Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Transkript

1 Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

2 Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed er meget ulige fordelt Sundhedsvæsenets ydelser fordeles efter behov Der anvendes rigtig mange ressourcer Der er ingen, der ønsker ulighed i behandling 03/09/13 2

3 Dagens Medicin, 2008: Den tunge ende, Diderichsen m.fl. 28/02/13 3

4 Ulighed i sundhed, Sundhedsstyrelsen 2011: Mangel på monitorering Lægebemanding i lavindkomstområder problematisk Brug af forebyggende ydelser skæv Skævvridning i brug af speciallægeydelser Brugerbetaling et problem Sundhedsforsikringer også (ventetider, indikationsglidning) 28/02/13 4

5 Internationalt: OECD 2012 finder på basis af surveydata ulighed til fordel for høje indkomster i 13 lande især: Speciallægeanvendelse (delvis modsat GP s) Tandlægebesøg Deltagelse i cancerscreeninger (bryst og livmoderhals) 28/02/13 5

6 Kræftens bekæmpelse, Københavns Kommune, 2015: Social position and referral to rehabilitation among cancer patients, Moustsen et al. Alle cancerdiagnosticerede ( ) og alle henvisninger til rehabilitering ( ). I alt knap kræftpatienter. Sandsynlighed for henvisning: Kortuddannede: 1.00 Mellemuddannede: 1.15 Lange uddannelser: år: år: 0.89 >70 år: /02/13 6

7 Stroke, oktober 2011: Socioeconomic differences in quality of care and clinical outcome after stroke: a nationwide population-based study, Langagergaard m.fl ptt. < 65 år henvist med apopleksi Low socioeconomic status was associated with a lower chance of receiving optimal acute stroke care. However, the differences in acute care did not appear to explain socioeconomic differences in mortality and readmission risk. 28/02/13 7

8 CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Kombinere på personniveau: NIP-data DRG-data Socioøkonomiske oplysninger Set på Apopleksi (31.500) og Hjertesvigt (10.700) Ressourcer vurderet som kombination af indkomst og uddannelse 28/02/13 8

9 CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Er der socioøkonomiske forskelle i indikatoropfyldelsen? grupper der opnår særlig dårlig indikatoropfyldelse (ikke bare gradienter med enkeltvariable)? ulighedsproblemer som man bør se nærmere på? Ikke årsagsanalyse af dødelighed årsagsanalyse af determinanter for behandling konsekvensanalyse af følger af behandling 28/02/13 9

10 CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Procentdel apopleksipatienter år, der døde inden 30 dage efter indlæggelsen Pensionister Beskæftigede Ressourcesvage 18,0 % 7,3 % Ressourcestærke 8,7 % 4,7 % 28/02/13 10

11 CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Konklusioner apopleksi: Gennemgående dårligere indikatoropfyldelse for: Enlige Ældste Tidligere hyppigt indlagte/kronikere Pensionister (øvrige beskæftigede) Ressourcesvage Men forskelle mellem behandlingssteder og over tid 28/02/13 11

12 CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen Hjertesvigt. Procentdel af 7 procesindikatorer opfyldt blandt beskæftigede år Overlevet 365 dage Indikatornummer: Ressourcesvage Ressourcestærke 1: Ekkokardiografi 92,9 93,8 2: NYHA-klassificeret 89,4 95,5 3a: ACE/ATII behandlet 98,4 97,7 3b: Betablokkerbehandlet 89,2 94,7 4 essentielle proces-indik. 75,3 86,0 4: Fys.træning m fysioterapi 28,1 45,3 5: Struktureret undervisning 89,2 89,5 2 opfølgende proces-indikat. 28,8 45,1 Aldosteron antagonist beh 41,5 29,4 Alle 7 procesindikatorer 24,7 34,6

13 Hvad ved vi om ulighed i behandling - opsummering Søren Geckler, CASA At der ikke er opmærksomhed på - eller holdes systematisk øje med uligheden At der er en masse, vi ikke ved om uligheden, fordi vi ikke har set efter At når vi endelig undersøger uligheden, tyder alt på, at der er problemer

14 Et par spørgsmål til afrunding - og senere opfølgning Er der en uddannelsesgradient? Er der en indkomstgradient? Er der et socialt problem? Er der fri og lige adgang? Hvis ikke: Betyder det så noget for resultatet? Hvis ja: Hvad skal vi så gøre ved det?

15 /Anna Balkfors Huvudsekreterare, Malmökommissionen: En och annan hjälte men hvilken aktion er relevant??? 28/02/13 15