EN VERDEN AF BROER - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE
Forord Broer er fascinerende mange har navne, en lang række er turistmål og fotomål. Broer udfylder en elementær funktion i verden og ikke mindst i et land som Danmark, hvor der er tusindvis af broer, lige fra Storebæltsbroen til en smal planke over et vandløb. Livet for den enkelte og samfundsfællesskabet, både det store og det lokale, ville blive vanskeligt, hvis ikke der var broer. Det handler overalt om at bygge bro hen over vanskelige eller umulige passager og dermed knytte noget sammen, som ellers ville være adskilt. På den baggrund bærer broer samtidig på en elementær symbolsk betydning i den menneskelige bevidsthed og erfaringsverden og derfor også i kulturen (litteratur, digtning, kunst og religion). Broen udtrykker og visualiserer en mulig vej i vanskelige overgange og skaber forbindelse mellem forskelligheder og hen over forskelligheder. Man kan både brænde alle sine broer og bygge bro. Hvis man googler bro, får man 306 milliarder hits. Hvis man søger på ordet i Bibelen, får man 0 hits! Broer spillede ingen rolle i landskabet i Israel, hvor der stort set ikke findes andre vandløb end Jordanfloden, der var en grænse og ikke en passage. Til gengæld er kristendommen en vejreligion. Både Gud og mennesker er i Bibelens Gamle Testamente og Nye Testamente hele tiden på vej. De første kristne menigheder i Bibelen bliver af deres omverden ligefrem kaldt dem på vejen. I den kristendom, der bevæger sig fra Israel over Tyrkiet og Grækenland til Romerriget og Norden, bliver broen derfor tidligt et centralt billede, der profilerer vejens betydning af bevægelse og mulighed mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Det er en grundlæggende påstand i kristendommen, at når noget bliver vanskeligt eller umuligt, er der en bro. Nogle gange er det sådan i den almindelige, menneskelige erfaringsverden, andre gange ikke men kristendommen påstår, at det altid gælder. I kristendommen hedder det: troen, håbet, kærligheden, tilgivelse, frelse, nåde. Regnbuen i Noa-fortællingen er et af de centrale bibelske billeder på det. Skole-kirke-samarbejdsprojektet 2013 udfolder denne centrale side ved den kristne tro i sammenhæng med den grundlæggende menneskelige forståelse af broens betydning, så eleverne i folkeskolens yngste klasser både får erfaring med og indsigt i væsentlige sider af natur og teknik, kultur og kristendom, og styrker deres egen omverdensforståelse og identitetsdannelse. En verden af broer. Undervisningsprojektet lægger op til et samarbejde mellem faget kristendomskundskab og fagene natur og teknik, dansk og idræt. Forløbet dækker væsentlige stofområder på de fire fags læseplaner. Se nærmere i afsnittet Projektet og Fælles Mål bagerst i dette hæfte. Der indgår i forløbet et feltarbejde og besøg på den lokale kirkegård og i den lokale kirke, hvor præsten i billeder og fortælling og i dialog med elevernes egne bro-billeder vil præsentere kristendommens centrale brofortælling. Besøget aftales med den/de lokale præster omkring skolen. Se adresselisten bagerst i dette hæfte.
PROJEKTSANG Der er skrevet og komponeret en sang til undervisningsprojektet. Tekst og melodi af Thomas Lennert. Hør sangen på www.skolekirkeprojektsyddjurs.dk 1. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 2. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 3. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 4. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en regnbuebro ind i himlen. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå ind i himlen. Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!
Indhold Projektets mål og moduler s. 5 Undervisningsmaterialet s. 6 Skematisk oversigt over temaugeforløb s. 7 Temaugeforløbets forskellige led s. 8 Morgensamlinger s. 9 Temaarbejde I. Landskabets broer s.14 Temaarbejde II. Livets broer s.21 Temaarbejde III. Fællesskabets broer s.30 Temaarbejde IV. Kristendommes broer Feltarbejde og besøg ved den lokale kirke s.39 Projektet og Fælles Mål s.44 Litteraturliste s.45 Adresseliste s.46 Skole-kirke-samarbejde i Syddjurs Projektmedarbejder Annelise Nymark Glismosevej 30, Hvilsager, 8544 Mørke E-mail sksyddjurs@teliamail.dk Projektets forside- og samtalebillede er tegnet af Sofie Halvorsen.
Projektets mål og moduler Projektets mål Eleverne skal opnå viden og erfaring med broerne i landskabet, deres betydning og konstruktion Eleverne skal opnå forståelse for broen som symbol, særligt symbolets relationelle betydning mellem mennesker Eleverne skal opnå viden og forståelse af broen som et centralt, kristent symbol. 5 Projektets moduler Undervisningsprojektet En verden af broer rummer følgende fire moduler I. Landskabets broer (natur/teknik og kristendomskundskab) II. Livets broer (dansk og kristendomskundskab) III. Fællesskabets broer (idræt og kristendomskundskab) IV. Kristendommens broer (skole-kirke-samarbejde). Temauge eller undervisningsforløb Modulerne med fire fag i samarbejde er udarbejdet, så de med fordel vil kunne udgøre indholdet af en temauge for klassen eller hele gruppen 0.-3.klasse (se skemaoversigt herunder). De enkelte temamoduler vil også kunne udformes som almindelige undervisningsforløb, ligesom der selvfølgelig vil kunne vælges ud af materialets ideer med tilpasning til den aktuelle elevgruppe. Børnehaveklassens deltagelse vil under alle omstændigheder kræve en tilpasning. Brev-bro mellem klasser eller generationer Undervisningsforløbet udfolder tanken om BREVET som en bro mellem mennesker. Oplægget rummer et forslag til, at der bygges (brev)bro til de ældre årgange på skolen eller skoler imellem i form at venskabsklasser, hvor eleverne sender breve til hinanden med små bro-fortællinger, tegninger osv. Der kan være tale om papirbrev eller digitalt brev. Skole-kirke-samarbejdet er behjælpelig med at etablere konktakt mellem skolerne. Brevbroen kan eventuelt også gå til det lokale plejehjem/dagcenter eller til elevernes bedsteforældre: broen mellem generationer. Fælles bro mellem projektklasserne Der er i undervisningsforløbet lagt op til, at eleverne selv tager bro-billeder med kamera, mobil eller ipad. Der er mulighed for at sende elevernes billeder ind til skole-kirke-samarbejdet, der vil sørge for, at de indgår i en fælles, digital billedbro for projektet.
Undervisningsmaterialet Projektmaterialet består af Et lærerhæfte med undervisningsvejledning og baggrundsstof til forløbet. Undervisningsvejledningen er bygget op som et grydeklart forløb. De sandfarvede felter er faktabokse med uddybende kommentarer og baggrundsstof til lærerens egen rygsæk. En IT-platform. IT-platformen finder man på www.skolekirkeprojektsyddjurs.dk 6 Den indeholder alt, hvad der skal til for at udfolde projektforløbet: Lærermateriale o Lærerens rygsæk I rygsækken ligger lærerhæfte, kopiark og instrukser. o Legerummet Legerummet indeholder en række læringsorienterede legemuligheder med afsæt i undervisningsforløbets temaer. Legene kan inddrages i undervisningsforløbet eller være en pause-mulighed for elevgruppen eller enkelte elever. Legemuligheder vil også kunne bruges i børnehaveklassen. Elevmateriale o Min billedbog Billedbogen indeholder et galleri af forskellige bro-billeder fotos med små undertekster, som eleverne kan udforske selv og anvende i forskellige sammenhænge i forløbet: Lokale broer i Syddjurs, Berømte broer i verden, Anderledes broer, Kristendommens broer. o Min børnebibel Børnebibelen indeholder udvalgte bibelske fortællinger, der profilerer bro-temaet. Tegneren Christina Ebbesen har illustreret korte og enkle fortællinger, som de ældste af eleverne i målgruppen selv kan læse. De yngre elever kan få teksterne læst op i forbindelse med, at de ser billederne eller få fortællingen fortalt og derefter selv bruge billederne til kvalificeret gættelæsning. Projekt-sang - lydfil Der er til undervisningsprojektet digtet en bro-sang. Tekst og musik er af Thomas Lennert. Der er et vers til hvert temamodul. Tekst og node findes også på IT-platformen. Samtalebillede Undervisningsprojektets logobillede Broen er tænkt som øjenåbner og oplæg til samtale. Det er tegnet af Sofie Halvorsen. Fællesbro Elevernes egne bro-billeder kan sendes ind til Skole-kirke-samarbejdet og vil blive samlet til en fælles billedbro, der er tilgængelig på IT-platformen og eventuelt kan optræde som projektudstilling lokalt på skoler, i sognegårde og i kirker.
Skematisk oversigt over temaugeforløb Varig hed Ca. 1/2 time MANDAG Tema: Landskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TIRSDAG Tema: Livets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TORSDAG Tema: Kristendommens broer Ekskursion til kirken Aktivitet: - på jagt efter religiøse/kristne broer - fire bibelske brobilledfortællinger FREDAG Evt. 7 fællessamling med glimt fra ugens arbejde 3-4 timer Tema-arbejde I Konkrete broer Konstruktion og betydning i landskabet Tema-arbejde II Symbolske broer Livets overgange Tema-arbejde III Symbolske broer Det menneskelige fællesskab Tema-arbejde IV Symbolske broer Den religiøse bro mellem himmel og jord Evaluering Fag: Natur/teknik, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Dansk, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Idræt, Kristendomskundskab Fag: Kristendomskundskab / skolekirke-samarbejde Det vi ikke nåede Læringsrum / Aktivitet: På opdagelse i skolens nærområde. Broen som mulighed og udfordring. Beregninger Eksperimenter Brobyggerier Læringsrum / Aktivitet: Projektorienteret arbejde med Livsbroer : i billeder, musik, sang, drama, fortællinger, ritualer. Evt. ipad-forløb Læringsrum / Aktivitet: Leg og bevægelse, drama-pædagogik og refleksionsrum: Broer mellem mennesker Fællesskab. CL. Opfølgning og efterbearbejdelse af kirkebesøg Evt. fælles afslutning på kirkedagen Evt. kæmpe brokæde med alle skolens elever Evt. Værksted: Vi bygger en bro Værksted: Vi laver en bryllupsbro i drama, musik, sang og ritual Værksted: Vi laver en brev-bro til andre klassetrin / skoler / generationer Værksted: Vi laver en filmfortælling / tegneserie / bro-frise
Temaugeforløbets forskellige led Morgensamlinger Der er i temaugeforløbet lagt op til, at alle klasser samles en halv time ved starten af dagen. Dels giver det mulighed for at give fælles informationer og instrukser omkring dagens forløb, dels er det en fælles optakt, der skal styrke den tematiske profil og motivere til arbejde med dagens tema. Morgensamlingen begynder med indlæring af dagens bro-vers. Dernæst er der et kort tema-anslag med sketch-karakter. Til sidst følger et aktualiserende billede og en central fortælling fra den kristne grundfortælling, der udfolder dagens almene tema. 8 Temaarbejde med læringsaktivitet Dagens tema udfoldes i en række læringsaktiviteter, der er bygget op over erfaring/oplevelse og refleksion. Værksted Hvis man ønsker det, kan dagsforløbet afsluttes med et egentligt værkstedsarbejde, der kan etableres klassevis eller på tværs af klasser. Eventuelt kan det laves i samarbejde med skolepasningsordningen. Kirkebesøget Der indarbejdes en ekskursion til den lokale kirke i projektforløbet. 1 2 klasser ad gangen. Arrangementet er todelt: En afdeling med feltarbejde omkring kirken og i kirkerummet (1/2 time) En afdeling med fællesafslutning i kirken (1/2 time). Denne dag er der ingen morgensamling, men en efterbearbejdelse, når klasserne er tilbage på skolen. Afslutningsdag Fredag er sat af til hængepartier fra de foregående dage, samt eventuelt præsentation for de andre elever af noget af det, der er lavet undervejs. Det kan måske også være dagen, hvor de klasser, der har arbejdet med projektet, organiserer en kæmpe brokæde med alle skolens elever.
Morgensamlinger MANDAG Tema: Broer i landskabet Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden 9 Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag: To lærere spiller henholdsvis personerne Bro og Pille. Eventuelt er de klædt lidt ud. De står på hver sin kasse med 1½ m afstand imellem. Ved siden af ligger en træplade, som siden kan lægges oven på kasserne, så den hviler på dem og danner en bro. B: Hej! P: Hej! B: Jeg hedder Bro! P: Det kan man da ikke hedde. En bro. B: Ikke en bro. Jeg hedder Bro. Det kan man godt hedde til efternavn. Hvad hedder du? P: Jeg hedder Pille. B: Pille? Det kan man da i hvert fald ikke hedde. Det er jo noget, man spiser. P: Nej, mit navn er Pille. Jeg er opkaldt efter min moster i Estland. Hun hed Pille. Derfor hedder jeg det. Hej, Bro! B: Hej, Pille! Kommer du ikke herover? P: Jo (prøver at svinge benet ud, men er ved at falde ned af kassen) øh, nej, kom du hellere over til mig. B: Nu kommer jeg! (prøver at svinge benet ud, men er også ved at falde ned af kassen). Nej, der mangler altså noget. Der mangler en bro (peger på sig selv og lægger sig mellem kasserne og lægger brættet over. Pille går derefter over broen til den anden kasse, og Bro rejser sig og står også op på kassen. De tager fat om hinanden. De peger på hinanden foran publikum og siger: Bro-Pille og modtager publikums bifald). Dagens tema og program broer i landskabet introduceres kort.
Dagens bro-billede: Motorvejsbroen ved Silkeborg bygges Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Det kan koste store vanskeligheder at bygge en bro - hvorfor gør man det så? Silkeborg-motorvejen Der bygges i øjeblikket 29,2 km motorvej omkring Silkeborg. Det vil give en besparelse på 12 minutter at køre strækningen. Der kommer i gennemsnit til at køre 25.000 biler om dagen på vejstykket. Der bygges 35 broer på hele vejstykket. I alt er der sat 6.291 millioner kroner af til at bygge vejstykket. Engang var der nogen, der kom lettere til det, men de havde i høj grad også brug for det. Hør en historie fra Bibelen: 10 Dagens bro-fortælling: om en bro, hvor der ikke er nogen vej Moses vandrede med Israels folk i ørkenen. De var endelig sluppet ud af Egypten og væk fra storherskeren Farao, der havde holdt dem som slaver. Tre dage havde de nu gået i ørknen. Humøret var højt, fordi de var sluppet fri. Men nu opdagede de en støvsky i det fjerne. De vidste det. Det var Faraos hær. Han havde fortrudt. Nu kom han enten for at hente dem eller slå dem ihjel. Humøret sank, og snart sank det endnu mere. For nu var de nået til kanten af Det Røde Hav. Der var hav og vand foran dem, så langt øjet rakte. Vejen gik ikke længere. Folk knurrede mod Gud og Moses: Vi ville hellere være døde som slaver i Egypten end dø for Faraos hær i ørknen. Gud sagde til Moses: Du skal række din stav ud og kløve havet, så folket kan gå tørskoet over. Moses rakte staven ud, og en stærk østenstorm rejste sig hele natten og trængte vandet tilbage, så der blev en bro at gå på. Da Israels folk var nået sikkert over på den anden side, var Egyptens hær, som forfulgte dem, nået midtvejs. Ræk din stav ud igen!, sagde Gud til Moses. Og Moses gjorde, som Gud havde sagt. Vinden vendte, vandet kom fossende tilbage. Gudsbroen forsvandt. Egyptens hær druknede, men Israels folk var reddet. TIRSDAG Tema: Livets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!
Tema-anslag Bro og Pille står på deres kasser med brættet imellem. De står og flirter lidt med hinanden. De har begge et stort rødt hjerte om halsen. De er forelskede. Bro: Pille, kommer du ikke herover? Pille (fniser lidt): Det tør jeg ikke! Bro: Det turde du da i går! Pille: Ja, men jeg tør ikke i dag. Bro: Kom nu! Pille: Nej! (fniser lidt igen) Bro: Jamen, hvorfor ikke? Pille: Sæt, de andre opdager det! Bro: Opdager hvad? Pille vifter med hjertet Pille: Jeg ved jo heller ikke, om du virkelig kan li mig, Bro! Bro: Det kan jeg da! Pille: Helt sikker? Bro nikker og rækker hjertet frem Pille: Helt bombe-hundrede-procent-sikker? Pille rækker sit hjerte frem. De nærmer sig hinanden. Bro og Pille (hopper ned og vender ryggen mod hinanden, ser ud mod publikum og siger i kor): Men kan man nu alligevel være bombe-hundrede-procent sikker? 11 Dagens tema livets broer introduceres kort: Det er vanskeligt at være forelsket, ligesom der er så mange andre vigtige skridt i denne verden, der er vanskelige. Dagens bro-billede: Sjellebro og maskestenen Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Nogle gange når man skal over fra et sted til et andet, kan der være fare på færde. Sådan tænkte man i gamle dage, når man passerede en å. Men man tænkte det også, når et barn skulle fødes til verden, eller en pige skulle giftes ind i mandens familie, eller nogen skulle dø. Man havde fornemmelsen af, at der sad en farlig trold skjult det sted, man skulle over. Der skulle en sikker bro til. Sjellebro og Åmanden Ved Sjellebro, der fører over Alling Å i Syddjurs kommune har i 1000 år stået en sten med en stor og vild troldemaske. Det var det eneste vadested mellem Djursland og det øvrige Jylland, og det var et farligt, brusende væld at komme over. Måske har maskestenen været et billede på trolden under broen, som man skulle passe på eller også skulle troldemasken skræmme den farlige trold væk, så folk kunne komme sikkert over. Sagnet på stedet siger stadig, at Åmandens stemme lød: Tiden er kommet, men manden er endnu ikke kommet! når det var lige før, nogen omkom ved åen. Men efter at den nye landevej er anlagt og broen gjort bred, er stemmen blevet kvalt og stedet blevet fredeligt at passere.
Bibelen har en fortælling om en bryllupsfest, der var ved at gå i stykker. Men heldigvis viste der sig at være en sikker bro at gå på. Hør engang: Dagens bro-fortælling: om en bryllupsfest, der blev reddet Der var bryllup i Kana i Galilæa. Stor fest med mange gæster. Dengang festede de i flere dage, så der skulle virkelig mad og vin i mængder til. Også Jesus og hans mor var inviteret med. Men vinen slap op. Ham, der sørgede for festen, kom ind til ham, der holdt festen, og hviskede det i øret: Vi har ikke mere vin til gæsterne! Ham, der holdt fest, blev rød i hovedet og helt ude af det. Det var jo skrækkeligt! Det var pinligt! Der ville blive snakket om den mislykkede bryllupsfest alle vegne i mange, mange år. Der var slet ikke nogen vej igennem det. Jesus mor sagde til Jesus: Du må hjælpe ham! Han har virkelig brug for det! Og til ham, der holdt festen, sagde hun: Gør, ligesom Jesus siger! Udenfor var der seks store beholdere med mange hundrede liter vand i hver. De blev brugt, når folk skulle have skyllet vejstøvet af fødderne, inden de skulle spise altså lidt som vi vasker hænder. Jesus sagde til ham, der styrede festen: Hæld vandet op i kanderne og bring det ind til bordet. Han gjorde, sådan som Jesus havde sagt. Tjenerne kom ind til bordet med kanderne, og folk smagte på vandet men det var blevet til vin, endda vin, som var meget, meget bedre end den vin, der var sluppet op! Sådan blev festen reddet, fordi der viste sig en bro, hvor der slet ikke var nogen vej. 12 ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag Bro og Pille står på hver deres kasse. Bro peger fingre af Pille, der ikke ser det. Bro: (hånende ud til publikum) Pille er den lille Bittelille, stille Hun kan næse pille, Dur ikke til det vilde
Pille reagerer vredt, men straks efter opgivende Bro (fortsætter): Æv bæv, du lille, dumme vitaminpille! Pille ser endnu mere nedslået og trist ud. Bro dratter ned fra kassen og får sin hånd i klemme under den. Bro: Av, av jeg sidder fast. Hjælp! Hjælp! Pille går hen og hjælper ham fri og tager ham i hånden og puster på den, og de går sammen. Dagens tema fællesskabets broer introduceres kort. Mange gange viser det sig, at der er en bro, hvor der ellers slet ikke gik en vej. 13 Dagens bro-billede: Skolegården Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. I skolegården er der rigtig mange broer mellem kammerater. Nogen gange kniber det med broer, og nogen havner alene udenfor. Men der kan vise sig at være en bro, der hvor vejen ellers var spærret. Hør en historie fra bibelen om det: Dagens bro-fortælling: om at blive inviteret med til bords En dag sagde folk, at de havde hørt, at Jesus kom til byen Jeriko. Det var nok værd at opleve. Ham, Jesus, som alle snakkede om, og som havde gjort så mange gode ting. Folk flokkedes i gaden, hvor Jesus skulle komme. Også Zakæus, som styrede byporten, ville virkelig gerne se ham. Men folk spærrede for ham, så han ikke havde en chance. De brød sig nemlig ikke om Zakæus. Han tog penge fra folk, alt for meget, for at slippe dem ind gennem porten. Nu kunne de hævne sig på ham. Ikke tale om, at Zakæus skulle få mulighed for at se bare et glimt af Jesus! Det var ikke let for Zakæus, for han var samtidig rigtig lille, så han ikke kunne se over hovedet på de andre. Det endte med, at han krøb op i et træ og gemte sig. Musestille sad han, så de ikke opdagede ham. Fra træets top kunne han få et glimt af Jesus, når han gik forbi. Jesus kom. Da han var lige ud for det træ, hvor Zakæus sad, standsede han. Det viste sig, at Jesus netop havde fået øje på den lille mand, der var nødt til at gemme sig. Kom ned, Zakæus! I dag vil jeg ind og være gæst hos dig! Så kom Jesus ind til Zakæus og spiste hos ham. De andre kunne ikke forstå det. Der burde være lukket for Zakæus. Men Zakæus blev så jubelglad over, at Jesus havde vist ham en vej ned fra træet, så han lovede, at betale dem tilbage, han havde taget penge fra. Ja, de skulle endda nok få det firedobbelte. Sådan kan der blive broer, hvor der ikke var nogen vej.
Temaarbejde I. Landskabets broer Mål: Eleverne skal, ikke mindst gennem oplevelse og erfaring, blive opmærksomme på broernes betydning, de landskabsmæssige betingelser, der aktualiserer dem, deres grundlæggende konstruktion og deres æstetiske betydning. Broer i landskabet Der 406 store og små øer i Danmark; dertil kommer tusindvis af vandløb, og jernbanestrækninger, der skal føres gennem landet på kryds og tværs. Hver gang kalder det på en bro, enten i form af en reel bro eller en dæmning eller en tunnel. Broer har været bygget siden forhistorisk tid. Måske har de første broer været trædestenen på vadestedet eller træstammen, der var væltet over åløbet, så et menneske kunne passere. Allerede for 5000 år siden byggede sumererne og egypterne buebroer af murværk. Kineserne fulgte snart efter, og romerne udviklede op mod vores tidsregning buebroen til perfektion. Mange af dem står stadig. I Danmark har der været bygget broer siden middelalderen. Byggematerialet var naturstenene, som der var rigeligt at tage af i landskabet, og som samtidig er i besiddelse af en enorm holdbarhed. I 1779 tog brobyggeriet et nyt spring med den første støbejernsbro i England, og op gennem 1800- tallet udviklede bromaterialet og dermed konstruktionsmulighederne sig med smedejernet og ikke mindst jernbetonen, altså den jernarmerede beton. Det gav samtidig muligheder for ikke kun at lægge broer over vandløb, men også over større stræder. Ligesom forskelligt udviklede konstruktionsformer pladebroer, hængebroer, buebroer, skråtagsbroer, gitterbroer, lavbroer og højbroer gav øgede tilpasningsmuligheder til forskellige landskabsformers udfordringer. I Danmark blev den første Lillebæltsbro bygget i 1935 som jernbanebro, og i 1998 blev Storebæltsforbindelsen etableret, i alt 17,5 km, når Østtunnellen, Østbroen og Vestbroen bliver lagt sammen. Storebælts højbro har samtidig verdens næststørste frie spænd på 1624 m mellem de to store pyloner. Hermed var hoveddelene af det danske land Jylland, Fyn og Sjælland blevet bundet sammen. De forskellige brotyper har hver deres fordele mht. stræk og spænd og fundament, men det gælder for dem alle, at der er fire geometriske former, som giver dem styrke: buen (jf. en halv nød/en cykelhjelm/et kranium holder til stort tryk), trekanten (der fordeler trykket på en bred flade), røret (der samtidig vejer væsentligt mindre end massivt materiale) og det bukkede jern (jf. den styrke, som bukket papir/bølgepap har sammenlignet med et fladt stykke papir). Hele infrastrukturen i det danske samfund er fuldstændig afhængig af broer, der fungerer. Om ikke andet, så opdager man nytten og afhængigheden af dem, når fejl eller dårligt vejr ved Storeeller Lillebæltsbroen lukker broerne og giver kaos. Broer har samtidig ofte stor æstetisk kvalitet. De er markante og fascinerende i landskabet, både for voksne og børn; fascinationen hænger måske også sammen med, at der altid indgår et eller andet element af farlighed i en bro: der skal trodses natur og naturkræfter, og for en tid anbringes den, der passerer, i en sårbar position. 14
1. Hvad er en bro? Delmål: Eleverne skal gøre sig elementære, legende erfaringer med, hvad en bro er. Det skal umiddelbart skærpe deres opmærksomhed på de udfordringer, broen svarer på, dens muligheder og konstruktion. Eleverne skal i en legende form udforske broens betydning og konstruktion, der giver muligheder og stiller krav til mennesker. Modulet vil sagtens kunne strække sig over en hel formiddag, men der er i sammenhængen kun sat 1½ time af til det, hvorefter det så kan fortsættes og udvides i det efterfølgende værkstedsarbejde. Udformningen vil være afhængig af, om der er tale om en enkelt klasse eller 0.-3.klasse på tværs af klasserne, hvor der nødvendigvis skal være flere lokaliteter og flere arbejdsmuligheder. 15 Det foregår i skolens nærområde, enten udendørs eller indendørs på skolen, eller ved skov, mose, åløb umiddelbart nær på skolen. I det følgende er udpeget en række muligheder, der har forskelligt incitament, forskellig sværhedsgrad, forskellige krav til fysisk udfoldelse, og derfor vil kunne matche forskellige grupper af elever og give en god mulighed for undervisningsdifferentiering. Nogle af mulighederne vil for en underviser i folkeskolen give sig selv, andre har en udførligere instruktion. Nogle stiller større sikkerhedskrav end andre. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på sikkerheden. Et egentligt brobygningsprojekt, som er tidskrævende, er henlagt til det afsluttende værkstedsarbejde, som man kan vælge at knytte til. Gå i gymnastiksalen og brug redskaberne til jorden er giftig. Det kan være alt fra vand til krokodiller, broerne skal sikre færdslen over. Byg broer af klodser, fx LEGO eller DUPLO. Det er kun fantasien og materialet, der sætter grænserne, men til gengæld også giver læringserfaringerne. Byg broer af løse trækasser og planker/brædder. Byg broer af almindeligt papir eller aviser. Det kan føre til opdagelsen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at bøje og rulle papiret (jf. bølgepap). Se evt. http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=3233 Byg broer af sugerør eller spaghetti/makaroni (der tapes i bundter) og lasagneplader. Det giver erfaringen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at lime flere stykker af den skrøbelige spaghetti sammen. Kviste i et bundt kan ikke knækkes (Bondei-ordsprog fra Uganda). Byg på gulvet en simuleret tovbro. To stykker reb lagt parallelt, eventuelt med blåt crepepapir ved siden eller blot stykker af crepepapir til at illudere vand. Eleverne skal
balancere over vandet på reb-broen. Lad dem undervejs prøve at passere nogen, der kommer fra den modsatte side. Tag et af rebene væk, og lad eleverne gentage forløbet. Læg et blåt klæde som vand ud på gulvet. Elever fordeler sig på begge breder. De har kasser eller klodser eller træskiver, som de kan kaste ud i vandet enten som trædesten eller som fundament for brædder. Målet er at få konstrueret en bro, så de kan gå til hinanden. Se evt. http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=279 Prøv nogle af de brobygningsspil, der kan hentes ind på computeren eller ipad en. Instruktionen er ofte på engelsk, men det er ikke nødvendigvis en hindring. Elevene kan måske lege sig frem. Brobygningsspillene har læringskarakter, der træner erfaring i materialer og konstruktioner. Lav en enkel, rigtig tovbro mellem to træer udenfor. Der spændes et reb over forneden og foroven, så man kan gå over og holde balancen med armene. Prøv at lade elever finde ud af måder at passere hinanden undervejs fra begge sider. Lav en pontonbro over et åløb i nærheden af skolen ved hjælp af to tønder/beholdere og brædder og reb. Når man taler om broen på et skib, kommer udtrykket fra det stykke, der er lagt ud mellem hjuldamperens to hjul. 16 Der samles op på erfaringerne i mindre eller større grupper. Jo flere erfaringer, der er repræsenteret i gruppen, der samler op, desto større læring omkring: landskabets udfordringer mht. færdsel, broer, deres materialer, konstruktioner, sikkerhed og forskellige muligheder. Der kan være nogle enkelte fagudtryk, som eleverne skal have med sig: bropille, pylon, brobane (kørebanen), fundament, beton, konstruktion. 2. Broer i Danmark og nærområdet Delmål: Eleverne skal få indsigt i, hvilken afgørende rolle for infrastruktur og dagligt liv broer spiller i Danmark På ipad eller computer hentes et Danmarkskort ind. Eleverne orienterer sig på landkortet og finder land og vand og øer. Hvis det samtidig er et vejkort, vil det være synligt, at der gang på gang er skabt vigtige forbindelser broforbindelser, tunneler, færgetrafik mellem landsdele og øer. Men der er også steder, hvor der ikke er fastforbindelse. Lad eleverne selv fortælle om deres erfaringer fra ture rundt i Danmark. Et kort over nærområdet hentes ind, eventuelt et Krak-kort eller Google map (med både kort og satellitfoto). Eleverne skal opdage de tynde blå linjer (åløb), vandlinjerne (kyststrækningerne) og de sorte linjer (jernbanerne). Hver gang en vej skal passere et af de steder, kræver det en bro. Der er broer alle vegne i Danmark. Hvad kender eleverne af broer i nærområdet? Eventuelt lærer eleverne også i denne forbindelse kortsignaturen for en bro.
Der er mulighed for at se de største og mest markante danske broer på http://www.highways.dk/broer Der ligger også en række danske broer og broer fra nærområdet i Billedbogen, som eleverne selv kan blade i på projektets hjemmeside www.skolekirkeprojektsyddjurs.dk 3. Broer i verden Delmål: Eleverne skal opnå indsigt i broernes betydning i store dele af verden. De skal have styrket deres fascination og motivation for arbejdet med broer gennem brorekorder, særlige brohistorier og nogle af de markante æstetiske udtryk, som udvalgte broer i verden har. 17 Eleverne får mulighed for på computer eller ipad at se nogle af de markante broer i verden http://www.rejseliv.dk/10-broer-med-vilde-rekorder (ældst, bredest, mest trafikeret, flest mursten osv.) http://da.wikipedia.org/wiki/l%c3%a6ngste_h%c3%a6ngebroer(længste hængebroer, Wikipedia) http://www.juditfabian.dk/broer.html (privat hjemmeside med en fin præsentation af smukke og sjove broer i verden) I projektets Billedbog kan eleverne også finde en række markante broer med små, tilknyttede historier på www.skolekirkeprojektsyddjurs.dk Researchen kan foregå samlet eller i grupper med en afsluttende opsamling i plenum. Ved research på egen hånd på nettet skal eleverne kun gå efter billederne. Hjemmesiderne vil ofte rumme stof og muligheder, som ikke er relevante i sammenhængen. Kan broer være andet end det, vi opfatter som broer? Eleverne kan selv prøve at melde ind for at se, at tunneller, færger, trapper, hæve-sænkeramper, rutsjebaner m.m. også er former for broer. Dertil kommer cykel- og gangbroer, der ikke nødvendigvis fører over åløb eller lignende, men er en hjælp til sikker færdsel i bytrafikken. Brotyper og brohistorie Hvis underviseren i forløbet ønsker at udvide elevernes viden om broernes historie og de forskellige typer broer, leverer natur/teknik-materialer til 3.-4.klassetrinnet glimrende stof. Se litteraturlisten. 4. Leg med bro-ord Delmål: Eleverne skal have styrket deres indsigt i den betydningsfuldhed, begrebet bro optræder med. Samtidig skal deres fantasi og lyst omkring temaet stimuleres i en legende form Alt efter tid og mulighed i aldersgruppen kan der laves et udvalg af følgende læringslege a. Hvor mange byer og steder og gader med bro kan I komme på?
Eleverne kan alt efter årgang lave det som en leg, hvor de sidder i kreds og kaster en bold til den, der skal komme med et broord, og derefter kaste bolden videre til en anden i kredsen i CL-strukturen Giv én tag én. De har et papir med to kolonner. I første kolonne skriver eleven alle de bro-byer/-steder/-gader, han/hun kan komme på. Dernæst udveksles med skuldermakkeren, og nye ord skrives i kolonnen ved siden af. Endelig rejser eleverne sig og fanger en makker og får udvekslet og fyldt yderligere bro-ord i 2.kolonne. Der samles hurtigt op til sidst. Eks. Holstebro Brostræde Åbybro Brovej Resenbro Brovænget Allingåbro Sjellebrovej Hobro Nørrebrogade Sjellebro Brokæret Nederbro Sønderbro Rødkjærsbro Højbro Plads Bjerringbro Vesterbrogade Bredebro Broparken Gredstedbro Brogade Bolbro Bromarksvej Kærbybro Brosvinget Brobyværk Brotorvet Tovbro Brotoften Knebelbro Brogården Broager Brolæggerstræde Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op. 18 b. Hvor mange personnavne med bro kan I komme på? Opgaven er vanskeligere for elevgruppen, så den skal måske snarere laves i plenum. Eks. Bro Brogaard Tovbro Broberg Bromann Brohus Bronæs Brosen Broløkke Brolev Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op.
c. Der er mange mærkelige ord i spil, når det gælder broer. Lad eleverne sige ordene højt for sig selv og til en kammerat. Lad dem bruge ordene som fantasiord, uden at de skal beskæftige sig med den eksakte betydning. Lad dem dele dem op på nye måder. Lad dem tegne deres egen betydning til dem: Skråtagsbro Pylon Brodrager Brofag Bropille Brobizz Broklap Hængekabler Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere ord, skriver man dem og sætter dem op. 19 5. Byg en bro mellem to Delmål: Eleverne skal ved slutningen af forløbet om broer i landskabet blive opmærksomme på, at der ligger en væsentlig relationel værdi i broen. Det er samtidig brobygning til de følgende dages temaarbejde med broens symbolbetydning. Eleverne ser på tegningen: to figurer står på hver sin side af kløften. Broen, som skal gøre det muligt for dem at møde hinanden, mangler endnu at blive bygget, altså tegnet. Opgaven: Du er bygmesteren. Du kan bygge, lige som du vil med former og farver og mønstre og konstruktioner. Byg en bro, der passer til de to, så de kan mødes og lave et eller andet godt med hinanden. Arbejd for dig selv. Når alle er færdige, viser og fortæller du til alle, hvad de to gør og siger, når de møder hinanden. Eleverne har billedkopi og farvekridt at arbejde med. Eller de kan skabe to figurer og tegne broen på computer/ipad Elevernes billeder bliver efterfølgende hængt op i klassen eller fællesrummet.
6. Hvad har vi lært om broer? Delmål: Eleverne skal blive bevidste om deres læring om broer indtil nu Eleverne er opdelt i grupper. De får udleveret kort med fem centrale begreber fra dagens temaarbejde, som de lægger midt på bordet med bagsiden opad: Landskab Broer Færdsel Konstruktion Møde. Gruppen vender et kort ad gangen. For hvert kort sidder gruppens medlemmer stille og tænker et øjeblik, eventuelt skriver de ned, hvad ordet handler om, når der tænkes tilbage på det, eleverne har lavet i temaarbejdet. Derefter deler de efter tur rundt om bordet deres ideer med hinanden og formulerer i fællesskab en fælles gruppe-erklæring. Der samles op på det i plenum. Ved grupper med ikke-læsere siger underviseren de fem begreber højt, og for hvert ord tænker eleverne over og tegner måske til hvad ordet handler om i forhold til det, de har lavet i temaarbejdet. 20 Værksted Byg en bro Mål: Eleverne skal opnå en uddybet indsigt og læring omkring broen i landskabet, dens konstruktion og muligheder. Værkstedsarbejdet, der er et tilvalg, kan laves klassevis eller på tværs af klasser. Det kan laves i et samarbejde med skolepasningsordningen. Det giver både en fagligt-pædagogisk tilvækst til forløbet og mere tid. Et egentligt værkstedsarbejde er tidskrævende. Eleverne kan enten et sted ude i landskabet i skolens nærområde eller på skolens grund, udendørs eller indendørs, bygge en konkret bro. Nogle af mulighederne fra formiddagens temaarbejde kan tages op og udbygges her med chance for en anden kvalitativ udførelse. Hvis man bygger en bro indendørs på skolen, kan den eventuelt blive samlingssted for andre elevprodukter, som udarbejdes i forløbet, så den får status af flagskib for undervisningsforløbet. Byggemuligheder: At bygge bro af aviser At bygge bro af spaghetti og lasagneplader At bygge en tovbro over åløb, slugter, mellem træer At bygge ponton-bro over åløb At bygge en pioneringsbro se evt. http://www.spejdernet.dk/inspiration/spejderleksikon/pionering/pionerprojekter.aspx At bygge en da Vinci-bro i flade trælister (10 x 2½ cm) se byggemønsteret på http://viten.ntnu.no/lagdinegen/leonardos_bro.pdf