Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Relaterede dokumenter
Prognosen ved pludselig uventet hjertestop

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister

Rapport om hjertestop udenfor hospital i Danmark

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Hjertestop uden for hospital i Danmark

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Danmark redder liv Overordnede etiske overvejelser. Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd.

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Sociale relationers betydning for helbred

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:

Prognosis and Final Diagnosis in ACS using Telemedicine for Field Triage

Fakta om hjertestop i Danmark

Ensomhed og hjertesygdom

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Hjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Sociale relationer, helbred og aldring

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet

Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

Basal hjertelunge redning og overlevelse ved hjertestop i det private hjem versus i det offentlige rum

Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer.

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Dansk Cardiologisk Selskab

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017

Status på hjerteområdet i Region Midtjylland

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

Oversigt. Problemets omfang

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid.

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Akutberedskabets projekt med kunstig intelligens

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Årsrapport Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012

Bridge over troubled water

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING B71

Amager og Hvidovre Hospital. Hvordan går det med forskningen på Amager og Hvidovre Hospital

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

Generel klinisk studieplan Århus Universitetspospital, Århus Sygehus Akut Hjerteafsnit Medicinsk-Kardiologisk afdeling A. Modul 12

Center of Excellence Silkeborg

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet

Center for Præhospital- og Akutforskning

«DOKUMENTTITEL» Projektets omverden

Ekg tolkning i almen praksis.

Transkript:

Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1

Disposition Hvad mener vi med ulighed i hospitalsbehandling Hjerte (koronar angiografi (KAG) og implantable cardioverter defibrillator (ICD)) Hvorfor finder vi forskelle Konklusion 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 2

Hvad mener vi med ulighed i hospitalsbehandling At nogle patientgrupper får tilbudt mere eller mindre behandling At der ikke er en klinisk relevant årsag til denne forskel En relevant forskelsbehandling kan være at koronar angiografi ikke overvejes til en ældre patient med nyreskade, fordi patienten sandsynligvis ikke tåler kontrast 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 3

Hjerte koronar angiografi Akut KAG er en kateterbaseret undersøgelse af hjertets kranspulsåre indenfor 24 timer efter hjertestop Kan efterfølges af ballonudvidelse (PCI) Relevant for hjertestoppatienter med STEMI på præhospitalt EKG Men kan også tilbydes andre hjertestoppatienter Er der forskel på adgang til KAG i Danmark 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 4

Hjerte koronar angiografi 996 patienter genoplivet 2007-2011 798 med kardiel årsag 704 ikke døde i akutmodtagelsen 529 mænd (75%) 175 kvinder (25%) Justeret analyse for KAG: OR: 0.55, CI: 0.31-0.97, p=0.04 PCI efter KAG: OR: 0.55, CI: 0.23-1.36, p=0.19 238 KAG(38%) 52 KAG (30%) Winther-Jensen et al: Women have worse prognosis and undergo fewer coronary angiographies after out-of-hospital cardiac arrest than men. European Heart Journal Acute Cardiovascular Care. 2017. DOI: 10.1177/2048872617696368 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 5

Hjerte - ICD Implantable cardioverter defibrillator er en enhed, der kan støde hjertet i gang, hvis man igen får stødbar arytmi Hjertestoppatienter uden akut myokardieinfarkt som årsag bør få tilbudt ICD hvis De har en forventet levetid > 1 år med god neurologisk funktion De havde en stødbar rytme Er der forskel på adgang til at få ICD i Danmark 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 6

Hjerte - ICD 36.950 patienter med hjertestop i Danmark 2001-2012 1.700 havde ikke AMI-hjertestop 33.995 ikke genoplivet eller overlever ikke til udskrivelse 33 patienter < 18 år 15 havde allerede ICD 233 havde ikke kardiel årsag 974 patienter havde AMI 103 havde ukendt rytme ved hjertestop 658 (39%) fik ICD i løbet af indlæggelsen 1042 (61%) fik ikke ICD under indlæggelsen 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 7

Hjerte - ICD Ældre over 70 får sjældnere ICD 70-79 år: OR: 0.71, CI: 0.52-0.98, p=0.04 80 og derover: OR: 0.13, CI: 0.07-0.22, p<0.001 Den rigeste tredjedel får oftere ICD 66% af de patienter der fik ICD havde indkomst i den højeste tredjedel 21% havde en median-indkomst 13% lå i laveste indkomsttertil OR højeste tertil: 1.58, CI: 1.06-2.23, p=0.02 Winther-Jensen et al: Association between socioeconomic factors and ICD implantation in a publicly financed health care system: a Danish nationwide study, Europace (2017) 00, 1 9, doi:10.1093/europace/eux223 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 8

Hvorfor er der forskelle - KAG KAG: kvinder har sjældnere STEMI, og sjældnere behov for PCI Aldersforskelle Men vi kan ikke udelukke at der er en ulighed 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 9

Hvorfor er der forskelle - ICD Aldersdiskrimination: Ældre har mindre gavn af ICD Men: man bør være opmærksom på at det ikke skal føre til diskrimination Den rigeste tredjedel er sandsynligvis i bedre stand, efterspørger måske mere behandling. Den rigeste tredjedel kommunikerer bedre med læger Vi kan ikke udelukke at der er en ulighed 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 10

Konklusion KAG: Der er brug for mere viden om kvinder, AMI og hjertestop ICD: Der er brug for mere viden om forskellige patientgrupper efter hjertestop, indkomstforskelle og ICD 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 11

TAK! 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 12