af varme Tilslutningsafgifter Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 2-2 Indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser Ovenstående figur viser Glostrup Varme A/S indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser, som ligger til grund for den selskabsøkonomiske analyse. 60 50 Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser 40 30 20 10 0 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Figur 2-3 Resultat af finansiel analyse for udbygningsplanen Ovenstående figur viser resultatet af den finansielle analyse med forudsætninger om 20 års afskrivning, 2 % inflation og 5 % nominel lånerente. Det ses, at Glostrup Varme A/S med denne forudsætning netop undgår at skulle akkumulere et underskud.

Side 7 af 50 De årlige overskud skal imidlertid disponeres til at nedsætte den samlede varmepris for alle kunder. De røde søjler viser til orientering, hvad overskuddet ville beløbe sig, til hvis det i stedet blev henlagt og forrentet. Den største gæld på 92 mio.kr opstår i 2015. 2.6 Tids- og aktivitetsplan I nedenstående tabel er angivet de vigtigste aktiviteter og tidspunkter for at implementere udbygningsplanen. I god tid inden projektopstart skal Glostrup Varme A/S have afklaret udbudsform og valg af rådgiver. Det er i tidsplanen antaget, at projektering og udbud opstartes umiddelbart efter, at projektforslaget er godkendt. Tid August 2011 September 2011 September 2011 Oktober 2011 Januar 2012 April 2012 August 2012 September 2011 November 2011 Februar 2012 Marts 2012 Juni 2012 Oktober 2012 Marts 2012 September 2012 Januar 2013 Maj 2013 Oktober 2013 December 2011 Oktober 2012 September 2013 Januar 2014 Maj 2014 Oktober 2014 December 2014 Aktivitet Udbygningsplan vedtages af Glostrup Varme A/S og sendes til berørte parter Udbygningsplanen forelægges Glostrup Kommunes forvaltning og miljøudvalg Distrikt 6, Glostrup Hospital Forhandling med VEKS, EOn og Glostrup Hospital indledes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Anlæg sættes i drift Distrikt 1-4 syd for Roskildevej og distrikt 12 Bergsøe Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes med mulig opdimensionering Endelig afklaring om evt. forsyning af områder syd for jernbanen Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 7 nord for Roskildevej og distrikt 20 i Brøndby kommune Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til hhv. Glostrup og Brøndby kommuner Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 13 Ejby Industripark Forhandling med VEKS, Vestforbrænding og Rødovre Kommunale Fjernvarme Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til Glostrup og evt. Rødovre kommune Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Opdatering af udbygningsplan Opdateret udbygningsplan med evt. fase 2 og plan for villaområder Tabel 2-3 Tids- og aktivitetsplan

Side 8 af 50 3. LOVGRUNDLAG FOR VARMESEKTOREN 3.1 Den historiske udvikling Den første energikrise i 1973 satte energipolitik på dagsordenen og i 1976 fik Danmark sin første overordnede energistrategi med Handelsministeriets udredning "Dansk Energipolitik 1976". Heri blev lagt grundstenen til den efterfølgende energipolitik, der siden 1976 har været baseret på bred enighed. Planen pegede bl.a. på en udbygning med kraftvarme og naturgas. Kun planerne om A-kraft er siden skrinlagt. I 1979 vedtog folketinget lov om varmeforsyning, som pålagde kommunerne og amterne at udarbejde varmeplaner for en markant udbygning med naturgas- og fjernvarme ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Med Energiministerens godkendelse af disse planer blev kommunerne og regionerne således forpligtet til at fremme og godkende projektforslag iht. varmeforsyningsloven i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber. I 1990 blev varmeforsyningsloven revideret på følgende måde: Amterne blev fritaget for opgaver Kommunerne skulle ikke længere udarbejde bindende varmeplaner Kommunerne skulle i stedet på eget initiativ arbejde med varmeplanlægning som en del af kommuneplanlægningen ud fra Energistyrelsens generelle samfundsøkonomiske kriterier i samarbejde med berørte forsyningsselskaber Kommunernes afgørelser skulle påklages direkte til Energiklagenævnet, således at Energistyrelsen ikke længere skulle varetage konkret sagsbehandling. For at fremme implementeringen af planerne tog folketinget sidenhen nogle initiativer, som fik betydning for kommunernes arbejde, herunder: Påbud om, at kommunerne skulle nedlægge forbud mod elopvarmning til ny bebyggelse Påbud om, at kommunerne med hjemmel i varmeforsyningsloven skulle påbyde kollektive varmeforsyningsanlæg, det vil sige varmecentraler med en kapacitet over 250 kw (ca. svarende til 50 lejligheder) at tilslutte sig den planlagte kollektive forsyning (hhv. naturgas eller fjernvarme) indenfor en frist af 1 år Diverse tilskud til konvertering fra elvarme til fjernvarme Siden 1976 har den energipolitiske målsætning gradvist udviklet sig på flere punkter. Det har altid været en ubetinget målsætning, at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter - med andre ord projekter, der var fordelagtige for Danmark som en helhed og ikke kun for en enkelt sektor, kommune eller selskab. I starten var der desuden meget fokus på oliefortrængning og forsyningssikkerhed. Siden blev der også fokus på miljø, og senest er det nu målet, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Derved er der sket et radikalt skift i energipolitikken. Hvor det hidtil har været en særlig målsætning at erstatte olie og el med dansk naturgas og endog arbejde for at sikre naturgasprojektets økonomi, er det nu et mål, at naturgassen skal udfases på længere sigt. Som følge af, at man har været tilbageholdende med at ændre områdeafgrænsningen af hensyn til naturgasprojektets økonomi, og fordi der nu er sket et skift i målsætningen, er der pludselig et meget stort potentiale for med samfundsøkonomisk fordel at konvertere større naturgaskunder til fjernvarme. Desuden har Danmark nu en national forpligtigelse til at nedbringe CO 2 emissionen udenfor det kvoteregulerede marked, det vil sige individuel opvarmning, små fjernvarmeselskaber, trafik mv. Flere analyser viser, at netop konvertering fra store naturgasfyrede varmecentraler til fjernvarme baseret på overskudsvarme og vedvarende energi er blandt de mest effektive virkemidler til at reducere CO 2 emissionen på en samfundsøkonomisk måde og i stort omfang. På den baggrund har Klima- og Energiministeren skrevet til alle kommuner og mindet om, at kommunerne skal arbejde med varmeplanlægning og, at det er en god ide at fremme denne konvertering.

Side 9 af 50 Det betyder ikke, at der skal konverteres fra naturgas til andre energiformer overalt. Der skal ske en prioritering, så de gode områder konverteres hurtigst muligt og de andre forberedes til at blive konverteret på længere sigt. Det kan endog tænkes, at det vil være fordelagtigt at øge tilslutningen til naturgasnettet i de områder, der ikke i første omgang skal konverteres til fjernvarme, således at man om ca. 20 år kan tage endelig stilling til en evt. samlet konvertering. I de nyeste retningslinjer for samfundsøkonomisk vurdering af projekter indenfor energiområdet er kriterierne samordnet således, at alle miljømæssige konsekvenser af emissioner, herunder CO 2, er prissat og inkluderet sammen med investeringer og brændselsudgifter mv. i den samfundsøkonomiske nutidsværdi af alle omkostninger indenfor projektets tekniske levetid. Derved tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser på meget lang sigt. Det må bemærkes, at det således netop ikke er et mål i sig selv at blive CO 2 neutral inden for et bestemt område hurtigst muligt. Målet er, at samfundet ved brug af de færrest mulige omkostninger på en omkostningseffektiv måde skal bevæge sig samlet mod målet om at blive uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Dette er præciseret i den seneste revision af varmeforsyningsloven i 2010. Som følge af den nye energipolitiske prioritering som betyder, at fjernvarmen formentlig skal erstatte størstedelen af naturgassen på længere sigt, og fordi der er fokus på klimainvesteringer, er det en god ide, hvis Glostrup Varme A/S udarbejder en energistrategi eller udbygningsplan som denne, som kan indgå i kommunens arbejde med varmeplanlægning. Kommunen kan tilsvarende udarbejde en varmeplan på grundlag af bl.a. Glostrup Varme A/Ss udbygningsplan, hvorved der skabes et bedre overblik over mulighederne i kommunen i samspil med den regionale forsyning med fjernvarme. 3.2 Dansk lovgivning Varmesektoren reguleres efter lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse af 17. maj 2005 om varmeforsyning. 3.2.1 Formål Varmeforsyningslovens formål fremgår af kapitel 1 1 efter seneste ændring i lov nr. 622 af 11. juni 2010: Kapitel 1 Formål og definition 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Med denne lovændring er det nu præciseret, at miljøomkostningerne er inkluderet i de samfundsøkonomiske omkostninger og, at målet er at fortrænge fossile brændsler og ikke kun olie. 3.2.2 Varmeforsyningslovens prisbestemmelser Varmeforsyningsloven bygger på, at fjernvarme som et naturligt monopol er en særdeles effektiv forsyningsform, men forudsat, at der opnås maksimal tilslutning til nettet og, at forbrugerne beskyttes mod misbrug. Fjernvarmen skal hvile i sig selv. Det vil sige, at overskuddet skal anvendes til at nedbringe varmeprisen. Loven siger ydermere, at ejeren af et fjernvarmenet eller en fjernvarmeproduktionsenhed, kun må indregne nødvendige omkostninger, herunder en rimelig forrentning af investeret kapital. Det

Side 10 af 50 betyder, at ejeren ikke må tjene penge på at eje dette aktiv, hvilket i realiteten vil sige, at ejeren blot administrerer anlægget på forbrugernes vegne. Energitilsynet skal påse, at varmeforsyningslovens prisbestemmelser overholdes, herunder ikke mindst at der ikke er indregnet unødvendige omkostninger i varmeprisen. Alle berørte kunder og selskaber er klageberettiget og tilsynets afgørelser kan påklages til energiklagenævnet. Med hensyn til selskabsøkonomien er det vigtigt at gøre sig klart, at den hænger nøje sammen med brugerøkonomien, da hele økonomien i et fjernvarmeselskab er baseret på hvile-i-sig-selv. Man kan således sige, at Glostrup Varme A/S investerer og optager lån på forbrugernes vegne, som forbrugerne skal betale tilbage via varmeprisen. Det er normal praksis og i særdeleshed en fordel for varmeforbrugerne, at kommunen hjælper Glostrup Varme A/S og garanterer for lån. Fordelen er, at lavere finansieringsomkostninger til fjernvarmeinfrastrukturen med tiden kan komme alle borgere og virksomheder i byen til gode. Samtidig skal det imidlertid understreges, at udbygningen af fjernvarmen sker på et forretningsmæssigt sundt grundlag, således at fjernvarmeprisen både før og efter en udbygning er konkurrencedygtig med andre opvarmningsformer. Det vil sige at tilslutningsgraden (varmegrundlag) skal sammenholdes med omkostningerne til udbygningen. 3.2.3 Administration efter projektbekendtgørelsen Administrationsgrundlaget for varmeplanlægningen og godkendelse af projekter fremgår af bekendtgørelse af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Som beskrevet i den historiske udvikling blev reglerne med den nye varmeforsyningslov fra 1990 ændret, således at amterne blev fritaget for rollen som varmplanmyndighed og således, at kommunerne ikke længere skulle udarbejde nye varmeplaner, men kun godkende nye projekter ud fra samfundsøkonomiske kriterier iht. bekendtgørelsen. Derved kunne nye projekter ændre forudsætningerne i de gamle varmeplaner og ændre ved tidligere godkendte projekter. Reglerne for den kommunale varmeplanlægning fremgår af kapitel 2 i projektbekendtgørelsen: Kapitel 2 Den kommunale varmeplanlægning 4. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen 1) at planlægge varmeforsyningen og den i varmeforsyningslovens 9 angivne omlægning af eksisterende produktionsanlæg, 2) at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. varmeforsyningslovens 8, 3) at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og 4) at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter 4 i bekendtgørelsen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelser af lokalplaner, og at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med denne lovgivning herunder reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) og anden lovgivning, især byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven.

Side 11 af 50 Det fremgår således, at Glostrup Varme A/S som et kollektivt varmeforsyningsselskab har en vigtig rolle i kommunernes varmeplanlægning med at udarbejde projektforslag, der forbedrer forsyningen. Projektbekendtgørelsen indeholder en liste over alle projekter, der skal godkendes, herunder områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme samt nedlæggelse eller ændring af produktionsform på kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslag for områdeafgrænsning omfatter en godkendelse af distributionsledninger og en afgrænsning af de tilhørende forsyningsområder, der følger matrikelgrænserne. Dog er det tilladt at forsyne kunder uden for forsyningsområdet, hvis de kan forsynes med en stikledning fra en godkendt forsyningsledning. Grundlaget for behandling af projektforslag fremgår af Kapitel 4 Kapitel 4 Projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg 21. Ansøgning om godkendelse af et anlægsprojekt (projektforslag) skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens bedømmelse af projektet: 1) den eller de ansvarlige for projektet, 2) forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, samt til kommune- og lokalplaner, 3) forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, 4) fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. miljøbeskyttelseslovens 50 b og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse, 5) tidsplan for etableringen, 6) arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, 7) redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl., 8) økonomiske konsekvenser for brugerne, 9) energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og 10) samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektivt forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere af de i stk. 1, nr. 1-9 og nr. 10, 1. pkt., nævnte forhold ikke skal foreligge, såfremt oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en faseopdeling af projektbehandlingen, således at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner. Det er vigtigt at fremhæve, at uanset planlægning og hensigter i forsyningsselskabernes udbygningsplaner er det først ved kommunalbestyrelsens vedtagelse af et projektforlag, at varmeforsyningsformen for det pågældende område i kommunen ændres. I praksis må man fremover forvente, at forsyningsselskaber og boligselskaber fremlægger flere større og mindre projektforslag. Som et led i fjernvarmens udbygning vil der således løbende blive fremlagt projektforslag i takt med at udbygningen ønskes gennemført.

Side 12 af 50 3.2.4 Særlige krav til blokvarmecentraler Kommunens detaljerede planlægning gælder for alle kollektive varmeforsyningsanlæg, som omfatter alle forsyningsanlæg med en kapacitet over 250 kw, eksempelvis blokvarmecentraler. Det vil sige, at etablering og ombygning af forsyningsanlæg hos alle eksisterende eller potentielle fjernvarmekunder med en kapacitet over 250 kw er omfattet af projektbekendtgørelsen og skal godkendes ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Det betyder reelt, at en blokvarmecentral, der er beliggende i et fjernvarmeområde, ikke kan reinvestere i ny varmeinstallation eller omlægge til anden energikilde, der har højere samfundsøkonomiske omkostninger end fjernvarme. Det er således en indirekte form for tilslutningspligt. Det betyder ligeledes, at en blokvarmecentral, der endnu ikke har fået etableret fjernvarme, ikke kan nedlægge et internt distributionsnet uden at fremsætte et projektforslag med tilhørende høring, hvorved Glostrup Varme A/S vil have mulighed for at komme med indsigelse og dermed nå at undersøge, om konverteringen kan fremskyndes. En blokcentral kan heller ikke etablere supplerende varmeforsyning med f.eks. solvarme uden at det med et projektforslag dokumenteres, at der er en positiv samfundsøkonomi i projektet. I forsyningsområder med kraftvarme og affaldsvarme vil samfundsøkonomien såvel som den fælles selskabsøkonomi (for alle brugere i fællesskab) normalt være negativ for projekter med individuelle solvarmeanlæg. Det kan være svært at forstå for forbrugeren. Derfor er det vigtigt, at Glostrup Kommune og Glostrup Varme A/S informerer om disse forhold og arbejder for, at forbrugernes eventuelle særinteresser og præferencer for solvarme kan tilgodeses bedst muligt, eksempelvis via større fællesanlæg. 3.2.5 Tilslutningspligt og kollektive varmeforsyningsanlæg Kommunerne har mulighed for at beslutte tilslutningspligt i henhold til bekendtgørelse af 29. januar 2008 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, ligesom kommunerne også kan pålægge tilslutningspligt i henhold til kommuneplanloven. Tilslutningsbekendtgørelsen foreskriver, at beslutningen skal baseres på et godkendt projektforslag og et tilslutningsprojekt, hvori der særligt redegøres for de økonomiske forhold for brugerne. Alle grundejere, der ønskes omfattet af tilslutningspligten, skal have projektforslaget til høring og beslutningen skal tinglyses på hver ejendom, enten direkte eller via en tinglyst lokalplan. Kommunen er dog, jf. bekendtgørelsens kapitel 4, forpligtet til at meddele dispensation for evt. tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opfylder bygningsreglementets kriterium for lavenergibyggeri. Denne bestemmelse medfører, at bebyggelser med en kapacitet under 250 kw, som ikke er kollektive varmeforsyningsanlæg, ikke kan kræves tilsluttet fjernvarmen, selv om et projektforslag måtte vise, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt med fjernvarme. Hvad angår bygninger med en kapacitet over 250 kw er forsyningen og dermed spørgsmålet om evt. tilslutning til fjernvarmen underkastet projektbekendtgørelsens bestemmelser. Der skal således vælges den samfundsøkonomisk mest fordelagtige forsyning, uanset om bygningen kan klassificeres som en lavenergibebyggelse iht. bygningsreglementet. Det er således vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at alle bebyggelser, der har en samlet varmekapacitet på over 250 kw er kollektive anlæg, hvor alle projekter for nye anlæg, udskiftning eller nedlæggelse af anlæg skal godkendes, jf. bilaget til projektbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen og dermed kommunens forvaltning, der arbejder med byggesagsbehandling og gravetilladelser mv. skal endvidere være opmærksom på projektbekendtgørelsens 3 hvoraf det fremgår, at "tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid".

Side 13 af 50 3.2.6 Forbud mod elvarme Kommunen har på foranledning af en generel bestemmelse nedlagt forbud mod elvarme i ny bebyggelse. 3.2.7 Bygningsreglementet og energirammen Med hensyn til bygningsreglements regler for klassificering er det et problem, at den diskriminerer fjernvarmen ved ikke at tage højde for de energibesparelser, der er eller vil blive etableret i den fælles fjernvarme. En bygning, som kun opfylder normalkravet med fjernvarme kan eksempelvis ændre status til lavenergibyggeri blot ved at fjernvarmen erstattes med en varmepumpe og evt. individuel solvarme til trods for, at varmepumpen er samfundsøkonomisk dårligere end varme fra Glostrup Varme A/S og udleder mere CO 2. Årsagen til dette er: at den termiske energi i fjernvarme, der passerer matrikelgrænsen, i en administrativ bestemmelse i et anneks til bygningsreglementet vægtes med faktor 1,0 på linje med olie og gas, uanset at fjernvarmen fra Glostrup Varme A/S bruger langt mindre brændsel på grund af kraftvarmen at tilført el vægtes med en faktor 2,5, hvorved en varmepumpe med eksempelvis en effektfaktor på 3,5 uden videre kan opnå en faktor på 2,5/3,5= 0,7. Hvis der yderligere suppleres med individuel solvarme kan faktoren nå ned på 0,6 I det nye bygningsreglement fra 2010 er der indført to energiklasser: normal energiklasse, svarende til den tidligere lavenergiklasse 2, hvor fjernvarmen fortsat har en faktor på 1,0 lavenergiklasse 2015 som har en lidt lavere energiramme end den tidligere lavenergiklasse 1 og med en faktor 0,8 på fjernvarmen Det bemærkes, at denne faktor på 0,8 ikke altid er nok til at give incitament til bygherren til at vælge fjernvarme, da varmepumpe med solvarme kan opnå en faktor på 0,6 selv om samfundsøkonomien er mindre god. For at tilfredsstille energirammen med fjernvarme kan bygherren så vælge mellem en række dyre tillægsløsninger, eksempelvis: 1) reducere varmetabet med 25 % hvilket er næsten umuligt og meget dyrt 2) etablere en ekstra kælder, som tæller med i arealet og dermed sænker energirammebehovet 3) installere ineffektive elforbrugende apparater, som øger varmetilskuddet 4) etablere solceller på taget og facaden 5) etablere vindmøller på taget Det bemærkes, at bestemmelsen synes at være i strid med EU's bygningsdirektiv, hvori det påpeges, at man skal reducere brugen af fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde ved i energirammeberegningen at tage hensyn til muligheden for fjernvarme, blokvarme og kraftvarme samt evt. benytte indikatorer for vedvarende energi. Bestemmelsen er yderligere i strid med EU's direktiv for vedvarende energi, som henstiller, at myndigheder planlægger, hvor det er fordelagtigt med fjernvarme og fjernkøling og, at man tager hensyn til, at nye bygninger kan nedsætte forbruget af fossile brændsler ved at udnytte vedvarende energi via fjernvarmen. Der er således risiko for, at bygningsreglementet ved kommunernes administration utilsigtet kommer til at modarbejde både varmeforsyningsloven, kommuneplanloven og EU direktiverne samt bestræbelserne på at opnå bæredygtighed. Der er derfor behov for, at kommunen vurderer kravet til ny bebyggelse ud fra en helhedsvurdering iht. varmeforsyningsloven, hvor alle sam-

Side 14 af 50 fundsøkonomiske omkostninger ved fjernvarmeforsyning, individuel forsyning, varmeanlæg og klimaskærm indgår. Kommunen kan eksempelvis vælge at lægge vægt på samfundsøkonomi, inkl. omkostninger til CO 2 emission. Det kan ske ved generelt at skærpe kravet til ny bebyggelse til lavenergiklasse 2015 og dispensere fra det skærpede krav for bygninger, der kan tilsluttes fjernvarmen på en samfundsøkonomisk måde. Projektgodkendelsen iht. varmeforsyningsloven sikrer således, at fjernvarmeløsninger ikke favoriseres, men kun etableres, når det er den bedste løsning for samfundet. 3.2.8 Temperaturdimensionering af varmeanlæg Bygningsreglementet indeholder ikke længere krav til varmeanlæg. Det hører under norm for varmeinstallationer. Dette krav er imidlertid ikke tidssvarende, da det ikke afspejler det forhold, at det er muligt at etablere lavtemperaturvarmeanlæg uden væsentlige meromkostninger i nyt byggeri og, at lavtemperaturvarmeanlæg medfører væsentlige besparelser i den samlede forsyning, dels fordi varmeproduktionen effektiviseres, dels fordi der beslaglægges mindre kapacitet i nettet. Det bør derfor indarbejdes i planlægningen, at ny bebyggelse udføres som lavtemperaturbyggeri. Dette vil være fordelagtigt uanset om forsyningsformen er varmepumper eller fjernvarme. 3.3 Vigtige EU direktiver på energiområdet EU har en række direktiver, som den danske lovgivning skal implementere. Danmark har med varmeforsyningsloven hidtil været på forkant i forhold til øvrige EU lande, og det kniber for alle lande at implementere bygningsdirektivet. De vigtigste EU's direktiver er direktiverne for strategisk miljøvurdering vedvarende energi, særligt Artikel 13, pkt. 4 og 5 og bygningers energimæssige ydeevne, særligt artikel 5 Disse har stor betydning for varmeplanlægningen og for samspillet mellem bygninger og forsyning. Specielt anviser direktivet for strategisk miljøvurdering, at planer, programmer og politikker skal ses i sammenhæng. Nedenfor er gengivet nogle af de væsentligste artikler fra de to sidstnævnte direktiver. VE direktivet 2009/28/EF artikel 13 pkt. 3. Medlemsstaterne henstiller til alle aktører, især de lokale og regionale administrative organer, at de sikrer, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og til fjernvarme og fjernkøling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelseskvarterer. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur. VE direktivet 2009/28/EF artikel 13 pkt. 4. Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og reglementer passende foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren. Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionale støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi-eller nulenergibygninger. Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.

Side 15 af 50 Bygningsdirektivet 2002/91/EF Artikel 5 Nye bygninger Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er omhandlet i artikel 4. For nye bygninger med et samlet nytteareal på over 1 000 m 2 sikrer medlemsstaterne, at tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer, f.eks. decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi kraftvarme fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt varmepumper under visse omstændigheder, er overvejet, og at der er taget hensyn hertil, inden byggeriet indledes. Det ses, at der er samspil mellem de to direktiver: Kommunerne skal planlægge for fjernvarme og fjernkøling Andelen af vedvarende energi i bygninger skal øges væsentligt Vedvarende energi til bygninger skal kunne leveres via fjernvarme og fjernkøling Energiforbruget i bygninger skal være under et mindstekrav under hensyntagen til muligheden for at udnytte fjernvarme, blokvarme eller fjernkøleanlæg, hvis det er tilgængeligt I det nye forslag til bygningsdirektiv er grænsen på 1.000 m 2 fjernet, så det gælder alle bygninger, og teksten er skærpet, idet de nævnte valgmuligheder nu skal indgå og ikke blot overvejes.

Side 16 af 50 4. UDVIKLINGSMULIGHEDER I VARMEFORSYNINGEN I dette afsnit gives der en gennemgang af historiske data for varmeforsyningen. Samtidig belyses et grundscenarie med fremskrivning af tallene frem til 2030. 4.1 Baggrund Glostrup Kommunes varmeplan for naturgas og fjernvarme fra 80'erne er implementeret. Resultatet er, at varmebehovet i Glostrup Kommune, er udlagt til kollektiv varmeforsyning, fordelt med ca. 70 % til naturgasområder og ca. 30 % til fjernvarmeområder, der forsynes af Glostrup Varme A/S. Der er ca. 98 % tilslutning til fjernvarmen og 85 % tilslutning til naturgassen. Siden 1990, hvor ansvaret for varmeplanlægningen overgik helt til kommunerne, har Glostrup Kommune godkendt enkelte projektforslag. Rambøll udarbejdede i april 2005 en kortlægning af varmeforsyningen i Glostrup kommune, der gjorde status over udbygningen af den kollektive forsyning i kommunen og påpegede potentialet i konvertering af større områder til fjernvarmeforsyning, øget tilslutning til naturgassen i naturgasområderne og varmebesparelser. Kortlægningen blev imidlertid ikke fulgt op med analyser af hvor det ville være samfundsøkonomisk fordelagtigt at udbygge med fjernvarme. I de seneste år er de energipolitiske målsætninger ændret. Det langsigtede mål er, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler og, at omlægningen skal ske på den mest samfundsøkonomiske måde. Klima og Energiministeren har således i brev af 27. januar 2009 anmodet alle kommuner om i varmeplanlægningen at fremme konvertering af større naturgasfyrede ejendomme til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Senest har Klimakommissionen i sin rapport fra september 2010 peget på, at der skal ske en markant udbygning af fjernvarmen med henblik på at gøre opvarmningen uafhængig af fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde. I udredningen Varmeplan Danmark 2010 (ref. 1 og 2) er estimeret en prognose for, at det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at udbygge fjernvarmen fra den nuværende markedsandel på ca. 50 % af markedet for rumvarme til ca. 65 % for at imødekomme målsætningen om at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændsler. Samtidig skal slutforbrugerne spare på varmen og sænke returtemperaturen, når det er økonomisk fordelagtigt, og varmeproduktionen skal effektiviseres yderligere og omlægges til mere vedvarende energi. Baggrunden for den store fokus på fjernvarme er bl.a., at fjernvarmen er en forudsætning for en omkostningseffektiv udnyttelse af kraftvarmepotentialet og alle vedvarende energikilder stor skala til rumopvarmning. 4.2 Status for varmeforsyningen i Glostrup Kommune Forsyningen kan belyses dels via BBR registret, dels fra oplysninger fra de to kollektive forsyningsselskaber. Kollektive varmeforsyningsselskaber er selskaber, der levere energi til opvarmning og har en kapacitet over 250 kw. I Glostrup Kommune er der foruden Glostrup Varme A/S adskillige kollektive varmeforsyningsselskaber: HMN, der ejer og driver naturgasnettet i Glostrup Kommune. Vestforbænding, der leverer fjernvarme fra forbrændingsanlægget i Glostrup Kommune til VEKS, Herlev, Ballerup og Gladsaxe Kommuner VEKS I/S, som fjernvarmetransmissionsselskab, der leverer al varme og produktionskapacitet til Glostrup Varme A/S Glostrup Hospital som en blokvarmecentral, der køber varme af EON Nordvang Hospital som blokvarmecentral, der er forsynes af Glostrup Varme A/S

Side 17 af 50 EON, der ejer et gasmotoranlæg på 4,5 MW varme, som forsyner Glostrup Hospital med varme En række fjernvarmekunder med en kapacitet over 250 kw, som modtager varme fra Glostrup Varme A/S En række naturgasfyrede varmecentraler med en kapacitet over 250 kw, hvoraf den største er Glostrup Centret med en kapacitet på ca. 2 MW De kollektive varmeforsyningsanlæg må ligesom Glostrup Varme A/S ikke investere i nye energianlæg eller totalrenovere energianlæg uden at det sker iht. et projektforslag, der skal behandles af kommunen iht. Varmeforsyningsloven. 4.2.1 Fjernvarmen i Glostrup Kommune Fjernvarmenettet blev etableret i midten af 80'erne og er afskrevet. Fjernvarmens hoveddata kan kort resumeres til følgende: Der er 98 % tilslutning indenfor forsyningsområdet, jf. dog kortbilag med resterende kunder. Vandtabet er rimelig lavt. Returtemperaturen har været jævnt faldende Varmen kommer fra Vestegnens Kraftvarmeselskab, VEKS, der er en del af det Storkøbenhavnske Fjernvarme system. Glostrup Kommune er medejer af VEKS VEKS leverer al varmen og garanterer produktionskapaciteten til Glostrup Varme A/S, således at det ikke længere er nødvendigt at bibeholde kedelkapacitet på centralen på Essedal 8. Fjernvarmenettet er generelt i god stand, og den er et godt aktiv, som kan udbredes til flere af kommunens borgere og virksomheder i Glostrup. Ledningsnettet forventes at have en restlevetid på mindst 30 år og måske 60 år, ved normal vedligeholdelse og renovering. 4.2.2 Naturgassen i Glostrup Naturgasnettet blev etableret af HNG I/S i midten af 80'erne i alle områder med oliefyr, det vil sige i områder, hvor der ikke blev udbygget med fjernvarme, og hvor der ikke var elvarme. Siden er HNG fusioneret med Naturgas Midt Nord til HMN. HMN er gældfri med udgangen af 2014 efter den oprindelige plan for afvikling af gælden. Senest er gældsafviklingen dog udstrakt over et par ekstra år. 4.2.3 Samspil med fjernvarmen i nabokommuner Kommunegrænsen omkring Glostrup Kommune følger ikke grænserne for de naturlige varmeforsyningsområder. Derfor er der behov for, at Glostrup Varme A/S og Glostrup Kommune samordner planlægningen og udbygningen med nabokommuner og selskaber i nabokommuner. Dette behov for koordinering, som allerede er i gang, kan kort resumeres til følgende: Ejby Industriområde grænser op til Vestforbrænding og Islevdal Industriområde i Rødovre Kommune. Vestforbrænding, Rødovre Kommunale Fjernvarme, VEKS og Glostrup Varme A/S har således set på muligheder for at koordinere forsyningen. Et område af Brøndby Kommune nord for jernbanen kan umiddelbart bedre forsynes fra Glostrup Varme A/S end fra Brøndby Fjernvarme

Side 18 af 50 Tilsvarende kan områderne i Glostrup Kommune syd for jernbanen iht. foreløbige analyser bedre forsynes fra Brøndby Fjernvarme og fra VEKS Et erhvervsområde i den vestlige del af Kommunen kan også forsynes fra Albertslund. 4.2.4 Opdeling i energidistrikter I forbindelse med udbygningsplanen er Glostrup Kommune opdelt i 19 energidistrikter, der er defineret med udgangspunkt i Glostrup Kommunes varmeplan status fra 2005 og ud fra kriterier om homogenitet i bygningsmassen samt naturlige skel i form af større veje og jernbanen. Opdelingen er dog justeret med særligt henblik på at vurdere områdernes egnethed til at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Derfor behøver opdelingen inden for naturgasområderne ikke nødvendigvis at stemme overens med historiske grænser for energidistrikter. Vores generelle vurdering er, at det ikke vil være fordelagtigt at forsyne villaområderne med de nuværende forudsætninger. Derfor er disse områder ikke med i analysen. Fem af distrikterne (91-95) er i dag fjernvarmeforsynede, heraf et fra Brøndby Fjernvarme. De resterende 14 er naturgasområder og analyseres i forhold til konvertering, som vist på kortbilaget. De 14 undersøgte områder som kan konverteres til fjernvarme er: Distrikt 1 afgrænses mod øst af Søndre Ringvej og er primært erhvervsbyggeri Distrikt 2 løber til Nyvej og er primært administration og boligbyggeri Distrikt 3 afgrænses mod øst af Banegårdsvej og er primært boligbyggeri og butikker (herunder Glostrup Storcenter). Distrikt 4 løber videre til Glostrup Hule og består hovedsageligt af boligbyggeri. Distrikt 5 ligger vest for Herstedøstervej og grænser op til Albertslund. Området er erhvervsbyggeri og har en stor andel oliefyr. Det bør vurderes hvorvidt dette område alternativt bedst forsynes fra Albertslund. Distrikt 6 er Glostrup Hospital, der i dag forsynes fra en gasmotor og gaskedler ejet af E.On. Distrikt 7 dækker de større bygninger nord for Hovedvejen, der i dag ikke har fjernvarme Distrikt 8 dækker de større bygninger syd for jernbanen og vest for Østbrovej. Distrikt 9 dækker etageboligerne på Magnoliavej og et mindre rækkehusområde syd for, hvoraf en stor del står forkert opført i BBR som om de har oliefyr. De forsynes hovedsageligt med naturgas. Det kan overvejes om dette område bedst forsynes fra Brøndby Fjernvarme. Distrikt 10 er Evas Allé, der er et eksempel på en villavej, der kunne være attraktiv at fjernvarmeforsyne. Husene her ligger tæt, helt ud til vejen, er i to plan og er gamle, hvilket alt i alt giver en relativt høj varmetæthed. Distrikt 11 indeholder etageboligerne på Søndervangsvej og Valmuevej samt Søndervang daginstitution. Alle bygningerne er i dag gasforsynet. Distrikt 12 er erhvervsområdet, der ligger øst og vest for Paul Bergsøes Vej. En del af jorden her er stærkt forurenet, hvilket kan give problemer i forbindelse med en fjernvarmeudbygning. Område 12 grænser desuden op til Hotel Scandic Glostrup, der ligger i Brøndby Kommune. Det anbefales at undersøge mulighed for at Glostrup Varme A/S forsyner hotellet evt. sammen med en forsyning af område 12.

Side 19 af 50 Eksisterende ledninger GF VEKS transmissionsnet Foreslåede ledninger Vekslerstation Figur 4-1 Energidistrikter, der vurderes i udbygningsplanen Distrikt 13 er Ejby Industripark. Området forsynes fra VEKS, som etablerer en forsyning fra Vestforbrænding. Det bør forsat overvejes, om der kan opnås synergier ved at samtænke forsyningen af dette område med forsyningen af Islevdal i Rødovre Kommune i samarbejde med Rødovre Kommunale Fjernvarme. Helt konkret er det et spørgsmål, om Glostrup Varme

Side 20 af 50 A/S skal opdimensionere ledninger, så der er mulighed for at levere varme til Rødovre Kommunale Fjernvarme. Distrikt 20 er erhvervsområdet i Brøndby kommune, der ligger mellem Hovedvejen og jernbanen. Kortbilaget på figur 4-1 viser de undersøgte ledninger, herunder ledninger, der kan forsyne områder syd for jernbanen, hvis Brøndby Fjernvarme mod forventning ikke ønsker at forsyne dem. 4.3 Grundlag for udbygningsplanen I dette afsnit gennemgås det potentielle varmemarked og forskellige muligheder for at udbygge fjernvarmen, hvor det er selskabsøkonomisk fordelagtigt. 4.3.1 Forbrugsestimater baseret på data fra BBR registret Ved brug af data fra BBR registeret og erfaringstal for enhedsforbrug har vi estimeret det nuværende varmebehov i Glostrup Kommune for de forskellige energidistrikter. Bygningernes varmeforbrug estimeres på baggrund af oplysninger om alder, anvendelse og arealer. Nedenstående tabeller viser en opgørelse for de forskellige områder i Glostrup Kommune. Tabel 4-1 Estimeret forbrug i Glostrup Kommune (MWh/år) Forsyningsform Glostrup Kommune Fjernvarmeområder Undersøgte områder Øvrige områder Fjernvarme/Blokvarme 79169 76989 331 1849 Naturgasfyr 151523 719 108017 42786 Oliefyr 24825 545 11859 12421 Elvarme 4723 88 950 3685 Andet 1313 15 320 978 Total 261.552 78.356 121.477 61.720 Det ses, at fjernvarmen dækker ca. 98 % af behovet fjernvarmeområderne og, at fjernvarmen dækker ca. 76/261 = 30 % af varmebehovet i kommunen. Denne udbygningsplan belyser forsyningen i størstedelen af kommunen idet kun villaområder med ca. 23 % af behovet ikke er inkluderet. I de områder, som inkluderes i undersøgelsen er tilslutningen til naturgas omkring 90 % Tabel 4-2 Estimeret forbrug i fjernvarmeområder (MWh/år) Forsyningsform 91 92 93 94 95 Fjernvarme i alt Fjernvarme 13870 16708 4092 40335 1983 76989 Naturgasfyr 48 15 0 656 0 719 Oliefyr 105 0 0 441 0 545 Elvarme 36 5 0 46 0 88 Andet 0 15 0 0 0 15 Total 14.059 16.743 4.092 41.478 1.983 78.356 Det ses, at Glostrup Varme A/S, som forsyner område 91-94, står for 97,5 % af fjernvarmen i kommunen, medens Brøndby Fjernvarme står for 2,5 %. Tabel 4-3 Estimeret forbrug i undersøgte områder (MWh/år) Forsyningsform 1-4 5 6 7 8-9 10 11 12 13 20 Blokvarme 0 0 155 0 0 0 0 0 0 176 Naturgasfyr 35317 1049 17452 5510 16849 702 1453 4421 22324 2940 Oliefyr 3206 788 0 1316 1319 193 0 1587 1244 2206 Elvarme 433 0 0 68 75 18 0 51 241 63 Andet 165 0 0 31 29 0 0 0 79 16 Total 39121 1838 17607 6924 18273 913 1453 6059 23887 5401

Side 21 af 50 Tabel 4-3 viser hvordan det potentielle varmebehov på 121.477 MWh i de undersøgte områder er fordelt på områder og opvarmningsformer iht. BBR oplysninger. Det er samtidig relevant at se på varmeforbruget i større bygninger, da disse vil være de mest attraktive kunder. Tabellerne med de estimerede varmebehov for bygninger med et areal over 500 m2 følger herefter. Områdeafgrænsningen har allerede fravalgt parcelhuskvarterene, men der er stadig en række villaer og mindre bygninger i de undersøgte områder som det næppe vil være interessant at forsyne. Disse bliver sorteret fra her og derfor kan de efterfølgende tal betragtes som et mere retvisende potentiale for udbygningen på kort sigt. Tabel 4-4 Estimeret forbrug i Glostrup Kommune (MWh/år) > 500 m2 Forsyningsform Glostrup Kommune Fjernvarmeområder Undersøgte områder Øvrige områder Fjernvarme/Blokvarme 73873 71731 331 1811 Naturgasfyr 101863 630 99483 1749 Oliefyr 8381 366 7963 51 Elvarme 284 0 149 135 Andet 126 0 0 126 Total 184.527 72.728 107.927 3.872 Tabel 4-5 Estimeret forbrug i fjernvarmeområder (MWh/år) >500 m2 Forsyningsform 91 92 93 94 95 Fjernvarme 13701 13050 3885 39149 1946 Naturgasfyr 21 0 0 610 0 Oliefyr 97 0 0 269 0 Elvarme 0 0 0 0 0 Andet 0 0 0 0 0 Total 13.819 13.050 3.885 40.027 1.946 Tabel 4-6 Estimeret forbrug i undersøgte områder (MWh/år) >500 m2 Forsyningsform 1-4 5 6 7 8-9 10 11 12 13 20 Blokvarme 0 0 155 0 0 0 0 0 0 176 Naturgasfyr 30945 913 17439 4490 15909 91 1453 4346 21063 2833 Oliefyr 1211 741 0 678 938 0 0 1316 947 2132 Elvarme 149 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Andet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Total 32305 1655 17594 5169 16846 91 1453 5662 22010 5142 Det ses at område 1-4 og herunder særligt område 4 samt 7 har den største andel mindre bygninger. Område 10 (Evas Allé) er en villavej og har derfor naturligt kun meget få større bygninger. 4.3.2 Potentielle kunder i fjernvarmeområderne Det er af stor betydning for samfundsøkonomien og fjernvarmens økonomi, at der sikres maksimal tilslutning til fjernvarmen indenfor de eksisterende fjernvarmeområder. Det inkluderer også konvertering af energi til varmet brugsvand og vask mv. til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Med udgangspunkt i BBR registeret og Glostrup Varme A/Ss observationer peges på, at følgende projekter, bør undersøges i nær fremtid:

Side 22 af 50 Forsyning af daginstitution på Diget 78 (og evt. 78A), der i dag er forsynet med olie Essedal 6C og Vestergårdsvej 4, der begge allerede har fået tilbud om fjernvarme Enkelte ejendomme udnytter ikke fjernvarmen optimalt og kan med samfundsøkonomisk fordel skifte til 100 % fjernvarme. Der er således et eksempel på en fjernvarmeforsynet institution, som med samfundsøkonomisk fordel kan udskifte en brugsvandsvarmepumpe ud med en fjernvarmeveksler. Tankstationen på Nordre Ringvej 7 Gamle Landevej 7 (Kennedy Centeret ejet af Staten) er naturgasforsynet og knap 5.000 m2 opvarmet areal. Denne kan muligvis forsynes via Glostrup Psykiatriske Hospitals interne net. Bygningen er helt nyopført og burde iht. kommunens varmeplan være forsynet med fjernvarme. HMN forsyner tilsyneladende også de to andre større bygninger i området (Gamle Landevej 9 og en anden, hvis adresse ikke kan identificeres). Ingen af dem står tilsyneladende opført i BBR registeret, men måske er de registreret under Nordre ringvej 69 sammen med de øvrige bygninger til det psykiatriske hospital. Der står en større skorsten ved Gamle Landevej 9. Glostrup Varme A/S undersøger mulighederne for at forsyne disse bygninger. Hvilket vil bringe tilslutningen op på næsten 100 % bortset fra nogle små bygninger, der formentlig ikke er fornuftige at fjernvarmeforsyne. 4.3.3 Fjernvarmeforsyningen fra transmissionsnettet Det forudsættes, at Glostrup Varme A/S kan fortsætte som del at det sammenhængende fjernvarmesystem og, at kraftvarmeværkerne i Hovedstadsområdet er i stand til at fastholde den nuværende produktionspris i forhold til den alternative forsyning. Figur 4-2 Det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem Det betyder, at den marginale varmeproduktion i fremtiden til Glostrup Varme A/S vil bestå af grundlastleverance fra VEKS, som i det væsentlige kommer fra marginal produktion i CTR-VEKS systemet. Desuden kan det evt. komme på tale at medvirke til at aftage varme fra et røggaskondenseringsanlæg på Vestforbrænding.

Side 23 af 50 VEKS har i samarbejde med CTR og Købenavns Energi udarbejdet Varmeplan Hovedstaden (ref. 3), som belyser mulige konverteringsområder, samt hvordan fjernvarmen kan blive endnu mindre afhængig af fossile brændsler. I fortsættelse af Varmeplan Hovedstaden har VEKS og CTR udarbejdet en langtidsprognose for den marginale lastfordeling til forsyning af nye udbygningsområder. Denne udbygningsplan for Glostrup Varme A/S belyser mere detaljeret muligheden for at konvertere fra naturgas, el og olie til fjernvarme under givne antagelser om den samlede forsyning i Hovedstadsregionen. Ved udbygningen i Glostrup antages således i samfundsøkonomien, at den marginale produktionspris baseres på varme fra VEKS med den seneste marginale produktionsfordeling udmeldt af VEKS. Denne antagelse er på den sikre side for vurderingen af udbygningspotentialet. Det må formodes, at det vil være muligt i arbejdet med varmeplanlægningen i alle involverede kommuner i samarbejde med alle involverede selskaber at nå frem til en endnu mere samfundsøkonomisk fordelagtig fælles varmeforsyning. Dette arbejde har i høj grad allerede fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af Varmeplan Hovedstaden. Der kan blive tale om eksempelvis: Øget anvendelse af biomasse på de store kraftvarmeværker Store varmepumper på strategiske steder Geotermi på den mest optimale lokalitet Storskala solvarme som alternativ til individuel solvarme til bl.a. ny bebyggelse Glostrup Varme A/S vil følge processen med denne planlægning, men der er næppe de store muligheder for etablering af egentlig grundlastproduktion i Glostrup Kommune udover Vestforbrænding, der med yderligere røggaskondensering og lavtemperaturvarme kan øge varmeproduktionen. Glostrup Varme A/S kan fremme udnyttelsen af den mest effektive vedvarende energi, eksempelvis røggaskondensering på Vestforbrænding ved at fremme lavere returtemperatur hos kunderne og ved at bistå kunderne til at mindske behovet for maksimal fremløbstemperatur. Glostrup Varme A/S forsynes i dag fra VEKS fra to vekslerstationer. Kapaciteten fra disse to kan udvides af VEKS, så den kan forsyne de potentielle områder. Dernæst er det muligt at etablere en yderligere forsyning fra VEKS ved tilslutningen til Vestforbrænding til at forsyne område 13, Ejby Industriområde. I analysen af udbygningsplanen er de nye fjernvarmenet dimensioneret og prissat således, at forsyningen sker fra de to stationer og fra VEKS's net ved Vestforbrænding. Det forudsættes i den selskabsøkonomiske analyse, at VEKS afholder alle omkostninger til vekslerinstallationer og sikrer, at den nødvendige kapacitet er til rådighed hele året. 4.3.4 Eventuel krydsning af jernbanen Jernbanen har hidtil været en naturlig grænse for fjernvarmeområdet, men erfaringer med underboringer er nu så gode, at det ikke vil være noget problem at krydse banen. Ved dialog med Brøndby Fjernvarme og VEKS er det imidlertid oplyst, at det umiddelbart vil være muligt at forsyne alle de potentielle områder i Glostrup Kommune syd for Jernbanen (8, 9 og 11) fra Brøndby Fjernvarme og, at en ejendom i den vestligste del af område 8 også kan forsynes fra det net, som VEKS er ved at etablere i erhvervsområdet Ragnesminde. Områderne 8 og 9 kan forsynes ved at investere i en hovedledning fra Brøndby Fjernvarmes central til en pris af ca. 2 mio.kr., medens område 11 umiddelbart kan forsynes fra Brøndby Fjernvarmes net øst for området.

Side 24 af 50 Denne forsyning er umiddelbart mere samfundsøkonomisk fordelagtig end en forsyning fra Glostrup Varme A/S, hvorfor områderne ikke indgår i udbygningsplanen. Det forventes således, at Brøndby Fjernvarme og VEKS vil fremsende to koordinerede projektforslag for fjernvarmeforsyning af områderne 8, 9 og 11 til Glostrup Kommune. Udbygningsplan belyser derfor kun, hvordan områderne alternativt kunne forsynes af Glostrup Varme A/S. Analysen kan indgå som baggrund for Glostrup Kommunes behandling af de indkomne projektforslag (for at kommunen kan få vished for, at projektforslaget har den bedste samfundsøkonomi) og for at Glostrup Varme A/S kan tage stilling til, om man vil forsyne området, hvis Brøndby Fjernvarme mod forventning afstår fra at forsyne det. Det vil således ikke være formålstjenligt at fremsende et alternativt projektforslag fra Glostrup Varme A/S, da sammenligningen kan bedømmes ud fra de foreløbige data i denne udbygningsplan. For at kunne forsyne område 8 og 9 (og evt. område 11) fra Glostrup Varme A/S kræves en banekrydsning til ca. 2 mio.kr samt opdimensionering af hovedledningen i energidistrikt 1, i alt mere end det vil koste ved at forsyne fra Brøndby Fjernvarme. Dertil kommer, at der på længere sigt kan etableres en ringledning, så alle 3 områder og villaområdet syd for jernbanen kan forsynes fra Brøndby Fjernvarme. En krydsning af jernbanen vil som nævnt koste ca. 2 mio. kr. udover de almindelige tracéomkostninger. Der er umiddelbart kun to steder det vil være muligt at krydse jernbanen (se figur 4-3): Vest for Søndre Ringvej (1) og fra boldbanerne bag Søndervangsskolen på Florasvej (2). Figur 4-3 De to muligheder for at krydse jernbanen Vest for Sønder Ringvej vurderes at være det mest oplagte sted at krydse. Dels da det umiddelbart vil være nemmest her og dels fordi en krydsning langt østpå vil kræve opdimensionering af en del ledninger. Varmen til område 8 og 9 forventes leveret fra Krydsningen ved Søndre Ringvej Tracéet der er skitseret i figur 4-4 vurderes at være realistisk at gennemføre. Der skal krydses 6 jernbanespor. Figur 4-5 viser et billede af jernbanen, der skal krydses, med området der skal bores fra og til på hver sin side.

Side 25 af 50 Figur 4-4 Skitse af krydsning vest for Søndre Ringvej. Figur 4-5 Billede af jernbanekrydsningen set fra broen på Søndre Ringvej. I forhold til jernbanekrydsninger gøres der opmærksom på følgende: 1. Krydsningen skal være vinkelret på banestrækningen 2. Der må ikke graves for tæt på bygningerne eller broen. 3. Der skal være en pressegrube på mindst 4 x 2 per rør. Modtagegruben kan være lidt mindre end pressegruben, og det anbefales derfor at der presses fra nordsiden, hvor der er ubefæstet areal. 4. Arealet på nordsiden er et regnvandsbasin. Dette betyder at: a. Der skal beskyttes mod oversvømmelse i anlægsfasen b. Ledningsføringen begrænser mulighederne for at grave regnvandsbassinet dybere 5. Såfremt der anvendes to rør skal de ligge med ca. 5 m mellemrum. 6. Såfremt der anvendes et twinrør vil det kræves at der skal graves lidt dybere, hvorfor det ikke nødvendigvis er den bedste løsning Der skal bruges en DN150 til at forsyne område 8 og 9. Såfremt der skal være tilstrækkelig kapacitet til at forsyne parcelhusområderne syd for banen på sigt skal der muligvis opdimensioneres til en DN200. Det vurderes ikke at dimensionsspørgsmålet har nogen stor indflydelse på prisen. Både DN150 og DN200 kan laves som twinrør. Der skal indgås aftale med firmaet Uponor, der ejer grunden og parkeringspladsen, hvor modtagegruben skal placeres såfremt krydsningen finder sted vest for Søndre Ringvej. 4.3.5 Eventuelt samarbejde om Ejby Industriområde Ejby Industriområde er beliggende langt fra Glostrup Varmeforsynings ledninger, men som nabo til Islevdal Industriområde i Rødovre Kommune, som planlægges udbygget med fjernvarme af

Side 26 af 50 Rødovre Kommunale Forsyning. De to områder hænger naturligt sammen, og det bør derfor overvejes, om det er fordelagtigt koordinere forsyningen. Der er desuden visse muligheder for, at økonomien i Vestforbrændings røggaskondensering kan forbedres, hvis områderne kan forsynes med lavere returtemperatur og krav til fremløbstemperatur. Glostrup Varme A/S, Rødovre Kommunale Fjernvarme, VEKS og Vestforbrænding har vurderet mulighederne som illustreret på nedenstående to figurer. VF Varmeproduktion Kraftvarme og røggaskondensering Eksist. veksler VF til VEKS VEKS transmissionsnet Ny VF Veksler 20 MW Madumvej veksler DN 250 VP2010: Ejby Industriområde 33 kunder > 1000 m2 164.000 m2 20.000 MWh DN200? RKF: Islevdal Industriområde 132 kunder > 500 m2 164.000 m2 19.500 MWh RKF Madumvej 11.000 MWh GKF: Glostrupvarmeværk 33.000 MWh Glostrup varmeværk veksler Glostrup varmeværk Figur 4-6 Forsyning af Islevdal Industriområde med samkøring VF Varmeproduktion Kraftvarme og røggaskondensering Eksist. veksler VF til VEKS VEKS transmissionsnet Ny VF Veksler 10 MW DN 200 Udvidet Madumvej veksler 10 MW Madumvej veksler VP2010: Ejby Industriområde 33 kunder > 1000 m2 164.000 m2 20.000 MWh RKF: Islevdal Industriområde 132 kunder > 500 m2 164.000 m2 19.500 MWh RKF Madumvej 11.000 MWh GKF: Glostrupvarmeværk 33.000 MWh Glostrup varmeværk veksler Glostrup varmeværk Figur 4-7 Forsyning af Islevdal industriområde uden samkøring Arbejdsgruppen er indtil videre nået frem til, at der er visse fordele ved at forsyne de to områder fra et sammenhængende net og tilslutte dem den eksisterende ledning fra Madumvej vekslerstationen og fra en ny veksler på Vestforbrænding.

Side 27 af 50 Det er endnu ikke afklaret hvor store fordele der vil være for varmeproduktionen på Vestforbrænding og, om de samlede fordele kan opveje ulemperne og omkostninger til målestation mellem de to selskaber. Samarbejdet om at vurdere en fælles bedste løsning bør fortsætte inden Glostrup Varme A/S træffer afgørende valg af forsyningsform. 4.3.6 Glostrup Hospital VEKS har en DN600 ledning i vejen lige forbi Glostrup Hospitals energicentral, og der er etableret et afgreningsbygværk hvorfra der føres en stikledning til Nordvang. Nordvang forsynes således direkte med en VEKS ledning og varmen veksles fra VEKS net til det lokale distributionsnet i Nordvang. Der er ikke lokal reserve på Nordvang, men dobbelt forsyning til VEKS's hovedledning. Organisatorisk sælger VEKS al varmen i Glostrup Kommune til Glostrup Varme A/S, som sælger videre til alle kunder. Glostrup Hospitals interne vandbårne blokvarmenet, er beliggende umiddelbart syd for VEKS ledning og forsyner ca. 100.000 m 2 opvarmet areal. Der er planer om at udvide med yderligere 22.000 m 2 i løbet af 6 år. Hospitalet har en kontrakt med EON om køb af varme frem til 2018 og med mulighed for at genforhandle den i 2015. I aftalen indgår, at EON (som har købt anlægget af NESA) har investeret i gasmotorer og ledningsanlæg på hospitalets område, som skal afskrives og forrentes. Hospitalet har oliekedler til reserve for varmeforsyningen og et oliefyret nødstrømsanlæg. Desuden har man hidtil haft et 100 m 3 olielager, der nu er reduceret til 30 m 3. Varmeanlæggene i hele hospitalsområdet består således af følgende: Nordvangs varmecentral med lokalnet, som får varme fra Glostrup Varme A/S Glostrup Hospitals energicentral med motorer, kedler og lokalnet, som får varme fra EON Enkelte naturgasfyrede varmecentraler nord for Nordvang Varmecentralen på Nordvang leverer ca. 80 % til psykiatrien og 20 % til bygninger, der hører under Glostrup Hospital, men er beliggende i tilknytning til Nordvangs bygninger. På Glostrup Hospitals energicentral råder EON følgende anlæg 3 stk ens motorer med en kapacitet på ialt 3,1 MW el /4,6 MW varme (CM-værdi 0,67) 530 m 3 akkumuleringstank med et energiindhold på 25 MWh svarende til ca. 5 timers benyttelsestid for motorerne kedelkapacitet, der kan dække hele behovet, hvis motorerne ikke er i drift Den samlede varmekapacitet på gasmotorerne er 4,6 MW Den årlige varmeproduktion til Glostrup Hospitals net i et normalt år er ca. 15.000 MWh Hvis motorerne skal levere hele årsproduktionen svarer det til en benyttelsestid på ca. 3.200 timer. Der er således en relativ stor motorkapacitet set i forhold til varmebehovet. I 2010 har motorerne næsten leveret hele varmeproduktionen på grund af usædvanligt høje elpriser. Motorernes drift optimeres i elmarkedet, og lastfordelingen mellem motorer og kedler i fremtiden vil afhænge af elmarkedet og gasprisen. Fra næste år vi 2-3 % af varmen komme som overskudsvarme fra krematoriet. I varmeplanlægningen skal kommunerne bl.a. arbejde for at samkøre varmeforsyningsanlæg, når det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det er her oplagt at samkøre naturgasmotorerne på Glostrup Hospital med de anlæg, der producerer varme til det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem.

Variabel varmepris (DKK/MWh) UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 28 af 50 Nedenstående kurver illustrerer den samfundsøkonomiske varmeproduktionspris på naturgasmotorer med CM-værdi 0,67, naturgas combined cycle anlæg med CM-værdi 1,0, naturgas og træfliskedler. Til sammenligning er den samfundsøkonomiske produktionspris fra de store kraftvarmevæker under 100 kr/mwh, når de er i drift og fungerer som udtagsværker. Når de er i drift af hensyn til varmeproduktionen, svarer prisen omtrent til prisen for et combined cycle anlæg. 600 Samfundsøkonomisk varmepris 500 400 300 200 100 0 0 100 200 300 400 500 600 Elpris (DKK/MWh) FJV-motorer: 1 MW motor Combined cycle Træflis, fjernvarmeværk Naturgas, fjernvarme (ca. 20.000 MWh/år) Figur 4-8 Samfundsøkonomiske varmepriser som funktion af elprisen Kurven viser, at motorerne bør være i drift, når elprisen er over 350 kr/mwh i den nuværende situation og, at de efter samkøring kun bør være i drift, når elprisen er over ca. 550 kr/mwh. Udfordringen i forhandlingerne mellem EON, Glostrup Hospital, VEKS og Glostrup Varme A/S om samkøringen bliver at nå frem til en model, som på rimelig måde tilgodeser samfundsøkonomien og samtidig maksimerer den fælles selskabsøkonomiske fordel og deler mellem parterne og under hensyntagen til varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Det betyder, at samkøringen og motorernes rolle bør vurderes i et langsigtet perspektiv. Det kan eksempelvis drives ud fra to modeller: Der aftales en model for en variabel pris på varmen fra VEKS og Glostrup Varme A/S til EON som funktion af gas og elpriser, og at EON benytter motorerne på spotmarkedet, når det er fordelagtigt. Tidspunktet for motorernes hovedrenovering vil således afhænge af driftstimerne, som igen afhænger af spotmarkedet. Der aftales en model, hvor VEKS og Glostrup Varme A/S som udgangspunkt leverer hele grundlasten således, at motorerne primært indgår på regulerkraftmarkedet. Motorerne sættes dog i drift når elprisen er meget høj og når der er olie eller naturgaskedler i drift til den marginale produktion i det Storkøbenhavnske fjernvarmenet (på kolde dage eller ved udfald af en eller flere store enheder). Tidspunktet for motorernes hovedrenovering udskydes således mange år, da de sjældent vi være i drift. 4.3.7 Ny bebyggelse og energirenovering Der er kun få planer om ny bebyggelse i Glostrup Kommune, jf. beskrivelsen i kortlægningsrapporten. De fleste potentielle områder vil kunne forsynes fra de eksisterende ledninger og fra de ledninger, der planlægges i udbygningsplanen. Dernæst kan der blive tale om fortætning af den eksisterende bygningsmasse, eksempelvis en planlagt udbygning af Glostrup Hospital. Vores generelle analyser viser, at det normalt vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne al ny bebyggelse med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Side 29 af 50 Problemet er imidlertid, at bygningsreglementet tilskynder en bygherre at vælge varmepumpe evt. med solvarme, fordi denne forsyning begunstiges i energirammeberegningen. Derfor bør kommunen anlægge en samlet samfundsøkonomisk vurdering af investeringer i bygning og forsyning og om nødvendigt differentiere kravene i henhold til bygningsreglementet, så de kun skærpes for bygninger, der ikke tilsluttes fjernvarmen. Varmebehovet i den nye bebyggelse er så beskedent og usikkert, at det med undtagelse af hospitalet ikke indregnes i den økonomiske analyse af udbygningen. I forbindelse med energirenovering er det vigtigt, at valg at tiltag sker på grundlag af en samfundsøkonomisk vurdering iht. varmeforsyningsloven og hvor der lægges lige meget vægt på både varmebesparelser, elbesparelser og lavere returtemperatur. Hvis energirenoveringen i stedet sker ud fra et kriterium om energirenovering til en bestemt lavenergiklasse er der stor sandsynlighed for, at det ender med et samfundsøkonomisk urentabelt projekt, herunder at fjernvarmen erstattes af en varmepumpe og solvarme for på den måde at overholde energirammen. 4.3.8 Indledende selskabsøkonomisk vurdering af potentialet Indledningsvis er belyst de selskabsøkonomiske forhold for hele det potentielle område. I analysen er med udgangspunkt i den nuværende tarif beregnet den direkte tilbagebetalingstid for Glostrup Varme A/S for hvert af de betragtede områder. Det må anses for acceptabelt for selskabsøkonomien, hvis den direkte tilbagebetalingstid er under ca. 12 år. Nedenstående tabel viser således en oversigt over selskabsøkonomien for alle områder. Fase Glostrup Kommune Antal BBR areal Varmebehov Invest. I alt Tilslutn. Nettoinv. Årligt DB Tilb.bet. Området betegnelse kunder m2 MWh kwh/m2 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr/år år 1 Distrikt 1, 2, 3 og 4 77 317.086 31.397 99 43.174 19.557 23.617 3.275 7,2 1 Distrikt 7, Nord for Hovedvejen 19 42.638 4.895 115 7.452 3.712 3.740 502 7,4 1 Distrikt 8 og 9, Syd for jernbanen 38 149.243 16.699 112 22.556 10.956 13.601 1.845 7,4 2 Distrikt 11, Søndervangsvej 4 9.890 1.146 116 4.532 1.212 3.319 78 42,7 1 Distrikt 12, Paul Bergsøes Vej 13 64.424 5.531 86 6.314 3.001 3.313 623 5,3 1 Distrikt 13, Ejby Industripark 50 236.622 20.951 89 35.296 10.561 24.735 2.197 11,3 1 Distrikt 20, Brøndby (nord for banen) 23 47.432 5.075 107 7.170 3.064 4.106 556 7,4 2 Distrikt 10, Evas Alle 29 5.417 913 169 3.204 1.479 1.726 77 22,3 2 Distrikt 5, Herstedsøstervej 10 19.467 1.719 88 4.359 1.190 3.169 167 19,0 1 Distrikt 6, Glostrup Hospital 2 122.000 15.700 129 1.873 0 1.873 613 3,1 I alt 265 1.014.217 104.027 103 135.931 54.732 83.199 9.933 8,4 Tabel 4-7 Oversigt over selskabsøkonomi ved alle potentielle områder Distrikterne er opdelt på fase 1 med de umiddelbart selskabsøkonomisk fordelagtige distrikter og fase 2 med de distrikter, der ikke er attraktive med de nuværende forudsætninger. Det ses, at det vil være fordelagtigt for Glostrup Varme A/S at forsyne distrikt 8 og 9, hvis Brøndby Fjernvarme alligevel ikke er interesseret i at gennemfører forsyningen, eller hvis nye oplysninger skulle dukke op som ændrer på prioriteringen. Det ses desuden, at distrikt 11 ikke er fordelagtig at forsyne for Glostrup Varme A/S. Derimod vil det formentlig kunne forsynes med fordel fra Brøndby Fjernvarme, som forsyner området umiddelbart øst for distrikt 11 eller i kombination med at villaområdet syd for jernbanen forsynes. Endvidere ses, at distrikterne 10 og 5 ikke er helt så fordelagtige som de andre. Distrikt 5 kan evt. forsynes mere naturligt fra Albertslund Fjernvarme. Derfor bør beslutningen om at forsyne disse to distrikter udskydes til en fase 2.

Side 30 af 50 4.4 Udbygningsplanen Udbygningsplanen belyses mht. selskabsøkonomi, brugerøkonomi og samfundsøkonomi. 4.4.1 Tids- og aktivitetsplan Tabellen nedenfor viser en tids- og aktivitetsplan for udbygningsplanen. Det er her forudsat: at distrikt 6, hospitalet tilsluttes hurtigst muligt og uafhængigt af resten at distrikt 1-4 og 12 udbygges hurtigst muligt og koordineres med Brøndby Fjernvarme at distrikt 7 og 20 følger et år efter og at distrikt 13 følger yderligere et år efter og koordineres med øvrige parter For alle distrikter bortset fra distrikt 6 regnes med at kunderne tilslutter sig over 5 år og, at man når op på 90 % af mulige større kunder. Der ses bort fra bygninger under 500 m 2 i distrikterne. I god tid inden projektopstart skal bygherren have afklaret udbudsform og valg af rådgiver. Det er i tidsplanen antaget at projektering og udbud opstartes umiddelbart efter godkendelse af projektforslag. Tid August 2011 September 2011 September 2011 Oktober 2011 Januar 2012 April 2012 August 2012 September 2011 November 2011 Februar 2012 Marts 2012 Juni 2012 Oktober 2012 Marts 2012 September 2012 Januar 2013 Maj 2013 Oktober 2013 December 2011 Oktober 2012 September 2013 Januar 2014 Maj 2014 Oktober 2014 December 2014 Aktivitet Udbygningsplan vedtages af Glostrup Varme A/S og sendes til berørte parter Udbygningsplanen forelægges Glostrup Kommunes forvaltning og miljøudvalg Distrikt 6, Glostrup Hospital Forhandling med VEKS, EOn og Glostrup Hospital indledes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Anlæg sættes i drift Distrikt 1-4 syd for Roskildevej og distrikt 12 Bergsøe Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes med mulig opdimensionering Endelig afklaring om evt. forsyning af områder syd for jernbanen Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 7 nord for Roskildevej og distrikt 20 i Brøndby kommune Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til hhv. Glostrup og Brøndby kommuner Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 13 Ejby Industripark Forhandling med VEKS, Vestforbrænding og Rødovre Kommunale Fjernvarme Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til Glostrup og evt. Rødovre kommune Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Opdateret udbygningsplan med evt. fase 2 og plan for villaområder Tabel 4-8 Tids- og aktivitetsplan

Varmebehov GWh stk UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 31 af 50 I nedenstående tabel er vist kapacitetsbehovet ved fuld udbygning af områderne: Kunder Tilslutning Tilsluttede kunder Distrikt I alt nye kunder Årsbehov An kunder An net Grundlast MWh % MWh MW MW MW 1 Distrikt 1, 2, 3 og 4 31.397 100% 31.397 20,9 11,8 5,5 1 Distrikt 7, Nord for Hovedvejen 4.895 100% 4.895 3,3 1,8 0,9 1 Distrikt 12, Paul Bergsøes Vej 5.531 100% 5.531 3,7 2,1 1,0 1 Distrikt 13, Ejby Industripark 20.951 100% 20.951 14,0 7,9 3,7 1 Distrikt 20, Brøndby (nord for banen) 5.075 100% 5.075 3,4 1,9 0,9 1 Distrikt 6, Glostrup Hospital 15.700 100% 15.700 4,8 4,8 2,8 I alt 83.549 100% 83.549 50,0 30,2 14,7 Tabel 4-9 Varmebehov og kapacitetsbehov i udbygningsplanen Kapacitetsbehovene er baseret på følgende benyttelsestider: Kapacitet til erhvervskunder 1500 timer Kapacitet til boligkunder 2000 timer Kapacitet til hospitalet 3300 timer Kapacitet an til nettet i alt 2780 timer Grundlast 5690 timer Der bliver således behov for: at der etableret en samlet vekslerkapacitet kun nye kunder på op mod 45 MW, ekskl. hospitalet VEKS udvider vekslerkapaciteten med ca. 30 MW i alt fordelt på 2 eksisterende og 2 nye vekslerstationer at kapaciteten fra VEKS består af dels grundlast på ca. 15 MW fra de mest effektive kraftvarmeværker, dels spidslast fra ca. 15 MW øvrig kapacitet Det ses, at udbygningsplanens behov på 84 GWh udgør ca. 80 % af det kortlagte potentiale. I den efterfølgende figur er vist hvordan antallet af kunder og varmebehov stiger 90 200 80 180 70 60 50 40 30 20 10 Individuel forsyning Fjernvarme Antal kunder 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 Figur 4-9 Udbygningstakt

mio.kr. lb. priser UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 32 af 50 4.4.2 Selskabsøkonomi På grundlag af dette foreløbige valg af tids- og aktivitetsplan opstilles en udbygningsplan for denne fase fase 1, dog uden distrikterne syd for jernbanen, som forudsættes forsynet af Brøndby Fjernvarme. De samlede data for varmebehov og selskabsøkonomi er resumeret i tabellen nedenfor. Glostrup Kommune Antal BBR areal Varmebehov Invest. I alt Tilslutn. Nettoinv. Årligt DB Tilb.bet. Distrikter kunder m2 MWh kwh/m2 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr/år år Distrikt 1, 2, 3 og 4 77 317.086 31.397 99 43.174 19.557 23.617 3.275 7,2 Distrikt 7, Nord for Hovedvejen 19 42.638 4.895 115 7.452 3.712 3.740 502 7,4 Distrikt 12, Paul Bergsøes Vej 13 64.424 5.531 86 6.314 3.001 3.313 623 5,3 Distrikt 13, Ejby Industripark 50 236.622 20.951 89 35.296 10.561 24.735 2.197 11,3 Distrikt 20, Brøndby (nord for banen) 23 47.432 5.075 107 7.170 3.064 4.106 556 7,4 Distrikt 6, Glostrup Hospital 2 122.000 15.700 129 1.873 0 1.873 613 3,1 I alt 184 830.201 83.549 101 101.279 39.895 61.384 7.766 7,9 Tabel 4-10 Oversigt over selskabsøkonomi for udbygningsplanen Det ses, at der er 184 potentielle nye kunder med et samlet varmebehov på ca. 84 GWh. Der skal investeres 101 mio.kr i fjernvarme, men da forbrugerne vil bidrage med ca. 40 mio.kr i tilslutningsafgifter bliver nettoinvesteringen 61 mio.kr. Med de nuværende tariffer giver det et dækningsbidrag, som svarer til en direkte tilbagebetalingstid på 7,9 år. Med 4 % i diskonteringsrente og en projektperiode på 20 år er den selskabsøkonomiske gevinst for Glostrup Varme A/S i form af nuværdi i faste priser 35 mio.kr og den interne forrentning er 10 %. Den tilsvarende gevinst for alle de nye kunderne er anslået til 106 mio.kr, hvorved den samlede gevinst for lokalsamfundet i Glostrup kommer op på 141 mio.kr. Dertil kommer en mindre gevinst til VEKS. Den samlede gevinst for Glostrup Varme A/S og Glostrup Hospital ved at tilslutte Hospitalet er anslået til 25 mio.kr ud af den samlede gevinst på 141 mio.kr. 80 60 40 20 0-20 -40-60 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Salg af varme Tilslutningsafgifter Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 4-10 Omkostninger og indtægter i udbygningsplanen i løbende priser

mio.kr. lb. priser UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 33 af 50 Ovenstående figur viser Glostrup Varme A/S indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser, som ligger til grund for den selskabsøkonomiske analyse. 60 50 Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser 40 30 20 10 0 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Figur 4-11 Resultat af finansiel analyse Ovenstående figur viser resultatet af den finansielle analyse med forudsætninger om 20 års afskrivning, 2 % inflation og 5 % nominel lånerente. For at forenkle analysen er de årlige indtægter fra tilslutningsafgifter indtægtsført i året. Det ses, at Glostrup Varme A/S med denne forudsætning netop undgår at skulle akkumulere et underskud. Den største gæld på 92 mio.kr opstår allerede i 2015. De årlige overskud skal disponeres til henlæggelser og/eller til at nedsætte den samlede varmepris for alle kunder. Det akkumulerede overskud er vist for at give et billede af den økonomiske fordel for selskabets kunder i løbet af planperioden på 20 år. 4.4.3 Tariffer og brugerøkonomi Det er vigtigt for Glostrup Varme A/S, at tariffen for de nye kunder er konkurrencedygtig samtidig med, at udbygningen bidrager positivt til den samlede økonomi på lang sigt. Varmen må helst ikke blive dyrere for de eksisterende kunder på noget tidspunkt og den bør blive billigere for alle på lang sigt som følge af udbygningen. De fleste nye kunder er erhvervskunder, som normalt har krav til meget korte tilbagebetalingstider for investeringer. Erfaringer fra Vestforbrænding og VEKS viser, at fjernvarmen kun er konkurrencedygtig i forhold til disse kunder, hvis kunden ikke nødvendigvis skal betale tilslutningsbidrag, og hvis der er en besparelse på mindst 10-15 % i forhold til naturgas. Til gengæld opnås meget høj tilslutningsgrad når tariffen er konkurrencedygtig. I det følgende kommenteres den nuværende tarif for salg til slutkunder med forslag til justering i forbindelse med udbygningsplanen: Investeringsbidrag ved tilslutning Beløbet, som udgør et fast beløb pr tilsluttet enhed eller pr påbegyndt 800 m 2, bør kunne konverteres til et tillæg til den årlige varmepris i en årrække. For særlige store kunder, som hospitalet, der tilsluttes direkte til VEKS bør den kunne sættes til nul.

Side 34 af 50 Stikledingsbidrag ved tilslutning Dette bidrag afhænger af de lokale forhold, og beregnes efter stiklængden. Det giver således et godt incitament til kunden om at indgå i et samarbejde om at opnå de laveste fælles omkostninger til stik og net ved at mindske stiklængder og finde plads til distributionsledninger på de private matrikler. I selskabs- og brugerøkonomien regnes med, at stikledningsomkostningerne i gennemsnit udgør 60 % af kundens investering i fjernvarmeunit. Denne udgift for kunden bør ligeledes kunne tilbydes som et tillæg til den årlige varmepris i en årrække. For særlige store kunder, som hospitalet, der tilsluttes direkte til VEKS bør den ligeledes kunne sættes til nul. Kundens fjernvarmeunit Fjernvarmeunitten etableres og betales af kunden ved tilslutning. Da andre fjernvarmeselskaber har positive erfaringer med at stå for kundens installationer bør Glostrup Varme A/S tilbyde kunden at stå for etablering af fjernvarmeunit og indregne prisen som et tillæg til den årlige varmepris i en årrække. Byggemodningsbidrag Bidraget bør tilpasses de faktiske forhold og sikre, at fordelen ved tilslutning til fjernvarme fordeles rimeligt mellem den nye kunde og de eksisterende kunder. Fast årlig afgift pr kw Tilslutningseffekten bør beregnes på grundlag af det forventede årlige varmebehov og en passende benyttelsestid. Der regnes som udgangspunkt med 1.500 timer. Afgiften tilpasses således varmebehovet og er derfor bedre konkurrencedygtig i forhold til lavenergihuse. Der bør dog regnes en større benyttelsestid for meget store kunder, som har egne reservekedler og lavere maksimalt behov på grund af samtidighed, eksempelvis hospitalet. Glostrup Varme A/S kunne overveje at indføre en gradueret tarif, eksempelvis så noget af kapacitetsafgiften afløses af en fast årlig målerafgift, eksempelvis 2.000 kr/måler plus et kapacitetsbidrag i kr/kw med trinvis stigende rabat for store kapaciteter. Dette kan blive nødvendigt for at være ligelig konkurrencedygtig over for både små og store kunder samt lavenergihuse. Afkølingstarif Der betales en straf på 1,11 kr/gj/oc for afkøling, der er mindre end 26 grader, og der gives en tilsvarende belønning på 1,11 kr/gj/oc for afkøling, der er større end 32 grader. Det bør overvejes at øge afkølingsbidraget og at fjerne det neutrale bånd, så den er symmetrisk omkring 30 grader. På længere sigt, når det er muligt at måle den gennemsnitlige returtemperatur i afregningsperioden bør det overvejes at ændre incitamentsbidraget, så der kompenseres i forhold til den gennemsnitlige returtemperatur. Derved bliver tariffen mindre følsom overfor forskelle i fremløbstemperatur og der fokuseres mere målrettet mod returtemperaturen. Forbrugsafgift Varmens variable del afregnes til alle kunder uanset størrelse efter forbrugt energi i kr/gj I det følgende beskrives pris og vilkår for køb af varme fra VEKS: Leverancen fra VEKS VEKS leverer både varme og maksimal kapacitet fra vekslerstationerne. Der er dobbelt forsyningsmulighed til vekslerstationerne og spidslast nok i det samlede system således, at der ikke er behov for spidslastskapacitet i Glostrup Kommune. Dog må det overvejes at indregne noget af den kapacitet, som er alligevel er til rådighed på Glostrup Hospital. VEKS kan indenfor rammerne af den fælles tarif investere i lokale transmissionsledninger og vekslere til en pris på højst 50.000 kr/tj.

Side 35 af 50 Anlægsoverslaget indikerer, at det netop er muligt at investere i disse vekslere indenfor rammerne af dette loft. Energiafgift til VEKS Glostrup Varme A/S betaler en afgift i kr/gj for leveret varme til dækning af de variable omkostninger. Fast afgift til VEKS Glostrup Varme A/S betaler en afgift i kr/gj for leveret varme til dækning af VEKS faste omkostninger. For den varme, der leveres til nye kunder, giver VEKS 100 % rabat på den faste afgift i en periode på 5 år Returtemperaturtarif VEKS belønner for hver grad returtemperaturen er under 55 C og opkræver en tilsvarende afgift for hver grad den er over 55 C. I den efterfølgende tabel er givet eksempler på brugerøkonomien for fjernvarme i forhold til en eksisterende forsyning med naturgas. Det ses, at fjernvarmen er rimelig konkurrencedygtig med den nuværende tarif og med en tilnærmet benyttelsestid for de største kunder.

Side 36 af 50 Brugerøkonomi 1. år, prisniveau 2011 ekskl. moms Glostrup Fjernvarme Enhed Eksisterende byggeri Nuværende tarif uden tilslutningsafgift Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Fjernvarmen sammenlignes med Eksist. Eksist. ny ny kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel Opvarmet areal m2 100.000 40.000 5.000 140 Enhedsbehov kwh/m2 150 100 100 140 Varmebehov MWh 15.000 4.000 500 20 Afkøling oc 30 30 25 35 Benyttelsestid h 3.300 2.000 1.500 1.500 Kapacitet an bruger kw 4.545 2.000 333 13 Stikledningsbidrag kr. 0 359.568 124.536 20.114 Byggemodningsbidrag kr. 0 0 0 0 Investeringsbidrag kr. 0 900.000 126.000 18.000 Tilslutningsomkostninger til fjernvarme i alt kr. 0 1.259.568 250.536 38.114 Kundeinstallation i alt kr. 956.181 599.281 207.560 33.524 Samlet investering ved tilslutning kr. 956.181 1.858.849 458.097 71.638 Årlig udgift til opvarmning, 1. år Amortisering af kap. udg. 8% kr 76.494 148.708 36.648 5.731 Fjernvarmeudgifter Årlig fast afgift i alt 240,00 kr/kw kr. 1.090.909 480.000 80.000 3.136 Forbrugsafgift uden rabat 342,00 kr./mwh kr. 5.130.000 1.368.000 171.000 6.703 Afkølingsrefusion afkøling >32 0,89 kr/gj/grc kr. 0 0 0-188 Afkølingsbidrag, afkøling <26 0,89 kr/gj/grc kr. 0 0 1.598 0 Årlig fjernvarmeudgift kr. 6.220.909 1.848.000 252.598 9.651 Årlig fjernvarmepris i gennemsnit kr./mwh 415 462 505 492 Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr. 400 400 400 400 Variabel udgift 10 kr./mwh kr. 150.000 40.000 5.000 196 Drift af brugerinstallation i alt kr. 150.400 40.400 5.400 596 Årlig varmeudgift i alt kr. 6.447.804 2.037.108 294.646 15.978 Gennemsnitsomkostning inkl. kapitalomkostning kr./mwh 430 509 589 815 Individuel forsyning Enhed Eksisterende byggeri eksempler Stor kunde Ml. kunde Mdr. kunde Lille kunde Individuel forsyning, der sammenlignes med varme fra Eksist. Eksist. ny ny Glostrup Fjernvarme kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel kond. Kedel Investering i kondenserende kedel kr. 0 0 352.853 56.990 Samlede investering kr. 0 0 352.853 56.990 Årlig varmeproduktion i alt MWh 15.000 4.000 500 20 Årlig produktion på solvarme MWh 0 0 0 0 Virkningsgrad for naturgasfyr % 95% 95% 95% 95% Årligt naturgasforbrug m3 1.435.407 382.775 47.847 1.876 Årlig udgift til opvarmning 1. år Amortisering af investering 8% kr. 0 0 28.228 4.559 Naturgaspris (HNG), juli 2011, incl distr. afgift, ekskl. moms pris 0-20.000 m3 6,93 kr/m3 kr. 0 0 138.620 13.000 pris 20.000-75.000 m3 6,86 kr/m3 kr. 0 0 191.141 0 pris 0-300.000 m3 storkunde 6,00 kr/m3 kr. 1.800.000 1.800.000 0 0 Storkunde (estimat) 4,80 kr/m3 kr. 5.449.952 397.321 0 0 Naturgas i alt kr. 7.249.952 2.197.321 329.761 13.000 Middel naturgaspris kr./m3 5,05 5,74 6,89 6,93 Eludgifter 1.500 kr/mwh kr. Drift af brugerinstallation Fast udgift kr. 800 800 800 800 Variabel udgift, gas 20 kr/mwh kr. 300.000 80.000 10.000 392 Drift af brugerinstallation i alt kr. 300.800 80.800 10.800 1.192 Årlig varmeudgift i alt kr. 7.550.752 2.278.121 368.789 18.751 Gennemsnitsomkostning kr./mwh 503 570 738 957 Besparelse ved fjernvarme 1. år kr 1.102.949 241.013 74.143 2.773 Besparelse ved fjernvarme 1. år % 15% 11% 20% 15% Tabel 4-11 Brugerøkonomi for fjernvarme og naturgas

Side 37 af 50 I tabellen nedenfor er givet et estimat over brugerøkonomien for ny bebyggelse. Fjernvarme er sammenlignet med individuelle varmepumper og solvarme. For fjernvarmen er antaget, at byggemodningsomkostningen svarer til et stikledningsbidrag, som hver især svarer til 60 % af prisen på en fjernvarmeunit i den givne størrelse. Brugerøkonomi 1. år, prisniveau 2011 ekskl. moms Glostrup Fjernvarme Enhed Nyt byggeri Nuværende tarif uden tilslutningsafgift Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Fjernvarmen sammenlignes med Solvarme og Solvarme og Solvarme og Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe Opvarmet areal m2 10.000 5.000 140 Enhedsbehov kwh/m2 50 50 50 Varmebehov MWh 500 250 7 Afkøling oc 40 40 40 Benyttelsestid h 1.500 1.500 1.500 Kapacitet an bruger kw 333 167 5 Stikledningsbidrag kr. 177.334 124.536 20.114 Byggemodningsbidrag kr. 177.334 124.536 20.114 Investeringsbidrag kr. 234.000 126.000 18.000 Tilslutningsomkostninger til fjernvarme i alt kr. 588.667 375.073 58.228 Kundeinstallation i alt kr. 295.556 207.560 33.524 Samlet investering ved tilslutning kr. 884.223 582.633 91.752 Årlig udgift til opvarmning, 1. år Amortisering af kap. udg. 8% kr 70.738 46.611 7.340 Fjernvarmeudgifter Årlig fast afgift i alt 240,00 kr/kw kr. 80.000 40.000 1.120 Forbrugsafgift uden rabat 342,00 kr./mwh kr. 171.000 85.500 2.394 Afkølingsrefusion afkøling >32 0,89 kr/gj/grc kr. -12.787-6.394-179 Afkølingsbidrag, afkøling <26 0,89 kr/gj/grc kr. 0 0 0 Årlig fjernvarmeudgift kr. 238.213 119.106 3.335 Årlig fjernvarmepris i gennemsnit kr./mwh 476 476 476 Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr. 400 400 400 Variabel udgift 10 kr./mwh kr. 5.000 2.500 70 Drift af brugerinstallation i alt kr. 5.400 2.900 470 Årlig varmeudgift i alt kr. 314.351 168.617 11.145 Gennemsnitsomkostning inkl. kapitalomkostning kr./mwh 629 674 1.592 Individuel forsyning Enhed Nyt byggeri eksempler Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Individuel forsyning, der sammenlignes med varme fra Solvarme og Solvarme og Solvarme og Glostrup Fjernvarme Varmepumpe Varmepumpe Varmepumpe Dækningsgrad solvarme % 15% 15% 15% Areal solvarmeanlæg m2 188 94 2,6 Anlægspris solvarmeanlæg kr./m2 4.200 4.800 7.500 Solvarmeanlæg kr. 787.500 450.000 19.688 Varmepumpe kr. 886.668 622.681 100.571 Samlede investering kr. 1.674.168 1.072.681 120.258 Årlig varmeproduktion i alt MWh 500 250 7 Årlig produktion på solvarme MWh 75 38 1 Eludgifter 1.500 kr/mwh kr. 212.500 106.250 2.975 Drift af brugerinstallation Fast udgift kr. 1.400 1.400 1.400 Variabel udgift, gas 20 kr/mwh kr. Drift af brugerinstallation i alt kr. 18.900 10.150 1.645 Årlig varmeudgift i alt kr. 365.333 202.215 14.241 Gennemsnitsomkostning kr./mwh 731 809 2.034 Besparelse ved fjernvarme 1. år kr 50.983 33.597 3.096 Besparelse ved fjernvarme 1. år % 14% 17% 22% Tabel 4-12 Brugerøkonomi for fjernvarme og varmepumpe til ny bebyggelse

Side 38 af 50 4.4.4 Eventuel kompensation til HMN Klima- og Energiministeren er bemyndiget til at udgive en bekendtgørelse, som fastsætter en kompensationsbetaling til naturgas-netselskaberne som fjernvarmeselskaberne skal betale. Kompensationen skal tage højde for, at de konverterede kunder ikke længere bidrager til at betale distributionsafgift, hvorved distributionsafgiften bliver lidt dyrere for de resterende naturgaskunder. I de selskabsøkonomiske analyser er det antaget, at der skal betales en kompensation svarende til mistet distributionsafgift til og med 2014, svarende til Vestforbrændings aftale med HMN. Der foreligger imidlertid en afgørelse fra Energiklagenævnet (Assens), som siger, at naturgasselskaberne med den nuværende lovgivning ikke har krav på kompensation. Det er derfor usikkert, om Glostrup Varme A/S ved en aftale om kompensation med HMN kan indregne omkostningen i varmeprisen, indtil der i givet fald foreligger en bekendtgørelse, som gør det lovpligtigt. 4.4.5 Samfundsøkonomiske omkostninger, herunder miljø Ved kommunens behandling af nye varmeforsyningsprojekter i medfør af varmeforsyningsloven skal der tages udgangspunkt i Energistyrelsens prognose for samfundsøkonomiske energi- og miljøpriser samt den beregningsmetode, som Energistyrelsen har udmeldt i henhold til Finansministeriets generelle metode for samfundsøkonomisk vurdering. I den forbindelse bemærkes, at Energistyrelsen i foråret 2011 ændrede kalkulationsrenten fra 6 % til 5 % i forudsætningerne. Ultimo april 2011 er forudsætningerne yderligere justeret og udvidet, så de også skal indregnes miljøomkostninger ved partikelforurening. Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske priser indeholder alle samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 emission, hvorfor denne ikke skal tillægges selvstændig vægt. Det er således ikke en målsætning, at et bestemt energidistrikt endsige en bestemt bygning skal være CO 2 neutral. Det er tværtimod således, at man skal se på hele det geografiske område, der er aktuelt i de alternativer, der skal vurderes, og kommunen skal påse, at de samlede omkostninger for samfundet ved at opretholde den nødvendige termiske komfort minimeres. Alt andet lige er det dog således, at det er positivt ved et projektforslag, hvis det bidrager til at reducere CO 2 emissionen udenfor det kvoteregulerede marked. Ved sammenligning af forskellige varmesystemer er i en model, som Rambøll har udviklet i samarbejde med VEKS, beregnet en samfundsøkonomisk gennemsnitlig varmepris. Den beregnes på grundlag af nuværdien af Energistyrelsens 20-årige prisprognoser (2011-2030) ved 5 % diskonteringsrente. Anlægsinvesteringerne skal i et varmeforsyningsprojekt indregnes i projektvurderingen for at give et samlet billede af de samfundsøkonomiske omkostninger. Anlægsinvesteringerne kan dog variere betydeligt afhængig af varmesystem og kundeforhold. For kollektive varmeforsyningsanlæg vil specielt investeringer i nye fjernvarmeledninger og tilslutningsgraden være afgørende, i det en stor kundetilslutning vil betyde, at et varmeforsyningsprojekt kan blive samfundsøkonomisk fornuftigt, mens anlægsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt høje ved en lille kundetilslutning. På den sikre side i analysen regnes med den marginale lastfordeling, hvorved der tages hensyn til at nye kunder, der tilsluttes, ikke medfører øget investering i nye effektive produktionsanlæg, men udnytter de anlæg, der er til overs. Derved vægter de dyre mellemlastenheder og spidslastenheder mere, hvorved den vægtede samfundsøkonomiske pris bliver 157 kr/mwh. Det bemærkes, at prisen er inkl. miljøomkostninger og skatteforvridningsbidrag og omregnet til beregningspriser (multipliceret med 1,17). Anlægsomkostningerne ved at etablere fjernvarme er imidlertid ofte højere end de individuelle løsninger, hvorfor fjernvarmens udbredelse begrænses, hvor anlægsomkostningerne bliver for høje i forhold til varmebehovet, eksempelvis i villaområderne i Glostrup Kommune Det samfundsøkonomiske resultat for udbygningsplanen er vist nedenfor.

Side 39 af 50 Beregningerne inkluderer ikke områderne syd for jernbanen, men her kan Glostrup Varme A/S bidrage med oplysninger, hvis det skulle blive nødvendigt at belyse forsyningen i samarbejde med Brøndby Fjernvarme og VEKS. Tilsvarende er ikke inkluderet de fordele ved at etablere et samarbejde med Rødovre Kommunale Fjernvarme om forsyningen af Ejby Industriområde. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at der er en gevinst ved fjernvarmen i form af en nutidsværdi i beregningspriser på 125 mio.kr og en intern forrentning på 17 %. Gevinsten er fordelt på 38 mio.kr for at tilslutte Glostrup Hospital og 87 mio.kr for resten af udbygningsplanen. I nedenstående tabel er gevinsten fordelt på omkostningskomponenter. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Fjernvarme Reference Investering 1000 kr 117.944 36.127 D&V 1000 kr 29.955 18.208 Brændsel og produktion 1000 kr 127.976 343.930 Afgiftsforvridningstab 1000 kr -15.325-37.333 Beregningspris for CO2 emission 1000 kr 17.106 42.169 Skadesomk ved SO2 og Nox og PM2,5 1000 kr 4.504 4.281 Samfundsøkonomi i alt 1000 kr 282.160 407.382 Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr 125.222 Samfundsøkonomisk forrentning % 17% Tabel 4-13 Samfundsøkonomi 4.4.6 Forsyning af fase 2 Område 10 og 5 er ikke inkluderet i udbygningsplanens fase 1, men foreslået medtaget i en fase 2, der sættes i gang, når fase 1 er afsluttet. Med de nuværende forudsætninger fås, at der skal investeres 10 mio.kr ekstra i at fjernvarmeforsyne de 2 områder og, at der kun vil være en mindre samfundsøkonomisk gevinst på 0,6 mio.kr med en intern forrentning på 6 % ved at konvertere dem fra gas til fjernvarme. Denne rentabilitet kan forbedres, hvis der kan opnås høj tilslutning fra starten, hvilket kan fremme tidspunktet for udbygning. 4.4.7 Variationsberegning Projektet er rimelig robust over for ændrede forudsætninger. De tre største usikkerhedsparametre er anlægsprisen på ledninger, varmebehovets udvikling og gasprisens udvikling. Desuden har den samfundsøkonomiske diskonteringsrente stor betydning for samfundsøkonomien. Økonomisk gevinst som nutidsværdi i mio.kr for en periode på 20 år Samfundet iht. Energistyrelsen Glostrup Varme (Gamle kunder) Udbygningsplan (Nye kunder) Gamle og nye kunder i alt Projektforslaget 125 35 106 141 Ændrede forudsætninger 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % 116 27 106 133 2 Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år 112 28 99 127 3 Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % 125 35 54 89 4 Diskonteringsrente falder til 3 % 180 35 106 141 Ændring i forhold til projektforslag 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % -9-8 0-8 2 Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år -13-7 -7-14 3 Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % 0 0-52 -52 4 Diskonteringsrente falder til 3 % 55 0 0 0 Tabel 4-14 Variationsberegning

Side 40 af 50 4.5 Analyse af nye kunder indenfor forsyningsområdet I det følgende gives en række eksempler på marginale ændringer, der kan bygges videre på det eksisterende fjernvarmesystem. 4.5.1 Tilslutning af eksisterende bygning med oliefyr eller gaskedel En problematik, der ofte kan opstå er, at der identificeres en ejendom i en vis afstand fra fjernvarmenettet. Der er eksempelvis stadig en del bygninger indenfor fjernvarmeområdet, der ikke er forsynet, ligesom der kan være enkeltstående bygninger i nærheden af fjernvarmeområderne. Spørgsmålet er da, om ejendommen er tæt nok på til, at det er fordelagtigt at forsyne den? På baggrund af de samfundsøkonomiske varmepriser er det beregnet, hvor lang en fjernvarmestikledning, man med fordel kan etablere til en ny kunde, som i forvejen har enten et ældre naturgasfyr eller et ældre oliefyr. Disse kunder ville ellers stå overfor at udskifte det ældre naturgas- eller oliefyr til et nyt kondenserende naturgas- eller oliefyr. Figuren nedenfor viser den maksimale stikledningslængde som funktion af ejendommens varmebehov ved udskiftning af et ældre naturgas- eller oliefyr. Det ses, at afstanden afhænger meget af varmebehovet. Det skyldes, at både investering og varmetab i nye ledninger bliver mindre pr. leveret MWh jo større forbruget er. Samtidig ses det, at hvis det er en ejendom, hvor valget står mellem at udskifte til et nyt oliefyr eller tilslutte til fjernvarmen, så er den maksimale stikledningslængde væsentlig længere, end i tilfældet med naturgas. Det skyldes primært at gasolie samfundsøkonomisk set er væsentligt dyrere end naturgas. Figur 4-12 Maksimal stikledning til nye kunder afhængig af varmebehov 4.5.2 Tilslutning af ny bygning Ved opførelse af nye bygninger både indenfor fjernvarmens forsyningsområde og i de tilgrænsende områder kan der i nogle tilfælde opstå tvivl om hvorvidt det er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt at ejendommen tilsluttes fjernvarme eller ej. Figuren nedenfor viser den maksimale stikledningslængde til en ejendom med et givet varmebehov således at det netop er samfundsøkonomisk rentabelt at forsyne ejendommen med fjernvarme i forhold til en varmepumpe. Hvor det tidligere var normalt at sammenligne med en naturgaskedel, vil det i fremtiden være mest nærliggende at sammenligne med jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumper.

Side 41 af 50 Det fremgår af figuren, at fjernvarmeforsyning af nyopførte ejendomme indenfor fjernvarmeforsyningsområdet eller i nærheden af det, er det samfundsøkonomisk mest attraktive, med mindre der bliver behov for meget lange stikledninger. Figur 4-13 Maksimal stikleding til ny bygning afhængig af varmebehov 4.6 Energibesparelser 4.6.1 Generelle forhold om varmebesparelser Det er typisk for varmebesparende foranstaltninger, at de første besparelser har en særdeles god forrentning, mens det gradvist bliver dyrere at opnå besparelser, jo mere der i forvejen er sparet. Specielt stiger omkostningerne pr. sparet MWh varme meget, hvis besparelserne i en bygningsdel forceres frem for at vente til bygningsdelen alligevel skal udskiftes. I Varmeplan Danmark (reference 1) er det illustreret som vist på figuren nedenfor, hvordan investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år vokser ved en forceret besparelsesindsats. Det ses, at omkostningerne stiger mærkbart jo større besparelse, der skal opnås. Det er desuden af stor betydning, at investeringer varmebesparelser i bygningsdele foretages samtidig med, at bygningsdelen alligevel skulle udskiftes eller renoveres, således at investeringen i den ekstra varmebesparelse er marginal. Derfor er det problematisk at fokusere på, at bestemte energisparemålsætninger skal overholdes, hvorved man typisk vil forcere investeringer, som ikke nødvendigvis er rentable. Målet må være at sikre, at man finder alle rentable investeringer, og får dem gennemført. Derudover er der den problemstilling, at varmebesparelser opnået ved forbedret klimaskærm i høj grad afhænger af forsyningen. For ejendomme der forsynes med varmepumper eller fjernvarme fra Glostrup Varme A/S er det mindre samfundsøkonomisk fordelagtigt at investere i ekstra isolering end tilsvarende ejendomme med individuel forsyning i form af naturgas, olie eller elvarme. Det skyldes, at vi med Glostrup Varme A/Ss fjernvarmesystem eller med varmepumper allerede har opnået en betydelig samfundsøkonomisk og miljømæssig gevinst i form af udnyttelsen af overskudsvarme hhv. omgivelsesvarme. Opgørelser over bygningernes energiforbrug viser, at CO 2 emissionen fra elforbruget ofte er på niveau med udledningen forårsaget af varmeforbruget, og at CO 2 emissionen fra el i mange bygninger langt overstiger CO 2 emission fra varmeforbruget. Ved at omlægge fra el til varme spares

Kr/MWh investering/årlige besparelse 48% 46% 44% 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Side 42 af 50 således meget CO 2 og ved at mindske elforbruget generelt, mindsker man også kølebehovet om sommeren og dermed incitamentet til at installere komfortkøling. 21.000 20.000 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 %-vis besparelse Figur 4-14 Investering i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år Derfor bør der fokuseres på, at elforbruget er dominerende kilde til CO 2 udslip i byggeriet, og man bør gøre en særlig indsats for at reducere det. Ved at anlægge en helhedsbetragtning for el og varme hos kunderne kan man eksempelvis tage hensyn til: at man kan reducere brændselsforbruget og dermed CO 2 udslippet til opvarmning af varmt vand til opvask og vask til omkring 20 % ved at konvertere til maskiner, der kan blande koldt og varmt brugsvand. at man ved elbesparelser i bygninger, ikke mindst erhvervsbygninger, mister varmetilskud om vinteren, men at dette ikke betyder så meget på grund af fjernvarmens lave CO 2 udslip at man ved elbesparelser i erhvervsbygninger tilsvarende reducerer behovet for køling 4.6.2 Glostrup Varme A/S arbejder med energibesparelser Glostrup Varme A/S er pålagt af Energistyrelsen at realisere dokumenterbare energibesparelser. I forhold til kravet for 2006-09 er kravet for 2010 ca. fordoblet. Disse energibesparelser kan omfatte el- og varmebesparelser, og kan både omfatte besparelser hos Glostrup Varme A/S kunder og hos andre energiforbrugere. Energibesparelserne kan finde sted hvor som helst i Danmark. Glostrup Varme A/S ønsker at prioritere el- og varmebesparelser højest hos både eksisterende og kommende kunder, og Glostrup Varme A/S ønsker tillige at lægge særlig vægt på de besparelser, der fører til lavere returtemperatur. Hvis Glostrup Varme A/S igangsætter konverteringen fra individuel forsyning til fjernvarme vil Glostrup Varme A/S kunne leve op til kravet. Dertil kommer umiddelbare tiltag, som Glostrup Varme A/S foreslå kunderne i forbindelse med tilslutning. Der er således en række energibesparelser, som Glostrup Varme A/S bør arbejde målrettet på at realisere. Det drejer sig om:

Side 43 af 50 Konvertering fra naturgas, elvarme og oliefyr til fjernvarme Forbedret afkøling ved indregulering af varmeanlæg Forbedring af tilslutningsanlæg til fjernvarme Efterisolering, hvis der i forvejen er minimal isolering Ekstra isolering ved renovering af bygningsdele, hvor det er økonomisk fordelagtigt Konvertering varmt brugsvandsbehov til fjernvarme, bl.a. ved promovering af vaskemaskiner og opvaskemaskiner med varmtvandsindtag. 4.7 Bæredygtighed Der er en stigende interesse for, at nyt byggeri skal være bæredygtigt. Der er imidlertid ikke en entydig definition af, hvad bæredygtigt byggeri er. Da der ikke er nogen entydig definition, er der ofte fokuseret på slutenergiforbruget, som det beregnes i forhold til bygningsreglementet, da det er en målbar størrelse. Bæredygtigt byggeri er imidlertid mere end det. Det drejer sig om at minimere byggeriets samlede ressourceforbrug og miljøpåvirkninger til opførelse, vedligeholdelse og drift samt nedrivning/bortskaffelse, ligesom det skal være socialt bæredygtigt. Det er således vanskeligt at kvantificere bæredygtighed. Ved sammenligning af to energialternativer er det imidlertid muligt at kvantificere bæredygtigheden fra energi, idet den samfundsøkonomiske nutidsværdi af alle omkostninger (ressourcer) inkl. miljøomkostninger i byggeriets levetid er et samlet godt mål for bæredygtigheden i den relative vurdering. Desuden er alternativets positive indflydelse på lokalsamfundets økonomi et godt mål for social bæredygtighed. Ved at tilslutte til fjernvarme, når det er fordelagtigt for hele bysamfundet og dermed sænker varmeprisen for naboerne, bidrager man positivt til den sociale dimension i bæredygtighed. I planlægningen af byggeri kan man tage bæredygtighedshensyn ved at stille følgende krav: Byggeriet skal være af en god kvalitet og kunne bruges i mange årtier fremover. Dette kan bl.a. sikres ved at give mulighed for fleksibel indretning. byggeriet bør lokaliseres i forhold til både kollektiv transport, kollektiv opvarmning og kollektiv køling (hvis relevant) byggeriet skal tilsluttes den planlagte kollektive forsyning på en optimal måde byggeriets installationer skal udformes optimalt i samspil med forsyningen byggeriets klimaskærm skal udformes optimalt i samspil med forsyningen materialevalg skal afspejle lavt energiforbrug ved produktion mv. unødvendigt materialeforbrug bør begrænses mest muligt herunder bør ses på bygnings størrelse og udnyttelsen af pladsen i bygningen der skal være god komfort og gode muligheder for social udvikling Der er derfor mange aspekter, som skal indarbejdes før et byggeri kan betegnes som bæredygtigt. Der bør således fokuseres på planlægning af energiinfrastrukturen, energiforbrug og forbrug af fossile brændsler både i anlæg og drift. I kommunernes kommende strategiske energiplanlægning vil disse forhold blive helt centrale for planlægningen af nye bæredygtige bydele.

Side 44 af 50 5. ORGANISERING OG TARIFFERING 5.1 Tarifreform Glostrup Varme A/S har hidtil givet incitamentet til lavere returtemperatur ved en afkølingskorrektion (belønning for god afkøling). Dette er den mest normale form for incitament, man andre har valgt at indføre både energi og cirkuleret flow som variable parametre i afregningen. Disse tarifformer er bedre end en ren energiafgift, men har dog den ulempe, at der fortsat vil være et vist, (omend mindre) behov for ensartet fremløbstemperatur. Med de nyeste energimålere er det nu muligt at måle den akkumulerede enthalpi i returvandet. Det betyder, at man kan registrere akkumuleret flow og enthalpi i en periode og således beregne den gennemsnitlige returtemperatur. Ved at bruge returtemperaturen i stedet for afkølingen som parameter øges fokus på selve returtemperaturen, og afregningen bliver ikke nær så afhængig af fremløbstemperaturen. Det betyder, at fremløbstemperaturen kan holdes lavest muligt. Det er nu almindelig praksis i nybyggeri at etablere gulvvarme. Det betyder, at ny bebyggelse kan levere en returtemperatur på helt ned til 25 grader og eksempelvis, at man ved tilbygninger kan udnytte returvand fra de eksisterende anlæg. 5.2 ESCO modeller og en mulig model for tilslutning ESCO modeller fremhæves ofte som et godt middel til at fremme energibesparende foranstaltninger, det gælder ikke mindst for tilslutning til fjernvarme af kunde, der ikke har afsat penge til energibesparende foranstaltninger eller har krav om meget kort tilbagebetalingstid. Derfor ses nærmere på fordele og ulemper ved disse modeller. 5.2.1 Traditionel ESCO model ESCO (Energy Service Company) er en international betegnelse for et selskab, som afholder energibesparende investeringer for en energiforbruger og tjener investeringerne hjem ved at få godskrevet en væsentlig del af de opnåede besparelser i en aftalt periode. Denne model er interessant, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt: Energiforbrugeren har ikke en organisation, der kan magte at etablere det pågældende anlæg Energiforbrugeren har ikke den fornødne kapital til rådighed Energiforbrugeren har et højt krav til forrentning af egne investeringer (eller krav om en kort tilbagebetalingstid), der er højere end renten på det lån, som ESCO selskabet kan opnå Disse betingelser er dog sjældent opfyldt i Danmark, fordi vi som hovedregel er i den modsatte situation: Beslutningsdygtige og kreditværdige energiforbrugere Et marked for rådgivningsydelser, som sætter en beslutningstager i stand til at udvikle, designe, udbyde, anlægge og drive et hvilket som helst godt projekt Et marked for finansielle ydelser, således at beslutningstageren kan opnå favorable lån til gode projekter Et marked for udstyr og anlægsarbejder, således at beslutningstageren kan få det rigtige udstyr til den rigtige pris

Side 45 af 50 Et marked for driftsydelser og ejendomsadministration mv., således at beslutningstageren efterfølgende formelt kan stå for driften af selv større anlæg Industrien har dog normalt et krav om kort tilbagebetalingstid og høj forrentning af egne investeringer, som overstiger markedsrenten. I praksis har det således vist sig, at ESCO lignende modeller ikke har været udbredte, dog med få undtagelser, eksempelvis: at NESA etablerede et stort antal decentrale kraftvarmeværker for kommuner og boligselskaber, som gerne ville undgå arbejdet med at etablere decentrale kraftvarmeværker at fjernvarmeselskaber finansierer alle omkostningerne ved at installere fjernvarmen, svarende til en ESCO lignende ordning med fuld finansiering og gratis tilslutning På det seneste har mange kommuner dog vist interesse for ESCO aftaler i forbindelse med investeringer i kommunens bygninger. Det er imidlertid ikke alle projekter, der er lige egnede til ESCO aftaler. I den forbindelse er det værd at afveje fordele og ulemper. Nogle fordele ved en ESCO model er: at beslutningstageren, typisk industrien, som stiller krav om kort tilbagebetalingstid, kan få gennemført energibesparende projekter at beslutningstageren, eksempelvis en kommune, som vil slippe for selv at etablere og evt. drive anlægsprojekterne, dermed får gennemført energibesparende projekter, som ellers ikke ville blive gennemført Nogle ulemper ved en ESCO model er: at beslutningstageren går glip af den fortjeneste, som ESCO selskabet beregner sig at beslutningstageren må påregne at skulle afholde udgifter til rådgivere i forbindelse med ESCO arrangementet til ydelser, der ikke er behov for, når man selv står for projektet at beslutningstageren risikerer, at der ikke bliver konkurrence på produkterne, hvis ESCO selskabet er leverandør af et specielt produkt, som indgår i energibesparelsesprojekterne at beslutningstageren ydermere risikerer, at der bliver valgt de forkerte løsninger, hvis ESCO selskabet kun vil fremme løsninger med egne produkter Der er desuden vigtigt, at ESCO arrangementet er egnet til måling af ydelsen, således at det er helt klart, hvad projektet har bidraget med og, at det ikke lægger unødige restriktioner på brugen af bygningerne samt, at administrationen ikke bliver unødigt kompliceret. Et energiproducerende anlæg, hvor man kan måle ydelsen, er eksempelvis egnet til et ESCO arrangement, medens udskiftning af vinduer og installering af termostater er mindre egnet, da varmebesparelsen afhænger af brugernes vaner med at lufte ud og af udnyttelsesgraden af bygningen, eksempelvis hvor ofte en skole og en børnehave bruges i weekenden.

Side 46 af 50 5.2.2 Forsyningsselskabernes model for tilslutning Forsyningsselskaberne har ofte mulighed for at yde forbrugerne en service med hensyn til at etablere of finansiere tilslutningsanlægget. Denne model rummer ESCO modellens fordele, men ingen af dens ulemper. Det er således afgørende for denne model, at den kun rummer fordelene: At modellen fremmer de samfundsøkonomiske projekter At der er maksimal konkurrence på alle komponenter At finansieringen kan ske med meget lavt forrentede lån, som kommer kunderne til gode At man undgår komplicerede kontraktforhold og måleprogrammer At ejerforholdet er ukompliceret, idet en kundeinstallation jf. lovgivningen, altid er en fast del af bygningens infrastruktur og ikke må fjernes ved en konkurs At kunder med en kapacitet over 250 kw ikke må konvertere til andre opvarmningsformer med mindre det kan ske i henhold til et godkendt projektforslag, som dokumenterer, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Når modellen benyttes for anlæg under 250 kw bør forsyningsselskabet dog sikre sig, at anlægget bevares og er til rådighed for forsyning i kontraktperioden. Modellen vil være særlig relevant ved den kommende udbygning med fjernvarme i industriområderne, hvor kunderne erfaringsmæssigt lægger vægt på at gennemføre projekter med kort tilbagebetalingstid og helst uden egenfinansiering. Brøndby Fjernvarme anvender således i samarbejde med VEKS en sådan model ved udbygning af erhvervsområdet i Ragnesminde. Glostrup Varme A/S har i dag en fjernvarmetarif, som er så fordelagtig, at man må formode, at de fleste erhvervskunder ønsker at blive tilsluttet fra starten. Hvis det ikke viser sig at være tilfældet, bør Glostrup Varme A/S overveje, om man skal tilbyde en sådan model for at sikre stor tilslutning fra starten.

Side 47 af 50 6. REFERENCELISTE 1 2 3 4 5 Klima- og Energiministerens brev til kommunerne af 27. januar 2009 Varmeplan Danmark 2010, Dansk Fjernvarmes F&U konto, 2010 samt 2008 Varmeplan Hovedstaden, 2009 Varmeplan Status for Glostrup Kommune med bilag, april 2005 Grøn Energi, vejen til et energisystem uden fossile brændsler, Klimakommissionen, september 2010

Side 48 af 50 BILAG 1 KORTBILAG Kortbilaget findes også i eksternt bilag kortet er lavet til print i A3. Enkelte bygninger, bl.a. på Glostrup Hospital og Nordvang er ikke farvelagt på grund af manglende oplysning om adressekoordinat i BBR registret (korrigeres senere i projektfasen i forbindelse med kundebesøg og teknisk gennemgang).

Side 49 af 50 BILAG 2 KUNDELISTE FASE 1 Kundeliste fremgår af eksternt bilag BILAG 3 TARIF Tariffen for Glostrup Varmeforsyning findes på hjemmesiden http://www.glostrupforsyning.dk/da-dk/varme.aspx