LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Sungiusarfik Ikinngut Elisabeth Thomsenip Aqq. 15 3952 Ilulissat Telefon 943506 Mail: ikinngut@greennet.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 4.-6. september 2012 Forrige tilsyn udført d. Der har ikke tidligere været tilsyn Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med forstander, souschef samt personalet og beboer. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer: 42.31 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har modtaget klageskrivelse fra en gruppe på i alt 18 personale på Ikinngut, der klager over ledelsens behandling og ledelsesform på institutionen, som tilsynet samtidig har særligt fokus på under tilsynsbesøget, udover det almindelige tilsynsbesøg. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Sungiusarfik Ikinngut er en døgninstitution for udviklingshæmmede og handicappede beboer fra 18 år op til 45 år. Efter det 45. år, er der flere som flytter til døgninstitutionen Elisebannguaq i Maniitsoq. 1 beboere har epilepsi, 1 har Downs syndrom og 1 har tuborøs sklerose. Alle beboere er omfattet under handicapforordning. Den overordnede målsætning er, at skabe trygge og udviklende rammer, der tilgodeser 2

den enkeltes behov for tryghed, personlig udvikling, oplevelser og fysiske aktiviteter i dagligdagen. Aktuelt er der indskrevet 22 beboere på institutionen med 13 kvinder og 9 mænd. Institutionen er normeret med 21 pladser, der er fordelt således: 9 pladser på hovedafdelingen, hvor man normalt anser de første 3 mdr. som prøveperiode. 6 pladser på afdeling Nasiffik, 3 pladser på Qajaasaq + (bageri i kælderen) 2 pladser på Qangattalik. Lejlighed i boligblok bruges som udslusning for 2 piger med meget lidt støtte i dagligdagen. Sannavik- værksted samt lille bageri. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Institutionens overordnede målsætning er, at skabe trygge rammer for udviklingshæmmede beboere. Overordnet er det tilsynets vurdering, at det er sammenhæng med den aktuelle beboersammensætning og målsætningen, men ikke tilfredsstillende med udslusningsenheden i forhold til de 2 beboer der bor sammen. Disse 2 beboere føler sig meget alene, og har behov for tættere kontakt med personalet. Der bør være tættere kontakt med beboerne, med daglig opsyn for at sikre beboernes tryghed. Under tilsynet virker afdelingen overladt til sig selv. Beboerne mangler hjælp og støtte, specielt i forbindelse med madlavning. Ikke halvårsrapporter, men hvert andet år udarbejdes årsrapporter på beboerne og opgørelser over om mål er nået. Ja Der er ikke samarbejde, da det er en handicapinstitution. I samarbejde med kommunerne. Visitationsudvalget består af forstander og souschef, samt afdelingsleder hvor beboerne skal bo og afdelingsleder for værkstedet. Beboere 3

bliver tit indskrevet fra Gertrud Rask Minde. Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. Der er i alt 48 normeret stillinger. Hvoraf 10 er uddannet som pædagoger, 10 socialmedhjælper, 1 bagersvend, 1 ernæringsassistent, 2 rengøringsassistenter, 1 pedel som også er bådfører. 1 kontorfuldmægtig. 12 ufaglærte medhjælper. Institutionen har et par gange om året tilknyttet en ergoterapeut samt fysioterapeut som konsulenter i arbejdet med beboerne i kortere perioder ad gangen. I betragtning af normeringerne må man sige, at stillingerne er besat af kvalificeret personale. Ja og der er p.t. 2 på overbelægning. Der bør være tættere kontakt med udslusningsafdelingen med de 2 piger der bor sammen. Der bør være 1 personale der fast har det daglige opsyn og kontakten med beboerne. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. På Sungiusarfik Ikinngut (hovedafdeling) er der 9 pladser, med 9 faste medarbejder samt 1 afdelingsleder. Det fysiske rammere er fine og indrettet hensigtsmæssigt i forhold til beboerne. Der er 9 store enkelte værelser, med god indretning. Stue og fjernsynsstue med hyggelig indretning, køkken og spisestue, personalestue, vagtværelse. Gang areal med tæpper samt hyggelige billeder på væggene. Forstander kontor, hvor også husets møder afholdes. 1 kontor til souschef, 1 kontor til kontorfuldmægtig samt 1 kontor til afdelingslederen. Afdelingen har også et meget fin sanse rum, med diverse sansestimulerende ting som benyttes til beboerne. 1 vaskerum, depot samt garderobe. 2 toiletter til personalet. 4 bad og toiletter til beboerne. I kælderrummet er der placeret depot til opbevaring af diverse ting, kummefrysere og værksted med ting og sager som pedellen benytter. Institutionen er i gang med at bygge et skur til oppebevaring af større ting, så som cykler, hjælpemidler, snescootere m.m. 4

Institutionen har en 1 bil, samt 2 snescooter, 2 hytter i fjorden, hvoraf institutionen ejer den ene og har brugsret til den anden, samt en båd som deles med Angerlarsimaffik Sarliaq og en jolle. Afdeling Nasiffik er fysisk placeret i boligblok, hvor 4 lejligheder er slået sammen til en lejlighed. Der er plads til 6 beboer, 1 plads er ledig. Der er 8 faste medarbejder samt 1 afdelingsleder tilknyttet afdelingen. Beboerne har deres egen værelser der er indrettet fint og hyggeligt. Dagligstue med fjernsyn samt køkken med diverse køkkenfaciliteter, 1 personalevagtværelse hvor medicin opbevares i aflåst skab, 4 toiletter samt bad faciliteter. På afdelingen findes røgalarmer. Afdeling Qangattalik er fysisk placeret i købt hus, hvor 2 mænd bor sammen. Der er 5 personale tilknyttet afdelingen. Huset er indrettet med præg af hjemlige forhold. Husets fysiske rammer er stue, køkken, 2 beboerværelser, depot, vaskerum, bad og toilet som både benyttes af beboerne og personalet. 1 personalevagtværelse. Afdeling Qajaasaq er fysisk placeret i købt hus. Der bor 3 beboer på afdelingen. Der er 4 personale samt 1afdelingsleder tilknyttet afdelingen både for Qajaasaq og Qangattalik. Husets fysiske rammer er fine og består af, opholdstue, køkken, 3 beboerværelser, personalevagtværelse hvor også medicinen til beboerne opbevares i ulåst medicinskab, bad og toilet til både beboerne og personalet sammen. Afdelingen er hyggelig indrettet for beboerne. I husets kælder ligger det lille bageri, med 3 faste medarbejdere i dagligdagen. Bageriet fungerer som en del af aktivitet for beboerne. Her bages brød og kager, både til institutionens selv og byens borgere der kan bestille kager mod betaling. Bageriet fysiske rammer er et åben lokale med diverse udstyr og ovne, der umiddelbart virker meget fine. Sannavik- værksted, er fysiske placeret et andet sted. Her tilbydes aktiviteter og beskæftigelse for beboerne i form af forskellige værksteds muligheder. 5

Der er i alt 5 medarbejder tilknyttet samt afdelingsleder. Husets fysiske rammer er rigtig gode og arrangeret godt for beboerne. Udslusningsenheden for 2 beboere er fysiske placeret i lejlighed i en boligblok, hvor 2 unge piger bor sammen. Begge piger er bedre fungerende og kan på mange måder klare sig. Begge piger har arbejde om dagen. Lejligheden er i 2 plan med trapper op til 1 sal, hvor beboernes 2 værelser ligger samt bad og toilet. Stue og køkken forneden. Husets fysiske rammer er fine. Men der findes ikke telefon som kan bruges ved behov for kontakt med personalet og resten af institutionen. Umiddelbart er tilsyns vurdering, at afdelingen er overladt til sig selv. Beboerne skal selv klare det praktiske i dagligdagen, såsom madlavning, vasketøj og oprydning. Afdelingen har fjernsyn og andre aktivitets muligheder med diverse spil. Ved samtale med beboerne, oplyser de begge, at de indimellem føler sig alene, og har behov for hjælp til madlavning og andre praktiske ting. Ledelsen oplyser, at man er i gang med ansatte en pædagog der skal have ansvar for udslusning. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Beboerne er glade for at spille diverse spil og der er også aktiviteter sammen med idrætspædagogen. Nogle beboere går i ungdomsklub om onsdagen og nogle gange til diskotek om lørdagen. Medicinen skal opbevares i aflåst skab. Alle afdelinger skal have aflåste skabe til medicinen. Ledelsen er gjort opmærksom på det. Desuden er det anbefalet, at udslusningsenheden skal have en fast medarbejder tilknyttet som kan have den tætte kontakt med beboerne i hverdagen. Det bør være telefon i huset som beboerne kan bruge ved behov for kontakt med resten af institutionen og f.eks. ved akut behov for hjælp så det ikke skal være afhængig af det har tusass i mobilen.. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. 6

Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Beboerens trivsel og dagligdag Overordnet er det institutionens mål, at der hele tiden forsøges at skabe udvikling og rammer som beboerne kan trives i. Der skabes struktureret dagligdag med fokus på, at der skal være et rart miljø beboerne færdes i og med meningsfulde aktiviteter. De fysiske rammer lægges der vægt på og at der er hyggeligt og ser ordentlig ud. Der lægges vægt på, at personalet har hjertet på det rette sted og der er meget plads til den enkelte beboer. Når det er kaos i beboernes hoved, er der nødt til at være orden og struktur omkring dem. Den pædagogiske metode er holistisk, hvor man tager hensyn til det hele menneske. Det pædagogiske arbejde med beboerne er understøttet med tegn til tale og piktogrammer i dagligdagen. Alle beboerne på institutionen har beskæftigelse og arbejde som de går til. 9 beboer har beskæftigelse på Sannavik- værkstedet. 4 beboer i det lille bageri. 1 beboer med beskæftigelse i vuggestue, 2 beboer som pedelmedhjælper. 1 beboer har beskæftigelse og arbejde i byens centerbutik. 1 beboer har beskæftigelse som tømremedhjælper. 2 beboere arbejder som stuepiger på et af byens hotel. Der er påbegyndt teamsamarbejde i stedet for at beboerne har kontaktpersoner. Samarbejdet med kommunerne har været problematisk og besværligt i perioder, det er ledelsens indtryk, at beboeren bliver glemt når vedkommende er indskrevet. Henvendelserne bliver mange gange ikke besvaret og skal rykkes for flere gange. Samarbejdet med f.eks. SHV og politi er godt nok. Der er kun ganske få forældre der samarbejdes med. Ja, Qaasuitsup Kommunea har klaget vedr. en beboer, hvor kommunen mener, at beboeren for tit er uden opsyn. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. 7

af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Stemningen på alle afdelingerne virker generelt god og indbydende. Kontakten er god og tillidsfuld mellem beboerne og personalet. Beboerne virker til at være glade for være der. De beboere som tilsynet fik snakket med er tilfredse og glade for at bo på institutionen. En beboer siger, at det er sjovt, og det er godt at være sammen med nogen i stedet for at være alene. Beboerne vækkes om morgen kl. 06.30. Nogle beboere skal hjælpes med bad, og andre klarer det selv. Derefter er der morgenmad og kl. 08.30 går beboerne på arbejde og til deres faste beskæftigelser, hvor de er indtil kl. 15.30 om eftermiddagen. Om eftermiddagen er det en rutine, at man lige samles kl. 16:00 og aftaler videre hvad der skal ske, her snakkes og hygges også, hvor man også sørger for at styrke beboernes sociale samvær med hinanden. Her gives også evt. informationer videre til beboerne også. Kl. 16:15 laves madpakker til den efterfølgende dag. Forbedring af mad og aftensmad som ordnes i samarbejde med personalet og beboerne skiftevis. Derefter hygge og evt. fælles arrangementer om aften for alle. Sengetid og klargøring til natten. Der er ro på afdelingerne ved 22:00 tiden. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Man delagtiggør beboerne så vidt muligt i dagligdagen med f.eks. pligter og madlavning og andre ting som berør beboerne. Beboerne kan også have indflydelse i indretning af deres værelser. Ja, man samles hver eftermiddag kl. 16.00 Dels er det fordi man vil styrke beboernes sociale relationer og samværet med andre og dels drøfter man evt. ønsker fra beboerne, man spiller, synger, planlægger og delagtiggør beboerne i hverdagen. 8

Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Beboernes selv. Hver fredag udbetales lommepenge af det personale som er på arbejde. Der udbetales mellem kr. 200,- og 300,-. Beboerne bruger beløbet til tøj o.l. Det er ikke et problem som Ikinngut har i forhold til deres beboere. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Der er minimalt samarbejde med forældre og pårørende. Det er forskelligt. En ung mand er fra Ilulissat, han har tæt kontakt med sine forældre og holder weekender indimellem. Nogle ringer 1 gang om ugen og andre meget sjældent. Ja i 2012. En mor har klaget over manglende opsyn med datteren og hendes værelseskammerat (de to piger der bor sammen i udslusning). Moderen oplever, at datteren der har autisme, ikke får den rette støtte og opbakning til at videre udvikle sine færdigheder. (Samme klage som kommunen har sendt). Der arbejdes fra kommunen på, at pigen skal hjemgives. Der skal være tydelige retningslinjer for udslusningsafdelingen. Hvad skal pigerne have hjælp til og hvem kan kontaktes ved behov? Telefon i huset som kan benyttes ved behov. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. 9

Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Ledelsen oplyser, at det ikke har været nødvendigt at bruge magtanvendelser. Der sker indberetning såfremt der bruges magtanvendelse til beboerne. Ved samtale med personalet er det tydeligt, at alle ikke er bekendt med magtanvendelsesreglerne og proceduren for hvad der skal gøres ved brug af evt. magtanvendelse og vold mod personalet. Nej. Nej Løbende tage magtanvendelsesreglerne op til personalemøderne og gennemgå dem, så alle bliver bekendt med dem. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Der laves varieret mad og der sørges for, at der serveres grønlandsk mad for beboerne jævnligt på alle afdelingerne. Der udarbejdes motions programmer for beboerne, med løb og idrætsdage i idrætshallen og skiløb om vinteren. En afdelingsleder er uddannet idrætspædagog meget opsat på lave mere idræt for beboerne, og er selv i gang med en 4 moduls efteruddannelse, hvor idræt og kost er temaet. Beboerne tilbydes motionscenter om torsdagen og de er i hallen om mandagen. Der undervises i hvad der er godt at spise før og efter træning. Ja indimellem. Ja Ja 10

Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Normalt bliver medicin opbevaret i aflåst skab. Tilsynet erfarede, at en afdeling ikke havde aflåst skab til medicinen. Det blev gjort opmærksom på, at få bragt i orden snarest. Nej, ikke på skrift. Der er løbende diskussion til personalemøderne om seksualitetspolitik for beboerne. Der er dog den holdning, at alt efter alder og udvikling samt følelser for hinanden, skal det være mulighed for at være kærester med hinanden og overnatte hos hinanden. Rengøringstandarden er fin og der oplevers, at der er rent over alle stederne rundt omkring på afdelingerne. Der er 2 fuldtids ansatte som rengøringsassistenter på Ikinngut. I de små afdelinger er det personalet der laver rengøringsarbejdet. Beboerne gør selv rent på deres værelser. Ikke på skrift, institutionen har dog en alkoholpolitik der siger, at der ikke må nydes alkohol på institutionen. Ingen. I forhold til personalet har der tidligere været betalt misbrugsbehandling for. - - et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er individuelle hjælpemidler, rollator, kørestole, samt 1 el-cykel der er ny. 11

Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægges vagtplaner med hensyntagen til dette? I forhold til kommunikationen bruges tegn til tale og piktogrammer som understøtter kontakten med beboerne. Man er i gang med at bygge et skur, der skal bruges i forhold til opbevaring af hjælpemidlerne, snescootere o.l. et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er ansat10 uddannede pædagoger incl. forstander og souschefen. De fleste ansatte har en kortere uddannelse bag sig som socialmedhjælpere og en hel del ufaglærte medarbejdere, hvor mange af dem har været ansat i nogle år. Det er tydeligt at se, at alle har en interesse i arbejdet med udviklingshæmmede. Sungiusarfik Ikinngut bruger ekstern konsulent der kommer 2 gang om året og afholder kursus og andre relevante temauger med hele personalegruppen. Derudover har man haft ergoterapeut i 5 uger i år samt fysioterapeut fra Danmark 1 uge i år, der hjælper og udarbejder planer for beboerne, som medarbejderne arbejder videre med. Fysioterapeuten kommer igen. Desuden løbende temadage, der er målrettet på de enkelte afdelinger, er under udarbejdelse med relevante emner, såsom seksualitet, handleplaner, samarbejde, struktureret pædagogik o.l. Nye medarbejdere er føl i 3-4 vagter. De skal være ansat længe før de får vagter alene. De stabile gode medarbejdere bliver månedslønnede. I det dagligt er det afdelingslederen der tilrettelægger arbejdet. Ikinngut og Nasiffik holder afdelingsledermøde hver 14. dag. De andre afdelinger skal til at holde afdelingsmøder 1 gang om måneden. Der er ledermøde hver 3. uge. Der er altid en grønlandsktalende på arbejde. Der er i alt 2 dansktalende medarbejdere. Der er ikke de store sprogproblemer. Vagtplaner laves for 1 år ad gangen. Værkstedet holder lukket 3 uger om sommeren. 12

Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? Der afholdes ikke MUS samtaler for personalet endnu, men dette er planlagt at starte op i efteråret. Ledelsen erkender, at der ikke har været tid til det endnu. Supervision er noget som er mangelfuldt også, for det meste har det været forstanderen der har givet supervision. Afdelingslederne får normalt supervision af en ekstern konsulent et par gange om året om det at være leder. Der indhentes straffeattester og børneattester på alle. Nogen gange efter behov. Det generelle arbejdsmiljø vurderes lidt forskelligt i personalegruppen. Ledelsen oplever arbejdsmiljøet som godt, og oplever at der er dialogbaseret og rum til at diskutere tingene også. Forstander oplyser, at personalet har løst mange opgaver. Der har her i sommers været underskrift indsamling fra 18 personale som er sendt til departementet, hvoraf de fleste er ufaglærte medarbejdere samt 2 afdelingsledere, der klager over ledelsens behandling og føler sig forbigået og ikke hørt på. Klagen går meget på, at man føler forstanderen bliver højråbende og skælder ud på personalet og kan banke i bordet, når han bliver hidsig. Personalet føler, at både forstander og souschefen er svære at henvende sig til. Klagen er drøftet igennem med alle underskriverne, der har fået tilbud om at fremføre evt. uddybelse af deres klager. Det er tilsynets vurdering, at ikke alle er indforstået med klagepunkterne, men er glade for at drøfte det igennem med tilsynet og ledelsen. Personalegennemstrømning og sygefraværet er ikke et problem længere og er blevet mere stabilt. Det bliver taget op løbende når der er uenigheder og evt. samarbejdsvanskeligheder. Problemer løses via dialog. Der kan være forskellige syn på beboerne, hvor det er forstander som skærer igennem af hensyn til beboerne. Nej 13

I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Ledelsen oplyser, at det løbende bliver taget op. Ja skriftlige påtaler pga. beruselse og fravær uden grund. Ledelsen beskriver ledelsesformen som dialogbaseret og så vidt muligt uddelegeres opgaverne til enkelte afdelinger også. APV bør foretages 1 gang om året. Supervision bør systematiseres mere og afsætte tid og rum til det. Brandinstruks og brandøvelser bør igangsættes så alle medarbejder ved hvad der skal gøres i tilfælde af brand. Retningslinjer og regler generelt i forbindelse med magtanvendelser og vold mod personalet bør drøftes jævnligt og gennemgås med alle afdelingerne, så alle bliver bekendt med dem. Introplaner for ny medarbejder bør udarbejdes på skrift. Seksualitetspolitik bør udarbejdes skriftligt. Generelt er det tilsynets vurdering, at Sungiusarfik Ikinngut er en god institution for udviklingshæmmede beboere. Der arbejdes målrettet for beboernes ve og vel der gavner og tilgodeser beboernes tryghed og rammer i dagligdagen. Beboerne har alle meningsfulde beskæftigelser i dagligdagen. Det er tydeligt at se, at beboerne virker trygge og glade for at bo på institutionen. Udover hovedinstitutionen er der små afdelinger spredt rundt omkring i byen som i dagligdagen kan give udfordringer på forskelligvis for både ledelsen og personalegruppen, og kan virke lidt for langt væk fra hovedafdelingen, som ledelsen bør have mere fokus på, med hensyn til at det øvrige personale også kan føle sig set og hørt på. Selve arbejdet med beboerne er tilrettelagt godt, men skal være tydeligere i forhold til den lille udslusningslejlighed med de 2 beboer der bor sammen. Der bør snarest findes en brugbar løsning med hensyn til tættete kontakt og den støtte beboerne efterlyser med hjælp til madlavning og praktisk gøremål i hjemmet. 14

Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Mere personalepleje og tydeliggørelse af afdelingsledernes ansvars område med fokus på personalegruppen i dagligdagen.. desuden er det også anbefalet, at souschefens ansvars område og opgaver tydeliggøres så opgavefordelingen bliver mere tydeligt. Mere opsyn med udslusningsafdelingen samt oprettelse af telefon på afdelingen. Mere opsyn med udslusningsafdeling samt oprette evt. nødtelefon som kan bruges ved behov for hjælp og sygdom. 15