Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger dog kun på en svag jobfremgang de kommende år i de tre private hovederhverv; bygge- og anlæg, privat service og industrien. Samlet skabes der 21. arbejdspladser frem mod 215, hvilket dog kun er omkring 11½ pct. af de arbejdspladser, som de tre private erhverv har tabt under krisen. af Senioranalytiker Erik Bjørsted 2. oktober 213 Prognosens hovedkonklusioner Industrien ventes i 213 at tabe ca. 4. arbejdspladser, mens byggeriet forventes at tabe ca. 1. arbejdspladser. I privat service ser beskæftigelsen dog meget overraskende ud til at vokse med 8.5 personer i år. I 214 ventes en samlet jobfremgang på 4. personer i de tre private hovederhverv. Det dækker over en lille fremgang i industrien på 1. personer, en uændret beskæftigelse i byggeriet og en fremgang på 3. job i den private servicesektor. I 215 ventes beskæftigelsen at vokse med 14. personer heraf 1. personer i privat service og 4. i byggeriet, mens industriens beskæftigelse vurderes at være nogenlunde uændret. Samlet skabes der 21. arbejdspladser frem mod 215. Det er dog en markant svagere vending end efter de syv magre år fra 1987-1993. Omvendt viser de historiske erfaringer dog også, at der kan blive udløst en ketchupeffekt, når tiderne bliver bedre. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
1 Resumé af arbejdsmarkedsprognosen Dansk økonomi har været ramt af en alvorlig tillidskrise, hvor forbrugerne har holdt igen og virksomhederne ikke har investeret. De seneste måneders nøgletal tyder dog på, at der er ved at ske et stemningsskifte. Forbrugertilliden er således vokset markant, og boligmarkedet ser også ud til at have lagt bunden bag sig, hvilket kan have en meget kraftig signalværdi. Endelig er inflationen lav, hvilket i sig selv er et krisetegn, men omvendt betyder den lave inflation ligeledes, at vi trods relativt afdæmpede lønstigninger igen har udsigt til voksende realløn. Der er derfor en række indikatorer, som er begyndt at pege i den rigtige retning. Det er dog for tidligt at tale om et egentligt opsving, og selv om boligmarkedet ser ud til at have lagt bunden bag sig, er det fortsat sårbart. Samtidig har dansk økonomi ikke den store medvind fra udlandet pga. de sparepakker, der gennemføres rundt omkring i EU, og som underliggende suger vækst og tusindevis af arbejdspladser ud af dansk økonomi, fordi vores eksportmuligheder som følge af sparepakkerne mindskes. Vendingen på det danske arbejdsmarked må derfor som udgangspunkt forventes at blive relativ svag de kommende år. Allerede i år ser det dog ud til, at vi kommer til at opleve en beskæftigelsesfremgang i privat service på i alt 8.5 job. Fremgangen er meget overraskende, fordi de private service erhverv ikke oplever nogen nævneværdig vækst i øjeblikket, hvorfor beskæftigelsen ikke burde begynde at vokse endnu. Når den alligevel gør det, har det den konsekvens, at produktiviteten i den private servicesektor falder i år. I byggeriet og industrien forventes dog fortsat jobtab i år. I byggeriet falder beskæftigelsen med ca. 1.2 personer i år, mens industrien taber 4.2 arbejdspladser. Samlet forventes altså en beskæftigelsesfremgang i år på ca. 3. personer. Det fremgår af resumefigur 1, som viser den forventede beskæftigelsesudvikling for de tre private hovederhverv. Resumefigur 1. Udviklingen i den samlede beskæftigelse i de tre private hovederhverv 1. pers. 1. pers. 2.5 2.1 2. 1.95 2. 1.9 1.9 1.85 1.8 1.8 1.75 1.7 1.7 1.65 1.6 1.6 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 I alt Anm.: Den stiplede linje markerer prognosens begyndelse. Industrien er opgjort ekskl. forsyningsvirksomhed. Kilde: AE s arbejdsmarkedsprognose september 213. 2
Ser vi frem mod 214 og 215 ventes en beskæftigelsesfremgang på henholdsvis ca. 4. personer og 1. personer i de tre private hovederhverv. Igen er fremgangen i både 214 og 215 hovedsageligt trukket af den private servicesektor. Fremgangen i den private servicesektor forventes dog at blive lidt mindre i 214 end i 213, fordi den private servicesektor må formodes at skulle indhente noget af den tabte produktivitet. Jobfremgangen i den private servicesektor ventes i 214 derfor kun at blive på ca. 3. personer. Det fremgår af resumefigur 2. Som det ligeledes fremgår af resumefigur 2, så ventes industriens beskæftigelse dog at vokse med ca. 1. personer i 214. Det skyldes, at væksten i udlandet tiltager, hvilket øger eksportmulighederne, men også at der kommer lidt mere gang i det private forbrug herhjemme. Samtidig er produktiviteten vokset markant i industrien, hvorfor industrien fremadrettet står bedre rustet end tidligere. I byggeriet ventes beskæftigelsen at være nogenlunde uændret fra 213 til 214, hvilket skal ses lyset af, at produktiviteten i 213 ventes at falde, hvorfor der ikke er plads til beskæftigelsesfremgang, hvis produktivitetsefterslæbet skal indhentes. I 215 ventes industriens beskæftigelse at være nogenlunde uændret, mens beskæftigelsen i byggeriet og privat service forventes at vokse med henholdsvis 4. personer og ca. 1. personer, svarende til en samlet fremgang i de tre private hovederhverv på 14. personer fra 214 til 215. Resumefigur 2. Beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv 1. personer 25 2 15 1 5 1. personer 25 2 15 1 5-5 213 214 215 212-215 -5 Industrien Bygge- og anlæg Privat service Kilde: AE s arbejdsmarkedsprognose september 213. I historisk perspektiv er der tale om en svag vending på det danske arbejdsmarked. Fra 212 og frem til 215 genskabes således blot 21. af de knap 185. arbejdspladser, vi mistede i de tre private hovederhverv fra 28 til 212. Det svarer til, at knap 11½ pct. af de tabte arbejdspladser i de tre erhverv kommer igen frem mod 215. 3
Til sammenligning så vi i de første tre år efter afslutningen på de syv magre år, der fulgte i kølvandet på kartoffelkuren i 1986, en beskæftigelsesfremgang i de tre private hovederhverv på 8.5 personer. I 1996 tre år efter afslutningen på de syv magre år - havde man således genskabt ca. 8 pct. af de job, man mistede under de syv magre år, mens det i denne prognose kun ser ud til at blive knap 11½ pct. Det fremgår af figur resumefigur 3. Resumefigur 3. Jobtab og jobgevinst under og efter de syv magre år og den nuværende krise 1. personer 1. personer 1 1 5 5-5 -5-1 -1-15 -15-2 De syv magre år Nuværende krise -2 Jobtab Jobgenvinst efter krisen Anm.: Beskæftigelsestabet for de syv magre år er målt fra 1987 til 1993, mes beskæftigelsestabet for den nuværende krise er målt fra 28-212. Jobgevinsten er for begge kriser målt efter tre år. For de syv magre år er beskæftigelsesfremgangen således målt fra 1993-1996 og fra 212-215 for den nuværende krise. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Omvendt viser erfaringerne også, at hvis et stemningsskift først bider sig fast, kan der blive udløst kræfter, som kan resultere i en mere markant jobfremgang end det ser ud til på nuværende tidspunkt. Hvis signalerne fra forbrugertilliden, den lave inflation og boligpriserne er tilpas stærke, kan det rekordstore opsparingsoverskud i den private sektor blive aktiveret, og den svage vending på arbejdsmarkedet i prognosen kan blive afløst af en mere markant jobfremgang. Så meget desto vigtigere er det dog også, at hver en krone, der er fundet på budgetterne til offentligt forbrug og offentlige investeringer, bliver brugt ellers risikerer vi, at forbrugertilliden, som i øjeblikket vel og mærke er båret af forbrugernes forventninger om bedre tider, igen vil aftage. Derfor bør regeringen også overveje at gøre brug af de sidste 2 mia. kr., der kan findes inden for rammerne af budgetloven til vækstfremmende formål f.eks. en forlængelse af investeringsvinduet. 4
2 Overraskende jobfremgang i den privat servicesektor i 213 Gennem tiderne har den private servicesektor været forskånet for større tilbagegang under økonomiske kriser, og siden 9 erne har der været en forholdsvis kraftig opadgående trend i beskæftigelsen. Under sidste nedtur efter IT-boblen bristede i begyndelsen af erne, var beskæftigelsen i privat service således mere eller mindre upåvirket. Det eneste egentlige tilbageslag, branchen har oplevet i nyere tid, var under 2. oliekrise, hvor beskæftigelsen faldt med ca. 3 pct. Under denne krise er beskæftigelsen i den private servicesektor derimod blevet hårdt ramt. Omtrent 7. arbejdspladser er gået tabt for den private servicesektor målt fra 28-212. Det svarer til knap 5 pct. af beskæftigelsen. Det afspejler bl.a., at det private forbrug og tjenesteeksporten har været hårdt ramt, men nedturen i byggeriet og industrien rammer i dag også den private servicesektor hårdere end tidligere, fordi private servicefag i dag leverer flere input til byggeriet og industrien. Ser man på beskæftigelsesindikatoren for privat service, ses det også, hvor hårdt branchen har været ramt af krisen. Beskæftigelsesindikatoren har dog rettet sig lidt, men ligger fortsat på et forholdsvist lavt niveau. Niveauet i indikatoren er dog blevet vanskeligere at tolke på, og indikatoren har igennem længere tid haft vanskeligt ved at forklare beskæftigelsesudviklingen. Eksempelvis er beskæftigelsen inden for erhvervsservice vokset det seneste år. Figur 1. Beskæftigelsesindikator Nettotal, Pct 4 3 2 1-1 -2-3 -4 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 Nettotal, Pct 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Privat service Anm.: Indikatoren er korrigeret for sæsonudsving. Der ses på virksomhedernes vurdering af den faktiske beskæftigelsesudvikling. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i de positive beskæftigelsestendenser, der til trods for lav vækst har været observeret for den private servicesektor, forventes beskæftigelsen i år at vokse med 8.5 personer. Det fremgår af figur 2, som viser beskæftigelsesudviklingen i den private servicesektor og af tabel 1, som viser nøgletallene for den private servicesektor. Jobfremgangen ser ud til at komme på trods af, at væksten i produktionen ser ud til at blive omkring nul, hvilket samtidig betyder, at produktiviteten målt ved produktionsværdien divideret med antallet af beskæftigede kommer til at falde i privat service. 5
Det kan dog samtidig fremadrettet lægge en dæmper på beskæftigelsesfremgangen i privat service. Hvis den private servicesektor skal indhente noget af den tabte produktivitet de kommende år, kan beskæftigelsesfremgangen nemlig heller ikke blive så kraftig, som den ellers ville have været. Meget tyder på, at det er inden for finansiel service, at der har været en negativ udvikling i produktionen. Beskæftigelsen forventes i 214 bl.a. derfor også kun at vokse med ca. 3. personer på trods af en vækst i produktionen i 214 på lidt mere end 2 pct. Væksten i produktionen skal dog erfaringsmæssigt over en toårig periode typisk op omkring 1,8 pct. bare for at holde beskæftigelsen uændret, da produktiviteten også vokser med lidt under 2 pct., og fordi det tager noget tid, fra at væksten indfinder sig, til at beskæftigelsen begynder at vokse (jf. appendiks A). Sidstnævnte forhold skyldes, at virksomhederne i kølvandet på en krise kan være lidt tilbageholdende med at ansætte folk, fordi de lige ser tiden an inden de begynder at øge bemandingen. Tilsvarende fænomen ser man også, når tiderne bliver dårligere, hvor virksomhederne venter lidt, inden de begynder at afskedige medarbejdere. I 215 tager væksten dog til, hvorfor beskæftigelsen i 215 vokser med yderligere 1. personer. Figur 2. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. pers. 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1. 9 1. pers. 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1. 9 8 68 7 72 74 76 78 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 8 Privat service Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Som det fremgår af tabel 1, så holder det offentlige forbrug hånden under væksten i 213, mens væksten i 214 og 215 trækkes op af det private forbrug og tjeneseksporten. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. Først og fremmest vil den globale afmatning og de finanspolitiske stramninger i Europa ramme industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af f.eks. transport, handel og rådgivning. Derudover er boligmarkedet fortsat sårbart et tilbageslag på boligmarkedet vil påvirke det private forbrug negativt og vil ramme den private servicesektor hårdt, hvis det sker. Omvendt gemmer den store private nettoopsparing, som er oparbejdet under krisen, på et stort vækstpotentiale, som kan fremme den private indenlandske efterspørgsel, og som vil gavne den private servicesektor. Indtil videre er pengene dog ikke kommet ud at arbejde. 6
Tabel 1. Nøgletal for den private service sektor 21 211 212 213* 214* 215* Privat forbrug 1,7 -,5,5,3 1,4 2, Offentligt vare tjenestekøb,5-1,9 3,7 3,4,9 3,1 Tjeneeksport,5 8,8 2,1-2,3 3,7 4,2 Produktionsværdi 1,6 4,5,5, 2,2 2,7 Produktivitet 3,7 4,,4 -,6 2, 2, Pct. Ændring, 1. personer Beskæftigelse -29,2 7,9 1,4 8,5 3, 1, Anm.: Produktiviteten er målt som produktionsværdien pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. 7
3 Boligmarkedet ser ud til at have lagt bunden bag sig Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og har siden krisens udbrud mistet ca. 17½ pct. af beskæftigelsen. Det betyder, at en meget stor del af den fremgang, man høstede i de gode år fra 24-28, nu er sat over styr. Boligmarkedet ser dog ud til at have lagt bunden bag sig, men boligmarkedet er samtidig fortsat sårbart, hvorfor byggeriet også kun forventes at opleve en forholdsvis begrænset fremgang de kommende år. Umiddelbart har beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stabiliseret sig, og beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlægssektoren rettede sig da også efter den voldsomme nedtur og kom i begyndelsen af 212 faktisk op i et positivt leje. Herefter er indikatoren dog begyndt at falde igen og er blevet negativ. Det fremgår af figur 3, som viser beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlægsbranchen. Indikatoren peger dermed på, at de største beskæftigelsesfald er overstået, men også at yderligere jobtab den kommende tid ikke kan udelukkes. Beskæftigelsesindikatoren fra Danmarks Statistik har dog haft vanskeligere ved at forklare den seneste beskæftigelsesudvikling for byggeriet. Figur 3. Beskæftigelsesindikator Nettotal, Pct. 3 2 1-1 -2-3 -4 Nettotal, Pct. 3 2 1-1 -2-3 -4-5 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13-5 Bygge og anlæg Anm.: Indikatoren er korrigeret for sæsonudsving. Der ses på virksomhedernes vurdering af den faktiske beskæftigelsesudvikling. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Boliginvesteringerne, som er en af de vigtigste vækstmotorer for branchen, forventes at tage til igennem prognoseperioden. Det fremgår af figur 4, som viser udviklingen i boliginvesteringerne. Udviklingen i boliginvesteringer understøttes bl.a. af udviklingen i boligpriserne. Boligpriserne, som ventes at vokse svagt de kommende år, har nemlig historisk været er en god indikator for boliginvesteringerne. Samtidig vil investeringer afledt af Vækstplan-dk og andre tiltag øge boliginvesteringerne samt de øvrige bygge-og anlægsinvesteringer. Det gælder f.eks. investeringerne afledt af renoveringen af det al- 8
mennyttige boligbyggeri ved hjælp af Landsbyggefondens midler samt investeringer afledt af Boligjobordningen. Figur 4. Udviklingen i boliginvesteringerne og den reale kontantpris på boliger Boliginvesteringer, mio. 25-kr. (kædede værdier) 12. 1. 8. 6. 4. 2. Real kontantpris (25=1) 1,2 1,,8,6,4,2 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14, Boliginvesteringer Real kontantpris Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. Investeringerne ventes at kunne holde hånden under bygge- og anlægsbeskæftigelsen. Det fremgår af tabel 2, som viser nøgletallene for bygge- og anlægsbranchen samt af figur 5. Produktionen i byggeriet er specielt dikteret af de samlede bygge- og anlægsinvesteringer dog indgår reparation og vedligeholdelse ikke i bygge- og anlægsinvesteringerne, hvorfor sammenhængen mellem bygge- og anlægsinvesteringer og produktionsværdien i 212 og 213 er knap så god. Tabel 2. Nøgletal for bygge og anlæg 21 211 212 213* 214* 215* Boliginvesteringer -,6 14,6-8,6-2, 5, 6, Øvrige bygge- og anlægsinvesteringer -1,7-1,2-1,4-6, 4,4 3,2 Bygge- og anlægsinvesteringer i alt -5,9 6,7-5,3-3,9 4,7 4,7 Produktionsværdi -6,4 5,4-1,3-1,1 3, 4, Produktivitet 2,6 5, -2,2 -,3 3, 1,5 Pct. Ændring 1. personer Beskæftigelse -15,3,5 1,4-1,3, 4, Anm.: Produktiviteten er målt som produktionsværdien pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Væksten i produktionen ventes at blive omkring 3 procent i 215. Når det ikke alligevel ikke trækker flere arbejdspladser med sig i 214 skyldes det, at væksten erfaringsmæssigt over en toårig periode i gennemsnit skal være omkring 1,25 pct. (jf. appendiks A). Da væksten i 213 er på -1,1 pct. bliver gen- 9
nemsnittet således under de påkrævede 1,25 pct. I 215 har væksten dog bidt sig så meget fast, at der kommer flere job i byggeriet. Selvom der er udsigt til en vis beskæftigelsesfremgang i byggeriet, så kommer beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen til at ligge markant under niveauet fra før krisen og dermed genskabes kun en mindre andel af de tabte arbejdspladser i byggeriet. Figur 5. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. pers. 25 195 185 175 165 155 145 135 1. pers. 25 195 185 175 165 155 145 135 125 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 125 Bygge- og anlæg Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 1
4 Tab af arbejdspladser i industrien ventes at aftage Modsat det indtryk man nemt får af debatten herhjemme, er industrieksporten faktisk kommet pænt igennem krisen og er igen tilbage på før-krise niveau. Det fremgår af figur 6A. Ser man på eksportomsætningen, er denne også vokset pænt efter nedturen i 29 og er kommet over før-krise niveau. Det fremgår af figur 6B. Men som det også fremgår af figur 6B, er industriens hjemmemarkedsomsætning langt fra tilbage på før-krise niveau, hvilket kan tilskrives, at den hjemmelige efterspørgsel herhjemme siden foråret 21 har ligget kraftigt underdrejet. Det er mere problematisk, end man umiddelbart skulle tro for industrien, idet ca. 37 pct. af beskæftigelsen i industrien er knyttet op på den hjemmelige indenlandske efterspørgsel. Figur 6A. Industrieksporten 25-priser, kædede mængder 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 25-priser, kædede mængder 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. Figur 6B. Industriens omsætning Indeks (25=1) 14 13 12 11 1 9 8 7 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 Indeks (25=1) 14 13 12 11 1 9 8 7 Industrieksporten Eksportmarkedsomsætning Hjemmemarkedsomsætning Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Industriproduktionen har dog på trods af krisen i udlandet og den svage hjemmelige efterspørgsel vist pæne takter i 213 og er siden årsskiftet vokset med 9,1 pct. Samlet ligger industriproduktionen i dag nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige produktion i 25. Da omsætningstallene, herunder industrieksporten, ikke har udviklet sig lige så stærkt som produktionen, kan produktionen dog være havnet på lagere. Beskæftigelsen er faldet i industrien og beskæftigelsesindikatoren for industrien har været negativ det meste af 213. Beskæftigelsesindikatoren voksede dog markant i august og september og er atter op i det positive leje. Det fremgår af figur 7, der viser beskæftigelsesindikatoren for industrien. 11
Figur 7. Beskæftigelsesindikatoren for industrien Nettotal, pct. Nettotal, pct. 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 Industrien Anm.: Indikatoren er korrigeret for sæsonudsving. Der ses på virksomhedernes vurdering af den faktiske beskæftigelsesudvikling. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Industrien har i 213 generelt savnet medvind fra udlandet, hvor specielt væksten i Euro-området har været svag og været kraftigt påvirket af den meget stramme finanspolitiske kurs, EU fører i forsøget på at komme gældskrisen til livs. Det har ramt eksporten hårdt, som kun ventes at vokse svagt i år. Beskæftigelsen forventes derfor at falde med 4. personer i år. Det fremgår af figur 8, som viser udviklingen i industriens beskæftigelse samt trenden (tendensen) i beskæftigelsen og af tabel 3, som viser nøgletallene for industrien. Figur 8. Beskæftigelsen i industrien 1. pers. 1. pers. 48 46 44 42 4 38 36 34 32 3 28 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 48 46 44 42 4 38 36 34 32 3 28 Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for 199-25. Slutåret 25 er valgt fordi 25 anses for et konjunkturneutralt år. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 12
I takt med at krisen i udlandet aftager, og eksporten øges, og der herhjemme igen kommer gang i den hjemmelige efterspørgsel i form af flere investeringer og højere privat forbrug, bremses nedgangen i industriens beskæftigelse dog de kommende år, og beskæftigelsen forventes at være nogenlunde uændret de næste to år. Som det ligeledes fremgår af figuren, har der de sidste 2 år været en faldende tendens i industriens beskæftigelse, hvor beskæftigelsen i gennemsnit er faldet med 6. personer årligt. Udviklingen afspejler bl.a., at flere opgaver inden for industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor, og at der hele tiden indføres ny teknologi, som kræver mindre arbejdskraft. I det lys er en nogenlunde uændret beskæftigelse i industrien de næste to år faktisk en ganske pæn beskæftigelsesudvikling. Den nogenlunde uændrede beskæftigelse i industrien skal også ses i lyset af, at beskæftigelsen under denne krise er kommet langt under trendniveau, hvilket illustrerer, hvor hårdt industrien blev ramt af krisen. Havde det ikke været for krisen ville beskæftigelsen med en mere normal jobudvikling have været næsten 4. personer højere i 212 (afstanden mellem den mørkeblåkurve og den lyseblå rette linje i figur 8). Samtidig er produktiviteten vokset markant i industrien, hvorfor industrien fremadrettet står bedre rustet end tidligere. Derfor er der begrundet håb for, at beskæftigelsen i industrien fremadrettet kan udvikle sig lidt mere positivt, når væksten holder sig høj nok. Beskæftigelsesprognosen passer samtidig fint med den vækst, der forventes i prognosen jf. tabel 3. Væksten forventes således at blive i omegnen af 3 pct. de kommende år, hvilket under normale omstændigheder er nok til at holde beskæftigelsen i industrien uændret (jf. appendiks a). Som det fremgår af tabel 3 forventes produktiviteten at udvikle sig ganske pænt i både 214 og 215, hvor produktivitetsvæksten ventes at blive hhv. 2,2 pct. og 3 pct. Tabel 3. Nøgletal for industrien 21 211 212 213* 214* 215* Efterspørgselsindikator Maskininvesteringer 1,2 -,7 5, 4,4 1,9 5,4 Privat forbrug 1,7 -,5,5,3 1,4 2, Industrilagre,8 1, -,7,9 -,4, Industrieksport 5,5 7,8 2,3 1,3 3,8 5,5 Produktionsværdi -,8 1,8 1,9 3,4 2,6 3, Produktivitet 7,8 2,2 3, 4,8 2,2 3, Beskæftigelse -28,7-1,2-3,3-4,2 1,, Anm.: Produktiviteten er målt som produktionsværdien pr. ansat. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. 13
Usikkerheden i prognosen for industrien er i lyset af gældskrisen meget stor, som kan føre til flere tilbageslag. Omvendt kan man håbe, at virksomhedernes tillid og tro på fremtiden er styrket så meget, at virksomhederne igen begynder at investere, ligesom den pæne produktivitetsvækst gør, at industrien er bedre klædt på, end da krisen indtraf i 29. Endelig ligger der også et stort potentiale for industrien, hvis man kan øge eksporten til Brasilien, Kina og Indien. 14
Appendiks A: Historisk sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse i de tre private hovederhverv I dette appendiks ses på den historiske sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse i de tre private hovederhverv. Sammenhængen er baseret på en udgave af Okuns lov, som er en sammenhæng mellem væksten i erhvervet og udviklingen på arbejdsmarkedet. Væksten måles som væksten i produktionsværdien i de enkelte erhverv. For at fange det forhold, at det typisk tager noget tid før beskæftigelsen reagerer på ændringer i væksten, er væksten i en periode beregnet, som gennemsnittet af væksten i indeværende periode og foregående periode. Det fænomen, at beskæftigelsen reagerer med en vis forsinkelse i forhold til væksten, er kendt som 'labour hording' og dækker over, at virksomhederne, når der er omslag i konjunkturerne, typisk ser tiden lidt an inden de begynder at øge bemandingen eller afskediger ansatte. Industrien I figur A1 er den estimerede sammenhæng mellem væksten i industrien og væksten i beskæftigelsen vist. Sammenhængen tilsiger, at industrien over en toårig periode - skal have en gennemsnitsvækst på ca. 3 pct. for at beskæftigelsen kan holdes nogenlunde uændret (skæringspunktet med x-aksen). Som det fremgår af figur A1, ligger prognosens bud på vækst og beskæftigelse pænt omkring den estimerede linje både 214 og 215 ligger faktisk på linjen, hvilket betyder, at der i prognosen er et fint forhold mellem prognosens bud på væksten og prognosens bud på beskæftigelsesudviklingen i industrien. Figur A1. Okun kurve for industrien Beskæftigelse, pct. 6 4 2 215 213 214 Vækst, pct. -8-6 -4-2 2 4 6 8-2 -4-6 -8-1 -12-14 Anm.: Estimationsperioden er 198-29. 29 er valgt som slutår, fordi det er det sidste endelige år i Nationalregnskabet. Den estimerede ligning forklarer godt 7 pct. af variationen i data. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. 15
Privat service I figur A2 er den estimerede sammenhæng mellem væksten i privat service og væksten i beskæftigelsen vist. Sammenhængen tilsiger, at den private servicesektor over en toårig periode- skal have en gennemsnitsvækst på ca. 1,8 pct. for at beskæftigelsen kan holdes nogenlunde uændret (skæringspunktet med x-aksen). Som det fremgår af figur A2, ligger specielt 213 over den rette linje. Det indikerer, at væksten i 213, som er meget tæt på nul, under normale omstændigheder ikke bør kunne genere så stor jobfremgang, som det er tilfældet i prognosen. Når det alligevel kan lade sig gøre skyldes det, at produktiviteten i den private servicesektor aftager. Figur A2. Okun kurve for privat service Beskæftigelse, pct. 6 5 4 3 2 213 215 1 Vækst, pct. 214-4 -2 2 4 6 8-1 -2-3 -4-5 Anm.: Estimationsperioden er 198-29. 29 er valgt som slutår, fordi det er det sidste endelige år i Nationalregnskabet. Den estimerede ligning forklarer knap 78 pct. af variationen i data. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. Bygge og anlæg I figur A3 er den estimerede sammenhæng mellem væksten i bygge og anlæg og væksten i beskæftigelsen vist. Sammenhængen tilsiger, at byggeriet over en toårig periode- skal have en gennemsnitsvækst på ca. 1,25 pct. for at beskæftigelsen kan holdes nogenlunde uændret (skæringspunktet med x-aksen). Som det fremgår af figur A3, ligger punkterne pænt omkring den estimerede ligning. 16
Figur A3. Okun kurve for bygge og anlæg Beskæftigelse, pct. 1 5 215 214-15 -1-5 213 5 1 15 Beskæftigelse, pct. -5-1 -15 Anm.: Estimationsperioden er 198-29. 29 er valgt som slutår, fordi det er det sidste endelige år i Nationalregnskabet. Den estimerede ligning forklarer ca. 73 pct. af variationen i data. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. 17