Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev
Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til:
Biogasanlæg ved Grenaa
Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Klima
Biogasprocessen Tørstoffet i husdyrgødning består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes under iltfrie forhold dette kulstof til en blanding af methan (CH4) og CO2. Blandingen af methan og CO2 kaldes biogas. Næringsstofferne lades tilbage i gødningen. Kvælstof gøres mere plantetilgængeligt.
Hvor kommer gassen fra? Gylle Søer Slagtesvin Kvæg Mink Fiber Dybstrøelse Fjerkrægødning Afgrøder Ensilage Grønt Halm
Formålet er på en økonomisk hensigtsmæssig måde at: nyttiggøre den store energiressource i husdyrgødning producere vedvarende energi på basis af lokale ressourcer mindske udledningen af drivhusgasser optimere næringsstofhusholdningen i landbruget mindske næringsstoftab fra landbruget beskytte grundvandet mindske gener ved gyllespredning skabe arbejdspladser udvikle landbruget
Energiproduktionen er betydelig: Energiinput er i alt 5.350 MWh Energioutput er i alt 52.100 MWh Elproduktionen svarer til 6.800 boligers forbrug Varmeproduktionen til 1.400 boligers forbrug (14% i Grenaa) CO2 reduktionen er betydelig: 24.000 tons En betydelig del af Norddjurs Kommunes samlede CO2-emission 0,7 tons CO2 reduktion pr. indbygger. Et ton gylle = 22 m 3 biogas = 14 liter fyringsolie.
De landbrugsmæssige fordele er omfattende: forbedret nyttevirkning af kvælstof mindre lugt ved udbringning af gylle optimeret NPK-indhold og deklareret gødning omfordeling af gylle og reducerede spredeomkostninger drab af smittekim og ukrudtsfrø mindsket kvælstofudvaskning mindre kvælstoffordampning og denitrifikation tilbageførsel af organisk stof/humus nedbrydning af miljøfremmede stoffer mulighed for produktion af efter- og energiafgrøder
Afgasning reducerer lugten, principskitse Vindretning Ubehandlet gylle Afgasset gylle 5 minutter 12 timer
Biogasanlægget: Samlet investering på 84,8 mio. kr. alt inkl. 9,3 mio. m 3 biogas pr. år Anlægget består af Modtagehal Plansiloanlæg Reaktortank Lagertanke Gasrensningssystem Motorgeneratoranlæg Luftrensningssystem Administrationsbygning
Bygninger på biogasanlægget. Anlægsdel L, m B, m H, m Effektiv volume, m 3 Modtagehal og 67 24 5-14 teknikrum Plansilo 2,5 Ca. 11.000 Skorsten - - 50 D, m H, m Fortank 22 4 Ca. 1.500 Reaktor 22 21 Ca. 2 x 8.000 Efterafgasningstank Sekundær tank 29 5-11 Ca. 4.500 Lagertank 35 5-11 Ca. 3.000
Biomasse t/år Kvæggylle 12.000 Svinegylle 133.000 Minkgylle 5.000 Dybstrøelse 2.400 Energiafgrøder 15.000 Halm 7.000 Gyllefibre (= 42.000 t gylle) 6.300 I alt 180.700
Principskitse kilden: Copyright by www.blaabjergbiogas.dk
Biogasanlæggets opbygning Faststofmodtager 50m³ Doserings modul Primær reaktor Ca. 1.000 m³ Gaslager Sekundærreaktor Fakkel Gasrenser Gasmotor Jenbacher 312 20 m³ 9.000 m³ 80m³ Isoleret buffertank 20 m³ 3.000 m³ Slutlagertank 100 m³ 4.500 m³ Fortank 20 m³ Varmeveksler 1.500m³ 1 8 Kold biomasse Varm biomasse Biogas Option Xergi Kunde
VVM-redegørelse 1. Indledning 2. Ikke-teknisk resumé 3. Projektbeskrivelse Indhold 4. Vurdering af aktiviteter i anlægs- og driftsfase 5. Påvirkninger af landskabet 6. Påvirkninger ved naboer 7. Påvirkning af natur og miljø samt trafikale forhold 8. Andre forhold 9. Sundhed 10. Overvågning 11. Referencer Udarbejdet af Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi.
Afstand til naboer Offentligt møde om biogasanlæg ved Grenaa d. 22.06.2016
Set fra Kattegatvej/Bredstrupvej
Set fra Åstrupbakken/Stensmarksvej
Set fra Åstrupbakken
Lugt Myndighedsanbefaling - Krav til anlæg 5-10 Lugtenheder (LE) i byområder 5 10-30 Lugtenheder i det åbne land 6-7 Metoder til opnåelse af krav transport i lukket slamsuger eller overdækket container ingen åbne tanke aflæsning for lukkede porte udsugning fra alle tanke og lokaliteter med lugtemission rensning af udsugningsluft i filter Udluftning via høj skorsten rengøring af transportmateriel
Trafik Hverdagsdøgntrafik, vej Tælling, 2010 Trafik til og fra biogasanlæg Mertrafik pga. biogasanlæg, % Kastbjergvej 3.250 10-11 0,3 Mellemstrupvej 3.742-4.223 10-11 0,3 Stensmarkvej 1.131 5-6 0,5 Åstrupvej 1.482 5-6 0,4 Omfartsvejen 2.475 22-32 0,8-1,2 Hovedvejen 9.510 22-26 0,2 Kanalvej 2.432 10-11 0,4 Århusvej 12.095 12-14 0,1 Ringvejen 6.603 12-14 0,2 Kattegatvej 5.070 12-14 0,2
www.djursbioenergi.dk