SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Tirsdag den 17. februar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1
Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. - fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2
Opgave 1: En 37-årig kvinde har gennem flere måneder haft tiltagende hovedpine i begge sider af panden. Smerterne har ikke relation til bestemte aktiviteter eller krops- eller hovedstillinger, og de er svære at behandle med gængse smertestillende midler. 1 Definér smerte. Da hendes menstruationer efter en uregelmæssig periode ophører, søger hun læge. Ved den fysiske og neurologiske undersøgelse findes der intet unormalt, bortset fra tab af syn svarende til de temporale dele af synsfelter på begge sider (bitemporal hemianopsi). Laboratorieundersøgelser viser lave serumværdier af væksthormon, follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH), men prolaktin-niveauet er normalt til let forhøjet. En efterfølgende MR-skanning afslører en forstørret sella turcica med en abnorm vævsmasse over diaphragma sellae. 2 Redegør for hvordan kvindens synsudfald forklares ud fra resultatet af MRskanningen. En forstørret sella turcica med øget vævsmasse skyldes ofte en hypofysetumor, her et ikkesecernerende hypofyseadenom. 3 Redegør for hvordan man ud fra dette kan forklare den ophørte menstruationscyclus. Hvis et hypofyseadenom får lov til at udvikle sig ubehandlet, vil yderligere symptomer støde til, f.eks. kraftig forøgelse af diurese (diabetes insipidus). 4 Redegør for dette symptom, og mekanismerne bag den forøgede diurese. Yderligere vækst af en hypofysetumor kan medføre forstyrrelser af øjenbevægelserne, f.eks. på venstre øje. 5 Angiv hvordan dette kan forklares ud fra de anatomiske relationer og kranienerveforløb på basis cranii. 6 Angiv hvilke nerver, der kan være tale om, og hvilke muskler og øjenbevægelser der i så fald vil blive påvirket. Tab af cornearefleksen kan også forekomme. 7 Angiv hvilken nerve der da sandsynligvis er involveret. Efter kirurgisk fjernelse af en hypofysetumor er der ofte behov for substituerende hormontilførsel. 8 Angiv hvilke hormoner det drejer sig om, og hvilke af disse der er livsvigtige. 3
Opgave 2: En 55-årig mand har gennem nogen tid været generet af hovedpine, svimmelhed og kvalme, hjertebanken og flimren for øjnene. Der kaldes lægevagt på grund af forværret svimmelhed, opkastninger og bevidsthedssvækkelse. Lægen måler hans blodtryk til 240/140 mmhg og indlægger ham. 1. Angiv den øverste grænse for det normale arterielle blodtryk. 2. Gør rede for hvilke kredsløbsparametre som umiddelbart bestemmer det arterielle blodtryk. 3. Gør rede for de nervøse og endokrine faktorer som bestemmer det arterielle blodtryk. 4. Gør rede for hvordan ændringerne i det arterielle blodtryk påvirker blodgennemstrømningen til hjernen. Thiazider og ACE-hæmmere er lægemidler, der kan benyttes ved behandling af patienter med primær hypertension. Thiaziddiuretikas virkningsmekanisme er ikke kendt i detaljer, men formentlig er der tale om en hæmning af NaCl symporteren i de distale (konvolute) nyretubuli. Thiazider kan forøge den renale Na-udskillelse med en faktor 8. 5. Angiv den normale døgnudskillelse af Na. 6. Redegør for NaCl-reabsorptionen i de distale konvolute nyretubuli. 7. Redegør for hvorledes ACE-hæmmerne nedsætter blodtrykket. 8. Nævn en anden sygdom, hvor ACE-hæmmere er indiceret. Hypertension udgør sammen med bl.a. dyslipidæmi, rygning og diabetes mellitus risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom (IHD). Med hensyn til dyslipoproteinæmierne er især et højt indhold i blodet af LDL-kolesterol i kombination med et lavt HDL-kolesterol vist at være disponerende for IHD. 9. Beskriv opbygningen af LDL. 10. Beskriv dannelsen af LDL. 11. Beskriv en årsag til, at blodets indhold af LDL kan være højt. 4
Hypertension giver øget risiko for cerebrovaskulære skader. Efter et slagtilfælde optræder følgende vedvarende symptomer: Tab af smertesans svarende til venstre ansigtshalvdel. Tab af smertesans svarende til højre side af kroppen og ekstremiteterne på højre side. Deviation af uvula mod venstre side og nedsat bevægelse af venstre stemmebånd. Tendens til fejlsynkning og nedsat følsomhed i venstre side af svælget. Faldtendens til venstre ved lukkede øjne. Der findes derudover ikke tydelige motoriske eller sensoriske forstyrrelser, det vil sige ingen lammelser af krops- eller ekstremitetsmuskulatur, normal topunkts- og vibrationssans og stillingsog bevægesans svarende til krop, ekstremiteter og ansigt. 12. Angiv for hver af de anførte symptomer den berørte struktur (nerve, ledningsbane, kerneområde og lignende) og den sandsynlige placering og afgrænsning af en vaskulær skade i centralnervesystemet, der kan forårsage disse symptomer. Også navnet på det kar, der sandsynligvis er involveret ønskes anført. 5