Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Transkript

1 Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget i Europæisk økonomi lever da også fortsat, men opsvinget i europæisk økonomi er også blevet mere skrøbeligt efter at væksten i BRIK-økonomierne er begyndt at vise svaghedstegn, ligesom inflationen fortsat er faretruende lav. Selvom Draghis pengeudpumpning på den korte bane vil bidrage til at holde liv i opsvinget, er opsvinget på den lange bane tynget af, at ca. halvdelen af de arbejdsløse er langtidsledige. af senioranalytiker Signe Dahl, chefanalytiker Erik Bjørsted & stud.polit Thea Nissen. december 1 Analysens hovedkonklusioner Opsvinget i europæisk økonomi er blevet mere skrøbeligt efter at væksten i BRIKøkonomierne er begyndt at vise svaghedstegn. Samtidig er inflationen fortsat faretruende lav, og hvis priserne begynder at falde, vil efterspørgslen i Europa gå i stå. Derfor har Den Europæiske Central Bank (ECB) nu sænket renten yderligere, ligesom man har forlænget opkøbsprogrammet. De skridt, som ECB har taget, vil understøtte opsvinget på den korte bane, men de løser dog ikke de langsigtede problemer krisen har skabt i Europa med høj og vedvarende ledighed. Arbejdsløsheden reduceres kun langsomt. I 17 ventes arbejdsløsheden i Euroområdet iflg. en ny prognose AE har været med til at udarbejde således fortsat at være 9,7 pct., hvilket er markant højere end før krisen. Årsagen til at arbejdsløsheden kun reduceres langsomt er, at Euroområdet plages af høj langtidsledighed, som er meget vanskelig at få bugt med. Således har godt 9 mio. arbejdsløse i Euroområdet været arbejdsløse i mere end et år. Det svarer til halvdelen af alle arbejdsløse i Euroområdet. Ca. 6 pct. af de langtidsledige har endda været arbejdsløse i mere end to år. Den høje langtidsledighed vil tynge opsvinget i Europæisk økonomi. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V

2 Mørke skyer truer det lyseste forår i mange år I forbindelse med udsendelsen af EU-kommissionens forårsprognose 1 udtalte, økonomikommissær Pierre Moscovici, at den europæiske økonomi står over for det lyseste forår i mange år. De seneste nøgletal vidner om at opsvinget i Europæisk økonomi da også fortsat lever, men samtidig er opsvinget også blevet mere skrøbeligt. Først og fremmest er væksten i BRIK-landene gearet ned, og det kan trække væksten i Europa ned, og også herhjemme kan en lavere vækst i BRIK-økonomierne i værste fald koste danske arbejdspladser. En anden bekymring er truslen om deflation. Inflationen er i øjeblikket meget lav og har flere gange været negativ. Det dækker selvfølgelig hovedsageligt over de faldende energipriser afledt af faldet i olieprisen, men hvis de faldende energipriser også medfører forventninger om, at priserne på helt almindelige varer begynder at falde, kan det private forbrug i Europa risikere at stå i stampe. Hvis forbrugerne forventer, at priserne på almindelige varer begynder at falde, vil forbrugerne udskyde deres forbrug, og så går opsvinget i stå. Kerneinflationen dvs. inflationen renset for energivarer og fødevarer mm. er på knap 1 pct. i Euroområdet, hvilket i historisk perspektiv er meget lavt. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Inflationen i Euroområdet år til år år til år Samlet inflation Inflation ekskl. energivarer Inflation ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak Kilde: AE på baggrund af Eurostat. For at undgå at Euroområdet havner i en situation med regulær deflation, hvor priserne på almindelige forbrugsvarer falder, er Den Europæiske Centralbank (ECB) begyndt at pumpe 6 mia. euro ud i systemet hver måned. Pengeudpumpningen skal få de lange renter ned, tilføre bankerne kapital, så de kan låne penge ud til virksomheder, så de kan investere og samtidig svækker pengeudpumpningen alt andet lige euroen over for dollaren, så den europæiske konkurrenceevne forbedres. Kerneinflationen ér vokset siden ECB begyndte med at pumpe penge ud i systemet, men alligevel har ECB valgt at forlænge opkøbsprogrammet samtidig med at renten er blevet sænket yderligere.

3 ECB s tiltag skaber på den korte bane en bedre grobund for opsvinget, men ECB s tiltag løser ikke de langsigtede problemer krisen har skabt i form af en vedvarende høj arbejdsløshed, som er vanskelig at slippe af med, og som mindsker vækstmulighederne fremadrettet. Arbejdsløsheden er vedvarende høj Arbejdsløsheden i Euroområdet toppede i midten af 1 på 1,1 pct., men var i oktober 1 på 1,7 pct. Frem mod 17 ventes arbejdsløsheden i en ny prognose AE har været med at udarbejde at falde til ca. 9,7 pct. i Euroområdet, hvilket dog fortsat er en betydelig højere arbejdsløshed end før krisen, hvor godt 7 pct. i arbejdsstyrken var arbejdsløse. 1 Det fremgår af figur. Figur. Prognose for ledigheden i Euroområdet Ledighed Anm.: AE har i samarbejde med det franske institut OFCE, det tyske institut IMK og det østrigske institut AK-Wien offentliggjort en rapport med prognose for Europæisk økonomi (iags Independent Annual Growth Survey). Hele rapporten kan læses på Kilde: Prognose AE, OFCE, IMK og AK-Wien, independent Annual Grwoth Survey 1. Der er flere årsager til, at arbejdsløsheden også de kommende år kommer til at være høj i særligt Euroområdet. Først og fremmest bliver væksten, ikke særligt prangende i Euroområdet ventes således en vækst på 1,6 pct. i år og pct. i 17 - men mindst ligeså vigtigt er det, at en meget stor del af arbejdsløsheden i Europa er langtidsledighed. Langtidsledighed er nemlig alt andet lige meget vanskeligere at få bugt med en korttidsledighed. Langtidsledige står ikke øverst på arbejdsgivernes ønskeseddel, når de skal ansætte nye medarbejdere, og har derfor vanskeligere ved at komme i arbejde. Det kan skyldes at de langtidslediges kompetencer er rustet til eller at deres kompetencer er blevet forældede. Endelig kan arbejdsgivere opfatte det at man har været ledig i lang tid, som en indikation af, at ens kompetencer ikke er gode nok. 1 AE har i samarbejde med det franske institut OFCE, det tyske institut IMK og det østrigske institut AK-Wien offentliggjort en rapport med prognose for Europæisk økonomi (iags Independent Annual Growth Survey). Hele rapporten kan læses på

4 I Euroområdet er ca. halvdelen af de arbejdsløse langtidsledige, svarende til ca. 9 mio. personer. Det fremgår af figur 1, som viser antallet af arbejdsløse, som har været ledige i mindst 1 måneder. Langtidsledigheden ér faldet lidt, men er fortsat meget høj, og historisk har det været vanskeligt at bekæmpe langtidsledighed. At arbejdsløsheden i Euroområdet er forholdsvis tung understreges også af, at en meget stor del af de langtidsledige faktisk har været ledige i måneder eller længere. Af de ca. 9 mio. langtidsledige har ca. 6 mio. altså ca. / - været således været ledige i mindst måneder. Det fremgår også af figur. Figur. Udviklingen i langtidsledigheden 1. personer personer Arbejdsløse med mindst 1 års ledighed Arbejdsløse med mindst års ledighed Anm.: Der ses på antallet af arbejdsløse mellem 1-6 år, som har været arbejdsløse i mindst 1 måneder og måneder. Data er sæsonkorrigeret. Sidste observation er for. kvartal 1. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Den høje langtidsledighed vil fremadrettet tynge den europæiske økonomi. I yderste konsekvens risikerer man, at den strukturelle ledighed i Euroområdet vokser. Det betyder at arbejdsløsheden man oplever i en konjunkturneutral situation bliver højere end man ellers har været vant til. Fremadrettet risikerer Euroområdet altså at måtte leve med en højere arbejdsløshed selvom tiderne igen bliver mere normale. EU-kommissionen skønner faktisk at den strukturelle ledighed allerede er vokset i en række Eurolande. I Spanien var den strukturelle ledighed før krisen på ca. 1 pct. Dvs. under normale konjunkturer ville man altså have en arbejdsløshed på ca. 1 pct. i Spanien. EU-kommissionen skønner dog nu at den strukturelle ledighed i 17 vil være knap 19 pct. Spanierne må altså fremadrettet forvente en arbejdsløshed på ca. 19 pct. i normale tider.

5 I Euroområdet ventes den strukturelle ledighed at være vokset til knap 1 pct. i 17 mod knap 9 pct. før krisen. I Danmark og Sverige er den strukturelle ledighed iflg. EU-kommissionen ikke vokset nævneværdigt og i Tyskland er den faktisk faldet i løbet af krisen. Det fremgår af figur, som ser på ændringen i den strukturelle ledighed før krisen i 7 og frem til 17 i udvalgte lande. Figur. Udviklingen i den strukturelle ledighed før krisen og frem til DEU DEN SWE Euro FRA ITA POR CYP ESP GRC 7 17 Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, AMECO-databasen. Hvis den strukturelle ledighed i EU vokser, bliver vækstpotentialet mindre, ligesom det bliver vanskeligere at skabe sunde offentlige budgetter, hvis man fremadrettet skal bruge flere penge på arbejdsløs- hedsunderstøttelse og får færre skatteindtægter fra lønindkomst. Samtidig risikerer man, at udbyttet af de arbejdsmarkedsreformer, man vil gennemføre, bliver mindre end ventet. Sidst men ikke mindst har den høje langtidsledighed også store negative sociale konsekvenser for de arbejdsløse, som på sigt risikerer at blive marginaliseret og lide alvorlige afsavn i deres hverdag.