Jacob Halvas Bjerre Holocaust his2rie FRYDENLUND
Holocaust 1.udgave, 2. oplag, 2011 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund, 2010 ISBN 978-87-7118-173-9 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Denne bog tilegnes alle ofre for folkedrab. Pictures courtesy of United States Holocaust Memorial Museum Photo Archives, Washington D.C., and Yad Vashem Holocaust Martyrs and Heroes Remembrance Authority, Jerusalem. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk I serien er tidligere udkommet: Mette Holm: KINA fra kejserdømme til kapitalisme Kai Rasmussen: IRLAND fra påskeoprør til påskeaftale Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE Annette Marcher & Peter Frederiksen: DE RØDE KHMERER folkemord og forsoning i Cambodia Ole Lindboe: NYNAZISMEN magt eller afmagt? Suzette Frovin & Laura Fugmann: THAILAND mellem templer og skyskrabere Jens-Peter Fage Madsen: FORÅR I PRAG Stig Pedersen: DEN SPANSKE BORGERKRIG mellem stormagtspolitik og idealisme Benjamin Holst: STORBRITANNIEN mellem imperialisme og multikultur Michael Klos: DDR 1949-1989 den virkeliggjorte socialisme? Michael Boas Pedersen: DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG småstat mellem supermagter Brian Rasmussen: CUBA en ø i Caribien Birthe Hansen: TERRORISME PÅ TVÆRS, 2. udg. Svend Lindhardt: KRISTEN ZIONIZME mellem religion og politik Jeppe Villadsen: RET OG VRANG om menneskerettighederne Jakob Buhl Jensen: DET BROGEDE SPANIEN Svend Lindhardt: HELLIG KRIG I MELLEMØSTEN Anders Bjørn: JUGOSLAVIENS SAMMENBRUD Balkan-krigene 1991-2001 Flemming Larsen: FASCISMENS ITALIEN Kai Rasmussen: CHILE kampen for demokrati Jens Jørgen Nielsen: POLEN 1918-2010 et land i forandring Rasmus Augustesen & Krister Bo Hansen: DET MODERNE GRØNLAND fra koloni til selvstyre
Indhold Forord 7 Indledning 9 1. Hvad betyder Holocaust? 11 Spørgsmål fra andre fag 2. Nazismens raceideologi 13 Nazismens raceideologiske rødder Antisemitismen omkring Første Verdenskrig Racisme og eugenik Partiprogrammet og Mein Kampf Spørgsmål fra andre fag 3. Nazistpartiet fra lokal kuriositet til europæisk magtfaktor 19 Nazistpartiets begyndelse Kupforsøget i 1923 Reorganisering af partiet Kriseår for NSDAP Nazisterne får succes Magtspillet Magtovertagelse Den totale magt sikres Fra et land i krise til et land med succes Spørgsmål fra andre fag 4. Antijødisk lovgivning i 1930 erne 28 Antijødiske tiltag 1933-1935 Volden mod jøder eskalerer fra 1935 Nürnberg-lovene Lovgivningen mod det tysk-jødiske erhvervsliv Østrig bliver en del af Tyskland De udenlandske jøder Krystalnatten Status før Anden Verdenskrig Udlandets reaktion på de jødiske flygtninge Spørgsmål fra andre fag 5. Racepolitikken over for ikke-jødiske grupper 38 De offentlige instansers rolle Sterilisationsloven Spørgsmål fra andre fag 6. Eutanasi 43 Bemyndigelse til drab Børneeutanasien Vokseneutanasien Spørgsmål fra andre fag 7.SS den ideologiske elite 49 Spørgsmål fra andre fag 8. Koncentrationslejre 53 Hvad var en koncentrationslejr? Koncentrationslejrenes udvikling Livet i en koncentrationslejr Dachau den første koncentrationslejr Spørgsmål fra andre fag Indhold 5
9. Angrebet på Polen racepolitikken forceres 65 Hvem stod bag? Angrebet på Polen Jøderne til Madagaskar? Spørgsmål fra andre fag 10.Ghettoer 70 Ghettoerne Warszawa-ghettoen Lodz-ghettoen Livet i ghettoen Jøderådenes rolle Spørgsmål fra andre fag 11.Deportationer 78 Wannsee-konferencen Deportationer et overblik Deportationerne fra Tyskland, Østrig og Protektoratet Skandinavien Holland Luxembourg og Belgien Frankrig Slovakiet Italien Balkan Bulgarien Rumænien Ungarn Polen Spørgsmål fra andre fag 12.Indsatsgrupperne 88 Forberedelserne til en udryddelseskrig Indsatsgruppernes struktur og opgaver Indsatsgrupperne i aktion De større massakrer Spørgsmål fra andre fag 13.Udryddelseslejrene 96 Hvorfor blev udryddelseslejrene oprettet? Chelmno den første udryddelseslejr Belzec, Sobibor og Treblinka Majdanek Auschwitz Spørgsmål fra andre fag 14.Gerningsmænd 113 Hvordan så man på gerningsmændene tidligere? Hvem var gerningsmændene? Chef for Auschwitz Opsynskvinde i Ravensbrück og Majdanek Advokat og nazileder Lederen af indsatskommando 1B Dr. Mengele og dr. Værnet Gerningsmænd fra hele Europa Spørgsmål fra andre fag 15.De danske jøders skæbne 122 Den danske flygtningepolitik 1933-1945 Aktionen mod de danske jøder Theresienstadt Spørgsmål fra andre fag 16.Hvem havde kendskab til Holocaust? 129 Spørgsmål fra andre fag 17.Holocaustbenægtelse 132 Hvem benægter Holocaust? Hvorfor benægtes Holocaust? Antallet af dræbte Vidneudsagn og dokumenter Spørgsmål fra andre fag Hvis du vil læse mere 137 Bøger Hjemmesider Kildetekster 139 6 Hol oc aust
Forord I 2004 blev Danmark optaget i The International Taskforce for Holocaust-education, Remembrance and Research (ITF). Hermed forpligtede regeringen sig til at sikre, at også Danmark fremover vil gøre sit til, at mindet om Holocaust bliver bevaret. Et af de første spørgsmål, den danske delegation blev stillet i ITF, var, hvilket undervisningsmateriale, der blev brugt i danske skoler. Her måtte vi svare, at der faktisk ikke fandtes så meget materiale direkte om Holocaust til brug på ungdomsuddannelserne. Holocaust var selvfølgelig nævnt i grundbøgerne i historie om end ikke særlig grundigt. Men kilder blev stadig i høj grad fundet i Walther Hofers klassiske kildesamling Nationalsocialismen, og så var der netop kommet Karl Christian Lammers Vejen til Auschwitz og Brian Jensen og Peter Vogelsangs hjemmeside www.holocaust-undervisning.dk. Endelig var der en del elever, der arbejdede med emnet i faget tysk, bl.a. med udgangspunkt i Peter Smiths bog Endlösung. Det glædede mig derfor meget, da Jacob Halvas Bjerre for et par år siden kunne fortælle, at han arbejdede på en ny og mere omfattende undervisningsbog til historieundervisningen på ungdomsuddannelserne. Siden Danmark er begyndt at markere den internationale Holocaustdag den 27. januar i Danmark under navnet Auschwitz-dagen er interessen for emnet steget, og mange lærere har efterlyst en sådan bog. For som det understreges igen og igen: Det begyndte ikke i Auschwitz det begyndte længe før, og det er uhyre vigtigt, at også danske gymnasieelever får mulighed for at følge udviklingen frem gennem de fire trin, Walther Hofer taler om: Diskrimineringen fra 1933-1935, udgrænsningen fra 1935-1938, forfølgelserne 1938-1941 og så det folkedrab, der begyndte med massenedskydningen af polske og russiske jøder i forbindelse med de tyske indsatsgrupper og kulminerede i det industrielle massemord i de seks udryddelseslejre. På de undervisningsdage, afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har arrangeret på landets universiteter for gymnasieelever de seneste seks år, har temaerne været emner som De tre grupper ofre, gerningsmænd og tilskuere men også Stedet, hvor det skete, Efter folkedrabet og Farlige forestillinger. Med denne nye undervisningsbog i hånden, der både rummer en grundig indføring i emnet, mange spændende kilder og flere henvisninger til informationssider på nettet (via hjemmesiden www. his2rie.dk), er der nu en endnu bedre mulighed for, at Danmark kan leve op til sin forpligtelse: At sikre at mindet om Holocaust bevares også når de sidste øjenvidner om nogle år ikke længere vil være iblandt os. Otto Rühl Helsingør Gymnasium Medlem af den danske delegation til The Inter national Taskforce for Holocaust Education, Remembrance and Research Forord 7
Indledning Dette er en grundbog om Holocaust folkemordet på Europas jøder. Den juridiske, og til tider fysiske, forfølgelse tog sin begyndelse i 1933. Fra efteråret 1941 var et statsstøttet folkemord en realitet. Folkemordet varede frem til Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Det anslås, at omkring 6 mio. europæiske jøder blev myrdet. Holocaust er siden blevet anset som et af de uhyggeligste kapitler i nyere europæisk historie. Effekten af det nazistiske folkemord rækker ind i vores tid og er en af de store begivenheder, der er med til at danne grundlaget for forståelsen og tolkningen af menneskeheden i både Europa og resten af verden. Emnet er i de seneste 25 år blevet et hovedtema i et voksende antal fagbøger, romaner og film, hvilket præger både boghandlernes hylder og biografernes lærreder. I mange lande er der oprettet institutioner til forskning i Holocaust, hvilket understreger den betydning, Holocaust er blevet tildelt fra politisk side. Bogens formål er at give elever på ungdomsuddannelserne en introduktion til centrale temaer og emner i Holocaust. Bogen er rettet mod historieundervisningen i gymnasiet, men kan gennem perspektiverende spørgsmål forhåbentlig danne grundlag for inspiration til temaer i almen studieforberedelse og andre tværfaglige projekter. I bogen gives et kort overblik over det nazistiske partis historie, men dens primære fokus er på nazisternes racistisk begrundede forfølgelse og folkedrab på de europæiske jøder. Bogen suppleres af kilder, som primært er udvalgt, så Holocaust beskrives med samtidige kilder. Mange er skrevet af nazisterne selv, både de bureaukratiske, men også de mere personlige. De forfulgtes personlige erindring og historie er selvfølgelig også tilgodeset i kildevalget. En mindre del af kildeteksterne kan ses på andre internetsider, og det anbefales, at bogens kilder anskues som en tilføjelse til de øvrige danske og udenlandske internetbaserede kildesamlinger om Holocaust. Set i en sammenhæng vil det give både lærer og elev mulighed for en meget bred kildeudvælgelse som vil danne grundlag for at gå i dybden med mere specifikke dele af Holocaust. Jøderne blev anset som det tyske folks primære racefjende, men den nazistiske raceideologi rettede sig også mod andre grupper, som ikke bør overses. Roma og sinti, tidligere kaldet sigøjnere, blev også udsat for forfølgelser og drab. Af de ca. 1 mio. romaer og sintier, der levede i Europa før 1933, blev ca. 220.000 myrdet af nazisterne i perioden frem til 1945. I troen på, at den ariske race, og dermed tyskerne selv, kunne gøres perfekt ved at undgå uegnede gener og arvelige sygdomme, blev mindretalsgrupper som f.eks. alkoholikere, vagabonder, prostituerede, Jehovas vidner, homoseksuelle og afrotyskere sendt i koncentrationslejr og ofte steriliseret. Værst gik det ud over de handicappede, som fra efteråret 1939 blev myrdet systematisk. Herudover blev flere andre mindretalsgrupper i samfundet også forfulgt i perioden. Det var nazismens politiske modstandere, som ofte blev genopdraget eller myrdet i koncentrationslejrene. Forfølgelsespolitikken mod alle disse grupper blev videreført i mange af de lande, nazisterne erobrede og besatte. De øst- Indledning 9
europæiske folkeslag, de slaviske, blev anset som værende laverestående racer og behandlet med en uhørt menneskeforagt, hvilket var specielt udtalt i Polen og Sovjetunionen. Også mange russiske soldater endte som krigsfanger, og de blev mødt med en overlagt mordpolitik, da nazisterne helt bevidst valgte at skære ned på disse fangers madrationer. Det anslås, at ca. 3,5 milo. russiske krigsfanger døde som følge af den beslutning. Desuden må man også erindre, at alle de, der overlevede nazismens forbrydelser, ofte er, eller var, mærkede for livet. 10 Hol oc aust
1 Hvad betyder Holocaust? Bogens titel er Holocaust, fordi det er det mest brugte ord om folkemordet på jøderne, og det ord, de fleste har hørt om eller vil støde på, hvis emnet tages op i medier, undervisning eller andre steder. Holocaust kan ses som en samlet betegnelse for forfølgelsen af jøderne samt det efterfølgende systematiske og statsorganiserede folkemord på ca. 6 mio. europæiske jøder. Der er dog flere opfattelser af ordets betydning. Holocausts oprindelige betydning er brændoffer og har rødder i det græske ord holokauston, der bruges i Det gamle Testamente. Ordet er dermed i sin afstamning både religiøst og langt ældre end selve folkemordet. Det er derfor også blevet brugt i flere andre sammenhænge, f.eks. om det tyrkiske folkedrab på armenierne 1915-1918, men også som en beskrivende glose for atomkrigsfrygten i 1950 erne og 1960 erne, hvor man talte om nuklear holocaust. Den populære, amerikanske tv-serie Holocaust fra 1978 blev vist i mange lande, Danmarks Radio sendte den f.eks. i 1979. Seriens titel gjorde ordet kendt og er en af hovedårsagerne til, at det er så anvendt i dag. Forsøges Holocaust defineret, er der mange forskellige forslag til dets betydning og varighed. De fleste betegner Holocaust som værende selve drabsfasen fra 1941-1945, mens andre mener, at perioden strækker sig fra 1933 til 1945. De sidstnævnte inddrager på denne vis den lovgivningsmæssige og til tider fysiske forfølgelse af jøderne i det nazistiske Tyskland frem til begyndelsen af Anden Verdenskrig. Teoretisk set kan begrebet derfor virke forvirrende, men i praksis er Holocaust det ord, der bruges mest i faglitteraturen, aviser og i kulturelle manifestationer om emnet, til trods for varierende definitioner. Ordet ses stavet med både stort og lille begyndelsesbogstav i Danmark, mens det både i Tyskland og engelsktalende lande primært staves med stort begyndelsesbogstav. I denne bog er ordet stavet med stort begyndelsesbogstav, da dansk retskrivning ( 12, stk. 13c) angiver, at historiske begivenheder, som f.eks. Femte Maj, kan staves med både stort og lille begyndelsesbogstav. På denne Dvd en med tv-serien Holocaust. Hvad betyder HOLOCAUST? 11
måde mindskes også eventuel begrebsforvirring, således at når ordet skrives med stort begyndelsesbogstav, så er der tale om den historiske begivenhed Holocaust og ikke holocaust som et generelt begreb. Shoah og Endlösung er de to næstmest benyttede ord om folkemordet. Shoah er hebræisk og betyder katastrofen. Det er en betegnelse, som primært bruges af israelere og jødiske forskere, men ordet er ved at vinde indpas i andre landes forskningssprog. Derfor ses Holocaust og Shoah oftest som synonymer. Det tyske ord Endlösung kan oversættes til den endelige løsning. Det var det nazistiske systems eget udtryk for jødeudryddelserne, som kommer af:»die Endlösung der Judenfrage«eller»Den endelige løsning på jødespørgsmålet«. I den nazistiske optik var der et jødeproblem, som skulle løses, og der blev diskuteret flere måder at gøre det på; fra efteråret 1941 blev den såkaldte Endlösung at myrde de europæiske jøder. Endlösung er dermed gerningsmændenes officielle udtryk for drabet på de europæiske jøder. Der er også andre ord, der bliver brugt til at beskrive massemordet på de europæiske jøder. I Danmark hører man ofte ordet jødeudryddelsen eller jødeudryddelserne blive brugt i daglig tale, mens svenskerne bruger ordet förintelsen, som betyder udryddelsen. Folkedrabet på jøderne er også et udtryk, man kan støde på, når man kigger nærmere på emnet, og specielt hvis man beskæftiger sig generelt med folkedrab. Spørgsmål fra andre fag Historie: Er der andre historiske begivenheder eller episoder, som er blevet navngivet, efter begivenheden har fundet sted? Filosofi/Dansk: Diskuter definitionsproblemerne vedrørende ordet Holocaust. Er det vigtigt, at vi alle definerer de enkelte ord ens? Hvorfor/hvorfor ikke? 12 Hol oc aust