TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN



Relaterede dokumenter
Sprogets betydning for børns læring. v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet.

Bad = b +ad Mad = m+ad

Fart på sproget SPELL. FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE ÅBEN SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM OVERORDNET DESIGN AF STUDIER ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

SPELL OG FART PÅ SPROGET TUSIND TAK TIL.. BESKRIVELSER OG RESULTATER ER BASERET PÅ FØRSTE EFFEKTANALYSER

Sproget kan styrkes!

Sproget kan styrkes!

Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB

Om at indrette sproghjørner

SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning

Sproget kan styrkes!

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

Førskolebarnets sproglige udvikling

Sprogstimulering: Børn lærer mest, når pædagogen får frie hænder

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Tidlige sproglige indsatser Dorthe Bleses. Den barske virkelighed. (slides udleveres) Hvad er det? bang gevær skyder. revolver seksløber.

Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN IMPLEMENTERING PÅVIRKER PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE 2015/04/23

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

INDSATS I VUGGESTUEN KAN STYRKE BØRNS TIDLIGE KOMPETENCER

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Om at indrette sproghjørner

FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld

IUdfordring. Tidlig kløft. Understøttelse af udvikling og læring hos de mindste: Hvad gør vi og kan vi gøre mere?

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Evaluering BOGSTART II

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?

Udregning af score teknisk bilag

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

SPROGKONFERENCE 2015

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP

Vejledning til Sprogvurdering 3-6 VEJLEDNING TIL SPROGVURDERING 3-6

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

Børn & Sprog. og erfaringer

ROAL Kolding 23. januar 2019

Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen. En målrettet og struktureret indsats, som virker ved at styrke læringsmiljøet for de yngste

RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

VEJLEDNING TIL SPROGVURDERING 3-6

Kan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART

Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Om Fremtidens Dagtilbud

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Evaluering af indsatsområder2015/16

OM PROJEKTET OM KOMPETENCEUDVIKLINGS- KURSET MÅL FOR KURSET. Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Sprogvurdering, indsatser og sprogmiljøer

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Tidlig sprogvurdering

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

METAANALYSE AF PÆDAGOGISKE INDSATSER TIL AT STYRKE DET SPROGLIGE LÆRINGSMILJØ FOR 0-5-ÅRIGE BØRN

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

Transkript:

EFFEKTEN AF TO SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN Igangværende studie (Bleses, Højen, Makransky, Vach & Dale, under revision) Dansk CDI studie baseret på forældrerapportering (Bleses et al., 2008) koblet til nationale test i dansk i 6. kl. Data 2,120 børn i alderen 16 30 mdr. Ordforråd (antal sagte ord) Sprogforståelse, afkodning, læseforståelse Dorthe Bleses, SPROGKONFERENCE 2015, Tivoli, 16. juni 2015 Korrelationer Højen, Justice, Dale, Dybdal, Piasta, Markussen Brown, Clausen, Andersen, Haghish, Kjærbæk, Sehested m.fl. TIDLIGT ORDFORRÅD OG SENERE LÆSNING I 6. KLASSE (Bleses, Makransky, Dale, Højen, Ari & Vach, indsendt) 16 20 mdr. 21 25 mdr. 26 30 mdr. Sprogforståelse +.19** +.19** +.24** Afkodning +.16** +.25** +.23** Læseforståelse +.13** +.20** +.25** Sprogforståelse i 6. klasse Ordforråd fra 16 mdr. kan forklare op til 25% af variationen i score på læsetest 10 år efter Størstedelen af børn med lavt ordforråd ligger under middel Tidlig sprogindsats afgørende SPELL OG FART PÅ SPROGET 2012 2015 Første RCT studier af systematiske eksplicitte sprogindsatser i DK Baseret på +13.000 børn og 1.100 pædagoger Det strategiske forskningsråd Gyldendal, Torgard, Telenor SDU, Rambøll og TI Internationale forskere fra USA og Tyskland Favrskov, Faaborg Midtfyn, Guldborgsund, Holstedbro, København, Odense Socialstyrelsen SDU & Rambøll Internationale forskere fra USA og Tyskland Faxe, Gentofte, Halsnæs, København, Lejre, Rudersdal, Skive og Aabenraa kommune 1

TAG MED HJEM BUDSKAB En systematisk eksplicit indsats i små faste grupper med fokus på bestemte læringsområder/mål og differentieret læringsunderstøttelse viser lovende resultater 12 14 timers sprogindsats resulterede i mellem 7,7 9,4 mdr. læring på 6 mdr. på tværs af børnegrupper, men jo mere barnet deltog, jo større udbytte af sprogindsatsen Kun korttidseffekt dokumenteret, men bygger på veldokumenterede indsatser Sprogindsatserne er brugbare værktøjer men implementeringskontekst har stor betydning for effekter PRÆSENTATION Introduktion til sprogindsatserne Forskningsspørgsmål og design Resultater Gennemførelse af sprogindsatserne Effekten af sprogindsatserne Hvad kan vi bruge resultaterne til? SÆRLIGT VED INDSATSERNE Faste små børnegrupper 2x 30 min i 20 uger Understøtter læring Værktøj til brug for målrettet indsats Svarer til 2,5 % af barnets tid i perioden TYPISKE AKTIVITETER plus Faste aktiviteter Faste læringsområder og læringsmål Differentiering Refleksion Justice et al., 2010 AKTIVITETER OG MATERIALER LÆSEAKTIVITETER 10 bøger Billeder (ipad) Papir LEGEAKTIVITETER Kuffert med materialer 10 basislege Talepinde 8 2

Færdighed Afkodning Læseforståelse Stavning Bogstavkendskab ++ + ++ Lydlig opmærksomhed + + + Skriftsprogskoncepter + ++ + Hurtig navngivning + + + Talesproglige kompetencer + + + ++ =>.50; + =>.30 OMFATTER LÆRINGSOMRÅDER DER FORUDSIGER SENERE LÆSNING *National Early Literacy Panel, 2008. Systematisk forskningskortlægning af sproglige prædiktorer LYDLIG OPMÆRKSOMHED Høre rim og rime selv Opdele ord i mindre dele Høre ord starter med samme lyd Høre første lyde i ord SKRIFTSPROGSKONCEPTER At forstå at ord bærer betydning Læseretning (venstre højre/op ned) Ord for bøger (fx forfatter, forside) Forskelle på ord og bogstaver ORDFORRÅD Mindre typiske ord (fx mat) Ord for tid og rum (fx yderst, først) Ord for følelser (fx juble) Ord for tankeprocesser (fx beslutte) NARRATIVER Beskrive personer og omgivelser Beskrive begivenheder i rigtig orden Fortælle historie selv Fortælle om følelser, tanker mm. LÆRINGSMÅL: ORDFORRÅD (HVERT MÅL 3 5 GANGE) NØGLEPUNKTER 1. At forstå og bruge mindre typiske ord 2. At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber 3. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med tid 4. At kunne tale om nye ords betydning 5. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med følelser 6. At forstå og bruge nye ord for tankeprocesser Spørger børnene tager ikke for givet Relaterer til kendt ord slap, træt Tidlige læringsniveauer Er der nogen der ved hvad mat betyder? Kan du sige mat? Gentagelser: mat, mat, mat, mat, mat 3

++ UDFORDRING LÆRINGSSTIGEN* Generalisere Forudsige Argumentere Hjælpes ad Begrænse valg Give svaret ++ STØTTE LÆRINGSMÅL ORDFORRÅD: sort, blå, lyserød, gul og grøn ++ UDFORDRING Generalisere Hvilke andre ting kender du der er grønne? Forudsige Hvad der sker hvis man blander blå og gul? Argumentere Hvorfor kan du bedst lide lyserød? *Justice et al. 2010 (Read it again) *Justice et al. 2010 (Read it again) LÆRINGSMÅL ORDFORRÅD: sort, blå, lyserød, gul og grøn Hjælpes ad Skal vi sige farverne sammen? Begrænse valg Ser bananen her. Er den gul eller grøn? Give svaret Puden er gul. Hvilken farve har puden? ++ STØTTE AKTIVITETSFORLØB 1 20 Læringsområder Læringsmål Materialer Aktiviteter (før efter) Modeleksempler Adgang til Læringsstigen 4

PRÆSENTATION Introduktion til sprogindsatserne Forskningsspørgsmål og design Hvad kan vi bruge resultaterne til? FORSKNINGSSPØRGSMÅL (FÆLLES) Effekt af de to systematiske sprogindsatser i en dansk kontekst under hverdagslige vilkår? Varierer effekten af sprogindsatserne for forskellige grupper af børn? Hvad betyder eksponering for udbyttet? SPECIFIKKE FORSKNINGSSPØRGSMÅL SPELL spørgsmål Får børnene øget udbytte af SPELL ved at give pædagoger øget PU? Får børnene øget udbytte af SPELL ved at forældrenes laver aktiviteter hjemme? Fart på sproget spørgsmål Type af aktivitet (legebaseret vs. læsning) Hvad betyder gruppestørrelse? Hvad betyder et åbent curriculum med faste læringsmål men selvvalgte aktiviteter for børns udbytte? OVERORDNET DESIGN OG FORLØB Lodtrækningsforsøg med tre indsatsgrupper og kontrol (randomisering lykkedes) Før og efter målinger (sprog) Mange spørgeskemaundersøgelser med fokus på implementering, viden og holdninger Læs mere i Sproget kan styrkes af Bleses et al. (2015) Kan downloades fra www.sdu.dk/cfb 5

SPROGBATTERI Revision af national sprogvurderingsmateriale (Bleses et al., 2010) Måleinstrumentet ikke perfekt, herunder lofteffekter (10 75% ikke forbedre score fra før til eftermåling) Ikke måle effekt på alle læringsområder Deltest Alder Max FØR SKRIFT Skelnen af sproglyde 3 16 Rim 4 6 17 Segmentering 4 6 20 Bogstavkendskab 4 6 12 TALESPROG Ordforråd 3 6 40 Sprogforståelse 3 6 12/27 Kommunikation 3 6 40 PRÆSENTATION Introduktion til sprogindsatserne Forskningsspørgsmål og design Resultater Gennemførelse af sprogindsatserne Hvordan virker sprogindsatserne? Hvad kan vi bruge resultaterne til? SPELL GENNEMFØRELSESGRAD (Aktivitetsnoter) Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, gruppeniveau Aktivitetsforløb SPELL +PU +HJEM p10 15 13 18 Gennemsnit 30 28 33 p90 40 40 40 p = 0,051 Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, barneniveau Aktivitetsforløb SPELL +PU +HJEM p10 12 10 13 Gennemsnit 26 23 28 p90 36 35 37 p = 0,097 FpS GENNEMFØRELSESGRAD (Aktivitetsnoter) Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, gruppeniveau Aktivitetsforløb FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN p10 23 14 16 Gennemsnit 35 30 29 p90 40 40 40 p = 0,015 Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, barneniveau Aktivitetsforløb FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN p10 17 11 13 Gennemsnit 29 26 25 p90 37 37 37 p = 0,103 6

PRÆSENTATION Introduktion til sprogindsatserne Forskningsspørgsmål og design Resultater Gennemførelse af sprogindsatserne Effekten af sprogindsatserne FORSKELLE MELLEM KONTROL OG INDSATSGRUPPER Øget udbytte udover normal udvikling? Før skrift? Talesprog (ordforråd) Hvad kan vi bruge resultaterne til? Effektstørrrelse EFFEKTEN AF DE TRE SPELL INDSATSGRUPPER* 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 ** ** Samlet Før skrift Ordforråd ** ** SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM *p <.05, **p <.01, *** p <.001. * Bleses et al., 2015, Bleses et al., under revision * * 2,8 måneders ekstra læring målt på Før skrift, svarende til ca. 50 pct. ekstra læring Effektstørrelse EFFEKTEN AF DE TRE FpS INDSATSGRUPPER* 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,1 Samlet Før skrift Ordforråd *** ** ** 3,4 måneders ekstra læring af ** ** Før skrift 57% ekstra. 1,7 måneders ekstra læring af Talesprog FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN 27% ekstra (ordforråd *p <.05, **p <.01, *** p <.001. højere) * Bleses et al., 2015, Bleses et al., under udarbejdelse 7

IMPLEMENTERING FPS ÅBEN (AKTIVITETSNOTER) Jævn fordeling af læringsområder/mål, men mere tid på ordforråd (65 pct. af alle forløb) Små tegn på aldersrelateret adaptation af læringsmålene I ca. 80 pct. af forløb anvendes klassiske boglige aktiviteter (læsning, spil, rim og sange), især boglæsning hyppig = ligner SPELL meget Bedre tilpasningsmuligheder til andre aktiviteter? Til børnene? Motivation? VARIERER EFFEKT FOR BØRNEGRUPPER? FØR SKRIFT TALESPROG Førmåling + Alder + Køn Ikke dansk baggrund ( ) Mors uddannelse *Sammenlagt for SPELL, kun Fart på sproget Åben Signifikante forskelle mht. førmåling (SPELL) og alder (FpS Åben) Ingen signifikant variation mht. udbytte afhængig af køn, mors uddannelse og ikke dansk baggrund Dog tegn på lavere udbytte for ikke dansk baggrund i SPELL Faste læringsmål? Små faste grupper? Differentieret indsats? HVAD BETYDER GENNEMFØRELSESGRAD? Øget eksponering øger udbyttet Børn med ikke dansk baggrund ser ud til at få større udbytte af højere eksponering Ikke dansk baggrund lavest eksponering Større potentiale i indsatserne end effektstørrelsen viser!! PRÆSENTATION Introduktion til sprogindsatserne Forskningsspørgsmål og design Resultater Gennemførelse af sprogindsatserne Effekten af sprogindsatserne Hvad kan vi bruge resultaterne til? 8

HVAD KAN VI TAGE MED? SPELL og Fart på sproget ÅBEN giver hvad der svarer til 7,7 9,4 mdr. læring på 6 mdr. (minus +PU/+HJEM) Et åbent ( nordisk?) curriculum mest effektivt Børnenes udbytte varierer kun i begrænset omfang afhængig af baggrundsfaktorer (SPELL, FpS Åben) Eksponering øger udbyttet (SPELL, FpS ÅBEN), især før børn med ikke dansk baggrund Pædagoger i dagtilbud med god samarbejdskultur, fokus på kompetenceudvikling og med en positiv holdning til sprogindsatserne gennemfører flere aktivitetsforløb KONCEPTET VI LÆRER SPROG Forandringsteori (vejledning) Redskaber Aktivitetsnoter Sprogudviklingsskemaer Læringsstigen SPELL manual SPELL aktivitetsforløb ( app ) Forældreaktiviteter Dansk samt oversatte version Oplæste versioner af SPELL bøgerne Hjemmeside (under udarbejdelse) www.sdu.dk/cfb NØDVENDIGT MED FOKUS PÅ Kvalitet i gennemførelse Alle læringsmål (gentagelser, forklaring) og Læringsstigen Efteruddannelse, implementering og parathed Planlægning og organisering Løbende opfølgning på børnenes udvikling Fagligt samarbejde og udvikling Parathed til nye metoder TUSIND TAK TIL.. Socialstyrelsen Det strategiske forskningsråd (Innovationsfonden) Gyldendal, Torgard, Telenor Via UC og UCL, og de mange studentermedhjælpere Deltagende kommuner og pædagoger, Forældre og børn (se mere info om andre deltagere, Bleses et al., 2015) 9

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! 10