Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra kommunen til en lokal legeplads. Henrik Mortensen er træner i den lokale fodboldklub og samarbejder med kommunen om at give børnene sunde kost- og motionsvaner. Birte Hansen er formand for den lokale kunstforening og deltager i et borgermøde om kommunens nye kulturhus. Bent Olsen er medlem af det elektroniske borgerpanel og svarer på spørgsmål om kommunens ældrepolitik. Hvad har disse personer til fælles? De engagerer sig i deres lokalsamfund og indgår derfor alle i et tæt samspil med kommunen. De er alle på hver deres måde et eksempel på lokaldemokrati i praksis.

Lokaldemokrati højt på dagsordenen Opgave- og strukturreformen har sendt lokaldemokrati til tops på den politiske dagsorden. Mange kommuner er blevet større, og antallet af borgere per politiker er vokset. Men det skal ikke betyde, at afstanden mellem borgere og politikere også bliver større. Tværtimod! Etableringen af den nye kommune er en unik mulighed for at fokusere på potentialerne og perspektiverne i lokaldemokrati. Lokaldemokrati et konkret redskab Men hvad er lokaldemokrati egentligt for en størrelse? Er det andet end valg hvert fjerde år? Ja, det er det i den grad. Eller rettere sagt: Det kan det blive, som nævnte eksempler også viser. Men det kræver, at Byrådet vælger en retning og et ambitionsniveau. Så kan lokaldemokrati til gengæld blive et konkret redskab til at udvikle kommunen og den kommunale service i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov og lige så væsentligt ved hjælp af borgerne. At tage borgerne med på råd er bare én side af lokaldemokrati. En anden side handler om at engagere borgerne og inddrage deres ressourcer. Lokaldemokrati om at lytte til borgerne God kommunal service er ikke bare et spørgsmål om budgetternes størrelse. Det drejer sig i lige så høj grad om at ramme plet dvs. ramme det, borgerne rent faktisk efterspørger. Det gælder i forhold til udformningen af den enkelte serviceydelse. Det gælder i forhold til valget mellem forskellige løsninger. Og det gælder prioriteringen mellem forskellige politiske mål. Lokaldemokrati er et redskab til at identificere borgernes ønsker og behov. Det kan ske gennem en løbende dialog med borgere, brugerbestyrelser, foreninger og erhverv. Ligesom det kan ske gennem borgermøder, brugerundersøgelser og et elektronisk borgerpanel. Lokaldemokrati om at engagere borgerne Det kræver imidlertid mere end god kommunal service at være et lokalsamfund, hvor borgerne trives og kan lide at leve, arbejde og bo. Det er mindst lige så vigtigt, at borgerne engagerer sig i lokal- og bysamfundet. Lokaldemokrati handler derfor også om at opmuntre borgerne til at bygge ovenpå og udenpå de kommunale løsninger. Det kan ske ved at støtte borgergruppen, der ønsker at grundlægge en lokal biograf. Det kan ske ved at engagere det lokale foreningsog erhvervsliv i arbejdet med sundhedsfremme og integration. Og det kan ske ved at støtte lokalrådenes initiativer for at skabe liv i de små samfund. Lokaldemokrati om at sætte borgeren i centrum Lokaldemokrati handler om at sætte borgeren i centrum. Ikke bare som vælger. Heller ikke bare som aftager af serviceydelser. Men som en samarbejdspartner, der er med til at skabe det lokale velfærdssamfund ved at forme kommunens løsninger og ved at supplere med egne initiativer. At tænke i lokaldemokrati handler derfor i høj grad om at tænke to verdener sammen nemlig det, det offentlige gør, og det, borgeren selv gør og kan gøre. Når lokaldemokrati bliver konkret! Mulighederne er store, når lokaldemokrati kommer til tops på den politiske dagsorden. Det kan illustreres i tegningen til højre, hvor der gives eksempler på mangfoldigheden af aktører og aktiviteter i lokaldemokratiet. Det er her væsentligt at drøfte: 1. Hvem skal kommunen i dialog med borgere, lokalråd, brugere, foreninger og erhvervslivet? 2. Hvor ofte skal kommunen være i dialog en gang imellem, eller i en fast mødestruktur? 3. Hvor mange skal kommunen i dialog med ad gangen få eller mange grupper? BORGERE Borgerne inviteres til at deltage i et elektronisk borgerpanel og borgermøder FORENINGER Foreningerne arrangerer sommerfest sammen med erhvervslivet og samarbejder med kommunen om at give børnene sunde kostog motionsvaner LOKALRÅD BYRÅD Lokalrådene samarbejder med kommunen om at udvikle lokalområderne. De kan søge puljemidler til egne initiativer fx en legeplads eller en årlig sommerfest ERHVERV BRUGERE Brugerne udtrykker deres meninger om kommunens service i brugerundersøgelser og brugerbestyrelser Erhvervslivet hjælper med at finde praktikpladser til kommunens unge og giver input til kommunens erhvervsplan

KLK s erfaringer KLK har arbejdet med lokaldemokrati i praksis i flere år. Vi har bl.a. gennemført projekter i Sorø Kommune, Lolland Kommune og Slagelse Kommune og udviklet et proces- og analyseredskab, der guider kommunen frem mod en lokal demokratistrategi. KLK tilbyder 1. Udarbejdelsen af en demokratistrategi 2. Værktøjer til at arbejde med lokaldemokratiet i praksis 3. Netværk Demokratistrategi KLK tilbyder en proces, der leder frem mod vedtagelsen af en demokratistrategi. En demokratistrategi sætter mål, rammer og retning for kommunens arbejde med borgerinddragelse. Den fastlægger, hvem der skal snakke med hvem, hvornår, hvordan og om hvad. Og den skaber platforme for mødet mellem det offentlige og borgerne, så fokus drejes hen på helheder og fællesskaber, frem for enkeltpersoner og særinteresser. Demokratistrategien kan for eksempel skitsere brugen af borgermøder, samarbejdsprojekter og et elektronisk borgerpanel. Ligesom den kan sætte struktur på den løbende dialog med foreningsliv, erhvervsliv og brugere. Processen frem mod vedtagelsen af en demokratistrategi gennemløber fire hovedaktiviteter: Et temamøde med politisk fokus på ønsker og forventninger til demokratistrategien, en 360º temperaturmåling af borgerne og lokalsamfundets holdninger til lokaldemokratiet, et temamøde i Byrådet med fremlæggelse af temperaturmålingen og endelig udarbejdelse af demokratistrategien. Det kan illustreres som nedenfor, hvorunder der er angivet en mulig projekttidsplan: Værktøjer KLK tilbyder en række værktøjer, som både kan kobles til udmøntningen af en demokratistrategi eller virke som selvstændige konsulentprojekter. Det drejer sig om: Opsætningen af et elektronisk borgerpanel, som 2-4 gange årligt kommer med input til Byrådet. Eventuelt suppeleret med interview af eksempelvis foreninger, lokalråd, erhverv m.fl. Planlægningen og gennemførelsen af borgermøder Opsætning og koordinering af internetbaseret dialogforum, eksempelvis i tilknytning til lokalråds og foreningers hjemmesider Temamøde om politikerroller og politisk kommunikation Etablering af dialogstrukturer, så der skabes en klar sammenhæng til årets gang, samt overblik over, hvornår og hvordan kommunen går i dialog med borgerne, lokalrådene, foreninger, erhvervslivet etc. TEMAMØDE TEMPERATURMÅLING TEMAMØDE DEMOKRATISTRATEGI Netværk KLK tilbyder deltagelse i et KL-understøttet netværk, hvor kommuner, der arbejder med lokaldemokrati, deltager. Formålet er gensidig inspiration og videndeling. KLK indkalder, arrangerer og gennemfører møder i netværket. 1. uge 2.-7. uge 9. uge 15. uge Hvis du vil høre mere om, hvad lokaldemokratiet kan tilføre din kommune, og hvad KLK kan hjælpe med, så kontakt konsulentchef Morten Knudsen, 3370 3363, mok@kl.dk - eller konsulent Henrik Sand, 3370 3831, nsa@kl.dk Læs mere på www.kl.dk/klk/lokaldemokrati

GRAPHIC DESIGN: WWW.KLARKOMMUNIKATION.NET