1
Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille gård på heden har maleren Hans Smidts malerier af heden og dens beboere som baggrundstæppe. Hans Smidth levede fra 1839 til 1917. Med Skive som udgangspunkt brugte han mange somre på at gennemvandre den jyske hede og tegne og male landskabet, dets beboere og deres hverdag. Vi skal arbejde med børnelivet på heden for 130 år siden ved at modstille det med børnelivet i 2013. Bogen formidles gennem oplæsning, fælleslæsning og nærlæsning af dele af teksten. Undervejs finder vi nye og ukendte ord, betegnelser og begreber, som vi noterer ned i fællesskab og finder forklaringer på. Opgaverne til bogen er delt i mindre hæfter. Det første hæfte vil handle om påklædning, boligforhold og familie. De næste hæfter vil handler om skolegang, ønsker og drømme, kosten, farlige steder, kirken og arbejde, pligter og lege. Opgaverne er en blanding af individuelle- og gruppeopgaver. Billedlæsning af Hans Smiths skildringer er gennemgående. Børnene skal skriftliggøre deres undersøgelser og sammenligninger mellem 1870ernes børneliv og deres eget nutidige og formidle resultaterne for hinanden. Til nogle af opgaverne skal der hentes oplysninger på nettet og skrives på computer. Ellers er håndskriften i højsædet. Ved siden af det egentlige tematiske arbejde skal vi øve håndskrift, have små staveopgaver og forsøge i overskuelige arbejdshæfter at få hold på de tre vigtige ordklasser navneord, udsagnsord og tillægsord. Alle børn skal have en frilæsningsbog liggende læseklar i kassen. Den kan være hjemmefra eller fra skolens bibliotek. Tekster og materialer: Hjørdis Varmer: Pigen og maleren, Forum 1997 Gengivelser af malerier og tegninger af Hans Smidth Fagbøger og oplysninger på nettet Kursus i formskrift (eget materiale) Navneord stamme og endelser (eget materiale) Tillægsord adjektiver (eget materiale) Udsagnsord verber (eget materiale) Lette orddiktater (eget materiale) 2
Notathæfte til svære ord, forklaringer og notater Faglige mål: DET TALTE SPROG - at følge andres tænkning og ideer - at lytte til andre og genfortælle med mening og tolkning - at kombinere fri fortælling med genrekendskab - at forstå sammenhæng mellem tale og kropssprog DET SKREVNE SPROG - at skrive letlæselig grundskrift i jævnt tempo - at skelne mellem notat, kladde og renskrift - at skrive selvstændigt - at søge hjælp og oplysninger i ordbøger og på nettet - at følge lydregler i egen stavning samt bruge ordklasserne i korrekt bøjningsform i egne tekster - at skrive såvel saglige som fabulerende tekster og vurdere indhold, sprog, stil og sprogrigtighed LÆSNING - at læse relevante tekster - at læse højt med tydelig udtale og hastighed afpasset stoffet - at læse, skrive og fremføre egne tekster og drama, hvor der bruges replikker - at analysere litterære sammenhænge som genre, tema, handlingsforløb, person- og miljøskildringer og tolkning BILLEDSPROG - at hente og omforme oplysninger fra billede til tekst - at omforme en tekst til billede - at vurdere billedfremstilling i forhold til stil og tidsperiode - at vurdere teknik og indhold i egne og andres billeder SPROGLÆRE - at kende og bøje ordklasserne navneord, tillægsord og udsagnsord - at sætte punktum og anvende almindelige tegn (?! ) - at blive bevidst om forholdet mellem sproglyd og stavning PERSONLIGE MÅL - at have det nødvendige overblik over sine undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og være fokuseret og målrettet i forhold til undervisningen 3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Opgaver til Pigen og maleren II Opgaver begyndt slut 1 Mad. Hvad spiser de hos Ingeborg? 2 Hvor kommer maden fra? 3 Bagedag Fortæl til et billede 4 Hvordan bager man et rugbrød? Lav en bageopskrift 5 Min mad Morgen, frokost og aften 6 På restaurant Fortæl om et besøg på restaurant 7 Arbejde og pligter hos Ingeborg Hvad laver far, mor og børnene? 8 Mit arbejde og mine pligter Hvad er dine pligter og arbejde? 9 Skolen. Hvad skal Ingeborg lære og hvad skal du lære? 10 Fremtidsdrømme Hvordan bliver Ingeborgs fremtid? 11 Dine fremtidsdrømme Hvad drømmer du om? 14
Evalueringsovervejelser Undervisningsformer i dansk i forhold til de meget læse- og stavesvage børn: Hvordan får jeg klassens 3 4 meget læse- og stavesvage børn fastholdt i klasseundervisningen, uden at slække på tempo og udfordring for de mange vellæsende og velstavende? Jeg spørger de børn, for hvem det er meget svært. Hvad kan gøre dit arbejde lettere? Deres forslag er, at de i orddiktater, hvor vi øver stavning af bestemte ordgrupper eller ordklasser, må bruge forøvelserne og have dem på bordet foran sig, når vi skriver selve diktaten. Det er selvfølgelig sådan, det skal være. Læringsværdien er selvsagt større, når man bruger strategier der virker. De når at blive færdige (kan følge tempoet) og oplever deres skrevne ord som rigtige. Netop det at kunne overføre øvelserne pr. husket indlæring er deres store problem, så derfor skal de bruge det konkrete forarbejde. Det betyder også, at de gør sig mere umage med forøvelserne, for de skal jo bruges senere. I læsning af fællestekster går de læsesvage helt kolde, hvis de stilles over for en flere sider lang tekst. Kan vi ikke bare læse lidt, er deres forslag. Jeg inddeler læseteksten i mindre eller større stykker afpasset den enkeltes læsefærdigheder. De læsesikre sætter sig i tomandslæsegrupper og øver først eget stykke og læser derefter løs på hele teksten. De læsesvage sidder med mig, og læser flere gange på skift deres små afsnit med understøttelse og forklaringer. De læser for hinanden to og to og øver også på læsestykket hjemme. Ved den fælles oplæsning i klassen har de godt styr på deres tekststykke, men er også ivrige for at følge oplæsningen generel (for det er en god historie, som de selv har fået slået hul på). De er med i de fælles besvarelser af spørgsmål til teksten, både mundtlige og skriftlige. 15