Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE



Relaterede dokumenter
For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

SUND SKOLE Jesper Carls

Bevægelse, idræt og motion. i skolen i fritiden i familien

Hvordan har du det? 2010

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Med kroppen i naturen

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Et sundt og aktivt børneliv

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

NOTAT. Allerød Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Vanebrydernes anbefalinger

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Politik for mad, måltider og bevægelse

Nye anbefalinger fra SST

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Forord. Borgmester Torben Hansen

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn Det Nationale Råd for Folkesundhed

1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder...

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Politik for mad, måltider og bevægelse

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Journalnr. A 19 d Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Værdier i det pædagogiske arbejde

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Fysisk aktivitet hos små børn

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Med kroppen i naturen

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 0.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 3.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 2.

undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Børn, madmod og kræsenhed

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Indskolingen

Profilskoler. Koncept

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Kost Rygning Alkohol Motion

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (0,1,2,3) - Antal besvarelser: 3491

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Ensomhed blandt ældre

Ung og Sund til unge og deres forældre

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Transkript:

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager haves hos J.H. Schultz Information A/S. Tlf.: 70262636, www.schultz.dk Mange børn bevæger sig meget heldigvis, men flere og flere børn bevæger sig for lidt og de kommer i dårligere form. Børn skal lege og bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, for aktive børn trives bedre og har lettere ved at lære.

BØRN ER KOMMET I DÅRLIGERE FORM To ud af tre 11-15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Skolebørn er i dårligere form, end børn var tidligere, og omkring hvert 7. barn er overvægtig. Mange børn er faktisk så overvægtige, at deres kondital er på linje med blinde børns, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. Det kan have alvorlige konsekvenser som: fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens hvilket kan være et tegn på, at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes tidligere kaldet gammelmands sukkersyge. Mange børn er fortsat i god form, men flere børn er kommet i markant dårligere form, og de overvægtige børn er desuden blevet endnu mere overvægtige end for 25 år siden.

BØRN VIL GERNE RØRE SIG MERE Tendensen er, at jo ældre børn bliver, jo mindre bevæger de sig. De 15- årige bevæger sig således mindre end de 11-årige, og pigerne bevæger sig generelt mindre end drengene. De 15-årige føler sig også selv i dårligere form, end de 11-årige, og over halvdelen af alle børn, der bliver spurgt, siger, at de gerne vil bevæge sig mere, end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt dem, som selv synes, at de er i dårlig form. Social ulighed Forældrenes uddannelsesniveau og indkomst har betydning for, om deres børn er idrætsaktive. Det er mest tydeligt blandt de større børn. Der er langt flere idrætsaktive børn fra familier med en høj indkomst end en lav indkomst. Hvis børns sundhedsadfærd bliver ført videre fra barndommen til voksenlivet, er der risiko for, at skellet med hensyn til sundhed og trivsel bliver større.

AKTIVE BØRN LÆRER BEDRE AKTIVE BØRN TRIVES BEDRE Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af motorisk træning. Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel. Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig: er glade for livet har et godt helbred føler sig mindre hjælpeløse er mindre morgentrætte har lettere ved at få venner er mindre ensomme føler sig mindre udenfor Uden mad og drikke duer helten ikke Børn og unge, som ikke spiser morgenmad eller kun spiser morgenmad 1-2 gange om ugen er generelt mindre aktive end børn og unge, der får morgenmad hver dag. Det gælder specielt for pigerne.

BØRN BRUGER MERE TID FORAN TV OG COMPUTER FLERE BØRN KØRES I SKOLE To ud af tre 11-årige drenge bruger mindst tre timer foran computer, tv eller video dagligt. For drenge på 15 år er tallet steget, så kun hver 20. dreng bruger mindre end tre timer foran computer, tv eller video. Pigerne bruger mindre tid end drengene. Omkring hver tredje 11-årige pige og ca. halvdelen af de 15-årige piger plejer at sidde mindst tre timer dagligt foran computer, tv eller video. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 11-årige drenge 67% 15-årige drenge 81% 11-årige piger 35% 15-årige piger 48% I løbet af de sidste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200% på alle alderstrin. Bare inden for de sidste 10-15 år er antallet af børn, der cykler, faldet næsten 30%. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Danske undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole generelt er mere aktive end dem, som bliver kørt til skole i bil. Der er endnu ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem, hvor aktiv man er, og hvor meget tid, man bruger på tv og computer. Men der en tendens til at overvægtige børn har flere stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med normalvægtige børn. Børn, som har TV på værelset, ser gennemsnitligt 4,8 timer mere tv pr. uge, end de, som ikke har. På blot fem år steg de 10-15-årige børns tid foran tv og computer fra 1,57 timer til 2,47 timer.