Kortprosaen i undervisningen

1 (11) Kortprosaen i undervisningen Struktur 1. Indledning 2. Et konkret forløb emne/ miniprojekt i eget fag i. pædagogiske principper (personlig tilgang) ii. baggrund kortprosaen iii. konkret tekstvalg med begrundelser, analyser iv. forslag til konkrete arbejdsspørgsmål mm 3. Skitser til to andre forløb i. historisk tilgang ii. tværfagligt forløb iii. skriftligt arbejde/ eksamen Indledning / introduktion til emnet Jeg vil her give nogle bud på, hvordan kortprosaen konkret kan indgå i undervisningen. I Danmark er det oplagt at beskæftige sig med kortprosaen i forbindelse med et af de områder, der er defineret i vores bekendtgørelse: De seneste fem år eller under det område som hedder nyeste tid fra 1945 og frem til i dag. Vi har desuden stadig krav om at skulle læse nyere norske og svenske tekster på originalsproget (ikke mange sider 20!), men her er de korte tekster jo velegnede. Litteratur på de andre nordiske sprog må læses i oversættelse. Det er i den forbindelse interessant, at især den norske novelletradition er inspirationskilde for en del af de unge danske novellister fx Askildsen / Fruelund eller Helle Helle for den sags skyld. Men kortprosaen skal ikke læses alene fordi den passer ind i bekendtgørelseskrav eller virker let tilgængelig/ overkommelig, men selvfølgelig fordi den er interessant i sig selv og fordi den rummer mulighed for eleverne for at forstå noget af deres egen tid via litteraturen. Jeg vil ikke i den forstand afgrænse genren, men i min baggrund for at beskæftige mig med kortprosaen tage udgangspunkt i konkrete eksempler som af forfattere og kritikere har fået betegnelsen noveller/ kortprosa/ fortælling

2 (11) I 90 erne fik novellen/ samlingerne en renæssance. Mænd og kvinder i Norden, men også i Tyskland, USA, Irland udkom samlinger på stribe. Temaerne i novellerne har et vist fælles præg (jvf. min bog). Selv om forfatterne ikke nødvendigvis opfatter sig som tilhørende en bestemt generation, er der alligevel tale om mange fælles træk udsprunget bl.a. af inspirationskilderne, det litterære miljø. PÆDAGOGISKE PRINCIPPER FOR EMNE/ GRUPPE/ PROJEKTARBEJDET Overvejelser som man som underviser kan gøre sig før man går i gang med at lade eleverne arbejde med teksterne f.eks. hvor meget lærerstyring der skal være i valget af teksterne, arbejdsmetoderne, gruppeinddelingen, udvælgelsen af sekundærlitteratur, hvilken rolle skal søgning på nettet spille, skal det være frit ellers hvilke begrænsninger osv.

3 (11) SKITSE TIL ET KONKRET FORLØB Det overordnede tema kan være EKSISTENS dette er tilstrækkelig bredt og vil derfor ikke få indsnævret analysearbejdet. Faren ved at bruge tema overskrifter er at eleverne retter deres analyse ind efter overskrifterne, dog mener jag at man kan understrege, at tematiseringen er vejledende, men ikke bestemmende for analysen. NORDISKE NOVELLER fra 1985 2002 Klassetrin (3.g 2. hf) dvs. ældste elever 3 uger hvor klassen har 2 blokke pr. uge á 90 minutter begrundelsen er, at jeg gerne vil, at de skal arbejde mere med genrebegrebet, og inddrage definitioner af genren i deres forståelse af teksterne. Dette er ret krævende, men som flere også gør opmærksom på novellegenren er måske en ret litterær og dermed vanskelig genre at håndtere. Uge 1 1. blok Introduktion, hvor eleverne evt. har læst en novelle og evt. lidt baggrund om genren. Lærerstyret dialog-undervisning, med evt. lidt forelæsning. Valg af grupper på tavlen, hver elev har 1. og 2. prioritet. ( dette vil tage ca. 10 minutter valget foregår åbent og alle bliver tilfredse). Lærer introducerer krav til eller retningslinjer for arbejdet i grupperne. Retningslinjer og analysevejledning med tekstvalg lægges på klassens hjemmeside (eller udleveres). Grupperne skal have 10 minutter, hvor de mødes og aftaler, hvad de læser til næste blok. (et af mine ufravigelige principper i alt gruppearbejde er, at grupperne gøres ansvarlige for, hvad der skal laves før man mødes på skolen næste gang- nogle kalder dette for en logbog, man kan jo også bare kalde det for lektie eller det, der skal læses hjemme! Det er vigtigt fordi det forpligter eleverne og holder dem fast på, at gruppearbejdet også kræver hjemmearbejde.) 2. blok Her prøver eleverne at analysere de første noveller og de skal inddrage baggrundsstoffet som er gennemgået i 1. blok. Eleverne skal aflevere plan til lærer over de tekster, de vil gå videre med,

4 (11) formulere evt. problemer og aftale hvem-gør-hvad f.eks. søgning på nettet/ i leksika/ i tidsskrifter på biblioteket uden for skoletiden, som forberedelse. Lærer udleverer evt. lidt mere baggrundsmateriale. Arbejdsformen er rent gruppearbejde med lærer som konsulent. Uge 2 1. blok Lærer kommer med input i 1.lektion (råd om videre analysearbejde tager udgangspunkt i de formulerede problemer som grupperne har haft, krav til fremlæggelsen kravene ligger også tilgængelige på klassens hjemmeside). Ellers arbejdes der videre i grupper med analysen. Igen husk lektier til næste blok og evt. spørgsmål til lærer gerne skriftligt. 2. blok. Fortsat analyse og atter analyse. Lærer begynder at danne sig overblik over, om der fokuseres på det rigtige i grupperne. At der er struktur på arbejdet. Uge 3 1.blok Plan for fremlæggelse begynder at tage form. Lærer godkender valget af tekster og det aftales hvilke kernetekster de andre i klassen skal læse til hver gruppes fremlæggelse. Analyserne færdiggøres. 2. blok Fremlæggelse. Hvis fremlæggelsen skal afvikles på 2 lektioner skal der meget disciplin fra lærer og elev til, og man kommer nok til at inddrage en blok i den følgende uge... HUSK EVALUERING AF FORLØBET. Lad evt. eleverne være med til at beslutte, hvad der skal evalueres, gruppearbejdet (arbejdsformer variationen), tekstvalget, sekundærlitteraturen,

5 (11) lærertilgængeligheden, men husk også at tage evalueringen op før næste projekt og drag lære af den. TEKSTVALG Tematisering af teksterne, som kan vælges af grupperne. Barndom Overgang barn voksen Forholdet mand kvinde Ø. Lønn, Kalven i sjøen C. Christensen, Søndag S. Sveistrup, Børn S. Fruelund, Den rigtige verden ( P. Ørum, Rotten) (R. Sindø, Dobbeltgængeren) R. Enger, En annen venninne N.M. Aidt, Som man kender.. P. Eldjárn, Far og Søn T. Jensen, Så gælder det rumba (P.Seeberg, Rejsen til Ribe) J. Preisler, Slip K. Askildsen, Jokeren M. Lund, Rugkiksene K.F. Aakeson, Den förste gång H. Helle, Søndag J. Wung-Sung, Spillet. S. Balle, Eller K. Rifbjerg, Mere ilt Identitet Døden Grænsesøgende/overskridende O. Korneliussen, Du vil give.. E. E. Gunnarsdóttir, Solmundur J. Brixvold, Himmel hvid som Å. Edwarson, Genomresa K. Askildsen, Elisabeth (Hans Otto Jørgensen, Riggo) T. Ulven, Hysteriker C. Berg, Truck-stop S. Fruelund, Mælk H. Helle, Min tante døde P. Juul, Nyt bestik N. Holmqvist, Kostym P. Nordahl, Gadeteater M. Brenø, Det har ikke spor (R. Sindø, Det bliver i familien) (J. Blendstrup, Sophus er læge og) Tekster uden markeringer står i antologien, Nordiske noveller I litteraturlisten kan man finde de mere præcise data for teksterne. Læreren kan som her have valgt de 5-6 tekster, som eleverne skal arbejde med, hvorefter de selv udvælger de kernetekster, som de vil gøre mest ud af i deres fremlæggelse for de øvrige, men der skal indgå elementer fra alle teksterne. (Alternativt kan læreren angive en række forfattere som man må vælge iblandt). Der kan stadig skulle søges supplerende oplysninger på nettet, leksika, tidsskrifter

6 (11) At læreren udvælger har den fordel, at det nordiske sikres kvalitet og bredde og der bliver lidt bedre tid for eleverne til at gå i dybden med teksterne (de bruger megen energi på at søge og kommer ikke i gang med analysearbejdet). Bredden i tekstvalget viser for eleverne at der er mange som skriver denne type tekster/ novellegenren. Og så mangler der jo stadig mange repræsentanter for god novellekunst. ANALYSEVEJLEDNING Hvad skal formålet være med at læse noveller fra 1985 til 2002? Litteraturen er en del af vores samtid, men det betyder ikke at den nødvendigvis afspejler den, og dog? Hvad er det for temaer litteraturen beskæftiger sig med? Hvilke områder af vores liv? Siger måden forfatterne fortæller på noget om os, som mennesker i et postmoderne samfund? Fortællerstemmen For at kunne bestemme fortællerstemmen skal man have fat i nogle af de udsagn om novellen, som angiver de træk som er karakteristiske for novellegenren. Hvordan rokker novellen ved virkelighedsopfattelsen? Hvordan sættes verden (vores traditionelle opfattelse af verden) på spil i novellen? Hvor befinder læseren sig i forhold til begivenhederne i novellen Citat fra Carsten Dilling og Anne-Marie Mai, Antologi 1943 1993, Dansklærerforeningen 1994 hvor læseren kan sættes ind som aktiv medspiller i tekstens betydningsdannelse. Den unge prosa fortæller historier, ikke i gammeldags forstand om helte, heltinder, slægter og store personligheder, men ofte om betydningsspil mellem personer, om små og store ryk og forskydninger i hverdagens sprog, i vores liv med hinanden her og nu. Hvad får vi rent faktisk at vide om personerne, relationerne i mellem dem, hvor befinder de sig i deres liv? Indtræffer der begivenheder, som ændrer deres liv? Åbne eller lukkede slutninger Forfatterposition Synsvinkel: 1. person eller 3. person Stilistiske virkemidler

7 (11) Humor Ironi Sætningsopbygning, korte lange sætninger, beskrivende, ordvalg, ordklasser Spring i tid. Spring i synsvinkel Metaforer Symboler INTRODUKTION til læsning af novellen 1985 2002 Iintroduktion til novellelæsningen kunne foregå som følger: Afspilning af Peter Adolphsens, Readymade fra Små historier 2, Samleren 2000 Og Thøger Jensens, I vores familie kan vi ikke lide ubåde, Borgen 1998 Alternativt: Eleverne har hjemme læst Helle Helles Globryllup. Novellen gennemgås i plenum med læreren som ordstyrer. I gruppearbejdet vil den indgå i diskussionerne. Readymade og I vores familie kan også indgå i de videre diskussioner. Skærper nysgerrigheden, opmærksomheden på sproget, der er ikke noget fyld der binder sammen er det overhovedet en tekst, snarere ren afskrift?? BAGGRUND som eleverne har læst til 1. blok Erik Skyum-Nielsens, Lille novelle-teori fra Bogens verden nr. 2 1986 (2 A-4 sider) (I dette nummer af tidsskriftet er der udtalelser fra adskillige forfattere om deres forhold til novellen rart som lærerbaggrund) Der vil blive lejlighed til at stille opklarende spørgsmål til teksten, der evt. skal gennemgås, da det er en citatmosaik og temmelig koncentreret. Nogle af synspunkterne i artiklen kan underbygges via lærerens citatmosaik eller henvisninger til læsning om novellen andre steder. Ved henvisning til f.eks. nettet skal det overvejes hvor bredt eleverne skal søge. Ved opslag på Google novelleteori får man 35 opslag. Det er nok for bredt og upræcist. Til senere baggrundsorientering og hjælp i analyserne henvises til Danske digtere i det 20. århundrede b. III s. 570 576, Gads Forlag. Redigeret af Anne-Marie Mai. Mit tidligere foredrag Udbredt nedbør i forbindelse med udgivelsen af antologien Nordiske noveller i 1990 erne, Systime 1999. www.systim.dk slå op på antologiens hjemmesideunder download.

8 (11) Her findes også nogle af de norske forfatteres udtalelser om hvad en novelle er. (Enger og Herbjørnsrud) et par af eksemplerne læses Henvisning til nogle af de mange gode tidsskrifter: Se i Nordiske noveller Læreroplæg/ forelæsning Med udgangspunkt i Svend Åge Madsens Den eksistentielle fortælling, taget fra Gert Emborg og Ivan Z. Sørensens Skumhedens tid, 90 ernes eksistentielle fortælling, Dansklærerforeningen 1994 og inddragelse af Marianne Stidsens, Ankomster, Dansklærerforeningen 1995 S.Å. Madsen går tilbage til sine rødder for at finde årsagen til, at han skriver eksistentielle fortællinger. HC Andersens legende og underfundige måde at fortælle på og Kierkegaards erkendelse af at de eksistentielle problemer kun kan udforskes ved at skabe det subjektive enkelte menneskes historie. SÅM gør meget ud af at forklare at han tror på fortællingens kraft det vigtigste er at fortælle verden. I mange henseender kender vi kun den verden som vi fortæller hinanden. Vi er henvist til at skabe sammenhænge ved at digte forklaringer, der forbinder dem (dette udsagn tror jeg kunne vække elevernes nysgerrighed og det kunne se ud til at SÅM har en pointe her i forhold til den måde kortprosaisterne bruger deres fortællinger på). SÅM ser sin opfattelse i modsætning til realisternes holdning. først findes det i verden, som det dernæst er litteraturens opgave at beskrive Der er en verden som litteraturen gengiver efter bedste evne. Henvisning også til side 31 spalte. 1 i Skumhedens tid Marianne Stidsen, Ankomster Opfatter 90 erne som et delta dvs. de mange muligheders årti s. 16 Samtidig med at det er tilladt at gå på rov i traditionen og tage hvad man vil have, så betyder den nye uoverskuelighed også, at man nulstilles. Man kan ikke overtage andres stier og landkort. Man er nødt til at tegne sine egne ruter gennem vildnisset. - smertefuld proces, fordi man i den grad oplever at man kun har sig selv s. 17 Her tager MS fat på 90 ernes intense orientering mod 60 erne flimrende, changerende som nervøs velour

9 (11) s. 18-19 henvisning til inspiration fra Hans-Jørgen Nielsen s. 20 En eksperimenteren, der aldrig stivner i en fast form. 60 erne er noget som er præget at det søgende og uafsluttede, det var en tid hvor man konstant var på vej uden at vide hvorhen Hans-Jørgen Nielsen og den Hvide verden Thomas Hvid Kromann, Operation Hvid 2002, Borgen Her er artiklen fra Standart meget værd som udgangspunkt for at skabe opmærksomhed og forståelse for forfatterskabet/ teksterne Kalenderblade, dagbog som ikke kalder på sammenhæng Inddragelsen af naturvidenskaben og fraværet af psykologi s. 43 hvad kommer først virkeligheden eller sproget

10 (11) Skitse til et historisk forløb Faget kan læse med sig selv, der findes mange gode oversættelser af Hemingway, Carver, O Conner, også tyske novelleforfattere. Systime har udgivet Europæiske noveller. De lidt ældre tekster bliver mere interessante, når de læses i sammenhæng med de nyere og helt nye kortprosatekster. Det må overvejes hvilken betydning man vil tillægge det historiske frem for f.eks. det eksistentielle som måske udgør den åndelige sammenhæng mellem teksterne. Skitse til et historisk forløb med udsigt til påvirkninger fra det angelsaksiske og nordiske Poe Sonnergaard ( effekt) Kielland, samlede noveller (nyudgivelse) Hemingway, In Our Time Johan Borgen, Carver, Short Cuts ( + filmen) Tunstrøm, O Conner, A Good Man is Hard to Find Øystein Lønn, Hva skal vi gjøre i dag Kjell Askildsen, Åke Edwardson, Genomresa Nini Holmqvist, Kostym Blicher H.C. Branner, To minutters stilhed Tove Ditlevsen, Den onde lykke Anders Bodelsen, Drivhuset (Knud Holst) (Henrik Have) Rifbjerg, Andre Tider Sven Holm, Hr. henrys begravelse.. Knud Sørensen, Smærup Sørensen, Af Ord Jan Sonnergaard, Radiator og Sidste søndag i oktober Jacob Ejersbo, Superego Hans Otto Jørgensen, Mænd

11 (11) Skitse til et tværfagligt projekt med engelsk/ tysk/ nordisk Dette kunne gøres mere eller mindre historisk, man behøver ikke gå langt tilbage, for der findes rigtig mange nyere irske, amerikanske, tyske unge forfattere, som vil interessere de unge. Poe, Den røde døds maske, 7 sider se omtalen i Bogens verden nr. 2 1986, (Hemingway), Carver, og O Conner vil nok vække elevernes interesse, men det afhænger af den tid, der er til rådighed. De unge nye er; Michael Faber (hans roman, Under the Skin, er fabelagtig god science fiction), Claire Keegan, Lorrie Moore, Jhumpa Lahiri, Göethe er jo en af dem som har udtalt sig teoretisk om novelledigtningen, men vil måske opfattes svær, ellers er der unge kvindelige nulevende forfattere, som eleverne vil kunne læse. Karen Duve og Judith Herman Af de nordiske er der jo nok at tage af som det er skitseret i det første forløb og i det historiske, listen er ikke udtømt og der dukker til stadighed nye op. Senest har nu Stig Dalager skrevet en rost novellesamling (sproget, bl.a.) Skriftligt arbejde i sammenhæng med de forskellige temaer; Generelt er jeg tilhænger af, at der bliver en større sammenhæng mellem det skriftlige og det mundtlige arbejde. - udvælgelse af en af teksterne til særlig analyse efter elevens eget valg. Her lyttes der, følges med siger de andre noget som jeg kan bruge i min overordnede betragtninger - at lade eleverne selv producere en tekst. (lidt afhængig af hvilke krav man vil stille, hvilke tanker man gør sig om de færdigheder eleverne skal opnå, men kan godt blive bedre til at analysere andres tekster, når man skal skrive sin egen! - Blive mere sprogbevidste, give dem mulighed for oplevelse, vise evne til at styre et plot. - Essayskrivning, her ville det i så fald være f.eks. tematiseringen de kunne tage udgangspunkt i.