ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE



Relaterede dokumenter
Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Forsæbning af kakaosmør

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Finnpipette µl. ph meter. ph måling. ph måling

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Undervisningsbeskrivelse

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Grundstoffer og det periodiske system

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

maj 2017 Kemi C 326

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen sommer Spørgsmål

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Undervisningsbeskrivelse

Kemiøvelser (til eleverne)

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

10. juni 2016 Kemi C 325

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Kemi A. Studentereksamen

Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Undervisningsbeskrivelse

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Undervisningsbeskrivelse

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

KEMI C. Videooversigt

Kemiøvelse 2 1. Puffere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Undervisningsbeskrivelse

Mundtlige eksamensopgaver

Undervisningsbeskrivelse

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Algedråber og fotosyntese

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Undervisningsbeskrivelse

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Syre-base titreringer

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Anvendelse af propolis

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Grundstoffer og det periodiske system

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

Kemi B 2a3ax Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

1. Reaktionshastighed: Med udgangspunkt i forsøget: Reaktionen mellem thiosulfat og syre skal du komme ind på begrebet reaktionshastighed.

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

KVANTITATIV ANALYSE Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE 373/65

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Undervisningsbeskrivelse

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi B. VUC Aarhus, HF-afdelingen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Isolering af DNA fra løg

Transkript:

ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider findes i lærebogen: Brown: Introduction to Organic hemistry, Kapitel 21. Begreberne fedt og fedtstoffer dækker over flere forskelligartede produkter og stofgrupper. I daglig tale dækker de alt fra produkter som smør, magarine, salatolie og fiskeolie til vaseline og konsistensfedt. I kemisk og biokemisk literatur grupperer man bl.a. stoffer som fedtsyrer, triglycerider, phosphoglycerider og steroider, som alle findes i levende organismer, under betegnelsen lipider. Vaseline og konsistensfedt er derimod alkaner med høj molekylvægt udvundet af råolie. Indledning Triglycerider er de hyppigst forekommende fedtstoffer (=lipider) i naturen. Triglycerider er glycerolestre af fedtsyrer, som er lange, uforgrenede carboxylsyrer. Triglycerider fungerer i naturen bl.a. som lagringsmolekyler for energi. Biologiske membraner består primært af de nært relaterede phospholipider. To eksempler på fedtsyrer i madolie er hexadecansyre (palmitinsyre): Fedtstofanalyse Side 1 af 6

og cis,cis-9,12-octadecadiensyre (linolsyre): De tre syregrupper som indgår i et triglycerid kan være ens eller forskellige. Antallet af fedtsyrer, der indgår i naturligt forekommende lipider, er stort. De naturligt forekommende fedtsyrer omfatter: 19 forskellige mættede fedtsyrer (ingen dobbeltbinding) 20 forskellige monoumættede syrer (en dobbeltbinding) 11 forskellige flerumættede fedtsyrer (flere dobbeltbindinger). Af disse indgår omkring halvdelen i næringsmidler som fedt, smør, margarine og madolier. Fedtstoffer har derfor meget forskelligartede egenskaber. Molmassen af et triglycerid er givet ved: M triglycerid =M fs1 M fs2 M fs3 M glycerol 3 M vand hvor M fs1, M fs2 og M fs3 er de tre fedtsyrers molmasser, M glycerol =92,09 g/mol er molmassen af glycerol (propan-1,2,3-triol), og M vand =18,01g/mol er vands molmasse. For en fedtstofblanding som f.eks. en madolie kan man beregne en gennemsnitlig molmasse for triglyceriderne, middelmolmassen M, der er defineret som M = m triglycerid n triglycerid = i n i M i i n i er er m triglycerid den totale masse af triglycerid, n triglycerid er stofmængden af triglycerid og n i og M i er hhv. stofmængden af samt molmassen for i'te type triglycerid, og hvor summationerne løber over de indgående triglycerider. Massen af triglycerid, m triglycerid, kan bestemmes ved vejning, mens stofmængden n triglycerid kan bestemmes ved forsæbning (d.v.s. en basisk hydrolyse) af fedtstoffet i overskud af base efterfulgt af titrering af den overskydende base med syre. Desuden kan man bestemme det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre defineret Fedtstofanalyse Side 2 af 6

som u= n = n fedtsyre = i n i u i i n i hvor n = er stofmængden af dobbeltbindinger i en bestemt mængde fedtstof, n fedtsyre er stofmængden af fedtsyre i denne mængde fedtstof, og n i og u i er hhv. stofmængden af den i'te type fedtsyre samt antallet af dobbeltbindinger i denne (antal umættetyhedder). n = bestemmes eksperimentelt ved addition af brom (Br 2 ) til dobbeltbindingerne. Et fedtstof som f.eks. en madolie kan karakteriseres ved bl. a. følgende analyseværdier: Fedtindholdet, angivet som gram fedt (= gram triglycerid) pr. 100 g produkt, d.v.s. i procent. For en madolie er dette tal tæt på 100%, men for f.eks. en plantemagarine kan tallet være betydeligt under de 100% på grund af et højt vandindhold. Det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre, u, bestemt ved addition af Br 2. Middelmolmassen M, som kan måles ved forsæbning. Fedtsyreindholdet, der angiver hvor mange g af de enkelte fedtsyrer, der indgår i margarine. I denne øvelse bestemmes eksperimentelt punkt 2. og punkt 3., I øvelsen antager vi at fedtindholdet er 100% (punkt 1). Bestemmelser af fedtsyreindholdet som under punkt 4. er vanskelige og tidskrævende. Statens Levnedsmiddelinstitut foretager løbende undersøgelser af bl. a. levnedsmidlers fedtsyreindhold. Dette foretages gaskromatografisk efter omdannelse af triglyceridernes fedtsyrer til methylestre. Fedtstofanalyse Side 3 af 6

Øvelsens forløb Først begyndes de to additioner af brom (Ia) som skal stå i 2 timer. I den følgende ventetid begyndes den første forsæbning (Iia) som skal stå i 30 min. I den yderligere ventetid kan man udføre indstilling af KO opløsning (IIb) og evt. titrering af den første forsæbning (IIc) og påbegynde den anden forsæbning. Efter at addition af brom er færdig kan man instille KBrO 3 /KBr opløsning (Ib+Ic) og foretage de to iodometriske titreringer (Ic). Afslutningsvis færdiggøres den anden forsæbning (IIc). I. Bestemmelse af umættethed i madolie I dette forsøg adderes brom til dobbeltbindingerne i de umættede fedtsyrer. Brom fremstilles her udfra KBrO 3 og KBr (findes som færdig reagens). Når svovlsyre tilsættes dannes Br 2 : BrO 3 - + 5 Br - + 6 + 3 Br 2 + 3 2 O Det dannede Br 2 adderes til fedtsyrernes dobbeltbindinger: Overskuddet af Br 2 bestemmes ved iodometrisk titrering. Først tilsættes overskud af kaliumiodid (KI) der reagerer med overskuddet af Br 2 : 2 I - + Br 2 I 2 + 2 Br - Det dannede iod titreres herefter med indstillet thiosulfatopløsning: 2-2- 2 S 2 O 3 + I 2 S 4 O 6 + 2 I - Fremgangsmåde. Forsøg I. består af 3 dele: Ia. Addition af Br 2. Med en tynd plastpipette overføres højst 160 mg (ca. 8 dråber) madolie til en 100 ml konisk slibkolbe på følgende måde: Den tomme kolbe vejes med 0,1 mg nøjagtighed. En tynd plastpipette anvendes til at overføre lidt madolie forsigtigt ned i kolben uden at berøre kolbens slib og uden at sprøjte op ad kolbens sider. Kolben med madolie vejes igen, og massen af madolien findes som differensen mellem de to vejninger. I stinkskab opløses fedtstoffet ved at tilsætte 5 ml 3 l 3. Derpå tilsættes 25.00 ml KBrO 3 /KBr opløsning ( 0,05 M Br 2 ), 2-3 ml 2 M 2 SO 4 og en lille omrørermagnet. Kolben lukkes med plastproppen, og sættes til omrøring på en magnetomrører i 2 timer uden for stinkskabet. Kolben beskyttes mod lys ved indpakning i aluminiumsfolie. Siden bestemmes Fedtstofanalyse Side 4 af 6

det resterende bromindhold ved at følge forskriften i afsnit Ic. Der foretages en bestemmelse af hver holddeltager og af hensyn til tiden er det vigtigt at begge disse eskperimenter sættes igang ved øvelsens begyndelse. Ib. Indstilling af KBrO 3 /KBr opløsning med kendt thiosulfatopløsning Den nøjagtige koncentration af KBrO 3 /KBr opløsningen bestemmes ved titrering med en på forhånd indstillet thiosulfatopløsning som findes på automatburette. I stinkskab overføres 10,00 ml af KBrO 3 /KBr opløsningen, 15 ml vand, 5 ml 3 l 3, 2-3 ml 2 M 2 SO 4 og en lille omrørermagnet til en 100 ml konisk kolbe. erefter følges proceduren under Ic. Der foretages en bestemmelse af hver holddeltager. Ic. Titrering af overskud af Iod med thiosulfat I stinkskab tilsættes 0,5 g KI til opløsningen som skal titreres. Bromet i opløsningen vil frigøre en ækvivalent mængde Iod (I 2 ), som vil gøre opløsningen mørkebrun. Uden for stinkskab titreres opløsningen med 0,1 M thiosulfat (Na 2 S 2 O 3 ) til den brune farve næsten er forsvundet. Når 'ækvivalenspunktet er i sigte' tilsættes 5 ml 1% stivelsesopløsning som indikator, hvorved den næsten farveløse opløsning bliver intens blå, og der titreres videre til omslag til vandfasen er farveløs. Brugt trichlorethan må ikke hældes i vasken, men skal deponeres på opstillet dunk mærket trichlorethan II. Bestemmelse af middelmolmassen Ved forsæbning omdannes triglycerider til glycerol og kalium salte (eller natrium salte afhængig af den benyttede base) af de indgående fedtsyrer: O O O O O O R R R 1 2 3 + 3 KO O + 3 O O i R OO - K + R-OONa er en såkaldt hård natriumsæbe, R-OOK er en blød sæbe. Fremgangsmåde IIa. Forsæbning Fedtstofanalyse Side 5 af 6

Forsæbningen udføres i en 100 ml konisk kolbe (med slib) med magnetomrører med varme og svaler. Der anvendes ca. 2 g nøjagtigt afvejet madolie. Først vejes den tomme kolbe. Derpå overføres olien med plastpipette til kolben uden at berøre kolbens slib og sider. Kolben vejes igen og oliens masse beregnes som differensen. Der må under ingen omstændigheder komme olie på ydersiden af kolben eller på vægten! Tilsæt 20,00 ml 0,5 M ethanolisk KO (KO opløst i ethanol). Montér svaleren, luk op for kølevandet, varmen og magnetomrøringen. Blandingen skal herefter koge i 30 min. Når blandingen koger skal man kunne se at ethanolen fortætter i svaleren og drypper tilbage i blandingen. IIb. Instilling af 0,5 M ethanolisk KO Molariteten af KO-opløsningen bestemmes af hver holddeltager ved at titrere 20,00 ml opløsningen med en på forhånd indstillet l-opløsning som findes på automatburette. IIc. Titrering af overskud af base Efter afkøling til stuetemperatur tilsættes 0,5 ml 0,1% phenolphthalein som indikator. Overskuddet af KO titreres med 0,5 M indstillet l, indtil indikatoren slår om fra en lyserød farve til farveløs. Andre komponenter i madolien kan give opløsningen en svagt gul farve, så omslaget sker når det rødlige skær forsvinder. ele proceduren udføres en gang af hver holddeltager. Fedtstofanalyse Side 6 af 6