Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 88 Viborg Tel. +45 8728 5 regional-udvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder - Følgende notat er en del af projektet Fremtidens kompetencebehov, hvis overordnede formål er at understøtte den erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske indsats i regionen og at sikre den målrettede kompetenceudvikling af virksomheder og kortuddannede medarbejdere, som er nødvendig for at sikre vækst og beskæftigelse fremover. Dato 26.1.21 Per Christensen Tel. +45 8728 586 per.christensen@ru.rm.dk Side 1 Et af projektets delmål er at beskrive den forventede udvikling i arbejdskraftbehovet fordelt på ressourceområder. Det sker i to trin. Første trin er dette notat, som består af en fremskrivning af antallet af arbejdspladser for hvert enkelt ressourceområde frem til. Notatet bliver herefter input til trin to, der er en scenarieproces, hvor der udarbejdes en række scenarier for de enkelte ressourceområders personaleanvendelse. Ideen bag ressourceområder Følgende, der er taget fra den jysk-fynske erhvervsredegørelse, beskriver fint ideen med ressourceområder: Traditionelt inddeles erhvervslivet i sektorer og brancher, f.eks. fiskeri, cementindustri og reparationsvirksomhed. Denne inddeling tager imidlertid ikke højde for den indbyrdes sammenhæng mellem eksempelvis producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Man får på mange måder et bedre billede af erhvervslivet, hvis man anskuer det som store sammenhængende ressourceområder bestående af virksomheder, som på tværs af brancher og sektorer er afhængige af fælles kompetencer og markeder. I princippet omfatter et ressourceområde alle produktionsled fra primærproducent over forarbejdning frem til markedsføring og salg. Sammenhængen mellem virksomhederne i de forskellige produktionsled, som let overses, når erhvervslivet opdeles i brancher og sektorer, spiller således en central rolle i ressourceområderne.
Fødevareområdet kan illustrere tankegangen. Ressourceområdet fødevarer omfatter de virksomheder, som direkte eller indirekte har tilknytning til produktion og salg af fødevareprodukter. De primære erhverv landbrug, gartneri og fiskeri leverer råvarerne, som videreforarbejdes af bl.a. slagterier og mejerier. Grossister og detailforretninger sørger for, at produkterne når frem til forbrugerne. Herudover indeholder ressourceområdet fødevarer en lang række støtteerhverv, som mere indirekte er med til at levere de færdige fødevareprodukter, eksempelvis foder-, gødnings-, emballage- og maskinproducenter. Alle de nævnte virksomheder er gensidigt afhængige eller indgår i indbyrdes samspil. Og de er i vid udstrækning afhængige af de samme rammebetingelser. Det er derfor på mange måder hensigtsmæssigt, ikke mindst i en erhvervspolitisk sammenhæng, at betragte virksomhederne som en helhed, hvilket netop sikres med ressourceområdetilgangen. Definitionen af ressourceområderne er udarbejdet af Danmarks Statistik og det daværende Erhvervsministerium. Der arbejdes med otte egentlige ressourceområder samt ressourceområdet Øvrige erhverv, der består af en række brancher, der ikke direkte kan henføres til et enkelt ressourceområde. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke brancher, der indgår i de forskellige ressourceområder. Desværre er der også enkelte ulemper forbundet med den måde, ressourceområderne er inddelt på. For det første, er der en stor restgruppe af øvrige brancher, som ikke kan lægges ind under de eksisterende ressourceområder. Herunder en hel del industri, privat service og offentlige tjenester. Øvrige erhverv omfatter godt 3 procent af alle arbejdspladser i regionen. Der er samtidig en række brancher, der med fordel kunne indgå i flere forskellige ressourceområder, alt efter hvilken sammenhæng man ønsker at se dem i. Ressourceområdet Turisme er desuden meget snævert defineret og rummer ikke mange af de elementer, man i dag forbinder med oplevelsesøkonomien. Uanset om der arbejdes på branche- eller ressourceområdeniveau, så skal man være opmærksom på, at de fleste virksomheder og arbejdssteders aktiviteter spænder over flere branchekoder. Men de vil kun indgå i én branche i de statistikker, der ligger til grund for opgørelser. Og den branche, som en given virksomhed er placeret i, kan i nogle sammenhænge være overraskende i f.t. den gængse opfattelse af virksomheden. Eksempelvis er Vestas Wind Systems, som er en del af Vestas-koncernen med mere end 1. ansatte, placeret i branchen Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik. I samme branche findes Bang & Olufsen A/S. Metode til fremskrivning af arbejdspladser Fremskrivningen af arbejdspladser benytter sig af den simplest mulige metode. En lineær fremskrivning på baggrund af den historiske udvikling fra til. Det skyldes flere forhold: For det første er der udelukkelsesmetoden. Vi har endnu ikke adgang til modeller, der kan anvendes til fremskrivning af arbejdspladser fordelt på ressourceområder. Vi har naturligvis adgang til SAM-K/LINE, men dette system kører på 27 brancheinddelingen. Side 2
For det andet er det ikke konjunkturerne men de langsigtede trends, som er interessante i dette projekt. Og en lineær fremskrivning af historiske data er et godt udgangspunkt til drøftelse af en (forventet) langsigtet udvikling. For det tredje er en lineær fremskrivning et gennemsigtigt redskab, der ikke gør brug af en række indviklede forudsætninger, som kan være vanskelig at forklare i den efterfølgende scenarieproces. Den lineære fremskrivning kan derfor opfattes som et alt-andet-lige input, der viser, hvor vi er på vej hen, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Deltagerne i scenarieprocessen kan herefter tage stilling til, hvilke forhold der vil ændre sig i fremtiden, og hvilke konsekvenser de ændringer vil få for beskæftigelsen. De historiske data er trukket fra registerdata i den regionale model for erhverv og beskæftigelse, SAM-K/LINE. Disse registerdata er leveret af Danmarks Statistik. Data vedrører perioden fra ultimo november til ultimo november. Danmarks Statistik kalder det for til 29, men i dette notat hedder det til, da det vurderes at være mest retvisende. Tre problematiske forhold knytter sig til data og den efterfølgende fremskrivning: 1. Data stopper så at sige ved indgangen til den nuværende krise - altså næsten på toppen af den seneste højkonjunktur. Den nedgang, der har været i antallet af arbejdspladser i kølvandet af krisen, er dermed ikke med som input til fremskrivningen, som derfor generelt vil have en tendens til at overvurdere det fremtidige antal arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de seneste års udvikling inddrages i scenariedrøftelserne. 2. I 29 ( i dette notat) overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (hvorfra data til dette notat kommer) til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt. 3. Med den netop gennemførte overgang fra Dansk Branchekode 23 (DB3) til Dansk Branchekode 27 (DB7) er der tale om en betydeligt mere gennemgribende ændring end den forrige overgang fra DB93 til DB3, og for mange brancher er der derfor tale om den første større revision siden 1993. Det har betydet omfattende strukturelle ændringer. Antallet af 6- cifrede brancher er således reduceret fra 825 til 726, og af disse 726 er 414 ændrede eller helt nye i forhold til DB3. Antallet af 4-cifrede brancher er steget fra 51 til 611. På grund af overgangen til DB7 har regionerne i 21 købt Danmarks Statistik til at foretage en revision af nøglen mellem branchekoder og ressourceområder. Formålet med den opdaterede nøgle er først og fremmest at give et redskab der gør det muligt at benytte de eksisterende brancheområder med de nye branchekoder. Samtidig udnytter nøglen i et vist omfang de muligheder som de nye brancheområder giver for bedre at dække disse områder indenfor især servicesektoren. Overgangen betyder dog, at der er et databrud fra 27 til. Metoden bag Danmarks Statistiks revision af nøglen og konsekvenserne heraf for de enkelte ressourceområder er nærmere beskrevet i bilag 2. Side 3
Helt konkret er fremskrivningen foregået ved at hente data for til ind i Excel, hvor de er lagt ind i et linjediagram. Herefter er de kombineret med en tendenslinje af typen lineær, som er ført frem til. Antallet af arbejdspladser i beregnes ved hjælp af den tilhørende ligning for tendenslinjen. Antallet af arbejdspladser i er afrundet til nærmeste 1. Side 4
Fremskrivning: Overordnede ressourceområder 8. Alle 7. 9. Øvrige Erhverv 4. Bygge/Bolig 8. Medico/Sundhed 6. 1. Fødevarer 6. Transport 5. 5. IT/Kommunikation 7. Energi/Miljø 4. 2. Møbler/Beklædning 3. Turisme Lineær (Alle) 3. Lineær (9. Øvrige Erhverv) Lineær (4. Bygge/Bolig) 2. Lineær (8. Medico/Sundhed) Lineær (1. Fødevarer) 1. Lineær (6. Transport) Lineær (5. IT/Kommunikation) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Lineær (2. Møbler/Beklædning) Lineær (7. Energi/Miljø) Lineær (3. Turisme) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 1. Fødevarer 86.516 72.716 54.2 14% 11% 8% -13.8-16% -18.516-25% 116 114 2. Møbler/Beklædning 33.189 28.569 2.5 6% 4% 3% -4.62-14% -8.69-28% 17 142 3. Turisme 13.47 15.139 17.4 2% 2% 3% 1.669 12% 2.261 15% 92 92 4. Bygge/Bolig 84.163 13.37 121.3 14% 16% 18% 18.874 22% 18.263 18% 1 13 5. IT/Kommunikation 44.199 45.287 42.4 7% 7% 6% 1.88 2% -2.887-6% 1 95 6. Transport 51.44 49.325 5.7 9% 8% 7% -2.79-4% 1.375 3% 91 97 7. Energi/Miljø 19.79 23.688 25.3 3% 4% 4% 3.898 2% 1.612 7% 11 136 8. Medico/Sundhed 66.22 78.25 88.9 11% 12% 13% 11.985 18% 1.695 14% 95 93 9. Øvrige Erhverv 198.72 236.28 27.6 33% 36% 39% 37.578 19% 34.32 15% 92 94 Alle erhverv 597.653 652.246 691.4 1% 1% 1% 54.593 9% 39.154 6% 1 1 Hovedresultater: Antallet af arbejdspladser stiger samlet med 39. arbejdspladser eller 6% frem mod Øvrige erhverv udgør 36% i og er mere end dobbelt så stor som det største rigtige ressourceområde, Bygge/Bolig Antallet af arbejdspladser falder med cirka 25% i Fødevarer og Møbler/Beklædning Største absolutte vækst sker i Øvrige erhverv, største relative vækst sker i Bygge/Bolig Regionen har en kraftig men faldende specialiseringsgrad i Møbler/Beklædning, som dog har en lav og faldende andel af regionens arbejdspladser Regionen har en kraftig og stigende specialiseringsgrad i Energi/Miljø Bemærkninger: Specialiseringsgraden er udregnet som ressourceområdets andel af alle arbejdspladser i regionen i forhold til ressourceområdets andel af alle arbejdspladser i hele landet. Energi/Miljøs andel af arbejdspladserne i regionen er altså 36% større end på landsplan. Side 5
Fremskrivning: Fødevarer 1. 9. 8. 7. 6. 1. Fødevarer 14. Serviceerhverv 12. Fremstillingserhverv 5. 11. Primære erhverv 4. 3. 13. Støtteerhverv Lineær (1. Fødevarer) Lineær (14. Serviceerhverv) 2. Lineær (13. Støtteerhverv) 1. Lineær (12. Fremstillingserhverv) Lineær (11. Primære erhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 1. Fødevarer 86.516 72.716 54.2 1% 1% 1% -13.8-16% -18.516-25% 116 114 11. Primære erhverv 29.551 18.62 6.9 34% 25% 13% -11.489-39% -11.162-62% 134 127 12. Fremstillingserhverv 21.284 17.177 13.7 25% 24% 25% -4.17-19% -3.477-2% 11 119 13. Støtteerhverv 8.676 7.724 6.1 1% 11% 11% -952-11% -1.624-21% 128 138 14. Serviceerhverv 27.5 29.753 27.6 31% 41% 51% 2.748 1% -2.153-7% 13 11 Hovedresultater: Fødevarer er regionens fjerdestørste ressourceområde og tegner sig for 11% af alle arbejdspladser i regionen. Antallet af arbejdspladser i Fødevarer er dog i kraftig tilbagegang. Et fald på 18.5 arbejdspladser eller 25% frem mod Det skyldes især tilbagegang i Primære erhverv, der oplever et fald på 11. arbejdspladser eller 62% Regionen er specialiseret i alle delområder indenfor Fødevarer med undtagelse af Serviceerhverv, der dog har den største andel af ressourceområdets arbejdspladser. Side 6
Fremskrivning: Møbler/Beklædning 4. 35. 3. 25. 2. Møbler/Beklædning 242. Serviceerhverv, Beklædning 2. 221. Fremstillingserhverv, Møbler 15. 1. 241. Serviceerhverv, Møbler 222. Fremstilingserhverv, Beklædning Lineær (2. Møbler/Beklædning) 5. Lineær (242. Serviceerhverv, Beklædning) Lineær (221. Fremstillingserhverv, Møbler) 5. 1. Lineær (241. Serviceerhverv, Møbler) Lineær (222. Fremstilingserhverv, Beklædning) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 2. Møbler/Beklædning 33.189 28.569 2.5 1% 1% 1% -4.62-14% -8.69-28% 17 142 221. Fremstilling, Møbler 12.99 7.667 2.2 39% 27% 11% -5.323-41% -5.467-71% 223 219 222. Fremstiling, Beklædnin 1.538 3.661 32% 13% % -6.877-65% -3.661-1% 25 195 241. Service, Møbler 2.851 5.761 5.8 9% 2% 28% 2.91 12% 39 1% 111 124 242. Service, Beklædning 6.81 11.48 16.2 21% 4% 79% 4.67 69% 4.72 41% 99 113 Hovedresultater: Møbler/Beklædning har regionens højeste specialiseringsgrad men tegner sig kun for 4% af alle arbejdspladser i regionen. 4% af ressourceområdets arbejdspladser ligger i Serviceerhverv, Beklædning Antallet af arbejdspladser i Møbler/Beklædning falder med 8. arbejdspladser eller 28% Det skyldes primært kraftige fald i Møbler/Bekældnings fremstillingserhverv, der ellers er en af regionens styrkepositioner Bemærkninger: Møbler/Beklædning er det ressourceområde, der oplever den procentvis største (positive) ændring som følge af overgangen til DB7. Især Serviceerhverv/Møbler modtager en række aktiviteter, hvilket bidrager til den ganske store vækst fra 27 til. Den lineære fremskrivning resulterer i, at antallet af arbejdspladser i Fremstillingserhverv, Beklædning bliver negativ i. I tabellen sættes det til nul, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem arbejdspladser i alt og summen af delområderne. Side 7
Fremskrivning: Turisme 2. 18. 16. 14. 3. Turisme Lineær (3. Turisme) 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 3. Turisme 13.47 15.139 17.4 1% 1% 1% 1.669 12% 2.261 15% 92 92 34. Serviceerhverv 13.47 15.139 17.4 1% 1% 1% 1.669 12% 2.261 15% 92 92 Hovedresultater: Turisme er det mindste ressourceområde i regionen og tegner sig for blot 2% af alle arbejdspladser i regionen Turisme oplever dog relativ stor fremgang i antallet af arbejdspladser frem mod Bemærkninger: Som notatet nævner tidligere, er turismen meget snævert defineret som ressourceområde og udgør blot en lille del af det, man i dag forstår ved oplevelsesøkonomien. Det er eksempelvis værd at bemærke, at noget så turismeorienteret som rejsebureauer og rejsearrangører ikke indgår som en del af ressourceområdet Turisme. Side 8
Fremskrivning: Bygge/Bolig 14. 12. 1. 8. 4. Bygge/Bolig 44. Serviceerhverv 42. Fremstillingserhverv 41. Primære erhverv 6. 43. Støtteerhverv Lineær (4. Bygge/Bolig) 4. Lineær (41. Primære erhverv) 2. Lineær (42. Fremstillingserhverv) Lineær (43. Støtteerhverv) Lineær (44. Serviceerhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 4. Bygge/Bolig 84.163 13.37 121.3 1% 1% 1% 18.874 22% 18.263 18% 1 13 41. Primære erhverv 1.581 1.286 1. 2% 1% 1% -295-19% -286-22% 12 14 42. Fremstillingserhverv 22.933 22.227 21.9 27% 22% 18% -76-3% -327-1% 122 133 43. Støtteerhverv 886 759 1.3 1% 1% 1% -127-14% 541 71% 92 81 44. Serviceerhverv 58.763 78.765 97.1 7% 76% 8% 2.2 34% 18.335 23% 93 97 Hovedresultater: Bygge/Bolig er regionens næststørste ressourceområde og tegner sig for 16% af alle arbejdspladser i regionen, dog uden at regionen er specialiseret på området 76% af alle arbejdspladser indenfor Bygge/Bolig ligger i Serviceerhverv, hvor regionen dog ikke er specialiseret Fremstillingserhverv tegner sig stort set for resten af arbejdspladserne indenfor Bygge/Bolig Bygge/Bolig oplever en vækst på 18. arbejdspladser eller 18% frem mod Det skyldes hovedsageligt en fremgang indenfor Serviceerhverv på cirka 18. arbejdspladser eller 23% Regionen har en kraftigt og stigende specialisering indenfor Fremstilling til Bygge/Bolig Bemærkninger: Fremskrivningen er særdeles påvirket af den seneste højkonjunktur og (formentlig) meget påvirket af manglen på data fra den nuværende krise. Side 9
Fremskrivning: IT/Kommunikation 6. 5. 4. 3. 2. 5. IT/Kommunikation 54. Serviceerhverv 51. Fremstillingserhverv 53. Støtteerhverv Lineær (5. IT/Kommunikation) Lineær (51. Fremstillingserhverv) 1. Lineær (53. Støtteerhverv) Lineær (54. Serviceerhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 5. IT/Kommunikation 44.199 45.287 42.4 1% 1% 1% 1.88 2% -2.887-6% 1 95 51. Fremstillingserhverv 11.628 9.183 5.2 26% 2% 12% -2.445-21% -3.983-43% 155 17 53. Støtteerhverv 1.463 1.6 3% 2% % -457-31% -1.6-1% 112 126 54. Serviceerhverv 31.18 35.98 37.2 7% 78% 88% 3.99 13% 2.12 6% 88 84 Hovedresultater: IT/Kommunikation tegner sig for 7% af det samlede antal arbejdspladser i regionen 78% af alle arbejdspladser indenfor IT/Kommunikation kommer fra Serviceerhverv selvom regionens specialisering på området er mindre end på landsplan IT/Kommunikation oplever et mindre fald på cirka 3 arbejdspladser eller 6% Serviceerhverv oplever en vækst på cirka 2 arbejdspladser eller 6% Fremstillingserhverv har en høj specialiseringsgrad men oplever en tilbagegang på cirka 4 arbejdspladser eller 43% frem mod Bemærkninger: Den historiske udvikling indenfor IT/Kommunikation har været meget svingende og det er tydeligt, at IT boblen og den efterfølgende krise i erhvervet har ganske stor betydning for fremskrivningen. Side 1
Fremskrivning: Transport 6. 5. 4. 6. Transport 64. Serviceerhverv 3. 62. Fremstillingserhverv 2. Lineær (6. Transport) 1. Lineær (62. Fremstillingserhverv) Lineær (64. Serviceerhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 6. Transport 51.44 49.325 5.7 1% 1% 1% -2.79-4% 1.375 3% 91 97 62. Fremstillingserhverv 1.45 7.293 6.6 2% 15% 13% -3.112-3% -693-1% 119 156 64. Serviceerhverv 4.999 42.32 44.1 8% 85% 87% 1.33 3% 2.68 5% 86 91 Hovedresultater: Transport tegner sig for 9% af alle arbejdspladser i regionen 85% af arbejdspladserne indenfor Transport kommer fra Serviceerhverv Regionen har en høj og stigende specialiseringsgrad indenfor Fremstillingserhverv, men erhvervet fylder ikke meget og har haft en tilbagegang på 3% de seneste 1 år Transport oplever en stabil udvikling frem mod, der dækker over en vækst indenfor Serviceerhverv på cirka 2 arbejdspladser eller 5% og et fald indenfor Fremstillingserhverv på cirka 7 arbejdspladser eller 1% Bemærkninger: Ressourceområdet Transport afgiver en del aktivitet til andre ressourceområder i forbindelse med omlægningen til DB7. Produktion af vindmøller lægges sammen med og dominerer det gamle 29.11 (fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter) og denne branche flyttes dermed fra Transport til Energi/Miljø. Der afgives også en del aktivitet til Øvrige Erhverv. Side 11
Fremskrivning: Energi/Miljø 3. 25. 7. Energi/Miljø 2. 15. 1. 72. Fremstillingserhverv 74. Serviceerhverv 71. Primære erhverv Lineær (7. Energi/Miljø) Lineær (71. Primære erhverv) 5. Lineær (72. Fremstillingserhverv) Lineær (74. Serviceerhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 7. Energi/Miljø 19.79 23.688 25.3 1% 1% 1% 3.898 2% 1.612 7% 11 136 71. Primære erhverv 6 42 % % % -18-3% -42-1% 12 4 72. Fremstillingserhverv 7.716 14.829 19.4 39% 63% 77% 7.113 92% 4.571 31% 2 26 74. Serviceerhverv 12.14 8.817 5.9 61% 37% 23% -3.197-27% -2.917-33% 89 95 Hovedresultater: Energi/Miljø er det næstmindste ressourceområde og tegner sig for 4% af det samlede antal arbejdspladser i regionen Fremstillingserhverv har overhalet Serviceerhverv som det vigtigste delområde med 63% af ressourceområdets arbejdspladser stigende til 77% i Regionen er særdeles specialiseret indenfor Fremstillingserhverv Fremstillingserhverv har været i kraftig vækst og får derfor en fremgang på cirka 45 arbejdspladser eller 31% Serviceerhverv får derimod en tilbagegang på cirka 3 arbejdspladser eller 33% Samlet får Energi/Miljø en vækst på cirka 15 personer eller 7% Bemærkninger: Ressourceområdet modtager en del aktivitet fra Transport i forbindelse med omlægningen til DB7. Produktion af vindmøller lægges sammen med og dominerer det gamle 29.11 (fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter) og denne branche flyttes dermed fra Transport til Energi/Miljø. Side 12
Fremskrivning: Medico/Sundhed 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 8. Medico/Sundhed 84. Serviceerhverv 82. Fremstillingserhverv Lineær (8. Medico/Sundhed) Lineær (82. Fremstillingserhverv) Lineær (84. Serviceerhverv) 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 8. Medico/Sundhed 66.22 78.25 88.9 11% 12% 13% 11.985 18% 1.695 14% 95 93 82. Fremstillingserhverv 2.842 2.332 2. 4% 3% 2% -51-18% -332-14% 46 3 84. Serviceerhverv 63.378 75.873 86.9 96% 97% 98% 12.495 2% 11.27 15% 1 99 Hovedresultater: Medico/Sundhed er det tredjestørste ressourceområde og tegner sig for 12% af det samlede antal arbejdspladser i regionen Serviceerhverv tegner sig så at sige for alle ressourceområdets arbejdspladser Medico/Sundhed udviser en stabil opadgående udvikling som så fortsætter fremadrettet med en vækst på cirka 11. arbejdspladser eller 14% Regionen er stærkt underspecialiseret indenfor Fremstillingserhverv Side 13
Fremskrivning: Øvrige Erhverv 3. 25. 9. Øvrige Erhverv 2. Lineær (9. Øvrige Erhverv) 15. 1. 5. 2 22 24 26 21 212 214 216 218 Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 9. Øvrige Erhverv 198.72 236.28 27.6 1% 1% 1% 37.578 19% 34.32 15% 92 94 Hovedresultater: 36% procent af alle arbejdspladser i regionen ligger indenfor Øvrige Erhverv stigende til 39% i Fremgang på cirka 34 arbejdspladser eller 15% frem mod Bemærkninger: Øvrige Erhverv er, som tidligere nævnt, en stor restgruppe af brancher, der ikke direkte kan henføres til et enkelt ressourceområde. Side 14
Fremskrivning af uddannelsesniveau i ressourceområderne Fremskrivningen af ressourceområderne følger samme princip som i notatet fremskrivning på ressourceområder -. Der er ikke korrigeret for at antallet af arbejdspladser ikke kan gå i negativ. I langt de fleste delressourceområder falder antallet af arbejdspladser besat af ufaglært arbejdskraft. Det kan ikke nødvendigvis tolkes som en konsekvens af at efterspørgelsen falder tilsvarende. Det skyldes at udbuddet af ufaglært arbejdskraft er faldet betragteligt i perioden fra til, og derfor ligeledes forventes at falde frem til. Som det ses af nedenstående figur falder udbuddet af ufaglært arbejdskraft betydeligt i hele perioden. Hvorvidt at faldet af arbejdspladser besat af ufaglært arbejdskraft er faldende grundet faldende efterspørgsel eller faldende udbud kan ikke konkluderes. Figur 1 12 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau, 16-66 år 1 8 6 Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse 4 2 2 21 22 23 24 25 26 27 Som det fremgår af nedenstående figur er beskæftigelsesfrekvensen højst for de længste uddannelser og laveste for de ufaglærte. Udviklingen har forløbet stort set ens for alle uddannelses kategorier. Side 15
Figur 2 1 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på uddannelsesniveau, 16-66 år 9 8 7 6 5 4 Uddannelse i alt Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse 3 2 1 2 21 22 23 24 25 26 27 Figur 3 viser udnyttelsen af arbejdsstyrken. Det fremgår at især efterspørgelsen efter ufaglært arbejdskraft har været stigende i perioden fra til, således at udnyttelsesgraden efter ufaglært arbejdskraft stort set tangere udnyttelsesgraden efter faglært arbejdskraft. Dertil kommer at mange arbejdsopgaver i slutningen af perioden blev udført af ufaglært arbejdskraft ansat i udenlandske selskaber, og dermed ikke fremgår af tallene. Figur 3 1 Beskæftigedes andel af arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau, 16-66 år 98 96 94 92 9 Uddannelse i alt Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse 88 86 84 2 21 22 23 24 25 26 27 Side 16
Fremskrivning af primære erhverv fødevarer 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. -5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Primære erhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Primære erhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 2.23 9.677 1.14 51,7% 11,5% Faglærte 8.663 7.515 6.924 13,3% 7,9% Videregående uddannelse 865 87 961,6% 1,5% I alt 29.551 18.62 6.871 38,9% 62,% Side 17
Fremskrivning af fremstilling fødevarer 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Fremstillingserhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Fremstillingserhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 11.198 8.14 4.499 27,3% 44,7% Faglærte 9.123 7.527 6.884 17,5% 8,5% Videregående uddannelse 963 1.51 2.29 56,8% 51,6% I alt 21.284 17.177 13.673 19,3% 2,4% Side 18
Fremskrivning af støtteerhverv fødevarer 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 3.523 2.756 1.561 21,8% 43,4% Faglærte 4.48 4.165 3.653 7,% 12,3% Videregående uddannelse 673 83 841 19,3% 4,8% I alt 8.676 7.724 6.55 11,% 21,6% Side 19
Fremskrivning af serviceerhverv fødevarer 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 15.5 18.31 16.28 16,3% 1,1% Faglærte 1.576 1.423 9.686 1,4% 7,1% Videregående uddannelse 929 1.299 1.754 39,8% 35,1% I alt 27.5 29.753 27.648 1,2% 7,1% Side 2
Fremskrivning af serviceerhverv fødevarer 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) 218 Vækst Vækst Ufaglærte 5.244 38.64 21.256 23,2% 44,9% Faglærte 32.842 29.63 27.14 9,8% 8,4% Videregående uddannelse 3.43 4.482 5.847 3,7% 3,4% I alt 86.516 72.716 54.246 16,% 25,4% Side 21
3. Fremskrivning af fremstilling møbler og beklædning 25. 2. 15. 1. 5. -5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 13.794 5.42 3.432 6,7% 163,3% Faglærte 8.925 5.199 1.34 41,7% 74,9% Videregående uddannelse 89 79 566 12,4% 2,2% I alt 23.528 11.328 1.56 51,9% 113,8% Side 22
25. Fremskrivning af serviceerhverv møbler og beklædning 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 4.196 7.333 9.61 74,8% 23,6% Faglærte 5.151 8.668 1.977 68,3% 26,6% Videregående uddannelse 314 1.24 2.5 294,9% 61,7% I alt 9.661 17.241 22.44 78,5% 27,9% Side 23
35. Fremskrivning af ressourceområdet møbler og beklædning 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 17.99 12.753 5.629 29,1% 55,9% Faglærte 14.76 13.867 12.281 1,5% 11,4% Videregående uddannelse 1.123 1.949 2.571 73,6% 31,9% I alt 33.189 28.569 2.482 13,9% 28,3% Side 24
2. Fremskrivning af ressourceområdet turisme 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 9.628 1.579 11.66 9,9% 9,7% Faglærte 3.24 3.41 3.874 5,2% 13,6% Videregående uddannelse 62 1.15 1.948 91,% 69,4% I alt 13.47 15.139 17.428 12,4% 15,1% Side 25
1.8 Fremskrivning af primære erhverv bygge og bolig 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 86 589 25 31,5% 57,6% Faglærte 449 457 528 1,8% 15,6% Videregående uddannelse 272 24 241 11,8%,3% I alt 1.581 1.286 1.19 18,7% 2,8% Side 26
3. Fremskrivning af fremstillingserhverv bygge og bolig 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 1.381 8.862 7.55 14,6% 2,4% Faglærte 1.886 11.327 12.431 4,1% 9,7% Videregående uddannelse 1.666 2.38 2.42 22,3% 18,7% I alt 22.933 22.227 21.96 3,1% 1,4% Side 27
1.4 Fremskrivning af støtteerhverv bygge og bolig 1.2 1. 8 6 4 2 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 384 229 368 4,4% 6,8% Faglærte 451 45 798,2% 77,3% Videregående uddannelse 51 8 133 56,9% 66,4% I alt 886 759 1.298 14,3% 71,% Side 28
12. Fremskrivning af serviceerhverv bygge og bolig 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 23.894 28.187 28.416 18,%,8% Faglærte 29.511 41.349 53.546 4,1% 29,5% Videregående uddannelse 5.358 9.229 12.862 72,2% 39,4% I alt 58.763 78.765 97.73 34,% 23,2% Side 29
14. Fremskrivning af ressourceområdet bygge og bolig 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 35.519 37.867 38.337 6,6% 1,2% Faglærte 41.297 53.583 67.33 29,8% 25,6% Videregående uddannelse 7.347 11.587 15.656 57,7% 35,1% I alt 84.163 13.37 121.295 22,4% 17,7% Side 3
14. Fremskrivning af fremstillingserhverv IT og kommunikation 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 4.854 3.15 496 35,1% 84,2% Faglærte 5.493 4.458 3.7 18,8% 31,1% Videregående uddannelse 1.281 1.575 1.659 23,% 5,3% I alt 11.628 9.183 5.226 21,% 43,1% Side 31
2.5 Fremskrivning af fremstillingserhverv IT og kommunikation 2. 1.5 1. 5-5 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 769 366 255 52,4% 169,6% Faglærte 67 458 63 24,5% 86,3% Videregående uddannelse 87 182 195 19,2% 6,9% I alt 1.463 1.6 2 31,2% 99,8% Side 32
4. Fremskrivning af serviceerhverv IT og kommunikation 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 12.683 11.885 9.348 6,3% 21,4% Faglærte 13.35 15.88 16.363 13,4% 8,4% Videregående uddannelse 5.12 8.125 11.51 58,7% 41,7% I alt 31.18 35.98 37.22 12,8% 6,% Side 33
6. Fremskrivning af ressourceområdet IT og kommunikation 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 18.36 15.41 9.589 15,9% 37,7% Faglærte 19.45 2.4 19.496 3,1% 2,5% Videregående uddannelse 6.488 9.882 13.364 52,3% 35,2% I alt 44.199 45.287 42.448 2,5% 6,3% Side 34
12. Fremskrivning af fremstillingserhverv transport 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 3.69 2.783 2.25 22,9% 19,1% Faglærte 6.35 3.864 3.316 36,% 14,2% Videregående uddannelse 761 646 1.51 15,1% 62,7% I alt 1.45 7.293 6.618 29,9% 9,3% Side 35
5. Fremskrivning af serviceerhverv transport 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 21.254 19.367 17.917 8,9% 7,5% Faglærte 18.344 2.826 24.32 13,5% 15,4% Videregående uddannelse 1.41 1.839 2.144 31,3% 16,6% I alt 4.999 42.32 44.92 2,5% 4,9% Side 36
6. Fremskrivning af ressourceområdet transport 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 24.863 22.15 2.168 1,9% 8,9% Faglærte 24.379 24.69 27.348 1,3% 1,8% Videregående uddannelse 2.162 2.485 3.195 14,9% 28,6% I alt 51.44 49.325 5.71 4,% 2,8% Side 37
12 Fremskrivning af primære erhverv energi og miljø 1 8 6 4 2-2 -4 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 23 11 16 52,2% 247,8% Faglærte 22 25 35 13,6% 41,9% Videregående uddannelse 15 6 2 6,% 126,9% I alt 6 42 17 3,% 59,% Side 38
25. Fremskrivning af fremstillingserhverv energi og miljø 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 3.336 5.227 5.468 56,7% 4,6% Faglærte 3.628 7.34 1.131 11,3% 38,7% Videregående uddannelse 752 2.298 3.796 25,6% 65,2% I alt 7.716 14.829 19.395 92,2% 3,8% Side 39
14. Fremskrivning af serviceerhverv energi og miljø 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 y = -268,6x + 12552 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 6.595 3.957 1.898 4,% 52,% Faglærte 4.62 3.839 3.53 16,6% 2,5% Videregående uddannelse 817 1.21 92 25,% 11,7% I alt 12.14 8.817 5.851 26,6% 33,6% Side 4
3. Fremskrivning af ressourceområdet energi og miljø 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 9.954 9.195 7.35 7,6% 2,1% Faglærte 8.252 11.168 13.219 35,3% 18,4% Videregående uddannelse 1.584 3.325 4.694 19,9% 41,2% I alt 19.79 23.688 25.263 19,7% 6,6% Side 41
3.5 Fremskrivning af Fremstilingserhverv medico/sundhed 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 1.258 919 67 26,9% 33,9% Faglærte 1.353 1.155 1.43 14,6% 9,7% Videregående uddannelse 231 258 317 11,7% 22,8% I alt 2.842 2.332 1.967 17,9% 15,7% Side 42
1. Fremskrivning af serviceerhverv medico/sundhed 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 19.538 16.287 9.985 16,6% 38,7% Faglærte 21.74 27.531 34.457 26,8% 25,2% Videregående uddannelse 22.136 32.55 42.55 44,8% 32,6% I alt 63.378 75.873 86.947 19,7% 14,6% Side 43
1. Fremskrivning af ressourceområdet medico/sundhed 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 2.796 17.26 1.592 17,3% 38,4% Faglærte 23.57 28.686 35.5 24,4% 23,8% Videregående uddannelse 22.367 32.313 42.822 44,5% 32,5% I alt 66.22 78.25 88.914 18,1% 13,7% Side 44
3. Fremskrivning af ressourceområdet øvrige erhverv 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) y = 131,36x + 719 Vækst Vækst Ufaglærte 73.71 76.87 73.474 5,2% 4,4% Faglærte 72.288 82.45 96.382 14,1% 16,9% Videregående uddannelse 53.343 76.96 1.764 44,3% 3,9% I alt 198.72 236.28 27.619 18,9% 14,5% Side 45
3. Fremskrivning af serviceerhverv i øvrige erhverv 25. 2. 15. 1. 5. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 65.568 71.99 71.83 9,8% 1,3% Faglærte 63.953 75.468 89.23 18,% 18,2% Videregående uddannelse 52.235 75.874 99.774 45,3% 31,5% I alt 181.756 223.332 26.85 22,9% 16,5% Side 46
2. Fremskrivning af fremstillingserhverv i øvrige erhverv 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 7.53 4.88 2.391 35,% 51,% Faglærte 8.335 6.982 7.154 16,2% 2,5% Videregående uddannelse 1.18 1.86 99 2,% 8,9% I alt 16.946 12.948 1.534 23,6% 18,6% Side 47
8. Fremskrivning af alle erhverv 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte 26.371 24.625 198. 7,6% 17,7% Faglærte 238.836 267.488 32.548 12,% 13,1% Videregående uddannelse 98.446 144.133 19.859 46,4% 32,4% I alt 597.653 652.246 691.44 9,1% 6,% Side 48
14. Fremskrivning af fremstillingserhververhverv 12. 1. 8. 6. 4. 2. 2 21 22 23 24 25 26 27 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte 6.69 42.732 21.9 29,5% 5,8% Faglærte 59.316 52.889 49.846 1,8% 5,8% Videregående uddannelse 8.382 11.185 14.257 33,4% 27,5% I alt 128.37 16.86 85.11 16,8% 2,3% Side 49