Fælles naturfremme i agerlandet to økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 2. I denne gruppe om fælles naturfremme i agerlandet indgår den økologisk landmand Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg, der også driver Henrik Nørding s landbrugsarealer. Henrik Nørding bor Ellingvej 5, 8600 Silkeborg. De to landbrug ligger med en afstand på ca. 1.5 km i luftlinje. Der er ikke berøringsflader mellem markerne. Placering af de to gårde med blåt og med angivelse af beskyttet natur (vandhul i haven hos Henrik), beskyttet dige (dige hos Henrik) og beskyttet fortidsminde (gravhøj hos Jesper). Fortidsminder er vist med 100 m byggelinje. Fortidsminder skal have en 2 m bred udyrket randzone. Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg Jespers ejendom er bygget i forbindelse med opdyrkning af hede (se historiske kort). Med hede som udgangspunkt er jorden let og sandet, hvilket giver gode muligheder for artsrig natur. Jesper driver sin egen ejendom med korn (triticale) og græsmark til hestene. Mark 1 er i tre vang skifte med græs til hestene. Mark 2 og 3 har elektrisk hegn og benyttes af hestene, når der er græs på markerne. Mark 4 er uden afgræsning. Markerne gødskes med dybstrøelse fra kvæg. Jesper ukrudtsstrigler ikke, og han har derfor en fin flora af vilde planter i kornmarkerne, bl.a. kiddike og krumhals i mark 3. De to arter forekommer ikke længere så hyppigt i Danmark, især kiddike er sjælden. Dertil kommer kornblomst, som ligeledes er i stærk tilbagegang (set i mark 1). Selv om der ikke strigles, er forekomst af ukrudt behersket. Fælles naturpleje i agerlandet, side 1 af 17
Lave målebordsblad 1842-1899, hvor den lyserøde signatur er hede. Gravhøje markeret med lille rød plet og lyserøde cirkler Jespers ejendom markeret med større rød plet. Høje målebordsblad 1928-1945. Orthofoto 2012. Jespers ejendom markeret med rød plet og ejendommens arealer afgrænset med rød streg. Fælles naturpleje i agerlandet, side 2 af 17
Foreslåede tiltag, a til e Hos Jesper Juul Jeppesen er det væsentligt at tage særlige hensyn til vildtet ved tiltag i agerlandet der er råvildt, agerhøne, fasan, hare og sanglærke Væsentlige elementer for naturfremme på Jesper Juul Jeppesens bedrift: a) Gravhøjen er et særligt beskyttet element, der fungerer som en småbiotop. b) Tværgående hegn plantet med hvidgran, der nu er ved at være udtjente c) Nyt hegn mod sydøst d) Barjordsstribe og/eller græsstribe mod øst og bedre forhold til agerhøne ved reduceret gødning e) Lærkepletter i mark 3 og 4. Vi har fokuseret på tiltag, hvor hestene kan gøre nytte med deres græsning, når de er rundt på markerne mod syd, der alle er indhegnet til hestegræsning. Alm. kvik er dominerende i hegnenes fodposer (fodpose er den lysåbne del af hegnet med bundflora af græsser og forskellige andre urter). Ingen af hegnene i området havde større forekomst af mere tuedannede græsser som f.eks. hundegræs, fløjlsgræs, rød svingel varianter og rottehale. Disse arter anbefales i insektvolde, dels fordi agerhøne foretrækker disse til redested, Fælles naturpleje i agerlandet, side 3 af 17
dels fordi mange nytteinsekter overvintrer i afdrænet tuet græs. Det kan overvejes, om f.eks. hundegræs kan indsås i hegnenes fodposer. Ad. a) Gravhøj mod sydvest. Gravhøjen er tilvokset med gyvel (kan optræde invasivt), men der er stadig naturmæssigt gode arter i bunden, f.eks. krat-fladbælg, tormentil, marts-viol, hvid annemone, stor fladstjerne og liden klokke. Samtidig er der en kantbiotop i vestsiden af mark 1 (sydlig mark) i tilknytning til gravhøhjen med arter som almindelig høgeurt, bølget bunke, rødknæ, liljekonval, mangeblomstret frytle, rank evighedsblomst, muse-vikke, og alm. røllike. Det er fint at hestene græsser under det elektriske hegn. Forslag: Det foreslås at fjerne de gamle gyvel på gravhøjen og lave en fold i vestenden af mark 1, der både indeholder gravhøj og kantbiotop og er tilstrækkelig stor til at et par heste kan gå her i en kortere periode. Allerbedst, hvis dette område slet ikke lægges om. Der var et par mindre heste, der forventes at være velegnede til opgaven. Der skal holdes øje med at gravhøjens overflade ikke ødelægges fysisk af tramp ved afgræsningen. Hestene tages væk, når der er brug for græsningspause på højen (se Boks 1). Boks 1. Gravhøj og gyvel. Gravhøj er beskyttet af Museumsloven. Det er tilladt at afgræsse, men det er forbudt at ødelægge højens overflade fysisk. Der er dyrkningsforbud i en 2 m bred bræmme omkring disse også selv om denne regel ikke er med i krydsoverensstemmelse længere. Fritliggende fortidsminder kan opnå tilskud som småbiotop. Vildtet spiser af de nye skud af gyvel om vinteren, så også af denne grund er det fint at forynge gyvel. Bare den ikke sætter frø. Anna Worm har skrevet om heste i naturplejen i forbindelse med speciale på Skov- og Landskab i 2011. Hun skriver, at heste vrager gyvel, og ikke er de bedste til at udrydde gyvel. De kan hæmme men kan ikke kontrollere gyvel, så man skal med års mellemrum ind for at hjælpe dem med en buskrydder. (se s. 88). Ad. b) Tværgående hegn med gamle hvidgraner Hegn i nordkanten af mark 2 og 3 danner en fin afgrænsning af de indhegnede marker.. Hegnet er ret åbent og indeholder ud over hvidgran selvetablerede gode vedplanter som alm. hyld, seljerøn, engriflet hvidtjørn, almindelig røn og fuglekirsebær. Desuden den invasive art glansbladet hæg, der bør fjernes. I græsvegetationen under træerne, også kaldet fodposen, er der naturmæssigt gode arter som almindelig kongepen, lancet vejbred, hvid okseøje samt græsserne almindelig hvene og bølget bunke. Fælles naturpleje i agerlandet, side 4 af 17
Forslag. Jesper har foreslået helt at fjerne dette hegn, og etablere et nyt langs den nord-syd gående vej. Da det helt vil ændre det åbne landskab ved indkørsel til ejendommen foreslås at genoverveje. Det skal bemærkes at rabatterne langs vejen har en alsidig flora. Det foreslås at bevare de selvetablerede vedplanter og sikre en lysåben fodpose med græs/urter. Når hvidgranen fjernes, kan der evt. efterlades en høj træstub til nedbrydnings organismer. Ved at bevare de spontane vedplantearter og give dem mere plads opnås et hegn med naturlige sollommer til vildtet. Alternativt plante et nyt hegn et hegn med flere lysåbne lommer så man undgår pølsehegn (se vedlagte artikel. Ad. c) Nyt hegn langs sydsiden af mark 3. Her har Jesper ønsket et nyt hegn. Placeringen her synes at være en rigtig god ide, både af hensyn til vildtet og for at undgå diverse påvirkninger fra den konventionelle granproduktion på naboejendom. Forslag. Her er der i forvejen nogle småtræer af navr, og det kan være en god mulighed at fortsætte denne beplantning ved at supplere op med flere hjemmehørende danske træer som engriflet hvidtjørn, seljerøn, fuglekirsebær og almindelig røn. Der kan gives plads til at flere arter kan etablere sig i hegnet efterhånden. Se bilag 2. Ad. d. Barjordsstribe og/eller græsbræmme på østsiden af mark 3 og bedre forhold for fødegrundlaget for agerhøne kyllinger ved reduceret gødning i marken. Marken 3 er mod øst afgrænset af et blandet løvhegn. Marken græsses nu og da af heste. Nogle steder er nederste tråd løftet op i højde, så hestene kan græsse under hegnet. Det er en rigtig god ide, og hegnets fodpose plejes fint. Af naturmæssigt gode arter kan nævnes kølle-valmue, hvid okseøje, alm. kongepen, rank evighedsblomst, mark-forglemmigej, kugle museurt, prikbladet perikum og græsarterne alm. hvene og rød svingel. Her er potentiale for at flere forskellige arter kan etablere sig. Forslag: På de resterende strækninger fjernes eller løftes nederste tråd, således at hestene kan græsse mere af fodposen. Desuden holdes træopvækst nede i kanten, således at fodposens urtevegetation ikke skygges. Mellem hegnets fodpose og markens afgrøde foreslås etableres en barjordsstribe til agerhøne, eller en kortslået græsbræmme, der også vil også være til gavn for hare (flere observeret på ejendommen), se Boks 2. Boks 2. En slået græsbræmme mellem hegnets fodpose og kornmark. Når hestene er i marken holder de denne bræmme med afgræsning. Evt. undlades at pløje og udså helt ud til kanten men bevare en bræmme af permanent græs på denne strækning. Desuden reduceret gødskning langs hegnet. Fælles naturpleje i agerlandet, side 5 af 17
Ad. e). Lærkepletter i mark 3 og 4. Mark 3 og mark 4 er tilstrækkelig store og har højtliggende områder, der er egnet til lærkepletter, der er utilsåede områder på ca. 20 m 2 i korn på relativt tørt område, langt fra høje træer. Ad. Særlige ansvarsarter: Hare fremmes. Nogle af de naturmæssigt bedste plantearter er kiddike (set i mark 3), samt tormentil og liden klokke på gravhøj fremmes. Af uønskede arter er der gyvel og glansbladet hæg, som skal begrænses. Fotos a) gravhøj: Det foreslås at fjerne de gamle gyvel på gravhøjen og lave en fold i vestenden af mark 1, der både indeholder gravhøj og kantbiotop og er tilstrækkelig stor til at et par heste kan gå her i en kortere perioder. b) tværgående hegn med gamle hvidgraner: Det foreslås at bevare de selvetablerede vedplanter og sikre en lysåben bundvegetation med græs/urter. Når hvidgraner fjernes, kan der evt. efterlades en høj træstub til nedbrydnings organismer. Ved at bevare de spontane vedplantearter og give dem mere plads opnås et hegn med naturlige sollommer til vildtet. Fælles naturpleje i agerlandet, side 6 af 17
c) nyt hegn langs sydsiden af mark 3: Det foreslås at fortsætte med den lille beplantning af navr og supplere med hjemmehørende danske træarter som engriflet hvidtjørn, seljerøn, fuglekirsebær og almindelig røn. d) barjordsstribe eller kortslået græsbræmme og reduceret gødskning i markkant mod sydøst. Det foreslås at græsbræmmen holdes permanent uanset om der er afgræsning eller korn på marken. Detaljer afklares med hensyn til støtteregler. e) Lærkepletter i mark 3 og 4: Forslag at etablere felter på ca. 20 m 2 som ikke tilsås i kornmarker og med god afstand til høje træer, hvor rovfugle kan have udkiksposter. (Foto eksempel fra anden lokalitet). Fælles naturpleje i agerlandet, side 7 af 17
Kiddike er efterhånden en sjælden ukrudtsart. Tormentil er en indikation for god naturkvalitet set på gravhøj. Glansbladet hæg er en invasiv art, som skal begrænses. Fældede stammer og afsavede grene kan slå rod og gro igen, hvis de efterlades på jorden. Nogle steder er der gode erfaringer med at putte salt på de små nye skud. Fælles naturpleje i agerlandet, side 8 af 17
Forslag til naturtiltag hos Henrik Nørding, Ellingvej 5, 8600 Silkeborg Lave målebordsblad 1842-1899 Henriks ejendom markeret med rødt. Høje målebordsblad 1928-1945. Orthofoto 2012. Afgrænsning af henriks ejendom markeret med rød streg. Fælles naturpleje i agerlandet, side 9 af 17
Henriks ejendom har været med gård i lang tid tilbage, som det ses af gamle kort. Den ligger på en mere næringsrig bakke grænsende op til heden mod vest. Det ses, at det beskyttede dige (Museumsloven) mod vest og det beskyttede vandhul (Naturbeskyttelsesloven) i haven har en gammel oprindelse. Diget er i dag faldet sammen og svært at erkende som et dige på Henrik Nørdings side. Ligeledes ses en åben grøft, der hvor der i dag eksisterer et temporært vanddækket vådområde. Mod syd afgrænses ejendommen af en grøft, der afvander et vådområde mod sydøst. Sydløbende grøft gennem krat ved mark 4 er til gengæld ikke med på de gamle kort. Grusgraven lige syd for ejendommen udgør en del af haven. Jesper har forpagtet Henriks jorder og driver dem med økologisk korn mest triticale, men også havre. Markerne tilføres konventionel gylle fra mink. Ingen af markerne strigles for ukrudt, så der er et godt grundlag for at tilgodese vildtet. Marken rummer bl.a. agerkål, og der er krumhals i lange baner. Begge arter er i tilbagegang i agerlandet og kan fremmes ved at fortsat at undlade strigling. Henrik laver selv hegnspleje med udtynding, og han har lavet et vådområde samt forberedt en vildtager nord for mark 1. I forbindelse med Fælles Naturfremme har vi lagt mest vægt på tiltag i de dyrkede marker, og det betyder at Jesper er involveret. Foreslåede tiltag, a til e. Væsentlige elementer på Henrik Nørdings bedrift: a) Vådområde med temporær vandækning ved vej b) Markkant i mark 4 på vestsiden af gammelt levende hegn i nord og yngre hegn i syd c) Markkant i mark 2 på vestsiden af hegn (det er marken med temporært vandhul) d) Lærkepletter i mark 2. e) Grøftområde ved mark 4 bevare vildnisområde med døde træstammer. Fælles naturpleje i agerlandet, side 10 af 17
Der er fokuseret på de mere afdrænede og soleksponerede sider af hegnene (vestsiden), da det er her hvor f.eks. fødegrundlaget for agerhønekyllinger bedst kan tilgodeses. Markkanten ved mark 4 var fin i bredde med plads til soleksponeret fodpose af græs og anden urtevegetation. På mange af de øvrige markkanter kan der med fordel gives mere plads til fodpose, ved at pløje knap så tæt på kanten. Ad a) Vådområde med temporær vandækning ved vej Vådområdet havde stadig vand den 1. juli. Det er domineret af manna sødgræs. Her var naturmæssigt gode vådbundsarter som kær-ranunkel, kær-snerre, smalbladet ærenpris, sværtevæld og næbstar. Den lave vegetation rummer en del små gråpil. Forslag: At holde vådområdet lysåbent af hensyn til evt. padder og insekter ved at opvækst af vedplanter fjernes, så der kun efterlades vedplanter i hesteskoform ud mod vejen. Hvis vådområdet bliver tørt foreslås at slå og fjerne vegetationen. Evt. udlægges et par store sten til solbadning for vandindsekter og sommerfugle. Ad b) Markkant i mark 4 på vestsiden af gammelt levende hegn i nord og yngre hegn i syd Det gamle hegn mod nord består af ahorn og engriflet hvidtjørn. Det yngre hegn mod syd består af stilk-eg og hvidtjørn med bærmispel og fjeldribs i bunden. Det gamle hegns fodpose har naturmæssigt gode arter som blåhat, musevikke, alm. røllike samt græsserne fløjlsgræs og hundegræs. Det yngre hegns fodpose har en artsfattig flora af alm. rapgræs, rajgræs, ager-padderok, hvas randfrø og stor nælde. Mark 4 har områder med skive-kamille (lav vegetation velegnet til vibe). Den tørre markkant har krumhals. Forslag: Markkantdrift med reduceret gødskning på de inderste 3 meter mod kantbiotopen, fortsat uden strigling. Mellem hegnets fodpose og markens afgrøde kan der evt. etableres en barjordsstribe til agerhøne. Alternativt en kortslået græsbræmme, der også vil være til gavn for hare og andre græssende vildtarter på ejendommen. Ad c) Markkant i mark 2 på vestsiden af hegn (mark med temp. vandhul) Mark 2 afgrænses mod øst af et hegn. Fodposen i dette hegns vestside har flere gode urter bl.a. lancet vejbred, smalbladet vikke, alm. røllike, hvas randfrø og mælkebøtte. Her er desuden hundegræs (tuet græs, som er godt for nytteinsekter og jordrugende fugle). Fodposen rummer også på visse strækninger haremad, der er en enårig art, der hører hjemme i dyrket mark. Den forekommer i hegnet, hvor der er pløjet for tæt og er lagt jord inde over fodposens vegetation. Forslag: Markkantdrift med reduceret gødskning på de inderste 3 meter mod kantbiotopen og fortsat uden strigling. Mellem hegnets fodpose og markens afgrøde kan der evt. etableres en barjordsstribe til agerhøne, eller en kortslået græsbræmme, som i mark 4. Fælles naturpleje i agerlandet, side 11 af 17
Ad d) Lærkepletter i mark 2 Mark 2 er tilstrækkelig stor og har højtliggende områder, der er egnet til lærkepletter, der er utilsåede områder på ca. 20 m 2 i korn på relativt tørt område, langt fra høje træer. Ad e) Grøft ved mark 4 bevare vildnisområde med døde træstammer. Dette område har en central grøft og udgøres af et vildnis med væltede træer og dødt ved. Forslag: At bevare det, og lade det passe sig selv. Særlige ansvarsarter: Nogle af de naturmæssigt bedste plantearter er agerkål og krumhals i mark 1 og 4, samt blåhat i fodposen under det gamle hegn. Vi fandt ikke invasive arter. Fotos: a) vådområde med temporær vanddækning: Forslag at holde området lysåbent og give gode forhold for padder og insekter evt. lægge et par store sten ud til solbadning for vandinsekter og sommerfugle. b) markkant på vestside af gammelt hegn i nord (ved ejendommen) og det yngre hegn i forlængelse af dette. Forslag at reducere gødskning på de inderste 3 m i kantbiotopen og fortsat uden strigling. Mellem hegnets fodpose og markens afgrøde kan der evt. etableres en barjordsstribe til agerhøne. Alternativt kortslået græsbræmme, også til gavn for hare og andre vildtarter. Fælles naturpleje i agerlandet, side 12 af 17
c) markkant på vestside af hegn i mark med temporært vandhul. Forslag at der her benyttes reduceret gødskning på de inderste 3 m mod kantbiotopen og fortsat uden strigling. Der kan evt. suppleres med barjordsstribe eller en kortslået græsbræmme som i forslag b. d) Lærkepletter i mark 2: Forslag at etablere felter på ca. 20 m 2 som ikke tilsås med korn og med god afstand til høje træer, hvor rovfugle kan have udkiksposter. e) Grøft og vildnisområde med døde træstammer: Forslag at bevare det som det er og give plads til nedbrydningsorganismer. Fælles naturpleje i agerlandet, side 13 af 17
Agerkål er efterhånden en sjælden ukrudtsart. Krumhals er ligeledes en relativt sjælden ukrudtsart. Fælles naturpleje i agerlandet, side 14 af 17
Bilag 1. Beskrivelse af konkrete naturtiltag Alle tiltagene er uden gødskning og strigling, når tiltagene er etableret. 1. Naturstriber med græs, solbeskinnet og langhåret Arter der tilgodeses: Det er basis for mange vilde planter og dyr. Den er bl.a. egnet til redesteder for jordrugende fugle (agerhøne). Tiltag: Klipning af udhængende grene og sikring af plads til soleksponering fodpose (hvor den mangler, etableres vedvarende græs). Fodposen skal gå jævnt over i marken, altså uden høj pløjekant. Hvis der er en dyb pløjefuge kan agerhønekyllingerne risikere at falde derned og ikke kunne komme op igen. 2. Naturstriber med græs, permanent og kortklippet Arter der tilgodeses: Hare, rådyr, agerhøne, som fourageringssted og til agerhønekyllinger, som tørrested. Haren sætter også gerne sine killinger her. Tiltag: Arealudlæg på op til 2 m i bredden til vedvarende græs samt klipning med start ultimo april. Fodposen skal gå jævnt over i mark, altså uden høj pløjekant.det kortklippede kan opnås ved afgræsning og/eller ved at blive slået. 3. Naturstribe med korn eller korn med isåning af blomsterblanding Arter der tilgodeses: Giver bl.a. føde (animalsk) til agerhønekyllinger i juni: Tiltag: Kornmark med en reduceret udsædsmængde, udsået med enten 25 % eller 50 % af normal udsædsmængde i f.eks. havre. (ligner 50 er kornmark). Hvor mængden af vilde planter (ukrudt) er begrænset, kan der etableres med isåning af enårige arter som fodervikke, blodkløver, raps, hjulkrone, boghvede, kommen og persille. Naturstriben må være maks. 6 m bred, tilpasses efter maskinen. 4. Lærkepletter Dyr der tilgodeses: Lærkepletter til fremme af sanglærke og vibe, men også andre arter som bomlærke, agerhøne, gulspurv, gul vipstjert og tornirisk vil nyde godt af dem. Tiltag: En lærkeplet er en udyrket plet i marken på ca. 20 m 2. (2x3 m. er også fint). Op til 7 lærkepletter pr. hektar giver passende territorier til sanglærker. Selv få pletter giver stor effekt. Lærkepletterne udlægges mindst 30 meter og gerne 50 meter fra levende hegn, fordi lærker ikke kan lide, at rov- og kragefugle kan overvåge dem fra høje punkter. Man må gerne lave lærkepletterne det samme sted år efter år, da lærken er meget stedtrofast ned til samme kvadratmeter. (ref. DOF). Da lærkepletter helst skal bestå af bar jord, lægges de bedst på drænet og mindre produktiv bund, som f.eks. højdedrag. Fælles naturpleje i agerlandet, side 15 af 17
5. Vibepletter Viber skal have lav vegetation, bar og fugtig jord, hvor ungerne selv kan søge føde. Vibepletter anlægges på fugtige områder, hvor kornet ikke trives, og skal være større end lærkepletter. (ref. DOF). 6. Barjordsstribe Arter der tilgodeses: Den bruges bl.a. af fugle til støvbadning og som tørrested. Tiltag: En barjordsstribe er en 1-2 meter bred stribe der holdes fri for planter. Hvis den placeres i kanten af marken tæller den stadig med som en del ar marken, og eventuelle tilskud bibeholdes. Bedst hvor jorden er let. 7. Fjernelse af træer og vedplanteopvækst Arter der tilgodeses: Mange arter tilgodeses, bl.a. hare og agerhøne. Tiltag: Hvor vedplantevækst skal fjernes skabes der lysninger og variation i bevoksningen. De skal helst fældes med høj stub, dette giver gode leve betingelser for forskellige biller og insekter. Ved at lave lysninger ind i buskadset laver man mulighed for at dyrene kan beskyttes mod rovdyr. Det vigtigste er at der er variation. 8. Stenbunker Arter der tilgodeses: Padder, firben, pindsvin og små dyr som edderkopper og regnorme. Hvis bunkerne lægges ved vand er de gode biotoper for vandsalamanderen. Tiltag: Sten samles i bunker, der lægges i markkanten, ved vandløb eller søer. 9. Lysne vandhuller Arter der tilgodeses: Padder og firben, herunder, løvfrøer og salamander. Tiltag: Fjerne planter (bl.a. dunhammer og pil) i og omkring vandhuller, specielt på sydsiden. Det skal helst slås under vandet. Det er lettest at holde bevoksningen nede hvis den slås i foråret. Fælles naturpleje i agerlandet, side 16 af 17
Bilag 2. Eksempler på forskellige hegnstyper Fra Casper Lindemann og Knud Tybirk 2010: Potentialer i pølsehegn. Skov & Land nr. 10, 4-6. Fælles naturpleje i agerlandet, side 17 af 17