PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING B71

Transkript

1 VELKOMMEN TIL B71 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING B71 VELKOMMEN TIL: NAVN:.. MODUL/PRAKTIKPERIODE: VEJLEDERE:.. 1

2 Velkommen til Kardiologisk B71. Vi håber at denne velkomstmappe vil være en god start til et godt praktikophold hos B71. Med denne mappe håber vi at du lettere og hurtigere kan komme ind i den daglige arbejdsgang, så du kan føle dig tilpas i afdelingen. Vi ønsker dig velkommen som studerende/elev og glæder os til et godt samarbejde. På vejledernes vegne Tine Damkjær Groth Mail: tidg@regionsjaelland.dk Ansvarlig Klinisk Underviser 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted. 1.1 Undervisningsstedets navn m.m. 1.2 Beskrivelse af det kliniske område 1.3 Organisation og ledelse 1.4 Personalekategorier og normering 1.5 Fysiske rammer 1.6 Mødevirksomhed. 2. Afdelingens plejeform. 3. Målsætning på Kardiologisk Afdeling. 3.1 Sygepleje 4. Læring, læringsmiljø og læringsmetoder. 4.1 Mål for læringsmiljøet 4.2 Vores forventninger til studerende/elever. 4.3 Adgang til IT, litteratur mv. 4.4 Syge/raskmelding 5. Kliniske vejleders funktion. 5.1 Ansvarlig klinisk underviser 5.2 Klinisk vejleder 5.3 Daglig vejleder 5.4 Praktikvejleder 6. Dokumentation 3

4 1.0 PRÆSENTATION AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED. 1.1 Undervisningsstedets navn, adresse, tlf. nr., Kardiologisk Afdeling B71 hører til Region Sjælland, Sygehus Nord, beliggende Køgevej 7-13, 4000 Roskilde. Mailadresse: Kardiologisk sengeafsnit B71 tlf. nr.: Afdelingssygeplejerske: Else Dueled Kruuse: Ansvarlig klinisk underviser: Tine Damkjær Groth: Kliniske vejledere: Mette Lundgaard, Lea Skov, Olga Kristine Nielsen, Stine Nielsen Praktikvejledere: Annemarie Olsen, Lone Henriksen, Bettina Mortensen, Gita Petersen, Margit Gleerup. 1.2 Beskrivelse af det kliniske område. B71 har overvejende kardiologiske patienter. Hvis der er andre sygdomsgrupper, er det som regel fordi f.eks. kirurgiske patienter får hjerteproblemer, der kræver overflyttelse til et kardiologisk område. B71 er en afdeling der modtager meget blandende kardiologiske sygdomsgrupper. Der er de meget accelereret patient forløb, til meget langvarige forløb med bla endokardititis (betændelse på hjerteklappen) patienter. Følgende patient forløb kan nævnes: KAG/PCI patienter Akutte obs. AKS patienter Akutte obs. lungeemboli patienter Akutte lungeødem patienter CABG og hjerteklap opereret patienter Patienter efter primær PCI Endokarditis patienter. 4

5 1.3 Organisation og ledelse. Afdelingsledelsen består af: Ledende overlæge: Gunnar Jensen Ledende oversygeplejerske: Karin Johansen 1.4 Personalekategorier og normering. 1 afdelingsygeplejerske samt 1 souschef 25 sygeplejersker 3 projektsygeplejersker 12 social og sundhedsassistenter 1 sygehjælper 1 psykolog 3 sekretærer I det daglige er et tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog, diætist, præst og socialrådgiver. Tjenestetider: Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Fysiske rammer. Kardiologisk afdeling B71 er fysisk placeret på 1. sal i 1970-bygningen. Sengeafsnittet har plads til 25 patienter. Sengestuerne er fordelt på 4-sengsstuer, 2-sengsstuer og enestuer. 1.6 Mødevirksomhed. 5

6 Der afholdes dagligt kl ( bortset fra tirsdag kl ) morgenkonference på sygeplejekontoret, hvor aktuelle patientforløb bliver gennemgået og diskuteret. Her deltager sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læger og studerende/elever. Hver tirsdag mellem holdes der et møde for afdelingens personale, hvor afd. sygeplejersken informerer personalet om nye tiltag, nye beslutninger og lign. Studerende og elever spiser denne dag morgenmad på sygeplejekontoret eller for enden af gange ved de opstillede borde. 2.0 Afdelingens plejeform. I afdelingen arbejdes ud fra PAS plejeform som betyder, at det tilstræbes at patienten har en plejeansvarlig sygeplejerske. Social- og sundhedsassistens rolle er at man selvstændigt samt i samarbejde med den plejeansvarlige sygeplejerske udfører helhedsorienteret sygepleje i henhold til ens stillingsbeskrivelse. Om morgenen når man møder kl. 7 er patienterne fordelt at nattevagten og man går i sit makkerpar (som kan ses på tavlen) og planlægger sin dag. Makkerparret er sparringspartnere og kan øge muligheden for faglig dialog, hvor man anvender hinanden ressourcer, viden og erfaringer på forskellige måder. Et makkerpar kan godt bestå af flere end to max 4, hertil kan komme elever og studerende. 3.0 Målsætning på Kardiologisk afdeling. Afsnittets målsætning har afsæt i Roskilde Sygehus s værdiggrundlag Professionalisme Ansvar Respekt Tillid 6

7 3.1 Sygepleje. Vores sygepleje og behandling bygger på et helhedsorienteret menneskesyn, som fordrer en bred faglig indsats. Vi tilbyder et individuelt tilpasset behandlings- og plejeforløb, hvor vi er opmærksomme på, når behov og ressourcer ændrer sig hos patient og pårørende. Sygeplejen i afsnittet bygger på nærvær, respekt, professionalisme og engagement. Dokumentation af sygeplejen finder sted i patientjournalens sygeplejepapirer. Vi har fokus på at skabe en dialog, hvor en åben og tydelig kommunikation danner grundlag for at give patienter og pårørende reelle handlemuligheder. 4.0 Læring, læringsmiljø og læringsmetoder. B71 modtager sygeplejestuderende på modul 4, 11 og 12, samt social og sundhedsassistent elever. Desuden er der redderelever samt farmaco studerende. På B71 benytter vi refleksion og problembaseret læring som læringsmetode. Dette for at sikre koblingen mellem teori og praksis. Der er mulighed for fordybelse i forskellige problemstillinger, eksempelvis ved faglig dialog og litteratursøgning. Vi tilstræber et lærerigt og udviklende studiemiljø bygget på tryghed og tillid. Dette søger vi at skabe gennem en dialog. Godt humør og åbent sind påvirker dagligdagen positivt. Alle studerende og elever er tilknyttet en klinisk vejleder/praktikvejleder. Arbejdstiden planlægges så den, så vidt muligt, falder sammen med vejlederens. Studerende kan ikke kræves at deltage i aften-og/eller nattevagter. Det anbefales dog at følge sin vejleder i nogle vagter, da det ellers kan være svært at få tid sammen. Der er mange studerende/elever i afdelingen, og derfor nødvendigt at fordele sig. Deltagelse i vagter er således et læringsudbytte i sigte. SSA elever skal påregne at indgå i aftenvagt og weekendvagter. Studerende og elever kan i nogen grad være med til at planlægge arbejdstiderne, og vi er åbne overfor ændringer. 7

8 Vi stiler mod at der hver 14. dag er refleksion/undervisnings dag. En studerende/elev fremligger skiftevis en casebeskrivelse/praksisbeskrivelse. En praksisbeskrivelse tager udgangspunkt i en konkret plejesituation, og denne danner grundlag for videre analyse og refleksion. En situation kan bearbejdes, og ny erkendelse og viden tilegnes. Praksisbeskrivelsen danner udgangspunkt for en dialog mellem mange forskellige dimensioner af erfaringer og oplevelser. 1) Beskriv: en konkret plejesituation/plejeforløb, som har gjort indtryk på dig en beretning i fri sproglig formulering. 2) Reflekter over situationen. Hvilke tanker gør du dig om den beskrevne situation? Hvad optager dig? Hvorfor? 3) Problematiser hvilke spørgsmål rejser sig for dig? Hvilke problemstillinger ser du? 4) Redegør kort for hvilke begreber/teorier, der kan kaste lys over problemstillingen. 5) Analyser praksisbeskrivelsen. Hvordan kan situationen forstås/forklares ud fra de valgte begreber/teorier? 6) Konkluder hvordan er du blevet klogere på problemstillingen? 7) Perspektiver: Hvilke nye spørgsmål dukker op? 4.1. Mål for læringsmiljøet. i samarbejde med den studerende/eleven tilstræbes et lærerigt og udviklende læringsmiljø, planlagt ud fra studieordningen for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistenter. so-su assistent-elever tilbydes en forventningssamtale inden for de første 14 dage af praktikperioden. Sygeplejestuderende tilbydes en samtale inden for de første 14 dage mhp udarbejdelse af studieplan (planlægning af forløbet). personale, ud over de ansvarlige vejledere i afsnittet, er medansvarlige for at uddanne elever og studerende. Refleksionsøvelse hver 14.dag mulighed for at studere/læse i afsnittet såfremt arbejdsdagen tillader det ( dog samtidig forventning om at læse hjemme). 8

9 4.2 Vores forventninger til studerende og elever: At du har lyst til at indgå i afdelingens daglige arbejde og føler interesse og ansvar for at afsnittet fungerer. At du viser interesse for at prøve at deltage i vagter døgnet rundt sammen med din vejleder, for at se og opleve afdelingens døgnrytme. At du er medansvarlig for evalueringssamtaler og at du er opsøgende og interesseret i praksisforløbet. At du forholder dig undrende til sygeplejen i afsnittet og forstår at verbalisere det. At du fører logbog/portfolio, hvor du også kan reflektere skriftligt og modtage kommentarer og evalueringer fra hele afdelingens personale. At du er bevidst om, hvad du vil med opholdet i afsnittet og hvordan du vil bruge dine vejledere. At du indgår i afdelingens arbejde og forstår at også din medansvarlighed er en forudsætning for at afsnittet fungerer. At du er aktiv og opsøgende mht udnyttelse af muligheder i relation til egen uddannelse. At du siger til og fra og er åben og ærlig. At du er bevidst om og overholder tavshedspligten. At du reagerer, men ikke agerer aktivt ved hjertestop eller andre akutte situationer. Læring, læringsmiljø og studiemetoder: Afsnittet kan tilbyde et læringsmiljø, der tilgodeser den studerendes/elevens mulighed for læring. Læringen vil ske i et tæt samarbejde mellem den studerende/eleven og vejlederen, hvor begge parter er ansvarlige. 9

10 Endvidere har den studerende/eleven medindflydelse på arbejdstidsplanlægningen og har mulighed for i høj grad at vælge arbejdsopgaver, der giver mulighed for at nå såvel faglige som personlige mål i uddannelsen. Vi anser læring som en livslang proces. Men hvad betyder det egentlig at lære? Generelt handler læring om, at der sker forandringer i f.eks. ens erfaringer, viden, forståelse og færdigheder. Klinisk praksis er for mange studerende/elever en sammensat og relativ ukendt verden. Det er en social og kulturel virkelighed med andre spilleregler end på skolen. Det kan tage tid at komme ind og forstå denne virkelighed. At lære i praksis indebærer, at du må fungere i et komplekst samspil med andre mennesker, både patienter, pårørende og andre faggrupper. Læring i den kliniske undervisning sker blandt andet ved at ud deltager i de forskellige aktiviteter, der er i relation til sygeplejen og det abejdsfællesskab, der er på afsnittet. Du kan være deltagende på forskellig vis f.eks: Ved at være beskrivende at tænke højt, at reflektere over dine oplevelser. Være observerende og iagttagende. Det kunne eksempelvis være i forhold til det tværfaglige samarbejde, sygeplejerskens rolle, relationen og samspillet mellem patient sygeplejerske eller fokus rettet mod patienten. Ved at bruge din krop og dine sanser ( lytte, lugte, se og føle/mærke) for herved at få/danne nye erfaringer via denne. Det nedskrevne gør det muligt for både dig og andre at forholde sig til situationen, og dermed kan teksten gøres til genstand for refleksion og videre bearbejdning. Gennem refleksion og ved at inddrage teori udsættes tidligere erfaring for grundig eftertanke og overvejelser. Vi holder i vejleder gruppen interne temadage, hvor vi blandt andet diskuterer vejledningsmetoder, og hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen med de studerende/eleven. Desuden kan vi kan tilbyde dage i vores kardiologiske ambulatorium og kardiologiske laboratorium, samt andet hvis der er ønsker om dette. ( se venligst vedlagte bilag 1 og 2). 10

11 4.3 Adgang til IT, litteratur m.v. Der er mulighed for at benytte computere i afsnittet. Du har adgang til både intranettet og internettet. På computerens harddisk ligger D4, som indeholder regionale og lokale retningslinjer og instrukser. Her kan du finde retningslinjer vedrørende stort set alle former for pleje og behandling. Der er også mulighed for at benytte sygehusets fagbibliotek som er beliggende i samme bygning som kantinen. Fagbiblioteket giver endvidere adgang til forskellige nationale og internationale databaser og tidsskrifter ( i elektronisk form). 4.4 Syge/raskmelding. Sygemeldinger meldes til jeres arbejdsgiver ( ssa-elever) og på B71 tlf nummer , hvor det noteres på tjenestetidsplanen. Er man formodet syg i længere tid bedes det meddelt ved sygemeldingen. Raskmelding skal foreligge senest kl. 12 dagen før næste fremmøde. For ssa-elevernes vedkommende bliver der sendt mail med fravær til arbejdsgiver. 5.0 Kliniske vejleders funktion. 5.1 Ansvarlig klinisk underviser Den ansvarlige kliniske underviser (AKU) har det overordnede ansvar i forhold til at introducere studerende og elever til afsnittet, planlægge studieforløb, tilknytte kliniske vejledere, daglig vejledere og udsende introduktionsmateriale, mødetider m.m til studerende og eleverne. AKU arbejder sammen med afsnittets kliniske vejledere og praktikvejledere og refererer til afdelingssygeplejerske Else Dueled Kruuse og uddannelseskonsulent Gitte Henriksen. AKU samler studerende/elever hver onsdag til refleksion. Det er altid muligt at bede om en snak med AKU hvis der er behov. Det tilstræbes også at du har et par dage sammen med AKU under dit forløb på B71. 11

12 AKU er ansvarlig for at afsnittet er ajourført med nye tiltag indenfor uddannelse af studerende. Hver 3. måned mødes AKU med andre ansvarlige kliniske undervisere op sygehuset, hvor informationer, nye retningslinjer og øvrige tiltag indenfor uddannelse af studerende og elever gives og diskuteres. 5.2 Kliniske vejledere. Den kliniske vejleder har gennemgået 6 uger klinisk vejlederuddannelse. Vejleder, introducerer og følger den studerende i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for studieperioden. Den kliniske vejleder er ansvarlig for, sammen med den studerende, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Den kliniske vejleder vil læse din logbog, og kommentere enten skriftligt eller mundtligt. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evaluering. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at eksaminere ved den kliniske prøve. Den kliniske vejleder arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. 5.3 Daglig vejleder. En sygeplejerske/sosu-assistent i afsnittet som påtager sig vejledningen af den studerende når klinisk vejleder ikke er til stede. Den daglige vejleder vil, ligesom den kliniske vejleder, arbejde efter målene for studieperioden, og ligeledes læse og kommentere din logbog. Den daglige vejleder arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder og AKU 5.4 Praktikvejleder. Praktikvejlederen har gennemgået vejlederuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Vejleder, introducerer og følger eleven i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for praktikperioden. Praktikvejlederen er ansvarlig for, sammen med eleven, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Praktikvejlederen er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evalurering. 12

13 Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af div. samtaler og evalueringer. Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af standpunktsbedømmelse. Praktikvejlederen arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. 6.0 Dokumentation. Det er lovpligtigt for både sygeplejersker og so-su assistenter at dokumentere observationer og udførte sygeplejehandlinger. Vi dokumenterer i ESD, som er et elektronisk sygepleje dokument. Den indledende sygeplejeudredning udarbejdes på baggrund af samtale, observation og fysisk undersøgelse. Den indledende sygeplejeudredning og plan dokumenteres inden for 24 timer efter indlæggelse eller første ambulante kontakt, hvor der udføres selvstændig sygepleje. I forbindelse med konkrete patientkontakter kan det inden for alle områder være relevant at beskrive problemstillingens betydning for patient og aftaler mellem patient og sygeplejefagligt personale. Nødvendige oplysninger om patientens tilstand. Optegnelserne skal indeholde en beskrivelse af patientens aktuelle og/eller potentielle problemstillinger, behov og ressourcer inden for følgende områder: Bevidsthedsniveau: F.eks. grad af vågenhed Respiration/cirkulation: F.eks. puls, BT, dyspnø, hoste, farver Smerte/sanseindtryk: Smertevurdering og F.eks. problemstillinger i relation til sanseorganer (syn, hørelse, lugt, smag, føle, ligevægt) Aktivitet/funktionsvurdering: Vurdering af funktionsniveau inkl., hvorvidt patienten er faldtruet eller ej (Se instruks for faldprofylakse). Hvis der ikke vurderes at være nogen funktionsnedsættelse, noteres normal funktion Ernæring: Ernæringsscreening og F.eks. kostanamnese Hud/slimhinder: F.eks. forandringer fra hud, slimhinder og andre væv, herunder tryk Kommunikation: F.eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå, herunder behov for tolk Socialt netværk, familie mv Psykosocialt: F.eks. patientens følelsesmæssige tilstand i forbindelse med sygdom og indlæggelse, samt relationer, mestring, kropsopfattelse, misbrug Søvn og hvile: f.eks. træthedsanamnese, særlige behov og døgnrytme Viden og udvikling: f.eks.. helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og behov for information og vejledning Udskillelse af affaldsstoffer: f.eks. afføringsmønster, obstipation, diarre og inkontinens 13

14 Åndelige eller kulturelle faktorer: f.eks. religiøse/kulturelle hensyn af betydning for plejeforløb Indikation for yderligere udredning: f.eks. behov for demensvurdering, abstinensvurdering, risiko for tryk, risiko for fald etc., samt resultat og vurdering heraf Henvisninger til andre sundhedspersoner Plan for sygepleje Begrundelse for sygeplejehandlingen angives f.eks. i form af sygeplejediagnose, problemstilling, behov, ressource eller retningslinie. Planlagte sygeplejehandlinger. Udført pleje og behandling, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering, observation mv. registreres, så det klart fremgår, at handlingen er udført. Information og undervisning af patient/pårørende beskrives. Aftaler med patienten, pårørende og/eller samarbejdspartnere beskrives. 14

15 Roskilde B71 AD: Atrieflimmer/Atrieflagren: AI: AK: AKS: AMI: Arb. EKG: AS: AVR: CABG: CVK: DVT: EF: EKG: EKKO: I.a: ICD: Incomp: KAG: LE: MI: MS: NSTEMI: NTG: PAF: PCI: PM: PVK: SR: STEMI: TEE: TNI: VF: VT: Hjemsendes Forkammerflimmer Aorta insufficiens Anti koagulations behandling (blodfortyndende) Akut Koronar Syndrom Akut Myocaridie infarkt Cykeltest Aorta stenose Aorta Valvue Replacement Bypass operation Centralt vene kateter Dyb vene trombose Ejection fraction ( hjertets pumpefunktion, normalt %) ElektroKardioGram Ultralyds undersøgelse af hjertet Intet abnormt Implanterbar Cardioverter Defibrillator Incompenseret. Koronar Angio Grafi (undersøgelse af hjertes kranspulårer). Lungeemboli ( blodprop i lungen) Mitral insufficiens Mitral stenose Non ST elevations infarct Nitroglycerin Paroxystisk atrieflimmer ( vekslen mellem sinustrytme og atrieflimmer). PerCutan Intervention Pacemaker Perifert Vene Kateter ( venflon) Sinusrytme ST elevations infarkt Trancutan Esophagus Ekko ( scanning af hjertet gennem spiserøret) Enzym som frigives fra dødt væv fra en blodprop i hjertet. Ventrikelflimmer Ventrikulær takykardi. 15

16 16

17 BILAG 1: Studiebesøg Kardiologisk Ambulatorium. Ambulatorie aktivitet hos os er præget af mange korttidskontakter dagligt. Mange af vores undersøgelser er et led i udredning af forskellige hjertesygdomme, eller opfølgning på disse. Vi har dagligt et bredt udvalg af aktiviteter hvor man kan følge sygeplejepersonalet i aktion blandt forskellige patientkategorier: Klargøring af patienter til CT-KAG + efterfølgende overværelse af selve CT undersøgelsen A-EKG Påsætning af diverse hjerteovervågningsudstyr + eventuel aflæsning af disse (Holter + R- test) Sygeplejekonsultationer, fx forberedelse forud for DC-konvertering Sygeplejekonsultationer til hjertesvigtspatienter (HIK) Hjerterehabiliteringssamtaler Hjerterehabilitering på hold (intromøde) Pacemakerkontroller Assistering til TEE Man kan orientere sig i D4 om hvad de enkelte undersøgelser går ud på Nogle af undersøgelserne foretages kun på udvalgte dage, så er der noget man specifikt gerne vil se er det vigtigt at gøre opmærksom på dette. 17

18 Kardiologisk Laboratorium I kardiologisk laboratorium varetager vi undersøgelser af hjertes kranspulsårer - KAG (Koronar-arterio-grafi), og vi udfører ballonudvidelse - PCI (Perkutan Coronar Intervention) samt implantation af pacemaker, Implanterbar loop recorder og ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). Laboratoriet har en observationsstue, hvor vi modtager patienterne til KAG undersøgelser. Vi modtager både elektive og subakutte patienter fra andre sygehuse i Regionen. Efter KAG undersøgelsen er patienten på observationsstuen, hvor observation og pleje af patienten fortsætter. Derudover er der opfølgning på resultatet af undersøgelsen, information og dialog om forholdsregler efter undersøgelsen, medicin og livsstilsændringer m.m. Hvis patienten får lavet PCI, bliver vedkommende umiddelbart efter indlagt på B71. Når du kommer på studiebesøg kan du forvente at se, hvordan de forskellige procedurer foregår. Du kan følge en sygeplejerske på observationsstuen, for at se hvilken pleje og information der er både før og efter KAG undersøgelsen. I Laboratoriet er der udelukkende ansat sygeplejersker, og vi har et tæt samarbejde med vores læger, sekretærer, sengeafsnittene og ambulatoriet. 18