UDVIKLINGSFORVALTNINGEN. Lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Transkript

1 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 VEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Lokalplanen er opdelt i 2 hovedafsnit, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. I redegørelsesdelen beskrives lokalplanens baggrund og indhold samt intentionerne med planen. Desuden beskriver redegørelsesdelen lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med overordnede landsplandirektiver, kommuneplanen samt vedtagne forsyningsplaner. Lokalplanen er bindende for de omfattede ejendomme. Planen medfører ikke umiddelbar handlepligt. Således kan eksisterende lovlige forhold fortsætte som hidtil. Lokalplanen er bindende for fremtidige ændringer og nyanlæg. BORGERNES INDFLYDELSE PÅ LOKALPLANLÆGNINGEN Intentionerne med lov om planlægning er blandt andet at sikre borgerne indflydelse på og kendskab til den lokale planlægning. Derfor forpligtes kommunen til at udarbejde lokalplaner før større anlægsarbejder kan igangsættes. I overensstemmelse med 24 i lov om planlægning er fristen 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget. Indsigelser eller ændringsforslag skal sendes til Norddjurs Kommune, Rådhuset, Torvet 3, 8500 Grenaa eller på til aeh@norddjurs.dk senest den Lokalplanen er udarbejdet af: PlanEnergi, Århus 2

3 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning 2 Borgernes indflydelse på lokalplanlægningen 2 LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund 4 Lokalplanens indhold 5 Lokalplanens forhold til anden Lovgivning/planlægning 6 Kommuneplan Planlægning i kystnærhedszonen 6 Naturbeskyttelsesloven 10 Museumsloven 10 Jordforureningsloven 10 Okkerloven 10 Landbrugsloven 10 Miljøvurdering 10 Støj 10 Lugt 11 Drikkevandsinteresser 11 Teknisk forsyning 11 Norddjurs Kommunes kompetenceplan 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplanens formål Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Ledningsanlæg Støj og lugt Transport Servitutter Aflysning af byplanvedtægt Forudsætninger for ibrugtagelse af bebyggelse Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 16 KORTBILAG Kortbilag 1 Matrikelkort 17 Kortbilag 2 Lokalplankort 18 Kortbilag 3 Illustrationsplan 19 Kortbilag 4 Isometrisk oversitstegning 20 BILAG Ikke-teknisk resumé 21 3

4 REDEGØRELSE LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Norddjurs Kommune er en landbrugskommune med en del husdyrbrug, og har derfor et godt grundlag for biogasanlæg. Ifølge Kommuneplan 2013 ønsker kommunalbestyrelsen at give mulighed for etablering af biogasanlæg i Norddjurs Kommune, enten som gårdanlæg eller som større biogasfællesanlæg, fordi energiproduktion i biogasanlæg ikke blot er produktion af miljøvenlig vedvarende energi, men også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald. Ifølge Kommuneplanen er det hensigten, at der skal placeres et biogasanlæg i området for virksomheder med særlige beliggenhedskrav nord for Grenaa. Denne placering er i nær afstand til det område, der er udpeget til placering af store husdyrbrug, ligesom den ligger tæt på et område med større eksisterende husdyrbrug. Transport af husdyrgødning og affald kan dermed minimeres og energiproduktionen udnyttes optimalt. Lokalplanen er tilvejebragt for at sikre det nødvendige planmæssige grundlag for, at biogasanlægget kan etableres på lokaliteten. Der er sideløbende med udarbejdelse af nærværende lokalplan udarbejdet VVM-Redegørelse og Miljørapport for projektet. NY OMFARTSVEJ ÅSTRUPBAKKEN SALTBÆKRENDEN STENSMARKVEJ BREDSTRUPVEJ DDO COWI KATTEGATVEJ Figur 1. Oversigtskort med afgrænsning af lokalplanområdet og placering af anlægget. 4

5 REDEGØRELSE Lokalplanens indhold Denne lokalplan giver mulighed for at etablere et biogasfællesanlæg på et areal beliggende nord for Bredstrupvej og syd for Saltbækrenden, og som nabo til gærfabrikken Lallemand. Området er i kommuneplanen udlagt til erhverv og industri med særlige beliggenhedskrav, rammenr. 3E8 Bredstrup Nord og 3E6 Bredstrup. Arealet er beliggende i byzone, men anvendes p.t. til landbrugsproduktion. Lokalplanen fastlægger foruden byggefelt også tilkørselsvejen til parcellen, principper for bebyggelsens udformning og retningslinier for friarealernes karakter. Placering Den foreslåede placering er valgt ud fra en afvejning af følgende forhold: Passende afstand til bymæssig bebyggelse Passende afstand til boliger i landzone God forbindelse til det overordnede vejnet Kort afstand til leverandører af råmateriale Kort afstand til energiaftager - Grenaa Varmeværk Mulighed for indpasning i landskabet Passende afstand til beskyttet landskab, natur og kultur Fremtidige forhold Biogasanlægget vil bestå af en række bygninger, hvor en skorsten på op til ca. 50 meters højde og to reaktortanke med en højde på ca. 25 meter og en diameter på ca. 22 meter vil fremstå som de mest markante bygningsdele. Bygninger vil farvemæssigt blive holdt i neutrale farver. Byggefeltet er angivet på kortbilag 2. Dimensionerne på bygningsmæssige anlæg fastlægges præcist i forbindelse med detailprojektering og ansøgning om byggetilladelse. Landskabelig indpasning og beplantning Anlægget vil blive placeret lavt i landskabet og afskærmet af et 5 meter bredt beplantningsbælte mod nord og øst. Fra nord vil anlægget ses med de eksisterende høje industrianlæg som baggrund og nabo, og anlægget vil dermed ligge som en naturlig udbygning af industriområdet. Der etableres jordvold med en højde på 1,5 m mod nord til beskyttelse af Saltbækrenden. Jordvolden mod nord vil blive etableret inden for beplantningsbæltet. Veje Lokalplanområdet vil blive vejbetjent via en nyanlagt vej med forbindelse til den kommende omfartsvej. I en periode frem til omfartsvejen bliver etableret vejbetjenes lokalplanområdet via en midlertidig vej med forbindelse til Bredstrupvej. Biogasanlæggets funktion Råstoffer, biomasse, i form af husdyrgødning, energiafgrøder, ensileret græs og majs, og halm transporteres til anlægget i tankog container- eller lastbiler. Råstofferne leveres til biogasanlæggets modtageanlæg, som består dels af en fortank til gylle og dels en mixercontainer til faste biomasser. Fra disse enheder føres 5

6 REDEGØRELSE ÅSTRUPBAKKEN 3E8 STENSMARKVEJ forskellige biomasser via varmevekslere til reaktortankene. Inden indpumpning udpumpes biomasse fra rådnetanken for at gøre plads til den nye biomasse. Efter udrådning, som sker ved 52 o C og varer ca. 31 dage, pumpes biomassen til anlæggets sekundære rådnetank, hvor den opbevares i 7-8 dage ved en temperatur på ca. 37 o C. Til slut pumpes den udrådnede biomasse til en lagertank inden den transporteres retur til landbrugene, hvor den afleveres i lagertankene, inden den anvendes som organisk gødning. Anlægget vil være i drift døgnet rundt alle ugens dage. Transport af biomasse til og fra anlægget vil dog kun foregå fra kl til på hverdage samt kl på lørdage, hvilket også er de tidsrum, hvor der under normal drift vil forgå vedligeholdelse på anlægget. Det vurderes, at der dagligt på hverdage ialt vil være lastvognstransporter til og fra anlægget. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING / PLAN- LÆGNING Kommuneplan 2013 I Kommuneplanens rammedel er lokalplanområdet udlagt til produktionserhverv (Rammenr. 3E8 Bredstrup Nord og rammenr. 3E6 Bredstrup). 3E6 BREDSTRUPVEJ Figur 2. Kommuneplanrammenr. 3E6 og 3E8 samt afgrænsning af lokalområdet (vist med hvid stiplering). KATTEGATVEJ Rammenr. 3E6 Bredstrup er udlagt som erhvervsområde for tungere industri og der gælder følgende rammebestemmelser: produktionserhverv forbeholdt pladskrævende virksomheder med tilknytning til havnen, herunder virksomheder, som stiller særlige krav til spildevandsafledning, eller som af miljøhensyn skal placeres i en vis afstand fra boligområder, eller som er afhængige af muligheden for relativ sikker transport af farlige stoffer. Inden for rammeområdet må bygningshøjden være 10,0 m bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør dette. Rammenr. 3E8 Bredstrup Nord er udlagt som erhvervsområde for industri med særlige beliggenhedskrav og der gælder følgende rammebestemmelser: produktionserhverv forbeholdt virksomheder, som stiller særlige krav til spildevandsafledning, eller som af miljøhensyn skal placeres i en vis afstand fra boligområder, eller som er afhængige af muligheden for relativ sikker transport af farlige stoffer. Inden for rammeområdet må bygningshøjden være 10,0 m 15 m. Enkelte bygninger kan være op til 30 m og 40 m høje, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør dette. Enkelte fritstående punktanlæg, eksempelvis skorstene, vindmøller eller lign., kan overskride denne grænse. Lokalplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanen. Planlægning i kystnærhedszonen Lokalplanområdet er omfattet af planlovens kapitel 2a om planlægning i kystnærhedszonen. Ifølge planlovens 16, stk. 3 og 4, skal der inden for kystnærhedszonen ved en bygningshøjde på over 8,5 m redegøres særligt for bebyggelseshøjde og visuelle påvirkning af området. 6

7 REDEGØRELSE Biogasanlægget er placeret godt 800 meter fra kysten og ligger dermed inden for kystnærhedszonen i den bynære del af byzonen. Lokalplanområdet ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt som erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger i forlængelse af det nuværende bebyggede erhvervsområde i den nordøstlige del af Grenaa og som en naturlig udvidelse af dette. Anlægget vil ligge lavt i landskabet, da det ligger i en lille lavning langs Saltbækrenden/Saltbæk med nærhed til bækken. Den nordligste del af det eksisterende erhvervsområde ligger i samme kote, mens resten mod syd ligger højere. Saltbæk fortsætter mod sydøst og ender i Ålebugt. Omkring åen har terrænet samme kote som anlægget placeres i, men mod øst og nordøst stiger terrænet og ligger som en mindre bakkeformation mellem kysten og landskabet inde i landet. Mellem erhvervsområdet og kysten samt nord for Grenaa består landskabet af intensivt dyrket landbrugsjord. Langs kysten nord for havneområdet ved Grenaa Havn ligger strandenge, overdrev og kystskrænter. Der er ikke andre tekniske anlæg mellem kysten og biogasanlægget. Anlægget placeres dog i sammenhæng med det eksisterende erhvervsområde samt med nærhed til Grenå havn og dermed i et landskab, der i forvejen er præget af skorstene og industribygninger. I landbrugslandskabet mod nord ligger endvidere flere store gårde med tilhørende gylletanke. Der er foretaget visualiseringer, som viser eksempler på anlægget set fra forskellige vinkler. På grund af det stigende terræn fra strandarealerne og ind i landet mod vest, er biogasanlægget ikke synligt fra strandengene, og da kysten ikke er synlig fra området bag biogasanlægget, opleves det ikke i sammenhæng med- eller i kontrast til - de kystnære landskaber. Som det er vurderet i VVM-redegørelse og miljøvurdering for biogasanlæg ved Grenaa, vil der derfor ikke være en væsentlig visuel forandring af oplevelsen af kystlandskabet. Fra det øvrige landskab vil anlægget blive oplevet i et landskab, der i forvejen er præget af industri, og der vil derfor ikke være en væsentlig visuel påvirkning af oplevelsen af landskabet. NY OMFARTSV A EJ N EN DE KR LT BÆ U TR ÅS SALT SA B EN KK A PB BÆK ÅLEBUGT BR EJ UPV TR EDS C Figur 2a. Oversigtskort med afgrænsning af lokalplanområdet samt markering af fotostandpunkter til visualiseringer af anlægget. 7

8 REDEGØRELSE Figur 3. Fotopunkt A: Eksisterende forhold set fra Åstrupbakken-Stensmarkvej Figur 3a. Fotopunkt A: Visualisering af anlægget set fra Åstrupbakken-Stensmarkvej. Fra dette punkt er der udsigt over terrænet, der falder mod Saltbækrenden. I baggrunden fremstår bygninger og skorstene i erhvervs- og industriområdet markant i landskabet. Det er tydeligt, at biogasanlægget ligger mere i det åbne land, let adskilt fra det eksisterende erhvervsområde. Anlægget fremstår markant i landskabet, men det er ikke en væsentlig påvirkning af oplevelsen af landskabet, der i forvejen er stærkt præget af industrielle aktiviteter. Afstand til biogasanlægget er omkring 600 meter. Figur 4. Fotopunkt B: Eksisterende forhold set fra Åstrupbakken mod sydøst 8

9 REDEGØRELSE Figur 4a. Fotopunkt B: Visualisering af anlægget set fra Åstrupbakken mod syd-øst. Afstand til biogasanlægget er omkring 900 meter. Biogasanlægget bliver her set i et landskab, der i forvejen er præget af industri og landbrug. Dog bliver anlægget herfra oplevet i det åbne land og ikke så meget i sammenhæng med erhvervsområdet. På denne måde er der en forøgelse af den del af landskabet, der er præget af tekniske anlæg. Samlet set er den visuelle påvirkning af landskabet lille, da det i forvejen er præget af industri- og landbrugsbygninger samt skorstene. Figur 5. Fotopunkt C: Eksisterende forhold set fra krydset mellem Kattegatvej og Bredstrupvej Figur 5a. Fotopunkt C: Visualisering af anlægget set fra krydset mellem Kattegatvej og Bredstrupvej. Afstand til biogasanlægget er omkring 500 meter. Anlægget ligger markant i landskabet, men vil dog fremstå mindre tydeligt, når omgivende bevoksning etableres. Landskabet er herfra præget af industri og landbrugsbygninger til mange sider, og anlægget falder godt ind i det samlede billede. Øvrige industri og landbrugsbygninger fremgår ikke af denne visualisering, men figur 3 og 4 viser at de opleves tydeligt i landskabet. 9

10 REDEGØRELSE Naturbeskyttelsesloven Der er i lokalplanområdet ikke registreret beskyttet natur, 3 områder. Saltbækrenden nord for byggefeltet er ikke omfattet af en å-beskyttelseslinje. Der er ikke konstateret arter opført på Habitatdirektivets bilag IV på arealet, der p.t. er udlagt med vårsæd. Der er ikke Natura2000 områder i nærheden af lokalplanområdet, og området er ikke omfattet af nogen vandplaner. Området er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Museumsloven Lokalplanforslaget tilsendes Djurslands Museum til arkivalsk kontrol og besigtigelse af området for en vurdering af, om der er spor af fortidsminder. Fremkommer der under anlægsarbejdet fortidsminder, oldsager og lignende, skal arbejdet standses og Djurslands Museum tilkaldes for besigtigelse, jævnfør museumslovens 25 og 27. Jordforureningsloven Der er ikke registreret potentielt forurenende aktiviteter eller konstateret forurening indenfor lokalplanområdet. Såfremt der i forbindelse med anlæg eller nybyggeri findes tegn på forurening, skal arbejdet standses øjeblikkeligt og kommunen underrettes, således at der kan iværksættes foranstaltninger til forhindring af følgevirkninger. Okkerloven Lokalplanområdet er ikke okkerpotentielt område, og evt. midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med byggeriet kan ske uden tilladelse, jf. okkerlovens 2. Landbrugsloven Lokalplanområdet er p.t. omfattet af landbrugspligt. Landbrugspligten ophæves i forbindelse med områdets udstykning til erhverv og industri. Miljøvurdering Norddjurs Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbek. nr. 936 af , vurderet, at planforslaget er omfattet af lovens krav om, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport, der også indeholder VVM-redegørelsen. Miljørapporten er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan. Et ikke-teknisk resume af miljørapporten er insat som bilag til lokalplanen. Støj I forbindelse med biogasanlægget vil de støjende elementer være to gasmotorer, ventilationsanlæg, skorsten og lastbiler. Afstanden fra skel til nærmeste bolig er ca. 190 m. Anlæggets samlede støjbelastning må ikke overstige de grænseærdier, der fastsættes af Miljøstyrelsen (eller anden lovgivende myndighed). 10

11 REDEGØRELSE Som afbødende foranstaltninger opføres anlægget med en lukket kombineret modtagehal/aflæssehal, afskærmninger af ventilation og støjdæmpet bygning til gasmotorer. Lugt De biomasser, der vil blive anvendt, husdyrgødning i form af gylle, dybstrøelse og gyllefibre, energiafgrøder i form af majsog græsensilage samt halm er ikke specielt tungt belastet af lugt. Dette alene bidrager til, at der i driftsfasen ikke vil være markante lugtgener fra anlægget. For yderligere at sikre så få lugtgener som muligt, skal anlægget etableres med et præcist dimensioneret ventilationssystem og et dertil hørende luftrensesystem til rensning af ventilationsluft fra modtagehaller og tanke til gældende grænseværdier. Modtage- og blandetanke konstrueres tætte for at mindske behov for ventilation og forhindre lugtudslip. Aflæsning af biomasse sker for lukkede porte og anlægget dimensioneres til og drives efter, at der i alle driftssituationer vil være undertryk i såvel haller som tanke, hvorved det sikres, at ventilationsluft og lugtstoffer altid ledes gennem luftrenseanlægget til rensning. Samtidig vil et skorstensafkast i op til 50 meters højde sikre en yderligere reduktion af lugtgener. Under normal daglig drift forventes der ikke at være lugtgener fra anlægget hos de nærmeste naboer. Dog kan det i anlæggets indkøringsfase, ved uheld og under særlige driftsvilkår ikke udelukkes, at der potentielt kan forekomme lugtgener i den nærmeste omegn. Drikkevandsinteresser Området er i regionplanen beliggende udenfor områder med drikkevandsinteresser, og det vurderes iøvrigt at risikoen for forurening af grundvand fra virksomheden er meget lille. Teknisk forsyning Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen. Regnvand skal nedsives og spildevand ledes til det kommunale kloaknet og derfra via fjerntransportledning til Fornæs Renseanlæg. Vand Lokalplanområdet er omfattet af vandforsyningsplanen. Lokalplanområdet forsynes fra Grenaa Vandværk. Varme Lokalplanområdet er ikke omfattet af varmeplanen. Lokalplanområdet kan forsynes fra egen forsyning. Norddjurs Kommunes kompetenceplan Når det af lokalplanens punkter fremgår, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation eller godkendelse, betyder det, at afgørelsen træffes i henhold til den til enhver tid gældende kompetenceplan. Kompetenceplanen vedtages af kommunalbestyrelsen og uddelegerer i visse sager beslutningskompetencen til fagudvalg og/eller til fagforvaltning. 11

12 BESTEMMELSER 12

13 BESTEMMELSER LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa. I henhold til lov om planlægning (Lovbek. nr af 29. november 2015) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i punkt 2 nævnte område. 1.0 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål: - -at fastlægge områdets anvendelse til erhverv i form af tungere industri og industri med særlige beliggenhedskrav, - at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, 2.0 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og udgør ca. 3,7 ha. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne I og II som vist på kortbilag nr Lokalplanområdet udstykkes fra matr. nr. 5a, 8b, 8fs og 8s Bredstrup, Grenaa Jorder. 2.4 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3.0 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til etablering af biogasanlæg, eller andet erhverv eller industri med særlige beliggenhedskrav, med tilhørende administrationsbygning, lagertanke og andre faciliteter, der er nødvendige for anlæggets drift. Desuden må området anvendes til opbevaring af landbrugsrelaterede biomasser. 3.2 Inden for delområde I kan der etableres erhverv i form af tungere industri. 3.3 Inden for delområde II kan der etableres erhverv i form af industri med særlige beliggenhedskrav. 4.0 Udstykning 4.1 Lokalplanområdet må ikke udstykkes yderligere. 5.0 Vej- og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang skal ske fra ny tilkørselsvej til kommende omfartsvej (A-B), se kortbilag Midlertidig vejadgang skal ske med tilslutning til Bredstrupvej, se kortbilag Der skal sikres parkeringspladser svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 værksteder, industri og lager og 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 administration. 6.0 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsen skal placeres indenfor byggefeltet som vist på kortbilag Bebyggelsesprocenten for hele lokalplanområdet må 13

14 BESTEMMELSER ikke overstige Indenfor lokalplanområdet må der kun opføres bygninger, der er nødvendige i forhold til erhvervet. Der må ikke etableres boliger. 6.4 Eventuel senere etableret ny bebyggelse skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, således at områdets bebyggelse fremstår som en samlet enhed. 6.5 Bebyggelsen placeres i princippet som vist på illustrationsplanen, bilag 3. Ved endelig udformning af byggeriet kan placeringen og størrelsen af de enkelte anlægsdele afvige fra illustrationsplanen indenfor rammerne af denne lokalplan. 6.6 Primære reaktortanke må ikke opføres med en højde, der overstiger 30 m. Øvrig bebyggelse og tekniske anlæg må ikke opføres med en højde, der overstiger 15 m over eksisterende terræn, eller et af kommunen fastsat niveauplan. Enkelte bygningsdele, såsom en skorsten, tillades dog opført med en højde op til 50 m, såfremt anlægget og værkets drift nødvendiggør det. 6.7 Arealet udenfor byggefeltet må ikke anvendes til bebyggelse, oplag og lignende, se i øvrigt Inden for lokalplanområdet kan evt. opføres transformerstation til områdets forsyning. 7.0 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Ved udformningen af bygninger skal der så vidt muligt lægges vægt på, at de kan indpasses harmonisk i kystlandskabet. 7.2 Tage og facader må ikke opføres med blanke og reflekterende overflader. 7.3 Farvevalg til bygninger, anlægsbygværker og skorsten skal fremstå i jordfarver evt. iblandet sort eller hvid. 7.4 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Isometrisk oversigtstegning af bebyggelse. Dimensionerne på bygningsmæssige anlæg er vejledende, og fastlægges først i forbindelse med detailprojektering 8.0 Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ryddeligt udseende. Ikke bebyggede og befæstede arealer tilsås med græs og kan beplantes med egnstypiske arter som er naturligt forekommende i området. 8.2 Terrænregulering på op til +/- 3 m er tilladt ved etablering af store plane belægningsarealer/lagerpladsarealer. Terrænreguleringen skal her udformes som naturlige skråninger, efter tilladelse med bygningsmyndigheden. 8.3 Terrænreguleringer på op til +/- 1 m er tilladt i forbindelse med etablering af bygninger. Terrænreguleringen skal her udføres blødt afrundet op mod bygninger og anlæg, efter tilladelse med bygningsmyndigheden. 8.4 Der skal etableres og til stadighed vedligeholdes en jordvold på minimum 1,5 meters højde mod nord til beskyttelse af Saltbækrenden. Jordvolden kan etableres udenfor byggefeltet. 8.5 Langs lokalplanområdets nordlige grænse, skal der etableres og vedligeholdes et 5 m bredt og tæt læbælte bestående af mindst 3 rækker træer af hensyn til afgrænsningen mod nabo og det åbne land. Læbæltet 14

15 BESTEMMELSER skal kunne opnå en højde på minimum 4 meter. Der skal anvendes hjemmehørende arter, som for eksempel eg (Quercus robur) og syren (Syringa vulgaris) og der må ikke plantes rynket rose, glansbladet hæg, pileurt eller andre invasive arter. Beplantning kan ske på og omkring jordvolden, se Der kan etableres den for driften af anlægget nødvendige belysning af området. Belysningen må ikke genere naboer eller trafikanter på vejnettet. 9.0 Ledningsanlæg 9.1 El-ledninger herunder belysning til parkering og stier m.m. må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 9.2 Spildevand og regnvand skal afledes i overensstemmelse med kommunens gældende spildevandsplan Støj og lugt De til enhver tid gældende støj- og lugtkrav skal overholdes Transport 11.1 Transport af biomasse/materiale til og fra anlægget må kun foregå på hverdage i tidsrummet fra kl samt om lørdagen i tidsrummet fra kl Kun i nødtilfælde må transport foregår udenfor dette tidsrum, og i givet fald skal kommunen efterfølgende underrettes om årsagen Servitutter 12.1 Der er ikke tinglyst servitutter, som skønnes at være i modstrid med lokalplanens bestemmelser Aflysning af byplanvedtægt 13.1 Ved endelig vedtagelse af denne lokalplan ophæves Byplanvedtægt nr. BP 12 og BP 11 for så vidt angår det område, som er omfattet af nærværende lokalplan Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 14.1 Inden der kan gives ibrugtagningstilladelse af ny bebyggelse, skal det i pkt. 8 nævnte afskærmende læbælte og jordvolden være etableret, anlægget skal være miljøgodkendt og udstykningen skal være foretaget Retsvirkninger 15.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom indenfor lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige ka- 15

16 BESTEMMELSER rakter af det område, planen søger at skabe eller fastholde. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse for ejendommen kan fortsætte som hidtil. Efter offentlighedsperiodens udløb vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at ejendommen bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanen, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde. De midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for planforslagets offentliggørelse og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, dog højst 1 år Vedtagelsespåtegning 16.1 Forslag til lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa er vedtaget af Norddjurs Kommunalbestyrelse den 14. juni Lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa er vedtaget af Norddjurs Kommunalbestyrelse den xx. xx Offentlig bekendtgørelse 17.1 Lokalplan Biogasanlæg ved Grenaa er offentligt bekendtgjort den xx. xx

17 KORTBILAG 8fs Lokalplangrænse Kortbilag 1 Matrikelkort Mål 1:

18 KORTBILAG 8fs Delområde II Delområde I A B Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt (2,5 meter fra skel) 5 meter bredt beplantningsbælte Jordvold Midlertidig adgangsvej Kortbilag 2 Lokalplankort Mål 1:

19 KORTBILAG DDO COWI Dimensionerne på bygningsmæssige anlæg er vejledende, og fastlægges først i forbindelse med detailprojektering og ansøgning om byggetilladelse. Lokalplangrænse Kortbilag 3 Illustrationsplan Mål 1:

20 KORTBILAG Anlægsdel 1. Procesbygning 2. Plansilo 3. Biofilter 4. Skorsten 5. Fortank 6. Primær reaktor 7. Sekundær reaktor 8. Efterlagertank Dimensionerne på bygningsmæssige anlæg er vejledende, og fastlægges først i forbindelse med detailprojektering og ansøgning om byggetilladelse. Kortbilag 4 Isometrisk oversigtstegning 20

21 IKKE-TEKNISK RESUME 1. Ikke teknisk resumé 1.1 Anlægsbeskrivelse Teknisk er et biogasanlæg forholdsvis simpelt, idet det blot består af en række indbyrdes forbundne tanke, forsynet med pumper og omrører. Hertil et system af rør og tanke til gassen. Anlæggene kan dog variere mere eller mindre, især i forhold til de biomasser, der anvendes. I nærværende tilfælde er anlægget dog sammensat og fungerer på følgende måde: Biomassens vej Frisk biomasse, gylle og andet, tilkøres anlægget med lastbil, der inde i en lukket hal pumper eller hælder gyllen/biomassen i en fortank, hvor faste og flydende materialer blandes ved omrøring. Fra fortanken pumpes blandingen til to lufttætte ståltanke primære reaktortanke - via varmevekslere, hvor varme overføres fra biomasse, der pumpes ud til biomasse, der pumpes ind. I reaktortankene tilbageholdes biomassen i gennemsnitligt ca. 30 dage under konstant omrøring, ved en temperatur på ca. 52 o C og under iltfrie betingelser. Under disse forhold nedbrydes mange organiske stoffer af en lang række bakterier i et biologisk kompliceret flertrinnet procesforløb og under dannelse af biogas, som består af ca. 60 % metan (CH 4 ) og 40 % kultveilte (CO 2 ). Processen er kontinuert, idet der flere gange dagligt pumpes såvel ud som ind. Efter endt udrådning i primærtankene pumpes biomassen til en sekundær reaktortank, som er en isoleret og membranoverdækket betontank (som en gylletank). Også her kan biomassen omrøres og i denne tank holdes temperaturen på enten 37 0 C eller eventuelt 52 o C og en mindre efterafgasning sker (ca. 10 %). Fra den sekundære reaktortank pumpes den nu færdigudrådnede biomasse til en overdækket gyllelagertank, hvorfra den køres retur til tilknyttede landbrug, der opbevarer den til senere anvendelse som organisk gødning på markerne. På anlægget findes i aflæssehallen desuden et modtagesystem, der kan håndtere faste biomasser såsom dybstrøelse, energiafgrøder og halm. Sådanne tilføres med gummiged fra et mindre udendørs lager til en fødekasse (biomixer), hvor de blandes. Fra fødekassen føres den blandede biomasse til en neddeler, hvor den knuses eller snittes i mindre stykker, og herfra kan den enten tilføres fortanken og opblandes med gylle, eller tilføres en primær reaktortank direkte ved hjælp af et transportbånd Gassens vej I toppen af reaktortankene udtages den producerede biogas. Gassen indeholder mindre mængde svovl og er vandmættet og skal derfor renses for svovl tørres, inden den kan anvendes. På anlægget etableres et mindre gaslager under presenningen på den sekundære reaktortank, og herfra pumpes gassen til to store gasmotorer, hvor den anvendes som brændstof. Motorerne driver nogle generatorer, som producerer elektricitet, der sendes på elnettet og sælges. Ca. 42 % af biogassens energiindhold bliver på denne måde til elektricitet. Resten bliver til varme, og den udnyttes som fjernvarme ved at køle motorerne og røggassen fra disse. Ca. 52 % af biogassens energiindhold kan udnyttes på denne måde. 6 % tabes som varme til omgivelserne Lugtrensning Mange af de anvendte biomasser lugter som bekendt. Det drejer sig i nærværende tilfælde især om husdyrgødning. Men til forskel fra andre biogasanlæg, vil Grenå Biogasanlæg ikke komme til at anvende organisk industriaffald, hvilket i lugtmæssig sammenhæng er væsentligt. Gylle og dybstrøelse lugter som bekendt ikke godt. Men industriaffald lugter ofte betydeligt værre. På anlægget forventes derfor ikke helt så store problemer med lugt, som man har oplevet på en række andre danske biogasanlæg. Alligevel vil der blive gjort en del for at anlægget skal komme til at lugte så lidt som muligt. Al biomasse aflæsses inden døre for lukkede porte og under konstant ventilation, således at hallen 21

22 IKKE-TEKNISK RESUME altid vil være under undertryk, når der er aktivitet, f.eks. aflæsning eller pålæsning. Den bortventilerede luft blæses til et lugtrenseanlæg, enten et biologisk eller et kemisk filter, hvor de organiske lugtstoffer nedbrydes biologisk eller kemisk. Fra lugtrenseanlægget blæses den rensede lugt ud gennem en 50 m høj skorsten og spredes dermed med røggassen fra motorerne i atmosfæren. På denne måde forventes miljøkravene til anlægget vedrørende lugt at kunne overholdes SRO-anlæg - Styring, Regulering og Overvågning Et biogasanlæg fungerer kontinuert dag ud og dag ind under konstante driftsbetingelser, og tåler kun dårligt alt for store variationer i temperatur eller biomassetilførsel. Af den grund styres alle funktioner af et SRO-anlæg, der er programmeret til at styre pumper, omrører og alt muligt andet efter et fuldstændig fastlagt mønster. Dvs. anlægget fungerer i princippet fuldautomatisk og overvåges blot af driftspersonalet. Det kan derfor også fungere ubemandet og i weekends. Samtidig logger SRO-anlægget alt hvad der sker: indpumpede mængder, omrøretider, etc. etc., og når der forekommer uregelmæssigheder eller en maskine går i stykker og det sker naturligvis af og til, for biogasproduktion foregår i et barskt miljø med høj luftfugtighed og stor tæring melder SRO-anlægget alarm til driftspersonalet samtidig med at biogasanlægget standses i større eller mindre grad, afhængigt af hændelsens karakter og alvor. Herefter må driftspersonalet i gang med at rette fejlen og sætte anlægget i gang igen på fuld kraft. 1.2 Biomasseanvendelse og energiproduktion Anlægget tilføres fortrinsvis husdyrgødning og især gylle. Men da gylle stort set kun er vand og kun har et lavt indhold af organisk stof, og derfor et lavt energiindhold, er det nødvendigt at tilføre biomasser med et højere tørstofindhold for at kunne opnå en større gasproduktion pr. tons behandlet biomasse og en rentabel drift. Vores anlæg tilføres i alt årligt ca tons biomasser, der vil resultere i en produktion på godt 9 mio. m 3 biogas (= 5,6 mio. m 3 metan). Biogas vejer ca. 1,35 kg pr. m 3, så derfor skal kun ca tons biomasse køres retur til landbrugene. Differencen er blevet til gas. Bruttoenergiindholdet i biogassen er ca MWh, og omsat i motorgeneratoranlægget bliver det til ca MWh elektricitet og ca MWh varme. Ca MWh går tabt. Elektriciteten sælges til elnettet og svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Af varmen bruger anlægget lidt selv (ca MWh) til at holde tankene opvarmede, og resten anvendes som fjernvarme i Grenå, ca MWh, svarende til ca husstandes årlige varmebehov, eller ca. 13 % af Grenå Varmeværks årlige leverance til varmeforbrugerne Energiforbrug og energibalance Biogasanlægget skal naturligvis også selv bruge energi dels til transport af biomasse frem og tilbage fra anlægget, og dels til drift af pumper og omrører og alt muligt andet isenkram. Men energibalancen på anlægget er stærkt positiv, og anlægget producerer omkring 9 gange så meget energi, som det bruger. MWh Energiforbrug Nettoenergiproduktion Varme Elektricitet Diesel I alt Energiforbrug og -produktion 1.3 Aktiviteter i anlægs- og driftsfasen og sikkerhedsforhold Byggeriet af anlægget forventes at vare 9-10 måneder, og der kan forventes de samme gener under anlægsarbejdet som fra et normalt, middelstort anlægsprojekt med hensyn til øget transport, byggestøj fra maskiner og støv. Der er tilsyneladende ikke jordforurening på byggegrunden og derfor ingen risici i den forbindelse. 22

23 IKKE-TEKNISK RESUME I driftsfasen vil der naturligvis forekomme en del trafik til og fra anlægget (mere om det samt støj i den forbindelse senere). Men herudover vil der ikke være gener fra anlægget ud over eventuelt lugtemissioner i begrænset omfang (også mere om det senere). Der vil ikke være øget risiko for f.eks. oliespild ud over, hvad der er normalt ved lastbilkørsel. Motorgeneratoranlægget er placeret i et selvstændigt rum, hvor evt. spild kan opsamles. Transporten af biomasse vil indebære en lille risiko for at en bil vælter og gødning kan løbe ud. Men risikoen vurderes ikke at blive væsentligt større end den allerede er i dag, hvor gyllen i forvejen transporteres rundt mellem gårdene og markerne, blot fortrinsvis med traktor frem for nu med lastbil. På selve biogasanlægget vil alle arealer, hvor biomasse flyttes rundt være asfalterede, og forekommer spild, vil det hurtigt kunne opsamles. Der må forventes et mindre gastab fra motordriften, men herudover vil anlægget være gastæt og forsynet med overtryksventiler og risikoen for gastab vil være lille. Ud over driftspersonalets daglige inspektion af anlægget, overvåges alle anlæggets funktioner døgnet rundt af SRO-anlægget, der automatisk logger alle funktioner og driftsforstyrrelser og giver alarm, når noget er galt. Herudover udarbejdes en beredskabsplan for anlægget og dets aktiviteter. Da anlægget til hver en tid vil rumme mindre end 10 tons biogas, skal det godkendes på normal vis og ikke efter den såkaldte risikobekendtgørelse. 1.4 Påvirkning af landskabet m.m. Anlægget placeres på hvad der i dag er landbrugsjord i Saltbæk/Kejserbæk-dalen, der er et levn fra sidste istid. Nærmeste nabo er gærfabrikken Lallemann. Arealet er i kommuneplanen udlagt til tungere industri. Det er vurderet, at placeringen ikke vil påvirke geologiske eller landskabelige interesseområder i nærheden. Ej heller kulturhistoriske forhold som kirker, gravhøje påvirkes visuelt negativt. Der er ingen grundvandsinteresser i området, og risikoen for forurening af grundvandet med f.eks. nedsivende nitrat vil være meget lille, fordi anlægget er tæt og spild vil kunne opsamles. Visuelt vil anlægget naturligvis kunne ses vidt omkring. Især den 41 m høje skorsten vil kunne ses fra lang afstand. Men det er vurderet, at dette ikke vil skæmme landskabet, og placeringen vurderes at være velegnet, idet anlægget vil falde godt ind i et industrilandskab, der i forvejen er stærkt præget af store bygninger, mange skorstene og højspændingsmaster mod syd øst og vest og store gårde med gylletanke mod nord. I forhold til kystnærhedszonen er det også vurderet at placeringen er god og ikke vil skæmme, fordi anlægget placeret i tilknytning til et eksisterende industrilandskab tæt på Grenaa Havn. 1.5 Påvirkning ved naboer De nærmeste naboer, hvoraf de fleste er landbrugsejendomme, ligger ca m fra anlæggets skorsten som vil være den største enkeltkilde til såvel støj som lugt, eller ca m fra skel. I alt er der 6 ejendomme inden for en 300 m grænse. Disse beboelser vil naturligvis have størst risiko for at få gener fra biogasanlægget i form af især lugt fra håndteringen af biomasser og støj fra lastbiler og anlæggets drift i øvrigt. Med de forskrevne driftsprocedurer, bl.a. af- og pålæsning for lukkede porte, diverse lugtbegrænsende foranstaltninger vedrørende drift af ventilations- og lugtrenseanlæg, er det teoretisk beregnet, at en lugtgrænse på 7-8 LE/m 3 luft vil kunne overholdes ved de nærmeste naboer, hvis anlægget forsynes med en 41 m høj skorsten. Vejledende immissionsgrænser i boligområder er 5 LE/m 3, og denne grænseværdi kan ifølge Lugtvejledningen i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3 i det åbne land og i industriområder. Der forventes således ikke væsentlige lugtgener ved de nærmeste naboer. Men naturligvis vil anlægget af og til kunne erkendes lugtmæssigt. Det vil særligt komme til at gælde under indkøringen af lugtrenseanlægget, hvor en effektiv bakterieflora skal have et par måneder til at udvikle sig på det givne substrat (ventilationsluftens konkrete indhold af diverse lugtstoffer, hvoraf de fleste er organiske forbindelser). 23

24 IKKE-TEKNISK RESUME Desuden vil det givetvis komme til at gælde, når f.eks. fortanken ca. en gang om året skal tømmes for ophobet sand. Dette arbejde kan imidlertid tilrettelægges i forhold til vind, vejr og årstid for at minimere generne og vil kun ske efter advisering af såvel kommune som de nærmeste naboer. Også i forhold til støj vil de gældende grænseværdier ifølge teoretiske beregninger kunne overholdes hos de nærmeste naboer, dvs. mellem 40 og 55 db afhængig af tidspunkt (yderpunkter: nat og normal arbejdstid), idet beregningerne maksimalt giver en støjbelastning hos nærmeste nabo på 33 db. Både hvad angår lugt og støj kan kommunen efter etablering og indkørsel af anlægget eventuelt forlange gennemført konkrete målinger for at verificere, at lugt- og støjkravene overholdes under normal drift. Er dette ikke tilfældet kan anlægget pålægges af gennemføre flere tiltag for at begrænse generne yderligere. 1.6 Natur og miljø samt trafikale forhold Energibalance, klimagasser og andre forureninger Som nævnt foran er energibalancen for anlægget stærkt positiv med ca. 9 gange så stor en nettoenergiproduktion som forbrug. Det giver sig naturligvis også udslag i en positiv effekt mht. emissionen af kuldioxid, CO 2. Alene energiproduktionen (fratrukket dieselforbruget til bl.a. lastbiler m.m.) vil årligt resultere i en reduktion af CO 2 -emissionen i landet med knap tons pr. år, og dermed være positivt i forhold til risikoen for klimaforandringer pga. emission af såkaldte klimagasser. Men herudover vil projektet have en positiv klimaeffekt fordi gylle ikke længere i flere måneder ligger og afgasser metan i landmandens gylletank, mens den opbevares til senere brug, men nu i stedet afgasses under kontrollerede forhold på biogasanlægget. Hertil kommer, at afgasset gylle som gødning ikke bidrager med helt så meget lattergas som rågylle, og da såvel metan som lattergas er kraftige drivhusgasser vil begge dele i klimamæssig sammenhæng have en positivt effekt og omregnet bidrage med en reduktion på yderligere ca tons CO 2 -ækvivalenter. I alt svarer CO 2 -reduktionen til ca danske borgeres årlige emission, eller ca. 10 % af borgerne i Norddjurs Kommune. Traditionel elproduktion med fossile brændsler, især kul, giver en forholdsvis kraftig emission af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ). Når disse stoffer falder ned med nedbøren igen, bidrager de til såvel forsuring som til uønsket gødskning (eutrofiering) af natur og miljø. Ved produktion af biogasstrøm fortrænges kulkraftstrøm og miljøet skånes årligt for ca. 18 tons svovldioxid. Til gengæld øges emissionen af kvælstofoxider uundgåeligt (pga. indtag af atmosfærisk luft til forbrændingen) med ca. 85 tons pr år pga. forbrændingen af metangassen Klimatilpasning, ressourcer, affald og vand Der er på lokaliteten ikke særlige behov for at foretage klimatilpasninger, dvs. planlægge for stigende havniveau og/eller øgede nedbørsmængder som følge af forventede klimaforandringer. Fortrængning af kraftværksstrøm resulterer i en mindre produktion af slagger og aske på ca tons pr. år, og på anlægget vil affaldsproduktionen være begrænset til en yderst beskeden mængde dagrenovation fra medarbejderne, samt en ganske lille mængde spildevand fra toiletter og badefaciliteter på anlægget. Overfladevand fra tage og befæstede arealer vil blive håndteret og nedsivet på anlæggets grund. Som nævnt er der kun meget lille risiko for forurening af grundvand, og der er i øvrigt ingen grundvandsinteresser i området og langt til nærmeste vandboring Naturbekyttelse Anlægget placeres på landbrugsjord, hvor der i dag dyrkes korn, og hvor ikke mange vilde dyr og planter finder egnede levesteder. Anlægget vil derfor kunne etableres og drives uden at påvirke dyre- og plantelivet negativt. Det gælder også for særligt beskyttede arter (såkaldte bilag IV-arter). Anlægget vil desuden kunne etableres uden at påvirke de nærmeste, beskyttede naturområder ( 3-områder), hvoraf det nærmeste er Saltbækken umiddelbart nord for anlægget. 24

25 IKKE-TEKNISK RESUME Det vigtigste naturområde i nærheden er strandengene og kystoverdrevet nord for Grenaa havn. Dette område, der strækker sig fra havnen og op mod Fornæs er beskyttet pga. af en særlig rig flora og fauna. Man har beregnet overdrevets tålegrænse mht. kvælstof til en tilførsel på 15 kg N/ ha/år. I dag er baggrundsbelastningen ca. 12 kg/ha/år (kvælstof fra energiproduktion (se foran), ammoniakfordampning fra landbrug og som følge af tordenvejr m.m.). Der er således teoretisk kun en margin for en merpåvirkning på 3 kg N/ha/år, som biogasanlægget (og andre industri- og fjernvarmeanlæg) skal holde sig indenfor. Emissionsberegninger for anlægget viser, at mernedfaldet på de nærmeste m 2 af overdrevet pga. NO x -emissionen fra biogasanlægget maksimalt vil udgøre ca. 0,75 kg N/ha/år. Allerede i en afstand af 1 km vil der ikke længere være en merpåvirkning. I denne beregning er der ikke taget højde for, at biogasvarmen fortrænger varme, der ellers skulle have været produceret af Grenaa Varmeværk (i dag med halm og kul), og som også ville have givet anledning til en emission af NO x. Alene af den grund vil mængden i praksis blive mindre end beregnet. Men hertil kommer, at gylle og husdyrgødning, som i dag anvendes i nærheden af overdrevet, fremover vil blive afgasset og dermed potentielt resultere i en mindre ammoniakfordampning og et mindre nedfald på arealerne. Hvor meget er dog vanskeligt at vurdere, idet det afhænger af vind og vejr og spredningsforhold i øvrigt. Samlet vurderes kvælstofeffekten for overdrevet pga. af biogasanlægget og dets drift at blive minimal eller måske endda en anelse positiv pga. effekten fra gødskningen Transport Dagligt vil der skulle køres store mængder biomasse til og fra anlægget. Transportarbejdet udgør lastbiler pr. arbejdsdag. Disse transporter foregår på hverdage inden for normal arbejdstid. 20 % af bilerne vil komme fra husdyrbrug nord for anlægget (Voldby/Thorsø/Robstrup/Hammelev). Ca. 40 % vest/nordvest for anlægget (Stenvad/Ramten/Ørum/Glesborg/Kastbjerg), og de sidste 40 % fra vest/sydvest (Skiffard/Fævejle/Fannerup/Ginnerup). Nedenfor er trafikforøgelsen pga. biogasanlæggets transporter sammenholdt med hverdagstrafikmængden på udvalgte veje rundt om anlægget efter etablering af den kommende omfartsvej. Det fremgår, at i næsten alle tilfælde vil merbelastningen i trafikmængden være betydeligt under 1 %. Sammenlignet med den forventede naturlige forøgelse af fremtidens trafik er merbelastningen således lille. Vej Trafiktælling 2010 Hverdagsdøgntrafik Trafikmængde til og fra biogasanlæg Mertrafik pga. Transport til biogasanlægget, % Kastbjergvej ,3 Mellemstrupvej ,3 Stensmarkvej ,5 Åstrupvej ,4 Omfartsvejen ,8-1,2 Hovedvejen ,2 Kanalvej ,4 Århusvej ,1 Ringvejen ,2 Kattegatvej ,2 Hverdagsdøgntrafik, trafikmængde til og fra biogasanlæg samt beregnet mertrafik pga. biogasanlægget på udvalgte veje. Efter Omfartsvejen er etableret 25

26 IKKE-TEKNISK RESUME 1.7 Andre forhold Arkæologi m.m. Der er ikke kendskab til, om der skulle kunne findes arkæologiske interessant ting på lokaliteten, ligesom der ikke er noget der taler for, at arealet har særlig rekreativ værdi Socioøkonomi Etablering af anlægget vil beskæftigelsesmæssigt skønsmæssigt kræve ca. 80 mandeår. I driften vil der være behov for fast 6-7 mand M/K tilknyttet anlægget. Hertil kommer det mandskabsbehov til løbende service, i form af elarbejde og andre håndværkeryderlser etc., et anlæg af denne størrelse og med en årlig omsætning på omkring 33 mio. kr. vil skabe. Endelig må forventes skabt lidt merarbejde i landbruget pga. den øgede produktion af især energiafgrøder og øgede aktivitet i øvrigt Kumulative effekter i landbruget Forbedret nyttevirkning af kvælstof Den væsentligste årsag til at landbruget og andre bør interessere sig for biogasanlæg hænger sammen med, at næringsstofferne i afgasset gylle kan udnyttes betydeligt bedre end i rågylle. Det har både en positiv økonomisk effekt og en miljømæssig. Økonomisk kan værdien være vanskelig at opgøre, fordi den afhænger af mange forhold på den enkelte gård samt gødningstype. Men med et slag på tasken kan værdien skønnes at ligge mellem 5 og 15 kr. pr tons gylle. Optimeret NPK-forhold i gødning Hertil kommer, at forskellige gødninger og biomasser blandes sammen på biogasanlægget. Det giver en bedre sammensætning af hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium (NPK) i forhold til hovedafgrødernes behov. I praksis omfordeles et stykke hen ad vejen et overskud af fosfor fra svinebrug til kvægbrug og planteavl og kalium den anden vej. Ydermere vil gødningen fra biogasanlægget være deklareret i forhold til NPK-indholdet, og dette betyder, at næringsstofferne kan doseres præcist og udnyttes mere effektivt. Fordelingscentral Biogasanlægget vil naturligt blive en ny og effektiv fordelingscentral for husdyrgødning, og vil derved effektivisere den transport af gødning mellem bedrifter indbyrdes og mellem bedrifter og marker, der allerede foregår i dag. Det bliver dermed lettere så at sige, at flytte gødning fra arealer med overskud til arealer med underskud. Spredeomkostninger I biogasprocessen halveres tørstofindholdet i gødningen, ligesom diverse klæbestoffer (især i kogylle) nedbrydes. Det betyder, at afgasset gylle er betydeligt lettere at sprede, og at den lettere siver ned i jorden end rågylle. Det sidste kan samtidig have den effekt, at kvælstoffordampningen fra gødningen reduceres. Kvælstofudvaskning Alt i alt vil den bedre næringsstofudnyttelse, specielt for kvælstof, i sidste ende resultere i at tabet og udvaskningen af kvælstof fra agerjorden reduceres ganske betydeligt. Kvælstoffordampning og denitrifikation Også kvælstoffordampningen (og dermed belastningen af det omgivende miljø) kan potentielt blive mindre, fordi afgasset gylle hurtigere synker i jorden og kvælstof ikke i så høj grad tabes pga. denitrifikation til atmosfæren. Smittekim og ukrudtsfrø I biogasprocessen slås smittekim og ukrudtsfrø ihjel i stor stil. Det kan potentielt betyde en bedre sundhedstilstand i besætningen, og et mindre behov for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbe- 26

27 IKKE-TEKNISK RESUME kæmpelse i marken. Miljøfremmede stoffer Også miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, DAPH, nonylfenol) nedbrydes helt eller delvist i biogasprocessen. Efterafgrøder og energiafgrøder Som nævnt får biogasanlægget behov for at indkøbe andre biomasser end husdyrgødning. Det kan skabe et marked for f.eks. efterafgrøder og energiafgrøder, der dermed får en værdi, og kan blive interessante for landbruget af dyrke. Mht. efterafgrøder vil effekten være, når de tilføres biogasanlægget, at næringsstoffer opsamles fra agerjorden på et tidspunkt, hvor der normalt vil kunne forekomme en stor udvaskning, og i stedet gemmes på biogasanlægget i gyllen til senere brug, når planterne er klar til at optage dem. Hvad angår efterafgrøder vil en del givetvis blive i form af græsafgrøder, som har de udmærkede egenskaber, at kvælstofudvaskningen er yderst begrænset sammenlignet med andre afgrøder, at humusopbygningen i jorden er stor (langt større end korn, som fortrænges) og at afgrøden ikke kræver sprøjtning. Lugt ved gyllespredning En meget væsentlig, positiv effekt ved biogasproduktion på gødning er, at lugtgener i forbindelse med gyllespredning på landet reduceres meget betragteligt. Samlet vurdering Rækken af praktiske, økonomiske og miljømæssige positive effekter på tilknyttede landbrug ved at deltage i et biogasprojekt er som det fremgår lang, og det kan konstateres, at i mange tilfælde går bedre økonomi for landbruget og lettere håndtering hånd i hånd med et bedre miljø i kraft af biogasproduktion. Især den bedre udnyttelse af kvælstof er værdifuld for landmanden, men så sandelig også for miljøet. Det samme gælder en række andre forhold. Som det måske også vil fremgår er effekterne dog ofte vanskelige at beregne præcist for et større antal tilknyttede brug, fordi de positive effekter vil være forskellige for forskellige brugstyper: svinebrug har mest glæde af nogle forhold. Kvægbrug af andre. Hertil kommer at en del effekter er vanskelige at værdisætte. Hvad er det f.eks. værd for den enkelte landmand, at gyllespredning ikke længere lugter helt så meget? Men samlet kan det konstateres, at værdien, også den pekuniære, er betydelig for hver enkelt tilknyttede landbrug, og at den positive miljøeffekt er ganske betydelig. 27