VOLLEYBALL 1 KIDSVOLLEY DEN SJOVESTE SVEDER
2 VOLLEYBALL INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen på kursus 3 Underhåndsserv 8 Baggerslag 10 Fingerslag 12 Smash 14 Sådan vælger du de øvelser, som du vil bruge i træningen 20 Forfatter: Peter Morell Foto: Forside - Flemming Nielsen. Indhold - Photoevent Layout: 1508 Produktion/tryk: Formegon ApS DIF juni 2013
VOLLEYBALL 3 VELKOMMEN PÅ KURSUS Dansk Volleyball Forbund har siden 2002 arbejdet målrettet på at gøre Kidsvolley til en succes i Danmark, og det er sandelig blevet en succes. I dag spiller 3500 børn mellem 6 og 12 år Kidsvolley i de 130 klubber over hele landet, der har Kidsvolley på programmet. 32.000 børn deltager hvert år i de over 200 Kidsvolley skoleturneringer, der gennemføres af Dansk Volleyball Forbunds klubber. Kidsvolley er på ganske få år blevet en kæmpe succes og har skabt grobund for den optimisme, der præger dansk volleyball. For at vi kan fortsætte den succes, har vi brug for dygtige trænere og hjælpetrænere, der kan være med til at starte nye grupper af Kidsvolleyspillere. Det er derfor med stor glæde, at Dansk Volleyball Forbund sammen med DIF kan byde dig velkommen på kursus og samtidig tilbyde dig dette kursusmateriale, som du efter kurset kan bruge som opslagsværk. Jeg vil ønske dig held og lykke i arbejdet med Kidsvolley Peter Morell Bredde- og Udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund HVAD ER KIDSVOLLEY? Kidsvolley er et begynderspil, der tager udgangspunkt i spillernes motoriske og volleyballmæssige udvikling. Spillet udvikler sig fra ren bevægelse, kaste- og gribebevægelser, volleyballkast og volleyballslag til det færdige volleyspil. Hele konceptet omkring Kidsvolley er bygget op om en motorisk udfordring af spillerne på deres eget udviklingstrin. Her kan spillerne på tværs af alder finde netop de udfordringer, der gør, at de får de succesoplevelser gennem mestring af nogle færdigheder. Samtidig vil de højere levels hele tiden ligge som en mere langsigtet målsætning. De varierede træningsmetoder i Kidsvolley er designet til at udfordre spillerne på de basale kropslige færdigheder såsom løbe, springe, kaste, rulle etc. Kidsvolley bygger på at: Det skal være sjovt. Det skal være udfordrende. Børnene skal komme til at svede og bevæge sig. Det skal passe til børnenes motoriske udvikling. Der skal være en volleyballteknisk progression i spillet.
4 VOLLEYBALL Hvem er Kidsvolley beregnet for? Kidsvolley er for alle børn i alderen 6-11 år, der har lyst til en anderledes og sjov idræt. Kidsvolley er bygget op på nogle pædagogiske principper, hvor der er plads og udfordringer til alle. Opbygningen af Kidsvolley i 5 forskellige levels med hver sine spilformer og dermed forskellige udfordringer gør, at der skabes rum for den enkelte. Der vil, uanset alder og færdigheder, altid være et spil, der passer til barnets udviklingstrin. Level 0,1 og 2 er som udgangspunkt for de mindste kidsvolleyspillere mellem 6 og 9 år. Her er hovedvægten lagt på grundlæggende motoriske færdigheder, kaste- og gribebevægelser og introduktion af de første volleyballteknikker. Spillet bygger på rotationsprincippet. Det vil sige, at når bolden er kastet over nettet, roterer spillerne en plads. Det giver et dynamisk spil med masser af bevægelse. Level 3 og 4 er for spillere mellem 10 og 11 år. Level 3 er overgangsspillet til egentlig volleyball. Dette level indeholder elementer fra både level 1 og 2 og almindelig volleyball. 3. Vi spiller mod hinanden Her benyttes et af de mange småspil, der præsenteres i øvelseshæftet. Eksempel: En spiller på hver side af nettet. Bolden kastes over nettet med et baggerslagskast. Den modtages med et baggerslag op til sig selv, gribes og kastes tilbage med et baggerslagskast. Der spilles en kamp til 10. Nøgleord og nøglesætninger Som træner skal man være meget opmærksom på den information, der gives til spillerne under indlæringen. Det er meget vigtigt, at spillerne får en rigtig og meget præcis besked, så de med det samme ved, hvad de gør forkert og kan rette det med det samme. Denne korte besked kalder vi nøgleord. Nøgleordene kan være forskellige fra træner til træner og kan være nogle sjove ord, der forbindes med handlingen. Tyk mand kan være nøgleordet for, at man skal løfte skuldrene, når der spilles baggerslag. Armene skal løftes op over den tykke mave. Nøglesætningen er en mere beskrivende sætning, der fortæller om teknikken og ofte indeholder nøgleordet. Eksempelvis. Bøj i benene og numsen bagud, hvor ordet numsen er nøgleordet. På level 4 minder spillet meget om almindelig volleyball. Her behersker spillerne alle volleyballs basisteknikker, men som på de øvrige levels er det stadig badmintonbanen, der udgør rammen for spillet. TEKNIKINDLÆRING TIL KIDSVOLLEY Når der skal indlæres en teknik i Kidsvolley, er vi i den situation, at det ofte er første gang den skal præsenteres for børnene. Det giver selvfølgelig kidsvolleytræneren et helt specielt ansvar og en stor udfordring. I indlæringen bruger en metode, som vi kalder LSM. LSM metoden er den model, som vi bygger al vores teknikindlæring op omkring. LSM metoden skal ses som en model, der skal bruges i indlæringen over en længere periode, men som også har gyldighed i den enkelte træningslektion. 1. Vi Lærer den nye teknik. 2. Vi spiller Sammen. 3. Vi spiller Mod hinanden 1. Vi lærer den nye teknik Vi viser spillerne det tekniske element, der skal indlæres. Eksempel: Vi er midt i et forløb i begyndelsen af level 2, hvor der arbejdes med baggerslaget. Vi arbejder med armstillingen. Vi viser, hvordan det skal se ud, og spillerne prøver. Vi laver nu en øvelse, hvor træneren kaster bolden, og der spilles tilbage til træneren. Træneren har fokus på hver enkelt og retter i forhold til relevante nøgleord. 2. Vi spiller sammen Her arbejder en spiller med en bold, eller spillerne er sammen to og to. Eksempel: De spiller baggerslag til hinanden. Der er fokus på den rigtige teknik, men når vi spiller sammen, bliver øvelserne lidt sværere, da der vil komme skæve bolde. Øvelserne kan stige i sværhedsgrad ved at give opgaverne: Hvor mange baggerslag kan I spille til hinanden i træk uden at lave fejl? og Hvem kan først lave 20 baggerslag i træk uden at lave fejl?
VOLLEYBALL 5 Når du som træner vælger en øvelse, skal du være bevidst om, hvad du vil træne, og hvilke tekniske detaljer, der skal indlæres. Vælg de øvelser, der passer til de nøgleord, du vil træne. Eksempel: Du er ved indlæring af baggerslag for første gang. Du har valgt, at de i dag og de næste 3 gange skal lære og blive bevidste om udgangsstilling til baggerslaget. Du forklarer grundigt om udgangsstilling og viser, hvordan det skal gøres og vælger at bruge følgende nøgleord, der beskriver det, som du vil præsentere: Afslappet. Afslappede og let bøjede ben Fødder. Den ene fod foran den anden i god balance Under træningen bruger du nu nøgleordene for at henlede opmærksomheden på en rigtig handling, og spillerne kan nu omsætte en kort besked, og ved deraf hvad de skal være opmærksomme på. Hen over en sæson og gennem alle årene med Kidsvolley kommer der flere og flere nøgleord til. Med tiden erstattes en række nøgleord af et mere overordnet ord. I eksemplet oven for kunne ordet være udgangsstilling. 5 gode nøglesætninger om indlæring af teknik I mit arbejde som instruktør, lærer og kidstræner har jeg dannet en række nøglesætninger, der giver mening for mig, og som jeg altid har i baghovedet, når jeg skal undervise: 1. At ændre en indlært bevægelse er sværere end at lære den rigtigt fra starten. 2. Friske spillere har lettere ved at lære end trætte spillere. 3. Arbejd altid med nye bevægelser i begyndelsen af træningen. 4. Gentag ikke bare - Gentag med kvalitet. 5. At være kidstræner er at sælge den samme på en ny måde. Hvornår bør man påbegynde indlæringen af en ny teknik? Det er muligt at opstille en model for, i hvilken rækkefølge du bør præsentere de forskellige teknikker. Denne models gyldighed er dog afhængig af, om den enkelte spiller er begyndt med Kidsvolley i 0.-2. klasse, og derved kommer til at gennemgå alle de udviklingstrin, der er i modellen. Tanken bag modellen er, at de nye stadier er tillæg til de forrige stadier, som spilleren selvfølgelig fortsat skal træne - med den logiske undtagelse, at når man skifter fra level 2 til Level 3-4 erstattes kastetræningen med slagtræningen. I virkelighedens verden får vi spillere ind i vores klubber, som har vidt forskellige udgangspunkter mht. alder og kropserfaring. Derved vil det tempo, som en spiller udvikles med, også variere meget. Den store udfordring for dig bliver at indplacere spillere på det sted i udviklingsmodellen, hvor vedkommende bliver udfordret bedst i forhold til alder og niveau. I teknikbeskrivelserne senere i afsnittet er der en udviklingstrappe for hver enkelt teknik. Du bruger udviklingstrappen således: 1) Find den teknik, som du skal træne 2) Gå ind under det level, som dine spillere er på 3) se hvilke tekniske elementer du skal træne. Herunder ses et eksempel i form af et udsnit af udviklingstrappen for baggerslaget. Level 0 Level 1 + (2) Gribe bolden efter studs Gribe bolden i hænderne Gribe bolden i armene med strakte arme Gribe bolden i hænderne Baggerslagskast Træning i håndstilling INDLÆRINGSTRAPPE TIL KIDSVOLLEY 0. klassetrin 1. klassetrin Level 0 2. klassetrin Level 1 3. klassetrin Level 2 4.klasetrin Level 3 5. klassetrin Level 4 6. klassetrin Teen 2 Gribe og kaste på forskellige måder. Gribe og kaste på forskellige måder med bevægelse før og efter boldkontakt. Gribe og kaste på forskellige måder med bevægelse før, under og efter boldkontakt. Gribe og kaste med fingerslags- og baggerslagskast. Underhåndsserv. Gribe og kaste med fingerslags- og baggerslagskast med bevægelsesmønstre før, under og efter boldberøring. Smashkast. Fokus på højde, tempo og placering af kast. Baggerslagsteknik. Fingerslag med hjælpeteknik. Gribe- kastehævning. Fingerslag. Smashtilløb, afsæt og slag. Blokade. Overhåndsserv. Hævning bagover. Smash fra flere punkter på nettet. Forsvarshandlinger. Sidestep blokade.
6 VOLLEYBALL FRA KIDS TIL UNGDOM
VOLLEYBALL 7
8 VOLLEYBALL Teknik og indlæringstrappe UNDERHÅNDSSERV På level 1 sættes alle bolde i gang med en underhåndsserv fra en valgfri position på banen. Underhåndsserven er således den første egentlige grundteknik, der indlæres i sit fulde omfang i Kidsvolley. Udviklingen i serven går fra serv over nettet fra et valgfrit sted på banen, over underhåndsserv bag baglinjen til overhåndsserv. NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL UNDERHÅNDSSERV Fod - Venstre fod (højrehåndet) eller højre fod (venstrehåndet) forrest. Foran hoften - Bolden holdes i venstre hånd foran højre hofte. Numsen - Bøj i benene og numsen bagud. Pendul - Sving armen frem som et pendul. Knyttet hånd - Ram bolden med knyttet hånd. Fortsæt - Når bolden er ramt fortsættes bevægelsen med et skridt ind i banen. INDLÆRINGSTRAPPE TIL UNDERHÅNDSSERV LEVEL 0 +(1) LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 LEVEL 4 OG TEEN 2 Tril bolden med en hånd Tril bolden med venstre fod forrest Tril bolden mod forskellige mål Kast bolden med én hånd over kort afstand tilbage med to hænder, kast med én hånd Serv bolden på kort afstand over nettet Hvor mange gange i træk kan man serve bolden over? Varier længden på serven, så man skal fornemme den kraft, der skal serves med Følg efter bolden, når der er servet Serv efter forskellige mål Serv over større afstande Serv fra bag baglinien Arbejd med sikkerhed og præcision Serv med stor sikkerhed Serv med stor præcision Serv med flad og hurtig boldbane Serv med stor flad hånd Kast bolden over nettet med én hånd Kast bolden over nettet med én hånd og vægtoverførsel fra bagerste til forreste fod.
VOLLEYBALL 9 Foran hoften Bolden holdes i venstre hånd foran højre hofte. Numsen Bøj i benene og numsen bagud. Pendul Sving armen frem som et pendul. Knyttet hånd Ram bolden med knyttet hånd.
10 VOLLEYBALL Teknik og indlæringstrappe BAGGERSLAG FRA BAGGERSLAGSKAST TIL BAGGERSLAG TIL SERVEMODTAGNING Baggerslaget er den teknik, der danner basis for, at vi kan få et volleyballspil, der lykkes. Den teknik, der danner fundamentet for, at alle de øvrige tekniske elementer kan komme i anvendelse. Baggerslaget er det tekniske element, der skal lægges størst vægt på gennem alle kids-årene. Fra det fundamentale motoriske arbejde med at kaste og gribe bolden på level 0 og 1, til arbejdet med baggerslagskastet og det basale baggerslag på level 2, for endelig på level 3 til 4 at kunne beherske baggerslaget som fremspil til nettet og som decideret servemodtagning. NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL BAGGER- SLAGSKAST OG BAGGERSLAG Afslappet. Afslappede og let bøjede ben Fødder. Den ene fod foran den anden i god balance NB: Baggerslagskast Hold bolden med strakte arme NB: Baggerslagskast Hænderne holdes på siden af bolden Parallelle. Hænder samlede med parallelle tommelfingre, der peger mod gulvet Strakte. Strakte arme med stor plade Løft. Skuldrene løftet op, krum ryg Skuldrene i spilretningen NB: Baggerslagskast Når bolden er kastet, slutter armene i en vinkel på 90 grader i forhold til kroppen Bolden rammes mellem albueleddet og håndroden Afslut. Gør bevægelsen færdig, slip hænderne INDLÆRINGSTRAPPE TIL BAGGERSLAGSKAST OG BAGGERSLAG LEVEL 0 LEVEL 1 +(2) LEVEL 1 + 2 + (3) LEVEL 3 + (4) LEVEL 4 OG TEEN 2 Level 0 Gribe bolden efter studs Gribe bolden i armene Gribe bolden i hænderne Gribe bolden i hænderne med strakte arme Baggerslagskast Træning i håndstilling Baggerslag spillet på en bold kastet fra en selv Gribe bolden i strakte arme og kaste videre med baggerslagskast Baggerslag spillet til sig selv (eks. Spil 3 baggerslag til dig selv, grib) Baggerslag op til sig selv efter et kast fra kort afstand. Baggerslag spillet i rette vinkler efter kast fra forskellige afstande Baggerslag, hvor man bevæger sig mod bolden Baggerslag til sig selv i forskellige højder, med forskellige klap etc. Baggerslag til sig selv, hvor bolden bringes fra ét sted til et andet Baggerslag spillet frem og tilbage mellem to spillere Baggerslag spillet kort, langt, højt efter kast eller serv Baggerslag kontrolleret efter serv Baggerslag spillet mod mål med henholdsvis venstre og højre ben forrest Baggerslag, hvor man bevæger sig bagud med shuffleskridt og spiller bolden Bevægelse sidelæns - side steps baggerslag Baggerslag efter overhåndsserv Baggerslag efter balanceforstyrrelse før slaget Balanceforstyrrelser efter baggerslaget Baggerslag spillet i vinkler med højre og venstre fod forrest Baggerslag spillet efter serv eller kast mod givet mål
VOLLEYBALL 11 Afslappet Afslappede og let bøjede ben Parallelle Hænder samlede med parallelle tommelfingre, der peger mod gulvet Løfte Skuldrene løftet op Strakte Strakte arme med stor plade
12 VOLLEYBALL Teknik og indlæringstrappe FINGERSLAG FRA FINGERSLAGSKAST TIL FINGERSLAG. Fingerslagskastet indgår som et af de kast, der må benyttes på level 2, mens fingerslaget som teknik først anvendes på level 3. Det betyder ikke, at man skal vente med at tage fingerslaget ind i træningen til dette tidspunkt. Den første træning af fingerslaget starter allerede på level 0 og 1 med træningen af basale motoriske færdigheder og koordinationsøvelser med bold. Fingerslaget udvikler sig fra gribe- og kastebevægelser, over fingerslagskastet til det færdige fingerslag. NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL FINGER- SLAGSKAST OG FINGERSLAG Skål. Hænderne danner skål rundt om bolden Trekant. Tommel- og pegefingre danner en trekant Pege. Tommelfingrene peger mod næsen Balance. Forskudte fødder og balance Foran og over. Bolden spilles foran panden og over hovedet Strække. Arme og ben strækkes samtidig Peg. Peg efter bolden, når den er spillet Spred. Spred fingrene efter bolden er spillet Plade. Hænderne ender strakte med spredte fingre INDLÆRINGSTRAPPE TIL FINGERSLAG LEVEL 0 +(1) LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 LEVEL 4 OG TEEN 2 Grib bolden over hovedet efter studs Grib bolden over hovedet Træn uden bold og med rytmelege - hænderne over hovedet, skål, tommelfingre mod panden Grib bolden i skålen efter studs fra sig selv Grib bolden i skålen efter kast fra sig selv Introducer nøgleordene gradvist til fingerslagskastet og vend tilbage til gamle nøgleord Grib bolden i skålen og kast med fingerslagskast Kast med fingerslagskast over kort og lang afstand Spil fingerslag sammen 2 og 2 efter kontrolslag over korte og længere afstande Spil sammen 2 og 2 Spil sammen 2 og 2 med bevægelse til bolden fremad, til siden og bagud Spil mod hinanden 2 og 2 Spil i rette vinkler Fingerslag med balanceforstyrrelser før og efter Fingerslag bagover Push spil med én hånd. Venstre og højre hånd Grib bolden i skålen efter et kast fra kort afstand Kast fingerslagskast Kast med fingerslagskast over kort og lang afstand mod mål Kast med fingerslagskast med fokus på nøgleordene. Kast bolden op til sig selv, spil fingerslag Kast bolden op til sig selv, og spil fingerslag over korte og lange afstande mod mål Spil fingerslag til sig selv Spil fingerslag sammen 2 og 2 efter kontrolslag grib bolden, kast op til sig selv, fingerslag
VOLLEYBALL 13 Skål Hænderne danner skål rundt om bolden Foran og over Bolden spilles foran panden og over hovedet Strække Arme og ben strækkes samtidig Spred Spred fingrene efter bolden er spillet
14 VOLLEYBALL Teknik og indlæringstrappe SMASH For alle volleyballspillere uanset alder er det at smashe det sjoveste og mest spændende. Smashet er også teknisk set den mest vanskelige detalje at lære. Specielt i den aldersgruppe, som vi her arbejder med, er bevægelsesmønstret og timingen meget svær at lære. Det at få lov til at smashe er en stor motiverende faktor, selvom det ikke altid lykkes. SMASHKAST Smashkastet er et hjælpekast til indlæring af den rigtige smashbevægelse og trænes på level 1 og 2. Smashkastet med en Kidsvolleybold kan være svært for børnene, og den korrekte tekniske udførelse giver anledning til mange diskussioner. Herunder ses i en billedserie den korrekte teknik for smashkastet. NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL SMASHKAST Begge hænder. Bolden holdes med begge hænder Bag hoved. Bolden føres med begge hænder bag hovedet. Bolden må støttes med den anden hånd Høj Albue. Albuen holdes højt. Hofterotation. Der roteres i hoften Pisk. Albuen føres frem og underarmen svinger med INDLÆRINGSTRAPPE TIL SMASH LEVEL 0 LEVEL 1 + (2) LEVEL 2 + (3) LEVEL 3 + (4) + (TEEN2) LEVEL 4 + (TEEN 2) Kast med forskellige bolde, ringe, ærteposer etc. Lær slagbevægelsens rytme gennem Superman, Batman, Robin Hood og Ninja (se øvelseshæftet) Lær tilslutningsskridtene (Temposkridt og stemskridt) Kast overhåndskast med mindre bolde eks. tennisbolde Træn smashkast Knyt tilløbet til tilslutningsskridtene Slå på bolden lav lyd Knyt slagbevægelse til tilløb og tilslutningsskridt Træn timing frontalt og vertikalt (grib kastede bolde på det højeste punkt med to hænder efter tilløb med tilslutningsskridt). Slå bolde op ad væggen, i gulvet etc. Slå kastede bolde fra sig selv over nettet, stående Stabilisering af smashet Smash på bolde, der ligger fra nettet Smash på skæve bolde Træn smashkast Slå horisontalt kastede bolde fra træneren over nettet, stående Knyt tilløb med tilslutningsskridt til slagbevægelse med bold (slå bolden ud af trænerens hånd) Lav tilløb med spring, slå til en bold, der er kastet fra træneren, slå over nettet.
VOLLEYBALL 15 Begge hænder Bolden holdes med begge hænder Bag hoved Bolden føres med begge hænder bag hovedet. Høj Albue Albuen holdes højt Pisk Albuen føres frem og underarmen svinger med
16 VOLLEYBALL TILLØB Til smashet benyttes et 3 skridts tilløb. Skridtrytmen er venstre, højre venstre (for højrehåndede). For venstrehåndede startes med et skridt på højre ben. Venstre Igangsættelsesskridtet NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL TILLØB Tilløbsrytme. venstre, højre, venstre Venstre. Igangsættelsesskridtet Højre. Langt, kraftfuldt og accelererende stemskridt. Venstre. Venstre ben føres frem. Venstre fod bremser i 45 90 graders vinkel til nettet - Bremseskridtet. Højre Langt, kraftfuldt og accelererende stemskridt Venstre Venstre ben føres frem. Venstre fod bremser i 45 90 graders vinkel
VOLLEYBALL 17 NØGLEORD OG SÆTNINGER TIL SLAGBEVÆGELSEN Pisk. Armen svinges hurtigt frem Stor hånd. Bolden rammes med stor åben hånd Mølle. Slagarmen fortsætter sin bevægelse ned langs hoften Pisk Armen svinger hurtigt frem Stor hånd Bolden rammes med stor åben hånd.
18 VOLLEYBALL
VOLLEYBALL 19
20 VOLLEYBALL SÅDAN VÆLGER DU DE ØVELSER, SOM DU VIL BRUGE I TRÆNINGEN Som ny træner har man altid meget fokus på de øvelser, som man vil bruge til sin træning. Det er jo øvelserne, der binder hele træningen sammen. Når du skal udvælge de øvelser, som du skal bruge til din træning, er der et par grundregler du skal følge. Overvej hvad du vil træne. Se på indlæringstrappen og beslut hvilke tekniske elementer, der passer til aldersgruppen. Pas på med at have for mange nye øvelser med til en træning. Tænk på de fysiske rammer. Plads, materialer, antal spillere etc. Overvej øvelsens sværhedsgrad, og hvordan øvelsen kan gøres lettere eller sværere. I udvælgelsen af øvelser kan du også have følgende 10 gode råd i tankerne Træningen skal være sjov. Der skal være høj aktivitet i træningen - Så få pauser som muligt, hvor man keder sig. Spillerne skal lære noget i hvert træningspas, hvis det overhovedet er muligt. Det skal ikke være store, forkromede ting, bare lidt nyt, gerne som en tilføjelse til det tema, der arbejdes med i denne periode. Vis, hvordan det aktuelle element skal udføres. Børn lærer meget ved at se. Vær levende og inspirerende som træner. Deltag aktivt med råb, opmuntringer, sjove bemærkninger, rettelser etc. Det er meget inspirerende og skaber en god stemning og dermed en god indlæringssituation. Som træner skal du indtage en central position rent fysisk. Dvs. at du skal deltage aktivt som boldkaster, griber mm. Start med enkle øvelser i alle grupper. Du kan altid gøre øvelserne mere komplicerede, når spillerne magter dem. Vær konsekvent som træner. Det giver børnene tryghed og sikkerhed. De ved, hvad du står for, og hvor de har dig. Vær præcis, når du instruerer. Det er ikke godt nok at sige godt eller nej. Du skal også forklare, hvad der er godt eller skidt. Et eksempel: godt, du ramte bolden med underarmene i baggerslaget. Giv spillerne løsningen på deres problemer. Et eksempel kan være spil bolden foran panden, hvis der øves fingerslag. ORGANISERING AF TRÆNINGEN Når du har bestemt dig for træningstemaet, skal du vælge, hvilke øvelser du vil bruge og lige så vigtigt, hvilken organisation, du vil bruge. Her er det vigtigt, at du tænker på at reducere antallet af skift mellem de forskellige organisationsformer i din træning. Det tager rigtig meget tid af din træning, og børnene bliver let urolige og utålmodige, når de skal skifte mellem organisationsformerne. Vælg 1 til 2 organisationsformer i et træningspas og varier i stedet de øvelser, du vil bruge. HUSK: Organisationsformer er også noget spillerne skal lære at kende og bruge rigtigt. Så i starten skal du være meget præcis med, hvad du forventer af spillerne og hvilke krav, du har til organisationen. I det følgende præsenteres du for 6 organisationsformer. I hver organisationsform kan du vælge hvilken teknik, du vil træne,
VOLLEYBALL 21 men du kan også vælge mellem en hel række andre parametre, der influerer på sværhedsgraden, graden af bevægelse etc. Når du fastholder 1 eller 2 organisationsformer i en træning, så oplever børnene en progression i træningen via øvelsesvalget og variationer af øvelserne, men de oplever en ro og en sammenhæng, fordi organisationen er den samme længe ad gangen. ORGANISATION 1. KONTROL. Organisation: I denne organisation har du som træner meget kontrol og kan arbejde med fokus på et teknisk element. Du kan opmuntre og rose det enkelte barn samtidig med, at du kan differentiere sværhedsgraden i dit kast, så det passer til det enkelte barns færdigheder. Ulemperne ved organisationen er: få boldberøringer. Målgruppe: Spillere på level 0,1 og 2 Formål: Træne klarposition, træne færdigheden at gribe bolden. Antal spillere: Fra 4 til max 8 spillere Rekvisitter: Minimum 3 bolde Øvelsesbeskrivelse: Træneren kaster bolden til den første spiller i rækken. Før kastet går spilleren i klarposition. Træneren varierer sine kast i forhold til den enkelte spillers formåen, men spilleren skal løbe for at nå bolden. Spilleren skal bruge finger- eller baggerslagsgribning. Når spilleren har udført handlingen, afleveres bolden i boldvognen, og spilleren går bag rækken igen. For at give høj aktivitet må der være max. 6 spillere pr. række. Tegning 1 Start med ryggen til træneren. Start ved at ligge på maven. Start ved at ligge på ryggen. Etc. Du kan få nye variationer af øvelserne ved at ændre den må bolden kastes. Kast i høj bue, kast i flad bue Kast til højre, kast til venstre Kast blødt fra kort afstand, fra lang afstand. Kast hårdt fra kort afstand, fra lang afstand ORGANISATION 2. BRUG NETTET Kaste- og gribespil Organisation: Til disse øvelser kan det være en fordel at spænde et flexnet på tværs af banen. For det første giver det plads til flere spillere, og de streger, der naturligt vil være i hallen, vil som oftest også passe til banestørrelserne. Har I ikke et flexbånd, så spiller i bare over volleyballnettet. Fordele ved organisationen: Mange boldberøringer. Mange spillere i gang. Mulighed for differentiering, så nogle par spiller på en måde og andre par på en anden måde. Ulemper ved organisationen: Du er som træner ikke så meget i kontrol. Målgruppe: Spillere på level 0 + 1 + 2 Formål: Motorisk træning, herunder færdigheder i at kaste og gribe. Masser af bevægelse og mange boldberøringer. Antal spillere: 4-12 spillere. Bruger man arealet udenfor banen ved at spænde flexnet op kan der være op til 20 spillere. Rekvisitter: 1 bold pr. 2 spillere. Flexbånd. Evt. kegler til markering af banen. Øvelsesbeskrivelse: Øvelserne er bygget op af kast over nettet, som gribes. Der er eksempler, hvor spillerene arbejder sammen, og hvor der arbejdes med konkurrence altså mod hinanden. Der følger nu en hel række øvelser bygget op efter følgende princip: Spilleren kaster bolden over nettet og spilleren bevæger sig og går tilbage til udgangspunkt. Eksempelvis: Kast bolden over nettet, hen og røre midterlinjen og tilbage til udgangspunkt. Variationer af øvelsen: Du kan ændre på 3 parametre: 1) Måden hvorpå bolden skal gribes, 2) Måden du kaster bolden og 3) Spillernes udgangspunkt. Ved at ændre på parametrene skaber du variation i din træning, men det kan også ændre formålet med øvelsen og sværhedsgraden Du kan få nye variationer af øvelsen ved at ændre den måde, hvorpå bolden skal gribes. Grib bolden efter den har studset gulvet eller grib bolden uden den studser gulvet. Grib bolden med strakte arme (baggerslagsgribning). Grib bolden over hovedet (fingerslagsgribning). Grib bolden med højre hånd. Grib bolden med en venstre hånd. Grib bolden i et hop. Grib bolden med et knæ på gulvet. Grib bolden, mens man sidder ned. Løb under den kastede bold, lade den hoppe en gang, drej rundt og prøv at gribe den, før den hopper for anden gang. Tegning 2 Du kan få nye variationer af øvelserne ved at ændre udgangsstillingen for spilleren.
22 VOLLEYBALL Variationer Kast og grib bolden. Kan I alle klare det 10 gange? Kast bolden over nettet, rør gulvet med hænderne Kast bolden op til dig selv, grib, kast bolden over nettet Kast bolden op til dig selv, grib, kast bolden over nettet, ned og sid på numsen Kast bolden op til dig selv, grib, kast bolden over nettet, ned på maven og op igen Kast bolden op til dig selv, grib, kast bolden over nettet, hen og rør sidemanden og tilbage Kast bolden op til dig selv to gange, kast bolden over nettet, løb hen og rør en spiller på den anden side af nettet og løb tilbage Kast bolden, den ene foden ud bag sidelinjen, tilbage til udgangspunkt Kast bolden, begge fødder ud bag sidelinjen, tilbage til udgangspunkt Kast bolden, ned og rør gulvet, eller kast bolden, ned og rør keglen Kast og grib. Der spilles om point Spillerne har en bold hver. Den ene kaster bolden over nettet, den anden studser bolden i gulvet under nettet Som ovenfor men bolden gribes med baggerslag, hvis den modtagende spiller har hænderne nede og med fingerslag, hvis spilleren har hænderne oppe Nu tager begge et antal fingre i vejret. Før bolden gribes siges højt, hvor mange fingre, den anden spiller havde i vejret maven. Den anden griber bolden i fingerslagsstilling, spiller bolden op til sig selv og derefter med fingerslag over nettet. Når spillerne er dygtige nok, gribes bolden ikke mere, men spilles med fingerslag op til sig selv og derefter tilbage. Bolden spilles med fingerslag over nettet, derefter ind og røre nettet og tilbage. Den anden griber bolden i fingerslagsstilling eller spiller fingerslag op til sig selv og derefter med fingerslag over nettet. ORGANISATION 3: EN OG EN Organisation: I denne organisation arbejder spillerne enkeltvis. 1 spiller - 1 bold. Det betyder, at du har en organisation, hvor du har det maksimale antal boldberøringer. Øvelserne kan tilpasses den enkelte spiller, så der kan arbejdes på det niveau, spilleren er. Der kan evt. arbejdes med scorekort, så spilleren og du som træner kan følge udviklingen. Ulemper ved organisationen: Det kan virke kaotisk, når spillerne arbejder. Målgruppe: Spillere på level 2 + 3 + 4 + Teen 2 Formål: At træne færdigheder i at spille og kontrollere baggerslag. At arbejde med baggerslaget før og efter balanceforstyrrelse. Antal spillere: 12 spillere på en volleyballbane. Rekvisitter: 1 bold pr. spiller. Evt. hulahop ringe. Evt. kegler til markering af banen. Øvelsesbeskrivelse: Spilleren arbejder med den opgave, du har stillet inden for et givet område. FINGERSLAG (OG DERFOR EN NY MÅLGRUPPE) Organisation: Som ovenfor. Se tegning 2 Målgruppe: Spillere på level 3 + 4 + Teen 2 Formål: Træne færdigheder i at spille fingerslag fremad med efterfølgende bevægelse. Antal spillere: Som ovenfor Rekvisitter: Som ovenfor Øvelsesbeskrivelse: Øvelserne er bygget op som fingerslag over nettet. Spillerne arbejder sammen og gør hinanden gode. Eksempelvis: Den ene spiller fingerslag. Den anden griber i fingerslagsstilling og kaster tilbage. Variationer Kan I lave 5 kontrollerede baggerslag? Kan I lave 10 kontrollerede baggerslag? Del banen i 3 områder (baglinje - 3m linje, 3m linje 3m linje, 3m linje- baglinje). Lad spillerne prøve at spille baggerslag til sig selv og tæl, hvor mange de kan få. Lad dem få 3 forsøg. Der tages udgangspunkt i det bedste resultat. Alle starter i første område. Når man sit eget antal baggerslag, flytter man til den næste banedel. Hvis man ikke når sit antal, går man 1 banedel tilbage. Hvem når først frem og tilbage? Variationer Den ene spiller fingerslag over nettet, makker griber bolden og kaster tilbage med underhåndskast. Byt efter 10 fingerslag. Bolden spilles med fingerslag over nettet. Den ene spiller fingerslag højt over nettet, den anden fladt over nettet. Den ene spiller fingerslag over nettet fingerslagsdribling fingerslag retur til makker, der laver fingerslagsdribling, fingerslag retur til makker osv. Bolden spilles med fingerslag over nettet, spilleren drejer derefter 1 omgang. Den anden griber bolden i fingerslagsstilling, spiller bolden op til sig selv og derefter med fingerslag over nettet. Bolden spilles med fingerslag over nettet. Spilleren hopper nu på en bestemt måde (benspredning el. lign.) Den anden griber bolden i fingerslagsstilling, spiller bolden op til sig selv og derefter med fingerslag over nettet. Bolden spilles med fingerslag over nettet, derefter ned på
VOLLEYBALL 23 Sæt en stor kasse med klodser midt i hallen. Lad spillerne prøve at spille baggerslag til sig selv og tæl hvor mange de kan få. Lad dem få 3 forsøg. Der tages udgangspunkt i det bedste forsøg. Hvem kan bygge det højeste tårn? Hver gang man når det antal baggerslag, som var rekorden blandt de 3 prøveforsøg, må man tage en klods. Hvis man ikke når sit antal, lægger man en klods tilbage i kassen. Lav baggerslag. Først 2 høje bolde og så 2 lave bolde. Spil baggerslag, klap bag ryg, spil baggerslag, klap bag ryg. Spil skiftevis baggerslag og fingerslag. Spil baggerslag, hop mens den er i luften, spil baggerslag, hop mens den er i luften. Hvem kan først lave 10 baggerslag i træk med én fod på linjen? Hvem kan lave 5, 10, 15 baggerslag, mens man står på et ben? Lav baggerslag, mens man sidder på en plint eller bænk Balanceforstyrrelser før baggerslag. Kast bolden 6 meter op i vejret, derefter 5 eller 10 kontrollerede baggerslag. Kast bolden mod væggen, derefter 5 eller 10 baggerslag. Studs bolden hårdt på gulvet, derefter 5 eller 10 baggerslag. Serv bolden mod væggen, derefter 5 eller 10 baggerslag. Sid på numsen, kast bolden i vejret, rejs dig og lav 5 eller 10 baggerslag. Stå med ryggen mod væggen, kast bolden over hovedet mod væggen, vendt rundt og lav 5 eller 10 baggerslag. Balanceforstyrrelser efter baggerslag. 5 baggerslag, 5. baggerslag er 3 meter højt, grib bolden. 5 baggerslag. 5. baggerslag spilles 3 meter fremad, grib bolden. 5 baggerslag. 5. baggerslag spilles over nettet, grib bolden. 5 baggerslag. 5. baggerslag spilles mod væggen, grib bolden. 5 baggerslag. 5. baggerslag spilles mod basketpladen, grib bolden. Spil ml. 5-10 baggerslag stående foran en bænk, hop over bænken og grib bolden. 5 baggerslag. Ved siden af ligger en hulahop ring, spil 5. bold højt, tag ringen og kravl igennem, lad bolden hoppe og spil videre. 5 baggerslag. Grib 5. bold, mens man ligger på knæ. Forældre, der sidder og kigger på, kan let involveres. De er ved den samme øvelse hele tiden og lærer den bedre og bedre at kende. Der kan være mange spillere på et lille areal. Når spillerne har lært stationerne at kende, kan træneren nøjes med at skifte en enkelt ud en gang i mellem. Træneren kan så være ved den station, indtil spillerne har lært den at kende. Spillerne får et varieret program Målgruppe: Kidsspillere på alle levels. Valget af øvelser til stationerne afgør målgruppen Formål: Træne de færdigheder, der indgår i øvelsen. Træne samarbejde og det at få en øvelse til at fungere. Antal spillere: 12-20 spillere på en volleyballbane. Rekvisitter: 1 bold pr. 2 spillere. Kegler til markering af stationerne. Øvelsesbeskrivelse: I øvelsesbeskrivelsen er valgt øvelser svarende til level 1. Det kan være til et hvilket som helst level. Station1: En forælder/hjælper kaster bolden til første spiller i rækken, der griber og kaster tilbage. Spilleren går derefter om bag rækken. Station 2: Børnene spiller selv 2 mod 2 over nettet inden for 3-meterlinien. Bolden kastes over nettet og gribes. Station 3: Spillerne leger smørhul. Den, der er i midten, skal få fat i bolden. Får spilleren i smørhullet fat i bolden, bytter han med den der kastede. Børnene rundt om kaster og griber til hinanden. Station 4: Hver spiller har en bold. Hvor mange baggerslag kan hver enkelt tage, uden bolden ryger på jorden Hvem kan lave den største serie? Station 5: Træneren kaster bolden over nettet, der bliver spillet med baggerslag ind til spilleren ved nettet. Bolden lægges i boldvogn, og spilleren går bag i rækken. ORGANISATION 4: STATIONSMODELLEN Organisation. En anden måde at organisere træningen på er stationsmodellen. Her roterer spillerne i grupper mellem forskellige stationer. Banen deles op i 3 til 5 stationer eller områder. I hvert område er der en øvelse, der skal gennemgås. Ved stationerne behøver der ikke at være en hjælper. På nogle af stationerne skal spillerne selv gennemføre øvelsen. Spillerne deles op i grupper svarende til det antal stationer, man har lavet. Når spillerne har været 5 minutter ved en station fløjter træneren, og spillerne roterer til ny post. Fordele ved stationsmodellen er, at: Tegning 3 ORGANISATION 5: SMÅSPIL Organisation: Småspil i træningen er en spændende og udfordrende måde for spillerne at arbejde med tekniske elementer. Småspillene kan anvendes på de levels, hvor man finder det relevant for sine spillere. Det er vigtigt at forstå, at alle småspil kan tilpasses og ændres, så de kan passe lige præcis til det tema, som du arbejder med og til dine spilleres niveau. Øvelsesbeskrivelse: To spillere på hvert hold spiller A og spiller B. Bolden startes med en underhåndsserv fra baglinjen. Spiller A modtager bolden med et baggerslag. B løber frem til nettet og hæver bolden til A med fingerslag. A spiller bolden over nettet med fingerslag/smash. Når bolden har passeret nettet skal spilleren, der har hævet bolden (spiller B) lægge sig på gulvet
24 VOLLEYBALL spillet kan sættes i gang på mange forskellige måder. Man kan kaste med en eller med to hænder eller studse bolden. Man kan starte spillet med baggerslags- eller fingerslagskast eller med baggerslag, fingerslag og serv. Sværhedsgraden af den første bold afgør spillets forløb og flow. Brug en først bold, der passer til børnenes færdigheder. Mange fejl påvirker antallet af boldkontakter. Som udgangspunkt skal spillet i gang, så vælg en første bold, som spillerne magter næsten hver gang. Tegning 4 og spilleren, der har sendt bolden over nettet (spiller A), skal springe over spiller B. Variationer Variationerne af småspillene kommer ved at ændre et af følgende 8 parametre 6. Pointtælling Overvej først om du vil bruge pointtælling. Vælger du det, har du en helt række muligheder. Mest brugt er rallypointtælling, hvor spillerne/holdet får point hver gang de vinder en bold. Man kan også tælle, hvor man først skal lave 3 gode aktiviteter, før man får et stort point. Man kan også bruge alternative pointsystemer, hvor begge starter sammen med 6 point, og hvor den ene tæller tilbage til 0 og den anden til 12. Du kan ligeledes bruge point til differentiering, så én spiller starter med 3 point og en anden med 0 point. 1. Tema 2. Mål 3. Spilform 4. Ydre rammer 5. Første bold 6. Pointtælling 7. Selve spillet 8. Efter-aktioner 1. Tema Småspillet ændrer sig ved at ændre kernen i det, der skal trænes. Hvad er det, vi gerne vil lære spillerne? Er det baggerslagskast, fingerslagskast, kaste og gribe, etc.? 2. Mål Hvad vil vi specifikt opnå med øvelsen? Eksempler: - Bolden skal gribes i skålen over hovedet, - Grib bolden med strakte arme. - Høj albue, når bolden kastes over med smashkast. - Strakte arme og spredte fingre, når fingerslaget afsluttes. 3. Spilform Hvad er det for en spilform, der skal vælges? Skal der spilles 1 mod 1, 1 mod 1 og 1 i venteværelset. Skal der spilles 2 mod 2, etc.? 4. Ydre rammer Ved at ændre de ydre rammer for spillet ændrer du samtidig spilforløbet. Du kan altså ved små justeringer ændre indlæringsfokus og spillets sværhedsgrad. Nethøjden er bestemmende for boldens bue. Sættes nettet i vejret, får bolden en højere bue og giver børnene længere reaktionstid. Lavere net giver fladere bue og hurtigere spil. Udvikling af boldbanegenkendelse er i Kidsvolley-årene meget vigtig. Banestørrelse bestemmer i store træk, hvor mange gange bolde vil ramme jorden og har altså betydning for det flow, der kommer i spillet. Banestørrelsen bestemmer ligeledes, hvor meget bevægelse, der kommer i spillet. 5. Første bold Vi kalder det første bold, fordi det er den bold, der sætter spillet i gang. Det er meget bevidst, at det ikke kaldes en serv, for 7. Selve spillet Hvordan skal selve spille foregå? Eksempel: Spillerne kan spille bolden tilbage på 2 måder. Enten griber man bolden over hovedet og støder den tilbage, eller man griber bolden i hænderne og kaster bolden tilbage med strakte arme. 8. Efter-aktioner Efter-aktioner er de handlinger, der sker efter bolden er spillet over nettet. Eksempel: Efter spilleren har kastet bolden over nettet, skal han hen og røre nettet. Overordnet kan man lægge følgende efter-aktioner ind i spillene: bevægelse, boldfærdighed, behændighed, volleyspecifikke positionsskifte, styrke, handlingshastighed, reaktion, etc. ORGANISATION 6: PARVIS Organisation: Spillerne er sammen 2 og 2. Her kan du som træner vælge, hvem du sætter sammen. Skal det være de to veninder sammen, skal det være dem, der passer sammen i niveau eller..? Som træner skal du veksle mellem, hvem der er sammen; dels af sociale grunde, men også fordi man lærer noget af at være sammen med en ny makker. Organisationen 2 og 2 er nok den mest almindelige i volleyball. Tænk over om det er en god ide at spille på tværs af volleyballbanen, på langs af banen eller om der skal spilles over nettet. Målgruppe: Til øvelserne herunder er målgruppen spillere på level 1 + 2 + (3), men organisationen er velegnet på alle niveauer. Formål: At træne færdigheder i at serve, lave smashkast og baggerslag. Antal spillere: 4-12 spillere på en bane Rekvisitter: 1 bold pr. 2 spillere. Øvelsesbeskrivelse: Underhåndsserv Serv op ad væggen, og makker forsøger derefter at gribe bolden En spiller på hver side af nettet. Der serves, og spilleren på den anden side griber bolden og server tilbage osv. En spiller på hver side af nettet. Der serves på kryds som i badminton.
VOLLEYBALL 25 Lav en felt på væggen i ca. 2 meters højde. Der spilles Volley-squash: Der hvor man griber bolden, server man fra. Øvelsen kan også laves med baggerslags- og fingerslagskast. En spiller på hver side af nettet. Den ene har en bold, den anden har en hulahopring. Spilleren med bolden server over nettet. Spilleren med ringen forsøger at få bolden til at ramme gennem ringen En spiller på hver side af nettet. Begge starter 3 skridt fra nettet. Serv bolden over nettet. Får man den over, må man gå et skridt baglæns. Laver man fejl, går man et skridt frem. Hvem kan komme ned på baglinjen? To spillere prøver at komme til den anden side af hallen, mens de server. Den ene server mens den anden gør klar til at gribe. Den der har servet løber nu forbi den, der har grebet bolden, og gør sig klar til at gribe. Gribes bolden ikke, startes forfra. Øvelsesbeskrivelse: Smashkast Gå sammen 2 og 2. Kast smashkast over nettet til hinanden. Kast til hinanden uden at tabe bolden. Hvem får først 10 gange i træk? Kast smashkast, hvor man spiller mod hinanden. Modtag smashkastet med et baggerslag, grib bolden og kast smashkast tilbage over nettet. Spil sammen. Kast bolden med smashkast op ad væggen. Makkeren forsøger at gribe bolden. En spiller på hver side af nettet. Den ene kaster over nettet med smashkast. Den anden står i en ring, som han valgfrit placerer. Der arbejdes sammen om at få grebet så mange bolde som muligt. Spillerne er sammen 2 og 2 på hver side af nettet. En spiller modtager med baggerslag, den anden spiller griber bolden og kaster over nettet med smashkast. Begge spillere skal ud over fjerneste sidelinje, når de har lavet baggerslag eller smashkast. Spillerne er sammen 2 og 2 på hver side af nettet. En spiller modtager med baggerslag, den anden spiller griber bolden og kaster over nettet med smashkast. Når man har lavet baggerslag skal man ned omkring fjerneste kegle, når man har lavet smashkast ud over fjerneste linje. Øvelsesbeskrivelse: Baggerslag Der kastes og gribes med rigtige bevægelser, spillerne flytter sig for hinanden. Bolden studses, og der spilles tilbage med baggerslag. Bolden studses, og der løbes frem, og der spilles tilbage med baggerslag. Den ene kaster bolden, den anden spiller baggerslag tilbage. En spiller står i hulahopringen og kaster med baggerslagskast. Den anden skal spille tilbage med baggerslag. Den skal gribes, uden at man er nødt til at gå ud af ringen. Den ene kaster bolden med forskellig længde, der spilles baggerslag retur. Der spilles baggerslag frem og tilbage. Der spilles frem og tilbage med baggerslag, afstanden ændres. Der spilles frem og tilbage, skift mellem høje og lave bolde.
26 VOLLEYBALL HJÆLP OG RÅDGIVNING Dansk Volleyball Forbunds konsulentkorps står meget gerne til rådighed for dig og din klub. Har du brug for råd og vejledning eller blot lidt inspiration i forbindelse med træning eller klubarbejdet, så er vi klar til at hjælpe dig. Har du en spændende idé, eller har du et konkret projekt i tankerne, har vi mulighed for at hjælpe dig, så dine ideer kan blive ført ud i livet. Kontaktoplysningerne på DVBF s konsulenter kan du finde på hjemmesiden www.volleyball.dk. Uddannelse Har du lyst til at dygtiggøre dig yderligere, tilbyder Dansk Volleyball Forbund et stort udvalg af kurser og uddannelsesmuligheder. På www.volleyball.dk kan du under menupunktet uddannelse finde vores aktuelle tilbud i Uddannelseshuset. Har du spørgsmål eller ønsker, kan du også skrive til uddannelse@volleyball.dk Inspirationsmateriale Du kan finde yderligere inspiration til din træning ved at få fat i bøgerne 1001 øvelser til Kidsvolley og Kidsvolley Grundbog. Bøgerne kan købes i volleybutikken, som du finder på forsiden af www.volleyball.dk www.kidsvolley.net Hjemmesiden er en vigtig informationsside til alle jer, der arbejder med Kidsvolley. Udover en masse god råd og praktiske oplysninger er det også her du tilmelder dig de kidsvolleystævner, der afvikles over hele landet. www.skolevolley.dk Hjemmesiden er indgangen til de over 200 Kids- og Teenvolley skoleturneringer, der afvikles over hele landet. Hjemmesiden henvender sig til både klubber og de mange lærere, der skal deltage i stævnerne. På hjemmesiden findes en streamet video, der viser, hvordan du på nem og overskuelig måde arrangerer en skoleturnering med op til 125 børn. På hjemmesiden kan lærere, der selv har mod på at lave en skoleturnering, få support til turneringsplaner, stævneafvikling og planlægning. Hjemmesider En væsentlig informationskilde til oplysninger om volleyball er Dansk Volleyball Forbunds hjemmesider. Udover den centrale hjemmeside www.volleyball.dk findes en hel række selvstændige hjemmesider, der beskæftiger sig med specifikke aktivitetsområder inden for volleyball, eksempelvis Kidsvolley og VolleyCamp.
VOLLEYBALL 27
Du kan få mere information omkring 1-2-Træner ved at kontakte Christina Juhl på 43 26 27 11 eller på chr@volleyball.dk Du kan ligeledes finde information omkring uddannelse i Dansk volleyball Forbund i vores Uddannelseshus som findes på www.volleyball.dk under udvikling. Hvis du vil vide mere om DIF s kurser, uddannelser og materialer til trænere findes det på www.dif.dk søg på uddannelse eller www.12traener.dif.dk. Dette materiale er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Volleyball Forbund og DIF